Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen
Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen
Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
STRUKTURKOMMISSIONEN<br />
Sekretariatet<br />
<strong>Beskæftigelsesministeriets</strong> <strong>sektoranalyse</strong> <strong>til</strong><br />
<strong>Strukturkommissionen</strong><br />
1. april 2003<br />
Beskæftigelsesministeriet,<br />
Arbejdsmarkedsstyrelsen<br />
Holmens Kanal 20<br />
1060 København K<br />
Tlf. 35 28 81 00<br />
ams@ams.dk<br />
www.ams.dk
Indholdsfortegnelse<br />
Indledning og sammenfatning.................................................................................. 1<br />
1. Hovedtræk i udviklingen i beskæftigelsespolitikken fra 1970 og frem <strong>til</strong><br />
i dag............................................................................................................................ 23<br />
1.1 Udviklingen af det tostrengede system ........................................................... 23<br />
1.2 Det parallelle system i dag med koordinationsudfordringer og<br />
samarbejdsområder................................................................................................ 28<br />
1.3 Organisering og finansiering af de to systemer .............................................. 30<br />
1.4 Parternes indflydelse........................................................................................ 32<br />
2. Udviklingstendenser og fremtiden..................................................................... 35<br />
2.1 Samfundsøkonomiske rammevilkår og målsætninger ................................... 36<br />
2.2 Tendenser på arbejdsmarkedet og udfordringer for<br />
beskæftigelsesindsatsen......................................................................................... 41<br />
2.3 Borgere og virksomheders krav <strong>til</strong> moderne offentlig service....................... 42<br />
2.4 Organisation: Rammevilkår og udfordringer.................................................. 43<br />
2.5 Præmisser for den fremtidige indsats.............................................................. 44<br />
3. Beskæftigelsesindsatsens målgrupper............................................................... 47<br />
3.1 Målgrupper for beskæftigelsesindsatsen......................................................... 47<br />
3.2 Målgrupper fordelt efter kommunestørrelser og rammevilkår....................... 49<br />
3.3 Grupper med langvarig offentlig forsørgelse.................................................. 51<br />
3.3.1 Karakteristika for personer i bruttogruppen ............................................ 52<br />
3.3.2 Social- og marginalgruppen..................................................................... 53<br />
3.3.3 Socialgruppen fordelt efter kommunestørrelse og rammevilkår ............ 54<br />
3.3.4 Langvarigt ledige i dagpengesystemet..................................................... 55<br />
3.3.5 Tilgang og afgang <strong>til</strong>/fra marginal- og socialgruppen............................. 56<br />
3.4 Personer med sociale og helbredsmæssige problemer ud over ledighed....... 57<br />
3.5 En helhedsorienteret indsats............................................................................ 60<br />
4. Myndighedsopgaver og driftsopgaver............................................................... 63<br />
4.1 Beskæftigelsespolitikkens mål, målgrupper og organisering......................... 63<br />
4.2 Opgaver i beskæftigelsesindsatsen.................................................................. 65<br />
4.3 Myndighedsopgaver og driftsopgaver ............................................................ 67<br />
4.4 Handlingskæden i de borgerrettede opgaver .................................................. 68<br />
4.5 De enkelte virksomhedsrettede opgaver ......................................................... 77<br />
4.6 Øvrige opgaver ................................................................................................ 81<br />
5. Faglig bæredygtighed i beskæftigelsesindsatsen.............................................. 83<br />
5.1 Bestemmelse af faglig bæredygtighed på beskæftigelsesområdet................. 85<br />
5.2 Faglig bæredygtighed i kommunerne – aspekter af sammenhængen<br />
mellem faglig bæredygtighed og forvaltningsenhedernes størrelse..................... 89<br />
5.2.1 Rammer for indsatsen .............................................................................. 91<br />
5.2.2 Faglig og forvaltningsmæssig organisering............................................. 93<br />
5.2.3 Tilbud <strong>til</strong> virksomheder og borgere ......................................................... 98<br />
5.2.4 Kvaliteten af kommunernes sagsbehandling......................................... 101
5.3 Faglig bæredygtighed i AF............................................................................ 105<br />
6. Effektivitet i beskæftigelsesindsatsen .............................................................. 113<br />
6.1 Den aktive beskæftigelsesindsats i kommunerne og AF.............................. 116<br />
6.1.1 Indsatsen for længerevarende modtagere af overførselsindkomster..... 119<br />
6.1.2 Indsats for at reducere den passive søgeperiode for kortvarigt<br />
ledige................................................................................................................ 123<br />
6.1.3 Indsatsen for indvandrere....................................................................... 124<br />
6.1.4 Kommunernes opfølgning på sygedagpengeområdet........................... 127<br />
6.2 Effekter af AF's og kommunernes beskæftigelsesindsats ............................ 130<br />
6.2.1 Effekter af AF's virksomhedsrettede indsats ......................................... 130<br />
6.2.2 Effekter af AF's og kommunernes aktiveringsindsats........................... 133<br />
6.3 Beskæftigelsesindsatsens økonomiske effektivitet....................................... 137<br />
6.3.1 Hvilke redskaber virker bedst? .............................................................. 138<br />
6.3.2 Sammenhæng mellem udgifter <strong>til</strong> aktivering og effekter ..................... 140<br />
6.3.3 Produktivitet i kommunernes beskæftigelsesindsats............................. 142<br />
7. Borgerkontakt, brugerinddragelse og frit valg.............................................. 145<br />
7.1 Rettigheder & pligter..................................................................................... 146<br />
7.2 Borgernes opfattelse af egen indflydelse på <strong>til</strong>rettelæggelse af indsatsen... 148<br />
7.3 Klageadgang .................................................................................................. 152<br />
7.4 Andre aktører ................................................................................................. 152<br />
7.5 Frit valg.......................................................................................................... 152<br />
8. Udførelsen af driftsopgaver.............................................................................. 153<br />
8.1 Udførelsen af driftsopgaver på aktiverings- og revalideringsområdet......... 154<br />
8.2 Samarbejde mellem kommuner om arbejdsmarkedsindsatsen .................... 157<br />
8.3 Samarbejde mellem kommuner og AF ......................................................... 161<br />
8.4 Samarbejde mellem kommuner og amtskommuner om<br />
revalideringsindsatsen.......................................................................................... 166<br />
8.5 Samarbejde mellem kommuner, og a-kasser og AF i forbindelse med<br />
ledige sygedagpengemodtagere........................................................................... 171<br />
9. Styringsrelationen mellem stat, kommuner og AF i<br />
beskæftigelsesindsatsen......................................................................................... 175<br />
9.1 Økonomiske rammebetingelser for kommunerne og AF............................. 175<br />
9.2 Økonomisk styring af den kommunale beskæftigelsesindsats..................... 177<br />
9.3 Den økonomiske styring af AF’s indsats...................................................... 178<br />
9.4 Sammenligning af de økonomiske incitamenter for kommunerne og AF... 179<br />
9.5 Forskriftsstyring: love, bekendtgørelser, mv. ............................................... 180<br />
9.6 Anden styring................................................................................................. 182<br />
10. Konsekvenser af ændringer i kommunestørrelse og<br />
forvaltningsniveauer.............................................................................................. 187<br />
10.1 Succeskriterier for en effektiv beskæftigelsespolitik.................................. 187<br />
10.2 Tre grundpræmisser for en fremtidig organisering..................................... 189<br />
10.3 Overvejelser om organisering af beskæftigelsesindsatsen ......................... 191
11. Organisering af beskæftigelsespolitikken i Holland og England............... 195<br />
11.1 Holland......................................................................................................... 196<br />
11.1.1 Introduktion <strong>til</strong> den offentlige arbejdsformidling i Holland ............... 197<br />
11.1.2 Centre for Work.................................................................................... 199<br />
11.1.3 Beskrivelse af UVW (Institut for arbejdsløshedforsikring) rolle ....... 202<br />
11.1.4 Beskrivelse af kommunernes rolle....................................................... 203<br />
11.1.5 Private aktører ...................................................................................... 204<br />
11.2 Den engelske arbejdsmarkedsindsats.......................................................... 206<br />
11.2.1 Det engelske arbejdsmarked ................................................................ 206<br />
11.2.2 Den engelske beskæftigelsespolitik..................................................... 207<br />
11.2.3 Organisation før sommer 2001 ............................................................ 209<br />
11.2.4 Organisation efter sommer 2001.......................................................... 210<br />
11.2.5 Andre udbydere .................................................................................... 213<br />
Bilag ......................................................................................................................... 215<br />
Bilag 3.1. Opdeling af kommuner efter størrelse, urbaniseringsgrad og<br />
rammevilkår ......................................................................................................... 215<br />
Bilag 5.1. Sagsbehandlingsforløbet i kommunerne............................................ 218<br />
Bilag 5.2. Understøtning af en faglig bæredygtig indsats i AF.......................... 222<br />
Bilag 6.1. Metoder <strong>til</strong> beregning af effekten af aktivering ................................. 226<br />
Bilag 11.1 Visitation ved hjælp af Chancemeter-systemet ................................ 227<br />
Bilag 11.2 Beskrivelse af Centres for Vocational Training (CV) ..................... 231
s. 1/231<br />
Indledning og sammenfatning<br />
Sektoranalysen belyser opgavefordeling og indsats i det beskæftigelsespolitiske system.<br />
Formålet med den beskæftigelsespolitiske indsats er at bidrage <strong>til</strong> et velfungerende<br />
arbejdsmarked gennem en aktiv beskæftigelsesindsats rettet mod beskæftigede, arbejds-<br />
og uddannelsessøgende samt private og offentlige arbejdsgivere. De vigtigste<br />
hovedopgaver i beskæftigelsesindsatsen er at:<br />
Sikre gennemsigtighed på arbejdsmarkedet<br />
Beskæftigelsesindsatsen skal en effektiv infrastruktur, hvor udbuddet af arbejdskraft/kvalifikationer<br />
og ledige job synliggøres maksimalt, og hvor der s<strong>til</strong>les redskaber<br />
<strong>til</strong> rådighed for borgere, virksomheder og øvrige aktører, som kan øge effektiviteten<br />
og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet.<br />
Bidrage <strong>til</strong> forbedring af arbejdsmarkedets strukturer<br />
En fortsat gunstig udvikling på arbejdsmarkedet med lav ledighed og afdæmpet<br />
lønudvikling kræver en vedvarende forbedring af arbejdsmarkedets strukturer. Væsentlige<br />
områder i beskæftigelsespolitikken er derfor flaskehalsbekæmpelse, effektiv<br />
jobformidling, målretning af aktiveringsindsatsen og opkvalificering af beskæftigede<br />
og ledige.<br />
Bistå ledige i at komme i beskæftigelse<br />
Det er en central opgave at bistå ledige <strong>til</strong> hurtigt og effektivt at komme i beskæftigelse,<br />
samt støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige<br />
behov for hjælp <strong>til</strong> at få eller fastholde arbejde. Beskæftigelsesindsatsen skal øge<br />
arbejdsmarkedsintegrationen, forebygge langtidsledighed og sikre udbredelsen af et<br />
mere rummeligt arbejdsmarked.<br />
Øge arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytningen for personer med problemer ud over ledighed<br />
En væsentlig del af indsatsen sigter på at øge arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytningen for personer,<br />
som har problemer ud over ledighed og som ikke er umiddelbart arbejdsmarkedsparate,<br />
og hvor det kortsigede mål med indsatsen ikke er et ordinært job. Den<br />
nuværende lave ledighed og behovet for et øget arbejdsudbud i de kommende år vil<br />
alt andet lige give mere gunstige muligheder for at få udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet,<br />
herunder på særlige vilkår.<br />
Den beskæftigelsespolitiske indsats udføres primært af kommunerne og AF. Udover<br />
AF og kommunerne har a-kasserne, amterne og andre aktører også en rolle i beskæftigelsesindsatsen.<br />
Kapitel 1 Beskæftigelsespolitikkens udvikling fra 1970 <strong>til</strong> i dag<br />
I 1970'erne drejede beskæftigelsespolitikken sig primært om at sikre forsørgelsen af<br />
de ledige. Op gennem 1980'erne og især i 1990'erne har udviklingen været præget<br />
af ønsket om en mere aktiv linie med fokus på ret- og pligt <strong>til</strong> at op- og omkvalificere<br />
sig.<br />
Siden 1970 er der sket en øget parallelisering af AF og kommunernes beskæftigelsesindsats.<br />
Udviklingen har betydet, at opgaverne i de to systemer i dag på mange
s. 2/231<br />
områder ligner hinanden. I begge systemer er der tale om en proces, hvor visitation,<br />
indsats og opfølgning kombineret med virksomhedskontakt skal sikre resultater for<br />
både den enkelte og samfundet. Der er endvidere en række identiske opgaver forbundet<br />
med styring og opfølgning på indsatsen i begge systemer.<br />
Udviklingen siden 1970 har også betydet, at der er sammenfald i målgruppen på<br />
visse områder. I begge systemer findes personer med et stort arbejdspotentiale og<br />
personer, som har en længere vej for at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet. En del<br />
af den kommunale målgruppe omfatter desuden personer med svære sociale og/eller<br />
helbredsmæssige problemer, herunder personer med varigt nedsat arbejdsevne.<br />
Sammenfaldet af opgaver, og på visse områder målgrupper, betyder, at der er samarbejdsmuligheder,<br />
men også koordinationsudfordringer. I dag skifter mange ledige<br />
mellem de to systemer og flere aktiviteter i det ene system kræver handling fra det<br />
andet system, f.eks. i sygedagpengesager. De mange skift indebærer transaktionsomkostninger<br />
både for borgerne og for det offentlige system. Derudover kontakter<br />
både AF og kommunerne de samme virksomheder. Dette understreger nødvendigheden<br />
af koordination og samarbejde.<br />
De to systemer adskiller sig især ved styring af indsatsen og ved finansieringen. AF<br />
er statsligt styret, og bevillingerne <strong>til</strong> både administration og aktivering sker ensartet<br />
i hele landet. Kommunerne afholder selv de administrative udgifter <strong>til</strong> beskæftigelsesindsatsen,<br />
der fastsættes som led i de kommunale budgetforhandlinger, og den<br />
enkelte kommune kan, inden for lovgivningens rammer, selv prioritere beskæftigelsesindsatsens<br />
omfang.<br />
Kapitel 2 Udfordringerne for beskæftigelsespolitikken<br />
Beskæftigelsespolitikkens succes er afgørende for det samfundsøkonomiske råderum<br />
i de kommende årtier, hvor der bliver færre i den erhvervsaktive alder og flere<br />
ældre. Regeringens målsætning for den samfundsøkonomiske udvikling fra 2000<br />
frem <strong>til</strong> 2010 indeholder et mål om 85.000 flere i beskæftigelse.<br />
Denne målsætning er en stor udfordring, fordi Danmark hører <strong>til</strong> blandt de lande,<br />
der har den højeste erhvervsdeltagelse og ledigheden er på et historisk lavt niveau.<br />
Det betyder, at den ekstra arbejdskraft i de kommende år først og fremmest skal sikres<br />
ved at få flere personer i arbejde fra de befolkningsgrupper, som i dag modtager<br />
overførselsindkomster.<br />
I dag er knap 900.000 personer i den erhvervsaktive alder modtagere af overførelser<br />
i form af blandt andet dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering, førtidspension,<br />
overgangsydelse, efterløn og orlovsydelser. Heraf er godt 250.000 personer<br />
på førtidspension. En øget erhvervsdeltagelse s<strong>til</strong>ler således krav om et mere<br />
rummeligt arbejdsmarked.<br />
De kommende års krav <strong>til</strong> stigning i beskæftigelsen forudsætter også forbedrede<br />
strukturer på arbejdsmarkedet. Der er behov for et bedre og hurtigere jobmatch, en<br />
styrket og mere målrettet op- og omkvalificering af den enkelte, ligesom jobparatheden<br />
og mobiliteten skal fremmes. Et centralt område er således afhjælpning og<br />
forebyggelse af flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet.
s. 3/231<br />
Borgere og virksomheder vil have skræddersyede offentlige løsninger kendetegnet<br />
ved høj kvalitet og frit valg. Fremtidens beskæftigelsesindsats skal kunne leve op <strong>til</strong><br />
en sådan individuel service, samtidig med, at der vil være et vedvarende krav om effektivisering.<br />
I den fremtidige organisering af beskæftigelseindsatsen er effektiviseringer nødvendige<br />
for at udnytte midlerne i indsatsen bedst muligt i forhold <strong>til</strong> de politiske prioriteringer.<br />
Hensynet <strong>til</strong> at sikre, at ressourcerne så vidt muligt anvendes på direkte<br />
borger- og virksomhedsrettede funktioner samt fremtidige rekruteringsproblemer<br />
som følge af små ungdomsårgange, s<strong>til</strong>ler krav om en vedvarende effektivisering af<br />
den offentlige administration. Øget digitalisering vil her være et afgørende element.<br />
Samtidig med effektiviseringen skal den faglige bæredygtighed sikres.<br />
For at kunne imødegå ovenstående udviklingstendenser og udfordringer og levere<br />
effektive resultater er det afgørende, at det beskæftigelsespolitiske system er organiseret<br />
hensigtsmæssigt med følgende elementer som centrale omdrejningspunkter:<br />
• en helhedsorienteret indsats med fokus på den enkeltes ressourcer og<br />
arbejdskraftpotentiale<br />
• bedre effekter af indsatsen - mere fokus på effekter og resultater<br />
• en mere effektiv indsats - specialisering og placering af opgaver hos dem, der<br />
løser dem bedst<br />
En helhedsorienteret indsats med fokus på ressourcer og arbejdskraftspotentiale<br />
Det er afgørende, at der fremover sættes fokus på at udnytte den enkeltes ressourcer<br />
i forhold <strong>til</strong> arbejdsmarkedet, uanset den enkeltes ydelses- eller forsikringsstatus.<br />
For at øge det effektive arbejdsudbud og få flere i arbejde er det helt afgørende, at<br />
der fremover anvendes en helhedsorienteret <strong>til</strong>gang over for alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen.<br />
I dag afhænger indsatsen i betydeligt omfang af, hvilken ydelse den enkelte modtager<br />
eller om den ledige er forsikret eller ikke-forsikret. I fremtiden skal indsatsen<br />
styres af, hvilke behov for hjælp den enkelte har i forhold <strong>til</strong> at genfinde fodfæste på<br />
arbejdsmarkedet.<br />
Mulighederne for indsats og <strong>til</strong>bud i beskæftigelsesindsatsen er således i dag afhængig<br />
af om den enkelte borger modtager sygedagpenge, starthjælp, introduktionsydelse,<br />
kontanthjælp eller dagpenge m.v. En mere effektiv beskæftigelsespolitik<br />
kræver, at man <strong>til</strong>rettelægger indsatsen på tværs af alle disse ydelsesopdelinger og<br />
f.eks. identificerer personer, der ad egen vej hurtigt finder beskæftigelse, personer,<br />
hvor der kræves en mere intensiv opfølgning, personer der har mere betydelige problemer<br />
udover ledighed.<br />
Det er således nødvendigt at <strong>til</strong>rettelægge indsatsen på tværs af ydelses- og forsikringsgrupper<br />
og identificere fælles barrierer i forhold <strong>til</strong> arbejdsmarkedet, hvis man<br />
effektivt vil øge arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytningen og få flere i arbejde. Visionen om en<br />
enstrenget beskæftigelsesindsats udgør et vigtigt fundament herfor.
s. 4/231<br />
Bedre effekter af indsatsen - mere fokus på effekter og resultater<br />
Effekterne af beskæftigelsesindsatsen har væsentlig betydning for den enkelte, virksomhederne<br />
og for samfundet.<br />
For den enkelte er det en kvalitet i sig selv at kunne udnytte sine evner og yde en<br />
indsats på en arbejdsplads. Samtidig vil det reducere presset på de offentlige udgifter<br />
og øge arbejdsudbuddet, så der også i fremtiden kan opretholdes en god offentlig<br />
service, selvom der bliver flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder<br />
I dag kan der konstateres stor variation i indsats og effekter på tværs af landets<br />
kommuner, jf. kapitel 6. Det skal sikres, at den enkeltes muligheder for arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytning<br />
og udstødningsrisiko ikke er afhængig af bopælskommunen.<br />
Det er derfor helt afgørende, at der er et massivt fokus på resultater og effekter, og<br />
at resultaterne hele tiden sammenholdes på tværs af AF, kommuner, amter og forskellige<br />
andre aktører.<br />
Formålet med en øget fokusering på effekter og resultater er at sikre:<br />
• at der skabes <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende resultater i indsatsen i hele landet<br />
• at borgere får samme muligheder for arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytning uanset bopæl<br />
• gennemskuelighed for sagsbehandlere og beslutningstagere om indsatsens<br />
resultater<br />
En mere effektiv indsats - specialisering og placering af opgaver hos dem, der løser<br />
dem bedst<br />
Det danske arbejdsmarked er meget varieret med mange forskellige jobområder og<br />
mange faggrupper med forskellige kvalifikationer og uddannelsesniveauer. En individuel<br />
og fleksibel indsats for alle ledige kræver derfor en bred indsigt i de enkelte<br />
brancher og faggruppers særlige forhold.<br />
AF og kommunerne vil aldrig alene kunne sikre fuld indsigt i alle hjørner af arbejdsmarkedet.<br />
AF og den enkelte kommune har således ikke en <strong>til</strong>strækkelig andel<br />
af alle typer ledige job på arbejdsmarkedet <strong>til</strong> alene at kunne foretage en effektiv<br />
matchning af ledige og ubesatte s<strong>til</strong>linger på landsplan. Der er således en række andre<br />
væsentlige rekrutteringskanaler, som varetages af andre aktører end AF og<br />
kommuner, som fremover skal inddrages målrettet i beskæftigelsesindsatsen, jf. kapitel<br />
5.<br />
Andre aktører med speciale i de rigtige <strong>til</strong>bud <strong>til</strong> særlige målgrupper skal fremover i<br />
langt større omfang inddrages i beskæftigelsesindsatsen.<br />
Via markedsorientering og inddragelse af andre aktører er sigtet at <strong>til</strong>byde de ledige<br />
en individuel skræddersyet indsats, der fremmer den korteste vej <strong>til</strong> selvforsørgelse<br />
gennem ordinær uddannelse eller ordinært arbejde.<br />
Specialisering og en mere efficient udnyttelse af ressourcerne vil være nødvendigt,<br />
når der er tale om små grupper af ledige med særlige problemer i forhold <strong>til</strong> ar-
s. 5/231<br />
bejdsmarkedet. Eksempelvis vil der være brug for et tværregionalt perspektiv i løsningen<br />
af de typer af flaskehalsproblemer, hvor arbejdsudbud og -efterspørgsel er<br />
meget skævt fordelt på tværs af landet.<br />
Der kan endvidere være brug for landsdækkende/tværregional specialisering i indsatsen<br />
for afgrænsede grupper med særlige problemer i forhold <strong>til</strong> arbejdsmarkedet<br />
(fx akademikere og visse grupper af indvandrere/flygtninge og handicappede m.v.).<br />
Kapitel 3 Målgruppen for beskæftigelsesindsatsen<br />
Målgruppen for den beskæftigelsespolitiske indsats omfatter alt fra personer der er<br />
umiddelbart arbejdsmarkedsparate, <strong>til</strong> personer med længere vej <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> job, personer<br />
på sygedagpenge, i revalidering og personer med nedsat arbejdsevne. Godt<br />
1,3 mio. personer er hvert år i kortere eller længere tid i kontakt med dele af det beskæftigelsespolitiske<br />
system.<br />
Knap halvdelen af den samlede målgruppe vurderes umiddelbart arbejdsmarkedsparate.<br />
En stor andel af målgruppen for den kommunale beskæftigelsesindsats har sociale<br />
og/eller helbredsmæssige problemer ud over ledighed. For de langvarige modtagere<br />
af sygedagpenge eller kontanthjælp vil der ofte være tale om komplekse problems<strong>til</strong>linger,<br />
som kræver en bred social og/eller behandlingsmæssig indsats. For nogle<br />
af disse vil vejen <strong>til</strong> arbejdsmarkedet være ganske lang og kræve en betydelig indsats<br />
fra alle parter.<br />
Tabel 1. Antal berørte og helårspersoner i de forskellige målgrupper, 2001<br />
Berørte<br />
Helårspersoner<br />
Arbejdsmarkedsparate<br />
- Forsikrede 578.000 (44 pct.) 168.000 (40 pct.)<br />
- Ikke-forsikrede 79.000 (6 pct.) 32.000 (8 pct.)<br />
Kontanthjælpsmodtagere med problemer<br />
ud over ledighed<br />
126.000 (9 pct.) 95.000 (23 pct.)<br />
Sygedagpenge 451.000 (34 pct.) 69.000 (16 pct.)<br />
Revalidering<br />
Personer med nedsat arbejdsevne<br />
71.000 (5 pct.) 36.000 (9 pct,)<br />
- Fleksjob 13.000 (1 pct.) 13.000 (3 pct.)<br />
- Skånejob 6.000 6.000 (1 pct.)<br />
- Ledighedsydelse 5.000 1.500<br />
Alle 1.329.000 (100 pct.) 420.500 (100 pct.)<br />
Kilde: Danmarks Statistik og udtræk fra DREAM<br />
Knap 1/3 af den samlede målgruppe er bosat i de 6 største kommuner, mens de 192<br />
mindste kommuner har godt ¼ af målgruppen. Særligt i de store kommuner og i<br />
storbyerne er en relativt stor del af kommunens målgruppe kontanthjælpsmodtagere<br />
med problemer ud over ledighed.
s. 6/231<br />
Der er ca. 160.000 langvarige overførselsmodtagere (personer i marginal- og socialgruppen),<br />
som har modtaget overførelser i mindst 80 pct. af tiden, set over de sidste<br />
3 år. Omkring ¾ af de langvarige overførselsmodtagere er i det kommunale system<br />
og ¼ i AF-systemet. Særligt i de store kommuner og i storbyerne fylder socialgruppen<br />
meget i forhold den samlede målgruppe. I dagpengesystemet er der også<br />
en større gruppe af personer, som har været på overførselsindkomst i længere tid.<br />
Der er en betydelig udskiftning i både marginal- og socialgruppen og en relativ stor<br />
andel af afgangen sker <strong>til</strong> beskæftigelse. Ganske mange af de personer, som gennem<br />
længere perioder har modtaget overførsler vender <strong>til</strong>bage i job. Det betyder, at ingen<br />
- heller ikke personer der gennem længere perioder har modtaget overførsler - må<br />
opgives i beskæftigelsesindsatsen.<br />
Samtidig viser resultaterne, at der er et stort potentiale i en indsats, der dels formindsker<br />
<strong>til</strong>gangen <strong>til</strong> marginal- og socialgruppen, og dels fokuserer på at bringe<br />
personer, der allerede befinder sig i marginal- og socialgruppen <strong>til</strong>bage i job.<br />
Kapitel 4 Myndighedsopgaver og driftsopgaver<br />
Opgaverne inden for det beskæftigelsespolitiske område kan inddeles i myndigheds-<br />
og driftsopgaver. Der er eksempelvis tale om myndighedsudøvelse, når der<br />
fastsættes pligter over for den enkelte borger, hvis <strong>til</strong>sidesættelse kan medføre sanktioner,<br />
eller når der <strong>til</strong>kendes ydelser <strong>til</strong> borgerne.<br />
Myndighedsopgaver udføres af myndigheder med mindre andet er fastsat ved lov.<br />
F.eks. varetager a-kasserne i dag i vidt omfang myndighedsroller over for egne<br />
medlemmer, blandt andet ved pålæggelse af sanktioner over for medlemmer, der afslår<br />
formidlet arbejde.<br />
De opgaver, der ikke involverer myndighedsudøvelse kan betegnes som driftsopgaver.<br />
Driftsopgaver kan principielt løses af såvel offentlige som private aktører. En<br />
væsentlig del af opgaverne på beskæftigelsesområdet kan karakteriseres som<br />
driftsopgaver. En stor del af disse opgaver løses i dag af AF og kommunerne.<br />
Med "Flere i arbejde" er der lagt op <strong>til</strong>, at andre aktører i langt højere grad skal varetage<br />
opgaver i hele beskæftigelsesindsatsen. Det vil dog stadig være AF og kommuner,<br />
der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, og der sker ikke overdragelse<br />
af myndighedsudøvelse <strong>til</strong> andre aktører.<br />
Kapitel 5 Faglig bæredygtighed<br />
Faglig bæredygtighed er afgørende for effekterne af den beskæftigelsespolitiske<br />
indsats. Faglig bæredygtighed i beskæftigelsesindsatsen kan defineres som levering<br />
af relevante og borgernære <strong>til</strong>bud med gode effekter, høj kvalitet i indsatsen og en<br />
smidig og effektiv sagsbehandling.<br />
Beskæftigelsesindsatsen kræver betydelig faglig kompetence, både med hensyn <strong>til</strong><br />
de borger- og virksomhedsrettede opgaver samt de opgaver, som knytter sig <strong>til</strong> <strong>til</strong>rettelæggelse,<br />
prioritering, styring og opfølgning af indsatsen.<br />
Medarbejderne i kommunerne og AF skal kunne identificere den enkeltes ressourcer<br />
og ønsker, inddrage metoder og værktøjer <strong>til</strong> denne identifikation, inddrage bru-
s. 7/231<br />
gere, afgive relevante målrettede, individuelt <strong>til</strong>passede <strong>til</strong>bud, kende <strong>til</strong> arbejdsmarkedssituationen,<br />
håndhæve ret- og pligt, kende regelværket, samarbejde med<br />
andre aktører på markedet, have udgiftsbevidsthed m.v. De høje faglige krav <strong>til</strong> den<br />
faglige kompetence betyder, at specialisering er en fordel, samtidig med at helhedsorienteringen<br />
i indsatsen fastholdes.<br />
Faglig bæredygtighed og effektivitet i beskæftigelsesindsatsen er også betinget af,<br />
at indsatsen prioriteres og <strong>til</strong>rettelægges ud fra dokumenteret viden om arbejdsmarkedssituationen,<br />
målgruppeprofiler, <strong>til</strong>budsformer og resultater/effekter af den hidtidige<br />
indsats m.v. Der er således både i AF/Arbejdsmarkedsstyrelsen og i kommunerne<br />
en række opgaver knyttet <strong>til</strong> planlægning, styring og opfølgning af indsatsen,<br />
som er helt afgørende for, at frontpersonalet kan skabe gode resultater i samspillet<br />
med borgere og virksomheder.<br />
En faglig bæredygtig og effektiv beskæftigelsesindsats kræver:<br />
• på én gang lokal forankrethed og indsigt i det ”større” regionale arbejdsmarked.<br />
• indgående og operationaliserbart kendskab <strong>til</strong> den regionale arbejdsmarkedssituation<br />
(sikrer <strong>til</strong>budsvifte, formidlingsaktivitet, flaskehalsindsats, omskoling og<br />
kvalificering mv.).<br />
• tæt kontakt <strong>til</strong> lokale virksomheder for at sikre jobåbninger, herunder <strong>til</strong> de svagere<br />
grupper (rummeligt arbejdsmarked).<br />
Det er vanskeligt direkte at måle betydningen af de beskæftigelsespolitiske enheders<br />
størrelse for systemets faglige bæredygtighed i forhold <strong>til</strong> at sikre en effektiv beskæftigelsespolitisk<br />
indsats.<br />
Sammenholdes en række aspekter af faglig bæredygtighed med kommunernes størrelse<br />
synes der at være tendens <strong>til</strong>, at større kommuner har lettere end mindre kommuner<br />
ved at opbygge og vedligeholde en faglig bæredygtighed i den beskæftigelsespolitiske<br />
indsats. Der er dog ikke tale om noget entydigt billede, og på nogle områder<br />
har de mindre kommuner fordele i forhold <strong>til</strong> sikring af faglig bæredygtighed.
s. 8/231<br />
Tabel 2. Aspekter af faglige bæredygtighed og kommunestørrelsens tendentielle<br />
betydning for den faglige bæredygtighed i indsatsen<br />
Aspekter af faglig bæredygtighed Kommunestørrelsens relative betydning<br />
Rammer for indsatsen/sagsbehandlingen<br />
Mulighederne for at fremskaffe målrettede<br />
individuelle <strong>til</strong>bud<br />
Nærhed og kendskab <strong>til</strong> lokale virksomheder<br />
Faglig forvaltningsmæssig organisering<br />
Smidige og enkle beslutningsstrukturer samt<br />
mulighed for samarbejde internt i organisationen<br />
Mulighederne for specialisering og bearbejdning<br />
af lovgivning, forskrifter mv.<br />
Mål og rammestyring af aktiveringsindsatsen<br />
Anvendelse af målgrupper i aktiveringsindsatsen<br />
Målsætninger og kvalitetsstandarder på sygedagpengeområdet<br />
Større kommuner har lettere ved at fremskaffe<br />
målrettede, individuelle <strong>til</strong>bud og benytter en<br />
bredere <strong>til</strong>budsvifte i indsatsen<br />
Mindre kommuner har lettere ved at sikre nærhed<br />
<strong>til</strong> borgere og virksomheder samt lokal forankrethed<br />
i indsatsen<br />
Mindre kommuner har lettere ved at sikre en<br />
smidig og fleksibel beslutningsstruktur samt dialog<br />
mellem medarbejdere, ledelse og politikere<br />
om indsatsen<br />
Større kommuner har bedre muligheder for specialisering<br />
på sagsbehandler- og forvaltningsniveau<br />
Større kommuner har større behov for og anvender<br />
i hørjere grad mål- og rammestyring samt<br />
evalueringer af effekter af indsatsen<br />
Større kommuner har større behov for og anvender<br />
i højere grad opdeling af kontanthjælpsmodtagere<br />
i målgrupper for bedre at kunne målrette<br />
indsatsen<br />
Større kommuner har i lidt højere grad formuleret<br />
målsætninger og udarbejdet kvalitetstandarder på<br />
sygedagpengeområdet<br />
Tilbud <strong>til</strong> virksomheder og borgere<br />
Service <strong>til</strong> private virksomheder Større kommuner har prioriteret den lovbestemte<br />
virksomhedsservice overfor private virksomheder<br />
i forbindelse med det rummelige arbejdsmarked<br />
Ansættelser på særlige vilkår i private virksomheder<br />
Mulighed for at blive formidlet <strong>til</strong> ordinært<br />
job af kommunen<br />
Kvalitet af kommunernes sagsbehandling<br />
Omgørelsesprocent - andel sager der omgøres<br />
ift. det samlede antal sager<br />
Andel kommuner, der har fastsat afgørelsesfrister<br />
på revaliderings- og fleksjobområdet<br />
Driftssikkerhed i sagsbehandlingen<br />
lidt højere<br />
Mindre kommuner har et relativt stort antal personer<br />
ansat på særlige vilkår, herunder fleksjob, i<br />
den private sektor<br />
Kommunal formidling <strong>til</strong> ordinære job er lidt mere<br />
udbredt i større kommuner<br />
Omgørelsesprocenten i ankesager på beskæftigelsesområdet<br />
er relativt mindre i større kommuner<br />
Større kommuner har i højere grad fastsat frister<br />
for, hvor lang tid der må gå inden der skal være<br />
truffet en afgørelse i sociale sager<br />
Større kommuner har i kraft af et større antal sager<br />
lettere ved at sikre en højere grad af driftssikkerhed<br />
og effektivitet
s. 9/231<br />
AF's opgave er at medvirke <strong>til</strong> at sikre et velfungerende arbejdsmarked gennem en<br />
aktiv beskæftigelsesindsats, hvilket kræver en strukturel <strong>til</strong>gang <strong>til</strong> den beskæftigelsespolitiske<br />
indsats, og at der generelt opereres i større arbejdskraftsoplande fremfor<br />
i afgrænsede lokalområder.<br />
For en række af de centrale opgaver i beskæftigelsesinddsatsen er store beskæftigelsespolitiske<br />
enheder en forudsætning for en hensigtsmæssig og faglig bæredygtig<br />
indsats. Det gælder arbejdsmarkedsovervågning og flaskehalsindsats, jobformidling<br />
og jobmatching mellem efterspørgsel og udbud af arbejdskraft, samt en bred, målrettet<br />
og individuelt <strong>til</strong>passet <strong>til</strong>budsvifte <strong>til</strong> ledige.<br />
Det vurderes, at AF-regionernes størrelse generelt set ikke er en barriere for faglig<br />
bæredygtighed. Der kan dog være behov for tværrergional specialisering på områder<br />
med mindre grupper af ledige med særlige problemer i forhold <strong>til</strong> arbejdsmarkedet.<br />
Der vil eksempelvis være brug for landsdækkende/tværregional specialisering i indsatsen,<br />
hvor der er et begrænset regionalt udbud (f.eks. sygeplejesker og folkeskolelærer),<br />
et begrænset fagligt udbud på regionalt plan (f.eks. akademikere) og for afgrænsede<br />
grupper med særlige problemer i forhold <strong>til</strong> arbejdsmarkedet (visse grupper<br />
af indvandrere/flygtninge, handicappede, seniorer m.v.). På en række områder<br />
vil en fagligt bæredygtig beskæftigelsesindsats således kræve et yderligere element<br />
af specialisering og inddragelse af andre aktører med speciale i de rigtige <strong>til</strong>bud <strong>til</strong><br />
særlige målgrupper.<br />
Kapitel 6 Effektivitet i beskæftigelsesindsatsen<br />
Effekterne af beskæftigelsesindsatsen har væsentlig betydning for den enkelte, virksomhederne<br />
og for samfundet. For den enkelte er det en kvalitet i sig selv at kunne<br />
udnytte sine evner og yde en indsats på en arbejdsplads. For virksomhederne er det<br />
vigtigt, at de kan få den arbejdskraft, der efterspørges. Samtidig vil det reducere<br />
presset på de offentlige udgifter og øge arbejdsudbuddet, så der også i fremtiden<br />
kan opretholdes en god offentlig service, selvom der bliver flere ældre og færre i<br />
den erhvervsaktive alder. Stigende erhvervsdeltagelse og øget beskæftigelse bliver<br />
således en forudsætning for, at regeringens overordnede økonomiske målsætninger<br />
kan realiseres.<br />
Det er derfor afgørende, at der i beskæftigelsesindsatsen er en massiv fokus på indsatsens<br />
resultater og effekter på alle niveauer og alle de steder, hvor indsatsen<br />
gennemføres.<br />
På en række områder er der begrænset systematisk viden om beskæftigelsesindsatsens<br />
resultater og effekter. Der er særligt i den kommunale indsats behov for at sikre<br />
mere viden om indsatsens resultater og effekter for derved at kunne forbedre prioriteringen<br />
af indsatsen og den styringsmæssige fokusering på indsatsens resultater.<br />
I det følgende belyses omfanget af den aktive indsats, indsatsens effekter samt sammenhængen<br />
mellem indsats, effekter og udgifter i kommunerne og AF.
s. 10/231<br />
Indsatsen for at øge arbejdsudbuddet<br />
På tværs af landets kommuner er der en stor variation i erhvervsfrekvensen, dvs.<br />
andelen af personer i den erhvervsaktive alder, som er i beskæftigelse eller står <strong>til</strong><br />
rådighed for arbejdsmarkedet. I kommunen med den laveste erhvervsfrekvens, er<br />
ca. 65 procent af befolkningen i arbejdsstyrken, mens knap 90 procent er i arbejdsstyrken<br />
i kommunen med den højeste erhvervsfrekvens. Mulighederne for at øge<br />
arbejdsudbuddet varierer således fra kommune <strong>til</strong> kommune.<br />
Såfremt alle kommuner i 2001 havde samme erhvervsfrekvens som landsgennemsnittet<br />
(77,8 pct.), ville det svare <strong>til</strong>, at arbejdsstyrken blev øget med ca. 50.000 personer.<br />
Variationen i erhvervsfrekvensen blandt landets kommuner afspejler forskelle i<br />
rammevilkår og vækstbetingelser. Men det afspejler også forskelle i den beskæftigelsesindsats,<br />
som gennemføres i de enkelte kommuner og i AF-regionerne. Erhvervsfrekvensen<br />
varierer således også blandt kommuner med omtrent samme beskæftigelsesmæssige<br />
rammevilkår, størrelse og urbaniseringsgrad.<br />
Både i AF og kommunerne er et betydeligt forbedringspotentiale i indsatsen for at<br />
øge arbejdsudbuddet. Potentialet synes dog særligt stor i kommunerne. Det skyldes<br />
primært, at de målgrupper, som har det største potentiale for øget erhvervsdeltagelse<br />
overvejende er omfattet af kommunernes indsats. Potentialet for øget arbejdsudbud<br />
findes blandt:<br />
• personer med længerevarende ledighed/offentlig forsørgelse<br />
• personer med kortvarig ledighed/offentlig forsørgelse<br />
• flygtninge- og indvandrere<br />
• sygedagpengemodtagere<br />
AF og kommunernes indsats over for personer med længerevarende ledighed/offentlig<br />
forsørgelse<br />
Selv om et stort antal personer har langvarigt modtaget offentlig forsørgelse, har der<br />
i de senere år været en betydelig udskiftning i gruppen af personer med langvarig<br />
ledighed/offentlig forsørgelse (over 80 pct. af tiden de seneste tre år) i både AF og<br />
kommunerne. Blandt personer med en langvarig offentlig forsørgelseshistorie bag<br />
sig, er der årligt ca. 20 pct., der kommer i beskæftigelse. Der er dog samtidig en stor<br />
<strong>til</strong>gang <strong>til</strong> gruppen af personer med langvarig offentlig forsørgelse, herunder især <strong>til</strong><br />
gruppen af langvarige overførselsmodtagere i det kommunale system.<br />
Analyserne viser imidlertid, at en væsentlig andel af de langvarigt offentligt forsørgede<br />
ikke har været aktiveret inden for det seneste år.<br />
Godt 40 procent af de 110.000 langvarigt offentlig forsørgede personer i det kommunale<br />
system i 2001 havde således ikke modtaget et aktiverings- eller (for-) revaliderings<strong>til</strong>bud<br />
inden for det seneste år. Samtidigt varierede indsatsen betydeligt fra<br />
kommune <strong>til</strong> kommune (fra 10-60 pct. i nabokommuner inden for de enkelte amter),<br />
jf. figur 1.<br />
Tilsvarende havde ca. 30 procent af de 57.000 langvarigt ledige dagpengemodtagere<br />
i 2001 ikke modtaget et aktiverings<strong>til</strong>bud inden for det seneste år. Variationen ef-
s. 11/231<br />
ter bopælskommune er imidlertid mindre i AF end i den kommunale indsats, jf. figur<br />
2.<br />
1. Langvarigt off. forsørgede i kommuner<br />
Andel ikke-aktiveret efter bopælskommune<br />
Procent<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
KbhFrbRos Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl RkbÅrh Vib Njl<br />
Procent<br />
100<br />
Procent<br />
0<br />
KbhFrbRos Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl RkbÅrh Vib Njl<br />
Samlet set er der således et betydeligt potentiale for at øge den aktive beskæftigelsesindsats<br />
med henblik på at bringe flere længerevarende offentligt forsørgede i arbejde.<br />
Den uensartede indsats betyder, at den enkeltes muligheder for arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytning<br />
og udstødningsrisiko <strong>til</strong> en vis grad afhænger af bopæl. Variationen<br />
betyder, at sandsynligheden for at få et aktiverings<strong>til</strong>bud, der kan forbedre den enkeltes<br />
arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytning, <strong>til</strong> en vis grad afhænger af, hvilken kommune<br />
man bor i.<br />
AF og kommunernes indsats for at reducere søgeperioden efter job for kortvarigt<br />
ledige<br />
Idet mange personer berøres af kortere ledighed, er der et væsentligt potentiale for<br />
at øge den samlede erhvervsdeltagelse, såfremt kortidsledigheden kan reduceres. En<br />
styrket og hyppig kontakt med den enkelte ledige, øget fokus på jobsøgning og jobformidling<br />
kan medvirke her<strong>til</strong>.<br />
Gennemsnitligt gik der i 2000 ca. 18 uger før nye kontanthjælpsmodtagere igen var<br />
selvforsørgende eller havde påbegyndt et aktiverings<strong>til</strong>bud. Nye dagpengemodtagerne<br />
havde en gennemsnitlig søgeperiode på godt 14 uger.<br />
3. Kommuner med højest/lavest søgeperiode<br />
for nye kontanthjælpsmodtagere 2000<br />
Uger<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
23<br />
24<br />
22 21<br />
12 12 12 12<br />
Landet<br />
0-4.999<br />
De højeste 25 pct. kommuner<br />
De laveste 25 pct. kommuner<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
20<br />
14<br />
23<br />
15<br />
20<br />
13<br />
22<br />
17<br />
23<br />
14<br />
20<br />
23<br />
13 12<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
HS-reg<br />
Bykom<br />
Landkom<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
Uger<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
2. Langvarigt off. forsørgede i AF. Andel ikkeaktiveret<br />
efter bopælskommune<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
Procent<br />
100<br />
4. Nye kontanthjælpsmodtagere 2000.<br />
Varighed af søgeperiode efter bopælskom.<br />
Uger<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Kbh Frb Ros Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl Rkb Årh Vib Njl<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
Uger<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0
s. 12/231<br />
Kontanthjælpsmodtagernes passive søgeperiode varierer mere kommunerne imellem,<br />
end søgeperioden for dagpengemodtagere bosat i de <strong>til</strong>svarende kommuner. De<br />
25 procent kommuner med den korteste søgeperiode har gennemsnitligt en søgeperiode<br />
på ca. 12 uger, mens de 25 procent kommuner med den længste søgeperiode<br />
har en passiv søgeperiode, der er dobbelt så lang. jf. figur 3.<br />
Hverken kommunestørrelse eller rammevilkår for den enkelte kommune synes at<br />
være afgørende for, hvor længe nye kontanthjælpsmodtagere er ledige, før de finder<br />
job eller får et aktiverings<strong>til</strong>bud.<br />
Samlet set tyder variationen kommunerne imellem på, at der er et potentiale for at<br />
øge det effektive arbejdsudbud blandt gruppen af nye kontanthjælpsmodtagere med<br />
kortvarig offentlig forsørgelse, jf. figur 4.<br />
AF og kommunernes indsats over for indvandrere<br />
Indvandreres erhvervsdeltagelse er markant mindre end den øvrige befolkning. Den<br />
lave arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytning blandt indvandrere betyder, at der i denne befolkningsgruppe<br />
er et stort potentiale for en fremtidig stigning i arbejdsstyrken. Såfremt<br />
indvandrere havde samme erhvervsfrekvens som den øvrige del af befolkningen<br />
ville arbejdsstyrken kunne øges med 60.000 personer.<br />
En afgørende forudsætning for en øget erhvervsdeltagelse er, at der i AF og i kommunerne<br />
gøres en aktiv indsats i forhold <strong>til</strong> denne gruppe.<br />
Imidlertid havde ca. 44 procent af de 47.000 indvandrere der i 2001 modtog kontanthjælp<br />
været på offentlig forsørgelse i mindst ét år uden at have været i arbejde<br />
eller i aktivering. Tilsvarende havde 17 pct. af de godt 33.000 indvandrere, der i<br />
2001 modtog dagpenge været uafbrudt på offentlig forsørgelse i mindst ét år uden at<br />
være i arbejde eller i aktivering.<br />
Andelen af indvandrere, som ikke har modtaget aktiverings<strong>til</strong>bud eller fået arbejde<br />
inden for ét år er således væsentlig mindre i AF end i kommunerne, jf. figur 5 og 6.<br />
En forskel der skal vurderes på baggrund af, at der er stor forskel på gruppen af<br />
indvandrere i de to systemer herunder med hensyn <strong>til</strong> arbejdsmarkedserfaring,<br />
danskkundskaber mv.<br />
5. Kontanthjælpsmodt. (indvandrere).<br />
Andel passiv ét år i træk. Bopælskommune<br />
Procent<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
KbhFrbRos Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl RkbÅrh Vib Njl<br />
Procent<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
6. Dagpengemodtagere (indvandrere).<br />
Andel passiv ét år i træk. Bopælskommune<br />
Procent<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
KbhFrbRos Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl RkbÅrh Vib Njl<br />
Procent<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0
s. 13/231<br />
Indsatsen over for indvandrere varierer imidlertid betydeligt mellem kommunerne.<br />
Andelen af indvandrere på kontanthjælp, som har gået passive i 1 år svinger således<br />
typisk fra ca. 10 <strong>til</strong> 70 procent i kommuner inden for de enkelte amter, jf. figur 5.<br />
Variationen kan ikke umiddelbart forklares med forskelle i målgruppens tyngde eller<br />
forskellige rammevilkår. Indsatsen afhænger således <strong>til</strong> en vis grad af, hvilken<br />
kommune man er bosat i. AF's indsats over for målgruppen er mere ensartet på<br />
tværs af landet, og der er mindre variation på tværs af kommuner inden for samme<br />
amt, jf. figur 5 og 6.<br />
Samlet set tyder den kommunale indsats over for indvandrere og variation heri på,<br />
at der i mange kommuner er et stort potentiale for at øge beskæftigelsesindsatsen<br />
over for indvandrere med henblik på at øge gruppens erhvervsdeltagelse.<br />
Kommunernes indsats på sygedagpengeområdet<br />
Et stigende antal mennesker oplever langtidssygdom, og dermed langvarigt fravær<br />
fra arbejdsmarkedet, hvilket giver en øget risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet.<br />
Årligt afsluttes der godt 85.000 sygedagpengesager med en samlet varighed på<br />
mellem 8-52 uger og ca. 17.000 sager med en varighed på mere end et år.<br />
Undersøgelser viser, at en aktiv indsats for at nedbringe sygefraværet bidrager positivt<br />
<strong>til</strong> en hurtig <strong>til</strong>bagevenden <strong>til</strong> arbejdsmarkedet.<br />
Erfaringer fra undersøgelser er således, at personer i et sygdomsforløb oftere og<br />
hurtigere bliver raske, hvis de arbejder eller bibeholder kontakten <strong>til</strong> deres arbejdsplads,<br />
end hvis de ikke gør. Endvidere viser undersøgelser, at en tidlig opfølgning<br />
har stor betydning for længden af det samlede sygedagpengeforløb. Risikoen for<br />
sygefravær på mere end 52 uger er således dobbelt så stor for sygemeldte, der får<br />
opfølgning senere end 8 uger efter sygemelding end for personer, der følges op på<br />
tidligt i sygdomsforløbet.<br />
Som en indikator for kommunernes indsats anvendes andelen af forholdsvis lange<br />
sygedagpengeforløb på mellem ½ og 1 års varighed af alle forløb med en varighed<br />
fra 8 uger <strong>til</strong> 1 år. Andelen af sygedagpengesager af mindst 8 ugers varighed, der<br />
først når at blive afsluttet efter et halvt <strong>til</strong> et helt år udgør på landsplan gennemsnitligt<br />
omkring 25 pct. af samtlige sager mellem 8-52 ugers varighed. Andelen af disse<br />
sager varierer fra ca. 20 <strong>til</strong> 30 pct. kommunerne imellem. Der er inden for alle størrelsesgrupperinger<br />
kommuner med lave andele af disse længerevarende sygedagpengeforløb<br />
og kommuner med høje andelen, jf. figur 7.<br />
7. Højeste/laveste andel sygedagp.sager ml.<br />
26-54 uger ift. alle sager ml. 8- 54 uger.<br />
Procent<br />
Procent<br />
50 25 pct. kommuner med flest tunge sager<br />
De 25 pct. kommuner med færrest sager<br />
50<br />
40<br />
40<br />
30<br />
20<br />
32<br />
30 29 31<br />
28 28 28 27 28 29<br />
24 24<br />
20 20 22<br />
23 23 22 22 22<br />
18<br />
19<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Landet<br />
0-4.999<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
HS-reg<br />
Bykom<br />
Landkom<br />
10<br />
0<br />
8. Kommuner med størst/ mindst varighed<br />
af sygedagpengesager over 52 uger (2001)<br />
Uger<br />
130<br />
120<br />
110<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
99 101 97 99 100 105<br />
73<br />
Landet<br />
0-4.999<br />
De højeste 25 pct. kommuner<br />
De laveste 25 pct. kommuner<br />
69<br />
75 75<br />
77 78<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
92<br />
85<br />
95<br />
83<br />
97 102 99<br />
76 77<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
HS-reg<br />
Bykom<br />
Landkom<br />
72<br />
Uger<br />
130<br />
120<br />
110<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60
s. 14/231<br />
En anden indikator for kommunernes indsats er den gennemsnitlige varighed af sygedagpengesager<br />
med over 1 års varighed. Den gennemsnitlige varighed af disse<br />
sager varierer fra ca. 60 <strong>til</strong> 110 uger mellem kommunerne med et landsgennemsnit<br />
på 88 uger. Inden for de forskellige størrelsessegmenter af kommuner, er der såvel<br />
kommuner med en relativ lav gennemsnitlig varighed som kommuner med en relativ<br />
høj varighed, jf. figur 8.<br />
Varigheden af langvarige sygedagpengesager synes således ikke at afhænge af<br />
kommunestørrelse og heller ikke af den enkelte kommunes rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen.<br />
Samlet indikerer variationen af de tungere sygedagpengesager<br />
blandt kommunerne, at der i mange kommuner kan være et potentiale for at øge<br />
indsatsen på sygedagpengeområdet.<br />
Effekterne af AF's virksomhedsrettede indsats<br />
AF's virksomhedskontakt er central i relation <strong>til</strong> at sikre, at ledig arbejdskraft kan<br />
henvises <strong>til</strong> virksomheder der ønsker dette, i forhold <strong>til</strong> at sikre job- og aktiveringspladser<br />
<strong>til</strong> ledige samt forebygge flaskehalsproblemer. Virksomhedskontakten er således<br />
afgørende for, at AF kan opnå effektive beskæftigelsespolitiske resultater på<br />
disse områder.<br />
AF henviser årligt omkring 100.000 ledige <strong>til</strong> jobsamtaler hos arbejdsgivere, der har<br />
anmodet AF om at få henvist arbejdskraft. I 2001 blev ca. 62 procent job af over 5<br />
dages varighed besat af ledige henvist af AF. Tilsvarende blev 86 procent af de korte<br />
jobordrer under 5 dage besat med ledige henvist af AF. Opgørelsen er en indikator<br />
på AF's effektivitet i relation <strong>til</strong> at kunne besætte ledige job. Blandt de job, som<br />
ikke besættes med AF's anviste arbejdskraft, vil der være tale om, at virksomheden<br />
har ansat en person (typisk allerede beskæftigede) via andre rekrutteringskanaler.<br />
Samtidig varierer resultaterne mellem AF-regionerne betydeligt, hvor regionen med<br />
den laveste formidlingseffekt besætter 40 procent af pladserne mod 95 procent i regionen<br />
med den højeste effekt. Variationen indikerer, at der i flere regioner er et<br />
forbedringspotentiale i forhold <strong>til</strong> at forbedre formidlingseffekten.<br />
Igennem AF's virksomhedsbesøg i 2001 opnåede AF gennemsnitligt adgang <strong>til</strong> 2,3<br />
job eller aktiveringspladser pr. besøgt virksomhed. Effekten af AF's virksomhedsbesøg<br />
har således stor betydning for AF's fremskaffelse af job og aktiveringspladser<br />
<strong>til</strong> ledige. Effekten af virksomhedsbesøgene varierer fra 1 job/aktiveringsplads pr.<br />
besøg <strong>til</strong> godt 4 pladser pr. besøg. Der er således i flere regioner et forbedringspotentiale<br />
med hensyn <strong>til</strong> at øge afkastet af virksomhedsbesøg.<br />
AF's indgåelse af individuelle handlingsplaner og voksenlærlingeindsats kan medvirke<br />
<strong>til</strong> at øge udbuddet af arbejdskraft på områder med regional mangel på arbejdskraft,<br />
dvs. på flaskehalsområderne. I 2001 angav 3 procent af de ledige på<br />
landsplan - forud for indgåelsen af den individuelle handlingsplan - at de ønskede<br />
beskæftigelse inden for flaskehalsområder. Ved indgåelsen af de individuelle handlingsplaner<br />
var der 9 pct. point, der skiftede beskæftigelsesmål, således at der samlet<br />
var godt 12 procent af de ledige, som søgte job eller påbegyndte aktivering/uddannelse<br />
inden for flaskehalsområder.
s. 15/231<br />
Der er således samlet set positive effekter af AF's virksomhedsvendte indsats med<br />
hensyn <strong>til</strong> at anvise ledig arbejdskraft <strong>til</strong> virksomhederne, sikre adgang <strong>til</strong> de lokale<br />
jobåbninger, fremskaffe aktiveringspladser og afhjælpe og forebygge flaskehalsproblemer.<br />
På alle tre områder er der dog en betydelig regional variation i effekterne. Dette indikerer,<br />
at der i flere regioner er et forbedringspotentiale i forhold <strong>til</strong> at forbedre effekterne<br />
af den virksomhedsrettede indsats.<br />
Effekterne af AF's og kommunernes beskæftigelsesindsats over for arbejdsmarkedsparate<br />
ledige<br />
For den store gruppe af kontanthjælpsmodtagere med sociale og/eller helbredsmæssige<br />
problemer ud over ledighed vil målet med den aktive indsats på kort sigt og i<br />
en række <strong>til</strong>fælde også på det mellemlange sigt ikke være ordinær beskæftigelse eller<br />
uddannelse.<br />
Målene kan f.eks. være erhvervs- og uddannelsesmæssig opkvalificering, personlig<br />
afklaring, udvikling af sociale færdigheder og kompetencer, større selvværd, afhjælpning<br />
af misbrugs- og psykiske problemer. Der er tale om delmål for indsatsen,<br />
som på længere sigt kan føre <strong>til</strong> ordinær beskæftigelse og uddannelse eller eventuelt<br />
beskæftigelse på særlige vilkår f.eks. i form af fleksjob. Det er vanskeligt at måle<br />
effekterne af den kommunale indsats for denne gruppe, og der er ikke udviklet<br />
landsdækkende redskaber her<strong>til</strong> på tværs af kommunerne.<br />
For kontanthjælpsmodtagere, der af kommunerne <strong>til</strong>meldes AF som arbejdsmarkedsparate<br />
ledige, kan effekterne af den kommunale aktiveringsindsats imidlertid<br />
opgøres og sammenholdes med effekterne af AF's indsats for dagpengemodtagere.<br />
I gennemsnit var ca. 25 procent af kontanthjælpsmodtagerne og de kommunalt aktiverede<br />
i 2001 <strong>til</strong>meldt AF. Andelen af kontanthjælpsmodtagere <strong>til</strong>meldt AF varierer<br />
imidlertid betydeligt mellem kommuner, jf. figur 9 og 10.<br />
9. Andel AF-<strong>til</strong>meldte kontanthjælpsmodtagere<br />
i kommunerne 2001<br />
Procent<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Kbh Frb Ros Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl Rkb Årh Vib Njl<br />
Procent<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
10. Andel AF-<strong>til</strong>meldte kontanthjælpsmodtagere<br />
2001. Højeste/laveste niveau<br />
Procent<br />
80<br />
Andelen af AF-<strong>til</strong>meldte kontanthjælpsmodtagere udgjorde således i 2001 mellem<br />
5-60 procent af samtlige kontanthjælpsmodtagere i kommunerne. Variationen er betydelig<br />
mellem nabokommuner inden for samme amt og blandt kommuner med<br />
samme størrelser og urbaniseringsgrad.<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
47<br />
13<br />
Landet<br />
0-4.999<br />
De højeste 25 pct. kommuner<br />
De laveste 25 pct. kommuner<br />
49 48<br />
43<br />
15 13 11<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
46<br />
17<br />
35<br />
8<br />
27<br />
12<br />
31<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
18<br />
42<br />
48 48<br />
14 12 13<br />
HS-reg<br />
Bykom<br />
Landkom<br />
Procent<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0
s. 16/231<br />
Variationen i kommunernes praksis for visitering af kontanthjælpsmodtagere <strong>til</strong> AF<br />
indebærer, at det kan være <strong>til</strong>fældigheder, der afgør, om kontanthjælpsmodtagere er<br />
omfattet af AF's formidlingsindsats eller ej. I 2001 formidlede AF således knap<br />
7.500 AF-<strong>til</strong>meldte kontanthjælpsmodtagere <strong>til</strong> jobsamtaler, svarende <strong>til</strong> ca. 12 procent<br />
af alle AF-<strong>til</strong>meldte. Endvidere blev 40 procent af de kontanthjælpsmodtagere,<br />
der var ledig i mindst 5 måneder i løbet af året, henvist <strong>til</strong> et job.<br />
Der er <strong>til</strong>svarende en stor variation i, hvor meget kommunerne aktiverer arbejdsmarkedsparate<br />
kontanthjælpsmodtagere <strong>til</strong> understøtning af denne gruppes vej mod<br />
arbejdsmarkedet, jf. figur 11. Aktiveringsgraden varierer således fra 20 <strong>til</strong> 80 pct.<br />
blandt kommuner inden for samme amt. Aktiveringsgraden for dagpengemodtagere<br />
i aktivperioden er derimod mere homogen, jf. figur 12.<br />
11. Kth-modtagere <strong>til</strong>meldt AF 2001.<br />
Aktiveringsgrad efter bopælskommune<br />
Procent<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
Kbh Frb Ros Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl Rkb Årh Vib Njl<br />
Procent<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
Effekterne af aktiveringsindsatsen i kommuner og AF er generelt positive, jf. figur<br />
13 og 14. Effekterne af indsatsen er dog gennemgående større i AF end i kommunerne,<br />
hvilket kan hænge sammen med, at nogle kontanthjælpsmodtagere <strong>til</strong>meldt<br />
AF kan have en længere vej <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> arbejdsmarkedet end dagpengemodtagere.<br />
Endvidere kan forskelle i kommunernes visitationspraksis have betydning for resultaterne.<br />
Variationen i effekterne inden for samme amt er endvidere mindre i AF end<br />
i kommunerne, jf. figur 13 og 14.<br />
13. Effekt af aktivering for kontanthjælpsmodtagere<br />
<strong>til</strong>meldt AF 2001<br />
Procent<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
-10<br />
-20<br />
Kbh Frb Ros Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl RkbÅrh Vib Njl<br />
Procent<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
-10<br />
-20<br />
12. Dagp.modtagere i aktivperioden 2001.<br />
Aktiveringsgrad efter bopælskommune<br />
Procent<br />
14. Effekt af aktivering for dagpengemodtagere<br />
2001<br />
-20<br />
Kbh Frb Ros Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl Rkb Årh Vib Njl<br />
Samlet peger variationen i kommunernes indsats på, at der i mange kommuner er et<br />
forbedringspotentiale i indsatsen for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
Kbh Frb Ros Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl Rkb Årh Vib Njl<br />
Procent<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
-10<br />
Procent<br />
Procent<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
-10<br />
-20
s. 17/231<br />
både med hensyn <strong>til</strong> visitationspraksis, aktiveringsomfang og effekterne af indsatsen.<br />
Sammenhæng mellem udgifter <strong>til</strong> aktivering og effekter<br />
Privat og offentlig jobtræning er de redskaber i kommunerne og AF, der har de største<br />
effekter. Samtidig er jobtræning et af de billigste redskaber - og væsentlig billigere<br />
end eksempelvis uddannelsesaktivering.<br />
Det er bemærkelsesværdigt, at effekterne af uddannelse i AF og individuel jobtræning<br />
i kommunerne, der er de mest anvendte redskaber i AF hhv. kommunerne, er<br />
relativt beskedne i forhold <strong>til</strong> effekterne af de øvrige redskaber. En højere anvendelse<br />
af privat og offentlig jobtræning i AF og kommunerne vil således både øge den<br />
beskæftigelsesmæssige og økonomiske effektivitet i indsatsen.<br />
Der kan ikke konstateres en tydelig sammenhæng mellem udgifter <strong>til</strong> aktivering og<br />
effekterne heraf. Blandt de kommuner, som har høje effekter af aktivering er der således<br />
stort set lige mange kommuner med relativt høje og relativt lave udgifter <strong>til</strong><br />
aktivering. Tilsvarende er der heller ikke blandt AF-regionerne en tydelig sammenhæng<br />
mellem udgifter <strong>til</strong> aktivering og effekterne heraf.<br />
Variationen i udgifter pr. aktiveret helårsperson, indsats og effekter peger på, at der<br />
er et forbedringspotentiale, såfremt de mindre effektive kommuner kommer på niveau<br />
med de mest effektive kommuner. Også blandt AF-regionerne synes der at<br />
være et vist forbedringspotentiale.<br />
Produktiviteten i kommunernes beskæftigelsesindsats<br />
Som følge af store forskelle i organiseringen af de kommunale forvaltninger mellem<br />
kommunerne er det ikke muligt at lave sammenlignelige statistiske opgørelser af<br />
antallet af ansatte på beskæftigelsesområdet. Produktiviteten i kommunerne kan<br />
derfor kun belyses på baggrund af forskellige undersøgelser af antallet af medarbejdere<br />
og <strong>til</strong>nærmede opgørelser over antallet af sager.<br />
Med dette udgangspunkt synes der i et vist omfang at være sammenhæng mellem<br />
produktivitet og kommunestørrelse, hvor mindre kommuner har relativt flere ansatte<br />
end større kommuner i forhold <strong>til</strong> antallet af ydelsesmodtagere/sager. Dette gælder<br />
dels i forhold <strong>til</strong> antallet af sager på sygedagpengeområdet, dels i forhold <strong>til</strong> antallet<br />
af personer omfattet af arbejdsevnemetoden (revalidender, fleksjobbere, nye<br />
førtidspensionister, langvarige modtagere af kontanthjælp/aktivering samt sygedagpengemodtagere).<br />
Sammenhæng mellem kommunestørrelse og resultater<br />
Der kan ikke påvises en entydig sammenhæng mellem indsats og effekter og kommunestørrelse<br />
på den overvejende del af de indsatsområder, der er gennemgået<br />
ovenfor.<br />
Der er således gennemgående store variationer i indsats og resultater inden for alle<br />
størrelser af kommuner. Inden for alle størrelsesgrupperinger af kommuner er der<br />
således både store og små kommuner, land- og bykommuner samt med relativt gun-
s. 18/231<br />
stige og ugunstige rammevilkår, der gør det godt, henholdsvis har et vist forbedringspotentiale<br />
i relation <strong>til</strong> indsats og effekter.<br />
Tabel 3. Kommunestørrelsens relative betydning for performance i beskæftigelsesindsatsen.<br />
Befolkning mellem 16-66 år.<br />
Måling af resultater og effekter af Kommunestørrelsens relative betydning<br />
beskæftigelsesindsatsen<br />
• Potentiale for øget arbejdsudbud og<br />
erhvervsdeltagelse<br />
• Andel langvarigt passivt forsørgede<br />
som ikke har være aktiveret i et år<br />
• Varighed af passiv søgeperiode for<br />
nyledige kontanthjælpsmodtagere<br />
• Andel indvandrere passivt forsørget<br />
seneste 52 uger uden aktivering eller<br />
job<br />
• Varighed af sygedagpengesager<br />
• Aktiveringsgrad for arbejdsmarkedsparate<br />
ledige<br />
• Effekt af aktivering for arbejdsmarkedsparate<br />
ledige<br />
Generelt er der et stort potentiale for at øge det effektive<br />
arbejdsudbud ved en mere aktiv indsats.<br />
Kommuner med over 30.000 i den erhvervsaktive alder<br />
har en relativt højere andel af langvarigt offentligt forsørgede,<br />
der ikke har været aktiveret i det seneste år<br />
Kommunestørrelse har gennemgående ingen betydning<br />
for længden af den passive søgeperiode<br />
Særligt de helt store kommuner over 50.000 i den erhvervsaktive<br />
alder har mange indvandrere, som har<br />
modtaget passiv forsørgelse 52 uger i træk.<br />
Stor variation af varighed inden for alle kommunestørrelser.<br />
Kommuner med mellem 30.000 og 100.000 indbyggere<br />
har lavere aktiveringsgrader for arbejdsmarkedsparate<br />
ledige end de mindre og helt store kommuner<br />
Gennemgående en positiv effekt af aktivering for de<br />
arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, dog<br />
højest i de helt store bykommuner<br />
• Produktivitet: Årsværk pr. sager Kommuner med over 20.000 i den erhvervsaktive alder<br />
anvender generelt færre årsværk pr. sager<br />
De gennemsnitlige resultater for hver størrelsesgruppering af kommuner kan dog<br />
angive om nogle kommunestørrelser gennemsnitligt er bedre end andre kommunestørrelser<br />
i relation <strong>til</strong> indsats og effekt, jf. tabel 3.<br />
Kapitel 7 Borgerkontakt og brugerinddragelse samt frit valg<br />
På beskæftigelsesområdet skal mulighederne for frit valg af <strong>til</strong>bud ses i lyset af den<br />
aktive beskæftigelsespolitik, som er kendetegnet ved en balance mellem rettigheder<br />
og pligter, mellem den enkelte og arbejdsmarkedets behov.<br />
Formålet med indsatsen er således tosidet, idet den på den ene side skal medvirke <strong>til</strong><br />
at <strong>til</strong>passe den enkeltes kvalifikationer mv. <strong>til</strong> arbejdsmarkedets behov og på den<br />
anden side <strong>til</strong>skynde personer, der på egen hånd er i stand <strong>til</strong> at komme i beskæftigelse<br />
<strong>til</strong> at gøre det.<br />
Professionalisme i mødet med den enkelte (i visitationssituationen/ved indgåelse af<br />
jobplan) er afgørende for, om den enkelte borger oplever kontakten med systemet
s. 19/231<br />
som meningsfuld og <strong>til</strong>skynder den enkelte <strong>til</strong> at tage situationen i egen hånd og<br />
dermed er med <strong>til</strong> at øge den enkeltes mulighed for at komme hurtigst muligt direkte<br />
i job.<br />
Undersøgelser har vist, at der er høj grad af brugerinddragelse i beskæftigelsesindsatsen,<br />
når der samtidig tages hensyn <strong>til</strong> det mere myndighedsudøvende element i<br />
borgerkontakten. Der synes dog at være et vist potentiale både i forhold <strong>til</strong> at styrke<br />
kontakten og øge kvaliteten af mødet mellem systemet og den enkelte . Her<strong>til</strong> er der<br />
med ”Flere i arbejde”, taget en række skridt ved indførelsen af det styrkede kontaktforløb<br />
og inddragelsen af andre aktører.<br />
Kapitel 8 Udførelsen af driftsopgaver<br />
Hovedparten af de opgaver, som løses i beskæftigelsesindsatsen af kommuner og<br />
AF, kan betragtes som driftsopgaver, som kan udføres af andre aktører end de<br />
kommunale og statslige myndigheder. Kommunerne kan i denne sammenhæng<br />
samarbejde om udførelsen af driftsopgaverne i forbindelse med f.eks. aktiveringsindsatsen.<br />
Der er stor forskel på i hvilket omfang, der samarbejdes med andre aktører i arbejdsmarkedsindsatsen.<br />
AF anvender generelt i højere grad andre aktører end<br />
kommunerne. Blandt kommunerne anvender de store kommuner i større omfang<br />
andre aktører, herunder i form af udlicitering, end de små kommuner.<br />
De små kommuner samarbejder i stort omfang med andre kommuner om beskæftigelsesindsatsen<br />
med henblik på at sikre en større effektivitet og kvalitet indsatsen,<br />
en bredere <strong>til</strong>budsvifte, ansættelse af specialister mv. Det sker bl.a. gennem fælles<br />
koordinationsudvalg og formidlingsenheder.<br />
Som følge af det tostrengede arbejdsmarkedssystem er der på en række områder behov<br />
for et samarbejde og en koordinering af indsatsen mellem først og fremmest<br />
kommuner og AF, men på visse områder også mellem kommuner og A-kasser.<br />
Samarbejdet mellem kommuner og AF og mellem kommuner og A-kasser har hid<strong>til</strong><br />
været relativt begrænset. Som led i handlingsplanen for "Flere i arbejde" er der<br />
imidlertid taget en række initiativer <strong>til</strong> en styrkelse af samarbejdet og samtænkningen<br />
af indsatsen mellem AF og kommunerne. Der er desuden behov for en styrkelse<br />
af samarbejdet mellem kommuner, a-kasser og AF for sygemeldte forsikrede ledige<br />
for at sikre deres fortsatte <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> arbejdsmarkedet.<br />
Den delte opgavevaretagelse på revalideringsområdet forudsætter et samarbejde<br />
mellem kommuner og amtskommuner om indsatsen på dette område. Kommunerne<br />
giver <strong>til</strong>bud og træffer afgørelse om revalidering. Kommunerne forestår i betydelig<br />
omfang selv revalideringsindsatsen. Hovedparten af kommunerne har således selv<br />
en række forskellige revaliderings<strong>til</strong>bud og især de lidt større kommuner benytter<br />
<strong>til</strong>bud fra andre aktører.<br />
Amterne skal bistå kommunerne inden for den specialiserede revalideringsindsats<br />
med <strong>til</strong>bud <strong>til</strong> personer med begrænsninger i arbejdsevnen og med særlige behov,<br />
som ikke kan revalideres ved hjælp af de kommunale <strong>til</strong>bud. De amtskommunale
s. 20/231<br />
<strong>til</strong>bud sikrer, at der er specialiserede <strong>til</strong>bud <strong>til</strong> rådighed for kommunerne. Hovedparten<br />
af kommunerne benytter sig af de specialiserede amtskommunale revaliderings<strong>til</strong>bud,<br />
men nogle kommuner benytter slet ikke eller kun i begrænset omfang de<br />
amtslige revaliderings<strong>til</strong>bud.<br />
Ifølge en undersøgelse fra Den Sociale Ankestyrelse vurderer ovedparten af kommunerne,<br />
at de amtskommunale <strong>til</strong>bud for nogle målgrupper er effektive i forhold <strong>til</strong><br />
at afklare erhvervsmulighederne og erhvervsmodne revalidenden. Kun få kommuner<br />
vurderer imidlertid, at <strong>til</strong>budene er meget effektive, og i forhold <strong>til</strong> enkelte målgrupper<br />
vurderer flertallet af kommunerne, at <strong>til</strong>budene er mindre effektive eller slet<br />
ikke effektive. I forhold <strong>til</strong> udslusning <strong>til</strong> ordinært arbejde vurderer flertallet af<br />
kommunerne, at de amtskommunale <strong>til</strong>bud er mindre effektive<br />
Kapitel 9 Styringsrelationer mellem stat, kommuner og AF i beskæftigelsesindsatsen<br />
Den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen i kommunerne og AFregionerne<br />
er meget forskellig som følge af henholdsvis den kommunale og statslige<br />
forankring og de forskellige økonomiske rammebetingelser, det medfører, jf. tabel<br />
4.<br />
De to systemer og styringen af dem er således over en årrække udviklet relativt uafhængigt<br />
af hinanden.<br />
Tabel 4. Økonomiske rammebetingelser for beskæftigelsesindsatsen<br />
Arbejdsformidlingen<br />
Kommuner<br />
Finansiering<br />
af indsats<br />
Finansiering<br />
af personale<br />
Prioritering<br />
ml. opgaver<br />
Økonomisk<br />
gevinst<br />
- Bevillinger <strong>til</strong> indsatsen og drift - Delt finansiering ml. stat og kom-<br />
fastlægges på finansloven og fordemune af kontanthjælp, aktivering, mv.<br />
les efter blandt andet ledighed i den<br />
enkelte AF-region<br />
- Bevillingen <strong>til</strong> drift kan kun anven- - Fuld kommunal finansiering af perdes<br />
<strong>til</strong> personale, husleje, mv. sonaleressourcer <strong>til</strong> indsatsen – personaleressourcerne<br />
fastlægges i kommunen<br />
- Bevillingen <strong>til</strong> beskæftigelsesind- - Beskæftigelsesindsatsen indgår i en<br />
satsen kan kun anvendes <strong>til</strong> det for- samlet økonomisk prioritering som en<br />
mål<br />
ud af mange kommunale opgaver<br />
- AF har ikke udgifter <strong>til</strong> de ledige i - Økonomisk gevinst ved kontant-<br />
passive perioder<br />
hjælpsmodtageres afgang <strong>til</strong> beskæftigelse<br />
Den økonomiske styring af AF’s beskæftigelsesindsats er meget direkte i form af<br />
årlige bevillinger, der kun kan anvendes <strong>til</strong> AF’s drift og beskæftigelsesrettede indsats.<br />
Den økonomiske styring af kommunernes beskæftigelsesindsats er mere overordnet<br />
og indirekte i form af delvis statslig refusion af ydelserne og refusion af driftsudgif-
s. 21/231<br />
ter <strong>til</strong> aktivering inden for et rådighedsbeløb. Styringsrelationen er relativ kompleks<br />
med blok<strong>til</strong>skud, udligningsordninger, budgetgaranti, delvis refusion mv.<br />
Den statslige økonomiske styring på beskæftigelsesområdet giver således i vid udstrækning<br />
plads for kommunerne <strong>til</strong> - inden for de rammer, der er fastlagt i lovgivningen<br />
- selv at fastlægge omkostningsniveauet for indsatsen. Det gælder f. eks. i<br />
forhold <strong>til</strong> de afsatte personaleressourcer, omfanget af aktivering, aktiverings<strong>til</strong>buddenes<br />
udgiftsniveau, valg af revalideringstype, mv.<br />
Generelt synes kommunerne som følge af de overordnede økonomiske rammebetingelser<br />
at have mulighed for at foretage en varierende økonomisk prioritering af<br />
beskæftigelsesindsatsen, hvorimod de økonomiske rammer for AF’s indsats er givet<br />
på forhånd.<br />
Forskellene i styrings- og rammevikår for de to parallelle systemer betyder samtidig,<br />
at de økonomiske incitamenter for at øge arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytningen for den<br />
enkelte borger varierer alt efter hvilken ydelse borgeren modtager, jf. tabel 5.<br />
Tabel 5. Økonomiske incitamenter<br />
Arbejdsformidlingen Kommuner<br />
• Fokus på overholdelse af ramme • Incitament <strong>til</strong> at få ledige i selvforsørgelse<br />
• Knappe midler giver prisbevidst- • Fokus på langsigtede omkostninger<br />
hed<br />
/ omkostningseffektivitet<br />
• Fokus på nettoudgifter (udgifter fratrukket<br />
direkte refusion), herunder<br />
på driftsudgifter. som følge af rådighedsbeløb<br />
• Prioritering sfa. hensynet <strong>til</strong> en<br />
samlet kommunal økonomi<br />
Kombinationen af blok<strong>til</strong>skud, delvis statslig refusion, delvis kommunal finansiering<br />
og dækning for ændringer i udgiftsniveauet på landsplan, fastholder et incitament<br />
i den enkelte kommune <strong>til</strong> at begrænse udgiftsniveauet på overførselsområdet.<br />
Der er den grundlæggende forskel på den økonomiske styring af kommunernes og<br />
AF’s indsats, at kommunerne medfinansierer udgifter <strong>til</strong> de ledige, uanset om de er i<br />
passiv eller aktiv foranstaltning. Dette giver kommunerne et stærkt økonomisk incitament<br />
<strong>til</strong> at få ledige <strong>til</strong>bage i ustøttet arbejde. Samtidig har kommunerne et økonomisk<br />
hensyn i forhold <strong>til</strong> at få en samlet økonomi <strong>til</strong> at hænge sammen med deraf<br />
følgende prioritering inden for en meget bred opgaveportefølje, hvilket også må<br />
formodes at bidrage <strong>til</strong> omkostningsbevidsthed.<br />
AF modtager derimod en bevilling, der kun kan anvendes <strong>til</strong> aktivering mv. og har<br />
ikke finansieringsansvar i de passive perioder. Til gengæld fokuseres der i den administrative<br />
opfølgning på AF’s aktiveringsindsats i udstrakt grad på resultatkrav og<br />
effektmål, hvor regionernes resultater løbende benchmarkes, hvilket kan bidrage <strong>til</strong><br />
at kompensere for den manglende økonomiske sammenhæng mellem finansieringen<br />
af passive og aktive foranstaltninger for forsikrede ledige.
s. 22/231<br />
Analyserne peger på, at der er behov for at styrke fokus på effekter og resultater af<br />
indsatsen. Incitamenterne skal vende rigtigt så alle aktører har størst mulig interesse<br />
i at få den enkelte i arbejde/øge arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytningen f.eks. gennem sammenfald<br />
mellem finansieringsansvar og ansvar for opgaveløsning.<br />
Samtidig peger analyserne i kapitel 6 på, at stærke økonomiske incitamenter ikke er<br />
nok <strong>til</strong> at sikre effektivitet i indsatsen. På trods af kommunernes store økonomiske<br />
incitamenter <strong>til</strong> at gøre en indsats i dag, er der betydelig variation både med hensyn<br />
<strong>til</strong> volumen og effekter af indsatsen. Omvendt leverer AF som system både volumen-<br />
og effektmæssigt en mere homogen indsats.<br />
For at sikre en <strong>til</strong>strækkelig lighed i borgernes muligheder for arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytning<br />
og dermed medvirke <strong>til</strong> realiseringen af de centrale beskæftigelsespolitiske<br />
målsætninger er det derfor afgørende med en mere tæt resultatmæssig opfølgning på<br />
beskæftigelsesindsatsen, uanset hvilket system, der gennemfører indsatsen. Der er<br />
særligt i den kommunale indsats behov for at sikre mere viden om indsatsens resultater<br />
og effekter og øge den styringsmæssige fokusering på indsatsens resultater.<br />
Tilsvarende er det vigtigt, at der sikres <strong>til</strong>strækkelig med midler i hele landet <strong>til</strong> såvel<br />
drift (visitation m.v.) som øvrig indsats – uanset hvilket system eller aktører, der<br />
gennemfører indsatsen.<br />
Ressourcerne skal følge aktiviteten, og markedsorienteringen – både i form af inddragelse<br />
af andre aktører og i form af kravet om en mere grundig dokumentation af<br />
udgifter <strong>til</strong> og effekter af indsatsen i AF og kommunerne - skal sikre en indsats med<br />
størst mulig effekt <strong>til</strong> lavest mulige pris.
s. 23/231<br />
1. Hovedtræk i udviklingen i beskæftigelsespolitikken fra<br />
1970 og frem <strong>til</strong> i dag<br />
Indledning og sammenfatning<br />
I 1970 bestod arbejdsmarkedspolitikken primært af passiv forsørgelse af de ledige.<br />
Op gennem 1980'erne og især i 1990'erne har udviklingen været præget af ønsket<br />
om en mere aktiv linie med fokus på ret- og pligt <strong>til</strong> at op- og omkvalificere sig. I de<br />
senere år har fokus i stigende grad været på øget arbejdsudbud via en effektiv aktiv<br />
beskæftigelsespolitik - senest forstærket i forbindelse med vedtagelsen af ”Flere i<br />
arbejde”.<br />
I dag er beskæftigelsesindsatsen i Danmark flerstrenget. Den offentlige indsats for<br />
at begrænse ledigheden og for at formidle arbejdskraft <strong>til</strong> virksomheder er spredt på<br />
flere instanser, både hvad angår opgaver og finansiering. Der er betydelige forskelle<br />
i reglerne for de forsikrede og ikke-forsikrede ledige.<br />
Opgaverne er delt mellem AF, kommunerne og a-kasserne. Den offentlige formidling<br />
af arbejde og aktivering af de arbejdsløshedsforsikrede ledige varetages af AF,<br />
der finansieres af staten, men dagpengene udbetales af a-kasserne. Aktiveringen og<br />
udbetalingen af ydelser <strong>til</strong> de ikke-forsikrede ledige er pålagt kommunerne.<br />
Den nuværende organisering fordeler opgaverne mellem forskellige instanser og<br />
organisationer. Organiseringen betyder, at samme opgave løses af flere aktører, og<br />
at opgaverne ikke nødvendigvis er delegeret ud <strong>til</strong> en part, som har ansvaret for hele<br />
opgaven.<br />
Indsatsen over for de ledige er opdelt efter, om personen er forsikret eller ej, uanset<br />
om personerne i de forskellige ordninger har samme problem. Forsikrede ledige kan<br />
have andre problemer end ledighed. Der kan være tale om fx alkoholmisbrug eller<br />
psykiske problemer. Det er AF-systemet normalt ikke indrettet <strong>til</strong> at håndtere. Omvendt<br />
er der også kontanthjælpsmodtagere, der har ledighed som eneste problem, og<br />
hvor der ikke altid er <strong>til</strong>strækkelig fokus på jobformidling.<br />
Historisk er de to systemer udviklet ved siden af hinanden. Traditionelt har de ledige,<br />
der er i AF og forsikringssystemet, været vurderet som tættere på arbejdsmarkedet<br />
end kontanthjælpsmodtagere. Forskellen på de to grupper gjorde det velbegrundet,<br />
at det ene system særligt tog hensyn <strong>til</strong> arbejdsmarkedets behov og det andet<br />
system i videre udstrækning tog hensyn <strong>til</strong> individets behov. Disse hensyn er i en<br />
vis udstrækning afspejlet i de regelsæt, der regulerer de to gruppers forhold.<br />
Der er altså sket en specialisering i de to systemer. En specialisering, der hviler på<br />
en forudsætning om, at der er væsentlige forskelle mellem de forsikrede og de ikkeforsikrede<br />
ledige.<br />
1.1 Udviklingen af det tostrengede system<br />
1970’erne startede med solid økonomisk vækst og stort set ingen arbejdsløshed.<br />
Hovedfokus var at sikre nok arbejdskraft, så højkonjunkturen ikke blev bremset og<br />
der ikke kom uholdbare lønstigninger. Det offentliges indsats var hovedsagelig af
s. 24/231<br />
passiv økonomisk karakter, og generelt blev der kun s<strong>til</strong>let få betingelser for at opnå<br />
offentlig forsørgelse. AF-systemets opgaver var at formidle arbejde og overvåge arbejdsmarkedets<br />
udvikling mht. flaskehalsproblemer. Kommunernes aktiviteter rettede<br />
sig imod forsørgelse af kontanthjælpsmodtagere og revalidering.<br />
I socialpolitikken var fokus på omsorg og med Bistandsloven fra 1976 afløste behovsprincippet<br />
det tidligere retsprincip. Kontanthjælpens størrelse skulle herefter<br />
bestemmes ud fra den lediges behov mod tidligere faste satser.<br />
Oliekrisen i 1973 fik arbejdsløsheden <strong>til</strong> at stige markant. Ledighedstallet steg fra<br />
blot 25.000 i 1973 <strong>til</strong> 130.000 i 1975. I 1978, da den anden oliekrise satte ind, var<br />
tallet over 190.000, jf. figur 1.1.<br />
Figur 1.1 Antal ledige Figur 1.2 Personer i aktiv/passiv<br />
Tusinde<br />
400<br />
350<br />
300<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
Tusinde<br />
0<br />
0<br />
1970 1973 1976 1979 1982 1985 1988 1991 1994 1997 2000<br />
400<br />
350<br />
300<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
Andel af<br />
15-66 årige<br />
0%<br />
1970 1973 1976 1979 1982 1985 1988 1991 1994 1997 2000<br />
Anm.: Antal ledige er både de forsikrede og de ikke-forsikrede.<br />
Anm.: Tilbagetrukket dækker over personer på førtidspension, efterløn og overgangsydelse. Midlertidige<br />
<strong>til</strong>bagetrukket indeholder personer på sygedagpenge og orlov. Passive er personer på kontanthjælp,<br />
der ikke er <strong>til</strong>meldt AF og dagpengemodtagere, der ikke er i aktivering. Aktive er personer i<br />
aktivering og i støttet beskæftigelse.<br />
Kilde: Danmarks Statistik , Finansministeriet og egne beregninger.<br />
I takt med ledighedsudviklingen blev fokus i AF rettet mod op- og omkvalificering.<br />
For kommunerne betød den høje ledighed, at beskæftigelsesindsatsen blev opprioriteret<br />
og målrettet. I første omgang blev unge ledige og langtidsledige udpeget som<br />
målgruppe.<br />
Sidst i 1970’erne flyttede beskæftigelsespolitikkens fokus sig fra primært at sikre<br />
den enkelte økonomisk tryghed <strong>til</strong> at dreje sig om indskrænkning af arbejdsudbuddet,<br />
reduktion af statens udgifter <strong>til</strong> ledighed og opretholdelse af den enkeltes erhvervsduelighed.<br />
Efterlønsordningen fra 1979 havde <strong>til</strong> formål, at give nedslidte<br />
ældre mulighed for at trække sig <strong>til</strong>bage, så unge kunne komme i beskæftigelse.<br />
Samtidig blev rådighedskravet strammet op og adgangen <strong>til</strong> dagpenge udvidet <strong>til</strong><br />
også at omfatte dimittender, selvstændige mv. Endvidere introduceres i 1978, som<br />
et resultat af, at ledigheden havde nået sit hidtidige toppunkt, Arbejds<strong>til</strong>budsordningen.<br />
Den havde <strong>til</strong> formål at genoptræne og vedligeholde de lediges arbejdsevne.<br />
Aktivlinien blev hermed født jf. figur 1.2.<br />
I 1980’erne bed arbejdsløsheden sig fast på et højt leje trods højkonjunktur mellem<br />
1985 og 1987. Passive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger blev i noget omfang<br />
afløst af mere aktive foranstaltninger. Både AF og kommunerne benyttede aktivering<br />
i højere omfang, og uddannelsesaspektet i aktiveringsindsatsen blev opprio-<br />
30%<br />
25%<br />
20%<br />
15%<br />
10%<br />
5%<br />
Tilbagetrukket<br />
Midlertidige <strong>til</strong>bagetrukket<br />
Passive<br />
Aktive<br />
Andel af<br />
15-66 årige<br />
30%<br />
25%<br />
20%<br />
15%<br />
10%<br />
5%<br />
0%
s. 25/231<br />
riteret. I denne periode steg udgifterne <strong>til</strong> indkomstoverførelser fra 16 pct. <strong>til</strong> 18 pct.<br />
af BNP. Udgifterne var dog faldende mellem 1983 og 1986, jf. figur 1.3.<br />
Figur 1.3 Indkomstoverførsler Figur 1.4 Udgifter i faste priser<br />
Andel af BNP Andel af BNP<br />
25<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
0<br />
1970 1973 1976 1979 1982 1985 1988 1991 1994 1997 2000<br />
Kilde: Finansministeriets udgiftsdatabase og ADAM-databank samt egne beregninger.<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
Indeks 1992=100 Indeks 1992=100<br />
Da efterspørgslen efter arbejdskraft igen steg mellem 1983-1986 var de mest kvalificerede<br />
ledige de første <strong>til</strong> at komme ud af ledigheden. Kommunernes beskæftigelsesindsats<br />
rettede sig mod ”særlig udsatte grupper”. For at opkvalificere de ledige<br />
fik kommunerne mulighed for at <strong>til</strong>dele løn<strong>til</strong>skud under uddannelse. Endvidere<br />
blev pligten <strong>til</strong> at udnytte erhvervsevnen skærpet. Kommunernes fokus blev også<br />
rettet mod de unge med etableringen af ungdomsgarantiordningerne fra midten af<br />
1980'erne.<br />
Som en parallel <strong>til</strong> efterlønsordningen fra 1979 blev delpensionen indført i 1987 på<br />
socialområdet. I 1990 blev bruttorevalideringsydelsen indført. Der blev indført<br />
stramninger i <strong>til</strong>delingerne af sociale ydelser, og hvad kontanthjælpen angår, blev<br />
behovs- eller skønsprincippet erstattet af faste takster i 1987.<br />
Rådighedskravet blev opstrammet. Således blev deltagelse i en beskæftigelsesfremmende<br />
foranstaltning fra 1989 en forudsætning for at modtage kontanthjælp og<br />
i 1990 kom ”ungepakken”med ungdomsydelsesordningen. Ordningen betød, at<br />
kommunen havde pligt <strong>til</strong> inden 14 dage at anvise 18-19-årige, der søgte kontanthjælp<br />
på grund af ledighed, et beskæftigelses<strong>til</strong>bud. Der skete således et skift, hvor<br />
principperne om "at yde for at nyde" og "ret og pligt" vandt frem.<br />
For de forsikrede ledige blev der op gennem 1980’erne indført dagpengeloft, stramninger<br />
af varighedsgrænser, personkreds og <strong>til</strong>delingsregler samt øget egenbetaling.<br />
En del personer, der ikke stod fuldt <strong>til</strong> rådighed på arbejdsmarkedet, overgik <strong>til</strong> kontanthjælpssystemet<br />
eller <strong>til</strong> efterløn/førtidspension.<br />
Arbejdsløsheden toppede i 1993-94 med lige knap 350.000 ledige. Herudover var<br />
300.000 andre på samme tid enten i aktivering, på arbejdsmarkedsorlov, efterløn,<br />
overgangsydelse eller modtog kontanthjælp og endnu knap 270.000 modtog førtidspension.<br />
Indkomstoverførelsernes andel af BNP var i 1994 dobbelt så høje som i<br />
1970, jf. figur 1.3. Politisk resulterede situationen dels i højere offentlig forbrug i et<br />
forsøg på at sætte gang i økonomien og dels i arbejdsmarkeds- og socialreformer,<br />
der byggede på princippet om at "yde for at nyde".<br />
140<br />
130<br />
120<br />
110<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001<br />
Aktive ydelser Tilbagetrukne Passive ydelser<br />
140<br />
130<br />
120<br />
110<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70
s. 26/231<br />
Aktivlinien på både dagpengeområdet og kontanthjælpsområdet blev udbygget med<br />
Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (1994), Lov om kommunal aktivering<br />
(1994) og Lov om aktiv socialpolitik (1998). Udgifterne <strong>til</strong> aktive ydelser steg således<br />
fra 1992, mens udgifterne <strong>til</strong> passive ydelser er faldet siden 1994, jf. figur 1.4.<br />
Den aktive linie baserede sig på "ret- og pligt princippet".<br />
”Ret og pligt” princippet betød, at ledige fik ret <strong>til</strong> et aktivt <strong>til</strong>bud, men at denne ret<br />
fulgtes af en pligt <strong>til</strong> at stå <strong>til</strong> rådighed for arbejdsmarkedet og deltage i de <strong>til</strong>budte<br />
foranstaltninger. Dette princip skulle sikre, at ledige motiveredes <strong>til</strong> at søge ordinær<br />
beskæftigelse og ikke blev fastholdt i længerevarende passiv forsørgelse.<br />
Med arbejdsmarkedsreformen i 1994 blev rådighedsreglerne for forsikrede ledige<br />
skærpet. Ydelsesperioden blev afkortet og muligheden for at genoptjene dagpengeretten<br />
gennem andet end ordinær beskæftigelse blev afskaffet. Aktiveringsindsatsen<br />
blev fremrykket i ledighedsforløbet, og ledige med særlig risiko for langtidsledighed<br />
skulle prioriteres. Der var politisk krav om, at ledighedsindsatsten blev mere<br />
individualiseret eller ”skræddersyet” for at matche den enkeltes ønsker med arbejdsmarkedets<br />
behov. Et væsentligt element var indførelsen af kravet om den individuelle<br />
handlingsplan.<br />
Siden 1994 har arbejdsløsheden været markant faldende, om end fra 2000 med en<br />
tendens <strong>til</strong> stagnation. Det relativt lave ledighedstal samt prognoser for befolkningsudviklingen<br />
vendte i sen-90’erne opmærksomheden mod en fremtidig mangel<br />
på arbejdskraft. Beskæftigelsespolitikken blev derfor drejet mod <strong>til</strong>tag, der skulle<br />
øge arbejdskraftudbuddet.<br />
Arbejdsmarkedets rummelighed blev sat på dagsordenen. Med denne politik blev<br />
målgrupperne inden for både AF og kommunerne betydeligt udvidet. Foruden unge<br />
og langtidsledige kom der nu fokus på indvandrere, ældre, syge, funktionshæmmede<br />
og handicappede. Filosofien var, at man gennem <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> arbejdsmarkedet<br />
kunne afhjælpe sociale udstødelsesproblemer og mangel på arbejdskraft. På AF's<br />
side blev puljejobbene indført i 1996 og parallelt med dette blev de statslige <strong>til</strong>skud<br />
<strong>til</strong> fleksjob på det sociale område udvidet i 1998.<br />
En række reformer med det sigte at øge udbuddet af arbejde blev således gennemført.<br />
Overgangsydelsen blev afskaffet fra 1996, Efterlønspakken fra 1999 <strong>til</strong>skyndede<br />
<strong>til</strong> at udskyde <strong>til</strong>bagetrækningstidspunktet, og med førtidspensionsreform fra<br />
2003 skal den enkelte hjælpes <strong>til</strong> en aktiv <strong>til</strong>værelse på arbejdsmarkedet i så stor udstrækning,<br />
det er muligt. Arbejdsmarkedspolitikken har været præget af konsensus<br />
og brede politiske forlig op gennem 1990'erne og fokus i reformerne har været på<br />
øget arbejdsudbud. Fokuseringen på øget udbud af arbejdskraft er ført videre med<br />
reformen "Flere i arbejde".<br />
Reformen "Flere i arbejde" fra efteråret 2002 er en forenkling og effektivisering af<br />
den aktive beskæftigelsespolitik. Der er kommet fokus på <strong>til</strong>bud, der sikrer den hurtige<br />
direkte vej i job og der er sket en styrkelse af incitamenterne <strong>til</strong> at arbejde. Med<br />
reformen er de første <strong>til</strong>tag mod en større sammentænkning af henholdvis AF og det<br />
kommunale system ligeledes taget.
Tabel 1.1 De vigtigste arbejdsmarkedsrelaterede ændringer siden 1970<br />
1970<br />
Høj økonomisk vækst<br />
Forsikrede ledige<br />
(AF)<br />
Fokus: formidle og overvåge arbejdsmarkedet<br />
s. 27/231<br />
Ikke-forsikrede ledige og personer<br />
med andre problemer<br />
end ledighed<br />
(Kommunerne)<br />
Fokus forsørgelse og revalidering<br />
1973-79:<br />
Fokus: vejledning, administrere Fokus: beskæftigelses indsats<br />
Oliekriser,<br />
ledigheden stiger<br />
Målgruppe: unge og langtidsledige<br />
1976 Bistandsloven<br />
1978 Arbejds<strong>til</strong>budsloven (ATB)<br />
1979 Efterlønsordning<br />
Øget adgang <strong>til</strong> dagpenge<br />
1980'erne:<br />
Aktivering udbredt<br />
Vedvarende høj le- Uddannelse opprioriteret<br />
dighed<br />
Dagpenge loft<br />
Strammet varighedsgrænse, personkreds,<br />
<strong>til</strong>delingsregler<br />
1985 ATB-loven omlægges med uddannelsesydelse<br />
og iværksætterydelse<br />
Aktivering udbredt<br />
Uddannelse opprioriteret, løn<strong>til</strong>skud under<br />
uddannelse<br />
Målgruppe: særligt udsatte<br />
1987 Delpension<br />
Opstramning og faste takster for kontanthjælp<br />
1989 Krav om beskæftigelsesfremmende<br />
foranstaltninger for at få kontanthjælp,<br />
"yde for at nyde"<br />
1990 Ungepakken, Ungdomsydelsesordningen<br />
Ret <strong>til</strong> at formidle ordinære job<br />
Bruttorevalideringsydelse<br />
1994<br />
Arbejdsmarkedsreform:<br />
Lov om kommunal aktivering<br />
Ledigheds maksimum skærpede rådighedsregler, ydelsesperioden<br />
forkortes, handlingsplaner<br />
Lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik<br />
1995-2000<br />
Ret og pligt<br />
Højkonjunktur, ledig- Ungeindsatsen<br />
Ungeindsats<br />
heden falder<br />
Voksenlærlingeordning<br />
Refusionsprocenterne reguleres så de <strong>til</strong>-<br />
Tidlig indsats<br />
Servicejob<br />
Arbejdsmarkedets rummelighed<br />
skynder <strong>til</strong> en aktiv linie<br />
1996 Puljejob<br />
Overgangsydelse afskaffet<br />
1998 Lov om aktiv socialpolitik<br />
Fleksjobordningen udvidet<br />
1999 Efterlønsreform<br />
2003 Reformen "Flere i arbejde" Førtidspensionsreform
s. 28/231<br />
Udviklingen på arbejdsmarkedet har i høj grad haft betydning for fokus i både den<br />
kommunale og AF's beskæftigelsesindsats. Under perioder med lav ledighed har<br />
indsatsen især haft fokus på at synliggøre udbuddet af arbejdskraft, jobformidling,<br />
forbedring af jobmatchet og etableringen af et mere rummeligt arbejdsmarked. Omvendt<br />
har fokus i perioder med høj ledighed i høj grad været at vedligeholde kvalifikationerne<br />
hos den ledige del af kernearbejdskraften.<br />
Figur 1.5: Opgaver og målgrupper<br />
Opgaver Målgrupper<br />
Ift. kernearbejdskra<br />
ten:<br />
- jobsøgning (CVbank)<br />
- hjælp <strong>til</strong> selvhjælp<br />
- styrket kontakt-<br />
forløb<br />
- jobformidling<br />
Ift. øvrig arbejds-<br />
kraft<br />
- op- og omkvalifi-<br />
cering<br />
- åbning af virksomhedernes<br />
sociale ansvar<br />
- skaffelse af placeringsmuligheder<br />
Jobtræning<br />
Voksenlærlinge<br />
Praktikforløb<br />
Efteruddannelse<br />
L<br />
e<br />
d<br />
i<br />
g<br />
e<br />
Orlov<br />
Frivilligt socialt arbejde<br />
Deltid<br />
Kerne-<br />
arbejdskraft<br />
(Beskæftigede)<br />
Sygedagpenge<br />
Revalidering<br />
Skånejob<br />
Puljejob<br />
Fleksjob<br />
Delpension<br />
Efterløn<br />
Overgangsydelse<br />
Førtidspension<br />
1.2 Det parallelle system i dag med koordinationsudfordringer og<br />
samarbejdsområder<br />
AF og kommunernes beskæftigelsesindsats kan betragtes som to forvaltningssystemer,<br />
der er udviklet ved siden af hinanden. Den parallelle udvikling betyder, at der i<br />
dag er både forskelle og ligheder mellem de to systemer og derfor også en række<br />
mulige samarbejdsområder, men også en række koordineringsudfordringer.<br />
Det første oplagte samarbejdsområde er på opgavesiden. Udviklingen har betydet,<br />
at AF og kommunernes opgaver ligner hinanden i dag. Således sker der i begge systemer<br />
formidling af job, registrering, visitation, vejledning, rådgivning, aktivering,<br />
uddannelse, administration af orlovsordninger og informationsindsats. Individuelle<br />
handlingsplaner er blevet et væsentligt instrument i begge forvaltningssystemer. Det<br />
er dog kun AF der har ansvaret for at overvåge det regionale arbejdsmarked og<br />
iværksætte initiativer <strong>til</strong> afhjælpning og forebyggelse af strukturelle problemer på<br />
arbejdsmarkedet.
s. 29/231<br />
Begge systemer har også en virksomhedsrettet indsats. Dette opleves af nogle virksomheder<br />
som problematisk, når de skal rekruttere arbejdskraft, idet det kan være<br />
svært at vide, hvornår kommunerne og hvornår AF skal kontaktes.<br />
Sammenfaldet af opgaver betyder, at et samarbejde i flere <strong>til</strong>fælde kan være fordelagtig.<br />
Dette gælder f.eks. m.h.t. virksomhedskontakt, viden om det regionale arbejdsmarked,<br />
erfaringsudveksling, fælles aktiveringsprojekter, registrering og ved<br />
jobformidling.<br />
Et andet område der kræver samarbejde og koordinering mellem AF og kommunerne<br />
er målgruppen. Kommunerne har traditionelt set beskæftiget sig med personer,<br />
der ikke var umiddelbart arbejdsmarkedsparate, og som krævede en mere individuel<br />
sagsbehandling. AF har omvendt haft ansvaret for de mere arbejdsmarkedsparate<br />
forsikrede ledige. Denne skarbe adskildelse eksisterer ikke i dag.<br />
For personer, der alene har ledighed som problem, s<strong>til</strong>les der i dag de samme krav i<br />
de to systemer, idet kontanthjælpsmodtagere uden andre problemer end ledighed<br />
skal <strong>til</strong>meldes AF fra første ledighedsdag, også under den kommunale aktivering,<br />
og deltage i AF’s aktiviteter bl.a. samtaler og formidling af arbejde. Gruppen af<br />
kontanthjælpsmodtagere, der har mange personlige ressourcer, adskiller sig således<br />
ikke fra de fleste forsikrede ledige.<br />
Det er derfor afgørende at den fremtidige beskæftigelsesindsats er helhedsorienteret<br />
og <strong>til</strong>rettelægges på tværs af ydelses- og forsikringsgrupper.<br />
Et tredje område hvor der er koordineringsudfordringer er når en aktivitet inden for<br />
det ene system kræver en handling fra det andet system. Afhængigheden mellem<br />
kommunerne og AF fremkommer bl.a. i følgende situationer:<br />
- Forsikrede ledige, der er ved at miste deres dagpengeret og dermed skal overgå<br />
<strong>til</strong> kommunal forsørgelse. Dette kan bl.a. være personer, der er faldet for<br />
rådighedsregler, udløb af dagpengeperiode, tab af erhvervsevne og langvarigt<br />
sygemeldte.<br />
- Kommunernes aktivering af forsikrede ledige i offentlig jobtræning.<br />
- Kommunernes <strong>til</strong>melding <strong>til</strong> AF af ikke-forsikrede ledige med alene ledighed<br />
som problem.<br />
- Handicapkonsulenter, som skal stå <strong>til</strong> rådighed med beskæftigelsesvejledning<br />
for ledige handicappede i både det kommunale og AF-systemet.<br />
- Sygedagpengesager hvor a-kasse, AF og kommune skal udveksle oplysninger<br />
og er afhængig af disse oplysninger i den videre sagsbehandling, jf. kapitel 8.<br />
På baggrund af analyser på DREAM-registret er det belyst hvor mange skift i løbet<br />
af 2000, der skete mellem forskellige typer af offentlige ydelser (Arbejdsløshedsdagpenge,<br />
ydelser/<strong>til</strong>skud under jobtræning i AF-regi, ydelser under uddannelsesaktivering<br />
i AF-regi, Kontanthjælp, ydelser under kommunal aktivering, revalideringsydelser,<br />
sygedagpenge samt øvrige ydelser) og ordinært arbejde. Resultaterne<br />
fremgår af tabel 1.2. Tabellen viser ikke antallet af personer, men antallet af skift.<br />
Den samme person kan således optræde flere gange i tabel 1.2.
s. 30/231<br />
Tabel 1.2 Antal skift fra forskellige offentlige ydelser og beskæftigelse 2000.<br />
Kommer fra<br />
Overgår <strong>til</strong> Arbejds-<br />
Arbejdsløs-<br />
hedsdagpenge<br />
Jobtræning<br />
forsikret<br />
Udd.aktivering<br />
forsikret<br />
løsheds-<br />
dagpenge <br />
Jobtræ-<br />
ning<br />
forsikret<br />
Udd.akti<br />
vering<br />
forsikret<br />
Kontant-<br />
hjælp <br />
Kommu-<br />
nalaktivedering ring <br />
Revali-<br />
Syge-<br />
dagpen-<br />
ge<br />
I arbejde* Andet I alt<br />
- 8.000 71.000 8.000 1.000 2.000 43.000 760.000 30.000 923.000<br />
13.000 - 9.000 1.000 0 0 5.000 6.000 2.000 36.000<br />
72.000 6.000 - 1.000 0 0 5.000 15.000 2.000 101.000<br />
Kontanthjælp 6.000 0 1.000 - 57.000 12.000 3.000 126.000 2.000 207.000<br />
Kommunal ak-<br />
tivering<br />
0 0 0 70.000 - 3.000 0 22.000 0 95.000<br />
Revalidering 0 0 0 12.000 3.000 - 4.000 12.000 0 31.000<br />
Sygedagpenge 27.000 5.000 7.000 5.000 0 4.000 - 375.000 7.000 430.000<br />
I arbejde* 705.000 23.000 22.000 110.000 31.000 12.000 372.000 - 187.000 1.462.000<br />
Andet 23.000 1.000 3.000 3.000 0 0 7.000 183.000 - 220.000<br />
I alt 846.000 43.000 113.000 210.000 92.000 33.000 439.000 1.499.000 230.000 3.505.000<br />
Kilde: <strong>Beskæftigelsesministeriets</strong> DREAM-register.<br />
Anm.: * Kategorien "i arbejde" indeholder også personer uden arbejde, der ikke modtager en offentlig<br />
ydelse samt personer på SU. Et skift er defineret ved, at der er registreret en uge på en anden eller<br />
ingen ydelse. Det er således muligt, at antallet af skift er overvurderet fordi nogle "huller" skyldes<br />
forskellig registreringspraksis i forbindelse med forskellige ydelser samt andre mindre unøjagtigheder.<br />
Kategorien "andet" indeholder bl.a. <strong>til</strong>bagetrækningsydelser og barselsdagpenge.<br />
I alt var der 3,5 millioner skift i 2000. Personer på arbejdsløshedsdagpenge, i jobtræning<br />
(forsikret) og i uddannelsesaktivering (forsikret) kommer fra AF/Akasserne,<br />
mens personer på kontanthjælp, i kommunal aktivering, i revalidering og<br />
på sygedagpenge hører under kommunalt regi.<br />
Tabellen viser, at der i 2000 var 46.000 skift fra AF systemet <strong>til</strong> det kommunale system,<br />
og samtidig var der 66.000 skift fra kommunerne <strong>til</strong> AF/A-kasse systemet.<br />
De fleste skift mellem systemerne sker på sygedagpengeområdet. De mange skift<br />
understreger nødvendigheden af samarbejde mellem systemerne.<br />
En million skift for de forsikrede indeholder transaktioner hvor AF, A-kassen og<br />
den enkelte vil være involveret. De mange skift afspejler betydelige omkostninger<br />
for den enkelte og for beskæftigelsessystemet.<br />
Der eksisterer i dag to parallelle systemer, der har mulighed for at benytte de samme<br />
ordninger for at nå ledige med mere og mere ens karakteristika. Paralleliteten<br />
betyder, at der i dag er en række mulige samarbejdsområder, men også en række<br />
koordineringsudfordringer. Med "Flere i arbejde" tages der yderligere skridt mod en<br />
harmonisering af redskabsviften og regelsættet.<br />
1.3 Organisering og finansiering af de to systemer<br />
Der er stor forskel på hvordan de to systemer er organiseret. AF er organiseret i<br />
større enheder end kommunerne. Der er 271 kommuner og 14 AF regioner, med i
s. 31/231<br />
alt 50 distriktskontorer. Dermed opererer AF som udgangspunkt i et større arbejdskraftsopland<br />
end kommunerne.<br />
AF er statslig styret og bevillingerne <strong>til</strong> både administration og aktivering sker ensartet<br />
i hele landet. Kommunerne afholder selv de administrative udgifter <strong>til</strong> beskæftigelsesindsatsen,<br />
der fastsættes som led i de kommunale budgetforhandlinger. Staten<br />
yder refusion <strong>til</strong> kommunernes udgifter <strong>til</strong> beskæftigelsesindsatsen. Den enkelte<br />
kommune kan, inden for lovgivningens rammer, selv prioritere beskæftigelsesindsatsens<br />
omfang.<br />
Dagpengesystemet er principielt et forsikringssystem administreret af a-kasserne,<br />
men sidst i 1960’erne forsvandt i realiteten en stor del af forsikringselementet, da<br />
det blev vedtaget, at staten skulle bære de marginale omkostninger ved stigende eller<br />
faldende ledighed.<br />
Kontanthjælp, førtidspension, revalidering, løn<strong>til</strong>skudsjob, sygedagpenge mv. er<br />
modsat dagpengesystemet fuldt ud offentligt finansieret. Udgifterne dækkes af<br />
kommunale skatter og af statslige midler overført <strong>til</strong> kommunerne dels via refusionsordninger<br />
og dels via det generelle blok<strong>til</strong>skud.<br />
Udviklingen fra 1970 <strong>til</strong> i dag er gået mod øget kommunal selvfinansiering samt en<br />
omfordeling fra refusionsordninger <strong>til</strong> blok<strong>til</strong>skud. Med det øgede økonomiske ansvar<br />
er fulgt øget ansvar for <strong>til</strong>deling af sociale ydelser. Op gennem 1990’erne er<br />
ændringerne i refusionstaksterne i stigende grad blevet brugt <strong>til</strong> at <strong>til</strong>skynde kommunerne<br />
<strong>til</strong> at vælge mere aktive ordninger - f.eks. revalidering og fleksjob frem<br />
for sygedagpenge og førtidspension, jf. tabel 1.3.<br />
Tabel 1.3 Statens refusion på udvalgte områder<br />
AF<br />
Kommunerne<br />
alle år 1976 1992 2003<br />
Kontanthjælp/Dagpenge<br />
(forsørgelse)<br />
100 pct. 1 50 pct. 50 pct. 50 pct.<br />
Aktivering (drift) 100 pct. - Pulje<strong>til</strong>skud 50 pct. 2<br />
Førtidspension 100 pct. Personer under 60 år:<br />
50 pct.<br />
Personer over 60 år:<br />
100 pct.<br />
35 pct.<br />
Revalidering 100 pct. 50 pct. 50 (65) pct. 3<br />
Sygedagpenge 75 pct. A) Private arbejdsgivere:<br />
de første 2<br />
uger<br />
B) Off. arbejdsgivere:<br />
hele perioden<br />
C) Uge 3-13: 100 pct.<br />
D) Uge 14+: 50 pct.<br />
A) Private og offentlige<br />
arbejds-givere:<br />
de første 2 uger<br />
B) Uge 3-4: 100 pct.<br />
C) Uge 5-52: 50 pct.<br />
D) Uge 52+: 0 pct.<br />
4<br />
Fleksjob<br />
65 pct.<br />
1<br />
Staten betaler 100 pct. af marginalprisen. Af de samlede udgifter betales ca. 30 pct. af det faste<br />
medlemsbidrag. 2 Inden for et rådighedsbeløb.<br />
3<br />
For virksomhedsrettet revalidering og løn<strong>til</strong>skud er refusionen 65 pct.<br />
4<br />
Delt finansiering mellem kommuner og amter. 50/50 ordning
s. 32/231<br />
Det er centralt, at kommunerne både har ansvar for forsørgelse og for valg af <strong>til</strong>tag<br />
(kontanthjælp, aktivering, førtidspension osv.). Modsat har AF-systemet alene ansvar<br />
for aktiveringsindsatsen, mens forsørgelsesbyrden dækkes gennem akassebidragene<br />
og de statslige <strong>til</strong>skud. Denne opdeling mellem finansiering og indsats<br />
kan have betydning for incitamentsstrukturen, når der skal vælges <strong>til</strong>tag og<br />
instrumenter.<br />
1.4 Parternes indflydelse<br />
Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt andet karakteriseret ved en høj inddragelse<br />
af arbejdsmarkedets parter. Samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter og<br />
regeringen er i dag en integreret del af hele beskæftigelsespolitikken. Som led i lovgivningsprocessen<br />
sendes lovforslag, som er relevante for arbejdsmarkedet <strong>til</strong> høring<br />
hos parterne. På mange områder træffes afgørelser af centrale eller lokale råd,<br />
hvor også arbejdsmarkedets parter deltager. Også på det uformelle plan er der løbende<br />
kontakter mellem statsadministrationen og parterne.<br />
Figur 1.6 Aktiv beskæftigelsespolitisk system pr. 2003<br />
Arbejdsmarkedsdirektoratet<br />
Akasser<br />
Regering<br />
Beskæftigelsesministeriet BR<br />
Arbejdsmarke<br />
sstyrelsen<br />
AF<br />
271 kommuner<br />
Kommunale<br />
socialforvaltninger<br />
RAR<br />
LKU<br />
Forkortelser<br />
LAR: Landsarbejdsrådet<br />
RAR: Regionale arbejdsmarkedsråd<br />
AF: Arbejdsformidlingen<br />
DSR: Det sociale råd<br />
LKU: Lokale koordinationsudvalg<br />
BR: Beskæftigelsesråd<br />
Den statslige forankrede beskæftigelsespolitik gennemføres i praksis af de 14 AF<br />
regioner. I hver region er der nedsat et arbejdsmarkedsråd (RAR), som prioriterer<br />
og dimensionere den regionale beskæftigelsesindsats inden for de rammer, der er<br />
fastsat centralt. Arbejdsmarkedsrådene er sammensat af repræsentanter for arbejdsmarkedets<br />
parter og kommuner og amtskommuner i den pågældende region. På<br />
landsplan er nedsat et Beskæftigelsesråd (BR), som er sammensat af de samme parter<br />
på centralt niveau samt De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI). Rådet<br />
rådgiver beskæftigelsesministeren om blandt andet mål og resultatkrav for beskæftigelsesindsatsen.
s. 33/231<br />
Der er i kommunalt regi oprettet sociale koordinationsudvalg, hvor arbejdsmarkedets<br />
parter har sæde. Udvalgene har <strong>til</strong> formål at rådgive kommunen om forskellige<br />
elementer i beskæftigelsesindsatsen.<br />
Arbejdsmarkeds parter har en væsentlig rolle og har været med <strong>til</strong> at præge udviklingen<br />
i beskæftigelsespolitikken.<br />
Afrunding<br />
Det parallelle system i dag er et resultat af udvikling i beskæftigelsesindsatsen. I<br />
dag er beskæftigelsesindsatsen organiseret i to systemer med betydelig overlap i<br />
opgavevaretagelsen og med forskellige økonomiske styringsvilkår. Organiseringen<br />
betyder, at samme opgaver løses af flere aktører hvilket kan give koordinationsproblemer.<br />
Den optimale fremtidige organisering af systemet vil afhænge af, hvordan<br />
de fremtidige udfordringer ser ud.<br />
Kapitlet har givet et vue over den historiske udvikling i beskæftigelsespolitikken fra<br />
1970 <strong>til</strong> i dag. I det følgende skitseres rammerne og udfordringerne for den fremtidige<br />
beskæftigelsespolitik.
s. 34/231
2. Udviklingstendenser og fremtiden<br />
s. 35/231<br />
Indledning og sammenfatning<br />
Den fremtidige organisering af beskæftigelsesindsatsen skal ses i lyset af en række<br />
udviklingstendenser og udfordringer, som det danske samfund står over for i de<br />
kommende år, jf. figur 2.1.<br />
Figur 2.1. Fremtidige udfordringer og rammebetingelser for organisering af<br />
beskæftigelsesindsatsen<br />
1. Samfundsøkonomi<br />
- 2010 kravforløb<br />
- demografi og økonomi<br />
- velfærd og skat<br />
2. Udviklingstendenser<br />
på arbejdsmarked<br />
- øget specialisering<br />
- øget oms<strong>til</strong>lingspres<br />
- marginalisering<br />
Fremtidens<br />
beskæftigelsesindsats?<br />
- mål<br />
- opgaver<br />
- ressourcer<br />
- organisering<br />
- styring<br />
3. Borgere og<br />
virksomheder<br />
- individuel service<br />
- høj kvalitet<br />
- frit valg<br />
- digitalisering<br />
4. Organisation<br />
- ressourceknaphed<br />
- rekrutteringspres<br />
- faglig bæredygtighed<br />
- digitalisering<br />
Regeringens mål for den samfundsøkonomiske udvikling frem <strong>til</strong> 2010 om en holdbar<br />
finanspolitik, reduktion af offentlig gæld, forbedringer af den offentlige service,<br />
skattestop og skattelettelser s<strong>til</strong>ler store krav <strong>til</strong> beskæftigelsesindsatsens succes<br />
med hensyn <strong>til</strong> at få flere i arbejde.<br />
Tilsvarende vil en fremtidig arbejdsmarkedsudvikling, der er præget af øget specialisering<br />
og øget oms<strong>til</strong>lingspres, s<strong>til</strong>le krav om en mere målrettet og differentieret<br />
beskæftigelsesindsats, så personer med højere risiko for at blive udstødt fastholdes<br />
på arbejdsmarkedet.<br />
Moderne borgere og virksomheder vil have skræddersyede offentlige løsninger<br />
kendetegnet ved høj kvalitet og frit valg. Fremtidens beskæftigelsesindsats skal<br />
kunne leve op <strong>til</strong> en sådan individuel service, samtidig med, at der vil være et vedvarende<br />
krav om effektivisering.<br />
Endelig vil generelle udviklingstendenser i forhold <strong>til</strong> den offentlige organisation<br />
præget af ressourceknaphed, en vanskelig rekrutteringssituation og et stigende<br />
kompetencekrav i opgaveløsningen have betydning for, hvordan beskæftigelsesindsatsen<br />
kan indrettes. Øget digitalisering vil her være et afgørende element.<br />
I det følgende beskrives udviklingstendenserne og deres betydning for <strong>til</strong>rettelæggelsen<br />
af den fremtidige beskæftigelsesindsats.
s. 36/231<br />
2.1 Samfundsøkonomiske rammevilkår og målsætninger<br />
Regeringens målsætninger for den samfundsøkonomiske udvikling frem <strong>til</strong> 2010<br />
s<strong>til</strong>ler store krav <strong>til</strong> den beskæftigelsespolitiske indsats, som er afgørende for realiseringen<br />
af målsætningerne.<br />
Hovedmålet for den økonomiske politik er, at den offentlige gæld omtrent skal halveres<br />
frem <strong>til</strong> 2010, samtidig med at skattestoppet håndhæves, og at der kan skabes<br />
råderum <strong>til</strong> bedre offentlig service og lavere skat på arbejdsindkomst fra 2004, jf.<br />
boks 2.1.<br />
Boks 2.1: Hovedmål for regeringens økonomiske politik<br />
• Overskud på de offentlige finanser på i gennemsnit 1½-2½ pct. af BNP. Det<br />
sikrer en holdbar finanspolitik og indebærer omtrent en halvering af den offentlige<br />
ØMU-gæld i pct. af BNP fra 2000 <strong>til</strong> 2010.<br />
• Fremgang i erhvervsdeltagelsen og nedbringelse af den strukturelle ledighed,<br />
således at beskæftigelsen kan øges med 85.000 personer fra 2000 <strong>til</strong> 2010.<br />
• Skattestop.<br />
• Vækst i det offentlige forbrug på 1 pct. om året i perioden 2002-05 og ½ eller<br />
¾ pct. om året i perioden 2006-10.<br />
• Lavere skat på arbejdsindkomst fra 2004 og frem.<br />
• Udlicitering og effektivisering af den offentlige sektor.<br />
• Lav og stabil inflation i underkanten af 2 pct. om året.<br />
• Gode rammevilkår for privat opsparing, som sammen med overskud på de<br />
offentlige finanser sikrer løbende nedbringelse af udlandsgælden.<br />
Kravet svarer <strong>til</strong>, at der årligt frem <strong>til</strong> 2010 skal sikres et overskud på de offentlige<br />
finanser svarende <strong>til</strong> i gennemsnit 1½-2½ procent af BNP.<br />
Målsætningerne skal ses i lyset af de store demografiske og udgiftspolitiske udfordringer,<br />
som det danske samfund står over for. Den demografiske udfordring består<br />
i, at der i løbet af de kommende 20-30 år bliver langt flere ældre personer. I 2030 vil<br />
der således være godt 400.000 flere personer over 64 år ift. i dag, jf. figur 2.2.<br />
1000 personer<br />
3800<br />
3700<br />
3600<br />
3500<br />
3400<br />
3300<br />
3200<br />
Figur 2.2. Udviklingen i befolkningens aldersammensætning<br />
15-64 årige<br />
Over 64 år,<br />
højre akse<br />
1981 1985 1989 1993 1997 2001 2005 2009 2013 2017 2021 2025 2029 2033 2037<br />
Anm: Danmarks statistik, Finansministeriet, Finansredegørelse 2002 og egne beregninger.<br />
1300<br />
1200<br />
1100<br />
1000<br />
900<br />
800<br />
700<br />
1000 personer
s. 37/231<br />
Samtidig forventes antallet af personer i den erhvervsaktive alder at falde. Gennem<br />
de seneste 20 år har demografien ydet et positivt bidrag <strong>til</strong> udviklingen i arbejdsstyrken,<br />
men sådan vil det ikke være fremover. I perioden fra 2000 <strong>til</strong> 2010 vil demografien<br />
tværtimod mindske arbejdsstyrken med godt 50.000 personer. Her<strong>til</strong><br />
kommer, at ledigheden er på det laveste niveau i 25 år. Det betyder, at mulighederne<br />
for vækst og stigende beskæftigelse i de kommende år vil være begrænsede og<br />
svagere end i de seneste årtier.<br />
Den demografiske udvikling er udtryk for et udgiftspolitisk dilemma. Den demografiske<br />
udvikling bidrager således isoleret set <strong>til</strong>, at der bliver færre personer <strong>til</strong> at sikre<br />
den samfundsmæssige produktion og dermed det skattegrundlag, der finansierer<br />
den offentlige service, som vi kender i dag. Samtidig vil efterspørgslen efter offentlig<br />
service og indkomstoverførsler være kraftigt stigende, herunder <strong>til</strong> pension,<br />
hjemmehjælp, ældreomsorg m.v.<br />
Det er særligt efter 2010, at stigningen i antallet af ældre sætter ind. Derfor er det<br />
afgørende, at de kommende 5-10 år anvendes <strong>til</strong> at nedbringe den offentlige gæld<br />
og skabe plads <strong>til</strong> de stigende ældreudgifter. Hvis gælden ikke afdrages frem mod<br />
2010 vil rentebyrden formindske det finanspolitiske råderum, og valget vil herefter<br />
stå mellem at hæve skatter og afgifter eller at gennemføre nedskæringer i den offentlige<br />
velfærd.<br />
Regeringens prioritering af solide overskud på offentlige finanser og sikring af skattestoppet<br />
betyder, at der kun bliver plads <strong>til</strong> en begrænset realvækst i det offentlige<br />
forbrug på op <strong>til</strong> 1 procent frem <strong>til</strong> 2004 og mellem 0,7 og ½ procent fra 2005 <strong>til</strong><br />
2010. Det svarer <strong>til</strong>, at det offentlige forbrug, målt som andel af BNP, stort set fastholdes<br />
på det nuværende niveau, jf. figur 2.3.<br />
Figur 2.3. Udviklingen i offentligt forbrug, indkomstoverførsler og investeringer<br />
(andel af BNP 1948-2010)<br />
Andel af BNP<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
1948 1952 1956 1960 1964 1968 1972 1976 1980 1984 1988 1992 1996 2000 2004 2008<br />
Anm: Finansministeriet, ADAM databank og egne beregninger.<br />
Forbrug<br />
Indkomstoverførsler<br />
Investeringer<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
Andel af BNP
s. 38/231<br />
Mens udgifterne <strong>til</strong> offentligt forbrug og indkomstoverførsler de seneste 50 år er<br />
vokset fra knap 20 procent af BNP <strong>til</strong> godt 40 procent af BNP, forudsættes udgifterne<br />
i de kommende år at skulle holdes stort set konstant. I lyset af den demografiske<br />
udvikling er der tale om en stor udfordring, fordi der er et opadgående pres på udgifter<br />
både <strong>til</strong> indkomstoverførsler og udgifter <strong>til</strong> offentligt forbrug.<br />
En afgørende forudsætning for at imødegå denne udvikling er at sikre et voksende<br />
arbejdsudbud og en lavere ledighed. Dette er beskæftigelsespolitikkens hovedudfordring<br />
i de kommende år.<br />
Kravforløbet 2010: Beskæftigelse, arbejdsstyrke, ledighed<br />
Den økonomisk-politiske strategi frem mod 2010, forudsætter øget erhvervsdeltagelse<br />
og stigende arbejdsstyrke. Realiseringen af strategien forudsætter en arbejdsstyrkevækst<br />
på 65.000 personer frem mod 2010, mens ledigheden skal falde <strong>til</strong> 4½<br />
pct. svarende <strong>til</strong> 20.000 personer. Samlet skal beskæftigelsen stige med 85.000 personer.<br />
Den forudsatte stigning i beskæftigelsen skal ses i sammenhæng med, at den demografiske<br />
udvikling isoleret set medfører et fald i arbejdsstyrken på 53.000 personer<br />
frem <strong>til</strong> 2010. Lavere ledighed og stigende erhvervsdeltagelse skal derfor give et<br />
samlet bidrag på 138.000 personer. Stigende erhvervsdeltagelse giver det største bidrag<br />
på 118.000 personer<br />
Tabel 2.1. Stigning i beskæftigelsen frem 2010<br />
1000 personer<br />
Befolkningsudvikling........................................... -53<br />
Større erhvervsdeltagelse..................................... 118<br />
Lavere ledighed.................................................... 20<br />
Stigning i beskæftigelse ....................................... 85<br />
Kilde: Finansministeriet, Finansredegørelse 2002.<br />
Det blev i Finansredegørelse 2002 vurderet, at beskæftigelsen samlet set vil kunne<br />
stige med omtrent 30.000 personer fra 2000 <strong>til</strong> 2010 i fravær af yderligere økonomisk-politiske<br />
<strong>til</strong>tag. Det svarer <strong>til</strong>, at stigende erhvervsdeltagelse i de enkelte årgange<br />
m.v. samt faldende ledighed kunne ventes at give et bidrag svarende <strong>til</strong> 80-<br />
85.000 personer i kraft af allerede besluttede initiativer.<br />
Tabel 2.2: Kravforløbet for ændringer i arbejdsstyrke, ledighed og beskæftigelse<br />
frem mod 2010.<br />
Ændring, 1000 personer<br />
Befolkningsudvikling ................................................ -53<br />
Udmøntet stigning i erhvervsdeltagelse.................... 77<br />
- Heraf pga. Flere i arbejde........................................... 5<br />
Lavere ledighed pga. Flere i arbejde............................ 5<br />
Udmøntet stigning i beskæftigelse............................ 29<br />
Ikke-udmøntet krav <strong>til</strong> stigning i erhvervsdeltagelse...............................................................................<br />
41<br />
Ikke-udmøntet krav <strong>til</strong> lavere ledighed..................... 15<br />
Ikke-udmøntet stigning i beskæftigelse .................... 56<br />
Samlet stigning i beskæftigelse ................................. 85<br />
Kilde: Finansministeriet, Finansredegørelse 2002
s. 39/231<br />
Den skønnede udmøntede beskæftigelsesfremgang på knap 30.000 personer skal<br />
især ses i lyset af den faldende <strong>til</strong>gang <strong>til</strong> førtidig <strong>til</strong>bagetrækning og de gennemførte<br />
reformer af blandt andet overgangsydelse, efterløn og førtidspension. Desuden er<br />
indregnet virkninger af udvidet barselsorlov, støtte <strong>til</strong> pasning af børn i eget hjem.<br />
Endelig er forudsat, at initiativerne i forbindelse med ”Flere i arbejde” samlet giver<br />
et bidrag <strong>til</strong> beskæftigelsesfremgangen på i størrelsesordnen 10.000 personer, heraf<br />
halvdelen som større arbejdsstyrke og halvdelen som lavere ledighed.<br />
Den beskæftigelsespolitiske udfordring består derfor i yderligere at øge erhvervsdeltagelsen<br />
svarende <strong>til</strong> ca. 41.000 personer frem mod 2010 samt at nedbringe ledigheden<br />
med yderligere ca. 15.000 personer. Det betyder, at nye initiativer ud over<br />
"Flere i arbejde" skal medvirke <strong>til</strong> at bringe ca. 55.000 flere personer i beskæftigelse<br />
fra 2000 <strong>til</strong> 2010. Regeringens forslag <strong>til</strong> lavere skat på arbejdsindkomst fremsat i<br />
februar 2003 ventes i den sammenhæng, at kunne øge beskæftigelsen med i størrelsesorden<br />
10-13.000 fuldtidspersoner.<br />
Konsekvenser for den fremtidige beskæftigelsesindsats<br />
Målsætningen om at øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen i de kommende år er<br />
en stor udfordring, fordi Danmark i forvejen hører <strong>til</strong> blandt de lande, der har den<br />
højeste erhvervsdeltagelse i verden.<br />
I 1960'erne og 1970'erne kunne arbejdsudbuddet øges markant ved at hovedparten<br />
af kvinder, der før var hjemmegående, nu kom ind på arbejdsmarkedet. I de kommende<br />
år skal den ekstra arbejdskraft først og fremmest sikres ved at få flere personer<br />
i arbejde fra de befolkningsgrupper, som i dag modtager overførselsindkomster.<br />
Andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder, som modtager overførselsindkomster,<br />
er steget fra ca. 6 procent i 1960 <strong>til</strong> ca. 28 procent i begyndelsen af<br />
1990'erne, hvor niveauet var højest, jf. figur 2.4.<br />
Figur 2.4. Modtagere af overførselsindkomster 1960 <strong>til</strong> 2010<br />
Andel af 15-66 årige (procent)<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
Folkepension, 65-66 år<br />
Førtidspension<br />
Efterløn m.v.<br />
Sygedagpenge<br />
Orlov, barsel<br />
Aktivering og revalidering<br />
Kontanthjælp<br />
Dagpenge<br />
1970 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006 2010<br />
Anm: Danmarks Statistik, Finansministeriet, Finansredegørelse 2002 og egne beregninger.<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
Andel af 15-66 årige (procent)
s. 40/231<br />
I løbet af 1990'erne har den gunstige beskæftigelsesudvikling sænket niveauet <strong>til</strong> 20<br />
procent. Det svarer <strong>til</strong>, at knap 900.000 personer i den arbejdsdygtige alder i dag<br />
modtager overførsler i form af blandt andet førtidspension, overgangsydelse, efterløn,<br />
sygedagpenge, orlovsydelser, revalidering, kontanthjælp og dagpenge.<br />
Stigningen i arbejdsstyrken kan bl.a. sikres ved at øge erhvervsdeltagelsen blandt de<br />
personer, der i kortere eller længere perioder står helt uden for arbejdsmarkedet.<br />
Samtidig kan arbejdsudbuddet styrkes ved at <strong>til</strong>skynde dem, der allerede er på arbejdsmarkedet,<br />
<strong>til</strong> at arbejde mere.<br />
Arbejdsudbuddet skal således øges ved en række sammensatte <strong>til</strong>tag målrettet forskellige<br />
befolkningsgrupper og problems<strong>til</strong>linger.<br />
I fremtidens beskæftigelsesindsats bliver det helt afgørende, at det effektive arbejdsudbud<br />
øges og flere kommer i arbejde, samtidig med at indsatsen både resultatmæssig<br />
og økonomisk er effektiv.<br />
De personer, som i dag i kortere eller længere perioder står helt uden for arbejdsmarkedet,<br />
skal i højere grad <strong>til</strong>knyttes arbejdsmarkedet. Det svarer <strong>til</strong> at erhvervs-<br />
og beskæftigelsesfrekvensen skal stige i de kommende år.<br />
I løbet af 1990'erne er omfanget af ledige dagpengemodtagere allerede nedbragt betydeligt,<br />
ligesom de arbejdsmarkedsrettede <strong>til</strong>bagetrækningsordninger er strammet<br />
op med afskaffelsen af overgangsydelsen i 1996 og efterlønsreformen, der trådte i<br />
kraft i 1999. Det betyder, at den aktive indsats ikke mindst må rette sig mod grupper,<br />
hvoraf nogle kan have lidt dårligere forudsætninger for at opnå og bevare ustøttet<br />
beskæftigelse.<br />
Kravet om et øget effektivt arbejdsudbud hviler i høj grad på kommunernes indsats.<br />
Kommunerne har således ansvaret for at udøve en aktiv indsats over for grupper<br />
med en relativ svag <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> arbejdsmarkedet, og som samtidig vurderes at<br />
have et potentiale i relation <strong>til</strong> øget erhvervsdeltagelse. Det drejer sig blandt andet<br />
om kontanthjælpsmodtagere, herunder flygtninge og indvandrere, sygedagpengemodtagere<br />
samt personer med varig nedsat erhvervsevne.<br />
Der er imidlertid fortsat et væsentligt potentiale for at øge erhvervsdeltagelsen i relation<br />
<strong>til</strong> ledige dagpengemodtagere, herunder ved at reducere søgeperioden for<br />
korttidsledige og ved at øge beskæftigelsesindsatsen over for længerevarende ledige.<br />
De centrale grupper med potentiale for øget arbejdsudbud og erhvervsdeltagelse<br />
omfatter således både AF-regionernes og kommunernes målgrupper for beskæftigelsesindsatsen,<br />
jf. boks 2.1.
s. 41/231<br />
Boks 2.1. Centrale grupper i beskæftigelsesindsatsen med potentiale for øget<br />
arbejdsudbud og erhvervsdeltagelse (både forsikrede og ikke-forsikrede)<br />
• Personer med længerevarende ledighed/offentlig forsørgelse<br />
• Personer med kortvarig ledighed<br />
• Flygtninge og indvandrere<br />
• Sygedagpengemodtagere<br />
• Personer med varig begrænsning i arbejdsevnen<br />
For at realisere beskæftigelsesmålsætningen frem mod 2010 er det afgørende, at der<br />
sker en målrettet og sammensat indsats rettet mod forskellige målgrupper. Samtidig<br />
er det afgørende, at der skabes resultater over hele landet.<br />
2.2 Tendenser på arbejdsmarkedet og udfordringer for beskæftigelsesindsatsen<br />
Ledigheden på det danske arbejdsmarked er op gennem 1990'erne reduceret <strong>til</strong> et<br />
ganske lavt niveau. På trods af, at en række indikatorer peger på, at strukturerne på<br />
det danske arbejdsmarked fungerer bedre end tidligere, kan selv en afdæmpet stigning<br />
i beskæftigelsen og et fortsat fald i ledigheden øge risikoen for arbejdskraftsmangel<br />
på dele af arbejdsmarkedet og dermed resultere i uholdbare lønstigninger.<br />
Boks 2.2. Arbejdsmarkedet ved indgangen <strong>til</strong> det nye årtusinde<br />
• 25-30.000 flere i beskæftigelse hvert år siden 1994<br />
• Ledigheden er reduceret fra 14 <strong>til</strong> 5.5 pct. i løbet af 10 år<br />
• Beskedne mangelproblemer - dog <strong>til</strong>tagende<br />
• Moderate lønstigninger - dog højere end i udlandet<br />
• Polarisering med høj beskæftigelse og samtidig godt 160.000 personer i<br />
marginal- og socialgruppen<br />
De kommende års stigning i beskæftigelsen forudsætter bl.a. forbedrede strukturer<br />
på arbejdsmarkedet. Matchet mellem udbuddet af arbejdskraft og efterspørgslen efter<br />
kompetencer har stor betydning for udviklingen i beskæftigelsen samt løn- og<br />
prisudviklingen.<br />
Selv om befolkningen over de seneste to årtier generelt er blevet mere uddannet, er<br />
det fortsat således, at udbuddet af arbejdskraft ikke nødvendigvis passer med efterspørgslen<br />
efter kvalifikationer.<br />
Der bliver således behov for et bedre og hurtigere jobmatch, en styrket og mere<br />
målrettet op- og omkvalificering af den enkelte, ligesom jobparatheden og mobiliteten<br />
skal fremmes.<br />
Endvidere vil den demografiske udvikling s<strong>til</strong>le yderligere krav <strong>til</strong> arbejdsstyrken,<br />
hvilket er en af de mest væsentlige årsager <strong>til</strong>, at der gennem de seneste år er, og<br />
forsat vil være, krav om et mere effektivt og rummeligt arbejdsmarked.
s. 42/231<br />
Beskæftigelsespolitikken skal derfor - med udgangspunkt i den regionale arbejdsmarkedssituation<br />
- favne bredt lige fra at synliggøre jobåbninger (jobbank) og den<br />
enkeltes ressourcer (CV-bank mv.), flaskehalsbekæmpelse, jobformidling, op- eller<br />
omkvalificerings<strong>til</strong>bud for at forebygge langvarigt fravær på arbejdsmarkedet <strong>til</strong> at<br />
afdække den enkeltes arbejdsevne og bringe personer med "længere vej" <strong>til</strong>bage <strong>til</strong><br />
arbejdsmarkedet.<br />
2.3 Borgere og virksomheders krav <strong>til</strong> moderne offentlig service<br />
Moderne borgere og virksomheder vil have skræddersyede offentlige løsninger<br />
kendetegnet ved høj kvalitet og frit valg. Borgere ønsker fleksible løsninger, der <strong>til</strong>godeser<br />
den enkelte borger og ikke hensynet <strong>til</strong> administrative enheders inddeling,<br />
kommunikation og administrative praksis.<br />
Fremtidens beskæftigelsesindsats skal kunne leve op <strong>til</strong> en sådan individuel service,<br />
samtidig med, at der vil være et vedvarende krav om effektivisering.<br />
Internettet skaber nye muligheder for kommunikation mellem det offentlige, borgerne<br />
og virksomhederne. Samtidig åbner den ny teknologi for mere effektive offentlige<br />
institutioner med enklere arbejdsgange, digitale processer, større videndeling<br />
og nye service<strong>til</strong>bud i form af digital forvaltning.<br />
I forhold <strong>til</strong> antallet af borgere med computere og internetadgang har Danmark gode<br />
muligheder for at realisere digital forvaltning. Omkring 2/3 af befolkningen har adgang<br />
<strong>til</strong> internettet enten fra hjemmet, arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionerne.<br />
77 pct. af befolkningen er overvejende positive over for offentlige selvbetjeningsløsninger<br />
via internettet.<br />
Det betyder gode muligheder for at udskifte manuel sagsbehandling med selvbetjening<br />
og forenkle adgangen <strong>til</strong> elektronisk information eller indberetning.<br />
I det beskæftigelsespolitiske system er der rig mulighed for at <strong>til</strong>byde borgere og<br />
virksomheder flere digitale selvbetjeningsredskaber, der kan effektivisere arbejdsgange<br />
og sikre en hurtigere og mere sikker sagsbehandling og frigøre ressourcer <strong>til</strong><br />
en mere individuel og fleksibel service.<br />
Inden for digital forvaltning har Beskæftigelsesministeriet blandt andet følgende<br />
digitale projekter i gang:<br />
- videreudvikling af AF’s Job- og CV-bank<br />
- digital <strong>til</strong>- og afmelding hos AF<br />
- digitalisering af sygedagpengeadministrationen<br />
- opbygning af et forløbsregister over modtagere af overførselsesindkomster<br />
(Arbejdsmarkedsportalen)<br />
- digital visitationsmodel<br />
- digital arbejdsevnevurdering<br />
- digital anmeldelse af arbejdsskader<br />
- sagsbehandling i et virtuelt rum i projektet Arbejdsmarkedspladsen.<br />
Projekterne dækker systemer og processer på tværs af de væsentligste arbejdsmarkedspolitiske<br />
aktører: Arbejdsmarkedsstyrelsen, AF, kommuner, a-kasser, Arbejds-
s. 43/231<br />
direktoratet og andre aktører. Projekterne skal sikre, at brugerne (borgerne/virksomhederne)<br />
og sagsbehandlerne får bedst mulige sammenhængende processer<br />
i udførelsen af deres forretninger i beskæftigelsesindsatsen.<br />
Digital <strong>til</strong>- og afmelding hos AF er en konkret case på, hvordan en administrativ<br />
arbejdsproces kan ændres fra en manuel arbejdsgang <strong>til</strong> at foregå digitalt og dermed<br />
sikre en forenkling og effektivisering ved hjælp af ny teknologi.<br />
Boks 2.3. Digital <strong>til</strong>- og afmelding <strong>til</strong> AF<br />
Fordele for borgerne:<br />
• Bedre service over for de arbejdssøgende ved at gøre det lettere at <strong>til</strong>melde sig AF. Det<br />
kan f.eks. ske hjemmefra, a-kassen, kommunen, biblioteket eller hos AF.<br />
• Åben 24 timer, og dermed jobsøgning fra første ledighedsdag<br />
Organisatoriske fordele<br />
• AF vil få betydeligt mere effektive forretningsprocesser, og der vil kunne opnås ressourcebesparelser<br />
på <strong>til</strong>meldingsområdet.<br />
• AF-medarbejdere skal ikke længere taste data ind manuelt, da der er integration mellem<br />
den digitale <strong>til</strong>melding på Internettet og AFs sagsbehandlingssystem.<br />
Hvad koster en <strong>til</strong>melding før og efter digitaliseringen<br />
I 1999 vurderes en <strong>til</strong>melding at have kostet ca. 30 kr. Der var dengang 900.000 <strong>til</strong>meldinger om<br />
året. En digital <strong>til</strong>melding forventes fremover at komme <strong>til</strong> at koste 10 kr. eller en tredjedel af en<br />
<strong>til</strong>melding i 1999.<br />
2.4 Organisation: Rammevilkår og udfordringer<br />
Effektiviseringer er nødvendige for at udnytte midlerne i beskæftigelsespolitikken<br />
bedst muligt i forhold <strong>til</strong> de politiske prioriteringer. I takt med de besparelser, der<br />
generelt kendetegner den offentlige sektor, skal der frigøres ressourcer <strong>til</strong> de prioriterede<br />
områder gennem effektiviseringer.<br />
Hensynet <strong>til</strong> at sikre, at ressourcerne på beskæftigelsesområdet så vidt muligt anvendes<br />
på direkte borger- og virksomhedsrettede funktioner <strong>til</strong>siger, at der løbende<br />
er behov for at overveje effektiviseringsmuligheder på det administrative område.<br />
Det gælder ikke mindst i de kommende perioder med stramme udgiftsrammer.<br />
Vigende ungdomsårgange, rekrutteringsvanskeligheder og et stigende behov for flere<br />
medarbejdere i den offentlige omsorgssektor er andre faktorer, der medfører, at<br />
den offentlige administration vedvarende må effektiviseres.<br />
Effektiviseringen skal ske, samtidig med at den faglige bæredygtighed sikres. Behovet<br />
for at reducere transaktionsomkostninger og at etablere en meget enkel styringssituation<br />
for opgavevaretagelsen bliver central.<br />
Endvidere vil der være en række prioriteringsdilemmaer som hele tiden vil skulle<br />
afvejes. Det gælder fx dilemmaet mellem knappe ressourcer og en beskæftigelsesindsats,<br />
der kræver mange "individuelle kontakter. Det bliver centralt dels at sikre
s. 44/231<br />
en meget individuel indsats, og dels at den ressourcekrævende indsats kun sættes<br />
ind over for dem, der har behov herfor.<br />
Det skal hele tiden overvejes, hvorvidt det er muligt at opnå en bedre ressourceudnyttelse<br />
samtidig med, at servicen over for den enkelte og virksomhederne bliver<br />
mere sammenhængende, mere effektiv og lokalt relevant.<br />
Uanset udgiftsniveauet må det være en central målsætning at opnå størst mulig velfærd<br />
for de ressourcer, der anvendes på de enkelte områder.<br />
Nøglen <strong>til</strong> bedre ressourceanvendelse ligger i kombinationen af ny teknologi, god<br />
ledelse, bedre organisering og velkvalificerede medarbejdere. Det drejer sig ikke<br />
blot om at "løbe hurtigere", men også om at sikre en hensigtsmæssig arbejdsdeling<br />
og -<strong>til</strong>rettelæggelse både i de interne forretningsgange og i samspillet med og inddragelsen<br />
af andre aktører.<br />
2.5 Præmisser for den fremtidige indsats<br />
For at kunne imødegå ovenstående udviklingstendenser og udfordringer og levere<br />
effektive resultater er det afgørende, at det beskæftigelsespolitiske system er organiseret<br />
hensigtsmæssigt med følgende elementer som centrale omdrejningspunkter:<br />
• en helhedsorienteret indsats med fokus på ressourcer og arbejdskraftpotentiale<br />
• bedre effekter af indsatsen - mere fokus på effekter og resultater<br />
• en mere effektiv indsats - specialisering og placering af opgaver hos dem, der<br />
løser dem bedst<br />
En helhedsorienteret indsats med fokus på ressourcer og arbejdskraftspotentiale<br />
Det er afgørende, at der fremover sættes fokus på at udnytte den enkeltes ressourcer<br />
i forhold <strong>til</strong> arbejdsmarkedet, uanset den enkeltes ydelses- eller forsikringsstatus.<br />
For at øge det effektive arbejdsudbud og få flere i arbejde er det helt afgørende, at<br />
der fremover anvendes en helhedsorienteret <strong>til</strong>gang over for alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen.<br />
I dag afhænger indsatsen i betydeligt omfang af, hvilken ydelse den enkelte modtager<br />
eller om den ledige er forsikret eller ikke-forsikret. I fremtiden skal indsatsen<br />
styres af, hvilke behov for hjælp den enkelte har i forhold <strong>til</strong> at genfinde fodfæste på<br />
arbejdsmarkedet.<br />
Mulighederne for indsats og <strong>til</strong>bud i beskæftigelsesindsatsen er således i dag afhængig<br />
af om den enkelte borger modtager sygedagpenge, starthjælp, introduktionsydelse,<br />
kontanthjælp eller dagpenge m.v. En mere effektiv beskæftigelsespolitik<br />
kræver, at man <strong>til</strong>rettelægger indsatsen på tværs af alle disse ydelsesopdelinger og<br />
f.eks. identificerer personer, der ad egen vej hurtigt finder beskæftigelse, personer,<br />
hvor der kræves en mere intensiv opfølgning, personer der har mere betydelige problemer<br />
udover ledighed.
s. 45/231<br />
Det er således nødvendigt at <strong>til</strong>rettelægge indsatsen på tværs af ydelses- og forsikringsgrupper<br />
og identificere fælles barrierer i forhold <strong>til</strong> arbejdsmarkedet, hvis man<br />
effektivt vil øge arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytningen og få flere i arbejde. Visionen om en<br />
enstrenget beskæftigelsesindsats udgør et vigtigt fundament herfor.<br />
Bedre effekter af indsatsen - mere fokus på effekter og resultater<br />
Effekterne af beskæftigelsesindsatsen har væsentlig betydning for den enkelte, virksomhederne<br />
og for samfundet.<br />
For den enkelte er det en kvalitet i sig selv at kunne udnytte sine evner og yde en<br />
indsats på en arbejdsplads. Samtidig vil det reducere presset på de offentlige udgifter<br />
og øge arbejdsudbuddet, så der også i fremtiden kan opretholdes en god offentlig<br />
service, selvom der bliver flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder<br />
I dag kan der konstateres et tydeligt element af vilkårlighed og stor variation i indsats<br />
og effekter på tværs af landets kommuner, jf. kapitel 6. Det skal sikres, at den<br />
enkeltes muligheder for arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytning og udstødningsrisiko ikke er afhængig<br />
af bopælskommunen.<br />
Det er derfor helt afgørende, at der er et massivt fokus på resultater og effekter, og<br />
at resultaterne hele tiden sammenholdes på tværs af AF, kommuner, amter og forskellige<br />
andre aktører.<br />
Formålet med en øget fokusering på effekter og resultater er at:<br />
• skabe vedvarende pres for forbedringer af indsatsen<br />
• identificere sektorer, ordninger og strukturer, hvor der er behov for forbedringer<br />
• identificere variationer i performance og forsøge at reducere disse variationer<br />
ved bl.a. best practice, erfaringsudveksling, vidensdeling mv.<br />
• identificere vel<strong>til</strong>rettelagte arbejdsprocesser og -metoder<br />
• give konkrete redskaber <strong>til</strong> forbedring af effektiviteten<br />
• teste om forbedringer har virket efter hensigten<br />
• <strong>til</strong>vejebringe beslutnings- og inspirationsgrundlag for politikerne<br />
En mere effektiv indsats - specialisering og placering af opgaver hos<br />
dem, der løser dem bedst<br />
Det danske arbejdsmarked er meget varieret med mange forskellige jobområder og<br />
mange faggrupper med forskellige kvalifikationer og uddannelsesniveauer. En individuel<br />
og fleksibel indsats for alle ledige kræver derfor en bred indsigt i de enkelte<br />
brancher og faggruppers særlige forhold.<br />
AF og kommunerne vil aldrig alene kunne sikre fuld indsigt i alle hjørner af arbejdsmarkedet.<br />
AF og den enkelte kommune har således ikke en <strong>til</strong>strækkelig andel<br />
af alle typer ledige job på arbejdsmarkedet <strong>til</strong> alene at kunne foretage en effektiv<br />
matchning af ledige og ubesatte s<strong>til</strong>linger på landsplan. Der er således en række andre<br />
væsentlige rekrutteringskanaler, som varetages af andre aktører end AF og
s. 46/231<br />
kommuner, som fremover skal inddrages målrettet i beskæftigelsesindsatsen, jf. kapitel<br />
5.<br />
Andre aktører med speciale i de rigtige <strong>til</strong>bud <strong>til</strong> særlige målgrupper skal fremover i<br />
langt større omfang inddrages i beskæftigelsesindsatsen.<br />
Via markedsorientering og inddragelse af andre aktører er sigtet at <strong>til</strong>byde de ledige<br />
en individuel skræddersyet indsats, der fremmer den korteste vej <strong>til</strong> selvforsørgelse<br />
gennem ordinær uddannelse eller ordinært arbejde.<br />
Specialisering og en mere efficient udnyttelse af ressourcerne vil være nødvendigt,<br />
når der er tale om små grupper af ledige med særlige problemer i forhold <strong>til</strong> arbejdsmarkedet.<br />
Eksempelvis vil der være brug for et tværregionalt perspektiv i løsningen<br />
af de typer af flaskehalsproblemer, hvor arbejdsudbud og -efterspørgsel er<br />
meget skævt fordelt på tværs af landet.<br />
Der kan endvidere være brug for landsdækkende/tværregional specialisering i indsatsen<br />
for afgrænsede grupper med særlige problemer i forhold <strong>til</strong> arbejdsmarkedet<br />
(fx akademikere og visse grupper af indvandrere/flygtninge og handicappede m.v.).<br />
Afrunding<br />
Udviklingen i beskæftigelsespolitikken skal ses i lyset af den historiske udvikling,<br />
fremtidige udviklingstendenser på arbejdsmarkedet, samt de politiske mål og rammer<br />
for udvikling i beskæftigelsen og det offentlige forbrug.<br />
For at kunne imødegå ovenstående udviklingstendenser og udfordringer og levere<br />
effektive resultater er det afgørende, at det beskæftigelsespolitiske system er organiseret<br />
således, at den service der leveres <strong>til</strong> virksomhederne og den enkelte er faglig<br />
bæredygtig, lokalt orienteret og borgernær, effektiv samt leverer gode effekter og<br />
resultater.<br />
I de følgende kapitler beskrives dels, hvilke opgaver, der i dag er indeholdt i den beskæftigelsespolitiske<br />
indsats, dels hvilke faktorer, der påvirker mulighederne for at<br />
levere en faglig bæredygtig og effektiv indsats, hvor ressourcerne udnyttes optimalt.
3. Beskæftigelsesindsatsens målgrupper<br />
Indledning og sammenfatning<br />
s. 47/231<br />
Målgruppen for den beskæftigelsespolitiske indsats omfatter alt fra personer der er<br />
umiddelbart arbejdsmarkedsparate, <strong>til</strong> personer med længere vej <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> job, personer<br />
på sygedagpenge, i revalidering og personer med nedsat arbejdsevne. Godt<br />
1,3 mio. personer er hvert år i kortere eller længere tid i kontakt med dele af det beskæftigelsespolitiske<br />
system.<br />
Knap halvdelen af den samlede målgruppe vurderes umiddelbart arbejdsmarkedsparate.<br />
En stor andel af målgruppen for den kommunale beskæftigelsesindsats har sociale<br />
og/eller helbredsmæssige problemer ud over ledighed. For de langvarige modtagere<br />
af sygedagpenge eller kontanthjælp vil der ofte være tale om komplekse problems<strong>til</strong>linger,<br />
som kræver en bred social og/eller behandlingsmæssig indsats. For nogle<br />
af disse vil vejen <strong>til</strong> arbejdsmarkedet være ganske lang og kræve en betydelig indsats<br />
fra alle parter.<br />
Samlet set fordeler målgruppen sig så de 6 største kommuner har knap 1/3 af målgruppen,<br />
mens de 192 kommuner med under 10.000 indbyggere i den erhvervsaktive<br />
alder har godt 1/4 af målgruppen. Særligt i de store kommuner og i storbyerne er<br />
en relativt stor del af kommunens målgruppe kontanthjælpsmodtagere med problemer<br />
ud over ledighed.<br />
Der er ca. 160.000 langvarige overførselsmodtagere i 3. kvartal 2002. Disse er fordelt<br />
med ca. ¼ i marginalgruppen og ca. 3/4 i socialgruppen. Særligt i de store<br />
kommuner og i storbyerne fylder socialgruppen meget i forhold den samlede målgruppe.<br />
I dagpengesystemet er der også personer, der har været på overførselsindkomst<br />
over længere tid.<br />
Set over et år er der stor udskiftning i marginal- og socialgruppen og en relativ stor<br />
andel af afgangen sker <strong>til</strong> beskæftigelse. Ganske mange af de personer, som gennem<br />
længere perioder har modtaget overførsler vender <strong>til</strong>bage i job. Det betyder, at ingen<br />
- heller ikke personer, der gennem længere perioder har modtaget overførsler - må<br />
opgives.<br />
3.1 Målgrupper for beskæftigelsesindsatsen<br />
Den beskæftigelsespolitiske målgruppe er en meget sammensat gruppe. Nogle personer<br />
har kun ledighed som problem, mens andre har problemer ud over ledighed<br />
f.eks. problemer med helbred, misbrug mv.<br />
Målgrupperne for den beskæftigelsespolitiske indsats er:<br />
Arbejdsmarkedsparate ledige:<br />
− Forsikrede.<br />
− Ikke-forsikrede.<br />
Kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed.<br />
Sygedagpengemodtagere, såvel beskæftigede som ledige, der bliver syge.<br />
Personer på revalidering
s. 48/231<br />
Personer med nedsat arbejdsevne:<br />
− Fleks- og skånejob.<br />
− Modtagere af ledighedsydelse.<br />
Beskæftigede, uddannelsessøgende og andre, der søger ny beskæftigelse.<br />
Både inden for og på tværs af grupperne er der forskel på den enkeltes afstand <strong>til</strong><br />
arbejdsmarkedet og behovet for hjælp <strong>til</strong> at vende <strong>til</strong>bage i job. For nogle er vejen<br />
<strong>til</strong>bage i job meget kort, mens den for andre kan være noget længere. For eksempel<br />
vender en meget stor andel af dem, der berøres af ledighed hurtigt <strong>til</strong>bage i job,<br />
hvilket også er gældende for en stor andel af sygedagpengemodtagerne. Omvendt er<br />
der både blandt ledige og sygedagpengemodtagere personer, der gennem længere<br />
tid har modtaget offentlig forsørgelse.<br />
Indsatsen for at øge arbejdsudbuddet skal derfor <strong>til</strong>rettelægges på tværs af den hidtidige<br />
opdeling på ydelser, og hvorvidt den enkelte er forsikret eller ej.<br />
Den beskæftigelsesrettede indsats omfatter også virksomhederne, der har behov for<br />
arbejdskraft, eller som gerne vil gøre en indsats med at få svage grupper integreret<br />
på arbejdsmarkedet for eksempel i form af virksomhedspraktik eller løn<strong>til</strong>skud, jf.<br />
kapitel 4 og 5.<br />
Omfanget af personer i de forskellige målgrupper er illustreret i tabel 3.1 nedenfor.<br />
Tabel 3.1. Antal berørte og helårspersoner i de forskellige målgrupper, 2001<br />
Berørte<br />
Helårspersoner<br />
Arbejdsmarkedsparate<br />
- Forsikrede 578.000 (44 pct.) 168.000 (40 pct.)<br />
- Ikke-forsikrede 79.000 (6 pct.) 32.000 (8 pct.)<br />
Kontanthjælpsmodtagere med problemer<br />
ud over ledighed<br />
126.000 (9 pct.) 95.000 (23 pct.)<br />
Sygedagpenge 451.000 (34 pct.) 69.000 (16 pct.)<br />
Revalidering<br />
Personer med nedsat arbejdsevne<br />
71.000 (5 pct.) 36.000 (9 pct,)<br />
- Fleksjob 13.000 (1 pct.) 13.000 (3 pct.)<br />
- Skånejob 6.000 6.000 (1 pct.)<br />
- Ledighedsydelse 5.000 1.500<br />
Alle 1.329.000 (100 pct.) 420.500 (100 pct.)<br />
Kilde: Danmarks Statistik og udtræk fra DREAM<br />
AF har ansvaret for indsatsen over for de forsikrede ledige, mens kommunerne har<br />
ansvaret for indsatsen over for de ikke-forsikrede ledige. De ikke-forsikrede ledige<br />
udgør ca. 15 pct. af den samlede gruppe af arbejdsmarkedsparate, jf. tabel 3.1. De<br />
ikke-forsikrede ledige skal kommunen <strong>til</strong>melde AF fra første ledighedsdag.
s. 49/231<br />
Kommunerne har ansvaret for indsatsen over for både de ikke-forsikrede ledige<br />
samt de borgere, der ikke kan forsørge sig selv på grund af sygdom, nedsat arbejdsevne,<br />
eller andre problemer.<br />
Der foreligger ikke fuld dækkende undersøgelser og <strong>til</strong>gængelig data om denne<br />
målgruppe, men afsnit 3.4 indeholder en mere kvalitativ beskrivelse af dele af målgruppen.<br />
Tabel 3.1 viser, at der er relativt mange berørte sygedagpengemodtagere i forhold <strong>til</strong><br />
antal helårspersoner. Dette hænger sammen med, at der er mange korte sygdomsforløb.<br />
87 pct. af sygedagpengesagerne er afsluttet inden 8. sygeuge.<br />
Knap halvdelen af den samlede målgruppe vurderes umiddelbart arbejdsmarkedsparat,<br />
jf. tabel 3.1 og figur 3.1. Af alle i målgruppen er 40 pct. arbejdsmarkedsparate<br />
dagpengemodtagere og 8 pct. er arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.<br />
Derudover er 23 pct. kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed, 25<br />
pct. er på sygedagpenge eller i revalidering og 4 pct. i fleksjob, skånejob eller på ledighedsydelse,<br />
jf. figur 3.1.<br />
Der er relativt flere berørte end helårspersoner for arbejdsmarkedsparate i AF regi<br />
og for sygedagpengemodtagere, hvilket hænger sammen med, at der er mange relativt<br />
korte ledigheds- og sygdomsforløb.<br />
Figur 3.1 Personer i de forskellige målgrupper, 2001 hele landet<br />
100%<br />
80%<br />
60%<br />
40%<br />
20%<br />
0%<br />
2<br />
39<br />
9<br />
6<br />
Fleksjob, skånejob og ledighedsydelse<br />
Sygedagpenge og revalidering<br />
Ikke-arbejdsmarkedsparate kth-modtagere<br />
Arbejdsmarkedsparate kth-modtagere<br />
AF (forsikrede ledige og aktiverede)<br />
S i 6<br />
Kilde: Danmarks Statistik og udtræk fra DREAM<br />
3.2 Målgrupper fordelt efter kommunestørrelser og rammevilkår<br />
Fordelingen af arbejdsmarkedsparate, kontanthjælpsmodtagere med problemer ud<br />
over ledighed, personer på sygedagpenge eller i revalidering og personer med nedsat<br />
arbejdsevne varierer efter kommunestørrelse og rammevilkår.<br />
25<br />
23<br />
44 40<br />
Berørte Helårspersoner<br />
4<br />
8<br />
100%<br />
80%<br />
60%<br />
40%<br />
20%<br />
0%
s. 50/231<br />
Målgrupperne fordelt på kommunestørrelse viser, at 18 pct. af kontanthjælpsmodtagerne<br />
med problemer ud over ledighed bor i kommuner med under 10.000 personer<br />
i den erhvervsaktive alder 1 , mens 40 pct. bor i de seks største kommuner. 2/5 af<br />
kontanthjælpsmodtagerne med problemer ud over ledighed er således bosat i kun 6<br />
kommuner, mens de 192 mindste kommuner har under 1/5 af kontanthjælpsmodtagerne<br />
med problemer ud over ledighed, jf. tabel 3.2.<br />
For personer på fleksjob, skånejob eller på ledighedsydelse er 34 pct. bosat i kommuner<br />
med under 10.000 personer i den erhvervsaktive alder, mens 23 pct. er bosat<br />
i de 6 største kommuner.<br />
Samlet set fordeler målgruppen sig så de 6 største kommuner har ca. 31 pct. af målgruppen,<br />
mens de 192 mindste kommuner har ca. 27 pct. af målgruppen.<br />
Tabel 3.2 Antal helårspersoner i de forskellige målgrupper fordelt på kommunestørrelse,<br />
2001<br />
0-4.999 5-9.999 10- 20- 30- >50.000 Landet<br />
19.999 29.999 49.999<br />
Antal kommuner 86 106 45 15 17 6 275<br />
AF (Forsikrede ledige og<br />
aktiverede)<br />
10 pct. 21 pct. 16 pct. 10 pct. 15 pct. 28 pct. 100 pct.<br />
Arbejdsmarkedsparate kthmodtagere<br />
8 pct. 16 pct. 14 pct. 14 pct. 14 pct. 35 pct. 100 pct.<br />
Ikke-arbejdsmarkedsparate<br />
kth-modtagere<br />
6 pct. 12 pct. 12 pct. 11 pct. 19 pct. 40 pct. 100 pct.<br />
Sygedagpenge og revalidering<br />
9 pct. 20 pct. 16 pct. 11 pct. 17 pct. 27 pct. 100 pct.<br />
Fleksjob, skånejob og ledighedsydelse<br />
11 pct. 23 pct. 18 pct. 9 pct. 16 pct. 23 pct. 100 pct.<br />
Kilde: Danmarks Statistik og udtræk fra DREAM<br />
Ved at se på målgruppens fordeling inden for hver enkelt kommunestørrelse kan det<br />
ses, hvor meget hver enkelt målgruppe fylder inden for hver enkelt kommunekategori.<br />
Dette fremgår af figur 3.2 og 3.3.<br />
Særligt i de store kommuner og i storbyerne er en relativt stor del af kommunens<br />
målgruppe kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed, mens andelen<br />
af personer på sygedagpenge eller i revalidering samt AF arbejdsmarkedsparate er<br />
relativt størst i de små kommuner, jf. figur 3.2. De mange kontanthjælpsmodtagere<br />
med problemer ud over ledighed i storbyerne hænger sammen med, at der her er<br />
mange socialt udsatte personer.<br />
1 I hele <strong>sektoranalyse</strong>n er kommunestørrelsen baseret på antal personer i den erhvervsaktive alder<br />
(16-66 år), jf. bilag 3.1 for sammenligning med befolkningsstørrelse.
Figur 3.2 Kommunestørrelse og urbanisering.<br />
Antal helårspersoner i de<br />
forskellige målgrupper, 2001<br />
100%<br />
80%<br />
60%<br />
40%<br />
20%<br />
0%<br />
Landet<br />
0-4.999<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
HS-reg<br />
Bykom<br />
Landkom<br />
Fleksjob, skånejob og ledighedsydelse<br />
Sygedagpenge og revalidering<br />
Ikke-arbejdsmarkedsparate kth-modtagere<br />
Arbejdsmarkedsparate kth-modtagere<br />
AF (forsikrede ledige og aktiverede)<br />
Serie6<br />
Kilde: Danmarks Statistik og udtræk fra DREAM<br />
s. 51/231<br />
Det fremgår af figur 3.3, at der blandt kommuner med relativt ugunstige vilkår for<br />
at bringe overførselsmodtagere i job er relativt flere arbejdsmarkedsparate ledige,<br />
herunder AF-ledige, end i kommuner med relativt gunstige vilkår. Det skyldes, at<br />
der i kommuner med ugunstige vilkår generelt er en højere ledighed og svagere<br />
jobmuligheder. Andelen af de stærke ledige, som blot har ledighed som problem er<br />
derfor størst i de disse kommuner, jf. bilag 3.1 for en uddybning af inddelingen i<br />
kommuner med gunstige/ugunstige vilkår.<br />
Særligt i de Københavnske forstadskommuner med mange indvandre er der relativt<br />
mange kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed.<br />
3.3 Grupper med langvarig offentlig forsørgelse<br />
Længden af fravær fra arbejdsmarkedet har stor betydning for en persons mulighed<br />
for at komme <strong>til</strong>bage og få fodfæste på arbejdsmarkedet. De umiddelbart arbejdsmarkedsparate<br />
personer skal hurtigst mulig direkte i job, mens de længerevarende<br />
ledige ofte kan have behov for en større indsats for at komme ud på arbejdsmarkedet.<br />
Nedenfor benyttes begrebet bruttogruppen, der svarer <strong>til</strong> den samlede målgruppe<br />
undtagen personer i fleksjob, skånejob, på ledighedsydelse og beskæftigede på<br />
sygedagpenge, jf. boks 3.1.<br />
Boks 3.1. Bruttogruppen<br />
100%<br />
80%<br />
60%<br />
40%<br />
20%<br />
Forsikrede personer:<br />
- Ledige<br />
- Aktiverede<br />
- Uddannelsesorlov fra ledighed (frem <strong>til</strong> 1999)<br />
- Sygedagpengemodtagere fra ledighed og aktivering<br />
Ikke-forsikrede personer:<br />
- Kontanthjælpsmodtagere<br />
- Kommunalt aktiverede kontanthjælpsmodtagere<br />
- Kontanthjælpsmodtagere <strong>til</strong>meldt AF<br />
- Revalidender<br />
0%<br />
Figur 3.3 Kommuner med forskellige<br />
rammevilkår. Antal helårspersoner i de<br />
forskellige målgrupper, 2001<br />
100%<br />
80%<br />
60%<br />
40%<br />
20%<br />
0%<br />
Landet<br />
Store byer<br />
Kbh.norm<br />
Kbh. indv.<br />
HSreg gunstig<br />
Små gunstig<br />
Øvrige gunstig<br />
Ugunstig vilk.<br />
Fire storbyer<br />
Fleksjob, skånejob og ledighedsydelse<br />
Sygedagpenge og revalidering<br />
Ikke-arbejdsmarkedsparate kth-modtagere<br />
Arbejdsmarkedsparate kth-modtagere<br />
AF (forsikrede ledige og aktiverede)<br />
Dummy<br />
100%<br />
80%<br />
60%<br />
40%<br />
20%<br />
0%
s. 52/231<br />
Bruttogruppen udgør en samlet arbejdskraftreserve på ca. 325.000 fuldtidspersoner i<br />
2000, jf. figur 3.4.<br />
Figur 3.4. Udviklingen i bruttogruppen (fuldtidspersoner, 1996-2000)<br />
1000 personer<br />
450<br />
400<br />
350<br />
300<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0<br />
1996 1997 1998 1999 2000<br />
0-0,19 0,2-0,39 0,4-0,59 0,6-0,79 0,8-1<br />
Anm: Bruttogruppegraderne udtrykker den gennemsnitlige ugentlige grad i året. Graderne er beregnet<br />
på baggrund af uger, og ikke efter hvor meget den enkelte er berørt inden for ugen. Det medfører,<br />
at graderne kan være overvurderede. Kilde: Udtræk fra DREAM og egne beregninger<br />
Figur 3.4 viser, i hvor høj grad personerne har været i bruttogruppen i det enkelte år.<br />
En grad på 0,8 angiver, at personen har været i bruttogruppen i 80 pct. af året.<br />
Figuren viser, at ca. 200.000 personer af de i alt 325.000 personer har været i bruttogruppen<br />
i mere end 80 pct. af året. Knap 2/3 af bruttogruppen har således været<br />
væk fra arbejdsmarkedet i 80 pct. at tiden i løbet af 2000. Denne andel har været<br />
konstant siden 1996.<br />
3.3.1 Karakteristika for personer i bruttogruppen<br />
Personerne i bruttogruppen har forskellige karakteristika. Blandt personer i bruttogruppen,<br />
der i 2000 var i dagpengesystemet, var en overvægt af personer med kompetencegivende<br />
uddannelse, mens denne gruppe udgjorde en mindre andel blandt<br />
personer fra bruttogruppen, som i 2000 var i kontanthjælpssystemet, jf. tabel 3.2.<br />
Herudover er der i dagpengesystemet en overvægt af personer over 50 år, mens der<br />
i kontanthjælpssystemet er en overvægt af indvandrere fra mindre udviklede lande,<br />
unge og ufaglærte, jf. tabel 3.2.<br />
Sammenlignes de personer, der har været i bruttogruppen i mere end 80 pct. af året,<br />
i de to systemer er det de samme forskelle, der optræder. Dog udvides forskellene<br />
for de over 50-årige, mens de indsnævres blandt ikke-faglærte.<br />
450<br />
400<br />
350<br />
300<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0<br />
1000 personer
s. 53/231<br />
Andel af personer over 50 år og personer fra mindre udviklede lande er højere for<br />
personer, der har været i bruttogruppen i mere end 80 pct. af året. end for bruttogruppen<br />
som helhed.<br />
Tabel 3.2. Karakteristika for bruttogruppen i AF- og kontanthjælpssystemet,<br />
2000<br />
Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere<br />
Alle Grad>0,8 Alle Grad>0,8<br />
Alder:<br />
15-24 år 6,5 3,0 25,3 16,6<br />
25-29 år 16,5 11,4 15,2 17,9<br />
30-49 år 54,9 50,8 39,7 53,9<br />
over 50 år 22,2 34,7 7,5 9,5<br />
Uddannelse:<br />
Ufaglært 38,0 47,5 68,6 75,3<br />
Faglært 40,4 36,7 13,6 15,9<br />
Videregående 21,6 15,7 5,4 6,7<br />
Oprindelsesland:<br />
Danmark 90,5 85,9 60,9 61,9<br />
Mere udviklede lande 3,8 4,1 7,2 9,1<br />
Mindre udviklede lande 5,8 9,9 19,6 26,9<br />
Anm: Overførselsgraden er opgjort inden for året 2000. Kilde: Finansministeriet<br />
3.3.2 Social- og marginalgruppen<br />
Både i AF og kommunerne er der personer, der over længere tid har modtaget offentlige<br />
overførsler. De langvarige overførselsmodtagere er den gruppe, der har<br />
størst risiko for at midste fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er derfor væsentligt, at<br />
få denne gruppe karakteriseret, så indsatsen kan <strong>til</strong>rettelægges mest hensigtsmæssigt.<br />
Marginal- og socialgruppen omfatter personer, der i mindst 80 pct. af tiden inden<br />
for de seneste 3 år har modtaget forskellige offentlige overførselsindkomster. Derved<br />
beskrives omfanget af personer, der i længere tid over flere år har været i bruttogruppen<br />
for AF og kommunernes indsats, jf. boks 3.2.<br />
Marginalgruppen består af personer, der vurderes at stå fuldt <strong>til</strong> rådighed for arbejdsmarkedet,<br />
mens socialgruppen også omfatter personer med problemer ud over<br />
ledighed.<br />
Boks 3.2. Definitioner af social- og marginalgruppe<br />
Marginalgruppen omfatter forsikrede og ikke-forsikrede personer <strong>til</strong>meldt AF, der har været<br />
ledige, i aktivering eller på uddannelsesorlov over 80 pct. af tiden i gennemsnit over de<br />
seneste tre år.<br />
Socialgruppen omfatter ikke-forsikrede personer, der har været på kontanthjælp, sygedagpenge,<br />
revalidering, ledig, i aktivering eller på uddannelsesorlov over 80 pct. af tiden over<br />
de seneste tre år, dog således, at perioden med ledighed, aktivering og/eller på uddannelsesorlov<br />
ikke overstiger 80 pct. af tiden de sidste 3 år. Personer, der <strong>til</strong>hører socialgruppen, kan<br />
dermed ikke samtidig være en del af marginalgruppen.
s. 54/231<br />
I 3. kvartal 2002 var der ca. 160.000 personer, som havde modtaget offentlig forsørgelse<br />
i mere end 80 procent af tiden i løbet af de sidste 3 år. Heraf var ca. 37.000<br />
personer (23 pct.) i marginalgruppen og ca. 123.000 personer (77 pct.) i socialgruppen,<br />
jf. figur 3.5.<br />
Siden 1999 har der været et fald i antallet af personer i marginalgruppen, mens antallet<br />
af personer i socialgruppen har ligget nogenlunde konstant.<br />
Samlet set kan de seneste års reduktion af bruttogruppen hovedsageligt <strong>til</strong>skrives et<br />
fald i antallet af registrerede ledige.<br />
Figur 3.5 Udviklingen i marginal- og socialgruppen, 1. kvt. 1999 - 3. kvt. 2002<br />
Antal personer<br />
140.000<br />
120.000<br />
100.000<br />
80.000<br />
60.000<br />
40.000<br />
20.000<br />
0<br />
0<br />
1. Kv 99 3. Kv 99 1. Kv 00 3. Kv 00 1. Kv 01 3. Kv 01 1. Kv 02 3. Kv 02<br />
Socialgruppen Marginalgruppen<br />
Kilde: Udtræk fra DREAM og egen beregninger.<br />
140.000<br />
120.000<br />
100.000<br />
80.000<br />
60.000<br />
40.000<br />
20.000<br />
3.3.3 Socialgruppen fordelt efter kommunestørrelse og rammevilkår<br />
Det er kommunerne der har forsørgelsespligten over for personerne i socialgruppen,<br />
og kommunerne har ansvaret for at hjælpe gruppen <strong>til</strong> at få fodfæste på arbejdsmarkedet.<br />
Dette kan kræve en stor, intensiv og længerevarende indsats, da personer i<br />
socialgruppen kan have betydelige problemer udover ledighed, og derfor skal indsatsen<br />
<strong>til</strong>rettelægges, så den tager højde for problems<strong>til</strong>linger omkring helbred, misbrug,<br />
psykiske problemer m.v.<br />
Socialgruppens andel af den samlede målgruppe indikerer hvor stor en andel af<br />
kommunens overførselsmodtagere, der har længere vej <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> arbejdsmarkedet.<br />
Særligt i de store kommuner og i storbyerne fylder socialgruppen meget i forhold<br />
den samlede målgruppe, jf. figur 3.6. Blandt kommuner med relativt gunstige rammevilkår<br />
er socialgruppens andel relativt mindre end i kommuner med relativt<br />
ugunstige rammevilkår, jf. figur 3.7.<br />
Antal personer
Figur 3.6 Kommunestørrelse og urbanisering.<br />
Socialgruppens andel af<br />
af den samlede målgruppe, 2001<br />
Procent<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
43<br />
34 33<br />
37<br />
45<br />
43<br />
49<br />
52<br />
48<br />
s. 55/231<br />
Note: Socialgruppens andel af den samlede målgruppe for den kommunale beskæftigelsesindsats i<br />
2001. Socialgruppe: Personer der har modtaget offentlig forsørgelse i 80 procent af tiden de seneste 3<br />
år (kommunale ydelser). Målgruppen: Helårsmodtagere på kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering,<br />
fleksjob, skånejob, ledighedsydelse, aktivering. DREAM 2001, Danmarks Statistik og egne beregninger.<br />
3.3.4 Langvarigt ledige i dagpengesystemet<br />
Der er både langvarige overførselsmodtagere i kontanthjælps- og dagpengesystemet.<br />
Ca. 20 pct. af dagpengemodtagerne har i 2001 modtaget dagpenge i 3 år eller<br />
længere. Dette svarer <strong>til</strong> at knapt 40.000 helårspersoner i dagpengesystemet har<br />
modtaget dagpenge i 3 år eller længere. Omkring 45 pct. af disse personer var i aktivering,<br />
jf. figur 3.8.<br />
Figur 3.8 Dagpengemodtageres ledighedsanciennitet 2001<br />
Antal helårspersoner<br />
60.000<br />
50.000<br />
40.000<br />
30.000<br />
20.000<br />
10.000<br />
0<br />
56.900<br />
45<br />
32<br />
Landet<br />
0-4.999<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
HS-reg<br />
Bykom<br />
Landkom<br />
30.100<br />
35.100<br />
Procent<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
19.700<br />
Figur 3.7 Kommuner med forskellige<br />
rammevilkår. Socialgruppens andel af<br />
af den samlede målgruppe, 2001<br />
Procent<br />
Forsikrede ledige Aktiverede Serie3<br />
Note: Ledige og aktiverede dagpengemodtagere 2001 fordelt efter anciennitet i dagpengesystemet<br />
(helårspersoner). DREAM 2001 og egne beregninger.<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Landet<br />
13.700<br />
43<br />
Fire storbyer<br />
52<br />
Ugunstig vilk.<br />
40<br />
Øvrige gunstig<br />
11.000<br />
32<br />
Små gunstig<br />
30<br />
HSreg gunstig<br />
14.900<br />
0-½ år ½-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år over 5 år<br />
35<br />
Kbh. indv.<br />
51<br />
Kbh.norm<br />
60.000<br />
50.000<br />
40.000<br />
30.000<br />
20.000<br />
10.000<br />
0<br />
44<br />
Store byer<br />
Antal helårspersoner<br />
Procent<br />
44<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0
s. 56/231<br />
3.3.5 Tilgang og afgang <strong>til</strong>/fra marginal- og socialgruppen<br />
Set over et år sker der en betydelig udskiftning i marginal- og socialgruppen. Blandt<br />
personer i marginalgruppen er den årlige afgang på 50 pct., men samtidig sker der<br />
en <strong>til</strong>gang på 35 pct., jf. figur 3.9. Dette betyder, at marginalgruppen reduceres, som<br />
det også fremgik af figur 3.5. For socialgruppen er afgangen 24 pct. og <strong>til</strong>gangen 26<br />
pct., jf. figur 3.9.<br />
Figur 3.9 Tilgang og afgang <strong>til</strong>/fra marginal- og socialgruppen 2001<br />
Tilgang<br />
16.100 personer<br />
35 procent<br />
Tilgang<br />
31.900 personer<br />
26 procent<br />
Marginalgruppen<br />
45.800 personer<br />
(3. kvartal 2001)<br />
Socialgruppen<br />
123.900 personer<br />
(3. kvartal 2001)<br />
Kilde: Udtræk fra DREAM og egne beregninger<br />
Afgang<br />
23.000 personer<br />
50 procent<br />
Afgang<br />
29.300 personer<br />
24 procent<br />
Boks 3.3. Beregning af <strong>til</strong>gang/afgang <strong>til</strong>/fra marginal- og socialgruppen<br />
Udgangspunktet er marginal- og socialgruppen opgjort 3. kvartal 2001, dvs uge 38 i 2001.<br />
Tilgangen er de personer, der er i marginal- og socialgruppen i 3. kvartal 2001, men som<br />
ikke er i marginal- og socialgruppen i 3. kvartal 2000 (uge 38). Afgangen er de personerne i<br />
3. kvartal 2001 som ikke er i marginal- og socialgruppen i 3. kvartal 2002 (uge 38). Udtrækkene<br />
er foretaget på DREAM.<br />
En stor del af afgangen fra marginal- og socialgruppen i 3. kvartal 2001 sker <strong>til</strong> beskæftigelse<br />
mv., jf. figur 3.10 og 3.11.<br />
Godt halvdelen af dem, der forlader marginalgruppen finder beskæftigelse mv., 14<br />
pct. går på efterløn og 18 pct. går <strong>til</strong> passiv ledighed jf. figur 3.10. En del af afgangen<br />
fra marginalgruppen sker <strong>til</strong> socialgruppen. Hvis en person i marginalgruppen<br />
f.eks. overgår <strong>til</strong> sygedagpenge vil personen kunne afgå <strong>til</strong> socialgrupen. Afgangen<br />
<strong>til</strong> ledighed vil ske i de <strong>til</strong>fælde, hvor personen ikke længere opfylder betingelsen<br />
for at være i marginalgruppen, f.eks. på grund af beskæftigelse i en periode mellem<br />
3. kvartal 2001 <strong>til</strong> 3. kvartal 2002, men i 3. kvartal 2002 er ledig.<br />
Afgangen fra socialgruppen er relativt mindre end fra marginalgruppen, men også<br />
her finder ca. halvdelen af de personer, der afgår fra socialgruppen beskæftigelse
s. 57/231<br />
mv. 19 pct. af gruppen går på førtidspension og 15 pct. går på <strong>til</strong> passiv ledighed, jf.<br />
figur 3.11.<br />
Figur 3.10 Afgang fra marginalgruppen Figur 3.11 Afgang fra socialgruppen<br />
18%<br />
14%<br />
Marginalgruppen<br />
7% 2%<br />
52%<br />
Beskæftigelse<br />
1%<br />
6%<br />
Sygedagpenge Førtidspension Efterløn<br />
Ledige passive Aktiverede Øvrig<br />
Socialgruppen<br />
Anm.: Beskæftigelse er inkl. servicejob, voksenlærlinge, fleksjob, ledighedsydelse og SU. Disse udgør<br />
dog kun 1 pct. af den samlede gruppe. Øvrige indeholder: barselsorlov, orlov, servicelov (børn),<br />
udvandret, folkepension og død. Kilde: Udtræk fra DREAM og egne beregninger<br />
En sammenligning af afgangen fra de to grupper viser, at afgangen fra marginalgruppen<br />
<strong>til</strong> efterløn er betydelig større end fra socialgruppen, mens afgangen fra socialgruppen<br />
<strong>til</strong> førtidspension er betydelig større end for marginalgruppen.<br />
Sammenfattende er der i både marginal- og socialgruppen en betydelig udskiftning<br />
og en relativ stor andel af afgangen sker <strong>til</strong> beskæftigelse. Ganske mange af de personer,<br />
som gennem længere perioder har modtaget overførsler vender <strong>til</strong>bage i job.<br />
Det betyder, at ingen - heller ikke personer der gennem længere perioder har modtaget<br />
overførsler - må opgives.<br />
Samtidig viser resultater i kapitel 6, at der er et stort potentiale i en indsats der forhindrer,<br />
at den enkelte marginaliseres, og der formindsker <strong>til</strong>gangen <strong>til</strong> marginal- og<br />
socialgruppen.<br />
Marginal- og socialgruppen er en statistisk afgrænsning baseret på registerdata og<br />
giver derfor kun en grovkornet beskrivelse af personerne i marginal- og socialgruppen,<br />
derfor gives der i det følgende en mere kvalitativ beskrivelse af dele af gruppen<br />
af personer, der gennem længere perioder har modtaget overførsler.<br />
3.4 Personer med sociale og helbredsmæssige problemer ud over<br />
ledighed<br />
En stor andel af målgruppen for den kommunale beskæftigelsesindsats har sociale<br />
og/eller helbredsmæssige problemer ud over ledighed. For de langvarige modtagere<br />
af sygedagpenge eller kontanthjælp er der ofte tale om komplekse sociale og/eller<br />
helbredsmæssige problems<strong>til</strong>linger, som kræver en bred social og/eller behandlingsmæssig<br />
indsats. Der kan f.eks. være tale om misbrugsafvænning, lægelig behandlingsindsats<br />
i forhold <strong>til</strong> fysiske eller psykiske problemer, en familieorienteret<br />
indsats over for udsatte og truede børnefamilier og/eller en boligsocial indsats.<br />
For disse grupper er målet med indsatsen på kort sigt og i en række <strong>til</strong>fælde også på<br />
det mellemlange sigt ikke være ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Målene kan<br />
2%<br />
15%<br />
19%<br />
5% 3%<br />
53%<br />
Beskæftigelse<br />
3%<br />
Sygedagpenge Førtidspension Efterløn<br />
Ledige passive Aktiverede Øvrig
s. 58/231<br />
f.eks. være erhvervs- og uddannelsesmæssig opkvalificering, personlig afklaring,<br />
udvikling af sociale færdigheder og kompetencer, større selvværd, afhjælpning af<br />
misbrugs- og psykiske problemer mv. Der er tale om delmål for indsatsen, som på<br />
længere sigt kan føre <strong>til</strong> ordinær beskæftigelse og uddannelse eller eventuelt beskæftigelse<br />
på særlige vilkår f.eks. i form af fleksjob.<br />
Kommunens opgave i forbindelse med visitation <strong>til</strong> en korrekt social- eller arbejdsmarkedsrettet<br />
indsats kan derfor være meget kompleks. Motivationen og evner<br />
hos den enkelte er afgørende for, hvorvidt det er muligt at iværksætte målrettede<br />
forløb mod arbejdsmarkedet. Ofte er timing afgørende for om indsatsen lykkes.<br />
Blandt de langvarige sygedagpengemodtagere kan der være personer, som føler sig<br />
slidt ned af et langt arbejdsliv, personer, som har været udsat for en arbejdsskade eller<br />
ulykke, personer med psykiske lidelser, som har mistet livsmodet mv., og som<br />
derfor ikke er motiverede <strong>til</strong> at komme <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> arbejdsmarkedet, men kun ønsker<br />
at trække sig <strong>til</strong>bage med førtidspension.<br />
Blandt kontanthjælpsmodtagerne er der en gruppe som kan karakteriseres som arbejdsmarkedsmæssigt<br />
marginaliserede. Der er tale om personer, som har været<br />
uden arbejde i meget lang tid, og som er karakteriseret ved kort skolegang og ingen<br />
eller ringe erhvervsuddannelse kombineret med en beskeden erhvervserfaring.<br />
Blandt de langvarige modtagere af kontanthjælp er der en relativ stor gruppe i alderen<br />
30-39 år. De har ikke i samme omfang som de ældre kontanthjælpsmodtagere<br />
været på arbejdsmarkedet i mange år, idet de var unge under 70'ernes og 80'ernes<br />
krise, hvor de ikke fik en fast <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> arbejdsmarkedet. Desuden har de ikke i<br />
samme omfang som de unge været i aktivering, idet de var for gamle <strong>til</strong> at få gavn<br />
af den aktive socialpolitik og udvidelsen af uddannelsespladserne i 1990'erne.<br />
Der er imidlertid også en gruppe af langvarige kontanthjælpmodtagere, som tidligere<br />
har haft en solid <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> arbejdsmarkedet. Ifølge en SFI-undersøgelse har<br />
9/10 af de langvarige modtagere på et eller andet tidspunkt tidligere i deres <strong>til</strong>værelse<br />
været i et ansættelsesforhold af mindst ét års varighed. 2/3 af de langvarige kontanthjælpsmodtagere<br />
havde sammenlagt haft ordinært arbejde i mindst 6 år siden de<br />
gik ud af skolen, og gennemsnitligt har de haft godt 10 års erhvervsarbejde. Den tidligere<br />
<strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> arbejdsmarkedet fremgår også af, at 2/3 af kontanthjælpsmodtagerne<br />
tidligere havde været medlem af en a-kasse. 2<br />
For flertallet af disse kontanthjælpsmodtagere ligger arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytningen<br />
imidlertid en del år <strong>til</strong>bage. 3/5 har således været helt uden ordinært arbejde i de<br />
sidste 5 år og for halvdelen af de tidligere a-kassemedlemmer ophørte medlemsskabet<br />
for mere end 7 år siden.<br />
2 Henning Bjerregaard Bach, John Aggergaard Larsen, Anders Rosdahl: Langtidsledige i 3 kommuner,<br />
Hovedresultater fra en spørgeskema undersøgelse og kvalitative interview blandt forsikrede<br />
langtidsledige og langvarige kontanthjælpsmodtagere, SFI 98:9. Jf. også Ole Gregersen og Mogens<br />
Nygaard Christoffersen: Langvarige sociale sager - klienternes holdninger, SFI 99:6.
s. 59/231<br />
Hovedparten af de langvarige kontanthjælpsmodtagere har ingen erhvervsuddannelse.<br />
Omkring 4/5 af de langvarige kontanthjælpsmodtagere har ingen erhvervskompetencegivende<br />
uddannelse mod kun omkring 1/3 af lønmodtagerne.<br />
En anden gruppe blandt kontanthjælpsmodtagerne kan karakteriseres som socialt<br />
belastede, idet de har betydelige problemer af personlig og/eller familiemæssig art,<br />
står uden socialt netværk eller mangler grundlæggende sociale færdigheder og<br />
kompetencer.<br />
Blandt de langvarige kontanthjælpsmodtagere er der f.eks. relativt mange enlige<br />
kvinder med børn, hvoraf mange yngre enlige forsørgere ikke har fået en erhvervsuddannelse<br />
eller haft en <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> arbejdsmarkedet. De enlige forsørgere kan<br />
opleve, at børn og arbejde er uforeneligt.<br />
Der er også en gruppe med store boligsociale problemer. Ud over en mindre gruppe<br />
af egentlige hjemløse, drejer det sig om personer, som ikke har et fast sted at bo,<br />
men bor hos venner og bekendte, og som har vanskeligt ved at få og fastholde en<br />
egen bolig som følge af gældsproblemer og/eller af personlige/psykiske årsager. En<br />
løsning af de boligsociale problemer er for denne gruppe en grundlæggende forudsætning<br />
for at kunne iværksætte en mere arbejdsmarkedsrettet social indsats.<br />
Endelig er der en gruppe af kontanthjælpsmodtagere som kan karakteriseres som<br />
helbredsmæssigt belastede. De har sociale problemer kombineret med ressourcemæssige<br />
vanskeligheder i form af fysiske og psykiske helbredsproblemer, herunder<br />
også alvorlige misbrugsproblemer med hensyn <strong>til</strong> alkohol eller narkotika.<br />
SFI's undersøgelser viser, at en relativ stor del af de langvarige kontanthjælpsmodtagere<br />
har helbredsmæssige, personlige, psykiske og misbrugsproblemer 3 :<br />
• 34 pct. har ifølge egne angivelser i høj grad eller nogen grad nedsat arbejdsevne<br />
på grund af sygdom, slid eller ulykke. Blandt lønmodtagere er den <strong>til</strong>svarende<br />
andel 8 pct.<br />
• 19 pct. vurderer selv, at deres langvarige ledighed i høj eller nogen grad skyldes<br />
personlige eller psykiske problemer. 29 pct. har tidligere modtaget en eller anden<br />
form for behandling for psykiske eller personlige problemer.<br />
• 17 pct. vurderer selv, at de er ordblinde. Blandt voksne danskere vurderer 7 pct.<br />
selv, at de er ordblinde.<br />
• 21-24 pct. har ifølge deres egen opfattelse tidligere været ude i et misbrug af alkohol,<br />
stoffer eller lignende. Omkring 7 pct. har et ugentligt alkoholforbrug på<br />
over 20 genstande.<br />
I Københavns Kommune blev der i 2000 – 2001 gennemført en undersøgelse af<br />
kontanthjælpsmodtagerne i kommunen. Undersøgelsen skulle pege på karakteristika<br />
i kontanthjælpsgruppen, med henblik på en mere målrettet indsats, jf boks 3.4.<br />
3 Bach, Larsen og Rosdahl (1998) og Gregersen og Christoffersen (1999)
s. 60/231<br />
Boks 3.4 Københavns kommunes undersøgelse af kommunens kontanthjælpsmodtagerne,<br />
2000-2001<br />
Københavns kommunes undersøgelse af kommunens kontanthjælpsmodtagere viste bl.a., at<br />
mange kontanthjælpsmodtagere er i berøring med kontanthjælpssystemet ganske kortvarigt,<br />
hvor de f.eks. gennem vejledning eller kortere opkvalificeringsforløb fra kommunen bliver<br />
formidlet <strong>til</strong> arbejde eller selv finder arbejde. Det er typisk personer, som ud fra deres arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytning,<br />
uddannelsesbaggrund og øvrige ressourcer har gode forudsætninger<br />
for at komme i gang med arbejde eller uddannelse.<br />
I perioden 1995-2000 var ca. 100.000 personer i berøring med kontanthjælpssystemet i Københavns<br />
Kommunen. For ca. 40% var det kortvarigt (mindre end 6 måneder ud af de 6 år).<br />
En stor gruppe kontanthjælpsmodtagere har haft meget langvarige forløb på offentlig forsørgelse.<br />
Undersøgelsen i København viste, at ca. 10.000 personer i perioden 1995-2000<br />
har været på kontanthjælp i minimum 5 ud af de 6 år. Disse personer udgør en meget stor<br />
andel af det løbende antal kontanthjælpsmodtagere (mere end 1/3).<br />
En stor del af denne gruppe, er kvinder med anden etnisk baggrund, enlige mødre samt personer<br />
med helbredsmæssige problemer. Disse personer vil, udover svag uddannelse og arbejdserfaring,<br />
også ofte have problemer udover ledighed.<br />
Fra interview med en stikprøve af kontanthjælpsmodtagerne fremkom følgende overordnede<br />
træk for kontanthjælpsgruppen. En relativt lille andel af kontanthjælpsmodtagerne har<br />
erhvervskompetencegivende uddannelse (ca. 28%). Der<strong>til</strong> kommer, at en meget stor del ikke<br />
har eller aldrig har haft fast <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> arbejdsmarkedet (ca. 77%). Hvis de har haft<br />
<strong>til</strong>knytning er det i overvejende grad i ufaglærte jobs (ca. 70%).<br />
3.5 En helhedsorienteret indsats<br />
Opdelingen af de ledige i et dagpenge- og et kontanthjælpssystem betyder, at indsatsen<br />
i dag i betydeligt omfang afhænger af, hvilken ydelse den enkelte modtager<br />
eller om den ledige er forsikret eller ikke-forsikret. I fremtiden skal indsatsen styres<br />
af, hvilke behov for hjælp den enkelte har i forhold <strong>til</strong> at genfinde fodfæste på arbejdsmarkedet.<br />
Det er således afgørende, at der fremover anvendes en helhedsorienteret<br />
<strong>til</strong>gang over for alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen.<br />
En effektiv beskæftigelsespolitik kræver, at man <strong>til</strong>rettelægger indsatsen på tværs af<br />
alle disse ydelsesopdelinger og f.eks. identificerer:<br />
1. personer der vurderes enten selv eller med en meget begrænset indsats at kunne<br />
opnå en fast <strong>til</strong>knytning arbejdsmarkedet.<br />
2. personer der forventes i arbejde efter en kortere vejlednings-, jobsøgnings- og<br />
opkvalificeringsindsats.<br />
3. personer hvor der kræves en mere intensiv og længerevarende opkvalificerende<br />
indsats for at sikre <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> arbejdsmarkedet.<br />
4. personer der har mere betydelige problemer udover ledighed og hvor indsatsen<br />
skal tage højde for problems<strong>til</strong>linger omkring helbred, misbrug, psykiske problemer<br />
m.v. eller
s. 61/231<br />
5. personer med fælles barrierer og problemer i forhold <strong>til</strong> arbejdsmarkedet såsom<br />
etniske minoriteter, seniorer, akademikere, handicappede m.v.<br />
Det er således nødvendigt at <strong>til</strong>rettelægge indsatsen på tværs af ydelses- og forsikringsgrupper<br />
og identificere fælles barrierer i forhold <strong>til</strong> arbejdsmarkedet, hvis man<br />
effektivt vil øge arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytningen og få flere i arbejde.<br />
Afrunding<br />
Den beskæftigelsespolitiske målgruppe er en meget sammensat gruppe. Nogle personer<br />
har kun ledighed som problem, mens andre kan have problemer med helbred,<br />
misbrug mv. Målgruppen består af godt 400.000 helårspersoner. Nogle af disse<br />
personer har været på overførselsindkomster over længere tid.<br />
I det næste kapitel undersøges opgaverne i beskæftigelsesindsatsen og om de har<br />
karakter af drifts- eller myndighedsopgaver.
s. 62/231
4. Myndighedsopgaver og driftsopgaver<br />
Indledning og sammenfatning<br />
s. 63/231<br />
Dette afsnit beskriver de opgaver, der løses i den beskæftigelsespolitiske indsats.<br />
Primært i AF og kommunerne, men også i a-kasserne, amterne og i Arbejdsmarkedsstyrelsen.<br />
• Formålet med den beskæftigelsespolitiske indsats er at bidrage <strong>til</strong> et velfungerende<br />
arbejdsmarked gennem en aktiv beskæftigelsesindsats rettet mod beskæftigede,<br />
arbejds- og uddannelsessøgende samt private og offentlige arbejdsgivere.<br />
• Beskæftigelsesindsatsen gennemføres primært i AF og i kommunerne. Overordnet<br />
set løser de to systemer den samme type af opgaver, nemlig visitation,<br />
indsats, opfølgning og virksomhedskontakt. Der er endvidere en række opgaver<br />
forbundet med styring og opfølgning på indsatsen, herunder overvågning og<br />
analyse af arbejdsmarkedet.<br />
• De borgerrettede hovedområder i beskæftigelsesindsatsen er <strong>til</strong>melding/vurdering<br />
af berettigelse <strong>til</strong> ydelse, vejledning & information, visitation,<br />
formidling, udarbejdelse af plan, indsats og opfølgning.<br />
• De virksomhedsrettede hovedområder i beskæftigelsesindsatsen er virksomhedskontakt,<br />
ordinær jobformidling, oprettelse af støttede jobs, information &<br />
vejledning af virksomheder samt indsamling af information <strong>til</strong> brug for arbejdsmarkedsovervågning<br />
og -analyse.<br />
• Andre aktører kan - med undtagelse af myndighedsopgaver - inddrages i hele eller<br />
dele af beskæftigelsesindsatsen.<br />
• Myndighedsopgaver varetages af myndigheder, med mindre andet er bestemt<br />
ved lov.<br />
• Myndighedsudøvelse på beskæftigelsesområdet foreligger f.eks., når der fastsættes<br />
pligter, hvis <strong>til</strong>sidesættelse kan medføre sanktioner for den enkelte borger,<br />
eller når der <strong>til</strong>kendes ydelser <strong>til</strong> borgerne.<br />
• En væsentlig del af de opgaver, der løses i beskæftigelsesindsatsen kan betragtes<br />
som driftsopgaver, der helt eller delvist kan løses af andre aktører. Reelt varetager<br />
AF og kommuner i dag en stor del af disse opgaver.<br />
4.1 Beskæftigelsespolitikkens mål, målgrupper og organisering<br />
Formålet med den beskæftigelsespolitiske indsats er at bidrage <strong>til</strong> et velfungerende<br />
arbejdsmarked gennem en aktiv beskæftigelsesindsats rettet mod beskæftigede, arbejds-<br />
og uddannelsessøgende samt private og offentlige arbejdsgivere.<br />
Beskæftigelsesindsatsen skal sikre størst mulig gennemsigtighed på arbejdsmarkedet.<br />
Det er således afgørende, at arbejdsmarkedet understøttes af en effektiv infrastruktur,<br />
hvor udbuddet af arbejdskraft/kvalifikationer og ledige job synliggøres<br />
maksimalt, og hvor der s<strong>til</strong>les redskaber <strong>til</strong> rådighed for borgere, virksomheder og<br />
øvrige aktører, som kan øge effektiviteten og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet.<br />
En fortsat gunstig udvikling på arbejdsmarkedet med lav ledighed og afdæmpet<br />
lønudvikling kræver en vedvarende forbedring af arbejdsmarkedets strukturer. Væsentlige<br />
områder i beskæftigelsespolitikken er derfor flaskehalsbekæmpelse, effek-
s. 64/231<br />
tiv jobformidling, målretning af aktiveringsindsatsen og opkvalificering af beskæftigede<br />
og ledige.<br />
En central opgave for beskæftigelsespolitikken er at bistå ledige <strong>til</strong> hurtigt og effektivt<br />
at komme i beskæftigelse, samt støtte personer, der på grund af begrænsninger i<br />
arbejdsevnen har særlige behov for hjælp <strong>til</strong> at få eller fastholde arbejde. Beskæftigelsesindsatsen<br />
skal øge arbejdsmarkedsintegrationen, forebygge langtidsledighed<br />
og sikre udbredelsen af et mere rummeligt arbejdsmarked.<br />
En væsentlig del af beskæftigelsesindsatsen sigter på at øge arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytningen<br />
for personer, som har problemer ud over ledighed og som ikke er umiddelbart<br />
arbejdsmarkedsparate, og hvor det kortsigede mål med indsatsen ikke er et ordinært<br />
job. Den nuværende lave ledighed og behovet for et øget arbejdsudbud i de<br />
kommende år vil alt andet lige give mere gunstige muligheder for at få udsatte<br />
grupper ind på arbejdsmarkedet, som ellers har haft vanskeligt ved at komme ind.<br />
Målgrupperne for den beskæftigelsespolitiske indsats er:<br />
Virksomheder, der har behov for arbejdskraft, eller som gerne vil gøre en indsats<br />
med at få svage grupper integreret på arbejdsmarkedet fx i form af virksomhedspraktik<br />
eller løn<strong>til</strong>skud.<br />
Arbejdsmarkedsparate ledige:<br />
− Forsikrede.<br />
− Ikke-forsikrede.<br />
Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere. Det vil sige personer,<br />
der har andre problemer end ledighed.<br />
Sygedagpengemodtagere, såvel beskæftigede som ledige, der bliver syge.<br />
Personer med nedsat arbejdsevne:<br />
− Revalidender.<br />
− Fleks- og skånejob.<br />
− Modtagere af ledighedsydelse.<br />
Beskæftigede, uddannelsessøgende og andre, der søger ny beskæftigelse.<br />
Den beskæftigelsespolitiske indsats udføres primært af kommunerne og AF. Kommunerne<br />
varetager indsatsen over for virksomheder, kontant- og starthjælpsmodtagere,<br />
sygedagpengemodtagere, revalidender samt skåne- og fleksjobmodtagere. AF<br />
varetager indsatsen over for virksomheder, beskæftigede og dagpengeberettigede<br />
ledige. På visse områder varetager AF en indsats for ikke-forsikrede ledige, ligesom<br />
kommunerne på visse områder varetager en indsats for forsikrede ledige.<br />
De opgaver AF og kommunerne løser i forhold <strong>til</strong> borgere og virksomheder er<br />
overordnet set identiske. Der er for begge systemer tale om en proces, hvor visitation,<br />
indsats og opfølgning kombineret med virksomhedskontakt skal sikre resultater<br />
for både den enkelte og samfundet.<br />
Samtidig varetager kommunerne en række opgaver inden for beskæftigelsesindsatsen,<br />
der relaterer sig <strong>til</strong> andre målgrupper, og som har et andet indhold end det, der<br />
ligger i AF. Det drejer sig f.eks. om afklaring og vurdering af helbredsmæsige forhold,<br />
arbejdsevne og ressourcer for kontanthjælpsmodtagere med problemer ud<br />
over ledighed og sygedagpengemodtagere. Tilsvarende varetager AF en række op-
s. 65/231<br />
gaver, som ikke finder sted i den kommunale beskæftigelsesindsats, herunder indsatsen<br />
for at forbedre strukturerne på det regionale arbejdsmarked, afhjælpning og<br />
forebyggelse af flaskehalsproblemer m.v.<br />
Udover AF og kommunerne har a-kasserne, amterne og andre aktører også en rolle i<br />
beskæftigelsesindsatsen.<br />
4.2 Opgaver i beskæftigelsesindsatsen<br />
Den beskæftigelsespolitiske indsats kan beskrives ved 3 overordnede opgaveområder,<br />
den borgerrettede og virksomhedsvendte indsats samt styring og opfølgning af<br />
indsatsen, jf. figur 4.1.<br />
Figur 4.1. Generelle opgaver i beskæftigelsesindsatsen<br />
Borgerrettede indsats<br />
Tilmelding/<br />
Vurdering af berettigelse <strong>til</strong> ydelse<br />
Vejledning &<br />
information<br />
Visitation<br />
Udbetaling af ydelse<br />
Løbende vurdering af<br />
berettigelse<br />
<strong>til</strong> at modtage ydelse<br />
Rådighedsvurdering<br />
Styring og opfølgning<br />
• Overvågning og analyse af<br />
arbejdsmarkedssituationen. Identifikation<br />
af relevante målgrupper<br />
• Prioritering og dimensionering af<br />
indsatsen, herunder vurdering af<br />
specialiseringsbehov<br />
• Udvikling af redskaber <strong>til</strong> brug for<br />
<strong>til</strong>rettelæggelse, gennemførelse og<br />
styring af indsats.<br />
• Opfølgning på indsatsen med fokus på<br />
resultater og effekter<br />
Formidling<br />
Udarbejdelse af jobplan<br />
Indsats<br />
Opfølgning<br />
Virksomhedsrettede indsats<br />
Virksomhedskontakt:<br />
1. Ordinær jobformidling<br />
2. Oprettelse af støttede job:<br />
- Virksomhedspraktik<br />
- Ansættelse med løn<strong>til</strong>skud<br />
3. Information & vejledning:<br />
- Uddannelsesrådgivning<br />
- Omskoling ved lukning eller<br />
indskrænkning<br />
- Jobrotationsprojekter<br />
- Personale- og<br />
uddannelsesplanlægning<br />
4. Indsamling af data <strong>til</strong><br />
overvågning af arbejdsmarkedet
Den borgerrettede indsats<br />
s. 66/231<br />
Den borgerrettede indsats i de to systemer indeholder en række identiske handlinger/processer,<br />
jf. tabel 4.1. AF og a-kasserne varetager opgaverne overfor de forsikrede<br />
ledige, mens kommunerne har ansvaret for alle øvrige. Handlingerne kan betragtes<br />
som en servicekæde alle borgere kan komme igennem.<br />
Tabel 4.1. Ansvarlige instanser i den borgerrettede opgavevaretagelse.<br />
Arbejdsmarkedsparate<br />
Forsikrede Ikkeforsikrede<br />
Tilmelding<br />
Vurdering om berettigelse<br />
AF Kommune<br />
<strong>til</strong> ydelse<br />
Ikke-arbejdsmarkedsparate<br />
Sygedagpenge<br />
Personer med<br />
nedsat arbejdsevne<br />
2<br />
A-kasse Kommune Kommune Kommune Kommune<br />
Vejledning & information AF/A-kasse Kommune Kommune Kommune Kommune<br />
Visitation AF Kommune Kommune Kommune Kommune<br />
Formidling AF/A-kasse AF/Kommune Kommune Kommune Kommune<br />
Udarbejdelse af jobplan AF Kommune Kommune Kommune Kommune<br />
Indsats AF Kommune Kommune Kommune Kommune<br />
Opfølgning AF Kommune Kommune Kommune Kommune<br />
Udbetaling af ydelse A-kasse Kommune Kommune Kommune Kommune 1<br />
Løbende vurdering af berettigelse<br />
<strong>til</strong> ydelse<br />
A-kasse (på<br />
baggrund af<br />
indberetninger<br />
fra AF)<br />
Kommune<br />
(bl.a. på baggrund<br />
af indberetninger<br />
fra AF)<br />
Kommune Kommune Kommune<br />
Rådighedsvurdering A-kasse Kommune Kommune Kommune Kommune<br />
1) For Fleksjob og skånejob samt revalidering med løn<strong>til</strong>skud udbetaler arbejdsgiveren lønnen og<br />
modtager derefter refusion fra kommunen. 2) Revalidering, fleksjob, skånejob og ledighedsydelse.<br />
Herudover udbetaler kommunerne forsørgelse <strong>til</strong> ikke-forsikrede ledige og skal sikre,<br />
at den enkelte står <strong>til</strong> rådighed for arbejdsmarkedet, eller i øvrigt udnytter sine<br />
arbejdsmuligheder. For forsikrede ledige varetages begge disse opgaver af akasserne,<br />
jf. figur 4.1.<br />
Målet med indsatsen er, at så mange som muligt kommer direkte i job ved aktiv<br />
jobsøgning og jobformidling. Det er således kun en mindre del af det samlede antal<br />
personer, som hvert år kommer i berøring med det beskæftigelsespolitiske system,<br />
som bør have udarbejdet en individuel jobplan og gennemføre et aktivt <strong>til</strong>bud. Den<br />
samlede målgruppe vil derfor ikke skulle igennem alle servicekædens led.<br />
Den virksomhedsvendte indsats<br />
En af de vigtigste opgaver for både AF og kommunerne er at sikre en tæt kontakt<br />
med omkringliggende virksomheder, jf. kapitel 5.<br />
Den virksomhedsvendte indsats i AF omfatter blandt andet ordinær jobformidling,<br />
oprettelse af støttede jobs, målrettet opkvalificering, information & vejledning af<br />
virksomheder samt indsamling af oplysninger <strong>til</strong> brug for overvågning af arbejdsmarkedet<br />
m.v.
s. 67/231<br />
AF's virksomhedsvendte indsats består først og fremmest i at synliggøre den ledige<br />
arbejdskraft og ledige job samt formidle kontakt mellem jobsøgende og virksomheder.<br />
Endvidere gennemfører AF løbende en indsats for at forebygge og imødegå flaskehalsproblemer<br />
på det regionale arbejdsmarked. Virksomhedskontakten - og den<br />
deraf følgende adgang <strong>til</strong> jobåbninger og aktiveringspladser - er samtidig forudsætningen<br />
for at kunne skabe effektive resultater i indsatsen for at få langvarigt ledige i<br />
job.<br />
En del af kommunernes virksomhedsvendte indsats sigter på at fremme et mere<br />
rummeligt arbejdsmarked. Det gælder eksempelvis indsatsen for at øge arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytningen<br />
for de svageste kontanthjælpsmodtagere. Endvidere skal kommunerne<br />
gennemføre en indsats for at beskæftigede personer i størst muligt omfang<br />
fastholder deres arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytning under sygeforløb.<br />
Styring og opfølgning<br />
Der er i AF/Arbejdsmarkedsstyrelsen og i kommunerne en række opgaver knyttet<br />
<strong>til</strong> <strong>til</strong>rettelæggelse, styring og opfølgning af beskæftigelsesindsatsen. Det gælder<br />
analyser og overvågning af arbejdsmarkedet, udpegning af målgrupper for indsatsen,<br />
udvikling af diverse redskaber <strong>til</strong> brug for indsatsen, økonomistyring, planlægning<br />
m.v. og dokumentation og opfølgning på indsatsens resultater.<br />
4.3 Myndighedsopgaver og driftsopgaver<br />
Opgaverne inden for det beskæftigelsespolitiske område kan inddeles i myndigheds-<br />
og driftsopgaver.<br />
Inden for beskæftigelsesområdet er der eksempelvis tale om myndighedsudøvelse,<br />
når der fastsættes pligter, hvis <strong>til</strong>sidesættelse kan medføre sanktioner for den enkelte.<br />
Det gælder blandt andet, når der fastsættes pligter, hvis <strong>til</strong>sidesættelse medfører,<br />
at a-kassen eller kommunen underrettes med henblik på at træffe afgørelse om konsekvenserne<br />
af hændelsen. Det kan være en pligt <strong>til</strong> at møde <strong>til</strong> en konkret samtale<br />
eller pligt <strong>til</strong> at tage imod et konkret <strong>til</strong>bud, hvis udeblivelse, ophør m.v. indberettes<br />
<strong>til</strong> AF eller kommunen. Der er desuden tale om myndighedsudøvelse ved <strong>til</strong>kendelse<br />
af ydelser.<br />
Myndighedsopgaver udføres af myndigheder med mindre andet er fastsat ved lov.<br />
F.eks. varetager a-kasserne i dag i vidt omfang myndighedsroller over for egne<br />
medlemmer, blandt andet ved pålæggelse af sanktioner over for medlemmer, der afslår<br />
formidlet arbejde.<br />
De opgaver, der ikke involverer myndighedsudøvelse, kan betegnes som driftsopgaver.<br />
Driftsopgaver kan løses af såvel offentlige som private aktører. En stor del af<br />
driftsopgaverne løses i dag af AF- og kommunerne, jf. kapitel 8.<br />
Med "Flere i arbejde" er der lagt op <strong>til</strong>, at andre aktører i langt højere grad skal varetage<br />
opgaver i hele beskæftigelsesindsatsen. Det vil dog stadig være AF og kommuner,<br />
der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, og der sker ikke overdragelse<br />
af myndighedsudøvelse <strong>til</strong> andre aktører.
s. 68/231<br />
Ved brug af andre aktører skal en effektiv rådighedsvurdering sikres. I de situationer,<br />
hvor en ledig ikke møder op <strong>til</strong> samtale om fx jobplan hos anden aktør, afslår<br />
eller ophører i <strong>til</strong>bud givet af anden aktør, skal aktøren inddrage AF eller kommunen.<br />
AF eller kommunen skal herefter indkalde den ledige eller afgive <strong>til</strong>buddet (på<br />
ny), for at den ledige kan pålægges pligter, der kan sanktioneres.<br />
Ved henvisning <strong>til</strong> anden aktør vil den ledige således have samme pligter med hensyn<br />
<strong>til</strong> aktiv deltagelse, som ved AF og kommunen og det vil fortsat være a-kassen<br />
eller kommunen, der vurderer, om den ledige står <strong>til</strong> rådighed eller opfylder sine arbejdsmuligheder.<br />
4.4 Handlingskæden i de borgerrettede opgaver<br />
I det følgende beskrives i detaljeret form formål og krav <strong>til</strong> henholdsvis kommuner<br />
og AF i forbindelse med varetagelsen af de forskellige myndigheds- og driftsopgaver,<br />
jf. figur 4.2.<br />
Tilmelding/Vurdering af berettigelse <strong>til</strong> ydelse<br />
Kommune<br />
Når en borger mister forsørgelsesgrundlaget og henvender sig <strong>til</strong> kommunen for at<br />
få kontanthjælp vil det ofte være første gang, borgeren er i kontakt med kommunen.<br />
For øvrige henvendelser, fx sygedagpengemodtagere, revalidender og andre med<br />
nedsat arbejdsevne, gælder det derimod, at de som hovedregel er i et forløb, og derfor<br />
i forvejen er kendt af kommunen.<br />
Når en borger henvender sig <strong>til</strong> kommunen med henblik på at modtage forsørgelse,<br />
skal der i første omgang tages s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, om personen umiddelbart er berettiget <strong>til</strong><br />
hjælp, og om personen har henvendt sig det rette sted.<br />
For personer, der er sygemeldte og modtager sygedagpenge, sker udbetaling af<br />
ydelsen på baggrund af en refusionanmeldelse fra arbejdsgiver eller a-kasse. Der er<br />
således ikke tale om, at borgere henvender sig på kommunen for at få sygedagpenge.<br />
Kommunen har dog senere i sygedagpengeforløbet pligt <strong>til</strong> at lave opfølgning.<br />
Beslutningen om, hvilke ydelser borgeren er berettiget <strong>til</strong> er en myndighedsopgave.<br />
Der er tale om myndighedsudøvelse, da vurderingen og beslutningen om ydelse pålægger<br />
den enkelte borger rettigheder og/eller pligter. Det vil være muligt at overlade<br />
opgaven <strong>til</strong> andre aktører, men det vil kræve en særskilt lovhjemmel.<br />
AF og a-kasse<br />
AF varetager opgaver i forhold <strong>til</strong>:<br />
• Medlemmer af en a-kasse, der bliver ledige.<br />
• Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der <strong>til</strong>meldes AF af kommunen.<br />
• Beskæftigede, uddannelsessøgende og andre, der søger job (personlig <strong>til</strong>meldte).<br />
Personer, der er medlem af en a-kasse, skal for at være ydelsesberettiget <strong>til</strong>melde<br />
sig AF første ledighedsdag. Derefter skal personen henvende sig <strong>til</strong> sin a-kasse, der
s. 69/231<br />
udbetaler arbejdsløshedsdagpenge og kontrollerer, at personen opfylder rådighedsforpligtigelsen<br />
og er berettiget <strong>til</strong> arbejdsløshedsdagpenge.<br />
Desuden skal den ledige, hurtigst muligt og senest efter en måned, lægge sit CV i<br />
Job- og CV-banken. Den ledige kan selv lægge sit CV i Job- og CV-banken "Jobnet.dk"<br />
eller få hjælp fra AF, kommunen eller sin a-kasse.<br />
Kontanthjælpsmodtagere, der er vurderet arbejdsmarkedsparate, skal ligeledes <strong>til</strong>meldes<br />
AF første ledighedsdag og hurtigst muligt og senest efter en måned, lægge<br />
deres CV i Job- og CV-banken. Kontanthjælpsmodtageren har pligt <strong>til</strong> at overholde<br />
det kontaktforløb AF <strong>til</strong>rettelægger.<br />
Beskæftigede, uddannelsessøgende og andre, der <strong>til</strong>melder sig AF, fordi de gerne<br />
vil have et (nyt) job kaldes personlig <strong>til</strong>meldte. AF har vejlednings- og formidlingsansvaret<br />
for alle arbejdssøgende, der er <strong>til</strong>meldt AF.<br />
Tilmeldingen <strong>til</strong> AF kan betragtes som en driftsopgave, der kan løses af andre aktører.<br />
Information & vejledning<br />
Ofte vil vejledning af borgere, der henvender sig <strong>til</strong> enten kommunen, AF, a-kasse<br />
eller anden aktør finde sted umiddelbart i forbindelse med henvendelse eller i forbindelse<br />
med kontaktforløbet.<br />
Kommune<br />
Kommunerne har pligt <strong>til</strong> at vejlede alle om, hvordan de igen bliver i stand <strong>til</strong> at klare<br />
sig selv.<br />
Kommunen skal hurtigst muligt efter første udbetaling af løbende hjælp udfra en<br />
samlet vurdering tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, hvilke beskæftigelsespolitiske <strong>til</strong>bud der er <strong>til</strong>strækkelige<br />
<strong>til</strong>, at modtageren kan klare sig selv. Kommunen skal i denne sammenhæng<br />
om fornødent give andre egnede <strong>til</strong>bud, f.eks. revalidering, skånejob med løn<strong>til</strong>skud<br />
eller lignende.<br />
AF<br />
AF <strong>til</strong>byder vejledning om mulighederne for beskæftigelse, uddannelse og andre aktiviteter,<br />
der kan fører <strong>til</strong> beskæftigelse.<br />
A-kasse<br />
Udover at a-kassen kontrollerer den lediges rådighed og udbetaler arbejdsløshedsdagpenge,<br />
har a-kassen en vejledningsforpligtigelse overfor sine medlemmer. Akassen<br />
skal vejlede sine medlemmer om rettigheder og pligter, rådighed mv.<br />
Information & vejledning er en driftsopgave og vil kunne varetages af en andre aktører.<br />
Der er allerede i dag andre aktører, der varetager opgaven med information &<br />
vejledning.
Visitation<br />
s. 70/231<br />
Formålet med visitationen er løbende at afklare, hvordan den enkelte kan komme<br />
hurtigt i arbejde eller får øget sin arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytning.<br />
Visitation består ofte dels af et afklarende forløb og dels af egentlige beslutninger<br />
om valg af relevante beskæftigelsespolitiske <strong>til</strong>tag. Visitation kan altid forberedes af<br />
andre aktører, hvorimod beslutninger om valg af beskæftigelsespolitisk <strong>til</strong>tag, som<br />
udgangspunkt er en myndighedsopgave.<br />
I forbindelse med "Flere i arbejde" er der præciseret følgende om andre aktørers<br />
inddragelse i visitationen:<br />
• beslutning om hvorvidt en person er <strong>til</strong> rådighed for arbejdsmarkedet eller berettiget<br />
<strong>til</strong> en ydelse er altid en myndighedsopgave, som ikke kan overlades <strong>til</strong> andre<br />
aktører, med mindre dette er bestemt ved lov.<br />
• andre aktører kan udarbejde jobplaner med beskæftigelsespolitiske initiativer.<br />
• kommunen/AF behøver ikke at godkende jobplaner/<strong>til</strong>bud, som er indgået/afgivet<br />
inden for de udstukne rammer (i kontrakt eller aftale), og hvor den ledige<br />
og den anden aktør er enige om indholdet.<br />
• I de situationer, hvor den ledige og den anden aktør ikke er enige om indholdet,<br />
underrettes AF/kommunen, som herefter træffer afgørelse om den lediges deltagelse<br />
i <strong>til</strong>bud.<br />
• Sanktion ved manglende accept eller overholdelse af <strong>til</strong>buddet er en myndighedsopgave,<br />
som ikke kan varetages af andre aktører, med mindre det er bestemt<br />
ved lov.<br />
• I situationer, hvor den ledige og AF/kommunen ikke kan nå <strong>til</strong> enighed om<br />
aktiveringsindsatsen, og den ledige som følge heraf afslår jobplanen/<strong>til</strong>buddet,<br />
vil a-kassen hhv. kommunen foretage en konkret vurdering i forhold <strong>til</strong> reglerne<br />
om selvforskyldt ledighed/sanktion.<br />
• Hvis der i et forløb hos en anden aktør ikke kan opnås enighed om jobplan eller<br />
<strong>til</strong>bud, og den ledige som følge heraf afslår jobplanen, må aktøren underrette<br />
AF/kommunen, som så må pålægge den ledige at acceptere/deltage i et bestemt<br />
<strong>til</strong>bud. Afslag på jobplanen/<strong>til</strong>budet vil herefter kunne sanktioneres konkret af akassen<br />
eller kommunen.<br />
Formidling<br />
Alle arbejdsmarkedsparate ledige skal lægge deres CV i Job- og CV-banken ”Jobnet.dk”.<br />
Alle, herunder private formidlingsaktører, har gratis adgang <strong>til</strong> ”Jobnet.dk”, således<br />
at data om nye job og de lediges kvalifikationer er let <strong>til</strong>gængelige for alle, der arbejder<br />
med jobformidling. ”Jobnet.dk” giver mulighed for direkte formidling mellem<br />
den arbejdssøgende og virksomhederne.<br />
Kommune<br />
Kommunen skal sørge for, at arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere <strong>til</strong>meldes<br />
AF, der varetager formidlingsopgaven, jf. nedenfor.
s. 71/231<br />
Kommunerne kan varetage formidling og jobplacering af kontanthjælpsmodtagere<br />
<strong>til</strong> ordinære job. Herudover skal kommunerne <strong>til</strong>rettelægge formidlingen af virksomhedsrettede<br />
sociale <strong>til</strong>bud, det vil sige formidling <strong>til</strong> støttede jobs fx virksomhedspraktik<br />
og fleksjob.<br />
Kommunen kan vælge at indgå aftaler med andre aktører om at varetage denne<br />
formidlingsindsats, og opgaven kan derfor betragtes som en driftsopgave.<br />
AF<br />
AF har formidlingsansvaret for alle arbejdssøgende, der er <strong>til</strong>meldt AF. Arbejdssøgende<br />
personer <strong>til</strong>meldt AF omfatter alle forsikrede ledige, arbejdsmarkedsparate<br />
kontanthjælpsmodtagere (som modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed)<br />
samt personligt <strong>til</strong>meldte - herunder beskæftigede og personer under uddannelse,<br />
der søger (andet) arbejde.<br />
For alle arbejdssøgende <strong>til</strong>meldt AF registreres en lang række personoplysninger<br />
(tidligere beskæftigelse og arbejdsopgaver, kvalifikationer, uddannelse, jobønsker<br />
mv.), der skal sikre, at den arbejdssøgende kommer i betragtning <strong>til</strong> de job, personen<br />
er kvalificeret <strong>til</strong>.<br />
Herudover yder AF service og vejleding <strong>til</strong> ikke-<strong>til</strong>meldte arbejdssøgende, der søger<br />
job.<br />
Arbejdsløshedskasserne kan formidle arbejde <strong>til</strong> egne medlemmer.<br />
Formidling af job <strong>til</strong> arbejdssøgende er en driftsopgave, der kan løses af andre aktører,<br />
og i et vist omfang allerede bliver det i dag.<br />
Udarbejdelse af jobplan<br />
Alle 4 personer, der modtager et aktivt <strong>til</strong>bud skal indgå en individuel jobplan.<br />
Kommune<br />
Alle, der skal i aktivt <strong>til</strong>bud, skal indgå en jobplan, det gælder både kontanthjælpsmodtagere<br />
og personer med nedsat arbejdsevne.<br />
Jobplanen beskriver personens muligheder for at få varig beskæftigelse på det almindelige<br />
arbejdsmarked. I jobplanen beskrives personens beskæftigelsesmål, ønsker<br />
og forudsætninger, under hensyntagen <strong>til</strong> arbejdsmarkedet behov.<br />
For personer med problemer ud over ledighed kan planen <strong>til</strong>lige indeholde aktiviteter,<br />
der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale <strong>til</strong>stand<br />
med henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i beskæftigelsesrettede aktiviteter.<br />
Ved revalidering skal kommunen i samarbejde med revalidenden ligeledes udarbejde<br />
en jobplan. Jobplanen skal, blandt andet, indeholde det erhvervsmæssige sigte<br />
med revalideringen og en beskrivelse af elementerne i revalideringsforløbet.<br />
4 Gældende fra 1. juli 2003.
s. 72/231<br />
AF<br />
AF har pligt <strong>til</strong> at udarbejde individuelle jobplaner 5 for forsikrede ledige 6 , der opfylder<br />
nedenstående betingelser:<br />
• befinder sig i målgruppen for en tidlig fleksibel indsats som fastlagt<br />
af det regionale arbejdsmarkedsråd (RAR)<br />
• 25-59-årige ledige, der har mere end 12 måneders sammenlagt ledighed<br />
• under 25-årige samt over 59-årige, der har mere end 6 måneders<br />
sammenlagt ledighed<br />
• personer, der har ret <strong>til</strong> en forlænget ydelsesperiode, jf. §55 stk. 4 i<br />
lov om arbejdsløshedsforsikring<br />
• ad hoc definerede målgrupper mhp. særlige <strong>til</strong>bud, fx ifm. jobrotation<br />
og flaskehalsindsats.<br />
Det grundlæggende formål med udarbejdelse af en individuel jobplan er dels at beskrive<br />
personens beskæftigelsesmål og dels at lave en fælles aftale mellem den ledige<br />
og AF om, hvorledes den enkelte lediges muligheder for ordinær beskæftigelse<br />
forbedres. Jobplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i den lediges ønsker og<br />
forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. Jobplanens aktiviteter kan dog fastsættes<br />
af AF under hensyntagen <strong>til</strong> arbejdsmarkedets behov, den lediges kvalifikationer<br />
og mulighederne for at <strong>til</strong>vejebringe <strong>til</strong>bud.<br />
I jobplanen beskrives den lediges beskæftigelses-/uddannelsesmål samt de arbejdsmarkedspolitiske<br />
aktiviteter, der kan bidrage <strong>til</strong> opfyldelses af beskæftigelses-<br />
/uddannelsesmålet. Jobplanen angiver endvidere rammerne for det videre kontaktforløb<br />
med den ledige. Den ledige kan klage over såvel afgivelse af <strong>til</strong>bud om jobplan<br />
som afgivelse af konkrete <strong>til</strong>bud i jobplanen <strong>til</strong> RAR.<br />
Udarbejdelse af jobplan kan betragtes som en driftsopgave, som kan varetages af<br />
andre aktør inden for nærmere rammer udstukket af AF/kommunen, jf. afsnittet<br />
ovenfor om visitation. Sanktion ved udeblivelse fra samtale om udarbejdelsen af en<br />
jobplan er derimod en myndighedsopgave.<br />
Hvis den ledige udebliver fra samtale om udarbejdelse af en jobplan hos<br />
AF/kommunen, vil a-kassen hhv. kommunen som i dag foretage en konkret vurdering<br />
i.f.t. reglerne om selvforskyldt ledighed/sanktion.<br />
Hvis den ledige udebliver fra samtale om udarbejdelse af en jobplan hos en anden<br />
aktør inddrages AF/kommunen, der giver den ledige et konkret pålæg om at møde<br />
op <strong>til</strong> samtalen. Herefter vil en efterfølgende udeblivelse kunne sanktioneres konkret.<br />
5<br />
Individuelle uddannelsesplaner gives <strong>til</strong> forsikrede ledige under 25 år uden kompetencegivende uddannelse.<br />
Individuelle jobplaner gives <strong>til</strong> øvrige forsikrede ledige.<br />
6<br />
AF udarbejder således ikke jobplaner for personligt <strong>til</strong>meldte samt AF-<strong>til</strong>meldte arbejdsmarkedsparate<br />
kontanthjælpsmodtagere.
s. 73/231<br />
Der vil i begge <strong>til</strong>fælde blive foretaget en konkret vurdering i.f.t. reglerne om selvforskyldt<br />
ledighed/sanktion.<br />
Indsats<br />
Udgangspunktet er den hurtigste vej i beskæftigelse ved aktiv jobsøgning og jobformidling.<br />
Er det ikke lykkedes inden for en periode, eller vurderes det, at personen<br />
umiddelbart har behov for fx opkvalificering eller en anden form for aktivt <strong>til</strong>bud<br />
kan der igangsættes et aktivt <strong>til</strong>bud.<br />
AF<br />
AF skal vurdere, om personen skal aktiveres straks (maks 6 uger), og hvis det er <strong>til</strong>fældet,<br />
så hvilken type af aktivering der skal igangsættes (uddannelse, jobtræning<br />
mv.).<br />
AF har under visse betingelser pligt <strong>til</strong> at udarbejde jobplaner for ledige, der ønsker<br />
uddannelse og når en jobplan udarbejdes har AF pligt <strong>til</strong>, med udgangspunkt i<br />
den lediges ønsker og forudsætninger, at vurdere den lediges uddannelsesønsker i<br />
forhold <strong>til</strong> konkrete behov for opkvalificering inden for områder med behov for<br />
arbejdskraft (begrænser <strong>til</strong>sagn, hvis ønsket går på en uddannelse, der ikke er efterspørgsel<br />
på fra virksomhederne).<br />
AF har ansvaret for at <strong>til</strong>vejebringe <strong>til</strong>bud <strong>til</strong> ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse<br />
med henblik på opkvalificering /vedligeholdelse af færdigheder.<br />
Afgivelse af <strong>til</strong>bud skal ske i en jobplan. Den ledige kan klage over såvel afgivelse<br />
af <strong>til</strong>bud om jobplan som afgivelse af konkrete <strong>til</strong>bud i jobplanen <strong>til</strong> det regionale<br />
arbejdsmarkedsråd. Tilbuddene <strong>til</strong> de ledige afgives inden for den ramme,<br />
som arbejdsmarkedsrådet har fastlagt og ud fra hensyn <strong>til</strong> den lediges ønsker og<br />
arbejdsmarkedets behov.<br />
Der kan kun afgives <strong>til</strong>bud <strong>til</strong> ledige, der opfylder nærmere fastsatte betingelser<br />
(bl.a. dagpengeret og rådighed – AF får disse oplysninger fra a-kassen).<br />
AF træffer afgørelse om fritagelse for pligten <strong>til</strong> at stå <strong>til</strong> rådighed for formidlet<br />
arbejde og være aktivt jobsøgende under <strong>til</strong>bud.<br />
AF træffer afgørelse om fritagelse for aktiveringsforpligtelse for 58-59 årige.<br />
AF bevilliger uddannelsesgodtgørelse for ledige i uddannelses<strong>til</strong>bud og aktiveringsydelse<br />
for ledige i arbejdspraktik.<br />
Selve <strong>til</strong>buddet, f.eks. aktivering, kan betragtes som en driftsopgave, der kan løses<br />
af andre aktører.<br />
Kommune<br />
For kommunens vedkommende er ydelsen og personens ressourcer af betydning<br />
for, om der bliver igangsat aktivering, arbejdsprøvning m.v. Dele af indsatsen på det<br />
kommunale område vil være meget kompleks, afhængig af om der er tale om ar-
s. 74/231<br />
bejdsmarkedsparate personer, personer med problemer ud over ledighed, syge, personer<br />
med nedsat arbejdsevne m.v.<br />
Selve <strong>til</strong>buddet, fx aktivering, kan betragtes som en driftsopgave, der kan løses af<br />
andre aktører.<br />
Amterne<br />
Udover kommunerne har amterne også en rolle i revalideringsindsatsen.<br />
Amterne har, ligesom kommunerne, en selvstændig kompetence <strong>til</strong> at etablere erhvervsmodnende<br />
og erhvervsintroducerende kurser samt jobindslusningsprojekter.<br />
Det forudsættes imidlertid, at der samarbejdes om indsatsen. Både kommunen og<br />
amtskommunen kan etablere kurser og projekter i samarbejde med andre og i fællesskab.<br />
Amterne skal desuden bistå kommunerne i deres revalideringsindsats, ved at <strong>til</strong>vejebringe<br />
<strong>til</strong>bud <strong>til</strong> personer med begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke kan revalideres<br />
ved hjælp af kommunale <strong>til</strong>bud. Målgruppen omfattet af den amtskommunale<br />
indsats er derfor kendetegnet ved at have særlige behov, som den kommunale revalideringsindsats<br />
ikke alene kan <strong>til</strong>godese.<br />
De amtskommunale <strong>til</strong>bud kan bl.a. omfatte arbejdsprøvning, erhvervsmodnende<br />
og/eller afklarende aktiviteter, optræning og uddannelse.<br />
Amtskommunerne yder, i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> den specialiserede revalideringsindsats,<br />
rådgivning <strong>til</strong> kommunen. Det indebærer, at amtskommunen skal s<strong>til</strong>le nødvendig<br />
rådgivning og konsulentstøtte <strong>til</strong> rådighed for kommunerne i deres arbejde med personer,<br />
der har særlige behov. Amtskommunerne har mulighed for selv at påtage sig<br />
rådgivningen.<br />
Opfølgning<br />
AF, kommunen og andre aktører har i forbindelse med kontaktforløbet pligt <strong>til</strong> løbende<br />
at have kontakt med de borgere, der modtager en ydelse, også når personen<br />
er i aktivering, arbejdsprøvning osv. Formålet med opfølgningen er at sikre, at personen<br />
er i den rette foranstaltning, eller om andre muligheder skal overvejes.<br />
Andre aktører kan varetage opfølgning i forbindelse med kontaktforløbet. Møder en<br />
borger ikke op <strong>til</strong> opfølgningssamtale hos den anden aktør inddrages<br />
AF/kommunen, der giver den ledige et konkret pålæg om at møde op <strong>til</strong> samtalen.<br />
Herefter vil en efterfølgende udeblivelse kunne sanktioneres konkret.<br />
Udbetaling af ydelser/forsørgelse<br />
Kommune<br />
Udbetalingen af forsørgelse <strong>til</strong> personer omfattet af den sociale lovgivning varetages<br />
af kommunerne. For personer, der er ansat med løn<strong>til</strong>skud udbetales lønnen af<br />
arbejdsgiveren, der så modtager refusion fra kommunen.<br />
Beregning af ydelsens størrelse varetages ligeledes af kommunerne. I forbindelse<br />
med løn<strong>til</strong>skudsordninger, fx fleksjob, beregner kommunen løn<strong>til</strong>skuddets størrelse.
Udbetaling af forsørgelsesydelse kan betragtes som en driftsopgave.<br />
s. 75/231<br />
Selve beslutningen om, hvilke ydelser borgeren er berettiget <strong>til</strong> er en myndighedsopgave,<br />
der ikke kan løses af andre aktører, med mindre det er bestemt ved lov. Tilsvarende<br />
er det kommunens ansvar at beregning og udbetaling af ydelsen er sket<br />
korrekt og rettidigt.<br />
AF<br />
Udbetalingen af forsørgelse for forsikrede ledige ifm. ledighed og aktivering varetages<br />
af den lediges a-kasse. Udbetalingen af forsørgelsen sker på baggrund af den<br />
lediges fremsendelse af underskrevet dagpengekort <strong>til</strong> a-kassen ifm. ledighed hhv.<br />
fremsendelse af underskrevet erklæring om uddannelsesgodtgørelse eller aktiveringsydelse<br />
ifm. aktivering.<br />
Ifm. udbetalingen af forsørgelse under aktivering bevilliger AF ydelsen under aktivering.<br />
A-kassen vurderer, om den ledige er berettiget <strong>til</strong> dagpenge ved tidspunktet<br />
for afgivelse af <strong>til</strong>buddet, samt udbetaler uddannelsesgodtgørelsen/ aktiveringsydelsen<br />
<strong>til</strong> den ledige.<br />
Ved udbetaling af individuelle dagpenge involveres alene a-kassen og den ledige.<br />
A-kassens opgaver ifm. udbetaling af dagpenge består i, at a-kassen ved modtagelsen<br />
af dagpengekortet skal foretage fradrag for eventuelt arbejde og sygdom, vurdere<br />
om der skal ske overførsel af overskydende timer eller fradrag for G-dage, vurdere<br />
om der skal foreligge frigørelsesattest og sikre, at der ikke udbetales supplerende<br />
dagpenge ud over 52 uger, og endelig vurdere medlemmets fortsatte rådighed, herunder<br />
om et eventuelt arbejdsophør skal medføre karantæne.<br />
Efter den nugældende lovgivning kan personer, som vil arbejdsløshedsforsikre sig<br />
og/eller sikre sig ret <strong>til</strong> efterløn, alene opnå dette ved at melde sig ind i en a-kasse.<br />
Udbetalingen af ydelsen/ forsørgelsen kan efter den nugældende lovgivning således<br />
ikke overdrages <strong>til</strong> andre aktører, medmindre der laves en særskilt lovhjemmel.<br />
Løbende vurdering af berettigelse <strong>til</strong> ydelse, herunder rådighedsvurdering<br />
Kommune<br />
Det er kommunens opgave løbende at vurdere, hvorvidt en person fortsat er berettiget<br />
<strong>til</strong> at modtage forsørgelse.<br />
For arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der skal være <strong>til</strong>meldt AF, vil<br />
vurderingen blandt andet baseres på indberetninger fra AF. Indberetning kan blandt<br />
andet ske, hvis kontanthjælpsmodtageren ikke møder op på AF eller hos en anden<br />
aktør <strong>til</strong> et aftalt tidspunkt. For personer der modtager <strong>til</strong>bud, og derfor typisk ikke<br />
møder i AF, og personer der ikke er arbejdsmarkedsparate vil vurderingen af berettigelsen<br />
<strong>til</strong> ydelse skulle ske i sammenhæng med det kommunale <strong>til</strong>bud eller på<br />
baggrund af indberetning fra en anden aktør.
s. 76/231<br />
Det er en myndighedsopgave at beslutte, hvorvidt en person er berettiget <strong>til</strong> en ydelse<br />
eller ej. Vurderingen vil derfor ikke kunne foretages af en anden aktør, med mindre<br />
det er bestemt ved lov.<br />
AF<br />
A-kasserne skal forinden udbetaling af ydelse/dagpenge <strong>til</strong> forsikrede ledige, vurderer<br />
om medlemmet er berettiget <strong>til</strong> modtagelse af ydelsen.<br />
En betingelse for at forsikrede ledige kan modtage dagpenge er, at de står <strong>til</strong> rådighed<br />
for arbejdsmarkedet - herunder at de er aktivt arbejdssøgende samt kan og vil<br />
overtage arbejde med dags varsel.<br />
Ifm. bevilling af dagpenge for nyledige 7 skal a-kassen <strong>til</strong>lige foretage en vurdering<br />
af om årsagen <strong>til</strong> eventuelt arbejdsophør kan henføres <strong>til</strong> selvforskyldt ledighed, der<br />
primært omfatter situationer, hvor den ledige har opsagt sit arbejde uden gyldig<br />
grund eller er blevet afskediget af grunde, der primært skyldes medlemmet. I disse<br />
<strong>til</strong>fælde gives medlemmet en sanktion, dvs. en karantæneperiode, hvori den ledige<br />
ikke kan bevilliges dagpenge. I gentagelses<strong>til</strong>fælde (inden for en periode på 12 måneder)<br />
kan den ledige helt miste dagpengeretten. Dagpengeretten kan genoptjenes<br />
ved en given mængde beskæftigelse indenfor et nærmere afgrænset tidsrum.<br />
Ifm. bevilling af ydelse/dagpenge skal a-kassen <strong>til</strong>lige tage højde for, om AF har<br />
sendt en underretning <strong>til</strong> a-kassen mhp., at a-kassens vurdering af, om den ledige<br />
står <strong>til</strong> rådighed for arbejdsmarkedet. AF skal underrette den lediges a-kasse, såfremt<br />
den ledige:<br />
• ikke vil videregive formidlingsrelevante oplysninger<br />
• ikke vil indlægge sit CV i job- og CV-banken og ikke vil gøre oplysninger i job-<br />
og CV-banken <strong>til</strong>gængelige for AF/a-kasse<br />
• udebliver fra aktiviteter arrangeret af AF, hvor<strong>til</strong> den ledige er indkaldt personligt<br />
og skriftligt<br />
• har afmeldt sig selv eller AF har afmeldt den ledige<br />
• udebliver fra samtale hos AF, ikke er mødt hos arbejdsgiver eller har afvist formidlet<br />
arbejde<br />
• ikke vil medvirke <strong>til</strong> at få udarbejdet eller revideret en handlings- eller uddannelsesplan<br />
eller ikke overholder planen<br />
• såfremt der i øvrigt er tvivl om den lediges rådighed skal AF underrettet akassen<br />
herom.<br />
På baggrund af AF's underretninger skal a-kassen fortage en rådighedsvurdering af<br />
den ledige og sende en underretning <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> AF, om hvorvidt den ledige står <strong>til</strong><br />
rådighed for arbejdsmarkedet eller ej. Såfremt den ledige er selvforskyldt ledig efter<br />
ovenstående forhold indberettet af AF gives medlemmet en sanktion, dvs. en karantæneperiode,<br />
hvori den ledige ikke kan bevilliges dagpenge. I gentagelses<strong>til</strong>fælde<br />
(inden for en periode på 12 måneder) kan den ledige helt miste dagpengeretten.<br />
Dagpengeretten kan genoptjenes ved en given mængde beskæftigelse indenfor et<br />
nærmere afgrænset tidsrum.<br />
7<br />
Medlemmer som inden for de sidste 12 måneder inden ledighedens indtræden ikke har modtaget<br />
ydelser
s. 77/231<br />
A-kassernes rådighedsvurdering kan efter den nugældende lovgivning ikke overdrages<br />
<strong>til</strong> andre aktører.<br />
AF skal <strong>til</strong>lige underrette kommunen, såfremt arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere:<br />
• ikke vil videregive formidlingsrelevante oplysninger<br />
• ikke vil gøre oplysninger i job- og CV-banken <strong>til</strong>gængelige for AF<br />
• udebliver fra aktiviteter arrangeret af AF, hvor<strong>til</strong> den ledige er indkaldt personligt<br />
og skriftligt<br />
• har afmeldt sig selv eller AF har afmeldt den ledige<br />
• udebliver fra samtale hos AF, ikke er mødt hos arbejdsgiver eller har afvist formidlet<br />
arbejde<br />
Kommunen kan i disse situationer træffe afgørelse om, at personen<br />
skal <strong>til</strong>bagebetale den udbetalte kontanthjælp.<br />
4.5 De enkelte virksomhedsrettede opgaver<br />
I dette afsnit beskrives de virksomhedsrettede opgaver. Det vil sige, hvilke opgaver<br />
kommunerne, AF, a-kasserne amterne løser med hensyn <strong>til</strong> ordinær jobformidling,<br />
oprettelse af støttede jobs, information og vejledning samt analyse og arbejdsmarkedsovervågning,<br />
jf. figur 4.2.<br />
Ordinær jobformidling<br />
Den nye Job- og CV-bank "Jobnet.dk" har <strong>til</strong> formål at skabe gennemsigtighed i<br />
udbuddet af job og jobsøgningen. Med "Jobnet.dk" vil nye job og CV'er med de lediges<br />
kvalifikationer være let <strong>til</strong>gængelige for alle. Det betyder, at formidlingen kan<br />
ske lettere og direkte mellem arbejdssøgende og arbejdsgiver.<br />
Kommune<br />
Kommunerne har mulighed for, men ikke pligt <strong>til</strong> at varetage formidling <strong>til</strong> ordinære<br />
job <strong>til</strong> fx kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere.<br />
Kommunen kan vælge at indgå aftaler med andre aktører om at varetage formidlingsindsatsen.<br />
AF<br />
Det grundlæggende mål med AF's jobformidling er at skabe kontakt mellem en arbejdsgiver,<br />
der søger en ny medarbejder, og en arbejdssøgende, der ønsker et (nyt)<br />
job.<br />
AF's opgave består i at modtage jobordren fra virksomheden, indgå i dialog med<br />
virksomheden om mulighederne for at <strong>til</strong>godese alle ønsker samt udvælge egnede<br />
arbejdssøgende, som virksomheden kan afholde jobsamtale med, med henblik på<br />
besættelse af den ledige s<strong>til</strong>ling.
s. 78/231<br />
Ved job, der ser ud <strong>til</strong> at blive vanskelige at besætte med arbejdssøgende fra det<br />
umiddelbare nærområde eller hvis arbejdsgiveren ønsker et større rekrutteringsgrundlag,<br />
<strong>til</strong>byder AF at jobbet kan søges besat med arbejdssøgende fra et større<br />
geografisk område.<br />
AF kan desuden <strong>til</strong>byde arbejdsgiveren at annoncere jobbet via EURES. EURES<br />
står for EURopean Employment Services: EURES er et samarbejde imellem EUkomissionen,<br />
de europæiske arbejdsformidlinger, fagforbund og arbejdsgiverorganisationer.<br />
Over 500 EURES-vejledere hjælper arbejdssøgende og arbejdsgivere<br />
på tværs af landene.<br />
Inden AF henviser en arbejdssøgende <strong>til</strong> et job, afholder AF en samtale med personen.<br />
Ved samtalen vurderes det bl.a. om personen har de efterspurgte kvalifikationer.<br />
Formidlingen kan betragtes som en driftsopgave, der kan løses af andre aktører.<br />
Oprettelse af støttede jobs<br />
Kommune<br />
Kommunerne har pligt <strong>til</strong> at yde vederlagsfri virksomhedsservice over for private<br />
virksomheder, når servicen har <strong>til</strong> formål at fremme en aktiv indsats over for personer,<br />
som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.<br />
Indsatsen skal fremme beskæftigelsen af personer, der ikke kan opnå eller fastholde<br />
ansættelse på normale vilkår.<br />
Formålet med ordningen er at lette de private virksomheders administrative vanskeligheder<br />
i forbindelse med ansættelse af personer på særlige vilkår. Det kan fx ske<br />
ved at virksomhederne får én fast kontaktperson i kommunen.<br />
Kommunen kan vælge at indgå aftaler med andre aktører om at varetage denne<br />
formidlingsindsats.<br />
AF<br />
En del af de arbejdsmarkedspolitiske mål for AF er at medvirke <strong>til</strong> at forebygge og<br />
afhjælpe langtidsledighed.<br />
I forbindelse med virksomhedsbesøg indgår AF i dialog med virksomhederne med<br />
henblik på, at inddrage dem i opkvalificeringen af ledige. Det kan fx ske ved at<br />
virksomhederne opretter jobtræningspladser.<br />
AF's opgaver i forhold <strong>til</strong> oprettelse af støttede jobs kan betragtes som en driftsopgave,<br />
der kan løses af andre aktører.
Information & vejledning<br />
s. 79/231<br />
AF<br />
AF's serviceydelser overfor virksomhederne omfatter udover formidling virksomhedsbesøg,<br />
<strong>til</strong>rettelæggelse og udførelse af rotationsprojekter, der skal imødegå flaskehalse<br />
på arbejdsmarkedet og behandling af varslingssager ved større afskedigelser.<br />
Desuden <strong>til</strong>byder AF virksomhederne service i forbindelse med ansættelse, uddannelse<br />
og afskedigelse af medarbejdere.<br />
AF's opgaver i forhold <strong>til</strong> information & vejledning kan betragtes som en driftsopgave,<br />
der kan løses af andre aktører.<br />
Overvågningen af arbejdsmarkedet<br />
Imødegåelse af mangelsituationer på arbejdskraft<br />
AF-regionerne overvåger løbende udviklingen på det regionale arbejdsmarked.<br />
Kommunerne har ikke etableret <strong>til</strong>svarende overvågningsfunktioner.<br />
Hovedformålet med AF-regionernes overvågning er, at dokumentere og vurdere<br />
udviklingen på det regionale arbejdsmarked med henblik på at understøtte og <strong>til</strong>passe<br />
AF's arbejdsmarkedsindsats <strong>til</strong> situationen og den forventede udvikling på arbejdsmarkedet.<br />
Den løbende overvågning via arbejdsmarkedsredegørelserne samt ad hoc analyser<br />
af forhold på arbejdsmarkedet har i mange år udgjort hovedhjørnestenen i AF's<br />
overvågning af arbejdsmarkedet. De overordnede formål med analyserne og arbejdsmarkedsredegørelserne<br />
er, at:<br />
1. Skabe det arbejdsmarkedsmæssige grundlag for AF/de regionale arbejdsmarkedsråds<br />
(RAR) beslutninger og prioriteringer vedrørende den fremadrettede<br />
arbejdsmarkedspolitiske indsats og koordination i regionen.<br />
2. Virke som videnscenter om forholdene på arbejdsmarkedet og videregive informationen<br />
om den aktuelle situation og forventede fremtidige udvikling på det<br />
regionale arbejdsmarked <strong>til</strong>:<br />
• personalet i AF i relation <strong>til</strong> kundevendte kerneaktiviteter. En viden, der eksempelvis<br />
kan anvendes i personalets løbende kontakt med ledige ifm. uddannelses-<br />
og jobsøgningsvejledning, jobformidling, udarbejdelse af jobplaner mv.<br />
• beslutningstagere og aktører på det regionale arbejdsmarked som virksomheder,<br />
brancheorganisationer, kommuner, uddannelsesinstitutioner, a-kasser mv. En<br />
viden som eksempelvis kan anvendes af aktørerne ifm. rekrutterings-, personale-<br />
og uddannelsesplanlægning.<br />
3. Danne grundlag for Arbejdsmarkedsstyrelsens og Landsarbejdsrådets (LAR)<br />
samlede vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet i Danmark.
s. 80/231<br />
I den forstand har analyserne og redegørelserne et dobbelt formål, idet såvel regionale<br />
som landsdækkende behov for viden om udviklingen på arbejdsmarkedet <strong>til</strong>godeses<br />
via den regionale overvågning af arbejdsmarkedet. På den måde udgør<br />
overvågnings- og analyseaktiviteterne på lokalt, regionalt og centralt niveau ét<br />
sammenhængende landsdækkende system.<br />
AF's aktiviteter på området <strong>til</strong> imødegåelse af mangelsituationer på (bestemte typer<br />
af) arbejdskraft omfatter dels:<br />
• en løbende overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet<br />
• analyser af centrale elementer dele af arbejdsmarkedet<br />
• en konkret målrettet indsats over for områder med mangel på arbejdskraft (flaskehalsindsatsen).<br />
Løbende overvågning gennem kvartalsvise redegørelser om den aktuelle hhv.<br />
forventede udvikling på det regionale arbejdsmarked<br />
Hvert kvartal udarbejder alle AF-regioner en arbejdsmarkedsredegørelse om:<br />
• Udviklingen i arbejdsmarkedsbalancen i regionen herunder udviklingen i arbejdsstyrke,<br />
beskæftigelse og ledighed på kort sigt (ét kvartal frem) hhv. længere<br />
sigt (1 år frem). Forventningerne <strong>til</strong> udviklingen i beskæftigelsen opgøres på<br />
brancheniveau, mens forventningerne <strong>til</strong> udviklingen i ledigheden fordeles på akassegrupper,<br />
forsikringskategorier og centrale personkarakteristika som køn og<br />
aldersgrupper.<br />
• Aktuelle og potentielle flaskehalsområder samt eventuelle øvrige balanceproblemer<br />
i regionen. Aktuelle og potentielle flaskehalsområder på regionalt niveau<br />
identificeres på detaljeret fagniveau fordelt på sektorer - omfattende den offentlige<br />
og den private sektor (frems<strong>til</strong>ling, bygge- og anlæg samt servicesektoren).<br />
De regionale arbejdsmarkedsredegørelser samles og offentliggøres i landsdækkende<br />
kvartalsvise redegørelser, således at der haves en landsdækkende vurdering af udviklingen<br />
i ledighed, beskæftigelse og områder med mangel på arbejdskraft.<br />
Hovedhjørnestenen i overvågningsarbejdet er AF's løbende kontakt <strong>til</strong> virksomheder,<br />
brancheorganisationer, a-kasser, amter, kommuner, som er væsentlige kilder <strong>til</strong><br />
viden om udviklingen på arbejdsmarkedet. Regionerne har etableret "faste paneler"<br />
bestående af nøglevirksomheder som periodisk spørges om beskæftigelsesforventninger,<br />
uddannelsesbehov mv. Denne viden kombineres med AF's "systemviden"<br />
via de enkelte medarbejdergrupper, kendskabet <strong>til</strong> udviklingen i nye job mv. samt<br />
adgangen <strong>til</strong> andre statistiske oplysninger om arbejdsmarkedet.<br />
Analyser af centrale dele af arbejdsmarkedet<br />
AF-regionerne gennemfører løbende analyseaktiviteter <strong>til</strong> belysning af effekterne af<br />
den arbejdsmarkedspolitiske indsats samt elementer af central betydning for den arbejdsmarkedspolitiske<br />
situation - herunder regionale strukturanalyser vedr. fx jobåbninger<br />
og -lukninger, fag- og uddannelsesstrukturer, mobilitetsanalyser mv.<br />
Den konkrete indsats over for områder med mangel på arbejdskraft<br />
Til forebyggelse og afhjælpning af aktuelle og mulige flaskehalsproblemer, når der<br />
ifm. den løbende overvågning af arbejdsmarkedet konstateres eller vurderes at kun-
s. 81/231<br />
ne opstå flaskehalsproblemer, kan AF/RAR iværksætte en lang række forskellige<br />
typer af initiativer, der overordnet kan sammenfattes i følgende indsatsområder:<br />
1. Skærpet overvågning af et område fx gennem øget kontakt <strong>til</strong>:<br />
• virksomheder og andre aktører indenfor området <strong>til</strong> analyse/afdækning af virksomhedernes<br />
arbejdskraftbehov, udviklingstendenser mv.<br />
• ledige m.h.p. vejledning af ledige eller udsøgning af ledige med kvalifikationer<br />
indenfor det pågældende område. Dette kan være et element i en særlig formidlingsindsats<br />
af ledige <strong>til</strong> området.<br />
2. Fremme af den faglige mobilitet mod flaskehalsområdet fx gennem:<br />
• fremme af voksenlærlingeforløb på området<br />
• efteruddannelse/omskoling af ansatte<br />
• omskoling/opkvalificering af ledige (uddannelse/jobtræning)<br />
• kombinationer af efteruddannelse/omskoling af ansatte med opkvalificering af<br />
ledige (jobrotationsprojekter)<br />
3. Fremme af den geografiske mobilitet mod flaskehalsområder omfattende tværregional<br />
formidling og/eller fleksibilitetsfremmende ydelser.<br />
4. Påvirkning af virksomhedernes rekrutteringsmønstre efter arbejdskraft - herunder<br />
etablering af vikarkorps, rekrutteringsbanker mv. eller iværksættelse af særlige<br />
rekrutteringsinitiativer.<br />
AF's opgaver i forhold <strong>til</strong> analyse og overvågning af arbejdsmarkedet kan betragtes<br />
som en driftsopgave, der kan løses af andre aktører.<br />
4.6 Øvrige opgaver<br />
Den Europæiske Socialfond<br />
AMS og Amterne<br />
Danmark modtager årligt cirka en halv milliard kr. i socialfondsstøtte fra EU.<br />
Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) skal som den myndighed, der er ansvarlig for administrationen<br />
i Danmark, sørge for, at der bliver informeret om Den Europæiske<br />
Socialfond. Målet for AMS´ informationsindsats er at sikre, at de relevante organisationer,<br />
uddannelsesinstitutioner med videre ved, at der er mulighed for at søge<br />
midler, at der er viden om, hvad midlerne skal bruges <strong>til</strong> samt at udbrede resultaterne<br />
af indsatsen.<br />
Projektadministrationen for den centrale del af socialfonds midlerne ligger hos<br />
AMS.<br />
Udover de centrale midler er 75 pct. af socialfondsmidlerne regionale. Projektadministrationen<br />
for den regionale del er placeret hos de 13 amter, Bornsholms Regionskommune<br />
samt Københavns og Frederiksberg kommune.
s. 82/231<br />
De regionale projektadministrationer varetager sekretariatbetjening af de regionale<br />
Socialfondsudvalg (RSU), der godkender projekter. Desuden varetager projektadministrationerne<br />
løbende overvågning af projekternes gennemførelse. Projektadministrationerne<br />
har ansvaret for <strong>til</strong>syn, opfølgning og kontrol med projekternes gennemførelse<br />
og regnskabsaflæggelse, statusrapporter og evalueringsrapporter.<br />
Administrationen af socialfondsmidlerne kan betragtes som en driftsopgave, der<br />
kan løses af andre aktører, men <strong>til</strong>syn og kontrolopgaver i forbindelse med socialfondsmidlerne<br />
må betragtes som en myndighedsopgave, der ikke kan løses af andre<br />
aktører.<br />
Den regionale administration af Socialfonden kan ikke ses isoleret som en driftsopgave.<br />
Det strategiske arbejde, som amterne er ansvarlige for i forbindelse med udarbejdelse<br />
af handlingsplaner for Socialfondsmidler, Regionalfondsmidler og midler<br />
fra Landsbrugsfonden på tværs af programmer fra sektorministerierne, er et eksempel<br />
på en udviklingsopgave, som understøtter amternes egen regionale udviklingspolitik,<br />
hvorved der sikres sammenhæng mellem den regionale arbejdsmarkeds-,<br />
uddannelses- og erhvervspolitik.<br />
Sekretariatsfunktioner<br />
Kommune<br />
Kommunerne fungerer som sekretariat for de lokale koordinationsudvalg.<br />
AF<br />
AF fungerer som sekretariat for det regionale arbejdsmarkedsråd. Sekretariatsfunktioner<br />
er driftsopgaver, der kan løses af andre aktører.<br />
Kapitlet har gennemgået hvilke opgaver der i dag løses i det beskæftigelsespolitiske<br />
system. Endelig er forsøgt ops<strong>til</strong>let hvilke opgaver, der kan karakteriseres som henholdsvis<br />
drifts- og myndighedsopgaver.<br />
I det følgende kapitel gennemgås hvilke faktorer, der er centrale for at levere en faglig<br />
bæredygtig indsats.
5. Faglig bæredygtighed i beskæftigelsesindsatsen<br />
Indledning og sammenfatning<br />
s. 83/231<br />
Faglig bæredygtighed er afgørende for effekterne af den beskæftigelsespolitiske<br />
indsats.<br />
Faglig bæredygtighed i indsatsen og effekterne heraf har stor betydning for den enkelte,<br />
virksomheder og samfundet. Først og fremmest er det en kvalitet for den enkelte<br />
at kunne udnytte sine evner og yde en indsats på en arbejdsplads. For virksomheden<br />
er det væsentligt at indsatsen rettes mod at øge arbejdsudbuddet generelt,<br />
men også på kompetencesiden så specifikt, at flaskehalssituationer og afledte produktionstab<br />
kan undgås. Beskæftigelsesindsatsen skal således både sikre, at den enkeltes<br />
individuelle forudsætning og behov samt arbejdsmarkedets behov mødes.<br />
For hver gang faglig bæredygtighed resulterer i ovenstående er der en to-sidet gevinst<br />
på de offentlige budgetter. For det første vil der være en besparelse på udgifter<br />
<strong>til</strong> overførsler og for det andet vil indtægterne stige som følge af et øget skattegrundlag.<br />
Faglig bæredygtighed i beskæftigelsesindsatsen kan defineres som levering af relevante<br />
og borgernære <strong>til</strong>bud med gode effekter, høj kvalitet i indsatsen og en smidig<br />
og effektiv sagsbehandling.<br />
Hvis dette mål skal nås kræves et højt niveau af arbejdsmarkeds- og socialfaglige<br />
kompetencer blandt sagsbehandlere og jobkonsulenter og en effektiv organisation<br />
og ledelse.<br />
De ansatte skal besidde et bredt spektrum af faglige kompetencer: Identifikation af<br />
den enkeltes ressourcer og ønsker, inddragelse af metode og værktøjer <strong>til</strong> denne<br />
identifikation, brugerinddragelse, afgivelse af relevante målrettede, individuelt <strong>til</strong>passede<br />
<strong>til</strong>bud, kendskab <strong>til</strong> arbejdsmarkedssituationen, håndhævelse af ret- og<br />
pligt, kendskab <strong>til</strong> regelværket, samarbejde med andre aktører på markedet, udgiftsbevidsthed<br />
m.v.<br />
Forskellige undersøgelser af indsatsen i kommunerne peger gennemgående på, at<br />
større kommuner generelt har lettere end små kommuner ved at opbygge og vedligeholde<br />
en faglig bæredygtighed i den beskæftigelsesrettede indsats, om end de små<br />
kommuner på nogle områder har fordele i forhold <strong>til</strong> sikring af faglig bæredygtighed:<br />
• Større kommuner har i højere grad end mindre kommuner mulighed for at fremskaffe<br />
målrettede, individuelle <strong>til</strong>bud. Den benyttede <strong>til</strong>budsvifte på aktiveringsområdet<br />
er bredere i større end i mindre kommuner, ligesom uddannelsesviften<br />
er bredere og uddannelsesniveauet på revalideringsområdet er højere i<br />
større kommuner.<br />
• Specialisering på forvaltningsniveau og blandt sagsbehandlerne er mere udbredt<br />
i større end i mindre kommuner. Mindre kommuner har en mere helhedsorienteret<br />
<strong>til</strong>gang <strong>til</strong> indsatsen uden specialisering, hvilket s<strong>til</strong>ler større faglige krav <strong>til</strong><br />
den enkelte sagsbehandler.
s. 84/231<br />
• De mindre kommuner har mulighed for en mere smidig og fleksibel beslutningsstruktur,<br />
hvor indsatsen kan <strong>til</strong>passes de lokale forhold og den enkelte borger.<br />
Der er bedre mulighed for dialog om indsatsen mellem medarbejdere, ledelse<br />
og politikere.<br />
• De mindre kommuner har lettere ved at sikre nærhed <strong>til</strong> borgere og virksomheder<br />
og en højere grad af lokal forankrethed i indsatsen.<br />
• Større kommuner har i højere grad end mindre kommuner indført mål- og rammestyring,<br />
systematisk opfølgning på målene for aktiveringsindsatsen og evalueringer<br />
af effekterne af indsatsen.<br />
• Større kommuner har i lidt højere grad end mindre kommuner formuleret målsætninger<br />
og udarbejdet kvalitetsstandarder på sygedagpengeområdet.<br />
• Større kommuner anvender i højere grad end mindre kommuner en opdeling af<br />
kontanthjælpsmodtagere i forskellige målgrupper med henblik på bedre at kunne<br />
målrette og skræddersy indsatsen og for at opnå et bedre overblik og en mere<br />
systematisk sagsbehandling.<br />
• Større kommuner har prioriteret den lovbestemte virksomhedsservice overfor<br />
private virksomheder højere end de mindre kommuner, som <strong>til</strong> gengæld har et<br />
relativt stort antal personer ansat på særlige vilkår, herunder fleksjob i den private<br />
sektor.<br />
• Kommunal formidling <strong>til</strong> ordinære job er mere udbredt i større end i mindre<br />
kommuner.<br />
• Omgørelsesprocenten i ankesager er mindre i større end i mindre kommuner i<br />
forhold <strong>til</strong> både kontanthjælps- og aktiveringsområdet, revalideringsområdet og<br />
sygedagpengeområdet. Kvaliteten af afgørelserne på disse områder synes således<br />
at være højere i de større end i de mindre kommuner.<br />
• Andelen af kommuner, der har fastsat frister for, hvor lang tid, der må gå inden<br />
der skal være truffet en afgørelse i sociale sager, er højere i de større end i de<br />
mindre kommuner.<br />
• Større kommuner har i kraft af et større antal sager mulighed for at opbygge og<br />
vedligeholde en faglig bæredygtig indsats og sikre en højere grad af driftssikkerhed<br />
og effektivitet, mens mindre kommuner på nogle områder har for få sager<br />
<strong>til</strong> at kunne gøre dette.<br />
AF's centrale opgave er at medvirke <strong>til</strong> at sikre et velfungerende arbejdsmarked<br />
gennem en aktiv beskæftigelsesindsats, hvilket kræver en strukturel <strong>til</strong>gang <strong>til</strong> den<br />
beskæftigelsespolitiske indsats, og at der generelt opereres i større arbejdskraftsoplande<br />
fremfor i afgrænsede lokalområder:<br />
• For at AF-regionerne kan levere en faglig bæredygtig indsats i henhold <strong>til</strong> at sikre<br />
et velfungerende arbejdsmarked, må regionerne have adgang <strong>til</strong> mange jobåbninger,<br />
etablere systematisk kontakt <strong>til</strong> virksomhederne og løbende overvåge<br />
situationen på arbejdsmarkedet med henblik på at kunne imødegå mangelproblemer<br />
m.v.<br />
• En faglig bæredygtig indsats fordrer således, at der løbende gennemføres analyser<br />
og overvågning af arbejdsmarkedssituationen, og at disse vurderinger sammen<br />
med de øvrige mål og prioriteringer anvendes af frontpersonalet i den konkrete<br />
indsats. Tilvejebringelse af <strong>til</strong>bud, kvalificering og visitation skal målrettes<br />
mod de kvalifikationsområder, hvor virksomheder på kort og længere sigt<br />
mangler arbejdskraft.
s. 85/231<br />
• Samlet set bidrager de størrelsesmæssige rammebetingelser, den centrale indflydelse<br />
på indsatsen og den løbende understøtning af en faglig bæredygtig indsats i<br />
AF <strong>til</strong> at sikre en relativ homogen og ensartet service, kvalitet og effekt af indsatsen.<br />
• De nuværende AF-regioners størrelse kan dog på en række mindre indsatsområder<br />
være en barriere for at løse en række beskæftigelsespolitiske opgaver fuldt<br />
fagligt bæredygtigt. Der kan således være behov for en yderligere specialisering<br />
af indsatsen på en række afgrænsede områder.<br />
I det følgende belyses først de krav der generelt s<strong>til</strong>les <strong>til</strong> de ansattes arbejdsmarkeds-<br />
og socialfaglige kompetencer i AF og kommunerne samt de rammebetingelser<br />
sagsbehandlere/jobkonsulenter er underlagt (afsnit 5.1.). Dernæst belyses den<br />
faglige bæredygtighed i kommunerne på områder, hvor det er muligt at ops<strong>til</strong>le indikatorer/er<br />
gennemført undersøgelser, der belyser i hvilket omfang, der er sammenhæng<br />
mellem forvaltningsenhedernes størrelse og enhedens faglige bæredygtighed<br />
(afsnit 5.2.). Afslutningsvis diskuteres faglig bæredygtighed i AF og mulighederne<br />
for specialisering af indsatsen (afsnit 5.3.).<br />
5.1 Bestemmelse af faglig bæredygtighed på beskæftigelsesområdet<br />
Beskæftigelsesindsatsen kræver betydelig faglig kompetence, både med hensyn <strong>til</strong><br />
de borger- og virksomhedsrettede opgaver samt de opgaver, som knytter sig <strong>til</strong> <strong>til</strong>rettelæggelse,<br />
prioritering, styring og opfølgning af indsatsen.<br />
De ansatte i det beskæftigelsespolitiske system er den vigtigste råvare i opgaveløsningen<br />
på beskæftigelsesområdet, hvilket gør de ansattes faglighed <strong>til</strong> en afgørende<br />
faktor for en effektiv løsning af de offentlige opgaver på beskæftigelsesområdet.<br />
Dette gælder de ansatte, der har den daglige og direkte kontakt med borgere og<br />
virksomheder. Det vil primært sige "ansatte i frontlinien", der informerer og vejleder,<br />
som visiterer og som skal give målrettede, individuelle <strong>til</strong>passede <strong>til</strong>bud, som<br />
formidler <strong>til</strong> job eller henviser virksomhederne arbejdskraft og som foretager den<br />
løbende opfølgning på personer, der har vanskeligt ved at klare sig selv/vende <strong>til</strong>bage<br />
på arbejdsmarkedet.<br />
Herudover er der ligeledes store krav <strong>til</strong> de ansatte i en række af stabsfunktioner, der<br />
understøtter den daglige drift, udstikker rammer og prioriteringer for indsatsen og<br />
som fremskaffer og viderebringer viden <strong>til</strong> bl.a. sagsbehandlere, job- og erhvervskonsulenter<br />
om forholdene og udviklingen på arbejdsmarkedet mv.<br />
Faglig bæredygtighed og effektivitet i beskæftigelsesindsatsen er således betinget<br />
af, at indsatsen prioriteres og <strong>til</strong>rettelægges ud fra dokumenteret viden om arbejdsmarkedssituationen,<br />
målgruppeprofiler, <strong>til</strong>budsformer og resultater/effekter af den<br />
hidtidige indsats m.v. Der er således både i AF og kommuner en række opgaver<br />
knyttet <strong>til</strong> planlægning, styring og opfølgning af indsatsen, som er helt afgørende<br />
for at frontpersonalet kan skabe gode resultater i samspillet med borgere og virksomheder,<br />
jf. figur 5.1.
Figur 5.1. Faglig bæredygtighed i beskæftigelsesindsatsen<br />
Borgernes behov,<br />
ønsker og<br />
forudsætninger/<br />
ressourcer<br />
Virksomhedernes og<br />
arbejdsmarkedets behov<br />
Planlægning, styring og opfølgning<br />
•Overvågning og analyse af arbejsmarkedssituationen.<br />
Identifikation af relevante målgrupper<br />
•Prioritering og dimensionering af indsatsen, herunder<br />
vurdering af specialiseringsbehov<br />
•Udvikling af redskaber <strong>til</strong> brug for <strong>til</strong>rettelæggelse,<br />
gennemførelse og styring af indsatsen<br />
•Opfølgning på indsatsen med fokus på resultater og effekter<br />
Sagsbehandleres/jobkonsulenters rammebetingelser:<br />
1. Lovgivningens krav og muligheder<br />
2. Handlemuligheder ne på og viden om arbejdsmarkedet samt<br />
mulighederne for at fremskaffe <strong>til</strong>bud lokalt/regionalt<br />
3. Muligheder for at hente viden og støtte fra specialister<br />
4. Samarbejde med andre<br />
5. Økonomiske rammer for indsatsen<br />
6. Faglig og forvaltningsmæssig organisering og ledelse<br />
7. Lokale politiske målsætninger og prioriteringer<br />
8. Metoder og værktøjskasse/<strong>til</strong>bud<br />
Sagsbehandlernes/jobkonsulentens<br />
uddannelse og kompetencer<br />
Proces:<br />
Service, indflydelse og retssikkerhed for borgeren<br />
s. 86/231<br />
Eksterne rammebetingelser med<br />
betydning for resultat - fx konjunkturer<br />
Løsning/resultat<br />
for borgeren:<br />
Job på ordinære eller<br />
særlige vilkår<br />
Øget livskvalitet<br />
Førtidspension<br />
Løsning/resultat<br />
for virksomheden:<br />
Opfyldelse af behov<br />
for arbejdskraft<br />
Opgaverne på beskæftigelsesområdet er kendetegnet ved krav om en individuel<br />
målrettet indsats af høj kvalitet i forhold <strong>til</strong> den enkelte borger og virksomhed, af en<br />
kompleks lovgivning med rettigheder og pligter for den enkelte samt fokus på retssikkerhed<br />
og borgerindflydelse.<br />
Faglig bæredygtighed i beskæftigelsesindsatsen kan defineres som levering af relevante<br />
og borgernære <strong>til</strong>bud, høj kvalitet i indsatsen og en smidig og effektiv sagsbehandling.<br />
Hvis dette mål skal nås kræves et højt niveau af arbejdsmarkeds- og socialfaglige<br />
kompetencer blandt sagsbehandlere og jobkonsulenter og en effektiv organisation.<br />
Faglig bæredygtighed i arbejdsmarkedsindsatsen kan ses som resultatet af de rammebetingelser<br />
sagsbehandlere/jobkonsulenter generelt er underlagt i deres virke og<br />
de arbejdsmarkeds- og socialfaglige kompetencer sagsbehandlere og jobkonsulenter<br />
besidder. Faglige bæredygtige løsninger må desuden ses som resultatet af en <strong>til</strong>-
s. 87/231<br />
fredss<strong>til</strong>lende proces for borgeren og virksomheden med hensyn <strong>til</strong> service, indflydelse<br />
og retssikkerhed, jf. figur 5.1.<br />
En effektiv beskæftigelsespolitik afhænger af, om der tidligt og kontinuerligt kan<br />
skabes det bedst mulige overblik over borgernes ressourcer, barrierer og arbejdsevne<br />
med henblik på at få borgeren i job.<br />
Visitationen er afgørende for <strong>til</strong>rettelæggelsen af en målrettet og efficient indsats,<br />
der skal kunne spænde over en indsats over for både den stærke ledige, der "blot"<br />
mangler et job og eventuelt endog selv er i stand <strong>til</strong> at finde dette job uden støtte fra<br />
det beskæftigelsespolitiske system, og over <strong>til</strong> ledige, hvis arbejdsevne er truet eller<br />
svækket.<br />
Visitationen skal - uden at virke klientgørende - være så grundig og præcis, at den<br />
korteste og mindst omkostningsfulde vej <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> arbejdsmarkedet kan udpeges og<br />
eventuelle barrierer på denne vej findes.<br />
For at kunne vurdere og udvikle borgerens ressourcer skal sagsbehandleren/jobkonsulenten<br />
i både visitationssituationen og i den løbende opfølgning på<br />
borgernes situation have kendskab <strong>til</strong> borgerens ressourcer samt hvilke krav der s<strong>til</strong>les<br />
<strong>til</strong> borgeren på arbejdsmarkedet.<br />
Sagsbehandleren/jobkonsulenten skal (i samarbejde med borgeren) anvende sine<br />
(social)faglige kompetencer i forhold <strong>til</strong> vurdering og udvikling af borgerens ressourcer<br />
så vidt muligt baseret på systematisk og dokumenteret grundlag. Vurderingerne<br />
s<strong>til</strong>ler - udover kravet om detaljeret viden om den enkelte borgers arbejds-,<br />
uddannelses- og helbredsmæssige forhold og ressourcer i øvrigt herunder sociale<br />
færdigheder og kompetencer - krav <strong>til</strong> sagsbehandlerens faglige viden på en række<br />
områder, jf. boks 5.1.<br />
Matchet mellem borgerens ressourcer og konkrete jobfunktioner kan ske ved at udvikle<br />
borgerens ressourcer og/eller ved at <strong>til</strong>passe jobbet <strong>til</strong> borgerens ressourcer.<br />
Matchet mellem borgerens ressourcer og konkrete jobfunktioner forudsætter, at<br />
sagsbehandleren har kendskab <strong>til</strong> jobfunktioner, kompetencekrav og beskæftigelsesmuligheder<br />
på arbejdsmarkedet, jf. boks 5.1.<br />
For at kunne vurdere og udvikle borgerens ressourcer vil sagsbehandleren/jobkonsulenten<br />
i de fleste sager have behov for at indgå i samspil med en række<br />
andre aktører på markedet/samarbejdspartnere. Samarbejdet skal dels bidrage <strong>til</strong> at<br />
afklare, fastholde eller udvikle borgerens ressourcer, dels bidrage med oplysninger,<br />
der indgår i grundlaget for afgørelser vedrørende borgerens ressourcer mv. Sagsbehandleren/jobkonsulenten<br />
har ansvaret for at formidle og styre samspillet med en<br />
lang række aktørerne, jf. boks 5.1.
s. 88/231<br />
Boks 5.1. Krav <strong>til</strong> sagsbehandler/jobkonsulent ifm. afdækning og udvikling af<br />
borgerens ressourcer<br />
Krav <strong>til</strong> sagsbehandlerens faglige<br />
viden:<br />
• sociale forhold, herunder sociale<br />
problemers fremtrædelsesformer<br />
og løsningsmuligheder<br />
• organisationer, kulturer og processer<br />
• kommunikation, dialog med og<br />
udvikling af mennesker<br />
• psykologiske forhold<br />
• lovgivning, herunder forvaltningsret<br />
og retsikkerhedsloven<br />
samt sagsbehandling og myndighedsudøvelse<br />
Krav <strong>til</strong> sagsbehandlerens viden<br />
om arbejdsmarkedet<br />
• Hvilke kompetencer, der generelt<br />
efterspørges på arbejdsmarkedet<br />
• Hvilke faglige kvalifikationer, der<br />
kræves i bestemte job<br />
• Hvilke virksomheder ligger i regionen/lokalområdet,<br />
hvad produceres,<br />
hvilke jobfunktioner.<br />
• Virksomhedernes fremtidige<br />
medarbejderbehov samt hvilke<br />
kompetencer der vil blive efterspurgt<br />
• Hvor på markedet, der er hyppige<br />
jobåbninger, og hvor der<br />
er/forventes at opstå mangel på<br />
arbejdskraft<br />
Andre aktører som sagsbehandleren skal indgå i et samspil med i forbindelse<br />
med afdækning og udvikling af borgerens ressourcer<br />
• Arbejdsmarkedsaktører: Regionale arbejdsmarkedsråd, lokale koordinationsudvalg,<br />
virksomheder, faglige organisationer, AF, A-kasser, kommuner,<br />
jobkonsulenter mv.<br />
• Udviklingsforanstaltninger: Uddannelsesinstitutioner, virksomheder vedr.<br />
job eller aktivering, aktiveringsprojekter, forrevalidering, virksomhedsrevalidering,<br />
revalideringsinstitutioner m.fl.<br />
• Konsulenter: Fagkonsulenter, lægekonsulenter, handicapkonsulenter mv.<br />
• Behandlings<strong>til</strong>bud: Praktiserende læger, speciallæger, hospitaler, fysioterapeuter,<br />
psykologer, behandlingsinstitutioner.<br />
Beskæftigelsesindsatsen kræver således betydelige faglige kompetencer, herunder<br />
særligt i visitationssituationen og den løbende opfølgning, omfattende: Identifikation<br />
af den enkeltes ressourcer og ønsker, inddragelse af metode og værktøjer <strong>til</strong> denne<br />
identifikation, brugerinddragelse, afgivelse af relevante målrettede, individuelt<br />
<strong>til</strong>passede <strong>til</strong>bud, kendskab <strong>til</strong> arbejdsmarkedssituationen, håndhævelse af ret- og<br />
pligt, kendskab <strong>til</strong> regelværket, samarbejde med andre aktører på markedet,<br />
udgiftsbevidsthed mv 8 .<br />
8 Sagsbehandlingsforløbet i kommunerne ift. visitation, opfølgning mv. er beskrevet i bilag 5.1. Lovgivningens<br />
krav <strong>til</strong> sagsbehandlerne fagligt som processuelt er belyst med eksempler.
s. 89/231<br />
5.2 Faglig bæredygtighed i kommunerne – aspekter af sammenhængen<br />
mellem faglig bæredygtighed og forvaltningsenhedernes<br />
størrelse<br />
Det er vanskeligt direkte at måle betydningen af de beskæftigelsespolitiske enheders<br />
størrelse for systemets faglig bæredygtighed ift. at sikre en effektiv beskæftigelsespolitisk<br />
indsats.<br />
Forskellige undersøgelser gennemført i kommunerne, hvor kommunernes størrelse 9<br />
er inddraget som forklarende variabel, indikerer imidlertid på en række områder en<br />
vis sammenhæng mellem enhedens størrelse og enhedens faglige bæredygtighed, jf.<br />
tabel 5.1. På flere områder synes der således at være en tendens <strong>til</strong>, at større kommuner<br />
har lettere end små kommuner ved at opbygge og vedligeholde en faglig bæredygtighed<br />
i den beskæftigelsespolitiske indsats. Der er dog ikke tale om noget entydigt<br />
billede, og på nogle områder har de mindre kommuner fordele i forhold <strong>til</strong><br />
sikring af faglig bæredygtighed.<br />
I det følgende gennemgås de forskellige aspekter af faglig bæredygtighed, hvor det<br />
har været muligt at belyse sammenhængen mellem enhedens størrelse og enhedens<br />
faglige bæredygtighed. Det skal understreges, at der ikke er tale om en samlet beskrivelse<br />
af alle elementer i en faglig bæredygtig beskæftigelsesindsats, men af enkeltstående<br />
aspekter af sammenhængen mellem faglig bæredygtighed og kommunestørrelse.<br />
9 Der er hovedsageligt anvendt en opdeling af kommunerne efter antal indbyggere i alderen 16-66 år,<br />
jf. bilag 3.1. I enkelte <strong>til</strong>fælde er der dog også anvendt en opdeling efter geokoder. De anvendte undersøgelser<br />
opdeler typisk kommunerne i tre grupper efter antallet af indbyggere: små kommuner <<br />
10.000 , mellemstore kommuner 10-25.000 og store kommuner > 25.000.
s. 90/231<br />
Tabel 5.1. Aspekter af faglige bæredygtighed og kommunestørrelsens tendentielle<br />
betydning for den faglige bæredygtighed i indsatsen<br />
Aspekter af faglig bæredygtighed Kommunestørrelsens relative betydning<br />
Rammer for indsatsen/sagsbehandlingen<br />
Mulighederne for at fremskaffe målrettede<br />
individuelle <strong>til</strong>bud<br />
Nærhed og kendskab <strong>til</strong> lokale virksomheder<br />
Faglig forvaltningsmæssig organisering<br />
Smidige og enkle beslutningsstrukturer samt<br />
mulighed for samarbejde internt i organisationen<br />
Mulighederne for specialisering og bearbejdning<br />
af lovgivning, forskrifter mv.<br />
Mål og rammestyring af aktiveringsindsatsen<br />
Anvendelse af målgrupper i aktiveringsindsatsen<br />
Målsætninger og kvalitetsstandarder på sygedagpengeområdet<br />
Større kommuner har lettere ved at fremskaffe<br />
målrettede, individuelle <strong>til</strong>bud og benytter en bredere<br />
<strong>til</strong>budsvifte i indsatsen<br />
Mindre kommuner har lettere ved at sikre nærhed<br />
<strong>til</strong> borgere og virksomheder samt lokal forankrethed<br />
i indsatsen<br />
Mindre kommuner har lettere ved at sikre en<br />
smidig og fleksibel beslutningsstruktur samt dialog<br />
mellem medarbejdere, ledelse og politikere<br />
om indsatsen<br />
Større kommuner har bedre muligheder for specialisering<br />
på sagsbehandler- og forvaltningsniveau<br />
Større kommuner har større behov for og anvender<br />
i hørjere grad mål- og rammestyring samt evalueringer<br />
af effekter af indsatsen<br />
Større kommuner har større behov for og anvender<br />
i højere grad opdeling af kontanthjælpsmodtagere<br />
i målgrupper for bedre at kunne målrette indsatsen<br />
Større kommuner har i lidt højere grad formuleret<br />
målsætninger og udarbejdet kvalitetstandarder på<br />
sygedagpengeområdet<br />
Tilbud <strong>til</strong> virksomheder og borgere<br />
Service <strong>til</strong> private virksomheder Større kommuner har prioriteret den lovbestemte<br />
virksomhedsservice overfor private virksomheder<br />
i forbindelse med det rummelige arbejdsmarked<br />
Ansættelser på særlige vilkår i private virksomheder<br />
Mulighed for at blive formidlet <strong>til</strong> ordinært<br />
job af kommunen<br />
Kvalitet af kommunernes sagsbehandling<br />
Omgørelsesprocent - andel sager der omgøres<br />
ift. det samlede antal sager<br />
Andel kommuner, der har fastsat afgørelsesfrister<br />
på revaliderings- og fleksjobområdet<br />
Driftssikkerhed i sagsbehandlingen<br />
lidt højere<br />
Mindre kommuner har et relativt stort antal personer<br />
ansat på særlige vilkår, herunder fleksjob, i<br />
den private sektor<br />
Kommunal formidling <strong>til</strong> ordinære job er lidt mere<br />
udbredt i større kommuner<br />
Omgørelsesprocenten i ankesager på beskæftigelsesområdet<br />
er relativt mindre i større kommuner<br />
Større kommuner har i højere grad fastsat frister<br />
for, hvor lang tid der må gå inden der skal være<br />
truffet en afgørelse i sociale sager<br />
Større kommuner har i kraft af et større antal sager<br />
lettere ved at sikre en højere grad af driftssikkerhed<br />
og effektivitet
5.2.1 Rammer for indsatsen<br />
Sagsbehandlerens muligheder for at fremskaffe relevante <strong>til</strong>bud<br />
s. 91/231<br />
Den enkelte sagsbehandlers handlemuligheder for at give den enkelte borger målrettede<br />
og det ønskede <strong>til</strong>bud i indsatsen afhænger af den lokale erhvervsstruktur og<br />
det lokale arbejdsmarked og de jobfunktioner, der findes her. Hvis der er <strong>til</strong>bud, der<br />
i omfang og indhold matcher behovet, er der gode handlemuligheder, hvilket vil bidrage<br />
<strong>til</strong> den faglige bæredygtighed og forbedre kvaliteten af <strong>til</strong>buddet.<br />
I små landkommuner kan der være tale om en snæver erhvervsstruktur, der kun indeholder<br />
få forskellige arbejdsfunktioner. Dette kan gøre det vanskeligt at henvise<br />
<strong>til</strong> andre relevante steder for arbejdsprøvning eller aktivering for personer, der er<br />
sygemeldt eller har fået arbejdsskader netop fra denne type arbejde eller virksomhed.<br />
For mindre kommuner kan det være nødvendigt at skaffe <strong>til</strong>bud i andre kommuner,<br />
men det vil ofte være væsentligt dyrere og indebære en mere besværlig proces,<br />
idet det oftest ligger uden for sagsbehandlerens kompetence og derfor skal gennem<br />
flere kanaler i kommunen.<br />
Ifølge en undersøgelse af faglig bæredygtighed i det sociale arbejde i kommunerne<br />
er de kommunale <strong>til</strong>bud ofte omfattende og <strong>til</strong>strækkelige i store kommuner. 10 I små<br />
kommuner er der derimod ofte kun et eller ingen kommunale projekter og sagsbehandlernes<br />
handlerum er derfor mere begrænset. En lille kommune kan ikke gennem<br />
et enkelt kommunalt aktiveringsprojekt have relevante <strong>til</strong>bud <strong>til</strong> alle grupper<br />
med forskelligartede problemer og behov.<br />
I aktiveringen af kontanthjælpsmodtagere benytter små kommuner færre forskellige<br />
typer af foranstaltninger end større kommuner, jf. figur 5.3.<br />
Figur 5.3. Antal benyttede typer aktivering<br />
pr. kommune 2001. Kommunestørrelse.<br />
7<br />
6<br />
5<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
0-4.999<br />
3,5<br />
5-9.999<br />
3,9<br />
10-19.999<br />
4,3<br />
20-29.999<br />
5,3<br />
30-49.999<br />
Kilde: Danmarks Statistik<br />
5,5 5,5<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
6,5<br />
i alt<br />
4,1<br />
7<br />
6<br />
5<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
Der er således en klar sammenhæng mellem kommunestørrelse og omfanget af forskellige<br />
typer aktiverings<strong>til</strong>bud 11 .<br />
10 Frank Esben og Kjeld Høgsbro, Faglig bæredygtighed i det sociale arbejde i små kommuner, AKFrapport,<br />
oktober 2001. Der er tale om en kvalitativ undersøgelse i 6 små kommuner (5-10.000 indbyggere)<br />
og 2 mellemstore kommuner (1 med 20-30.000 og 1 med 40-50.000 indbyggere).<br />
11 I aktivering af kontanthjælpsmodtagere opereres med syv forskellige foranstaltningstyper. Alle<br />
kommuner benytter individuel jobtræning og langt de fleste kommuner benytter jobtræning med løn<strong>til</strong>skud<br />
og særligt <strong>til</strong>rettelagte uddannelsesaktiviteter. Kun få kommuner benytter kortvarige vejlednings-<br />
og introduktionsprogrammer hhv. voksen- og efteruddannelse.
s. 92/231<br />
Kommunen skal efter lov om aktiv socialpolitik så vidt muligt give kontanthjælpsmodtagere<br />
flere aktiverings<strong>til</strong>bud at vælge i mellem. De store kommuner giver i højere<br />
grad end de små kommuner kontanthjælpsmodtagere flere aktiverings<strong>til</strong>bud at<br />
vælge imellem, hvilket hænger sammen med at de store kommuner har større kapacitet<br />
<strong>til</strong> at have en bred vifte af aktiverings<strong>til</strong>bud, jf. figur 5.4.<br />
Figur 5.4. Kommuner fordelt efter i hvilket<br />
omfang kontanthjælpsmodtagere får flere<br />
<strong>til</strong>bud at vælge mellem, 2000. Kommunestørrelse.<br />
Procent<br />
100%<br />
90%<br />
80%<br />
70%<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
0%<br />
Kilde: SFI<br />
små mellemstore store alle<br />
Procent<br />
stort set altid ofte ind imellem sjældent aldrig<br />
100%<br />
90%<br />
80%<br />
70%<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
0%<br />
Figur 5.5. Kommuner fordelt om der er<br />
udviklet nye <strong>til</strong>bud <strong>til</strong> kontanthjælpsmodtagere<br />
med store problemer ud over<br />
ledighed, 2000. Kommunestørrelse<br />
De store kommuner har endvidere i højere grad udviklet nye <strong>til</strong>bud målrettet gruppen<br />
af kontanthjælpsmodtagere med store problemer ud over ledighed og for hvem<br />
der ikke er et aktuelt arbejdsmarkedsperspektiv, jf. figur 5.5. 12<br />
Målgruppen for revalidering er primært modtagere af kontanthjælp med sociale og<br />
helbredsmæssige problemer ud over ledighed og længerevarende modtagere af sygedagpenge.<br />
Antallet af helårsmodtagere af revalidering pr. 100 ikke-AF-<strong>til</strong>meldte<br />
passive helårsmodtagere af kontanthjælp og modtagere af sygedagpenge over 8<br />
uger er størst i kommunerne med under 30.000 indbyggere og i de største kommuner<br />
med over 100.000 indbyggere i alderen 16-66 år. Der er således ikke nogen generel<br />
sammenhæng mellem kommunestørrelse og omfanget af revalidering, jf. figur<br />
5.7.<br />
Der er i princippet ingen begrænsninger i de typer af uddannelser, som kan indgå i<br />
revalideringsforløb. Det afgørende er, at uddannelsen har et erhvervsmæssigt sigte<br />
for revalidenden, og derfor kan indgå i en erhvervsplan.<br />
I de mindre kommuner er andelen af revalidender i erhvervsfaglige uddannelser relativ<br />
høj, mens andelen i bachelor og lange videregående uddannelser er meget lille.<br />
jf. figur 5.6. I de store kommuner er andelen af revalidender i erhvervsfaglige uddannelser<br />
omvendt relativ lille, mens en stor andel er i bachelor og lange videregående<br />
uddannelser.<br />
Der er således en vis sammenhæng mellem kommunestørrelse og revalidendernes<br />
uddannelsesniveau og breden af uddannelsesviften, hvilket sandsynligvis hænger<br />
12 SFI, Kommunernes aktiverings- og revalideringsindsats, spørgeskemaundersøgelse blandt landets<br />
kommuner, Arbejdspapir december 2000. Små kommuner har mindre end 10.000 indbyggere, mellemstore<br />
har 10-25.000 indbyggere og store kommuner har over 25.000 indbyggere.<br />
Procent<br />
100%<br />
90%<br />
80%<br />
70%<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
0%<br />
små mellemstore store alle<br />
en del nye nogle enkelte nye<br />
stort set ikke afviklet særlige <strong>til</strong>bud<br />
Procent<br />
100%<br />
90%<br />
80%<br />
70%<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
0%
s. 93/231<br />
sammen med de længerevarende uddannelsers placering i de større byer og efterspørgslen<br />
efter højt kvalificeret arbejdskraft.<br />
Figur 5.6. Revalidender i uddannelse<br />
med revalideringsydelse fordelt på uddannelsestyper<br />
2000. Kommunestørrelse.<br />
100%<br />
80%<br />
60%<br />
40%<br />
20%<br />
0%<br />
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet<br />
Mulighederne for at rekruttere og fastholde personale<br />
Rekrutteringssituationen for den offentlige sektor har generelt været vanskelig over<br />
en årrække, og denne udvikling må forventes at fortsætte fremover. Det skyldes<br />
navnlig, at andelen af ældre medarbejdere i udgangspunktet er højere i den offentlige<br />
sektor end i den private. Det betyder, at en stor del af de kommunalt ansatte i det<br />
kommende år vil trække sig <strong>til</strong>bage fra arbejdsmarkedets, samtidig med at de ungdomsårgange,<br />
der træder ind på arbejdsmarkedet er små. 13<br />
De små kommuner kan have særlige rekrutteringsproblemer, fordi de ikke kan <strong>til</strong>byde<br />
de samme karrieremuligheder som de større kommuner. Noget lignende gælder<br />
for mulighederne for intern efteruddannelse og kurser. De små kommuner er<br />
mere sårbare over for sygdom eller udskiftning i personalet. I de større kommuner<br />
er der bedre mulighed for, at sagsbehandlerne primært har sagsområder og klienttyper,<br />
som de har viden om 14 .<br />
5.2.2 Faglig og forvaltningsmæssig organisering<br />
Beslutningsstrukturer<br />
Flere af de små kommuner har ifølge en undersøgelse af faglig bæredygtighed i det<br />
sociale arbejde i små kommuner 15 en meget smidig beslutningsstruktur i forhold <strong>til</strong><br />
<strong>til</strong>pasning af indsatsen <strong>til</strong> de lokale forhold. Der er et direkte og tæt samarbejde mellem<br />
ledelse, sagsbehandlere og politikere i udvikling af indsatsen.<br />
13 KL, Finansministeriet m.fl. Udfordringer og muligheder - den kommunale økonomi frem mod<br />
2002, maj 2002, Rekruttering og service, januar 2002 samt KL: Kampen om arbejdskraften, 1998<br />
14 Ebsen og Høgsbro, 2001, Faglig bæredygtighed i det sociale arbejde, FOKUS-nyt, marts 2002<br />
15 Esben og Høgsbro, 2001<br />
0-4.999<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
i alt<br />
Grund/gym Faglig gr Faglig hv KVU<br />
MVU BA LVU<br />
100%<br />
80%<br />
60%<br />
40%<br />
20%<br />
0%<br />
Figur 5.7. Antal helårsmodtagere af revalidering<br />
pr. 100 ikke AF-<strong>til</strong>meldte passive<br />
helårsmodtagere af kontanthjælp og<br />
modtagere af sygedagpenge over 8 uger<br />
pr. kommune 2001. Kommunestørrelse.<br />
40<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
30<br />
34<br />
31<br />
35<br />
26<br />
23<br />
34<br />
0-4.999<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
i alt<br />
32<br />
40<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0
s. 94/231<br />
I de små kommuner havde sagsbehandlerne ofte en stor beslutningskompetence og<br />
et indgående kendskab <strong>til</strong> klienterne. I de små kommuner er der eksempler på en tæt<br />
dialog mellem udvalgsformænd og sagsbehandlere. De mindre kommuner kan bedre<br />
<strong>til</strong>passe deres løsninger <strong>til</strong> borgerens særlige behov. Der er bedre mulighed for, at<br />
socialudvalgsformanden og andre politikere samt socialchefen er i direkte kontakt<br />
med klienterne og borgerne.<br />
I de små kommuner med få ansatte er der bedre mulighed for samarbejde på tværs<br />
inden for kommunen. Det kan være lettere at drøfte sager og holde møder mellem<br />
jobkonsulenter, sagsbehandlere inden for dagpengeopfølgning, pension og komplekse<br />
kontanthjælpssager.<br />
De små kommuner kan endvidere have en fordel i kraft af nærhed og kendskab <strong>til</strong><br />
den lokale kultur, f.eks. i form af en mere direkte kontakt <strong>til</strong> de lokale virksomheder<br />
og større kendskab <strong>til</strong> normerne i lokalsamfundet. Det tættere kendskab <strong>til</strong> og bedre<br />
overblik over virksomhederne i lokalområdet i de mindre kommuner kan f.eks. have<br />
betydning i forbindelse med samarbejdet omkring opfølgningen i sygedagpengesager<br />
16 og i forhold <strong>til</strong> oprettelse af job på særlige vilkår (jf. afsnit 5.2.3.)<br />
Mulighederne for specialisering<br />
En faglig bæredygtig beskæftigelsesindsats kræver en vis grad af specialisering eller<br />
mulighed for at indhente specialiseret viden og støtte fra faglige eksperter, når der<br />
er behov for det. En specialisering af beskæftigelsesindsatsen kan være nødvendig,<br />
men samtidig er det vigtigt at fastholde en helhedsorienteret <strong>til</strong>gang i indsatsen. I en<br />
faglig bæredygtig indsats er det afgørende at sikre en hensigtmæssig balance mellem<br />
specialisering og helhedsorientering.<br />
Den komplicerede lovgivning, de stigende krav <strong>til</strong> indsatsen og den individuel målretning<br />
s<strong>til</strong>ler krav <strong>til</strong> den faglige ekspertise, som den lille kommune har svært ved<br />
at leve op <strong>til</strong>. Det kan nødvendiggøre en specialisering selv i en lille kommune,<br />
hvilket betyder, at det er få eller kun en enkelt sagsbehandler, der har kendskab <strong>til</strong><br />
og viden på et bestemt område. De mindre kommuner har dog i modsætning <strong>til</strong> de<br />
store kommuner ikke mulighed for at ansætte specialister inden for de forskellige<br />
sagsområder.<br />
De små kommuner har derfor ofte behov for større ekspertise end de selv kan mønstre.<br />
De har ofte ikke de økonomiske ressourcer og måske også vanskeligt ved at<br />
rekruttere f.eks. jurister eller jobkonsulenter. De er således afhængig af rådgivning<br />
fra det sociale nævn, amtskommunen eller andre faglige eksperter og specialiserede<br />
videnscentre om f.eks. autisme eller hjerneskadede. I nogle <strong>til</strong>fælde er der tale om<br />
faglig ekspertise og specialiseret viden som under alle omstændigheder kun kan <strong>til</strong>vejebringes<br />
på regionalt eller nationalt niveau.<br />
De store kommuner har endvidere bedre mulighed for at bearbejde og analysere<br />
forskrifter fra staten <strong>til</strong> brug for lokale forhold end de mindre. De mindre kommuner<br />
er mere afhængige af de fortolkninger og vejledninger, de kan få af ministerier og<br />
andre eksperter på området. Professionalisering af de kommunale forvaltninger be-<br />
16 Den Sociale Ankestyrelse, Kommunernes opfølgning på sygedagpengeområdet, 2003
s. 95/231<br />
tyder, at der sker en oversættelse af forskrifterne <strong>til</strong> de kommunale forhold og dermed<br />
en præcisering af deres betydning for den kommunale selvbestemmelse. 17<br />
De små kommuner samarbejder typisk med andre kommuner for at kompensere for<br />
det mindre faglige beredskab og viden. Det gælder f.eks. i forhold <strong>til</strong> manglen på en<br />
<strong>til</strong>strækkelig bred <strong>til</strong>budsvifte, hvor nogle små kommuner samarbejder med en større<br />
nabokommune f.eks. i form af køb af pladser og <strong>til</strong>bud på deres projekter. I andre<br />
<strong>til</strong>fælde er der tale om samarbejde mellem flere små kommuner med fælles projekter<br />
og f.eks. fælles ansættelser af flygtningekoordinatorer, lægekonsulenter og virksomhedskonsulenter,<br />
hvor sidstnævnte typisk kan være ansat af et fælles koordinationsudvalg.<br />
(jf. kapitel 8).<br />
På aktiveringsområdet har knap ¼ af kommunerne opdelt sagsbehandlingen i forskellige<br />
afdelinger for arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.<br />
18 Det er særligt i de store kommuner (41 pct.), at denne opdeling<br />
forekommer, mens det er mindre udbredt i de mellemstore (25 pct.) og små<br />
kommuner (15 pct.)<br />
I forhold <strong>til</strong> sagsbehandlingen på aktiveringsområdet kan der skelnes mellem en generalistmodel<br />
og en specialistmodel. Generalistmodellen indebærer, at de sagsbehandlere,<br />
som beskæftiger sig med aktivering, har flere eller alle typer af sager.<br />
Modsat er udgangspunktet for specialistmodellen en opgavefordeling, hvor den enkelte<br />
sagsbehandler er specialiseret i og varetager bestemte typer af opgaver eller<br />
sager. De mellemstore (34 pct.) og de store kommuner (32 pct.) benytter i højere<br />
grad specialistmodellen end de små kommuner (15 pct.). Kommuner, som har en<br />
afdelingsopdeling efter arbejdsmarkedsparathed, anvender desuden i højere grad<br />
specialistmodellen. Der er således en sammenhæng mellem afdelings- og medarbejderspecialisering.<br />
(Larsen m.fl., 2001).<br />
På sygedagpengeområdet har ¾ af kommunerne opdelt området i flere funktioner,<br />
jf. figur 5.8.<br />
Der er en tendens <strong>til</strong>, at andelen af kommuner, der har valgt at opdele sygedagpengeområdet<br />
i flere enheder, er stigende med kommunestørrelse. En opdeling i flere<br />
enheder kan muliggøre en større specialisering, således at nogle medarbejdere kan<br />
koncentrere sig om opfølgningsindsatsen i forhold <strong>til</strong> længerevarende sygedagpengeforløb,<br />
og ikke samtidig skal bruge ressourcer på beregning og udbetaling af dagpenge.<br />
En opdeling kan således styrke fokus på opfølgningsindsatsen.<br />
Blandt de kommuner, der har opdelt sygedagpengeområdet i flere enheder, er der en<br />
større andel af de små kommuner, som har samlet opfølgningen i en enhed med andre<br />
arbejdsmarkedsrettede foranstaltninger som f.eks. aktivering, revalidering og<br />
fleksjob, jf. figur 5.9.<br />
17<br />
Esben og Høgsbro (2001), jf. H. Christoffersen og K.B. Larsen: Kommunerne som modtagere af<br />
statslige forskrifter, AKF 2000.<br />
18<br />
Flemming Larsen m.fl., Kommunal aktivering - mellem disciplinering og integration,<br />
CARMA, Ålborg 2001
Figur 5.8. Andel af kommuner med opdeling<br />
af sygedagpengeområdet på flere funktioner<br />
2002. Kommunestørrelse.<br />
90%<br />
80%<br />
70%<br />
60%<br />
50%<br />
73%<br />
77%<br />
87%<br />
75%<br />
små mellem store i alt<br />
s. 96/231<br />
Figur 5.9. Andel af kommuner med sygedagpengeopfølgning<br />
samlet med andre arbejdsmarkedsrettede<br />
indsatser. 2002<br />
Kommunestørrelse<br />
Anm.: Små kommuner > 20.000 indbyggere, mellemstore kommuner 20-40.000 og store kommuner<br />
> 40.000 indbyggere. Kilde: Den Sociale Ankestyrelse, Kommunernes opfølgning på sygedagpengeområdet,<br />
2003<br />
Mål- og rammestyring og løbende evalueringer af aktiveringsindsatsen<br />
64 pct. af kommunerne angiver i en undersøgelse af den kommunale aktivering, at<br />
de har indført mål- og rammestyring af aktiveringsområdet, heraf over ¾ af de store<br />
kommuner med over 25.000 indbyggere. 19 Målstyringen har primært karakter af,<br />
at der ops<strong>til</strong>les overordnede målsætninger for aktiveringsindsatsen (87 pct.) Godt<br />
halvdelen benytter sig også af mål på afdelingsniveau, mens under 1/5 har ops<strong>til</strong>let<br />
målbare mål på sagsbehandlerniveau. Endelig foretager godt halvdelen af kommunerne<br />
en systematisk opfølgning på om målenes nås.<br />
Der er en tendens <strong>til</strong>, at de store kommuner i højere grad benytter målbare mål påafdelingsniveau<br />
og systematisk opfølgning. I omkring 2/3 af de store kommuner<br />
mod under halvdelen af de små kommuner indgår konkrete mål på afdelingsniveau<br />
og systematisk opfølgning på om målene nås som elementer i målstyringen. Undtagelsen<br />
herfra er målbare mål på sagsbehandlerniveau, hvor de mindre kommuner<br />
oftere angiver at benytte sådanne.<br />
60 pct. af det samlede antal kommuner, der indgår i undersøgelsen, har svaret, at de<br />
som led i en fast praksis gennemfører evalueringer af aktiveringsindsatsen.<br />
Også her spiller kommunestørrelsen en rolle, idet der drejer sig om 70 pct. af de store<br />
kommuner, 61 pct. af de små kommuner og 52 pct. af de mellemstore kommuner.<br />
Formålet med evalueringerne er først og fremmest at vurdere effekterne af indsatsen,<br />
men der foretages også mere kvalitative vurderinger af <strong>til</strong>rettelæggelsen og<br />
indholdet af indsatsen.<br />
Forskellene mellem kommunerne i anvendelse af mål- og rammestyring mv. må ses<br />
i sammenhæng med, at de store komunner kan have et større behov for en sådan<br />
styring af indsatsen som følge af et betydeligt antal klienter og mange ansatte end<br />
de små kommuner med få klienter og ansatte.<br />
19 Larsen m.fl. 2001. 197 kommuner har svaret på spørgsmålet om mål- og rammestyring<br />
90%<br />
80%<br />
70%<br />
60%<br />
50%<br />
70%<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
0%<br />
61%<br />
46%<br />
25%<br />
55%<br />
små mellem store i alt<br />
70%<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
0%
Anvendelse af målgrupper i aktiveringsindsatsen<br />
s. 97/231<br />
I undersøgelsen af den kommunale aktivering angiver ¾ af kommunerne som vigtigste<br />
begrundelse for at anvende egne definitioner af målgrupper, at det giver bedre<br />
muligheder for at kunne målrette og skræddersy indsatsen mod kontanthjælpsmodtagernes<br />
behov og for at opnå et bedre overblik og en mere systematisk sagsbehandling.<br />
(Larsen m.fl. 2001)<br />
Knap 2/3 af kommunerne svarer, at opdelingen i målgrupper har meget stor eller<br />
stor betydning i forhold <strong>til</strong> planlægningen af udbuddet af aktiverings<strong>til</strong>bud og at<br />
inddelingen i målgrupper <strong>til</strong>lige spiller en rolle for kommunerens muligheder for at<br />
kunne dokumentere effekterne af indsatsen, herunder for at kunne differentiere effektmålingen<br />
i forhold <strong>til</strong> en differentieret indsats for forskellige målgrupper.<br />
Lidt over halvdelen af kommunerne anvender egne definitioner af målgrupper i forbindelse<br />
med visiteringen af kontanthjælpsmodtagere 20 . Der er en markant sammenhæng<br />
mellem brug af målgrupper og kommunestørrelse, jf. tabel 5.3. Jo større<br />
kommune desto mere udbredt er anvendelsen af målgrupper.<br />
Tabel 5.3. Anvender kommunen egne definitioner af målgrupper i visiteringen<br />
af kontanthjælpsmodtagere? (pct.)<br />
ja nej<br />
Små kommuner (< 10.000 indbyggere) 39 62<br />
Mellemstore kommuner (10-25.000 indbyggere) 58 42<br />
Store kommuner (> 25.000 indbyggere) 81 19<br />
I alt 53 47<br />
Kilde: Larsen m.fl. Kommunal aktivering, 2001<br />
Hovedparten af kommunerne (75 pct.) anvender en opdeling i 3-5 målgrupper. En<br />
mindre gruppe af kommunerne anvender kun 1-2 målgrupper (11 pct.), men 8 pct.<br />
anvender 6-10 målgrupper og resten af kommunerne (6 pct.) har defineret over 10<br />
målgrupper. For hovedparten af kommunerne er der således tale om relativt bredt<br />
definerede målgrupper.<br />
74 pct. af kommunerne vurderer, at der altid eller ofte er sammenfald mellem målgrupper<br />
og aktiverings<strong>til</strong>bud, således at bestemte målgrupper typisk visiteres <strong>til</strong> bestemte<br />
<strong>til</strong>bud.<br />
Målsætninger og metoder på sygedagpengeområdet<br />
Størstedelen af kommunerne har en formuleret målsætning på sygedagpengeområdet.<br />
Kommunerne har i størst udstrækning formuleret målsætninger omkring inddragelse<br />
af den sygemeldte som en aktiv og ansvarlig part i forløbet, om styrkelse af<br />
samarbejdet med relevante samarbejdspartnere om en hurtig aktiv behandling, aktivering<br />
og beskæftigelse af den sygemeldte. Der er en tendens <strong>til</strong>, at de store kommuner<br />
i højere grad formulere målsætning på området (96 pct.) end de små (84 pct.)<br />
og mellemstore kommuner (81 pct.). (Den sociale Ankestyrelse, 2003).<br />
20<br />
Målgrupperne bliver hovedsageligt defineret udfra kontanthjælpsmodtagernes arbejdsmarkedsparathed<br />
og problemer.
s. 98/231<br />
Inddragelse af lederen i opfølgningen på sygedagpengeområdet sker i noget højere<br />
grad i de store kommuner end i de små kommuner. Inddragelse af lederen kan øge<br />
fokus på opfølgningen og sikre en højere grad af ensartethed i sagsbehandlingen.<br />
Godt en tredjedel af kommunerne har udarbejdet kvalitetsstandarder på sygedagpengeområdet.<br />
Ved kvalitetsstandard forstås minimumskriterier for kvaliteten af<br />
behandlingen af sygedagpengesager f.eks. i forhold opfølgningen. Der er en tendens<br />
<strong>til</strong> af de store kommuner i højere grad har udarbejdet kvalitetsstandarder (48 pct.)<br />
end de små (34 pct.) og mellemstore kommuner (29 pct.). I de små kommuner fastsættes<br />
kvalitetsstandarden i stor udstrækning politisk, mens den i de mellemstore og<br />
store kommuner hovedsageligt fastsættes administrativt. (Den sociale Ankestyrelsen,<br />
2003)<br />
Godt ¾ af kommunerne angiver, at de fra 2003 vil anvende arbejdsevnemetoden systematisk<br />
i de sygedagpengesager, hvor arbejdsevnen vurderes at være truet. Der er<br />
en mindre tendens <strong>til</strong>, at de små og mellemstore kommuner (77 pct.) har større fokus<br />
på anvendelsen af arbejdsevnemetoden end de store kommuner (70 pct.) 21<br />
5.2.3 Tilbud <strong>til</strong> virksomheder og borgere<br />
Målet for den kommunale arbejdsmarkedsrettede sociale indsats er at få så mange<br />
af de ledige som muligt i almindeligt arbejde. Den virksomhedsvendte indsats spiller<br />
derfor en afgørende rolle i kommunernes arbejdsmarkedsindsat. Kontakten mellem<br />
kommuner og virksomheder vil som hovedregel være en del af indsatsen for et<br />
mere rummeligt arbejdsmarked og omfatte en række indsatsområder i forhold <strong>til</strong><br />
både arbejdsfastholdelse, integration og forebyggelse. Den virksomhedsorienterede<br />
indsats spiller en central rolle i forhold <strong>til</strong> arbejdsfastholdelse for sygedagpengmodtagere,<br />
integration af modtagere af kontanthjælp og introduktionsydelse gennem aktivering<br />
og praktik, etablering af virksomhedsrevalidering, arbejdsprøvning,<br />
fleksjob og skånejob for personer med nedsat arbejdsevne mv.<br />
I det følgende belyses enkelte aspekter af denne brede kommunale virksomhedsvendte<br />
arbejdsmarkedsindsats. 22<br />
Kommunernes virksomhedsservice<br />
Kommunerne har siden 2000 haft pligt <strong>til</strong> at yde virksomhedsservice <strong>til</strong> private<br />
virksomheder. Serviceordningen omfatter kontakt, vejledning og administrativ bistand<br />
<strong>til</strong> virksomhederne ved ansættelse af personer på særlige vilkår, både ved ansættelsen<br />
og senere under ansættelsesforløbet. Serviceordningen skal lette de private<br />
virksomhedernes administrative vanskelighederne i forbindelse med ansættelse af<br />
personer på særlige vilkår som fx fleksjob, skånejob og virksomhedsrevalidering og<br />
i forbindelse med fastholdelse af ansatte, der er i fare for at miste <strong>til</strong>knytningen <strong>til</strong><br />
arbejdsmarkedet, fx langtidssygemeldte.<br />
21 Der skal dog tages et vist forbehold, idet nogle kommuner kan have misforstået spørgsmålet, da<br />
det i undersøgelsen ikke blev tydeliggjort, at der var tale om systematisk brug i sager, hvor arbejdsevnen<br />
vurderes truet. (Den Sociale Ankestyrelse, 2003).<br />
22 For en beskrivelse af kommunernes virksomhedsvendte arbejdsmarkedsindsats se Fokus-pjece:<br />
Skræddersyet samspil med virksomheder i arbejdsmarkedsindsatsen, januar 2003.
s. 99/231<br />
¾ af kommunerne havde i begyndelsen af 2001 indført princippet om én indgang i<br />
forhold <strong>til</strong> virksomhederne med en fast kontaktperson eller et fast team. En lidt større<br />
andel af kommunerne i hovedstadsregionen har indført dette princip (81 pct.) end<br />
bykommunerne (70 pct.) og de øvrige kommuner (72 pct.). 23<br />
1/3 af kommunerne har foretaget nyansættelser eller omrokeringer af personalet i<br />
forbindelse med virksomhedsserviceordningen. Det gælder for omkring halvdelen<br />
af kommunerne i hovedstadsregionen og bykommunerne mod kun ¼ af de øvrige<br />
kommuner.<br />
Kommunerne anvender i gennemsnit godt 3 timer om ugen pr. 100 privat virksomhed<br />
på servicering af virksomhederne efter bestemmelserne om virksomhedsservice.<br />
Bortset fra de største kommuner er der tendens <strong>til</strong>, at indsatsen i forhold <strong>til</strong> de<br />
private virksomheder er stigende med størrelsen af kommunerne, jf. figur 5.10.<br />
Figur 5.10. Antal timer pr. uge anvendt på<br />
virksomhedsservice pr. 100 private arbejdssteder.<br />
2000 Kommunestørrelse.<br />
4,5<br />
4,0<br />
3,5<br />
3,0<br />
2,5<br />
2,0<br />
1,5<br />
1,0<br />
0,5<br />
0,0<br />
2,5<br />
2,9<br />
3,6<br />
3,8<br />
4,2<br />
2,1<br />
0-4.999<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
>50.000<br />
I alt<br />
3,1<br />
4,5<br />
4,0<br />
3,5<br />
3,0<br />
2,5<br />
2,0<br />
1,5<br />
1,0<br />
0,5<br />
0,0<br />
Figur 5.11. Antal virksomheder kommunerne<br />
har ydet bistand pr. 100 private arbejdssteder<br />
2000 Kommunestørrelse<br />
Anm.: 224 kommuner har besvaret spørgsmålet om timer i undersøgelsen. Blandt de største kommuner<br />
har Odense og Århus ikke besvaret spørgsmålet. 198 kommuner har oplyst om bistand <strong>til</strong> virksomheder.<br />
Blandt de største kommuner har København og Esbjerg ikke givet oplysninger. Private<br />
arbejdssteder ultimo november 2000. Kilde: Den Sociale Ankestyrelse, Danmarks Statistik og egne<br />
beregninger.<br />
Godt 70 pct. af kommunerne har iværksat særlige initiativer overfor virksomhederne<br />
for at udbrede kendskabet <strong>til</strong> ordningen om virksomhedsservice. Blandt de øvrige<br />
kommuner er der imidlertid en relativ stor andel, som ikke har iværksæt sådanne<br />
initiativer (34 pct.) i forhold <strong>til</strong> bykommunerne (19 pct.) og kommunerne i hovedstadsregionen<br />
(23 pct.).<br />
Som led i ordningen med virksomhedsservice har kommunerne i løbet af 2000 i<br />
gennemsnit ydet bistand <strong>til</strong> hver 10. private virksomhed. De største kommuner har<br />
ydet bistand <strong>til</strong> relativt flest virksomheder, mens de små kommuner har ydet bistand<br />
<strong>til</strong> relativt færrest. Det er således en klar sammenhæng mellem kommunestørrelse<br />
og omfanget af virksomhedsservice, jf. figur 5.11.<br />
23<br />
Den Sociale Ankestyrelse, Den kommunale virksomhedsservice - et bidrag <strong>til</strong> det rummelige<br />
arbejdsmarked, maj 2001.<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
0-4.999<br />
7<br />
5-9.999<br />
8<br />
10-19.999<br />
10<br />
20-29.999<br />
9<br />
30-49.999<br />
12<br />
>50.000<br />
13<br />
I alt<br />
10<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0
s. 100/231<br />
Kommunernes kontakt <strong>til</strong> virksomhederne resulterede i gennemsnit i 10 ansættelser<br />
på særlige vilkår pr. 1.000 beskæftigede lønmodtagere i den private sektor i løbet af<br />
2000. Næsten 80 pct. af ansættelserne på private virksomheder er sket inden for<br />
kommunegrænsen.<br />
Antallet af ansættelser var relativt størst i de største kommuner og i de største bykommuner,<br />
mens det er relativt mindst i kommunerne med mellem 30 og 50.000<br />
indbyggere i alderen 16-66 år og i hovedstaden og dens forstæder. I de små kommuner<br />
og i de øvrige typiske landkommuner er antallet af ansættelser imidlertid også<br />
relativt stort, jf. figur 5.12 og 5.13.<br />
Mens kontakten <strong>til</strong> virksomhederne i de største kommuner og i bykommunerne næsten<br />
udelukkende har resulteret i ansættelser på private virksomheder inden for<br />
kommunegrænsen, er andelen af ansættelser uden for kommunegrænsen relativ stor<br />
i de mindre kommuner og i de mindste landkommuner. Disse kommuner synes således<br />
i højere grad at være orienteret mod virksomhederne uden for kommunen og<br />
mod det regionale arbejdsmarked, hvilket kan være en følge af den begrænsede mulighed<br />
for virksomhedsplacering på det lokale arbejdsmarked.<br />
Andelen af ansættelser uden for kommunegrænsen er dog relativt størst i kommunerne<br />
i hovedstadsregionen. Disse kommunernes orientering mod virksomhederne<br />
uden for kommunen og mod det regionale arbejdsmarkedet kan ses i sammenhæng<br />
med, at hovedstadsregionen i høj grad udgør et sammenhængende arbejdsmarked.<br />
Figur 5.12. Antal ansættelser på særlige<br />
vilkår inden for og uden for kommunen pr.<br />
1.000 beskæftigede lønmodtagere i den<br />
private sektor. 2000 Kommunestørrelse.<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
4<br />
4<br />
2<br />
8 8 8<br />
0-4.999 5-9.999 10- 20- 30- >50.000 I alt<br />
19.999 29.999 49.999<br />
inden for kommunen uden for kommunen<br />
5<br />
6<br />
2<br />
4<br />
1<br />
13<br />
2<br />
8<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
Figur 5.13. Antal ansættelser på særlige<br />
vilkår inden for og uden for kommunen<br />
pr. 1.000 beskæftigede lønmodtagere i<br />
den private sektor. 2000 Geokoder.<br />
Anm.: 215 kommuner har oplyst antallet af ansættelser inden for og 205 kommuner om antallet af<br />
ansættelser uden for kommunen. Blandt de største kommuner har København, Esbjerg og Odense<br />
ikke givet oplysninger. Beskæftigede lønmodtagere i den private sektor efter arbejdsstedsområde ultimo<br />
november 2000. En nærmere specifikation af geokoder fremgår af bilag 3.1. Kilde: Den Sociale<br />
Ankestyrelse, Danmarks Statistik og egne beregninger.<br />
Fleksjobbere og aktiverede i den private sektor<br />
Der er generelt ingen klar sammenhæng mellem antallet af personer i fleksjob pr.<br />
beskæftiget lønmodtager og kommunestørrelse. Forskellene mellem kommunerne<br />
er snarere geografisk betingede, idet antallet af fleksjob generelt er relativt større i<br />
kommunerne vest for Storebælt end i kommunerne øst for Storebælt.<br />
16<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
3<br />
3<br />
3<br />
4<br />
8 10<br />
3<br />
4<br />
Geo 11+12<br />
Geo 13<br />
Geo 14<br />
HS region<br />
1<br />
14<br />
2 1<br />
6 6<br />
1<br />
Geo 21<br />
Geo 22<br />
Geo 23<br />
Geo 24<br />
1<br />
2<br />
10 10 8<br />
3<br />
3<br />
6<br />
3<br />
10 8 8 9<br />
2<br />
8<br />
Bykom<br />
Geo 31<br />
Geo 32<br />
Geo 33<br />
Geo 34<br />
Øvrige kom<br />
I alt<br />
inden for kommunen uden for kommunen<br />
16<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0
s. 101/231<br />
Andelen af det samlede antal personer i fleksjob ansat i den private sektor er imidlertid<br />
størst i de mindste kommuner og mindst i de største kommuner. Der er således<br />
her en sammenhæng mellem andelen i den private sektor og kommunestørrelse.<br />
jf. figur 5.14.<br />
Andelen af aktiverede i privat jobtræning med løn<strong>til</strong>skud er størst i kommunerne<br />
med mellem 20 og 50.000 indbyggere i alderen 16-66 år. Andelen er derimod relativ<br />
lav i såvel de mindste som de største kommuner. Der er således ingen entydig<br />
sammenhæng mellem kommunestørrelse og andelen af aktiverede i privat jobtræning,<br />
jf. figur 5.15.<br />
Figur 5.14. Andel af personer i fleksjob i<br />
den private sektor pr. kommune. 2001<br />
Kommunestørrelse.<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
0%<br />
53% 51%<br />
46% 43% 46%<br />
41%<br />
36%<br />
50%<br />
0-4.999<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
i alt<br />
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
Kommunernes formidling <strong>til</strong> ordinære job<br />
0%<br />
Figur 5.15. Andel af aktiverede i private<br />
jobtræning pr. kommune. 2001<br />
Kommunestørrelse.<br />
10% 11%<br />
Kommunerne har mulighed for selv at formidle ledige kontanthjælpsmodtagere mv.<br />
<strong>til</strong> ordinære job. Størsteparten af kommuner formidler ordinære job <strong>til</strong> de ledige.<br />
Ifølge en SFI-undersøgelse formidlede 81 pct. af de store kommuner med over<br />
25.000 indbyggere ordinære job <strong>til</strong> ledige, mod 73 pct. af de mellemstore kommuner<br />
(mellem 10 og 25.000 indbyggere) og 60 pct. af de små kommuner (under<br />
10.000 indbyggere). 24<br />
5.2.4 Kvaliteten af kommunernes sagsbehandling<br />
Det er meget vanskeligt at måle kvaliteten af sagsbehandlingen i kommunerne. I det<br />
følgende belyses nogle enkelte aspekter af kvaliteten af sagsbehandlingen. Det drejer<br />
sig om:<br />
1. Ankefrekvens - opgjort som antal sager 25 , der ankes ift. antallet af modtagere af<br />
hjælp indenfor det pågældende område 26 .<br />
24 SFI, Kommunernes aktiverings- og revalideringsindsats, arbejdspapir, december 2000.<br />
25 Den Sociale Ankestyrelse: Antal ankesager og omgørelser i sociale ankesager behandlet af sociale<br />
nævn 1999-2. kvt. 2002. Opgørelserne indeholder ikke oplysninger om sager behandlet af Den Sociale<br />
Sikringsstyrelse vedrørende Københavns og Frederiksberg kommuner.<br />
26 Der er tale om gns. beregnede ankefrekvenser pr. år. Antal modtagere af hjælp (ekskl. Københavns<br />
og Frederiksberg kommuner) er baseret på udtræk fra Danmarks Statistikbank for år 2001: 1.<br />
Antal modtagere af kontanthjælp og aktivering brutto i løbet af 2001, antal modtagere af revalidering<br />
i løbet af 2001 samt antal sygedagpenge<strong>til</strong>fælde i løbet af 2001.<br />
20%<br />
15%<br />
10%<br />
5%<br />
0%<br />
14%<br />
19% 19%<br />
11% 10%<br />
12%<br />
0-4.999<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
i alt<br />
20%<br />
15%<br />
10%<br />
5%<br />
0%
s. 102/231<br />
2. Omgørelsesprocent - opgjort som antal sager, der omgøres (dvs. ophæves, ændres<br />
eller hjemvises) ift. det samlede antal afsluttede sager på det pågældende<br />
område.<br />
3. Fastsættelse af afgørelsesfrister for behandling af sager på revaliderings- og<br />
fleksjobområdet.<br />
4. Antallet af sager på udvalgte mindre sagsområder som udtryk for den<br />
driftssikkerhed, der kan opnås i kommunernes sagsbehandling.<br />
Ankefrekvens og omgørelsesprocent<br />
Inden for kontanthjælps- og aktiveringsområdet har de sociale nævn afsluttet næsten<br />
5.000 sager i perioden fra 1999 <strong>til</strong> 2. kvartal 2002. Ankefrekvensen kan beregnes<br />
<strong>til</strong> ca. 6 pr. 1.000 modtagere for alle kommuner. Ankefrekvensen er lidt større i<br />
de mindre kommuner end i de store kommuner med undtagelse af de største kommuner,<br />
jf. figur 5.16.<br />
Den gennemsnitlige omgørelsesprocent pr. kommune er ca. 22, jf. figur 5.17. Omgørelsesprocenten<br />
er mindst i de store kommuner og størst i de små kommuner.<br />
Figur 5.16. Ankefrekvens på kontanthjælps-<br />
og aktiveringsområdet. Kommunestørrelse<br />
Pr. 1.000<br />
8,0 7,4<br />
7,0<br />
6,0<br />
5,0<br />
4,0<br />
3,0<br />
2,0<br />
1,0<br />
0,0<br />
0-4.999<br />
5-9.999<br />
7,5<br />
10-19.999<br />
6,0<br />
20-29.999<br />
4,4<br />
30-49.999<br />
Kilde: Den Sociale Ankestyrelse og Danmarks Statistik<br />
5,1<br />
>50.000<br />
6,8<br />
i alt<br />
Pr. 1.000<br />
8,0<br />
6,1<br />
7,0<br />
6,0<br />
5,0<br />
4,0<br />
3,0<br />
2,0<br />
1,0<br />
0,0<br />
Figur 5.17. Omgørelsesprocent på kontanthjælps-<br />
og aktiveringsområdet pr. kommune.<br />
Kommunestørrelser<br />
Inden for revalideringsområdet har de sociale nævn afsluttet 6.900 sager i perioden<br />
fra 1999 <strong>til</strong> 2. kvartal 2002. Ankefrekvensen kan beregnes <strong>til</strong> ca. 31 pr. 1.000 modtagere<br />
for alle kommuner. Der er ikke den store forskel på ankefrekvensen for<br />
kommunegrupperne efter størrelse, men den er lidt større i de mindre kommuner<br />
end i de store kommuner. jf. figur 5.18.<br />
Den gennemsnitlige omgørelsesprocent pr. kommune er ca. 20, jf. figur 5.19. Omgørelsesprocenten<br />
er mindst i de store kommuner og størst i de små kommuner.<br />
30%<br />
25%<br />
20%<br />
15%<br />
10%<br />
5%<br />
0%<br />
0-4.999<br />
22%<br />
5-9.999<br />
24%<br />
10-19.999<br />
20% 19%<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
15% 15%<br />
>50.000<br />
22%<br />
i alt<br />
30%<br />
25%<br />
20%<br />
15%<br />
10%<br />
5%<br />
0%
Figur 4.18. Ankefrekvens på revalideringsområdet.<br />
Kommunestørrelse<br />
Pr. 1.000<br />
40<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
0-4.999<br />
35<br />
5-9.999<br />
32<br />
10-19.999<br />
34<br />
20-29.999<br />
28 28<br />
30-49.999<br />
>50.000<br />
Kilde: Den Sociale Ankestyrelse og Danmarks Statistik<br />
s. 103/231<br />
Inden for sygedagpengeområdet har de sociale nævn afsluttet næsten 6.900 sager i<br />
perioden fra 1999 <strong>til</strong> 2. kvartal 2002. Ankefrekvensen kan beregnes <strong>til</strong> godt 2 pr.<br />
1.000 dagpenge<strong>til</strong>fælde for alle kommuner. Ankefrekvensen er størst i de store<br />
kommuner og mindst i de små kommuner, jf. figur 5.20. På sygedagpengeområdet<br />
er der således en tendens <strong>til</strong>, at ankefrekvensen er stigende med størrelsen af kommunerne.<br />
Den gennemsnitlige omgørelsesprocent pr. kommune er ca. 22, jf. figur 5.21. Omgørelsesprocenten<br />
er mindst i de store kommuner og er størst i de små kommuner.<br />
Forskellene i omgørelsesprocenter mellem de forskellige typer af kommuner kan<br />
<strong>til</strong>dels hænge sammen med forskelle i ankefrekvensen.<br />
Figur 5.20. Ankefrekvens på sygedagpengeområdet.<br />
Kommunestørrelse<br />
Pr. 1.000<br />
3,5<br />
3,0<br />
2,5<br />
2,0<br />
1,5<br />
1,0<br />
0,5<br />
0,0<br />
0-4.999<br />
1,9<br />
5-9.999<br />
2,3<br />
10-19.999<br />
2,5<br />
20-29.999<br />
2,0<br />
30-49.999<br />
Pr. 1.000<br />
40<br />
25%<br />
23%<br />
32 31<br />
35 20%<br />
Kilde: Den Sociale Ankestyrelse og Danmarks Statistik<br />
2,5<br />
>50.000<br />
3,2<br />
i alt<br />
i alt<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
Pr. 1.000<br />
3,5<br />
2,4<br />
3,0<br />
2,5<br />
2,0<br />
1,5<br />
1,0<br />
0,5<br />
0,0<br />
Figur 4.19. Omgørelsesprocent på revalideringssområdet<br />
pr. kommune. Kommunestørrelser<br />
Figur 5.21. Omgørelsesprocent på sygedagpengeområdet<br />
pr. kommune. Kommunestørrelser<br />
Samlet viser opgørelserne en tydelig sammenhæng mellem kommunernes størrelse<br />
og omgørelsesprocenten. De mindre kommuner har således en højere omgørelsesprocent<br />
end de store kommuner. For ankesager efter lov om aktiv socialpolitik forstærkes<br />
denne tendens af, at ankefrekvensen er højere i de mindre kommuner end i<br />
de store kommuner. Forskellene mellem kommunerne efter størrelse kan tages som<br />
udtryk for forskellige i kvaliteten af kommunernes afgørelser på det sociale områder.<br />
Den faglige bæredygtighed i de små kommuner kan vurderet ud fra ankesagerne<br />
i de sociale nævn siges at være mindre end i de store kommuner.<br />
25%<br />
20%<br />
15%<br />
10%<br />
15%<br />
10%<br />
5%<br />
0%<br />
5%<br />
0%<br />
0-4.999<br />
0-4.999<br />
5-9.999<br />
22% 23%<br />
5-9.999<br />
21%<br />
10-19.999<br />
10-19.999<br />
18%<br />
20-29.999<br />
17%<br />
30-49.999<br />
22% 20% 20%<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
14% 14%<br />
>50.000<br />
>50.000<br />
15%<br />
20%<br />
i alt<br />
22%<br />
i alt<br />
5%<br />
0%<br />
25%<br />
20%<br />
15%<br />
10%<br />
5%<br />
0%<br />
25%<br />
20%<br />
15%<br />
10%
s. 104/231<br />
Forskelle i omgørelsesprocenterne i ankesager mellem kommunerne må ses i sammenhæng<br />
med forskelle i de sociale nævns praksis i ankesager. Omgørelsesprocenten<br />
i ankesager på sygedagpengeområdet og efter lov om aktiv socialpolitik varierer<br />
således relativt meget mellem de sociale nævn.<br />
Afgørelsesfrister på revaliderings- og fleksjobområdet<br />
Efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 skal kommunalbestyrelser og amtsråd inden<br />
for hvert sagsområde fastsætte frister for, hvor lang tid, der må gå inden der skal<br />
være truffet en afgørelse. Hvis en frist ikke kan overholdes skal ansøgeren skriftligt<br />
have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. Reglen omfatter de<br />
sagsområder, hvor en borger har søgt om hjælp, og hvor resultatet af myndighedens<br />
behandling af ansøgningen vil munde ud i en afgørelse.<br />
Bestemmelsen trådte i kraft 1. juli 1998 og har sat fokus på sagsbehandlingstiden i<br />
kommuner og amter på det sociale område. Kravet blev bl.a. indført for at præcisere<br />
borgerens retss<strong>til</strong>ling. Kommunalbestyrelser og amtsråd beslutter afgørelsesfristerne<br />
inden for hvert sagsområde som led i lokal prioritering af, hvordan myndighedernes<br />
samlede ressourcer bedst anvendes.<br />
Ifølge en undersøgelse fra Den Sociale Ankestyrelse 27 i 2001 havde 213 kommuner<br />
svarende <strong>til</strong> godt ¾ af alle kommuner fastsat frister for, hvornår en ansøgning om<br />
revalidering med erhvervsplan skal være færdigbehandlet af kommunen. Alle de<br />
største kommuner havde fastsat en afgørelsesfrist, mens det kun var godt 70 pct. af<br />
de mindste kommuner, der havde fastsat en frist, jf. figur 5.22.<br />
Figur 5.22. Andelen af kommuner med<br />
afgørelsesfrist på revalideringsområdet.<br />
Kommunestørrelse<br />
100%<br />
90%<br />
80%<br />
70%<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
72%<br />
78% 80%<br />
87%<br />
76%<br />
Kilde: Den sociale Ankestyrelse<br />
100% 100%<br />
77%<br />
0-4.999<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
i alt<br />
100%<br />
90%<br />
80%<br />
70%<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
Figur 5.23. Andelen af kommuner med<br />
afgørelsesfrist på fleksjobområdet.<br />
Kommunestørrelse<br />
I forhold <strong>til</strong> ansøgning om fleksjob havde 185 kommuner svarende <strong>til</strong> godt 2/3 af alle<br />
kommuner fastsat afgørelsesfrister. Alle de største kommuner havde fastsat en<br />
afgørelsesfrist, mens det var under 60 pct. af de mindste kommuner, der havde fastsat<br />
en frist, jf. figur 5.23.<br />
27 Den Sociale Ankestyrelse, Kommuners og amters frister for afgørelse i sociale sager, Retsikkerhedslovens<br />
§ 3, stk. 2, marts 2002. Undersøgelsen omfattede svar fra 263 kommuner. De 12 kommuner,<br />
der ikke deltog i undersøgelsen var overvejende mindre kommuner. Undersøgelsen omfattede 14<br />
sociale sagsområder.<br />
100%<br />
90%<br />
80%<br />
70%<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
57%<br />
69%<br />
73%<br />
80%<br />
71%<br />
100% 100%<br />
67%<br />
0-4.999<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
i alt<br />
100%<br />
90%<br />
80%<br />
70%<br />
60%<br />
50%<br />
40%
s. 105/231<br />
På begge disse områder er der en forholdsvis klar sammenhæng mellem størrelsen<br />
af kommunerne og andelen af kommunerne, der har fastsat en afgørelsesfrist. En<br />
lignende tendens gør sig gældende på de øvrige områder, der indgik i undersøgelsen.<br />
Nogle af de mindre kommuner forklarer den manglende fastsættelse af frister med,<br />
at de fortsat efter 3 år savner konkret sagsbehandlingserfaring inden for flere af<br />
sagsområderne. Dermed savner disse kommuner også et grundlag, hvorpå de kan<br />
basere beslutninger om afgørelsesfrister inden for de enkelte sagsområder. Det begrænsede<br />
antal sager i nogle mindre kommuner kan således få konsekvenser for<br />
borgernes retssikkerhed og kvaliteten af sagsbehandlingen.<br />
Driftssikkerhed i sagsbehandlingen<br />
De større kommuner har i kraft af et større antal sager generelt en større driftssikkerhed.<br />
På nogle af de mindre sagsområder inden for beskæftigelsesindsatsen har de<br />
små kommuner således så få sager, at det kan være vanskeligt at opbygge og udvikle<br />
en faglig bæredygtig indsats, jf. figur 5.24 og 5.25.<br />
Figur 5.24. Andel af kommuner med mindre<br />
end 10 modtagere af fleksjob, skånejob<br />
og ledighedsydelse 2001. Kommunestørrelse.<br />
80%<br />
70%<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
0%<br />
Kilde: Danmarks Statistik<br />
0-4.999<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
i alt<br />
fleksjob skånejob ledighedsydelse<br />
80%<br />
70%<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
0%<br />
Figur 5.25. Andel af kommuner med mindre<br />
end 10 modtagere af løn<strong>til</strong>skud under<br />
revalidering og hjælp <strong>til</strong> værktøj og arbejdsredskaber<br />
2001. Kommunestørrelse<br />
5.3 Faglig bæredygtighed i AF<br />
AF's centrale opgave er at medvirke <strong>til</strong> at sikre et velfungerende arbejdsmarked<br />
gennem en aktiv beskæftigelsesindsats, hvilket kræver en strukturel <strong>til</strong>gang <strong>til</strong> den<br />
beskæftigelsespolitiske indsats, og at der generelt opereres i større arbejdskraftsoplande<br />
end i det nære lokalområde.<br />
For at levere en faglig bæredygtig indsats må regionerne blandt andet have adgang<br />
<strong>til</strong> jobåbninger, etablere systematisk kontakt <strong>til</strong> virksomhederne og løbende overvåge<br />
situationen på arbejdsmarkedet m.h.p. at imødegå mangelproblemer m.v.<br />
100%<br />
80%<br />
60%<br />
40%<br />
20%<br />
0%<br />
0-4.999<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
i alt<br />
løn<strong>til</strong>skud værktøj og arbejdsredskaber<br />
100%<br />
80%<br />
60%<br />
40%<br />
20%<br />
0%
s. 106/231<br />
Faglig bæredygtighed iht. at sikre et velfungerende arbejdsmarked<br />
Danmark kan opdeles i en række pendlings- eller rekrutteringsoplande. Det vil sige<br />
geografiske områder kendetegnet ved, at de fleste bor og arbejder inden for området,<br />
henholdsvis at virksomhederne er placeret og rekrutterer arbejdskraft inden for<br />
området, mens der er begrænset trafik mellem bopæl og arbejdssteder ind og ud af<br />
området. Pendlings- eller rekrutteringsoplande udtrykker således over hvor store afstande<br />
beskæftigede rejser efter arbejde og dermed også inden for hvor store geografiske<br />
områder, der søges arbejde. Jo færre pendlings- eller rekrutteringsoplande,<br />
jo større geografisk mobilitet er der blandt de beskæftigede, henholdsvis desto større<br />
opland rekrutterer virksomhederne arbejdskraft fra.<br />
Fra 1980 <strong>til</strong> 1999 er der blevet stadigt færre pendlings-/ rekrutteringsoplande i<br />
Danmark, jf. figur 5.26 og 5.27.<br />
Figur 5.26. Antal pendlingsoplande<br />
1980 - 79 pendlingsoplande.<br />
Kilde:AKF<br />
Figur 5.27. Antal pendlingsoplande<br />
1999 - 33 pendlingsoplande.<br />
I 1980 var der således 79 pendlings-/rekrutteringsoplande. I 1999 var antallet reduceret<br />
<strong>til</strong> 33 pendlings-/ rekrutteringsoplande.<br />
Den klare tendens <strong>til</strong> en øget koncentration af pendlings-/rekrutteringsoplande fra<br />
1980 <strong>til</strong> 2000 afspejler arbejdstagernes stadigt stigende mobilitet/pendling mellem<br />
bopæl og arbejdssted og virksomhedernes øgede geografiske rekrutteringsoplande.<br />
Både arbejdstagere og arbejdsgivere efterspørger således i stigende omfang job og<br />
arbejdskraft uden for lokalområdet og i visse <strong>til</strong>fælde job og arbejde, der ligger<br />
langt fra bopælens/virksomhedens geografiske placering.<br />
Arbejdstagernes - og arbejdsgivernes pendlings- og rekrutteringsmønstre fordrer, at<br />
AF må anlægge en bred, strukturel <strong>til</strong>gang og betragte et væsentligt større arbejdskraftopland<br />
end det nære/lokale område. AF's opbygning i 14 regioner (med 50 AFdistriktskontorer),<br />
der hver især dækker et betydeligt antal kommuner samt i vid udstrækning<br />
følger pendlingsoplandene, understøtter denne <strong>til</strong>gang.<br />
AF's indsats omfatter blandt andet følgende hovedindsatsområder:
s. 107/231<br />
• Adgang <strong>til</strong> jobåbninger/jobformidling<br />
For at imødegå og afhjælpe strukturproblemer på arbejdsmarkedet er det væsentligt,<br />
at AF har adgang <strong>til</strong> jobåbninger og en vis formidlingsintensitet.<br />
Effekten af AF's jobformidling vil således afhænge af AF's markedsandel, det vil<br />
sige den andel ledige job, som AF direkte formidler <strong>til</strong> henholdsivs annoncerer om i<br />
forhold <strong>til</strong> det samlede antal jobåbninger på arbejdsmarkedet. Jo større markedsandel<br />
AF har på jobområdet, desto større match og gennemsigtighed på arbejdsmarkedet<br />
vil AF’s formidlingsindsats alt andet lige bidrage med.<br />
AF's markeds-/jobandel på landsplan udgjorde i 2001 skønsmæssigt ca. 1/3 af det<br />
samlede antal jobåbninger på arbejdsmarkedet. Heraf udgjorde den direkte jobformidling<br />
knap 13 procent af det samlede antal jobåbninger på arbejdsmarkedet, mens<br />
åbne ordrer udgjorde 20 procent. Knap halvdelen af jobordrer omfattet af den direkte<br />
formidling havde en varighed på over 5 dage og godt halvdelen en varighed på<br />
under 5 dage.<br />
• Overvågning af arbejdsmarkedet<br />
En faglig bæredygtig indsats fordrer, at der løbende gennemføres analyser og overvågning<br />
af arbejdsmarkedssituationen, og at disse vurderinger sammen med de øvrige<br />
mål og prioriteringer anvendes af frontpersonalet i den konkrete indsats.<br />
Til forebyggelse og afhjælpning af aktuelle og potentielle flaskehalsproblemer<br />
iværksætter AF en række initiativer, herunder fremme af den faglige og geografiske<br />
mobilitet blandt ledige og arbejdssøgende mod flaskehalsområder gennem f.eks.<br />
opkvalificering og omskoling af ledige gennem handlingsplan- og aktiveringsindsatsen.<br />
En indikator på AF's indsats i forhold <strong>til</strong> at påvirke de strukturelle problemer på arbejdsmarkedet<br />
er, om AF's handlingsplan- og aktiveringsindsats flytter ledige mod<br />
de områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.<br />
AF-regionerne har via det løbende handlingsplanarbejde med ledige samt voksenlærlingeindsatsen<br />
mulighed for at påvirke udbuddet af arbejdskraft indenfor de af<br />
regionen udpegede flaskehalsområder. Voksenlærlingeforløb kan således grundlæggende<br />
kun igangsættes inden for områder med mangel på arbejdskraft, mens AF<br />
via aktiverings-/handlingsplanindsatsen kan søge at få ledige <strong>til</strong> at fastsætte beskæftigelsesmål<br />
rettet mod regionens flaskehalsområder.<br />
Samtlige regioner har i 2001 i deres handlingsplan- og voksenlærlingeindsats øget<br />
antallet af ledige, der retter deres beskæftigelsesmål mod områder med regional<br />
mangel på arbejdskraft. På landsplan udbød omkring 3 pct. af de ledige deres arbejdskraft<br />
på flaskehalsområder før de havde indgået en handlingsplan med AF. Efter<br />
indgåelse af handlingsplaner og regionens igangsættelse af voksenlærlingeforløb<br />
var 11 pct. af beskæftigelsesmålene rettet mod flaskehalsområder.
s. 108/231<br />
• Tæt kontakt med virksomhederne<br />
En faglig bæredygtig indsats fordrer en tæt og systematisk kontakt <strong>til</strong> virksomhederne,<br />
jf. kapitel 6.2.1. om effekter af AF's virksomhedsrettede indsats.<br />
I 2001 havde AF-regionerne på landsplan gennemsnitligt etableret et samarbejde<br />
med mere end hver tredje (37 pct.) virksomhed med to eller flere ansatte. Samarbejdsgraden<br />
angiver den andel af virksomheder, som benytter sig af AF’s <strong>til</strong>bud om<br />
formidling og aktivering. En betydelig del af de virksomheder som AF har kontakt<br />
<strong>til</strong> har således i et større eller mindre omfang etableret et samarbejde med AF med<br />
hensyn <strong>til</strong> rekruttering af arbejdskraft og oprettelse af aktiveringspladser.<br />
Understøtning af en faglig bæredygtig indsats i AF<br />
AF-regionerne har inden for de bevillingsmæssige rammer, lovgivningens minimumskrav<br />
<strong>til</strong> indsatsen og centralt udmeldte resultatkrav en høj grad af frihed <strong>til</strong> at<br />
<strong>til</strong>rettelægge den regionale beskæftigelsesindsats og vælge de metoder, serviceydelser<br />
og redskaber, der vurderes at give den største arbejdsmarkedspolitiske effekt i regionen.<br />
Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) skal sikre, at der sker en overordnet planlægning,<br />
styring og udvikling af AF-systemets indsats med samt føre <strong>til</strong>syn med regionernes<br />
indsats. AMS skal endvidere give administrativ støtte (fx via opbygning af fælles ITsystemer,<br />
styrings- og opfølgningsværktøjer) og vejledning <strong>til</strong> regionerne.<br />
Centralt i planlægningen af indsatsen i regionerne står de årlige kontraktforhandlinger<br />
mellem de enkelte regioner og AMS. Med udgangspunkt i de enkelte regioners<br />
kontraktopspil og en dialog mellem det regionale og centrale niveau fastlægges hovedindsatsområderne<br />
og resultatkravene <strong>til</strong> den regionale beskæftigelsespolitik. De<br />
generelle rammer som regionerne er underlagt i deres virke samt den centrale (statslige)<br />
indflydelse i øvrigt på AF-regionernes beskæftigelsesindsats medvirke <strong>til</strong> at regionerne<br />
understøtter realiseringen af overordnede beskæftigelsespolitiske målsætninger.<br />
Sideløbende med den overordnede styring af indsats og effekt foretages der på en<br />
række områder løbende understøtning af den faglige bæredygtighed i AF's indsats<br />
m.h.p. at øge kvaliteten, effekterne og effektiviteten af indsatsen.<br />
Dette sker ved 28 :<br />
• Afdækning af "best practice" i regionerne på centrale indsatsområder i AF samt<br />
benchmarking af de enkelte regioner ift. den førte indsats og effekterne heraf.<br />
• Udvikling af fælles metode og værktøjer <strong>til</strong> afdækning af hvilke områder der er<br />
brug for forbedringer og øget indsats.<br />
• Udvikling af et fælles uddannelseskoncept (KIA - Kvalifikationsudvikling i AF)<br />
for alle ansatte i AF <strong>til</strong> fremme af en fælles virksomhedskultur i AF, opbygning<br />
28<br />
De forskellige <strong>til</strong>tag <strong>til</strong> styring og løbende kvalitetssikring af AF's indsats er nærmere beskrevet i<br />
bilag 5.2.
s. 109/231<br />
af en fælles forståelse for det arbejdsmarkedspolitiske system og AF's rolle og<br />
opgaver samt <strong>til</strong> sikring af de ansattes faglige kompetencer.<br />
• Opbygning af fælles system <strong>til</strong> sikring af en ensartet kvalitet af de ydelser der<br />
<strong>til</strong>bydes virksomheder og arbejdssøgende via udvikling af et landsdækkende<br />
kvalitetskoncept på AF's centrale serviceydelser samt udarbejdelse af regionale<br />
handlingsplaner på kvalitetsområdet.<br />
• Udvikling af fælles redskaber <strong>til</strong> styring og opfølgning på indsats og effekter<br />
heraf samt opbygning af fælles begrebsapparat, analyse-, overvågnings- og<br />
afrapporteringsværkstøjer ifm. den løbende overvågning af situationen på de<br />
regionale arbejdsmarkeder.<br />
Samlet set bidrager rammebetingelserne, kontraktforhandlingerne mellem regionalt<br />
og centralt niveau samt det centrale niveaus løbende understøtning af den faglig bæredygtighed<br />
i AF <strong>til</strong> at sikre en relativ homogen og ensartet service, kvalitet og effekt<br />
af indsatsen. Denne konklusion understreges af analyserne i kapitel 6 om AF's og<br />
kommunernes effektivitet i indsatsen, hvoraf det fremgår, at der er betydelige større<br />
variation i den kommunale indsats end <strong>til</strong>fældet er for AF.<br />
Specialisering og faglig bæredygtighed<br />
AF er præget af en betydelig specialisering.<br />
Kontakten og opgaverne med arbejdssøgende hhv. virksomheder er i AF-regionerne<br />
gennemgående opdelt i to særskilte enheder, ligesom de forskellige opgaver i opgaveporteføljen<br />
med de arbejdssøgende hhv. virksomhederne typisk er specialiseret i<br />
mindre enheder. I AF’s kontakt med de arbejdssøgende er der således typisk enheder,<br />
der primært tager sig af <strong>til</strong>melding og grundregistrering/udformning af CV, enheder<br />
der primært tager sig af jobformidling, enheder der tager sig af visitation og<br />
udarbejdelse af job- og uddannelsesplan og andre enheder der sørger for den konkrete<br />
fremskaffelse af <strong>til</strong>bud.<br />
På trods af AF-regionernes størrelse kan der på afgrænsede områder i den regionale<br />
beskæftigelsespolitiske indsats være behov for en yderligere specialisering. Det drejer<br />
sig fx om områder, hvor der på regionalt plan er:<br />
• et begrænset fagligt udbud af ledige fx langvarigt uddannede som akademikere,<br />
ingeniører, længerevarende IT-uddannede mv.<br />
• størrelsesmæssigt små målgrupper som fx på områder med mangel på<br />
arbejdskraft, hvor der er et begrænset udbud af ledig arbejdskraft på regionalt<br />
plan fx sygeplejersker, folkeskolelærere, socialrådgivere mv.<br />
• områder hvor der med fordel kan gennemføres en fælles national indsats på en<br />
målgruppe, der findes i alle regioner (fx indvandrere, seniorer, mv.), og hvor der<br />
er behov for en intensiveret, specialiseret indsats <strong>til</strong>passet målgruppens behov<br />
(på tværs af regioner).<br />
Når der er tale om meget få personer inden for bestemte fag- og målgrupper, der berøres<br />
af ledighed i løbet af en given periode, er der risiko for, at de fleste regioner<br />
ikke har <strong>til</strong>strækkeligt kendskab <strong>til</strong> eller erfaring med at tackle disse målgruppes
s. 110/231<br />
specifikke ledighedsproblemer, hvilket alt andet lige gøre det vanskeligere for AF at<br />
iværksætte en individuelt <strong>til</strong>passet indsats rettet mod målgruppens <strong>til</strong>bagevenden <strong>til</strong><br />
arbejdsmarkedet.<br />
Det arbejdsmarkedspolitiske rationale bag en yderligere specialisering af beskæftigelsesindsatsen<br />
på områder med relativt få personer i afgrænsede målgrupper udspringer<br />
af at:<br />
• få personer i målgruppen betyder, at den enkelte beskæftigelsespolitiske enhed<br />
har begrænsede erfaringer med målgruppen, hvorfor der kan være behov for<br />
viden på tværs af enhederne i <strong>til</strong>rettelæggelsen af den mest hensigtsmæssige og<br />
effektive indsats<br />
• det er relativt omkostningskrævende såfremt de enkelte enheder selv skal<br />
varetage indsatsen<br />
• der allerede er eksterne aktører med ekspertise og en specialiseret viden og<br />
dermed forudsætninger for at gennemføre en mere effektiv indsats eller at der<br />
forventes at komme nye aktører på banen<br />
• der er særlige landsdækkende, arbejdsmarkedspolitiske problems<strong>til</strong>linger og<br />
prioriteringer der skal tages højde for i indsatsen<br />
De nuværende AF-regioners størrelse kan på en række mindre indsatsområder således<br />
være en barriere for at løse en række beskæftigelsespolitiske opgaver fuldt fagligt<br />
bæredygtigt. Fordelene ved en yderligere specialisering i indsatsen på volumenmæssigt<br />
mindre indsatsområder og på områder med særlige landsdækkende,<br />
arbejdsmarkedspolitiske problems<strong>til</strong>linger og prioriteringer vil kunne være at sikre<br />
øget kvalitet i opgaveløsningen og dermed medvirke <strong>til</strong> en bedre og mere effektiv<br />
opgaveløsning.<br />
Afrunding<br />
Beskæftigelsesindsatsen kræver betydelig faglig kompetence. Således skal ansatte i<br />
kommunerne og AF kunne identificere den enkeltes ressourcer og ønsker, inddrage<br />
metoder og værktøjer <strong>til</strong> denne identifikation, inddrage brugere, afgive relevante<br />
målrettede, individuelt <strong>til</strong>passede <strong>til</strong>bud, kende <strong>til</strong> arbejdsmarkedssituationen, håndhæve<br />
ret- og pligt, kende regelværket, samarbejde med andre aktører på markedet,<br />
have udgiftsbevidsthed m.v. De høje krav <strong>til</strong> den faglige kompetence betyder, at<br />
specialisering er en fordel, samtidig med at helhedsorienteringen i indsatsen fastholdes.<br />
En fagligt bæredygtig og effektiv beskæftigelsesindsats kræver:<br />
• på én gang lokal forankrethed og indsigt i det ”større” regionale arbejdsmarked.<br />
• indgående og operationaliserbart kendskab <strong>til</strong> den regionale arbejdsmarkedssituation<br />
(sikrer <strong>til</strong>budsvifte, formidlingsaktivitet, flaskehalsindsats, omskoling og<br />
kvalificering m.v.).<br />
• tæt kontakt <strong>til</strong> lokale virksomheder m.v., for at sikre jobåbninger <strong>til</strong> de svagere<br />
grupper (rummeligt arbejdsmarked).<br />
Sammenholdes en række indikatorer på faglig bæredygtighed med kommunernes<br />
størrelse og organisering af indsatsen viser analyserne umiddelbart, at større enhe-
s. 111/231<br />
der har lettere ved at opbygge og vedligeholde en faglig bæredygtighed i den beskæftigelsesrettede<br />
indsats.<br />
Større beskæftigelsespolitiske enheder/kommuner kan i højere grad sikre en opdeling<br />
af forvaltningen, der understøtter at ansatte kan specialisere sig. De store kommuner<br />
har større virksomhedsopland, har større <strong>til</strong>budsbredde, benytter mere avancerede,<br />
systematiske metoder, har en større driftssikkerhed og har større kvalitet i<br />
sagsbehandlingen end de små kommuner. Dette kan skyldes, at specialisering ofte<br />
er nødvendig.<br />
Herudover er der en række af de opgaver, der følger af at kunne varetage helt centrale<br />
beskæftigelsespolitiske indsatsområder - som arbejdsmarkedsovervågning, flaskehalsindsats,<br />
jobformidling og jobmatching mellem efterspørgsel og udbud af arbejdskraft<br />
samt en bred, målrettet og individuelt <strong>til</strong>passet <strong>til</strong>budsvifte <strong>til</strong> ledige –<br />
hvor <strong>til</strong>strækkelige store beskæftigelsespolitiske enheder er en forudsætning for at<br />
indsatsen kan gennemføres fagligt bæredygtigt.<br />
Der er samtidig behov for en specialisering af dele af opgaveporteføljen, således at<br />
nogle opgaver løses af få eller én enhed. En række opgaver i AF kan således formodentligt<br />
løses mere hensigtsmæssigt af større enheder end de nuværende AFregioner<br />
for at være faglig bæredygtige/forsvarlige ift. borgere og virksomheder.<br />
I dette kapitel er inputfaktorernes betydning for leveringen af en faglig bæredygtig<br />
indsats blevet belyst. I det følgende belyses resultaterne af processen - indsatsens effekter.
s. 112/231
6. Effektivitet i beskæftigelsesindsatsen<br />
Indledning og sammenfatning<br />
s. 113/231<br />
Det er afgørende, at der i beskæftigelsesindsatsen er en massiv fokus på indsatsens<br />
resultater og effekter på alle niveauer og alle de steder, hvor indsatsen gennemføres.<br />
På en række områder er der i dag begrænset systematisk viden om beskæftigelsesindsatsens<br />
resultater og effekter.<br />
Den manglende viden om og fokusering på indsatsens effekter er et problem, der<br />
understreges af, at der i dag er en betydelig variation i kommunernes resultater. Der<br />
er således særligt i den kommunale indsats behov for at sikre mere viden om indsatsens<br />
resultater og effekter for derved at kunne forbedre prioriteringen af indsatsen<br />
og den styringsmæssige fokusering på indsatsens resultater. Der er i den forbindelse<br />
behov for udvikling af metoder <strong>til</strong> at måle effekten af indsatsen for personer med<br />
sociale og helbredsmæssige problemer udover ledighed.<br />
I det følgende belyses omfanget af den aktive indsats, indsatsens effekter samt sammenhængen<br />
mellem indsats, effekter og udgifter i kommunerne og AF.<br />
Analyserne af indsatsen i AF og i kommunerne viser, at der i begge systemer er et<br />
forbedringspotentiale med hensyn <strong>til</strong> at øge det effektive arbejdsudbud, få flere i arbejde<br />
og samtidig realisere besparelser i den offentlige økonomi ved færre udgifter<br />
<strong>til</strong> passive overførsler.<br />
Betydeligt potentiale for en øget beskæftigelsesindsats<br />
Potentialet for at øge det effektive arbejdsudbud er særlig stort i kommunerne. Det<br />
skyldes dels, at de befolkningsgrupper, som har det største potentiale for øget erhvervsdeltagelse,<br />
fortrinsvis er omfattet af kommunernes indsats. Det gælder personer<br />
med langvarig offentlig forsørgelse, flygtninge- og indvandrere, sygedagpengemodtagere<br />
og personer med varig nedsat erhvervsevne.<br />
Desuden varierer resultaterne af den kommunale indsats betydeligt, hvilket peger<br />
på, at mange kommuner kan forbedre indsatsen for at øge arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytningen<br />
blandt de relevante målgrupper og få flere i arbejde.<br />
Analyserne af den kommunale beskæftigelsesindsats i 2001 viser, at:<br />
• 44.000 personer med langvarig offentlig forsørgelse ikke har modtaget et aktiverings-<br />
eller revaliderings<strong>til</strong>bud inden for det seneste år. Det svarer <strong>til</strong> at 40<br />
procent af målgruppen har været passivt forsørget det seneste år.<br />
• 20.000 indvandrere som modtog kontanthjælp har været uafbrudt på offentlig<br />
forsørgelse i mindst ét år uden at være i arbejde eller i aktivering. Det svarer <strong>til</strong><br />
44 procent af alle indvandrere, som modtog kontanthjælp.<br />
• Varigheden af afsluttede sygedagpengesager varierer betydelig fra kommune <strong>til</strong><br />
kommune.<br />
I AF er der <strong>til</strong>svarende et potentiale for at øge den aktive indsats for at bringe flere<br />
længerevarende ledige i job. Analyserne af AF's indsats i 2001 viser, at:
s. 114/231<br />
• 17.000 personer med langvarig offentlig forsørgelse (forsikrede) ikke har været<br />
aktiveret inden for det seneste år. Det svarer <strong>til</strong>, at 30 procent af de langvarigt<br />
forsørgede har været passivt forsørget det seneste år.<br />
• 5.500 indvandrere som modtog dagpenge i 2001 var uafbrudt på offentlig forsørgelse<br />
i mindst ét år uden at være i arbejde eller i aktivering. Det svarer <strong>til</strong> 17<br />
procent af alle indvandrere, som modtog dagpenge det år.<br />
Desuden er der både i AF og i kommunerne et potentiale for at nedbringe den passive<br />
søgeperiode for nyledige.<br />
Positive effekter af aktivering<br />
Der er som helhed positive beskæftigelseseffekter af den aktiveringsindsats, som<br />
gennemføres i begge systemer. Generelt bidrager aktivering <strong>til</strong> at forbedre den enkeltes<br />
selvforsørgelsesgrad. Effekten er dog højere i AF end i kommunerne, hvilket<br />
<strong>til</strong>dels skyldes, at målgrupperne i den kommunale indsats er længere fra arbejdsmarkedet<br />
end målgrupperne i AF-systemet.<br />
Samtidig bidrager gode beskæftigelseseffekter væsentligt <strong>til</strong> at forbedre det økonomiske<br />
råderum i kommunerne. Den enkelte kommune sparer eksempelvis ca. 5 mill.<br />
kr. for hver gang 100 kontanthjælpsmodtagere bliver selvforsørgende.<br />
Der er samtidig en tendens <strong>til</strong>, at de kommuner, som aktiverer mest blandt de arbejdsmarkedsparate<br />
kontanthjælpsmodtagere også har de bedste beskæftigelseseffekter.<br />
Tilsvarende viser undersøgelser, at de kommuner og AF-regioner, der har<br />
gennemført den mest aktive beskæftigelsesindsats, også har oplevet den største reduktion<br />
i gruppen af langvarigt offentligt forsørgede.<br />
Den økonomiske effektivitet<br />
Samlet set viser effekterne af redskaberne i kommunerne og AF, at privat og offentlig<br />
jobtræning har de største effekter. Samtidig er jobtræning et af de billigste redskaber<br />
- og væsentlig billigere end eksempelvis uddannelsesaktivering.<br />
Det er bemærkelsesværdigt, at effekterne af uddannelse i AF og individuel jobtræning<br />
i kommunerne, som er de mest anvendte redskaber, er relativt beskedne i forhold<br />
<strong>til</strong> effekterne af de øvrige redskaber. En højere anvendelse af privat og offentlig<br />
jobtræning i AF og kommunerne vil således både øge den beskæftigelsesmæssige<br />
og økonomiske effektivitet i indsatsen.<br />
Variationen i aktiveringsudgifter, indsats og effekter peger på, at der kan ske betydelige<br />
effektiviseringer, såfremt de mindre effektive kommuner kommer på niveau<br />
med de mest effektive kommuner. Endvidere synes der i et vist omfang at være<br />
stordriftsfordele forbundet med store kommuner, idet små kommuner har relativt<br />
flere ansatte i forhold <strong>til</strong> sagsmængden end større kommuner.<br />
Også blandt AF-regionerne synes der at være et vist forbedringspotentiale.<br />
Stor variation i kommunernes indsats, mere ensartede resultater i AF<br />
Den kommunale indsats og effekterne heraf varierer markant fra kommune <strong>til</strong><br />
kommune. Variationen er endog betydelig blandt nabokommuner.
s. 115/231<br />
Variationen betyder, at sandsynligheden for at få et aktiverings<strong>til</strong>bud, der kan forbedre<br />
den enkeltes arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytning, <strong>til</strong> en vis grad afhænger af, hvilken<br />
kommune man bor i. Denne forskel mellem nabokommuner kan næppe skyldes væsentlige<br />
forskelle i rammevilkår, men peger på, at den enkelte kommunes prioritering<br />
af indsatsen - i forhold <strong>til</strong> kommunens andre opgaveområder - kan have betydning<br />
for den enkeltes jobchancer. Endvidere vil faktorer som indsatsens målrettethed,<br />
kvalitet og virksomhedsorientering have betydning herfor.<br />
Generelt er indsatsen i AF præget af ensartethed på tværs af landet med hensyn <strong>til</strong><br />
om den enkelte ledige bliver aktiveret inden for det seneste ydelsesår og med hensyn<br />
<strong>til</strong> den beskæftigelseseffekt, der kommer ud af <strong>til</strong>budet. Der er dog en stor variation<br />
i AF's virksomhedsvendte indsats, der peger på, at der i enkelte regioner kan<br />
være et vist forbedringspotentiale med hensyn <strong>til</strong> at øge effektiviteten i virksomhedssamarbejdet.<br />
En del af variationen i den kommunale indsats kan skyldes forskelle i rammevilkår.<br />
F.eks. har større bykommuner gennemsnitligt en større andel af kontanthjælpsmodtagere,<br />
som vurderes at have problemer ud over ledighed, end mindre landkommuner.<br />
Samtidig kan der være forskelle på tværs af landet med hensyn <strong>til</strong> hvor gunstige<br />
forudsætningerne er for at reducere antallet af overførselsmodtagere.<br />
Generelt viser analyserne af den kommunale indsats imidlertid et broget billede:<br />
Blandt kommuner med gode resultater findes både små og store kommuner, landkommuner<br />
og bykommuner samt kommuner med relativt gunstige og ugunstige<br />
rammevilkår. Tilsvarende findes der flere kommuner med mindre gode resultater<br />
inden for alle kategorier.<br />
Sammenhæng mellem kommunestørrelse og resultater<br />
Gennemgående er der store variationer i indsats og resultater inden for alle størrelser<br />
af kommuner. Der er således både store og små kommuner blandt de kommuner,<br />
hvor der er fokus på en aktiv indsats, og hvor indsatsen har de bedste effekter.<br />
Samtidig står det klart, at der inden for alle størrelsesgrupperinger findes kommuner<br />
med et vist forbedringspotentiale i forhold <strong>til</strong> beskæftigelsesindsatsen.<br />
De gennemsnitlige resultater for hver kommunestørrelse kan angive om nogle<br />
kommunestørrelser gennemsnitligt er bedre end andre kommunestørrelser <strong>til</strong> at levere<br />
resultater, jf. tabel 6.1.
s. 116/231<br />
Tabel 6.1. Kommunestørrelsens relative betydning for performance i beskæftigelsesindsatsen.<br />
Befolkning mellem 16-66 år.<br />
Måling af resultater og effekter af Kommunestørrelsens relative betydning<br />
beskæftigelsesindsatsen<br />
• Potentiale for øget arbejdsudbud og<br />
erhvervsdeltagelse<br />
• Andel langvarigt passivt forsørgede<br />
som ikke har være aktiveret i et år<br />
• Varighed af passiv søgeperiode for<br />
nye ledige kontanthjælpsmodtagere<br />
• Andel indvandrere passivt forsørget<br />
seneste 52 uger uden aktivering eller<br />
job<br />
• Varighed af sygedagpengesager<br />
• Aktiveringsgrad for arbejdsmarkedsparate<br />
ledige<br />
• Effekt af aktivering for arbejdsmarkedsparate<br />
ledige<br />
Generelt er der et stort potentiale for at øge det effektive<br />
arbejdsudbud ved en mere aktiv indsats.<br />
Kommuner med over 30.000 i den erhvervsaktive alder<br />
har en relativt højere andel af langvarigt offentligt forsørgede,<br />
der ikke har været aktiveret i det seneste år<br />
Kommunestørrelse har gennemgående ingen betydning<br />
for længden af den passive søgeperiode<br />
Særligt de helt store kommuner over 50.000 i den erhvervsaktive<br />
alder har mange indvandrere, som har<br />
modtaget passiv forsørgelse 52 uger i træk.<br />
Stor variation af varighed inden for alle kommunestørrelser.<br />
Kommuner med mellem 30.000 og 100.000 indbyggere<br />
har lavere aktiveringsgrader for arbejdsmarkedsparate<br />
ledige end de mindre og helt store kommuner<br />
Gennemgående en positiv effekt af aktivering for de<br />
arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, dog<br />
højest i de helt store bykommuner<br />
• Produktivitet: Årsværk pr. sager Kommuner med over 20.000 i den erhvervsaktive alder<br />
anvender generelt færre årsværk pr. sager<br />
I det følgende belyses først omfanget af den aktive indsats i AF og kommuner for<br />
relevante målgrupper (afsnit 6.1). Dernæst belyses indsatsens effekt, dvs. i hvilket<br />
omfang aktiveringsindsatsen bidrager <strong>til</strong> at forbedre den enkeltes evne <strong>til</strong> at forsørge<br />
sig selv samt effekten af AF's virksomhedsvendte indsats (afsnit 6.2). Endelig sættes<br />
fokus på indsatsens økonomiske efficiens, dvs. sammenhænge mellem indsats,<br />
resultater og udgifter (afsnit 6.3).<br />
6.1 Den aktive beskæftigelsesindsats i kommunerne og AF<br />
I fremtidens beskæftigelsesindsats bliver det helt afgørende, at det effektive arbejdsudbud<br />
øges og flere kommer i arbejde, samtidig med at indsatsen både resultatmæssig<br />
og økonomisk er effektiv, jf. kapitel 2 om fremtidige udfordringer for beskæftigelsespolitikken.<br />
De personer, som i dag i kortere eller længere perioder står helt uden for arbejdsmarkedet,<br />
skal i højere grad <strong>til</strong>knyttes arbejdsmarkedet. Samtidig skal erhvervsdeltagelsen<br />
blandt de personer, som allerede er i arbejdsstyrken, øges.<br />
I løbet af 1990'erne er omfanget af ledige dagpengemodtagere allerede nedbragt betydeligt,<br />
ligesom de arbejdsmarkedsrettede <strong>til</strong>bagetrækningsordninger er strammet
s. 117/231<br />
op med afskaffelsen af overgangsydelsen og efterlønsreformen fra efteråret 1998.<br />
Det betyder, at den aktive indsats ikke mindst må rette sig mod grupper, hvoraf nogle<br />
kan have lidt dårligere forudsætninger for at opnå og bevare ustøttet beskæftigelse.<br />
Det er i høj grad kommunernes indsats, som skal sikre et øget effektivt arbejdsudbud<br />
i de kommende år. Kommunerne har således ansvaret for at udøve en aktiv indsats<br />
over for grupper med en relativ svag <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> arbejdsmarkedet, og som<br />
samtidig vurderes at have et potentiale i relation <strong>til</strong> øget erhvervsdeltagelse. Det drejer<br />
sig blandt andet om kontanthjælpsmodtagere, herunder flygtninge og indvandrere,<br />
sygedagpengemodtagere samt personer med varig nedsat erhvervsevne.<br />
Der er imidlertid fortsat et væsentligt potentiale for at øge erhvervsdeltagelsen i relation<br />
<strong>til</strong> ledige dagpengemodtagere, herunder ved at reducere søgeperioden for<br />
korttidsledige og ved at øge beskæftigelsesindsatsen over for længerevarende ledige.<br />
De centrale grupper med potentiale for øget arbejdsudbud og erhvervsdeltagelse<br />
omfatter således både AF-regionernes og kommunernes målgrupper for beskæftigelsesindsatsen,<br />
jf. boks 6.1.<br />
Boks 6.1. Centrale grupper med potentiale for øget arbejdsudbud og<br />
erhvervsdeltagelse (både forsikrede og ikke-forsikrede)<br />
• Personer med længerevarende ledighed/offentlig forsørgelse<br />
• Personer med kortvarig ledighed<br />
• Flygtninge og indvandrere<br />
• Sygedagpengemodtagere<br />
• Personer med varig begrænsning i arbejdsevnen<br />
For at realisere beskæftigelsesmålsætningen frem mod 2010 er det afgørende, at der<br />
sker en målrettet indsats <strong>til</strong>passet de forskellige behov hos forskellige målgrupper.<br />
Samtidig er det afgørende, at der skabes resultater over hele landet.<br />
På tværs af landets kommuner er der en betydelig variation i erhvervsfrekvensen,<br />
dvs. andelen af personer i den erhvervsaktive alder, som er i beskæftigelse eller står<br />
<strong>til</strong> rådighed for arbejdsmarkedet. I kommunen med den laveste erhvervsfrekvens, er<br />
ca. 65 procent af befolkningen i arbejdsstyrken, mens det i kommunen med den højeste<br />
er knap 90 procent, jf. figur 6.1.<br />
Det befolkningsmæssige grundlag for at øge arbejdsudbuddet varierer dermed betydeligt<br />
fra kommune <strong>til</strong> kommune.<br />
De områder i Danmark, der de seneste år har oplevet størst vækst er samtidig også<br />
de områder, hvor flest i den erhvervsaktive alder enten er i job eller står <strong>til</strong> rådighed<br />
for arbejdsmarkedet. Erhvervsfrekvensen er således gennemgående højest i kommuner<br />
i hovedstadsområdet og i Jylland, mens de laveste erhvervsfrekvenser findes<br />
i kommuner i Vestsjælland, Storstrøm, Bornholm og Fyns amter, jf. figur 6.1.
6.1. Erhvervsfrekvens 2001 (16-66 år).<br />
Primærkommuner inden for hvert amt<br />
Procent<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
KbhFrbRos Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl RkbÅrh Vib Njl<br />
Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger.<br />
s. 118/231<br />
Erhvervsfrekvensen er gennemgående højest i de mindre (land)kommuner med op<br />
<strong>til</strong> 20.000 indbyggere i den erhvervsaktive alder, mens erhvervsfrekvensen er lavest<br />
i de større bykommuner, jf. figur 6.2.<br />
Særligt de fire største kommuner, kommuner i Københavnsområdet med mange<br />
indvandrere og kommuner med mindre gunstige forudsætninger 29 for at reducere<br />
antallet af overførselsmodtagere har lavere erhvervsfrekvenser, jf. figur 6.3.<br />
Samtidig varierer erhvervsfrekvensen betydeligt inden for hver enkelt kommunegruppe.<br />
Erhvervsfrekvensen er gennemsnitlig ca. 83 procent i den fjerdedel af landets<br />
kommuner med det højeste arbejdsudbud, mens erhvervsfrekvensen kun er 74<br />
procent i den fjerdedel af kommunerne med det laveste arbejdsudbud, jf. figur 6.4.<br />
6.3. Kommuner med forskellige rammevilkår.<br />
Erhvervsfrekvens 2001 (16-66 år).<br />
Procent<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
Landet<br />
78<br />
Fire storbyer<br />
75<br />
Ugunstig vilk.<br />
76<br />
Øvrige gunstig<br />
81<br />
Små gunstig<br />
Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger.<br />
80<br />
HSreg gunstig<br />
82<br />
Kbh. indv.<br />
74<br />
Kbh.norm<br />
79<br />
Store byer<br />
77<br />
Procent<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
Procent<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
6.2. Kommunestørrelser og urbanisering.<br />
Erhvervsfrekvens 2001 (16-66 år).<br />
Procent<br />
100<br />
6.4. Kommunegrupper med højeste/laveste<br />
erhvervsfrekvens 2001<br />
Procent<br />
100<br />
90<br />
90<br />
83 84<br />
85<br />
82 83<br />
83<br />
81 81<br />
79<br />
80<br />
80<br />
75<br />
74<br />
75 75 76 76<br />
80<br />
75<br />
73<br />
74<br />
72<br />
73 73<br />
Hvis alle kommuner havde den samme erhvervsfrekvens som landsgennemsnittet i<br />
2001 (77,8 pct.), ville det svare <strong>til</strong> at øge arbejdsstyrken med ca. 50.000 personer.<br />
Såfremt arbejdsudbudet i hele landet svarede <strong>til</strong> den øverste fjerdedel af kommunerne<br />
(82,7 pct.), ville arbejdsstyrken kunne øges med ca. 180.000 personer.<br />
Variationen i erhvervsfrekvensen landet over afspejler dels forskelle i rammevilkår<br />
og vækstbetingelser. Men det afspejler også forskelle i den beskæftigelsesindsats,<br />
29 Den nærmere opdeling af kommuner efter forskellige rammevilkår m.v. fremgår af bilag 3.1.<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
70<br />
60<br />
78 78<br />
Landet<br />
0-4.999<br />
Landet<br />
0-4.999<br />
80 79<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
77<br />
78<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
77<br />
De højeste 25 pct. kommuner<br />
De laveste 25 pct. kommuner<br />
75<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
78<br />
76<br />
79<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
HS-reg<br />
Bykom<br />
Landkom<br />
HS-reg<br />
Bykom<br />
Landkom<br />
Procent<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
Procent<br />
100<br />
70<br />
60
s. 119/231<br />
som gennemføres i de enkelte kommuner og i AF-regionerne. Erhvervsfrekvensen<br />
varierer således betydeligt blandt kommuner med nogenlunde samme beskæftigelsesmæssige<br />
rammevilkår, størrelse og urbaniseringsgrad.<br />
I det følgende foretages en analyse af AF og kommunernes indsats i 2001 for at øge<br />
det effektive arbejdsudbud i forhold <strong>til</strong> følgende målgrupper:<br />
• Længerevarende modtagere af offentlige overførselsindkomster.<br />
• Nyledige forsikrede/ikke-forsikrede.<br />
• Indvandrere og flygtninge, som modtager kontanthjælp eller dagpenge<br />
• Sygedagpengemodtagere<br />
Det skal bemærkes, at analysen er vanskeliggjort af, at der på en række områder<br />
kun er en relativt begrænset viden om beskæftigelsesindsatsens resultater og effekter.<br />
Dette er særligt udtalt i relation <strong>til</strong> den kommunale beskæftigelsesindsats, hvor<br />
der på nogle områder ikke gennemføres en systematisk indsamling af data om den<br />
beskæftigelsespolitiske indsats. Det drejer sig eksempelvis om:<br />
• Antallet af ansatte inden for de kommunale social- og arbejdsmarkedsforvaltninger,<br />
hvilket bl.a. hænger sammen med store forskelle i kommunernes organisering<br />
af de kommunale forvaltninger. Der mangler således data om, hvor mange<br />
personer, der er ansat i de enkelte kommuner <strong>til</strong> at varetage den beskæftigelsesrettede<br />
indsats.<br />
• Ensartede metoder <strong>til</strong> beskrivelse og registrering af, hvilke problemer kontanthjælpsmodtagere<br />
med problemer ud over ledighed har, hvordan fordelingen af<br />
problemer er for denne gruppe, samt hvor langt disse personer umiddelbart befinder<br />
sig fra arbejdsmarkedet (kontanthjælpsprofiler). Endvidere er der behov<br />
for at udvikle fælles redskaber <strong>til</strong> måling af effekten af indsatsen for denne<br />
gruppe af kontanthjælpsmodtagere, hvor målet med den aktive indsats ikke<br />
umiddelbart er ordinær beskæftigelse eller uddannelse, og hvor vejen mod arbejdsmarkedet<br />
vil være en længere proces.<br />
• Kommunernes virksomhedsrettede indsats - herunder hvor mange og med hvilke<br />
virksomheder kommunerne har kontakt med, samt hvilke effekter kommunernes<br />
virksomhedsrettede indsats har i form af ordinære job, jobtræningspladser<br />
mv.<br />
Der er således særligt i den kommunale indsats behov for at sikre mere viden om<br />
indsatsens resultater og effekter for derved at kunne forbedre prioriteringen af indsatsen<br />
og den styringsmæssige fokusering på indsatsens resultater.<br />
6.1.1 Indsatsen for længerevarende modtagere af overførselsindkomster<br />
Marginal- og socialgruppen angiver, i hvor stort et omfang personer inden for de<br />
seneste 3 år har modtaget forskellige offentlige overførselsindkomster. Derved beskrives<br />
omfanget af personer, der i længere tid over flere år har været i bruttogruppen<br />
for AF og kommunerne indsats, jf. boks 6.2.
s. 120/231<br />
Boks 6.2. Definitioner af social- og marginalgruppe<br />
Marginalgruppen omfatter forsikrede og ikke-forsikrede personer <strong>til</strong>meldt AF, der har været<br />
ledige, i aktivering eller på uddannelsesorlov over 80 pct. af tiden i gennemsnit over de<br />
seneste tre år.<br />
Socialgruppen omfatter ikke-forsikrede personer, der har været på kontanthjælp, sygedagpenge,<br />
revalidering, ledig, i aktivering eller på uddannelsesorlov over 80 pct. af tiden over<br />
de seneste tre år, dog således, at perioden med ledighed, aktivering og/eller på uddannelsesorlov<br />
ikke overstiger 80 pct. af tiden de sidste 3 år. Personer, der <strong>til</strong>hører socialgruppen, kan<br />
dermed ikke samtidig være en del af marginalgruppen.<br />
Marginalgruppen består af personer, der vurderes at stå fuldt <strong>til</strong> rådighed for arbejdsmarkedet,<br />
mens socialgruppen også omfatter personer med problemer ud over<br />
ledighed.<br />
Ved udgangen af 2001 var der ca. 167.000 personer, som havde modtaget offentlig<br />
forsørgelse i mere end 80 procent af tiden i løbet af de sidste 3 år. Heraf var ca. 26<br />
procent i marginalgruppen og ca. 74 procent i socialgruppen.<br />
Siden 1999 har der været et kraftigt fald i antallet af personer i marginalgruppen,<br />
mens antallet af personer i socialgruppen har ligget nogenlunde konstant. Undersøgelser<br />
viser, at der er en betydelig udskiftning i gruppen af langvarige overførselsmodtagere.<br />
Blandt personer i marginal- og socialgruppen er der årligt ca. 20 pct.,<br />
der kommer i beskæftigelse. Trods den betydelige afgang er der dog samtidig sket<br />
en stort set <strong>til</strong>svarende <strong>til</strong>gang, herunder især <strong>til</strong> gruppen af langvarige overførselsmodtagere<br />
i det kommunale system.<br />
Dette understreger, at den fremtidige indsats i endnu højere grad bør fokusere på at<br />
forebygge langvarigt fravær fra arbejdsmarkedet. En afgørende forudsætning herfor<br />
er, at der udøves en aktiv indsats i forhold <strong>til</strong> hver enkelt person med henblik på at<br />
øge arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytningen og sikre den hurtigst mulige vej direkte i arbejde.<br />
Undersøgelser viser således, at de AF-regioner, der i perioden 1994-1997 gennemførte<br />
den mest aktive beskæftigelsesindsats, samtidig oplevede den største reduktion<br />
i marginalgruppen 30 . Tilsvarende viser undersøgelser, at der blandt de kommuner,<br />
som aktiverer mest, er en overvægt af kommuner med relativt færre langvarige kontanthjælpsmodtagere<br />
31 .<br />
Såfremt social- og marginalgruppen kan reduceres med 15 procent vil erhvervsdeltagelsen<br />
kunne øges med omkring 20-25.000 personer.<br />
Af de 110.000 personer i marginal- og socialgruppen i slutningen af 2001, som<br />
modtog ydelser fra det kommunale system, havde godt 40 procent ikke modtaget et<br />
aktiverings- eller (for-)revaliderings<strong>til</strong>bud inden for det seneste år, jf. figur 6.5.<br />
30<br />
"Marginalgruppen under 90'ernes opsving", Arbejdsministeriet 1998.<br />
31<br />
"Udfordringer og muligheder - den kommunale økonomi frem mod 2010", KL, Finansministeriet<br />
m.fl. 2002.
6.5. Social- og marg.gruppe (kom. ydelser).<br />
Andel ikke-aktiveret efter bopælskommune<br />
Procent<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
KbhFrbRos Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl RkbÅrh Vib Njl<br />
Procent<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
Procent<br />
s. 121/231<br />
6.6. Social- og marg.gruppe (forsikrede). Andel<br />
ikke-aktiveret efter bopælskommune<br />
0<br />
KbhFrbRos Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl RkbÅrh Vib Njl<br />
Anm: Andel i social- og marginalgruppen ultimo 2001, som de seneste 52 uger ikke har været berørt<br />
af et aktiverings- eller(for-) revaliderings<strong>til</strong>bud fra hhv. AF eller bopælskommunen. Målgruppen er<br />
opdelt efter om seneste ydelse henhører <strong>til</strong> det kommunale system eller AF. Kommunale løn<strong>til</strong>skudsaktiviteter<br />
indgår ikke på grund af u<strong>til</strong>strækkeligt datagrundlag. Personer, som senest er overgået <strong>til</strong><br />
sygedagpenge, fordeles efter om de er overgået fra arbejdsløshedsdagpenge m.v. eller fra en kommunal<br />
ydelse. DREAM-analysesæt 2000/2001 og egne beregninger.<br />
Samtidig varierer indsatsen betydeligt fra kommune <strong>til</strong> kommune. Andelen af langvarigt<br />
offentligt forsørgede, som har gået passiv i 52 uger svinger således fra ca. 10<br />
procent <strong>til</strong> 60 procent i nabokommuner inden for de enkelte amter, jf. figur 6.5. Variationen<br />
betyder, at sandsynligheden for at få et aktivt <strong>til</strong>bud, som kan øge den enkeltes<br />
arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytning, i et vist omfang er afhængig af, hvilken kommune<br />
man bor i.<br />
Tilsvarende havde ca. 30 procent af de 57.000 dagpengemodtagere i marginal- og<br />
socialgruppen ikke modtaget et aktiverings<strong>til</strong>bud inden for det seneste år, jf. figur<br />
6.6. Der er således også i AF-systemet en stor andel af de langvarigt offentligt forsørgede,<br />
som ikke har været aktiveret inden for det seneste år. Imidlertid er variationen<br />
efter bopælskommune væsentlig mindre i AF end i den kommunale indsats.<br />
Sandsynligheden for at få et aktiverings<strong>til</strong>bud i AF-systemet afhænger i ringe grad<br />
af, hvor man bor i landet 32 .<br />
Kommuner med op <strong>til</strong> 30.000 indbyggere i den erhvervsaktive alder aktiverer gennemgående<br />
en større andel af social- og marginalgruppen end de store bykommuner,<br />
jf. figur 6.7. De kommuner, som gennemsnitligt aktiverer mindst, er således de<br />
4 storbyer og kommuner i Hovedstadsområdet.<br />
Imidlertid synes aktiveringsandelen ikke at afhænge af den enkelte kommunes<br />
rammevilkår: De kommuner som aktiverer den relativt største andel af målgruppen<br />
32 Flere forhold kan særligt påvirke kommunernes resultater: I målingen er det ikke muligt at tage<br />
højde for kontanthjælpsmodtagere, som barsler eller har børnepasningsorlov - og som sådan ikke kan<br />
modtage aktivering i orlovsperioden. Endvidere indgår personer på sygedagpenge, som eventuelt er<br />
under en sundhedsmæssig behandling. Endelig har det ikke været muligt at inddrage oplysninger om<br />
kommunernes anvendelse af løn<strong>til</strong>skudsordninger (ordinær jobtræning, virksomhedsrevalidering).<br />
Disse forhold betyder, at aktiveringsniveauet i kommunerne <strong>til</strong> en vis grad vil være undervurderet i<br />
målingerne. Til gengæld vil det næppe påvirke variationen kommunerne imellem. Her<strong>til</strong> kommer<br />
forskelle i aktiveringsregler for AF og kommunerne.<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
Procent<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0
s. 122/231<br />
er henholdsvis kommuner, som har gunstige og relativt ugunstive vilkår for at reducere<br />
antallet af overførselsesmodtagere, jf. figur 6.8.<br />
6.7. Kommunestørrelse og urbanisering.<br />
Andel ikke-aktiveret 2001 (kom. ydelser)<br />
Procent<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
42<br />
34<br />
30<br />
36 35<br />
Anm: Andel af social- og marginalgruppen ultimo 2001 (eksklusiv dagpengemodtagere), som de<br />
seneste 52 uger ikke har været berørt af et aktiverings- eller (for-) revaliderings<strong>til</strong>bud fra bopælskommunen.<br />
Kommunale løn<strong>til</strong>skudsaktiviteter indgår ikke på grund af u<strong>til</strong>strækkeligt datagrundlag.<br />
Gennemsnit for kommunegrupperinger efter befolkningsstørrelse 16-66 år, urbaniseringsgrad og forskel<br />
i rammevilkår.<br />
Der kan heller ikke identificeres en sammenhæng mellem målgruppens tyngde i den<br />
enkelte kommune, og i hvilken grad målgruppen er blevet aktiveret inden for det<br />
seneste år, jf. figur 6.9.<br />
Endelig er der inden for alle de forskellige kommunestørrelser mange kommuner<br />
som aktiverer en relativ stor andel, og mange kommune som aktiverer en relativ lille<br />
andel, jf. figur 6.10.<br />
6.9. Social- og marginalgruppe 2001.<br />
Kommuners andel af ikke-aktiverede ift.<br />
tyngden af langvarigt off. forsørgede.<br />
Andel ikke aktiveret (procent)<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
45<br />
49 49 49<br />
39<br />
32<br />
Landet<br />
0-4.999<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
HS-reg<br />
Bykom<br />
Landkom<br />
(67) (71)<br />
(72)<br />
(65)<br />
Procent<br />
60<br />
0 1 2 3 4 5 6<br />
Andel langvarigt forsørgede (procent)<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
6.8. Kommuner med forskellige rammevilkår.<br />
Andel ikke-aktiveret 2001 (kom. ydelser)<br />
Procent<br />
6.10. Kommunestørrelse og urbaniseringsgrad.<br />
Kommuner med færrest/flest aktiverede<br />
i social- og marginalgruppen 2001.<br />
Anm: Andel i social- og marginalgruppen ultimo 2001, som de seneste 52 uger ikke har været berørt<br />
af et aktiverings- eller revaliderings<strong>til</strong>bud fra bopælskommunen i forhold <strong>til</strong> målgruppens andel af<br />
befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-66 år). Antal kommuner i parentes. Danmarks statistik<br />
og DREAM-analysesæt 2000/2001 samt egne beregninger.<br />
Samlet er der en betydelig variation i den kommunale aktiveringsindsats over for<br />
personer i marginal- og socialgruppen. Variationen finder endog sted mellem nabokommuner<br />
og kan ikke umiddelbart forklares med forskelle i målgruppens tyngde<br />
eller forskellige rammevilkår. Den uensartede indsats betyder, at den enkeltes mu-<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
Landet<br />
Procent<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
42<br />
Fire storbyer<br />
49 50<br />
49<br />
Ugunstig vilk.<br />
32<br />
Øvrige gunstig<br />
43<br />
20 18 19<br />
Landet<br />
0-4.999<br />
47<br />
39<br />
Små gunstig<br />
53<br />
23 24<br />
33<br />
HSreg gunstig<br />
62 60<br />
35<br />
40<br />
Kbh. indv.<br />
42<br />
56<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
36<br />
35<br />
Kbh.norm<br />
44<br />
52 52<br />
28<br />
Store byer<br />
25 pct. kommuner med færrest aktiverede<br />
25 procent kommuner med flest aktiverede<br />
23<br />
Procent<br />
41<br />
46<br />
HS-reg<br />
Bykom<br />
Landkom<br />
19<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
Procent<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0
s. 123/231<br />
ligheder for arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytning og udstødningsrisiko <strong>til</strong> en vis grad afhænger<br />
af bopæl. Der er således i mange kommuner et stort potentiale for at øge den aktive<br />
beskæftigelsesindsats for de langvarigt offentligt forsørgede.<br />
6.1.2 Indsats for at reducere den passive søgeperiode for kortvarigt ledige<br />
En anden potentiel målgruppe for at øge det effektive arbejdsudbud er gruppen af<br />
fortrinsvis arbejdsmarkedsparate ledige med kortvarig ledighed.<br />
Idet ganske mange personer kortvarigt berøres af ledighed, er der et væsentligt potentiale<br />
for at øge den samlede erhvervsdeltagelse, såfremt kortidsledigheden kan<br />
reduceres. F.eks. vurderes en halvering af forsørgelsesperioden for disse kortvarige<br />
ledige, at medføre en reduktion af ledigheden med ca. 25.000 helårspersoner. En<br />
styrket og hyppig kontakt med den enkelte ledige, øget fokus på jobsøgning og intensiv<br />
formidling <strong>til</strong> ustøttet beskæftigelse kan medvirke her<strong>til</strong>.<br />
I løbet af 2000 var der ca. 33.000 personer, som modtog kontanthjælp efter at have<br />
været selvforsørgende i mindst et år i træk. Tilsvarende var der ca. 95.000 "nye" ledige<br />
personer med et års selvforsørgelse, som modtog dagpenge på et tidspunkt i<br />
2000. Gennemsnitligt gik der ca. 18 uger før nye ledige kontanthjælpsmodtagere<br />
igen var selvforsørgende eller havde påbegyndt et aktiverings<strong>til</strong>bud. Dagpengemodtagerne<br />
var gennemsnitlig 4 uger hurtigere i job/<strong>til</strong>bud, svarende <strong>til</strong> en gennemsnitlig<br />
ledighedsperiode på godt 14 uger, jf. figur 6.11 og 6.12.<br />
Begge grupper af nye ledige har således gennemsnitligt en forholdsvis kort passiv<br />
ledighedsperiode, førend de enten finder et arbejde eller får et aktiverings<strong>til</strong>bud.<br />
Forskellen på de 4 uger kan <strong>til</strong>dels skyldes, at en del kontanthjælpsmodtagere som<br />
udgangspunkt er længere væk fra arbejdsmarkedet end dagpengemodtagere. Endvidere<br />
kan forskelle i aktiveringskrav i AF og kommunerne have betydning. De<br />
kommuner, som praktiserer straksaktivering, kan således medvirke <strong>til</strong> at mindske<br />
perioden med passiv forsørgelse for kontanthjælpsmodtagere.<br />
6.11. Nye ledige kth.modtagere 2000.<br />
Varighed af søgeperiode efter bopælskom.<br />
Uger<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Kbh Frb Ros Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl Rkb Årh Vib Njl<br />
Uger<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
6.12. Nye ledige dagpengemodtagere 2000.<br />
Varighed af søgeperiode efter bopælskom.<br />
0<br />
Kbh Frb Ros Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl Rkb Årh Vib Njl<br />
Anm: Personer som henholdsvis har modtaget kontanthjælp og dagpenge i 2001 og som i perioden<br />
forinden har været selvforsørgende eller modtaget SU i mindst 52 uger i træk. For hver person opgøres<br />
varigheden af den efterfølgende periode på offentlig forsørgelse frem <strong>til</strong> personen påbegynder arbejde<br />
(4 uger), SU-berettigende uddannelse eller et aktiverings<strong>til</strong>bud. DREAM-analysesæt<br />
2000/2001 samt egne beregninger.<br />
Uger<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
Uger<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0
s. 124/231<br />
Kontanthjælpsmodtagernes passive søgeperiode varierer også betydeligt mere<br />
kommunerne imellem, end søgeperioden for dagpengemodtagere bosat i de <strong>til</strong>svarende<br />
kommuner. Denne variation mellem nabokommuner kan næppe skyldes forskel<br />
i efterspørgsel efter arbejdskraft eller i målgruppekarakteristika, men afspejler<br />
nok i højere grad forskellighed i den beskæftigelsespolitiske indsats: Nogle kommuner<br />
vælger således at straksaktivere nye ledige kontanthjælpsmodtagere, andre<br />
vælger en mere afventende strategi.<br />
Hverken kommunestørrelse eller rammevilkår for den enkelte kommunes beskæftigelsesindsats<br />
synes at være afgørende for, hvor længe nye ledige kontanthjælpsmodtagere<br />
er ledige, før de finder job eller får et aktiverings<strong>til</strong>bud, jf. figur 6.13 og<br />
6.14. Søgeperioden er gennemsnitlig stort set ens i kommuner af alle størrelser og i<br />
kommuner med gunstige og mindre gunstige vilkår for beskæftigelsesindsatsen.<br />
6.13. Nye ledige kth.modtagere 2000.<br />
Kommuner Anm: Se bemærkninger med forskellige <strong>til</strong> figur rammevilkår.<br />
6.11 og 6.12.<br />
Uger<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
Landet<br />
18<br />
Fire storbyer<br />
19<br />
Ugunstig vilk.<br />
17<br />
Øvrige gunstig<br />
17<br />
Små gunstig<br />
16<br />
HSreg gunstig<br />
19<br />
Kbh. indv.<br />
18<br />
Kbh.norm<br />
19<br />
Store byer<br />
17<br />
Uger<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
6.14. Kommuner med højest/lavest søgeperiode<br />
for nye ledige kth.modtagere 2000<br />
Søgeperioden varierer imidlertid betydeligt inden for alle størrelser af kommuner,<br />
jf. figur 6.14. De 25 procent kommuner med den korteste søgeperiode i de forskellige<br />
størrelsessegmenter har typisk en gennemsnitlig søgeperiode på ca. 12 uger,<br />
mens de 25 procent kommuner med den længste søgeperiode har en passiv<br />
søgeperiode, der er dobbelt så lang.<br />
Samlet set tyder variationen kommunerne imellem på, at der er et potentiale for at<br />
øge det effektive arbejdsudbud blandt gruppen af fortrinsvis arbejdsmarkedsparate<br />
ledige med kortvarig offentlig forsørgelse. En hyppig kontakt med den enkelte ledige<br />
med fokus på jobsøgning og intensiv formidling <strong>til</strong> ustøttet beskæftigelse kan<br />
medvirke her<strong>til</strong>.<br />
6.1.3 Indsatsen for indvandrere<br />
Indvandrere fra tredjelande har en væsentlig mindre erhvervsdeltagelse end den øvrige<br />
befolkning. Beskæftigelsesfrekvensen for den samlede gruppe af indvandrere<br />
fra tredjelande er 45 procent, mens beskæftigelsesfrekvensen for den øvrige befolkning<br />
er 76 procent.<br />
Samtidig har indvandrernes andel af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere været<br />
stigende op gennem 1990'erne. I 1994 udgjorde indvandrerne 18 procent af kontanthjælpsmodtagerne,<br />
mens de i dag udgør op mod 30 procent.<br />
Uger<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
23<br />
24<br />
22 21<br />
12 12 12 12<br />
Landet<br />
0-4.999<br />
De højeste 25 pct. kommuner<br />
De laveste 25 pct. kommuner<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
20<br />
14<br />
23<br />
15<br />
20<br />
13<br />
22<br />
17<br />
23<br />
14<br />
20<br />
23<br />
13 12<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
HS-reg<br />
Bykom<br />
Landkom<br />
Uger<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0
s. 125/231<br />
Den lave arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytning blandt indvandrere betyder, at der i denne befolkningsgruppe<br />
er et stort potentiale for en fremtidig stigning i arbejdsstyrken. Såfremt<br />
indvandrere havde samme erhvervsfrekvens som den øvrige del af befolkningen<br />
ville arbejdsstyrken kunne øges med 60.000 personer.<br />
En afgørende forudsætning herfor er, at der i AF og i kommunerne gøres en aktiv<br />
indsats i forhold <strong>til</strong> hver enkelt person med henblik på at øge arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytningen<br />
og herigennem de sproglige og faglige kompetencer.<br />
I 2000 var der godt 47.000 indvandrere fra mere eller mindre udviklede lande, som<br />
modtog kontanthjælp. Af disse havde ca. 44 procent være uafbrudt på offentlig forsørgelse<br />
i mindst ét år uden at være i arbejde eller i aktivering, jf. figur 6.15.<br />
6.15. Kontanthjælpsmodt. (indvandrere).<br />
Andel passiv ét år i træk. Bopælskommune<br />
Procent<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
KbhFrbRos Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl RkbÅrh Vib Njl<br />
Procent<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
6.16. Dagpengemodtagere (indvandrere).<br />
Andel passiv ét år i træk. Bopælskommune<br />
Procent<br />
100<br />
0<br />
KbhFrbRos Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl RkbÅrh Vib Njl<br />
Anm: Andel indvandrere, som har modtaget kontanthjælp eller dagpenge i 2000 og som efterfølgende<br />
har modtaget offentlig forsørgelse mindst ét år i træk uden at opnå arbejde (i 4 uger), aktivering,<br />
(for-) revalidering eller SU-uddannelse. Personer, som har modtaget barselsdagpenge er udeladt.<br />
Endvidere indgår ikke personer, som har modtaget førtidspension, overgangsydelse, efterløn eller<br />
folkepension. DREAM-analysesæt 2000/2001 og egne beregninger.<br />
Tilsvarende var der i 2001 godt 33.000 indvandrere fra mere eller mindre udviklede<br />
lande, som modtog dagpenge. Af disse havde ca. 17 procent været uafbrudt på offentlig<br />
forsørgelse i mindst ét år uden at være i arbejde eller i aktivering, jf. figur<br />
6.16.<br />
Andelen af indvandrere, som ikke har modtaget aktiverings<strong>til</strong>bud eller fået arbejde<br />
inden for ét år er således væsentlig mindre i AF-systemet end i kommunerne 33 . Den<br />
<strong>til</strong>syneladende store forskel i andelen af indvandrere på passive ydelser i kontanthjælpssystemet<br />
(ikke-forsikrede) og i AF-systemet (forsikrede) skal formentlig i høj<br />
grad ses i sammenhæng med, at der er stor forskel på de to grupper af indvandrere,<br />
herunder blandt andet med hensyn <strong>til</strong> opholdstid, arbejdsmarkedserfaring m.v.<br />
33 Det skal bemærkes, at det i målingen ikke er muligt at tage højde for kontanthjælpsmodtagere, som<br />
er på barsel eller har børnepasningsorlov - og som sådan ikke bør modtage aktivering i orlovsperioden.<br />
Det betyder, at aktiveringsniveauet i kommunerne <strong>til</strong> en vis grad vil være undervurderet i målingerne.<br />
For dagpengemodtagere er der imidlertid kun en begrænset effekt af barsel. Andelen af indvandrere,<br />
som ikke har været selvforsørgende/i aktivering inden for det seneste år falder således fra<br />
19 <strong>til</strong> 17 procent, når der korrigeres for barsel.<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
Procent<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0
s. 126/231<br />
Samtidig varierer den kommunale indsats betydeligt fra nabokommune <strong>til</strong> nabokommune.<br />
Andelen af indvandrere på kontanthjælp, som har gået passiv i 52 uger<br />
svinger således typisk fra ca. 10 <strong>til</strong> 70 procent i kommuner inden for de enkelte amter.<br />
Variationen betyder, at sandsynligheden for at få et aktiverings<strong>til</strong>bud, som kan<br />
øge den enkeltes arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytning, <strong>til</strong> en vis grad afhænger af, hvilken<br />
kommune man bor i.<br />
AF's indsats over for målgruppen er mere ensartet på tværs af landet end kommunernes.<br />
Sandsynligheden for at få et aktiverings<strong>til</strong>bud i AF-systemet afhænger således<br />
i ringe grad af, hvor man bor i landet.<br />
De mindste og mellemstore kommuner op <strong>til</strong> 50.000 indbyggere (16-66 år) har gennemsnitligt<br />
færrest indvandrere, som har modtaget passiv forsørgelse mindst et år i<br />
træk, jf. figur 6.17. Det er i de større bykommuner, herunder især i de 4 storbyer, at<br />
der gennemsnitligt er flest indvandrere som modtager passiv forsørgelse uafbrudt,<br />
jf. figur 6.18.<br />
6.17. Kommunestørrelse og urbanisering.<br />
Andel indvandrere kth. passiv ét år 2000<br />
Procent<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
44 43<br />
36<br />
41<br />
37 37<br />
Anm: Se bemærkninger <strong>til</strong> figur 6.15 og 6.16.<br />
45<br />
50<br />
48<br />
40 39<br />
Landet<br />
0-4.999<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
HS-reg<br />
Bykom<br />
Landkom<br />
Procent<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
6.18. Kommuner med forskellige rammevilkår.<br />
Andel indvandrere kth. passiv ét år<br />
Procent<br />
Kommuner i Københavnsområdet med mange indvandrere (Albertslund og Brøndby)<br />
er samtidig den kommunegruppe, som gennemsnitligt gør den mest aktive indsats<br />
for målgruppen. Der kan imidlertid ikke generelt identificeres en sammenhæng<br />
mellem målgruppens tyngde i den enkelte kommune, og i hvilken grad målgruppen<br />
har været selvforsørgende eller aktiveret inden for det seneste år, jf. figur 6.19.<br />
Endelig er der inden for alle de forskellige kommunestørrelser mange kommuner<br />
med en høj andel af indvandrere, som har været passivt forsørget et helt år i træk, og<br />
samtidig mange kommuner med en forholdsvis lille andel passivt forsørgede, jf. figur<br />
6.20.<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
Landet<br />
44<br />
Fire storbyer<br />
50<br />
Ugunstig vilk.<br />
38<br />
Øvrige gunstig<br />
41<br />
Små gunstig<br />
38<br />
HSreg gunstig<br />
41<br />
Kbh. indv.<br />
28<br />
Kbh.norm<br />
38<br />
Store byer<br />
Procent<br />
39<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20
6.19. Kth-modtagere (indvandrere) 2001.<br />
Kommuners andel af passivt forsørgede ift.<br />
tyngden af indvandrere i kommunen.<br />
Andel passiv forsørget (procent)<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0<br />
Andel indvandrere kth-modtagere (procent)<br />
s. 127/231<br />
6.20. Kommunestørrelse og urbaniseringsgrad.<br />
Kommuner med færrest/flest uden <strong>til</strong>bud<br />
i ét år, kth-modtagere (indvandrere).<br />
Procent<br />
100<br />
Anm: Ad. 5.19. Andel indvandrere, som har modtaget kontanthjælp i 2001 og som de seneste 52<br />
uger ikke har været selvforsørgende i mindst 4 uger, på SU eller i aktiverings-/(for-<br />
)revaliderings<strong>til</strong>bud set i forhold <strong>til</strong> målgruppens andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder<br />
(16-66 år). I opgørelsen indgår ikke personer, som har modtaget førtidspension, overgangsydelse, efterløn<br />
eller folkepension. Danmarks statistik og DREAM-analysesæt 2000/2001 samt egne beregninger.<br />
Samlet er der en betydelig variation i den kommunale aktiveringsindsats over for<br />
indvandrere fra mere eller mindre udviklede lande, som modtager kontanthjælp.<br />
Variationen finder endog sted mellem nabokommuner og kan ikke umiddelbart forklares<br />
med forskelle i målgruppens tyngde eller forskellige rammevilkår. Der er således<br />
i mange kommuner et potentiale for at øge den aktive beskæftigelsesindsats<br />
for denne gruppe.<br />
6.1.4 Kommunernes opfølgning på sygedagpengeområdet<br />
Et stigende antal mennesker oplever langtidssygdom, og dermed langvarigt fravær<br />
fra arbejdsmarkedet. Det giver en øget risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet.<br />
Samtidig oplever et voksende antal kommuner, at udgifterne <strong>til</strong> sygedagpenge vokser<br />
uforholdsmæssigt.<br />
Sygedagpengeopfølgningen er en kommunal opgave, hvor kommunen mindst hver<br />
8 uge i et sygeforløb skal vurdere, om der kan iværksættes initiativer, som kan sikre<br />
at den enkeltes <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> arbejdsmarkedet bevares. Erfaringerne fra kommunerne<br />
viser, at den bedste sygedagpengeopfølgning sker i et samarbejde med den<br />
sygemeldte, virksomhederne, lægerne og andre involverede aktører. Det er derfor<br />
afgørende, at alle involverede parter yder en indsats og bidrager <strong>til</strong> at mindske omfanget<br />
af sygefraværet.<br />
En aktiv indsats for at nedbringe sygefraværet kan samlet set bidrage væsentligt <strong>til</strong><br />
at øge det effektive arbejdsudbud. Erfaringer fra undersøgelser er således, at personer<br />
i et sygdomsforløb oftere og hurtigere bliver raske, hvis de arbejder eller bibeholder<br />
kontakten <strong>til</strong> deres arbejdsplads, end hvis de ikke gør.<br />
Endvidere viser undersøgelser, at en tidlig opfølgning har stor betydning for længden<br />
af det samlede sygedagpengeforløb. Risikoen for sygefravær på mere end 52<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
60<br />
16<br />
70<br />
Landet<br />
0-4.999<br />
25 pct. kommuner med flest uden <strong>til</strong>bud<br />
25 pct. kommuner med færrest uden <strong>til</strong>bud<br />
56 55<br />
12 15<br />
22<br />
50 50 51<br />
28 28<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
56<br />
39 37<br />
54 54<br />
25 27<br />
63<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
HS-reg<br />
Bykom<br />
Landkom<br />
Procent<br />
100<br />
13<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0
s. 128/231<br />
uger er således dobbelt så stor for sygemeldte, der får opfølgning senere end 8 uger<br />
efter sygemelding 34 .<br />
Beregninger viser, at hvis sygefraværet samlet blev reduceret med én dag pr. erhvervsaktiv,<br />
ville det øge den effektive arbejdstid med, hvad der svarer <strong>til</strong> cirka<br />
10.000 fuldtidsbeskæftigede.<br />
På trods af at de fleste sygedagpengesager har en relativ kort varighed på under 8<br />
sygeuger, så er der årligt godt 85.000 sager, der varer mellem 8 og 54 uger, og hvor<br />
kommunernes opfølgning kan gøre en væsentlig forskel i forhold <strong>til</strong> at mindske sygefraværet.<br />
Ydermere afsluttes årligt ca. 17.000 sager, som har en varighed på<br />
mindst et år.<br />
En indikator for kommunernes indsats på området er at opgøre andelen af forholdsvis<br />
lange sygedagpengeforløb på mellem ½-1 års varighed i forhold <strong>til</strong> alle forløb<br />
med en varighed fra 8 uger <strong>til</strong> 1 år. En lav andel af lange forløb kan indikere, at den<br />
enkelte kommunes indsats har medvirket <strong>til</strong> at sikre en hurtigere raskmelding/<strong>til</strong>bagevenden<br />
<strong>til</strong> beskæftigelse.<br />
Andelen af tungere sager fra ½-1 års varighed varierer fra ca. 20 <strong>til</strong> 30 procent<br />
kommunerne imellem, jf. figur 6.21. På landsplan er det gennemsnitligt hver fjerde<br />
sygedagpengesag af mindst 8 ugers varighed, der først når at blive afsluttet efter et<br />
halvt <strong>til</strong> et helt år. Der er inden for alle størrelsesgrupperinger, kommuner med lave<br />
andele af tungere sager og kommuner med høje andele, jf. figur 6.22.<br />
6.21. Andel sygedagp.sager mellem 26-54<br />
uger ift. alle sager mellem 8-54 uger. 2001<br />
Procent<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
Kbh Frb Ros Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl Rkb Årh Vib Njl<br />
Procent<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
6.22. Højeste/laveste andel sygedagp.sager<br />
ml. 26-54 uger ift. alle sager ml. 8-54 uger<br />
Procent<br />
Procent<br />
50 25 pct. kommuner med flest tunge sager<br />
De 25 pct. kommuner med færrest sager<br />
50<br />
40<br />
40<br />
30<br />
20<br />
32<br />
30 29 31<br />
28 28 28 27 28 29<br />
24 24<br />
20 20 22<br />
23 23 22 22 22<br />
18<br />
19<br />
30<br />
20<br />
Anm: Gnst. varighed af afsluttede sygedagpengeforløb i 2001med en varighed på mellem 8-54 uger<br />
(andel sager med 8-26 ugers varighed ift. alle sager med 8-54 ugers varighed), Danmarks Statistik og<br />
egne beregninger.<br />
En anden indikator for kommunernes indsats på området, er den gennemsnitlige varighed<br />
af de tungeste sygedagpengesager med over 52 ugers varighed. En forholdsvis<br />
lav varighed kan indikere, at kommunen har været aktiv i opfølgningen, mens en<br />
høj varighed kan indikere en mindre aktiv indsats.<br />
34 Sørensen & Lunden (2001): "Pilotundersøgelse af sygedagpengeforløb - med særlig fokus på ventetider<br />
og den socialfaglige opfølgnings betydning for fraværsperioden." FormidlingsCenter Århus.<br />
10<br />
0<br />
Landet<br />
0-4.999<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
HS-reg<br />
Bykom<br />
Landkom<br />
10<br />
0
s. 129/231<br />
Der kan også være tale om, at kommuner med en lav varighed <strong>til</strong>kender førtidspension<br />
på et tidligere tidspunkt eller at kommuner med en høj varighed i højere grad<br />
har fokus på genoptræningsforløb med henblik på at få den sygemeldte <strong>til</strong>bage på<br />
arbejdsmarkedet.<br />
Sygedagpengesager over 52 ugers varighed udgør årligt kun 2,5 procent af samtlige<br />
afsluttede sager. Til gengæld udgør de 15 procent af alle udgifter <strong>til</strong> sygedagpenge.<br />
Det bemærkes, at den enkelte kommune har stærke økonomiske incitamenter <strong>til</strong> at<br />
gøre en indsats, idet den selv bærer den fulde udgift ved sygedagpengesager af mere<br />
end et års varighed.<br />
Den gennemsnitlige varighed af de tunge sygedagpengesager med over 52 ugers varighed,<br />
varierer betydeligt fra kommune <strong>til</strong> kommune, fra ca. 60 uger <strong>til</strong> 110 uger,<br />
jf. figur 6.23. Variationen er betydelig mellem nabokommuner.<br />
De små kommuner, herunder især landkommunerne, har gennemsnitligt den laveste<br />
varighed, mens varigheden gennemsnitligt er størst i de mellemstore bykommuner,<br />
jf. figur 6.24.<br />
6.23. Gnst. varighed af sygedagpengesager<br />
over 52 uger efter bopælskommune 2001<br />
Uger<br />
130<br />
120<br />
110<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
KbhFrbRos Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl RkbÅrh Vib Njl<br />
Uger<br />
130<br />
120<br />
110<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
6.24. Kommunestørrelse og urbanisering. Varighed<br />
sygedagp.sager over 52 uger 2001.<br />
Anm: DREAM 2001 og egne beregninger. Den gennemsnitlige varighed af afsluttede sygedagpengeforløb<br />
i 2001, som har haft en varighed over 52 uger fordelt på kommuner og kommunegrupper.<br />
Inden for alle de forskellige størrelsessegmenter er der dog mange kommuner med<br />
en høj gennemsnitlig varighed og mange kommuner med en lav gennemsnitlig varighed,<br />
jf. figur 6.26.<br />
Varigheden af sygedagpengesager synes heller ikke at afhænge af den enkelte<br />
kommunes rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen: Varigheden er gennemsnitlig<br />
lige stor i kommuner som har gunstige og relativt ugunstige vilkår for at reducere<br />
antallet af overførselsesmodtagere, jf. figur 6.25.<br />
Beregninger viser, at hvis alle kommuner fik reduceret varigheden af de tunge sygedagpengesager<br />
svarende <strong>til</strong> landsgennemsnittet på 88 uger, ville det medføre besparelser<br />
i den kommunale økonomi på mindst 180 mill. kr. Beregningerne forudsætter,<br />
at varigheden nedbringes ved øget erhvervsdeltagelse.<br />
Uger<br />
100<br />
95<br />
90<br />
85<br />
80<br />
75<br />
70<br />
88<br />
85<br />
Landet<br />
0-4.999<br />
86<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
89 89<br />
93<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
89 89<br />
88<br />
91<br />
86<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
HS-reg<br />
Bykom<br />
Landkom<br />
Uger<br />
100<br />
95<br />
90<br />
85<br />
80<br />
75<br />
70
6.25. Kom. med forskellige rammevilkår.<br />
Varighed af sygedagp.sager over 52 uger.<br />
Uger<br />
100<br />
95<br />
90<br />
85<br />
80<br />
75<br />
70<br />
Landet<br />
88<br />
Fire storbyer<br />
89<br />
Ugunstig vilk.<br />
86<br />
Øvrige gunstig<br />
90<br />
Små gunstig<br />
85<br />
HSreg gunstig<br />
87<br />
Kbh. indv.<br />
88<br />
Kbh.norm<br />
87<br />
Store byer<br />
92<br />
Uger<br />
100<br />
95<br />
90<br />
85<br />
80<br />
75<br />
70<br />
s. 130/231<br />
6.26. Kommuner med størst/ mindst varighed<br />
af sygedagpengesager over 52 uger (2001)<br />
99 101 97 99 100 105<br />
Anm: DREAM 2001 og egne beregninger. Den gennemsnitlige varighed af afsluttede sygedagpengeforløb,<br />
som har haft en varighed over 52 uger fordelt på kommuner og kommunegrupper.<br />
Tilsvarende ville de kommunale udgifter <strong>til</strong> sygedagpenge blive reduceret med 750<br />
mill. kr., hvis alle kommuner reducerede varigheden af de tunge sager <strong>til</strong> gennemsnitligt<br />
73 uger, svarende <strong>til</strong> gennemsnittet for de 25 procent bedste kommuner.<br />
Samlet indikerer variationen blandt kommunerne med hensyn <strong>til</strong> varigheden af de<br />
tunge sygedagpengesager, at der i mange kommuner kan være et potentiale for at<br />
øge indsatsen på sygedagpengeområdet.<br />
Analyserne af indsatsen i AF og i kommunerne peger samlet på, at der i begge systemer<br />
er et forbedringspotentiale i indsatsen for at øge det effektive arbejdsudbud.<br />
Forbedringspotentialet synes dog størst blandt kommunerne, idet indsatsen her gennemgående<br />
er mere uensartet end i AF-regionerne. Der er således stor variation i<br />
kommunernes aktive indsats over for målgrupper med potentiale for et øget arbejdsudbud,<br />
herunder længerevarende offentligt forsørgede, nyledige, indvandrere<br />
og sygedagpengemodtagere.<br />
I det følgende fokuseres på effekten af AF's og kommunernes beskæftigelsesindsats.<br />
6.2 Effekter af AF's og kommunernes beskæftigelsesindsats<br />
I det følgende analyseres opkvalificeringseffekterne af AF og kommunernes beskæftigelsesindsats.<br />
Først belyses effekterne af AF's virksomhedsrettede indsats.<br />
Dernæst belyses effekter af aktiveringsindsatsen i AF og kommunerne.<br />
6.2.1 Effekter af AF's virksomhedsrettede indsats<br />
En af de vigtigste opgaver for AF er at sikre en tæt kontakt med omkringliggende<br />
virksomheder i regionen, jf. kapitel 5. Først og fremmest skal AF servicere virksomhederne<br />
ved at synliggøre den ledige arbejdskraft og ledige job samt formidle<br />
kontakt mellem jobsøgende og virksomheder. Virksomhedskontakten er således afgørende<br />
for, at AF kan opnå effektive beskæftigelsespolitiske resultater på en række<br />
områder.<br />
En effektiv forebyggelse af flaskehalsproblemer kræver, at virksomheder inden for<br />
den berørte branche medvirker i løsningerne, f.eks. ved at øge det almindelige elevindtag,<br />
ansætte voksenlærlinge, medvirke ved opkvalificering af ledig erstatnings-<br />
Uger<br />
130<br />
120<br />
110<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
73<br />
Landet<br />
0-4.999<br />
De højeste 25 pct. kommuner<br />
De laveste 25 pct. kommuner<br />
69<br />
75 75<br />
77 78<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
92<br />
85<br />
95<br />
83<br />
97 102 99<br />
76 77<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
HS-reg<br />
Bykom<br />
Landkom<br />
72<br />
Uger<br />
130<br />
120<br />
110<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60
s. 131/231<br />
arbejdskraft m.v. Endvidere vil gode effekter af aktiveringsindsatsen være betinget<br />
af, at der er virksomheder, som ønsker at ansætte personer i jobtræning, arbejdspraktik<br />
og lignende. Endelig vil beskæftigelsespolitikkens gennemslagskraft være<br />
betinget af et indgående kendskab <strong>til</strong> virksomhedernes konkrete efterspørgsel efter<br />
kvalikationer på kort og længere sigt.<br />
En indikator for effektiviteten i AF's virksomhedsrettede indsats er, i hvilket omfang<br />
virksomhederne får besat deres ledige job gennem AF's henvisning af ledige.<br />
Jo oftere ledige pladser besættes med ledige personer anvist af AF, jo større er effekten<br />
af regionens formidlingsindsats.<br />
I 2001 blev ca. 62 procent af job med over 5 dages varighed, som virksomhederne<br />
anmodede AF om at henvise arbejdskraft <strong>til</strong>, besat af de ledige, som AF anviste, jf.<br />
figur 6.27. Tilsvarende blev 86 procent af de korte jobordrer under 5 dage besat<br />
med ledige anvist af AF. Blandt de job, som ikke besættes med AF's anviste arbejdskraft,<br />
vil der være tale om, at virksomheden har ansat en person (typisk allerede<br />
beskæftigede) via andre rekrutteringskanaler.<br />
6.27. AF's formidlingseffekt 2001. Andel<br />
job, hvor AF's henviste arb.kraft ansættes<br />
Procent<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
Landet<br />
Kbh<br />
Frb<br />
Ros<br />
Vst<br />
Sst<br />
Formidlingseffekt over 5 dage<br />
Formidlingseffekt under 5 dage<br />
Bhm<br />
Fyn<br />
Sjl<br />
Ribe<br />
Vjl<br />
Rkb<br />
Årh<br />
Vib<br />
Njl<br />
Procent<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
6.28. Effekt af AF's virksomhedsbesøg 2001. Tilgang<br />
af job- og aktiveringspladser pr. besøg<br />
Pladser pr.<br />
virk.besøg<br />
4,5<br />
Anm: Målesystemet for AF 2001, Arbejdsmarkedsstyrelsen 2002. Figur 6.27: Antal besatte pladser<br />
(over og under 5 dages varighed) i procent af samtlige anmeldte pladser. Figur 6.28: Antal pladser<br />
(summen af jobordrer og aktiveringspladser, der indkommer op <strong>til</strong> 3 måneder efter virksomhedsbesøg)<br />
pr. virksomhedsbesøg.<br />
Samtidig varierer resultaterne mellem AF-regionerne betydeligt, hvor regionen med<br />
den laveste formidlingseffekt besætter 40 procent af pladserne mod 95 procent i regionen<br />
med den højeste effekt. Variationen indikerer, at der i flere regioner er et<br />
forbedringspotentiale i forhold <strong>til</strong> at forbedre formidlingseffekten.<br />
Endvidere opnåede AF i 2001 gennemsnitligt adgang <strong>til</strong> 2,3 job- eller aktiveringspladser<br />
pr. virksomhedsbesøg, jf. figur 6.28. Jo større <strong>til</strong>gang af jobordrer eller aktiveringspladser<br />
pr. besøgt virksomhed, jo større er effekten af regionens virksomhedsvendte<br />
arbejde. Regionernes effekt af virksomhedsbesøgene varierer fra 1<br />
job/aktiveringsplads pr. besøg i regioner med lavest effekt <strong>til</strong> godt 4 pladser pr. besøg<br />
i regioner med højest effekt.<br />
Både formidlingseffekten og effekten af virksomhedsbesøg varierer betydeligt regionerne<br />
imellem. Variationen afspejler dels, at der kan være forskelle i lokale konjunkturer<br />
og dermed i omfanget af potentielle jobåbninger for AF, men samtidig<br />
4,0<br />
3,5<br />
3,0<br />
2,5<br />
2,0<br />
1,5<br />
1,0<br />
0,5<br />
0,0<br />
Landet<br />
Kbh<br />
Frb<br />
Ros<br />
Vst<br />
Sst<br />
Åbne ordrer<br />
Ordinære ordrer<br />
Aktiveringspladser<br />
Bhm<br />
Fyn<br />
Sjl<br />
Ribe<br />
Vjl<br />
Rkb<br />
Årh<br />
Pladser pr.<br />
virk.besøg<br />
4,5<br />
Vib<br />
Njl<br />
4,0<br />
3,5<br />
3,0<br />
2,5<br />
2,0<br />
1,5<br />
1,0<br />
0,5<br />
0,0
s. 132/231<br />
peger resultaterne på, at der i flere regionerne er et forbedringspotentiale i forhold <strong>til</strong><br />
den virksomhedsvendte indsats.<br />
En indikator for AF's indsats på flaskehalsområdet er, i hvilket omfang ledige inden<br />
for den enkelte regions flaskehalsområder kommer hurtigere ud af ledigheden end<br />
ledige uden for regionens flaskehalsområder, jf. figur 6.29.<br />
6.29. Ledighedsgrad på flaskehalsområder<br />
2001 ift. ledighedsgrad på andre områder<br />
Procent<br />
100<br />
90<br />
68<br />
61 62<br />
65<br />
60<br />
55<br />
57 56<br />
49<br />
58 56 60<br />
72 72<br />
68<br />
70 70<br />
67 68<br />
64 65<br />
63<br />
66<br />
63<br />
51<br />
69<br />
64 67<br />
80<br />
80<br />
70<br />
60<br />
70<br />
60<br />
50<br />
50<br />
40<br />
Ledighedsgrad inden for flaskehalsområder<br />
Ledighedsgrad uden for flaskehalsområder<br />
Landet<br />
Kbh<br />
Frb<br />
Ros<br />
Vst<br />
Sst<br />
Bhm<br />
Sjl<br />
Ribe<br />
Vjl<br />
Rkb<br />
Årh<br />
Vib<br />
Njl<br />
Procent<br />
100<br />
90<br />
40<br />
6.30. AF's indsats for at øge arbejdsudbuddet<br />
på flaskehalsområder 2001.<br />
Procent<br />
Anm: Målesystemet for AF 2001, Arbejdsmarkedsstyrelsen 2002. Figur 6.29: Ledighedsgraden i<br />
procent for nyledige med ønske om beskæftigelse udenfor den enkelte regions flaskehalsområde (blå<br />
søjle) ift. ledighedsgrad i procent for nyledige med ønske om beskæftigelse inden for regionens flaskehalsområde<br />
(rød søjle). Figur 6.30: Procentvis andel af ledige, der forud for indgåelse af handlingsplan<br />
har ønske om beskæftigelse inden for regionens flaskehalsområder (blå søjle) ift. andel af<br />
ledige, der efter indgåelsen af handlingsplan har et beskæftigelsesmål inden for regionens flaskehalsområder,<br />
inklusiv personer, der har påbegyndt et voksenlærlingeforløb (rød søjle). For begge figurer<br />
gælder, at jo større forskellen er imellem søjlerne, jo bedre resultater.<br />
En stor forskel mellem ledighedsgraden inden for og uden for de enkelte regioners<br />
flaskehalsområder kan indikere en effektiv regional flaskehalsindsats, idet alle ledige<br />
med ønske om beskæftigelse inden for flaskehalsområderne meget hurtigt er<br />
kommet i arbejde i modsætning <strong>til</strong> de øvrige ledige, som har søgt job uden for flaskehalsområderne.<br />
I 2001 varierer AF-regionernes forskelle i ledighedsgrader fra knap 3 pct. point<br />
(Bornholm) <strong>til</strong> 20 pct. point (Roskilde). Variationen kan skyldes forskelle i effektivitet<br />
regionerne imellem, men også andre forhold såsom variationer i det relative<br />
omfang af flaskehalsproblemer og regionernes bestemmelse heraf.<br />
En anden indikator for effektiviteten af AF's flaskehalsindsats er, i hvilket omfang<br />
AF's indgåelse af individuelle handlingsplaner og voksenlærlingeindsats øger udbuddet<br />
af arbejdskraft på områder med regional mangel på arbejdskraft, dvs. på flaskehalsområderne.<br />
jf. figur 6.30. Jo mere AF's medarbejdere formår at <strong>til</strong>skynde ledige<br />
<strong>til</strong> at søge beskæftigelse inden for flaskehalsområder, jo mere effektiv er regionens<br />
flaskehals- og ledighedsbekæmpelse.<br />
I 2001 angav 3 procent af de ledige på landsplan - forud for indgåelsen af den individuelle<br />
handlingsplan - at de ønskede beskæftigelse inden for flaskehalsområder.<br />
Ved indgåelsen af de individuelle handlingsplaner var der 9 pct. point, der skiftede<br />
beskæftigelsesmål, således at der samlet var godt 12 procent af de ledige, som søgte<br />
job eller påbegyndte aktivering/uddannelse inden for flaskehalsområder.<br />
20<br />
18<br />
16<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
12 13<br />
3<br />
Landet<br />
4 4<br />
Kbh<br />
11<br />
Frb<br />
Udbud før indgåelse af IHP<br />
Udbud efter indgåelse af IHP m.v.<br />
0<br />
4<br />
Ros<br />
3<br />
9 9<br />
1<br />
6<br />
0 0<br />
7<br />
15<br />
8<br />
10<br />
13<br />
1 1 1<br />
11<br />
14<br />
Vst<br />
Sst<br />
Bhm<br />
Sjl<br />
Ribe<br />
Vjl<br />
Rkb<br />
Årh<br />
Vib<br />
Njl<br />
4<br />
Procent<br />
1<br />
8<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0
s. 133/231<br />
Der er samlet set positive effekter af AF's virksomhedsvendte indsats med hensyn<br />
<strong>til</strong> at anvise ledig arbejdskraft <strong>til</strong> virksomhederne, sikre adgang <strong>til</strong> de lokale jobåbninger<br />
og afhjælpe og forebygge flaskehalsproblemer. Samtidig er der en betydelig<br />
variation i regionernes indsats, som peger på, at der i flere regioner kan være et forbedringspotentiale<br />
i forhold <strong>til</strong> at øge den virksomhedsvendte indsats, herunder målretningen<br />
af den samlede beskæftigelsesindsats mod aktuelle og potentielle flaskehalsområder.<br />
6.2.2 Effekter af AF's og kommunernes aktiveringsindsats<br />
I det følgende belyses opkvalificeringseffekter af aktiveringsindsatsen for de arbejdsmarkedsparate<br />
ledige i AF og i kommunerne.<br />
Den samlede målgruppe for aktivering består både af personer, der er arbejdsmarkedsparate<br />
og ikke-arbejdsmarkedsparate.<br />
Som udgangspunkt står alle forsikrede ledige <strong>til</strong> rådighed for arbejdsmarkedet i AFsystemet.<br />
Ledige kontanthjælpsmodtagere i det kommunale system er derimod inddelt<br />
i en gruppe, der står <strong>til</strong> rådighed for arbejdsmarkedet og er <strong>til</strong>meldt AF samt en<br />
gruppe, som ikke umiddelbart står <strong>til</strong> rådighed for arbejdsmarkedet.<br />
I gennemsnit var ca. 25 procent af kontanthjælpsmodtagere og kommunalt aktiverede<br />
<strong>til</strong>meldt AF i 2001. Andelen varierer dog kraftigt mellem kommunerne. Således<br />
udgør AF-<strong>til</strong>meldte kontanthjælpsmodtagere i nogle kommuner ca. 5 procent,<br />
mens de i andre udgør 60 procent, jf. figur 6.31.<br />
Den store variation mellem kommunerne skyldes delvist en koncentration af ”tungere<br />
ledige” i storbyerne, jf. tidligere analyser af marginal- og socialgruppen. Andelen<br />
af arbejdsmarkedsparate ledige er gennemsnitligt lavere i de større bykommuner<br />
end i de mindre kommuner, jf. figur 6.32.<br />
6.31. Andel AF-<strong>til</strong>meldte kontanthjælpsmodtagere<br />
i kommunerne 2001<br />
Procent<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Kbh Frb Ros Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl Rkb Årh Vib Njl<br />
Procent<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
6.32. Andel AF-<strong>til</strong>meldte kontanthjælpsmodtagere<br />
2001. Størrelse og urb.grad.<br />
Procent<br />
40<br />
Anm: Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der var <strong>til</strong>meldt AF i 2001 (helårspersoner), Danmarks<br />
statistik og Arbejdsmarkedsstyrelsen.<br />
Der er endvidere en vis tendens <strong>til</strong> at andelen af arbejdsmarkedsparate ledige er højest<br />
i amter, der har oplevet en relativ lavere vækst de senere år (Vestsjælland, Storstrøm,<br />
Bornholm, Fyn, Nordjylland), jf. figur 6.31.<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
25<br />
30 31<br />
27<br />
31<br />
20<br />
19<br />
23 22<br />
26<br />
Landet<br />
0-4.999<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
HS-reg<br />
Bykom<br />
Landkom<br />
Procent<br />
40<br />
29<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0
s. 134/231<br />
Variationen kan afspejle, at der er en meget forskellig praksis for visitering i kommunerne.<br />
Variationen er betydelig inden for alle kommunegrupper, herunder blandt<br />
kommuner med relativ gunstige og relativ ugunstige rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen,<br />
jf. figur 6.33. og 6.34.<br />
6.33. Andel AF-<strong>til</strong>meldte kontanthjælpsmodtagere<br />
2001. Rammevilkår<br />
Procent<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Landet<br />
25<br />
Fire storbyer<br />
23<br />
Ugunstig vilk.<br />
36<br />
Øvrige gunstig<br />
25<br />
Små gunstig<br />
24<br />
HSreg gunstig<br />
28<br />
Kbh. indv.<br />
20<br />
Kbh.norm<br />
16<br />
Store byer<br />
Procent<br />
24<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
6.34. Andel AF-<strong>til</strong>meldte kontanthjælpsmodtagere<br />
2001. Højeste/laveste niveau<br />
Anm: Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der var <strong>til</strong>meldt AF i 2001 (helårspersoner), Danmarks<br />
statistik og Arbejdsmarkedsstyrelsen.<br />
Den store variation i kommunernes visitationspraksis betyder, at det kan være <strong>til</strong>fældigheder,<br />
der afgør, om kontanthjælpsmodtagere er omfattet af AF's formidlingsindsats<br />
eller ej. I 2001 formidlede AF knap 7.500 AF-<strong>til</strong>meldte kontanthjælpsmodtagere<br />
<strong>til</strong> jobsamtaler, svarende <strong>til</strong> ca. 12 procent af alle AF-<strong>til</strong>meldte. Endvidere<br />
blev 40 procent af de kontanthjælpsmodtagere, der var <strong>til</strong>meldt i mindst 5 måneder<br />
i løbet af året, henvist <strong>til</strong> et job.<br />
Der er <strong>til</strong>svarende en betydelig variation i, hvor meget kommunerne vælger at aktivere<br />
arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som er <strong>til</strong>meldt AF. Aktiveringsgraden<br />
varierer således fra ca. 20 procent <strong>til</strong> 80 procent blandt kommuner inden<br />
for samme amt, jf. figur 6.35. Aktiveringsgraden for dagpengemodtagere i aktivperioden<br />
er derimod betydelig mere ensartet på tværs af landet, jf. figur 6.36.<br />
6.35. Kth-modtagere <strong>til</strong>meldt AF 2001.<br />
Aktiveringsgrad efter bopælskommune<br />
Procent<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
Kbh Frb Ros Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl Rkb Årh Vib Njl<br />
Procent<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
Procent<br />
80<br />
Anm: Andelen af aktiverede kontanthjælpsmodtagere, som er <strong>til</strong>meldt AF 2001 (jobtræning med<br />
løn<strong>til</strong>skud indgår ikke på grund af u<strong>til</strong>strækkeligt datagrundlag) DREAM 2001 og egne beregninger.<br />
Aktiveringsgrad for dagpengemodtagere i aktivperioden (mindst 1 års ledighedsanciennitet) 2001,<br />
DREAM og egne beregninger.<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
47<br />
13<br />
Landet<br />
0-4.999<br />
De højeste 25 pct. kommuner<br />
De laveste 25 pct. kommuner<br />
49 48<br />
43<br />
15 13 11<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
46<br />
17<br />
35<br />
8<br />
27<br />
12<br />
31<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
18<br />
42<br />
48 48<br />
14 12 13<br />
HS-reg<br />
Bykom<br />
Landkom<br />
Procent<br />
80<br />
6.36. Dagp.modtagere i aktivperioden 2001.<br />
Aktiveringsgrad efter bopælskommune<br />
Procent<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
Kbh Frb Ros Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl Rkb Årh Vib Njl<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
Procent<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0
s. 135/231<br />
Aktiveringsomfanget for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er gennemsnitligt<br />
størst i de 4 storbyer samt i kommuner op <strong>til</strong> 30.000 indbyggere i den<br />
erhversaktive alder, jf. figur 6.37.<br />
Samtidig synes der ikke at være en sammenhæng mellem aktiveringsomfanget og<br />
kommunernes rammevilkår med hensyn <strong>til</strong> at kunne bringe overførselsmodtagere i<br />
job: Aktiveringsomfanget er gennemsnitligt ens i kommuner med relative gunstige<br />
og relative ugunstige vilkår, jf. figur 6.38.<br />
6.37. Aktiveringsgrad for kth-modtagere<br />
<strong>til</strong>meldt AF 2001. Kommunestørrelser<br />
Procent<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
42 43<br />
46<br />
41<br />
44<br />
34<br />
30<br />
46<br />
43<br />
40<br />
Landet<br />
0-4.999<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
HS-reg<br />
Bykom<br />
Landkom<br />
Procent<br />
60<br />
44<br />
40<br />
20<br />
0<br />
6.38. Aktiveringsgrad for kth-modtagere<br />
<strong>til</strong>meldt AF 2001. Rammevilkår<br />
Procent<br />
Anm: Den gennemsnitlige andel af aktiverede blandt arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere<br />
<strong>til</strong>meldt AF i 2001, DREAM 2001 og egne beregninger. Jobtræning med løn<strong>til</strong>skud indgår ikke i opgørelsen<br />
på grund af u<strong>til</strong>strækkeligt datagrundlag.<br />
En måde at vurdere effekten af aktiveringsindsatsen er at sammenholde personers<br />
evne <strong>til</strong> selvforsørgelse før og efter aktiverings<strong>til</strong>budet, jf. bilag 6.1. Jo større den<br />
enkeltes selvforsørgelsesgrad er efter aktivering i forhold <strong>til</strong> perioden før aktivering,<br />
jo større effekt af aktiveringsforløbet 35 .<br />
De generelle beskæftigelseseffekter af opkvalificerings<strong>til</strong>bud i kommuner og AF er<br />
positive. Effekterne er dog større i dagpengesystemet end i kommunerne. Effekterne<br />
af aktiveringen i dagpengesystemet og kontanthjælpssystemet skal vurderes i<br />
forhold <strong>til</strong> målgrupperne for indsatsen, hvor kontanthjælpsmodtagere kan have en<br />
længere vej <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> arbejdsmarkedet end dagpengemodtagere. Endvidere kan forskelle<br />
i kommunernes visitationspraksis have betydning for effekterne.<br />
I gennemsnit forbedres selvforsørgelsesgraden efter endt aktivering for arbejdsmarkedsparate<br />
kontanthjælpsmodtagere med ca. 11 pct. point, hvilket er udtryk for, at<br />
disse personer efter endt aktivering kan forsørge sig selv i 11 pct. mere af tiden<br />
sammenlignet med perioden før deltagelse i aktivering, jf. figur 6.39. Den <strong>til</strong>svarende<br />
forbedring efter endt aktivering blandt dagpengemodtagere er dobbelt så høj, jf.<br />
figur 6.40.<br />
35 Både ordinær beskæftigelse og ordinær uddannelse indgår i opgørelsen af selvforsørgelsesgraden.<br />
Selvforsørgelsesgraden vil således stige for personer, der påbegynder en SU-berettigende uddannelse<br />
eller opnår ordinært arbejde i perioden efter aktiverings<strong>til</strong>budet.<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
Landet<br />
42<br />
Fire storbyer<br />
46<br />
Ugunstig vilk.<br />
46<br />
Øvrige gunstig<br />
34<br />
Små gunstig<br />
45<br />
HSreg gunstig<br />
30<br />
Kbh. indv.<br />
32<br />
Kbh.norm<br />
29<br />
Store byer<br />
Procent<br />
40<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0
6.39. Effekt af aktivering for kontanthjælpsmodtagere<br />
<strong>til</strong>meldt AF 2001<br />
Procent<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
-10<br />
-20<br />
Kbh Frb Ros Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl RkbÅrh Vib Njl<br />
s. 136/231<br />
Anm: Effekt af aktiveringsforløb for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere<br />
2001 fordelt efter bopælskommune. På grund af u<strong>til</strong>strækkeligt datagrundlag indgår jobtræning<br />
med løn<strong>til</strong>skud for kontanthjælpsmodtagere ikke. Gnst. ændring i selvforsørgelsesgrad efter<br />
aktiverings<strong>til</strong>bud i forhold <strong>til</strong> perioden før aktiverings<strong>til</strong>budet. DREAM, AMS og egne beregninger.<br />
I AF-systemet er effekterne af indsatsen samtidig ensartet på tværs af landet, mens<br />
effekterne af kommunernes indsats for kontanthjælpsmodtagere varierer betydeligt<br />
blandt nabokommuner inden for samme amt, jf. figur 6.39 og 6.40. Resultaterne af<br />
kommunernes indsats svinger fra en negativ effekt på ca. 10 pct. point, hvor den<br />
enkeltes evne <strong>til</strong> at forsøge sig selv mindskes i perioden efter aktiveringsforløbet i<br />
forhold <strong>til</strong> perioden før og <strong>til</strong> en positiv effekt på op mod 40 pct. point.<br />
Variationen i kommunernes indsats betyder, at sandsynligheden for at den enkelte<br />
kontanthjælpsmodtager får et aktiverings<strong>til</strong>bud og i givet fald om dette <strong>til</strong>bud har en<br />
positiv beskæftigelsesmæssig effekt, <strong>til</strong> en vis grad afhænger af, hvilken bopælskommune<br />
man bor i. Det samme gælder ikke for dagpengemodtagere: Her er den<br />
enkeltes muligheder for øget arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytning via et <strong>til</strong>bud fra AF mere<br />
ensartet på tværs af bopælskommuner.<br />
Det er særligt de 4 storbyer og kommuner i hovedstadsregionen, der gennemsnitligt<br />
har gode resultater, jf. figur 6.41 og 6.42. Effekterne er dog gennemsnitligt stort set<br />
lige store blandt alle størrelser af kommuner.<br />
6.41. Effekt af aktivering for kth. modtagere<br />
<strong>til</strong>meldt AF 2001. Kommunestørrelser<br />
Procent<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
-5<br />
11<br />
8<br />
Landet<br />
0-4.999<br />
10 10 10<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
9<br />
-2<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
50-100.000<br />
16 16<br />
>100.000<br />
HS-reg<br />
9<br />
10<br />
Bykom<br />
Landkom<br />
Procent<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
-10<br />
-20<br />
Procent<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
-5<br />
6.40. Effekt af aktivering for dagpengemodtagere<br />
2001<br />
Procent<br />
6.42. Effekt af aktivering for kth. modtagere<br />
<strong>til</strong>meldt AF 2001. Kommunegrupper<br />
Anm: Effekt af aktiveringsforløb for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i 2001 fordelt på<br />
kommunegrupper. Jobtræning med løn<strong>til</strong>skud indgår ikke på grund af u<strong>til</strong>strækkeligt datagrundlag.<br />
Gennemsnitlig ændring i selvforsørgelsesgrad efter aktiverings<strong>til</strong>bud i forhold <strong>til</strong> perioden før aktiverings<strong>til</strong>budet..<br />
DREAM, AMS og egne beregninger.<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
-10<br />
-20<br />
Kbh Frb Ros Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl Rkb Årh Vib Njl<br />
Procent<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
Landet<br />
11<br />
Fire storbyer<br />
16<br />
Ugunstig vilk.<br />
10<br />
Øvrige gunstig<br />
5<br />
Små gunstig<br />
12<br />
HSreg gunstig<br />
9<br />
Kbh. indv.<br />
9<br />
Kbh.norm<br />
8<br />
Store byer<br />
Procent<br />
Procent<br />
8<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
-10<br />
-20<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0
s. 137/231<br />
Det er bemærkelsesværdigt, at kommunegrupper, som vurderes at have relativt gunstige<br />
forudsætninger for at reducere antallet af overførselsmodtagere, gennemsnitligt<br />
har de laveste effekter af aktiveringen, jf. figur 6.42.<br />
Samlet peger resultaterne på, at der i mange kommuner er et betydeligt forbedringspotentiale<br />
i indsatsen for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere både med<br />
hensyn <strong>til</strong> visitation, <strong>til</strong>vejebringelse af aktive <strong>til</strong>bud og effekterne heraf.<br />
Sammenhænge mellem aktiveringsgrad, effekter og kommunestørrelse<br />
Analysen peger samtidig på en vis tendens <strong>til</strong>, at de kommuner, der aktiverer meget<br />
blandt de arbejdmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere også opnår de bedste effekter,<br />
jf. figur 6.43.<br />
6.43. Kth-modtagere <strong>til</strong>meldt AF 2001.<br />
Sammenhæng mellem aktiveringsgrad og<br />
effekt af aktivering, kommunefordelt<br />
Aktiveringsgrad (pct)<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
(49)<br />
(85)<br />
(84) (57)<br />
0<br />
-20 0 20<br />
Effekt af aktivering (pct)<br />
40 60<br />
6.44. Kth-modtagere 2001. Kommuner med<br />
høj aktiveringsgrad og høj effekt. (Andel<br />
kommuner inden for hver størrelsesgruppe)<br />
Procent<br />
60<br />
Anm: Sammenhæng mellem aktiveringsgrad og effekt af aktivering for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere<br />
i 2001 <strong>til</strong>meldt AF, fordelt på kommunegrupper. Jobtræning med løn<strong>til</strong>skud<br />
indgår ikke på grund af u<strong>til</strong>strækkeligt datagrundlag. Figur 6.44: Andel kommuner inden for hvert<br />
størrelsessegment, der både har høj aktiveringsgrad og høj effekt.<br />
Blandt de kommuner med en høj effekt er der således en overvægt af kommuner<br />
med høje aktiveringsgrader. Tilsvarende er der flest kommuner med lave aktiveringsgrader,<br />
blandt kommuner med lave effekter af aktivering.<br />
Kommuner med op <strong>til</strong> 30.000 i den erhversaktive alder samt de helt store bykommuner<br />
er både dem, der typisk aktiverer mest blandt de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere<br />
og har de højeste effekter af aktiveringen, jf. figur 6.44.<br />
Der synes således ikke at kunne påvises en entydig sammenhæng mellem effekt og<br />
kommunestørrelse, men derimod at der både er store og små kommuner blandt dem<br />
som gør det bedre end gennemsnittet.<br />
6.3 Beskæftigelsesindsatsens økonomiske effektivitet<br />
Der er grundlæggende forskelle på de økonomiske styringsvilkår for beskæftigelsesindsatsen<br />
i AF og i kommunerne.<br />
Kommunerne medfinansierer udgifter <strong>til</strong> personer, som modtager overførselsindkomster,<br />
uanset om de er i en passiv eller aktiv foranstaltning. Dette giver som ud-<br />
40<br />
20<br />
0<br />
0-4.999<br />
31<br />
5-9.999<br />
34<br />
10-19.999<br />
27<br />
20-29.999<br />
40<br />
30-49.999<br />
12<br />
50-100.000<br />
0<br />
>100.000<br />
Procent<br />
60<br />
50<br />
40<br />
20<br />
0
s. 138/231<br />
gangspunkt den enkelte kommune et stærkt økonomisk incitament <strong>til</strong> at få sine borgere<br />
hurtigst muligt <strong>til</strong>bage i ustøttet arbejde, jf. kapitel 9.<br />
Beregninger viser således, at effekten af aktivering ikke skal være ret stor, før aktivering<br />
kan være en god forretning for kommunerne. Der er dermed betydelige gevinster<br />
for den enkelte kommune ved en effektiv beskæftigelsesindsats, jf. boks 6.3.<br />
Boks 6.3. Regneeksempler på mulige kommunale budgetforbedringer<br />
Den enkelte kommune vil kunne opnå væsentlige besparelser ved at få flere i arbejde,<br />
jf. tabellen nedenfor. Det skyldes dels refusionsreglerne, dels at budgetgarantien<br />
påvirker råderummet for kommunerne under ét, mens den enkelte kommune<br />
kun påvirkes i minimalt omfang.<br />
Årlig kommunal budgetforbedring pr. 100 overførselsmodtagere, der kommer<br />
i beskæftigelse - efter refusion og udligning 2002<br />
Kontanthjælp<br />
Sygedagpenge<br />
Førtidspension<br />
ca. 5 mio. kr.<br />
ca. 7 mio. kr.<br />
ca. 5 mio. kr.<br />
Kilde: KL, Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet mfl. 2002, Udfordringer og muligheder - den<br />
kommunale økonomi frem mod 2010, p.79.<br />
AF modtager derimod en bevilling, der kun kan anvendes <strong>til</strong> aktivering mv. og har<br />
ikke finansieringsansvar i de passive perioder. Til gengæld fokuseres der i den administrative<br />
opfølgning på AF’s aktiveringsindsats i udstrakt grad på resultatkrav og<br />
effektmål, hvor regionernes resultater løbende benchmarkes, hvilket kan bidrage <strong>til</strong><br />
at kompensere for den manglende økonomiske sammenhæng mellem finansieringen<br />
af passive og aktive foranstaltninger for forsikrede ledige.<br />
6.3.1 Hvilke redskaber virker bedst?<br />
Privat jobtræning er det redskab i den kommunale aktiveringsindsats, der giver de<br />
største effekter, jf. figur 6.45.<br />
6.45. Gnst. effekt af aktiveringsredskaber<br />
for kontanthjælpsmodtagere 1995-1998<br />
Effekt (pct)<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
-10<br />
16<br />
10<br />
8<br />
6<br />
3<br />
7<br />
-2<br />
8<br />
3<br />
11<br />
Prv. jobtr.<br />
Off. jobtr.<br />
Ind. job.prv<br />
Ind. job.off<br />
Besk.proj.<br />
Prod.skole<br />
Daghøj.<br />
AMU<br />
Øvr. udd.<br />
Øvr. aktiv<br />
Effekt (pct)<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
-10<br />
6.46. Redskabssammensætning i den kommunale<br />
aktiveringsindsats 2001<br />
Procent<br />
Anm: Ad Figur 6.45: Effektmålet svarer i princippet <strong>til</strong> effektmålet som beskrevet i bilag 6.1. Dvs.<br />
effekterne måles ved at se på selvforsørgelsesgraden efter aktiveringsforløbets afslutning sammenlignet<br />
med omfanget inden aktivering. Analysen vedrører aktiverings<strong>til</strong>bud afsluttet i perioden 1995-<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Prv. jobtr.<br />
8<br />
Off. jobtr.<br />
3<br />
Ind. job.prv<br />
6<br />
Ind. job.off<br />
41<br />
Særl. forløb<br />
24<br />
Dagh.sk.m.v.<br />
13<br />
Øvrigt<br />
5<br />
Procent<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0
s. 139/231<br />
1998. Måleperioder afviger dog, hvorfor der ikke kan foretages direkte sammenligninger, SFI 2001<br />
og egne beregninger. Ad figur 6.46. Danmarks Statistik 2001 og egne beregninger.<br />
Blandt de forskellige jobtræningsforløb har individuel jobtræning relativt små effekter.<br />
Individuel jobtræning i offentlige institutioner har ikke større effekter end<br />
produktionsskoler og AMU-forløb.<br />
Dette skal ses i lyset af, at individuel jobtræning samtidig er det mest anvendte redskab<br />
i kommunerne, svarende <strong>til</strong> næsten halvdelen af det samlede aktiveringsomfang<br />
jf. figur 6.46.<br />
Sammenlignet med aktiveringsindsatsen i kommunerne lægger AF i højere grad<br />
vægt på uddannelse, jf. figur 6.47. Uddannelse som redskab i AF's indsats har dog<br />
de laveste effekter sammenlignet med de øvrige redskaber, der indgår i viften af<br />
mulige redskaber i den aktive indsats i AF, jf. figur 6.48.<br />
6.47. Gnst. effekt af aktiveringsredskaber<br />
for dagpengemodtagere. 1. halvår 2000<br />
Effekt (pct)<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
I alt<br />
19<br />
Uddan.<br />
15<br />
Øvr. aktiv<br />
23<br />
Puljejob<br />
31<br />
Off. jobtr.<br />
27<br />
Prv. jobtr.<br />
Effekt (pct)<br />
42<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
6.48. Redskabssammensætning i AF's aktiveringsindsats<br />
2001<br />
Procent<br />
Ad figur 6.47: Effektmåling 1. halvår 2000 jf. bilag 6.1, DREAM og egne beregninger. Figur 6.48:<br />
AF's Virksomhedsregnskab 2001, Arbejdsmarkedsstyrelsen og egne beregninger.<br />
Der<strong>til</strong> kommer, at privat og offentlig jobtræning, som udgør en mindre del af indsatsen<br />
i AF, generelt medfører de største forbedringer af den enkeltes selvforsørgelsesgrad<br />
efter endt aktivering.<br />
Samtidig koster uddannelsesforløb generelt mere end de øvrige redskaber i den aktive<br />
indsats.<br />
Samlet set viser effekterne af redskaberne i kommunerne og AF, at privat og offentlig<br />
jobtræning har de største effekter. Det er bemærkelsesværdigt, at effekterne af<br />
uddannelse i AF og individuel jobtræning i kommunerne, som er de mest anvendte<br />
redskaber, er relativt beskedne i forhold <strong>til</strong> effekterne af de øvrige redskaber.<br />
Privat- og offentlig jobtræning, som generelt har bedre effekter, anvendes kun i beskedent<br />
omfang i såvel AF som kommuner. Både administrative barrierer for såvel<br />
private som offentlige virksomheder, kan have været medvirkende <strong>til</strong> at der ikke oprettes<br />
et større antal jobtræningspladser.<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Prv. jobtr.<br />
5,7<br />
Off. jobtr.<br />
27,4<br />
Udd. vejl.<br />
59,4<br />
Øvrigt<br />
7,5<br />
Procent<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0
s. 140/231<br />
6.3.2 Sammenhæng mellem udgifter <strong>til</strong> aktivering og effekter<br />
Udgifterne <strong>til</strong> aktivering er gennemsnitligt højere i AF-systemet end i kommunerne,<br />
når der alene ses på de driftsmæssige omkostninger forbundet med selve aktiveringen.<br />
AF anvendte i 2001 ca. 2,4 mia. kr. <strong>til</strong> driftsudgifter i forbindelse med aktivering.<br />
Beløbet blev stort set udelukkende anvendt <strong>til</strong> køb af uddannelse og vejledning, idet<br />
der ikke er driftsudgifter forbundet med jobtræning, arbejdspraktik mv. Den gennemsnitlige<br />
driftsudgift for alle aktiverede udgjorde ca. 53.500 kr. pr. helårsperson,<br />
mens driftsudgiften opgjort alene for den gruppe, der var i uddannelsesaktivering,<br />
udgjorde ca. 85.000 kr. pr. helårsperson.<br />
Figur 6.49. Gnst. udgift pr. aktiveret helårsperson<br />
2001. AF-regioner og kommuner<br />
Kr.<br />
60.000<br />
40.000<br />
20.000<br />
0<br />
53.500<br />
35.800<br />
AF-regioner Kommuner<br />
0<br />
Kr.<br />
60.000<br />
40.000<br />
20.000<br />
Figur 6.50. Aktiveringens redskabssammensætning<br />
i AF og kommunerne 2001<br />
8,1%<br />
2,6%<br />
16,8%<br />
Anm: Figur 6.49 Gnst. udgift pr. helårsaktiveret dagpengemodtager: AF's Virksomhedsregnskab<br />
2001 og egne beregninger. Gnst. driftsudgift pr. kontanthjælpsmodtager i aktivering med driftsudgifter<br />
2001: Kommunernes refusionsanmeldelser endelig restafregning 2001 og Danmarks Statistik:<br />
Kommunale regnskaber 2001, kontanthjælpsstatistik 2001, Amfora 2001og egne beregninger. Figur<br />
6.50: Danmarks Statistik, AF's Virksomhedsregnskab 2001og egne beregninger.<br />
Kommunerne anvendte i 2001 i alt ca. 1,4 mia. kr. <strong>til</strong> driftsudgifter i forbindelse<br />
med aktivering mv. Heraf modtog kommunerne ca. 0,7 mia. kr. i statslig refusion.<br />
Kommunerne kan anmelde driftsudgifter <strong>til</strong> refusion <strong>til</strong> aktivering i forbindelse med<br />
uddannelse og kurser, beskæftigelsesprojekter, individuel jobtræning i institutioner<br />
og virksomheder mv. Derimod kan der ikke anmeldes driftsudgifter <strong>til</strong> refusion i<br />
forbindelse med jobtræning med løn<strong>til</strong>skud og aktivering i frivillige og ulønnede<br />
aktiviteter. Den gennemsnitlige driftsudgift pr. aktiveret helårsperson for målgruppen<br />
omfattet af refusionsordningen (dvs. ekskl. personer i jobtræning og personer<br />
aktiveret i frivillige og ulønnede aktiviteter) udgjorde i 2001 ca. 35.800 kr..<br />
Gennemsnitsprisen på 35.800 kr. pr. aktiveret helårsperson dækker over en stor variation<br />
i kommunernes udgifter <strong>til</strong> aktivering, jf. figur 6.51. Flere kommuner anvender<br />
således i gennemsnit 10.000 kr. pr. aktiveret, mens andre anvender 60.000 kr.<br />
De større bykommuner har de største udgifter pr. aktiveret, mens de mindre landkommuner<br />
gennemsnitligt anvender færrest midler <strong>til</strong> aktivering, jf. figur 6.52.<br />
47,6%<br />
24,9%<br />
5,7%<br />
27,4%<br />
59,4%<br />
7,2%<br />
Kommuner AF<br />
Privat jobtræning<br />
Off. jobtræning<br />
Udd. og vejledning<br />
Ind. jobtræning<br />
Øvrigt
Figur 6.51. Gnst. udgift pr. aktiveret kontanthjælpsmodtager<br />
2001<br />
1.000 kr<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
KbhFrbRos Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl RkbÅrh Vib Njl<br />
1.000 kr<br />
s. 141/231<br />
Anm: Kommunernes refusionsanmeldelser endelig restafregning 2001. Danmarks Statistik: Kommunale<br />
regnskaber 2001, kontanthjælpsstatistik 2001 og Amfora 2001. I beregningerne er resultater fra<br />
12 fortrinsvis mindre kommuner udeladt pga. manglende validitet.<br />
Udgiftsniveauet synes ikke at afhænge af den enkelte kommunes rammevilkår: De<br />
kommuner som gennemsnitligt anvender mindst pr. aktiveret helårsperson er både<br />
kommuner, som har gunstige og relativt ugunstive vilkår for at reducere antallet af<br />
overførselsesmodtagere, jf. figur 6.53.<br />
Endvidere er der inden for alle de forskellige kommunestørrelser mange kommuner<br />
som har høje gennemsnitlige udgifter, og mange kommuner som har lave gennemsnitlige<br />
udgifter, jf. figur 6.54.<br />
6.53. Gnst. udgift pr. aktiveret kontanthjælpsmodtager<br />
2001. Kommunegrupper<br />
1.000 kr<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Landet<br />
36<br />
Fire storbyer<br />
38<br />
Ugunstig vilk.<br />
29<br />
Øvrige gunstig<br />
37<br />
Små gunstig<br />
29<br />
HSreg gunstig<br />
47<br />
Kbh. indv.<br />
57<br />
Kbh.norm<br />
Anm: Kommunernes refusionsanmeldelser endelig restafregning 2001. Danmarks Statistik: Kommunale<br />
regnskaber 2001, kontanthjælpsstatistik 2001 og Amfora 2001. I beregningerne er resultater fra<br />
12 fortrinvis mindre kommuner udeladt pga. manglende validitet.<br />
Det er bemærkelsesværdigt at der ikke er en tydelig sammenhæng mellem udgiften<br />
<strong>til</strong> aktivering og effekten heraf. Blandt de kommuner, som har høje effekter af aktivering<br />
er der stort set lige mange kommuner med relativt høje og relativt lave udgifter<br />
<strong>til</strong> aktivering, jf. figur 6.55. Tilsvarende er der heller ikke blandt AF-regionerne<br />
en tydelig sammenhæng mellem udgifter <strong>til</strong> aktivering og effekterne heraf 36 .<br />
36 Målesystemet for AF 2001, Arbejdsmarkedsstyrelsen 2002, p 45.<br />
43<br />
Store byer<br />
35<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
1.000 kr<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Figur 6.52. Gnst. udgift pr. kth-modtager<br />
2001 fordelt på kommunestørrelser<br />
1.000 kr<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
36<br />
29 30<br />
34 33<br />
42<br />
32<br />
38<br />
43<br />
33<br />
Landet<br />
0-4.999<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
HS-reg<br />
Bykom<br />
Landkom<br />
6.54. Udgift pr. aktiveret kth-modtager<br />
2001. Dyrest/billigste kommuner<br />
1.000 kr<br />
100<br />
80<br />
0<br />
1.000 kr<br />
60<br />
60 51<br />
48 49 49<br />
63 61<br />
54<br />
42<br />
58<br />
49 47<br />
60<br />
40<br />
20<br />
18 16 17<br />
23<br />
18<br />
27<br />
23<br />
33<br />
25<br />
21<br />
16<br />
40<br />
20<br />
Landet<br />
0-4.999<br />
25 pct. dyreste kommuner<br />
25 pct. billigste kommuner<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
HS-reg<br />
Bykom<br />
Landkom<br />
29<br />
80<br />
0<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
1.000 kr<br />
100
6.55. Effekt af aktivering for kontanthjælpsmodtagere<br />
ift. driftsudgifter <strong>til</strong><br />
aktivering i kommunerne 2001<br />
Udgifter <strong>til</strong> aktivering (1.000 kr.)<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
(68)<br />
(64)<br />
(70) (73)<br />
0<br />
-10 0 10 20 30 40 50<br />
Effekt af aktivering (pct)<br />
s. 142/231<br />
6.56. Kommuner med lave aktiveringsudgifter<br />
og høje effekter. (Andel kommuner inden for<br />
hver størrelsesgruppe)<br />
Procent<br />
50<br />
Anm: Sammenhæng mellem gnst. udgifter <strong>til</strong> aktivering og effekt af aktivering for kontanthjælpsmodtagere<br />
i alt i 2001, fordelt efter kommuner og kommunestørrelser. Jobtræning med løn<strong>til</strong>skud<br />
indgår ikke på grund af u<strong>til</strong>strækkeligt datagrundlag. Beregning af udgifter: Kommunernes refusionsanmeldelser<br />
endelig restafregning 2001. Danmarks Statistik: Kommunale regnskaber 2001, kontanthjælpsstatistik<br />
2001 og Amfora 2001. Beregning af effekter: DREAM 2001 og egne beregninger,<br />
jf. bilag 6.1. I beregningerne er resultater fra 12 fortrinvis mindre kommuner udeladt pga. manglende<br />
validitet. Figur 6.56: Andel kommuner inden for hver størrelsessegment, der både har lave udgifter<br />
og høje effekter.<br />
Kommuner med op <strong>til</strong> 30.000 i den erhvervsaktive alder er gennemsnitlig dem, der<br />
har de højeste effekter og laveste gennemsnitlige udgifter pr. aktiveret, jf. figur<br />
6.56.<br />
Variationen i udgifter pr. aktiveret helårsperson, indsats og effekter peger på, at der<br />
er et forbedringspotentiale, såfremt de mindre effektive kommuner kommer på niveau<br />
med de mest effektive kommuner. Også blandt AF-regionerne synes der at<br />
være et vist forbedringspotentiale.<br />
6.3.3 Produktivitet i kommunernes beskæftigelsesindsats<br />
Produktiviteten i de kommunale forvaltninger kan belyses ved at se på antallet af<br />
medarbejdere i relation <strong>til</strong> antal sager inden for beskæftigelsesområdet.<br />
Der findes imidlertid ingen statistiske opgørelser af antallet af ansatte indenfor de<br />
kommunale social- og arbejdsmarkedsforvaltninger. Det hænger bl.a. sammen med<br />
store forskelle i organiseringen af de kommunale forvaltninger mellem kommunerne,<br />
hvorfor det ikke er muligt at lave sammenlignelige opgørelser af personalet.<br />
Der<strong>til</strong> kommer, at der ikke på alle de sociale områder laves egentlige opgørelser af<br />
antallet af sager.<br />
Produktiviteten i de kommunale forvaltninger kan derfor kun belyses på baggrund<br />
af forskellige undersøgelser af antallet af medarbejdere set i forhold <strong>til</strong> nogle <strong>til</strong>nærmelsesvise<br />
opgørelser af antallet af sager. Der er således en vis usikkerhed forbundet<br />
med de anvendte indikatorer for produktiviteten.<br />
Inden for aktiveringsområdet er antallet af medarbejdere (ekskl. ansatte på projekter)<br />
relativt størst i de små kommuner, hvor der er 1,83 pr. 100 kontanthjælpsmod-<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
0-4.999<br />
28<br />
5-9.999<br />
30<br />
10-19.999<br />
20<br />
20-29.999<br />
33<br />
30-49.999<br />
18<br />
50-100.000<br />
0 0<br />
>100.000<br />
Procent<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0
s. 143/231<br />
tager, og mindst i de store kommuner, hvor der er 1,37. I de mellemstore kommuner<br />
er der 1,52 pr. 100 kontanthjælpsmodtager. 37<br />
Godt 6.100 sagsbehandlere, faglige ressourcepersoner og ledere har deltaget i uddannelsen<br />
i arbejdsevnemetoden. Antallet af deltagere ses i forhold <strong>til</strong> dels den primære<br />
målgruppe for metoden, dvs. revalidender, fleksjobbere og nye førtidspensionister<br />
(målgruppe 1, ca. 100.000), og dels i forhold <strong>til</strong> den brede målgruppe, dvs.<br />
inkl. langvarige modtagere af kontanthjælp og aktivering samt af sygedagpenge<br />
(målgruppe 2, ca. 225.000). Set i forhold <strong>til</strong> begge disse to målgrupper er der relativt<br />
flest ansatte i de mindre kommuner og færrest i de store kommuner, jf. figur<br />
6.57.<br />
6.57. Antal medarbejdere uddannet i arbejdsevnemetoden<br />
pr. 100 ydelsesmodtagere<br />
2001. Kommunestørrelse.<br />
Ansat pr. 100<br />
personer<br />
8<br />
7<br />
6<br />
5<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
6,1<br />
Landet<br />
2,7<br />
7,6<br />
0-4.999<br />
3,7<br />
målgruppe 1 målgruppe 2<br />
5-9.999<br />
6,5 6,5<br />
3,3<br />
10-19.999<br />
3,0<br />
20-29.999<br />
5,7 5,7<br />
2,4<br />
30-49.999<br />
2,5<br />
5,3<br />
50-100.000<br />
2,0<br />
Ansat pr. 100<br />
personer<br />
5,8<br />
>100.000<br />
2,4<br />
8<br />
7<br />
6<br />
5<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
6.58. Antal årsværk på sygedagpengeområdet<br />
pr. 1.000 sygedagpenge<strong>til</strong>fælde 2001. Kommunestørrelse<br />
Årsværk pr.<br />
1.000 <strong>til</strong>fælde<br />
Figur 6.57: Målgruppe 1 omfatter modtagere af revalidering i løbet af 2001, ny<strong>til</strong>kendelser af førtidspension<br />
i 2001 og personer i fleksjob i 2001. Målgruppe 2 omfatter desuden modtagere af kontanthjælp<br />
og aktivering i 10-12 måneder i 2001 og afsluttede sygedagpengesager med varighed på<br />
over 26 uger i 2001. Opgørelsen omfatter 273 kommuner. Kilde: Antal medarbejdere uddannet i arbejdsevnemetoden,<br />
Deloitte, målgruppeoplysninger fra Danmarks Statistik samt egne beregninger.<br />
Figur 6.58: Antal årsværk på sygedagpengeområdet fra Den Sociale Ankestyrelse: Kommunernes<br />
opfølgning på sygedagpengeområdet, 2003, sygedagpenge<strong>til</strong>fælde i 2001 fra Danmarks Statistik<br />
samt egne beregninger.<br />
På sygedagpengeområdet er der ifølge en undersøgelse fra Den Sociale Ankestyrelse<br />
ca. 1.187 årsværk i de 226 kommuner, der har deltaget i undersøgelsen. Set i forhold<br />
<strong>til</strong> det samlede antal sygedagpenge<strong>til</strong>fælde på næsten 700.000 i disse kommuner<br />
i 2001 svarer det i gennemsnit <strong>til</strong> ca. 1,7 årsværk pr. 1.000 sygedagpenge<strong>til</strong>fælde.<br />
Antal af årsværk pr. 1.000 sygedagpenge<strong>til</strong>fælde er lidt større i de små kommuner<br />
end i de store kommuner.<br />
Ifølge disse tre indikatorer er der således en sammenhæng mellem kommunestørrelse<br />
og produktivitet, idet de små kommuner har relativt flere ansatte end de store<br />
kommuner. Der synes dermed i et vist omfang at være stordriftsfordele forbundet<br />
med større kommuner. Dette skal ses i sammenhæng med, at kvaliteten af afgørelserne<br />
i de sociale sager og <strong>til</strong>dels også den faglige bæredygtighed er større i de store<br />
end i de små kommuner, jf. kapitel 5.<br />
37 Larsen m.fl. (2001). Små kommuner < 10.000 indbyggere, mellemstore kommuner 10-25.000 indbyggere<br />
og store kommuner > 25.000 indbyggere.<br />
1,9<br />
1,8<br />
1,7<br />
1,6<br />
1,5<br />
Landet<br />
1,71<br />
0-4.999<br />
1,77<br />
5-9.999<br />
1,83<br />
10-19.999<br />
1,66<br />
20-29.999<br />
1,63<br />
30-49.999<br />
1,71<br />
Årsværk pr.<br />
1.000 <strong>til</strong>fælde<br />
>50.000<br />
1,58<br />
1,9<br />
1,8<br />
1,7<br />
1,6<br />
1,5
Afrunding<br />
s. 144/231<br />
Analyserne af indsatsen i AF og i kommunerne viser, at der i begge systemer er et<br />
forbedringspotentiale med hensyn <strong>til</strong> at øge det effektive arbejdsudbud, få flere i arbejde<br />
og samtidig realisere besparelser i den offentlige økonomi ved færre udgifter<br />
<strong>til</strong> passive overførsler.<br />
Potentialet for at øge det effektive arbejdsudbud er særlig stort i kommunerne. Det<br />
skyldes dels, at de befolkningsgrupper, som har det største potentiale for øget erhvervsdeltagelse,<br />
fortrinsvis er omfattet af kommunernes indsats. Desuden varierer<br />
resultaterne af den kommunale indsats betydeligt, hvilket peger på, at mange kommuner<br />
kan forbedre indsatsen for at øge arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytningen blandt de relevante<br />
målgrupper og få flere i arbejde.<br />
Variationen i aktiveringsudgifter, indsats og effekter peger på, at der kan ske betydelige<br />
effektiviseringer, såfremt de mindre gode kommuner kommer på niveau med<br />
de bedste kommuner. Endvidere synes der i et vist omfang at være stordriftsfordele<br />
forbundet med store kommuner, idet små kommuner har relativt flere ansatte i forhold<br />
<strong>til</strong> sagsmængden end større kommuner.<br />
De foregående kapitler har omhandlet krav <strong>til</strong> indsats, faglig bæredygtighed samt<br />
og effektivitet og økonomisk efficiens på beskæftigelsesområdet. I det følgende belyses<br />
borgerkontakt og brugerinddragelse i beskæftigelsesindsatsen.
7. Borgerkontakt, brugerinddragelse og frit valg<br />
Indledning og sammenfatning<br />
s. 145/231<br />
På beskæftigelsesområdet skal mulighederne for frit valg af <strong>til</strong>bud ses i lyset af den<br />
aktive beskæftigelsespolitik, som er kendetegnet ved en balance mellem rettigheder<br />
og pligter, mellem den enkelte og arbejdsmarkedets behov.<br />
Formålet med indsatsen er således tosidet, idet den på den ene side skal medvirke <strong>til</strong><br />
at <strong>til</strong>passe den enkeltes kvalifikationer mv. <strong>til</strong> arbejdsmarkedets behov og på den<br />
anden side <strong>til</strong>skynde personer, der på egen hånd er i stand <strong>til</strong> at komme i beskæftigelse<br />
<strong>til</strong> at gøre det.<br />
Professionalisme i mødet med den enkelte i visitationssituationen eller ved indgåelse<br />
af jobplan er afgørende for, om den enkelte borger oplever kontakten med systemet<br />
som meningsfuld og <strong>til</strong>skynder den enkelte <strong>til</strong> at tage situationen i egen hånd.<br />
Dette er med <strong>til</strong> at øge den enkeltes mulighed for at komme hurtigst muligt direkte i<br />
job.<br />
I dette afsnit beskrives inddragelsen af og kontakten med borgerne i beskæftigelsesindsatsen.<br />
Fokus er særligt lagt på de muligheder lovgivningen giver for inddragelse<br />
og borgernes <strong>til</strong>fredshed hermed. Desuden berøres frit valg kort.<br />
Borgernes opfattelse af egen indflydelse på indsatsen er karakteriseret ved følgende:<br />
Kommunerne<br />
• Flere ledige kontanthjælpsmodtagere giver udtryk for, at det er uheldigt, at<br />
sagsbehandleren varetager både familie- og arbejdsmarkedsproblemer, idet både<br />
sagsbehandleren og kontanthjælpsmodtageren kan komme <strong>til</strong> at sammenblande<br />
personlige sociale problemer med løsningen af uddannelses- og arbejdsmarkedsproblemer.<br />
• Personer, der bor i større kommuner (over 25.000 indbyggere), får oftere handlingsplaner,<br />
end personer, der bor i de mindste kommuner (under 10.000 indbyggere).<br />
• 67 pct. af dem, der får udarbejdet en handlingsplan mener, at handlingsplanen<br />
overvejende er et resultat af egne ideer.<br />
• Blandt aktiverede mener godt 75 pct., at de ikke havde mulighed for at vælge<br />
mellem flere <strong>til</strong>bud.<br />
• Der er en tendens <strong>til</strong>, at store kommuner hyppigere <strong>til</strong>byder valg mellem flere<br />
<strong>til</strong>bud end små kommuner.<br />
Arbejdsformidlingen<br />
• 85 pct. af de ledige er <strong>til</strong>fredse med deres handlingsplan.<br />
• Omfang af information og vejledning før og under handlingsplanens udarbejdelse<br />
har indflydelse på de lediges <strong>til</strong>fredshed med handlingsplanen.<br />
• Der er markant sammenhæng mellem de lediges indflydelse på handlingsplanen<br />
og <strong>til</strong>fredshed med handlingsplanen.<br />
• Tilfredsheden med handlingsplanen afhænger af overensstemmelsen mellem<br />
planens beskæftigelsesmål og den lediges beskæftigelsesønske.
s. 146/231<br />
• Der synes at være en klar sammenhæng mellem, hvordan handlingsplansamtalen<br />
er forløbet og oplevelsen af selve aktiveringen.<br />
7.1 Rettigheder & pligter<br />
Indretningen af den offentlige sektor skal sikre dialogen mellem borger og politiker<br />
samt nærhed i opgaveløsningen i forhold <strong>til</strong> borgeren. Den offentlige sektor skal<br />
imødegå fremtidige krav <strong>til</strong> offentlig service, jf. kapitel 2 om fremtidige udfordringer.<br />
Den aktive beskæftigelsespolitik er kendetegnet ved en balance mellem rettigheder<br />
og pligter mellem den enkelte og arbejdsmarkedets behov.<br />
Udviklingen i dansk arbejds- og socialpolitik har i 1990erne været præget af workfare-ideologien,<br />
der henviser <strong>til</strong> den lediges pligt <strong>til</strong> at arbejde for at få sociale ydelser.<br />
Workfare-ideen afspejles i den danske udvikling fra passiv <strong>til</strong> aktiv-linjen, men indeholder<br />
<strong>til</strong>lige væsentlige elementer som opkvalificering af de ledige med udgangspunkt<br />
i individuelle forudsætninger og behov, samt visse rettigheder for ledige.<br />
I overgangen <strong>til</strong> aktiv-linjen lå en politisk forventning om en stigende motivation<br />
hos de ledige <strong>til</strong> at blive integreret på det ordinære arbejdsmarked efter aktivering,<br />
hovedsageligt fordi aktiveringen i højere grad tog hensyn <strong>til</strong> individets evner, ønsker<br />
og behov. Instrumenterne <strong>til</strong> at materialisere dette fokus var bl.a. individuelle<br />
<strong>til</strong>passede kontaktforløb, individuelle handlingsplaner og placering af den enkelte<br />
arbejdsløse i målgrupper.<br />
Rådighedsforpligtelsen og pligten <strong>til</strong> at deltage i aktive <strong>til</strong>bud er helt centrale elementer<br />
i beskæftigelsespolitikken. Siden 1990erne har aktivering ikke alene været<br />
et <strong>til</strong>bud <strong>til</strong> ledige men også en forpligtigelse og dermed både haft et rådighedsprøvende<br />
og opkvalificerende formål. 38 Forsikrede ledige har pligt <strong>til</strong> at tage imod <strong>til</strong>bud<br />
i hele ledighedsperioden for at bibeholde retten <strong>til</strong> dagpenge. Ledige ikkeforsikrede<br />
blev med Lov om kommunal aktivering fra 1994 omfattet af ret og pligt<br />
<strong>til</strong> aktivering. Kontanthjælpsmodtagere har således pligt <strong>til</strong> at tage imod <strong>til</strong>bud for at<br />
få hjælpen.<br />
Ifølge retssikkerhedsloven skal borgeren have mulighed for at medvirke ved behandling<br />
af sin sag. Dette gælder også ved aktivering. Borgeren skal således have<br />
medindflydelse på <strong>til</strong>rettelæggelsen af aktiveringsforløbet og dermed selv være ansvarlig<br />
for at forbedre sine beskæftigelsesmuligheder.<br />
Lovgivningen om ret og pligt <strong>til</strong> handlingsplaner, nu jobplaner, er løbende blevet<br />
ændret op gennem 1990erne (se boks 1).<br />
38<br />
I 1988 indførtes pligt for kontanthjælpsmodtagere <strong>til</strong> aktivering. Lov nr. 832 (1988), se Gregersen<br />
(1995).
Boks 6.1 Udviklingen i lovgivningen om individuelle handlingsplaner<br />
s. 147/231<br />
Kontanthjælpsmodtagere og revalidender<br />
Individuelle handlingsplaner for kontanthjælpsmodtagere indførtes med Lov om kommunal aktivering<br />
i 1994. For kontanthjælpsmodtagere over 24 år, der havde modtaget kontanthjælp i mere<br />
end 6 måneder, havde kommunerne pligt og <strong>til</strong> at udarbejde en individuel handlingsplan, men<br />
kommunen havde ikke pligt <strong>til</strong> at udarbejde en handlingsplan inden det første aktiveringsforløb eller<br />
<strong>til</strong> personer under 25 år. Med Lov om aktiv socialpolitik fra 1998 ændres kommunernes forpligtelse<br />
<strong>til</strong> en valgmulighed for alle, dvs. både for personer over og under 25 år. Kommunerne<br />
kunne derefter vælge at udarbejde en handlingsplan når den skønnede, at dette ville fremme den<br />
samlede beskæftigelsesindsats. Pr. 1.1.2001 ændres lovgivningen igen, således at personer med<br />
problemer udover ledighed har ret <strong>til</strong> at få udarbejdet en handlingsplan. Planen skal udarbejdes<br />
senest når kommunen giver <strong>til</strong>bud om aktivering. For personer under 30 år skal der udarbejdes en<br />
handlingsplan senest efter 3 måneder med ledighed og for personer på 30 år og derover skal der<br />
udarbejdes en handlingsplan senest efter et års ledighed.<br />
I forbindelse med revalidering skal kommunen, i samarbejde med revalidenden, udarbejde en erhvervsplan,<br />
nu jobplan. Planen skal angive revalideringens mål, tidsrammer og indhold.<br />
Forsikrede ledige<br />
Før den 1.1.1996 havde forsikrede ledige ret <strong>til</strong> at få udarbejdet en individuel handlingsplan efter<br />
6 måneders ledighed. Denne ret blev afskaffet efter den 1.1.1996, hvorefter AF kunne udarbejde<br />
en handlingsplan, men AF havde dog ikke pligt <strong>til</strong> dette initiativ. I 2002 giver medlemskab af Akasse<br />
og ledighed i mere end 12 måneder ret og pligt <strong>til</strong> en handlingsplan.<br />
Flere i arbejde<br />
Efter arbejdsmarkedsreformen "Flere i arbejde" er det besluttet, at alle kan få udarbejdet en jobplan,<br />
og alle skal have udarbejdet en jobplan inden afgivelse af <strong>til</strong>bud. Det gælder således både<br />
forsikrede og ikke-forsikrede ledige samt personer med begrænsninger i arbejdsevnen.<br />
Jobplaner udarbejdes i et samarbejde mellem kommunen/AF og den ledige og indeholder<br />
typisk et beskæftigelsesmål eller et mål om, at den ledige skal gennemføre en<br />
uddannelse.<br />
Jobplanens indhold vil <strong>til</strong> en hver tid skulle udformes under hensynstagen <strong>til</strong> arbejdsmarkedets<br />
behov. Det betyder, at den enkelte borger kan have stor indflydelse<br />
på indholdet i jobplanen, såfremt der er overensstemmelse mellem borgerens og arbejdsmarkedets<br />
ønsker og behov. Hensynet <strong>til</strong> arbejdsmarkedets behov gælder for<br />
såvel arbejdsmarkedsparate som ikke-arbejdsmarkedsparate ledige.<br />
Fælles metode<br />
En effektiv og sammenhængende beskæftigelsespolitik står og falder med, at der<br />
meget hurtigt - og kontinuerligt - skabes det bedst mulige overblik over den lediges<br />
ressourcer. Dette for - med henblik på hurtig og rigtig indsats – at identificere de<br />
eventuelle barrierer, der hindrer, at den ledige kommer hurtigt i job; udnytter sin arbejdsevne.
s. 148/231<br />
Et centralt element i udviklingen af en samtænkt beskæftigelsespolitik og enindgang-konceptet<br />
er udviklingen af en fælles dynamisk visitationsmodel <strong>til</strong> løbende<br />
indsamling, bearbejdning og vurdering af information om den ledige og den lediges<br />
chance for <strong>til</strong>bagevenden <strong>til</strong> arbejdsmarkedet.<br />
Det er uhyre vigtigt, at visitationen - uden at virke klientgørende - på samme tid er<br />
så grundig og præcis, at den hurtigste vej <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> arbejde kan udpeges og eventuelle<br />
store eller små barrierer på denne vej findes. Visitationsmodellen skal således<br />
bane vejen for en målrettet indsats for både den stærke ledige, der "blot" mangler et<br />
nyt job og den ledige hvis arbejdsevne er truet eller svækket.<br />
For at skabe mulighed for sammenhæng i indsatsen er det vigtigt, at de forskellige<br />
aktører, herunder kommuner og AF, anvender samme metode, så allerede indhentede<br />
informationer kan anvendes hele vejen gennem indsatsen.<br />
En fælles model vil som sekundær gevinst have muligheden for fælles ITunderstøttelse<br />
og mulighed for løbende vurdering af indsatsen på et fælles grundlag.<br />
I forbindelse med såvel arbejdsevnemetoden, der er det visitationsredskab kommunerne<br />
skal anvende ved behandling af sager om revalidering, fleksjob og førtidspension,<br />
som den nye visitationsmodel vil samtlige relevante frontmedarbejdere blive<br />
undervist i metoderne bag. Det sikre, at der vil ske en mere ensartet inddragelse og<br />
behandling af borgerne, hvilket øger retssikkerheden for den enkelte.<br />
7.2 Borgernes opfattelse af egen indflydelse på <strong>til</strong>rettelæggelse af<br />
indsatsen<br />
Professionalisme i forbindelse med udarbejdelse af jobplan er afgørende for, om<br />
den enkelte borger oplever kontakten med systemet som værdig, meningsfuld og effektiv<br />
med hensyn <strong>til</strong> at øge den enkeltes mulighed for at komme hurtigst muligt og<br />
direkte i job.<br />
Det er væsentligt, at såvel den kommunale sagsbehandler som AF-medarbejderen<br />
møder borgeren der, hvor borgeren er og inddrager borgeren i videst muligt omfang.<br />
Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem borgernes <strong>til</strong>fredshed med planens<br />
udarbejdelse og indhold og resultatet af indsatsen.<br />
En hypotese er dog, at hvis en borger føler sig inddraget i udarbejdelsen af planen<br />
og godt og værdigt behandlet, vil borgeren føler et ejerskab for planen, der gør, at<br />
borgeren er mere motiveret og dermed kan opnå et stort udbytte af <strong>til</strong>buddet.
s. 149/231<br />
Kontanthjælpsmodtageres vurdering af indflydelse på og muligheder for<br />
aktivering<br />
Plan<br />
• Kommunerne skønner, at mellem 60-75 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere<br />
har fået udarbejdet en handlingsplan (Larsen m.fl.;2001). I en undersøgelse<br />
af kontanthjælpsmodtageres vurdering af aktivering angiver 40 pct. af de aktiverede<br />
kontanthjælpsmodtagere, at de havde fået udarbejdet en handlingsplan<br />
(Weise & Brogaard; 1997). Denne forskel kan skyldes flere forhold.<br />
Det er muligt, at kommunerne ikke så hyppigt udarbejder handlingsplaner,<br />
som de angiver. Det er også muligt, at kontanthjælpsmodtageren ikke oplever,<br />
at de har fået udarbejdet en handlingsplan, selvom kommunen vurderer<br />
de indbyrdes aftaler som sådanne.<br />
• Kontanthjælpsmodtagerne er generelt <strong>til</strong>fredse med graden af egen indflydelse<br />
på deres handlingsplan. Af dem, der får udarbejdet en handlingsplan<br />
mener 67 pct., at handlingsplanen overvejende er et resultat af egne ideer.<br />
Kun 16 pct. oplever, at det er sagsbehandleren, som bestemmer indholdet i<br />
planen. Kommunernes vurdering af dette spørgsmål er ca. det samme (Weise<br />
& Broager; 1997, s 43).<br />
• Der er en sammenhæng mellem den lediges indflydelse på den individuelle<br />
handlingsplan og målet i planen. Hvis det overvejende er den ledige, der har<br />
indflydelse, er uddannelse oftere målet. Der er derimod ingen klar sammenhæng<br />
mellem indflydelsen på handlingsplan og køn, alder, højeste uddannelse,<br />
vurdering af eget helbred eller antal aktiverings<strong>til</strong>bud.<br />
• Personer, der bor i større kommuner (over 25.000 indbyggere), får oftere<br />
handlingsplaner, end personer der bor i de mindste kommuner (under<br />
10.000 indbyggere). (Weise & Broager; 1997, s 43).<br />
• De lediges egne vurderinger af handlingsplanerne er blandede. Ca. halvdelen<br />
mener, at handlingsplanen i høj eller nogen grad er en fordel for dem,<br />
mens ca. halvdelen mener, at handlingsplanen i mindre grad eller slet ikke er<br />
en fordel for dem.<br />
• De aktiverede, der mener, at den individuelle handlingsplan er en fordel, er<br />
hyppigst dem, som selv mener, at de har haft indflydelse på udarbejdelsen af<br />
denne. Hvis det overvejende er sagsbehandleren, som har bestemt indholdet<br />
i handlingsplanen vurderes planerne mindre positivt, men hvis planen eventuelt<br />
er fremkommet i et samspil mellem den ledige og sagsbehandleren,<br />
vurderes planerne nogenlunde lige så positive, som hvis de er et produkt af<br />
egne ideer. Det er således ikke en betingelse for at vurdere handlingsplanerne<br />
som fordelagtige, at de overvejende skal indeholde de lediges egne ideer,<br />
kommunerne kan også have indflydelse, så længe det sker i samarbejde med<br />
den ledige (Weise & Brogaard; 1997, s 49).<br />
• En kvalitativ undersøgelse viser, at flere ledige kontanthjælpsmodtagere giver<br />
udtryk for, at det er uheldigt, at sagsbehandleren varetager både familie-
s. 150/231<br />
og arbejdsproblemer, idet både sagsbehandleren og kontanthjælpsmodtageren<br />
kan komme <strong>til</strong> at sammenblande personlige sociale problemer med løsningen<br />
af uddannelses- og arbejdsmarkedsproblemer (Weise og Broager;<br />
1997, s 20). Der kan være både administrative og personlige fordele i at de<br />
sagsbehandlere, som tager sig af kontanthjælpsmodtagere med problemer ud<br />
over ledighed har indsigt i de sociale problemer. Men sammenfaldet i sagsbehandlingen<br />
kan også medføre, at sagsbehandleres subjektive vurdering<br />
undervurderer den lediges arbejdsevne.<br />
Tilbud<br />
Hvorvidt kontanthjælpsmodtagere betragter de forskellige aktiveringsordninger som<br />
muligheder, de selv kan vælge, er bl.a. belyst i Weise & Broager (1997).<br />
• Blandt aktiverede mener godt 75 pct., at de ikke havde mulighed for at vælge<br />
mellem flere <strong>til</strong>bud. Der er stor forskel på kommunerne og den aktiveredes<br />
opfattelse af dette spørgsmål (Weise & Broager; 1997, s 13). Undersøgelsen<br />
tyder imidlertid på, at en oplevet mulighed for at vælge ikke nødvendigvis<br />
er en forudsætning for, at de aktiverede er <strong>til</strong>fredse med <strong>til</strong>budene.<br />
Ca. 20 pct. ville hellere have haft et andet <strong>til</strong>bud, og der er ikke forskel på<br />
dem, der selv har valgt, og de som følte de ikke selv havde mulighed for at<br />
vælge. Weise & Brogaard konkluderer i forlængelse af dette, at kommunernes<br />
visitation <strong>til</strong> de forskellige aktiverings<strong>til</strong>bud i vidt omfang giver de aktiverede<br />
de <strong>til</strong>bud, som de er <strong>til</strong>fredse med.<br />
• En betydelig andel af ledige kontanthjælpsmodtagere angiver, at aktiveringen<br />
intet egentligt formål havde ud over aktiveringen selv (Bach; 2002a, s<br />
126).<br />
• Brogaard & Weise (1997, s 59) konkludere i en kommuneundersøgelse, at<br />
der er en klar tendens <strong>til</strong>, at store kommuner (over 25.000 indbyggere) hyppigere<br />
<strong>til</strong>byder valg mellem flere <strong>til</strong>bud end små (under 10.000 indbyggere).<br />
Dette kan hænge sammen med, at de store kommuner antagelig har et større<br />
aktiveringsudbud.<br />
Revalidenders vurdering af egen indflydelse på indholdet i erhvervsplanen<br />
Storm (2001) har i en spørgeskemaundersøgelse blandt revalidender undersøgt,<br />
hvorvidt revalidenderne oplevede at have indflydelse på indholdet i erhvervsplanen.<br />
• 75 pct. af revalidenderne havde ved første henvendelse <strong>til</strong> kommunen et<br />
konkret ønske <strong>til</strong> indholdet i revalideringen.<br />
• Af disse påbegyndte 87 pct. det forløb de havde ønsket.<br />
• Af de revalidender, der ikke afvist deres konkrete ønske oplevede 15 pct., at<br />
de ingen begrundelse fik fra kommunen.
s. 151/231<br />
Forsikrede lediges vurdering af indflydelse på og muligheder for aktivering<br />
• Langt de fleste af de forsikrede ledige, der har været i aktivering, angiver, at<br />
de har en handlingsplan (Langager; 1997, s 38).<br />
• Generelt er de ledige <strong>til</strong>fredse med deres handlingsplan (knap 85 pct. i Langager;<br />
1997, s 17). Men flere undersøgelser angiver også, at de ledige har<br />
flere kritiske punkter overfor handlingsplanerne og brugerkontakten med<br />
AF-systemet (Langager; 1997, Arbejdsministeriet; 2001 og Caswell m.fl.<br />
2002).<br />
Tre forhold synes at have stor betydning for, om de ledige er <strong>til</strong>fredse med deres<br />
handlingsplan:<br />
1) For det første synes omfanget af information og vejledning før og under handlingsplanens<br />
udarbejdelse at have indflydelse på de lediges <strong>til</strong>fredshed med<br />
handlingsplanen. Des mere information og vejledning de ledige har modtaget af<br />
AF og a-kasse, desto oftere er de ledige <strong>til</strong>fredse med handlingsplanens indhold.<br />
Flere ledige oplever, at de på flere måder bliver <strong>til</strong>sidesat i AF-systemet. Det er<br />
ofte svært at komme i kontakt med sin AF-konsulent og når det sker, er tiden<br />
sparsom og informationen ikke <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende (Caswell m. fl. 2002).<br />
2) For det andet er der en markant sammenhæng mellem de lediges indflydelse på<br />
handlingsplanen og de lediges <strong>til</strong>fredshed hermed. En af de kritikpunkter der<br />
rettes mod handlingsplanen fra de ledige i AF handler om brugen af handlingsplanerne<br />
som et administrativt redskab, hvor den ledige kan få fornemmelsen af,<br />
at det ikke er dem som personer det drejer sig om, men snarere selve administrationen<br />
af deres ”sag” (Caswell m fl.; 2002).<br />
3) For det tredje synes de lediges <strong>til</strong>fredshed at afhænge af overensstemmelsen<br />
mellem handlingsplanens beskæftigelsesmål og den lediges beskæftigelsesønske.<br />
Der synes at være en tendens <strong>til</strong>, at de, der oplever handlingsplanen mest<br />
positivt, er ledige, hvor udarbejdelsen af handlingsplanen har været præget af et<br />
forløb, hvor der har været et individuelt fokus og en målrettet plan for selvforsørgelse<br />
(Caswell m fl.; 2002).<br />
Der synes desuden at være en klar sammenhæng mellem, hvordan handlingsplansamtalen<br />
er forløbet og så oplevelsen af selve aktiveringen. En undersøgelse af aktivering<br />
af "svagt s<strong>til</strong>lede dagpengemodtagere" (Braun & Nielsen, 2002) viste, at<br />
der var mange eksempler på, at deltagere bare var sendt <strong>til</strong> foranstaltningen og nogle<br />
med meget kort varsel og uden nærmere oplysninger fra hverken a-kasse eller<br />
sagsbehandler <strong>til</strong> projektet. Visitationsproceduren betød derfor, at projektmedarbejderne<br />
ikke kunne være sikker på, om motivationsarbejdet kunne lykkes. Megen tid<br />
blev spildt på at vende modstanden fra dem, der var tvunget ud i foranstaltningerne.<br />
Forsikrede ledige med mere end 80 pct. ledighed indenfor tre år angiver i en undersøgelse<br />
af Arbejdsministeriet deres vurdering af kontakt <strong>til</strong> og information fra AF
s. 152/231<br />
og a-kasse (Arbejdsministeriet; 2001b). Godt halvdelen af de adspurgte mener at<br />
have fået vejledning fra AF, og lidt mere end en tredjedel mener at have fået vejledning<br />
fra a-kassen. Igen er der en sammenhæng mellem vejledning og <strong>til</strong>fredshed<br />
med service.<br />
7.3 Klageadgang<br />
Borgerne har mulighed for at klage over afgørelser truffet af AF og kommunen.<br />
Klager over afgørelser truffet af AF i forbindelse med jobplan, <strong>til</strong>bud og <strong>til</strong>lægsydelser<br />
kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet, mens klager over afgørelser truffet<br />
af kommunen kan indbringes for det sociale nævn.<br />
7.4 Andre aktører<br />
Andre aktører kan inddrages i hele beskæftigelsesindsatsen. Borgeren har de samme<br />
rettigheder og pligter overfor en anden aktør, som over for AF eller kommunen. Der<br />
vil således skulle ske samme inddragelse af borgeren af en anden aktør, som af AF<br />
eller kommunen.<br />
7.5 Frit valg<br />
På beskæftigelsesområdet er mulighederne for frit valg begrænsede. Den aktive beskæftigelsespolitik<br />
er, som nævnt ovenfor, kendetegnet ved en balance mellem rettigheder<br />
og pligter.<br />
I situationer, hvor det er muligt at lade borgeren vælge mellem flere typer af <strong>til</strong>bud,<br />
skal borgeren have valget.<br />
Redskaber som job- og CV-banken "Jobnet.dk" vil øge gennemsigtigheden på arbejdsmarkedet<br />
for såvel arbejdssøgende og arbejdsgivere. Det vil forbedre mulighederne<br />
for, at der hurtigt sker et match mellem ledige og virksomheder med mangel<br />
på arbejdskraft.<br />
De ledige, der ikke umiddelbart kan finde beskæftigelse ved hjælp af fx "Jobnet.dk"<br />
vil have behov for information og vejledning. Blandt andet information om alternative<br />
områder, hvor borgeren vil kunne bruge sine kvalifikationer. Områder, som den<br />
ledige måske ikke ville have overvejet uden information og vejledning fra AF eller<br />
kommunen. Frit valg vil derfor ikke altid være den optimale løsning, hverken for<br />
den enkelte borger, virksomhed eller for samfundet.<br />
Samlet synes der at være høj grad af brugerinddragelse i beskæftigelsesindsatsen,<br />
når der samtidig tages hensyn <strong>til</strong> det mere myndighedsudøvende element i borgerkontakten.<br />
Der synes dog at være et vist potentiale både i forhold <strong>til</strong> at styrke kontakten<br />
og øge kvaliteten af mødet mellem systemet og den enkelte.<br />
I det følgende kapitel vil samarbejdet i beskæftigelsesindsatsen blive undersøgt<br />
nærmere.
8. Udførelsen af driftsopgaver<br />
Indledning og sammenfatning<br />
s. 153/231<br />
Hovedparten af de opgaver, som løses i beskæftigelsesindsatsen af kommuner og<br />
AF, kan betragtes som driftsopgaver, som kan udføres af andre aktører end de<br />
kommunale og statslige myndigheder, jf. kapitel 3. Kommunerne kan i denne sammenhæng<br />
samarbejde om udførelsen af driftsopgaverne i forbindelse med f.eks. aktiveringsindsatsen.<br />
Som følge af det tostrengede arbejdsmarkedssystem er der på en række områder behov<br />
for et samarbejde og en koordinering af indsatsen mellem først og fremmest<br />
kommuner og AF, men på visse områder også mellem kommuner og A-kasser. Den<br />
delte opgavevaretagelse på revalideringsområdet, som er fastlagt i lovgivningen,<br />
forudsætter desuden et samarbejde mellem kommuner og amtskommuner om indsatsen<br />
på dette område.<br />
På denne baggrund belyses i dette kapitel udførelsen af driftsopgaverne på aktiverings-<br />
og revalideringsområdet i kommuner og AF (afsnit 8.1), samarbejdet mellem<br />
kommunerne om arbejdsmarkedsindsatsen (afsnit 8.2), samarbejdet mellem kommuner<br />
og AF (afsnit 8.3), samarbejdet mellem kommuner og amtskommuner om<br />
revalidringsindsatsen (afsnit 8.4) og samarbejdet mellem kommuner og a-kasser om<br />
ledige sygedagpengemodtagere (afsnit 8.5).<br />
Sammenfattende viser beskrivelserne følgende:<br />
• Der er stor forskel på i hvilket omfang, der samarbejdes med andre aktører i arbejdsmarkedsindsatsen.<br />
AF anvender generelt i højere grad andre aktører end<br />
kommunerne. Blandt kommunerne anvender de store kommuner i større omfang<br />
andre aktører, herunder i form af udlicitering, end de små kommuner.<br />
• De små kommuner samarbejder i stort omfang med andre kommuner om beskæftigelsesindsatsen<br />
med henblik på at sikre en større effektivitet og kvalitet i<br />
indsatsen, en bredere <strong>til</strong>budsvifte, ansættelse af specialister mv. Det sker bl.a.<br />
gennem fælles koordinationsudvalg og formidlingsenheder.<br />
• Samarbejdet mellem kommuner og AF er begrænset <strong>til</strong> trods for at der på en<br />
række områder er behov for en koordinering af indsatsen mellem de to systemer.<br />
I forlængelse af "Flere i arbejde" er der taget initiativer <strong>til</strong> en styrkelse af<br />
samarbejdet mellem AF og kommunerne.<br />
• Langt den overvejende del af kommunerne benytter de amtskommunale specialiserede<br />
revaliderings<strong>til</strong>bud, men nogle kommuner benytter slet ikke eller kun i<br />
begrænset omfang de amtskommunale <strong>til</strong>bud. Hovedparten af kommunerne har<br />
selv en række forskellige revaliderings<strong>til</strong>bud og især de lidt større kommuner<br />
benytter <strong>til</strong>bud fra andre aktører.<br />
• Hovedparten af kommunerne vurderer, at de amtskommunale <strong>til</strong>bud for nogle<br />
målgrupper er effektive i forhold <strong>til</strong> at afklare erhvervsmulighederne og erhvervsmodne<br />
revalidenden. Kun ganske får kommuner vurderer imidlertid, at<br />
<strong>til</strong>budene er meget effektive, og i forhold <strong>til</strong> enkelte målgrupper vurderer flertallet<br />
af kommunerne, at <strong>til</strong>budene er mindre effektive eller slet ikke effektive. I<br />
forhold <strong>til</strong> udslusning <strong>til</strong> ordinært arbejde vurderer flertallet af kommunerne, at<br />
de amtskommunale <strong>til</strong>bud er mindre effektive.
s. 154/231<br />
• Der er behov for en styrkelse af samarbejdet mellem kommuner, a-kasser og<br />
AF for sygemeldte forsikrede ledige for at sikre deres fortsatte <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> arbejdsmarkedet.<br />
8.1 Udførelsen af driftsopgaver på aktiverings- og<br />
revalideringsområdet<br />
Anvendelsen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen kan understøtte en mere<br />
specialiseret og effektiv indsats. Det kan ske gennem udnyttelse af andre aktørers<br />
specialiserede viden om bestemte delarbejdsmarkeder og om særlige grupper af ledige<br />
og derved sikre et kvalitetsløft i beskæftigelsesindsatsen. Gennem inddragelse<br />
af andre aktører kan der sættes fokus på pris, kvalitet og effektivitet via konkurrence,<br />
gennemsigtighed og resultataflønning.<br />
I AF anvendes stort set hele aktiveringsbevillingen <strong>til</strong> køb af ydelser hos andre aktører,<br />
idet AF ikke selv udfører driftsopgaver i forbindelse med aktiveringen. Hovedparten<br />
af de egentlige driftsudgifter <strong>til</strong> aktivering på ca. 2,6 mia. kr. i 2001, dvs.<br />
ekskl. <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> arbejdsgivere og udgifter <strong>til</strong> forsørgelse, anvendes <strong>til</strong> køb af uddannelse<br />
og vejledning.<br />
Den kommunale udførelse af driftsopgaverne i forbindelse med aktivering og revalidering<br />
belyses på grundlag af fordelingen af bruttodriftsudgifterne <strong>til</strong> aktivering på<br />
forskellige typer (arter), jf. boks 8.1.<br />
På det kommunale aktiveringsområde er omfanget af udlicitering størst i de største<br />
kommuner og i hovedstadsregionen, mens det er mindst i de små kommuner, i de<br />
øvrige typiske landkommuner og i bykommunerne med 40-100.000 indbyggere.<br />
For alle kommuner under ét udgør disse udgifter ca. 11 pct. af de samlede bruttodriftsudgifter,<br />
jf. figur 8.1 og 8.2.<br />
Figur 8.1. Andel af bruttodriftsudgifter i<br />
forbindelse med aktivering <strong>til</strong> fremmede<br />
tjenesteydelser 2001. Kommunestørrelse.<br />
50%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
0%<br />
7%<br />
7%<br />
19%<br />
4%<br />
10%<br />
3%<br />
13%<br />
3%<br />
10%<br />
21% 24% 29% 35% 35%<br />
5%<br />
11%<br />
0%<br />
6%<br />
1% 3%<br />
13% 11%<br />
26% 27%<br />
0-4.999<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
i alt<br />
andre tjenesteydelser udlicitering samarbejde<br />
50%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
0%<br />
Figur 8.2. Andel af bruttodriftsudgifter i<br />
forbindelse med aktivering <strong>til</strong> fremmede<br />
tjenesteydelser 2001. Geokoder<br />
Kilde: De kommunale regnskaber, funktion 5.98 Beskæftigelsesordninger, Danmarks Statistik<br />
Omfanget af samarbejde med andre kommuner mv. er størst i de små kommuner og<br />
i de øvrige typiske landkommuner, mens det er mindst i store kommuner og i hovedstadsregionen.<br />
Betalinger <strong>til</strong> andre kommuner mv. udgør kun 3 pct. af de samlede<br />
bruttodriftsudgifter for alle kommuner under ét.<br />
70%<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
0%<br />
Geo 11<br />
Geo 12<br />
Geo 13<br />
Geo 14<br />
HS region<br />
Geo 21<br />
Geo 22<br />
Geo 23<br />
Geo 24<br />
Bykom<br />
Geo 31<br />
70%<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
0%<br />
Geo 32<br />
Geo 33<br />
Geo 34<br />
Øvrige kom<br />
i alt<br />
andre tjenesteydelser udlicitering samarbejde
s. 155/231<br />
Omfanget af de øvrige fremmede tjenesteydelser er størst i kommunerne med mellem<br />
30 og 100.000 indbyggere i alderen 16-66 år og i bykommunerne, mens det er<br />
mindst i de små kommuner og i landkommunerne med mindst bymæssig bebyggelse.<br />
For alle kommuner under ét udgør disse udgifter ca. 27 pct. af de samlede bruttodriftsudgifter.<br />
Boks 8.1. Indikatorer for anvendelsen af andre aktører i kommunerne<br />
I de kommunale budgetter og regnskaber registreres udgifterne på forskellige<br />
arter. Hovedart 4 Tjenesteydelser mv. omfatter udgifter vedrørende køb af tjenesteydelser,<br />
der leveres af fremmede. Omfanget af driftsudgifterne som består<br />
af fremmede tjenesteydelser opgøres ved at sætte bruttodriftsudgifterne efter<br />
hovedart 4 i relation <strong>til</strong> de samlede bruttodriftsudgifter på hovedart 1, 2 og<br />
4, hvor hovedart 1 omfatter kommunens lønudgifter og hovedart 2 kommunens<br />
udgifter <strong>til</strong> momsbelagte varekøb.<br />
Udgifterne under hovedart 4 er delt op i tre grupper:<br />
• art 4.0 Tjenesteydelser uden moms, Andelen af udgifter på art 4.0 kan ses<br />
som en indikator på omfanget af køb af andre fremmende tjenesteydelser,<br />
herunder fx fra uddannelsesinstitutioner<br />
• art 4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser og art 4.9 Øvrige tjenesteydelser<br />
mv. Andelen af udgifter på art 4.5 og 4.9 kan ses som en indikator på<br />
omfanget af udlicitering, jf. Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.<br />
• art 4.6 Betalinger <strong>til</strong> staten, art 4.7 Betalinger <strong>til</strong> kommuner og art 4.8 betalinger<br />
<strong>til</strong> amtskommuner Andelen af udgifter på art 4.6-4.8 kan ses som en<br />
indikator på omfanget af samarbejde med primært andre kommuner og<br />
amtskommunerne.<br />
På aktiveringsområdet er der lavet opgørelser af fordelingen af udgifterne i<br />
følge de kommunale regnskaber for 2001 på funktion 5.98 Beskæftigelsesordninger.<br />
På denne funktion registreres primært driftsudgifter vedrørende den<br />
kommunale beskæftigelses- og uddannelsesindsats i forbindelse med aktivering<br />
af kontanthjælpsmodtagere. Udgifter <strong>til</strong> f.eks. orlovsydelse <strong>til</strong> kontanthjælpsmodtagere<br />
og løn <strong>til</strong> kontanthjælpsmodtagere i kommunal jobtræning er<br />
ikke medtaget, da de registreres på en anden art (5.2 Overførsel <strong>til</strong> personer).<br />
Nogle kommuner registrerer i begrænset omfang driftsudgifter <strong>til</strong> aktivering på<br />
andre funktioner, primært daghøjskoler.<br />
På revalideringsområdet er der lavet opgørelser af fordelingen af udgifterne<br />
ifølge de kommunale budgetter for 2003 på funktion 5.40 Revalidering. På<br />
denne funktion registreres udgifter <strong>til</strong> revalideringsindsatsen mv. efter §§ 48<br />
og 68 i lov om aktiv socialpolitik, <strong>til</strong> driftsudgifter i forbindelse med uddannelsesaktiviteter<br />
efter §§ 12 og 47 samt lønudgifter <strong>til</strong> personer i fleks- og skånejob<br />
på amtskommunale revalideringsinstitutioner.<br />
Da driftsudgifterne efter aktivlovens §§ 48 og 68 er omfattet af reglerne om<br />
delt finansiering mellem kommuner og amtskommuner, er der i opgørelsen af<br />
omfanget af udgifterne <strong>til</strong> fremmende tjenesteydelser for kommunerne set bort<br />
fra betalinger <strong>til</strong> amtskommuner, mens der for amtskommunerne er set bort fra<br />
betalinger <strong>til</strong> kommuner.
s. 156/231<br />
Samlet er omfanget af udgifter <strong>til</strong> fremmede tjenesteydelser mindst i de små kommuner<br />
og i landkommunerne med mindst bymæssig bebyggelse, mens det er størst i<br />
kommunerne med mellem 30 og 50.000 indbyggere i alderen 16-66 år og i bykommunerne.<br />
På revalideringsområdet er omfanget af udlicitering blandt kommunerne størst i<br />
kommunerne med mellem 20 og 50.000 indbygger i alderen 16-66 år, mens det er<br />
mindst i de store kommuner. For alle kommuner under ét udgør disse udgifter kun<br />
ca. 4 pct. af de samlede bruttodriftsudgifter. (jf. figur 8.3)<br />
Omfanget af samarbejde med andre kommuner er størst i de små kommuner, mens<br />
det er mindst i store kommuner. Betalinger <strong>til</strong> andre kommuner udgør 9 pct. af de<br />
samlede bruttodriftsudgifter for alle kommuner under ét.<br />
Omfanget af de øvrige fremmede tjenesteydelser er størst i kommunerne med mellem<br />
20 og 30.000 indbyggere i alderen 16-66 år, mens det er mindst i kommunerne<br />
med mellem 30 og 50.000 indbyggere. For alle kommuner under ét udgør disse udgifter<br />
ca. 37 pct. af de samlede bruttodriftsudgifter.<br />
Blandt amtskommunerne er der generelt store variationer i omfanget af udgifter <strong>til</strong><br />
fremmede tjenesteydelser. (jf. figur 8.4) For alle amtskommuner under ét udgør udlicitering<br />
ca. 7 pct. af de samlede bruttodriftsudgifter, hvilket er noget større end for<br />
kommunerne. Omfanget af udlicitering er størst i Roskilde og mindst i Storstrøms<br />
Amtskommune.<br />
Betalinger <strong>til</strong> andre amtskommuner udgør ca. 8 pct. af de samlede bruttoudgifter for<br />
amtskommunerne under ét, men med store variationer fra ingen udgifter i fire amter<br />
<strong>til</strong> næsten 1/3 af udgifterne i Roskilde Amtskommune. For alle amtskommunerne<br />
udgør omfanget af øvrige fremmede tjenesteudgifter ca. 16 pct. af udgifterne, men<br />
varierende fra ingen udgifter i Ringkøbing Amtskommune <strong>til</strong> 30 pct. i Århus Amtskommune.<br />
Det samlede omfang af udgifter <strong>til</strong> fremmede tjenesteydelser er noget mindre i<br />
amtskommunerne (1/3) end i kommunerne (1/2).<br />
Figur 8.3. Andel af bruttodriftsudgifter i<br />
forbindelse med revalidering <strong>til</strong> fremmede<br />
tjenesteydelser 2003. Kommunestørrelse.<br />
80%<br />
70%<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
0%<br />
0-4.999<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
>50.000<br />
i alt<br />
andre tjenesteydelser udlicitering samarbejde<br />
80%<br />
70%<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
0%<br />
Figur 8.4. Andel af bruttodriftsudgifter i<br />
forbindelse med revalidering <strong>til</strong> fremmede<br />
tjenesteydelser 2003. Amtskommuner<br />
Anm.: Ekskl. Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner. Kilde: De kommunale budgetter<br />
2003, funktion 5.40 Revalidering mv., Danmarks Statistik<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
0%<br />
Kbh<br />
Frb<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
Ros<br />
Vst<br />
Stm<br />
Fyn<br />
Sjy<br />
Rib<br />
Vjl<br />
Rkb<br />
Årh<br />
Vib<br />
Njl<br />
i alt 0%<br />
andre tjenesteydelser udlicitering samarbejde
s. 157/231<br />
Godt halvdelen af kommunerne benyttede i 2001 revaliderings<strong>til</strong>bud fra private eller<br />
andre udbydere. Det er især bykommunerne og <strong>til</strong>dels også kommunerne i hovedstadsregionen,<br />
der benytter <strong>til</strong>bud fra andre aktører, mens det er væsentligt mindre<br />
udbredt blandt landkommunerne, jf. figur 8.5.<br />
Figur 8.5. Kommunernes benyttelse af<br />
revaliderings<strong>til</strong>bud fra private eller andre<br />
udbydere 2001. Geokoder.<br />
Procent<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
26<br />
32<br />
18<br />
6<br />
38<br />
27<br />
HS region Bykom Landkom I alt<br />
16<br />
15<br />
16<br />
Ofte Af og <strong>til</strong> Sjældent<br />
16<br />
22<br />
18<br />
Procent<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Figur 8.6. Kommunernes benyttelse af forskellige<br />
revaliderings<strong>til</strong>bud fra private eller<br />
andre udbydere 2001. Geokoder<br />
Procent<br />
Procent<br />
70 66 65<br />
70<br />
60<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
47<br />
45 45<br />
42 44<br />
38 38<br />
35<br />
3332<br />
23<br />
19<br />
14<br />
44<br />
36<br />
30<br />
26<br />
24<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
8 6<br />
1<br />
3 10<br />
0<br />
0<br />
HS region Bykom Landkom I alt<br />
Arbejdsprøvning Optræning<br />
Erhvervsmodnende kurser Uddannelse<br />
Jobindslusningsprojekter Andre <strong>til</strong>bud<br />
Anm.: Ekskl. Københavns og Frederiksberg kommuner. Andre udbydere kan f.eks. være erhvervsskoler,<br />
EU-foranstaltninger, oplysningsforbud og <strong>til</strong>bud med blandet udbyderstatus. Kilde: Den Sociale<br />
Ankestyrelse, juni 2002.<br />
Set i forhold <strong>til</strong> de forskellige typer af revaliderings<strong>til</strong>bud, som kommunerne har<br />
benyttet fra andre aktører, er det endvidere karakteristisk, at flere hovedstads- og<br />
bykommuner end landkommuner har benyttet <strong>til</strong>budene. For alle typer revaliderings<strong>til</strong>bud<br />
er der færrest landkommuner, der har benyttet <strong>til</strong>bud fra andre aktører,<br />
jf. figur 8.6.<br />
8.2 Samarbejde mellem kommuner om arbejdsmarkedsindsatsen<br />
Generelt synes der ikke at være noget omfattende samarbejde mellem kommunerne<br />
om aktiveringsindsatsen. Kun 17 pct. af kommunerne angiver, at de i høj eller meget<br />
høj grad samarbejder med andre kommuner om fælles aktiveringsforløb. Den<br />
vigtigste inspirationskilde <strong>til</strong> udvikling af nye og eksisterende aktiverings<strong>til</strong>bud er<br />
helt klart egne erfaringer. 4 ud af 5 kommuner angiver, at udviklingen af indsatsen i<br />
høj eller meget høj grad er baseret på egne erfaringer, mens 4 ud af 10 kommuner<br />
(også) angiver, at inspirationen i høj eller meget høj grad kommer fra andre kommuner.<br />
(Larsen m.fl. 2001)<br />
Kommunernes størrelse spiller imidlertid en afgørende rolle for omfanget af samarbejdet<br />
med andre kommuner. De små kommuner samarbejder i større omfang med<br />
andre kommuner om arbejdsmarkedsindsatsen end de store kommuner. De største<br />
kommuner har dog et formaliseret samarbejde med udveksling af erfaringer om<br />
indsatsen på bl.a. aktiverings- og sygedagpengeområderne. (det såkaldte 6bysamarbejde<br />
mellem Københavns, Århus, Odense, Ålborg, Randers og Esbjerg<br />
kommuner).<br />
De små kommuner samarbejder typisk med andre kommuner for at kompensere for<br />
det mindre faglige beredskab og viden. Det gælder f.eks. i forhold <strong>til</strong> manglen på en<br />
<strong>til</strong>strækkelig bred <strong>til</strong>budsvifte, hvor nogle små kommuner samarbejder med en stør-
s. 158/231<br />
re nabokommune f.eks. i form af køb af pladser og <strong>til</strong>bud på deres projekter. I andre<br />
<strong>til</strong>fælde er der tale om samarbejde mellem flere små kommuner om fælles projekter<br />
med henblik på at få <strong>til</strong>strækkeligt med deltagere og for bedre at kunne holde sig<br />
ajour med det regionale arbejdsmarked og ledige job i andre kommuner.<br />
De kommunale samarbejder mellem de mindre kommuner kan betyde en effektivisering<br />
af driftsopgaverne og styrkelse af kvaliteten i opgaveløsningen. De kommunale<br />
samarbejder kan modvirke problemerne med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft<br />
gennem opbygning af attraktive faglige miljøer med mere specialiserede funktioner,<br />
som kan fastholde og <strong>til</strong>trække kvalificerede medarbejdere.<br />
Mens 35 pct. af de små kommuner vurderer, at behovet for samarbejde med andre<br />
kommuner om aktiveringsforanstaltninger for kontanthjælpsmodtagere i høj grad<br />
opfyldes, er dette kun <strong>til</strong>fældet i 11 pct. af de store kommuner. Der er også en tendens<br />
<strong>til</strong>, at behovet for samarbejde om udveksling af oplysninger om ledige job i<br />
højere grad opfyldes i de små kommuner. (Brogaard og Weise, 1997).<br />
Koordinationsudvalgene har haft stor betydning for dannelsen af nye samarbejdsfællesskaber<br />
mellem kommunerne og i flere mindre kommuner har det f.eks. ført <strong>til</strong><br />
ansættelse af fælles virksomheds- eller jobkonsulenter.<br />
Lokale koordinationsudvalg<br />
Kommunerne har pligt <strong>til</strong> at nedsætte et lokalt koordinationsudvalg for den forebyggende<br />
arbejdsmarkedsindsats. Koordinationsudvalgene er en del af den samlede<br />
indsats for et mere rummeligt arbejdsmarked. Udvalget skal samordne og udvikle<br />
den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet,<br />
dvs. forebygge at personer udstødes fra arbejdsmarkedet, fastholde<br />
personer, der er i risiko for at miste fodfæstet på arbejdsmarkedet og integrere personer,<br />
der har vanskeligt ved at komme ind på eller vende <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> arbejdsmarkedet.<br />
Udvalgene er sammensat af repræsentanter for de centrale aktører på området, dvs.<br />
kommunalbestyrelsen, DA, LO, FTF, AMS/AF, DSI, PLO og evt. andre vigtige lokale<br />
aktører. Udvalget skal arbejde for, at alle de involverede parters erfaringer og<br />
viden bliver brugt <strong>til</strong> at udvikle et mere rummeligt arbejdsmarked. Udvalget skal<br />
rådgive kommunen og andre relevante lokale aktører fx lokale virksomheder og<br />
faglige organisationer om den sociale arbejdsmarkedsrettede indsats. Udvalget skal<br />
ligeledes medvirke <strong>til</strong> at styrke samarbejdet mellem kommunen og andre lokale aktører<br />
på området som fx de lokale arbejdspladser, faglige organisationer, AF, sundhedsvæsenet<br />
og handicaporganisationer.<br />
Koordinationsudvalgene får hvert år fra staten <strong>til</strong>delt øremærkede økonomiske midler<br />
<strong>til</strong> lokale virksomhedsrettede aktiviteter.<br />
Kommunerne kan oprette deres eget koordinationsudvalg eller de kan vælge at oprette<br />
et udvalg i fællesskab med andre kommuner. I 2002 var der i alt 153 udvalg,<br />
heraf 99 enkeltkommunale og 54 fælleskommunale. De fælleskommunale udvalg<br />
omfattede i alt 176 kommuner.
s. 159/231<br />
Oprettelse af fælleskommunale udvalg kan være en følge af, at kommunerne har et<br />
fælles arbejdskraftopland, og at kommunerne har en tradition for samarbejde om<br />
den social- og arbejdsmarkedspolitiske indsats. Fælleskommunale udvalg kan endvidere<br />
være hensigtsmæssige i forhold <strong>til</strong> den aktive medvirken i udvalgenes arbejde<br />
af arbejdsmarkedets parter og AF, som er organiseret i forhold <strong>til</strong> arbejdskraftoplande.<br />
Et fælles udvalg mellem flere kommuner vil fremme udvekslingen af erfaringer fra<br />
forskellige lokalområder og kan medføre et tættere samarbejde mellem kommunerne<br />
om den samlede arbejdsmarkedsindsats. Der<strong>til</strong> kommer administrative fordele<br />
ved et fællesudvalg, som kan betyde besparelser i forhold <strong>til</strong> sekretariats betjening<br />
mv. Ulemperne ved fælleskommunale udvalg er dels at repræsentationen af flere<br />
kommuner i udvalget kan føre <strong>til</strong> kommunal dominans, og dels at modstridende<br />
kommunale interesser kan vanskeliggøre samarbejdet.<br />
De mindre kommuner har i langt højere grad end de store kommuner oprettet fælleskommunale<br />
koordinationsudvalg, jf. figur 8.7. De øvrige typiske landskommuner<br />
og de øvrige kommuner i hovedstadsregionen deltager i høj grad i fælleskommunale<br />
udvalg, jf. figur 8.8.<br />
Figur 8.7. Andel af kommuner med fælleskommunalt<br />
koordinationsudvalg 2002.<br />
Kommunestørrelse.<br />
100%<br />
80%<br />
60%<br />
40%<br />
20%<br />
0%<br />
88%<br />
65%<br />
51%<br />
20% 24%<br />
50%<br />
0%<br />
64%<br />
0-4.999<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
i alt<br />
100%<br />
80%<br />
60%<br />
40%<br />
20%<br />
0%<br />
Figur 8.8. Andel af kommuner med fælleskommunalt<br />
koordinationsudvalg 2002.<br />
Geokoder<br />
Procent<br />
Anm.: Kommunegruppe 6 består af 2 store kommuner, hvoraf Esbjerg Kommune har fælles koordinationsudvalg<br />
med Fanø Kommune. For en nærmere specifikation af geokoder, se bilag 3.1. Kilde:<br />
Det Sociale Råd<br />
Samarbejde i relation <strong>til</strong> formidlingsenheder<br />
Som led i aftalen om førtidspensionsreformen og det rummelige arbejdsmarked skal<br />
der ske en styrkelse af formidlingen af job <strong>til</strong> personer med nedsat arbejdsevne ved<br />
at etablere et større antal lokale formidlingsenheder. Der er afsat centrale midler <strong>til</strong><br />
etablering og drift af de særlige formidlingsenheder, som kan varetage formidlingsindsatsen<br />
for en eller flere kommuner.<br />
Pr. 1. februar 2003 er der etableret 19 formidlingsenheder. 18 formidlingsenheder<br />
omfatter 50 kommuner som <strong>til</strong>sammen har ca. 880.000 indbyggere, og 1 brugerorganiseret<br />
formidlingsenhed er ikke knyttet <strong>til</strong> enkelte kommuner (”landsdækkende”).<br />
100%<br />
90%<br />
80%<br />
70%<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
0%<br />
0%<br />
32%33%<br />
Geo 11<br />
Geo 12<br />
Geo 13<br />
88%<br />
48%<br />
0%<br />
40% 43% 37%37%<br />
81%<br />
87%<br />
100%<br />
90%<br />
68%<br />
74% 80%<br />
64% 70%<br />
56%<br />
60%<br />
Geo 14<br />
HS region<br />
Geo 21<br />
Geo 22<br />
Geo 23<br />
Geo 24<br />
Bykom<br />
Geo 31<br />
Geo 32<br />
Geo 33<br />
Geo 34<br />
Øvrige kom<br />
I alt<br />
Procent<br />
50%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
0%
s. 160/231<br />
11 enheder er etableret som samarbejder mellem flere kommuner og 7 enheder er<br />
startet som enheder for enkeltkommuner. Flere af disse enkeltkommuner samarbejder<br />
med nabokommuner og nogle har planer om at få fælles formidlingsenhed med<br />
nabokommuner. Det er typisk de større kommuner, som har etableret en formidlingsenheder<br />
for enkeltkommuner, mens de mindre kommuner samarbejder om en<br />
formidlingsenhed, jf. figur 8.9<br />
Figur 8.9 Andel af kommuner med formidlingsenhed<br />
februar 2003. Kommunestørrelse.<br />
30%<br />
25%<br />
20%<br />
15%<br />
10%<br />
5%<br />
0%<br />
0%<br />
16%<br />
0%<br />
22%<br />
4%<br />
7%<br />
7%<br />
13%<br />
18%<br />
25%<br />
0% 0% 0%<br />
Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen og KL<br />
3%<br />
15%<br />
0-4.999<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
i alt<br />
flere kommuner enkeltkommune<br />
Figur 8.10 Andel af kommuner med kommunalt<br />
samarbejde på arbejdsmarkedsområdet<br />
2000. Kommunestørrelse<br />
Koordinationsudvalget er aktiv i relation <strong>til</strong> alle enheder, enten som aftalepart, i styregruppe,<br />
følgegruppe eller som samarbejdspart.<br />
Der er forskellige grader af <strong>til</strong>knytning mellem AF og formidlingsenhederne. I 11<br />
enheder er der tale om en <strong>til</strong>knytning, der rækker ud over, at AF er en samarbejdspart<br />
på lige fod med andre. Der etableres bl.a. faste koordinationsmøder og samarbejdes<br />
om fælles initiativer, herunder uddannelse. Der er eksempler på, at AF<br />
indgår i etableringen af formidlingsenheden på lige fod med kommunen, hvor perspektivet<br />
er en enstrenget jobformidling (i 2 enheder). I andre er der lokalefællesskab<br />
mellem formidlingsenheden og AF (i 3 enheder). I nogle indgår AF i bestyrelse<br />
eller styregruppe (i 5 enheder) eller der er indgået partnerskabsaftale (i 2 enheder).<br />
Øvrige kommunale samarbejde på arbejdsmarkedsområdet<br />
30%<br />
25%<br />
20%<br />
15%<br />
10%<br />
5%<br />
0%<br />
En række kommuner har derudover etableret forskellige former for samarbejde om<br />
arbejdsmarkedsindsatsen. De kommunale samarbejder kan have forskellige karakter,<br />
formål og organisering og kan f.eks. omfatte:<br />
• Samarbejde om aktivering gennem fælles enhed med udstationerede medarbejdere<br />
fra de deltagende kommuner med henblik på større effektivitet og kvalitet<br />
i indsatsen<br />
• Samarbejde om drift af aktiveringsprojekter eller om salg af aktiveringspladser,<br />
således at de enkelte kommuner opnår en større vifte af <strong>til</strong>bud<br />
• Samarbejde i forhold <strong>til</strong> bestemte målgrupper som f.eks. fysisk handicappede eller<br />
om etablering af job på særlige vilkår <strong>til</strong> personer med nedsat arbejdsevne,<br />
hvor en kommune løser opgaverne for andre kommuner (entreprenørmodel)<br />
• Ansættelse af en fælles koordinator, virksomhedskonsulent, lægekonsulent og<br />
lignende.<br />
25%<br />
20%<br />
15%<br />
10%<br />
5%<br />
0%<br />
22%<br />
16%<br />
7% 7%<br />
12%<br />
0% 0%<br />
15%<br />
0-4.999<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
i alt<br />
25%<br />
20%<br />
15%<br />
10%<br />
5%<br />
0%
s. 161/231<br />
KL's database om kommunale samarbejder på arbejdsmarkedsområdet indeholder<br />
14 af denne typer samarbejder mellem i alt 42 kommuner, hvoraf enkelte kommuner<br />
deltager i flere former for kommunale samarbejder. Det er typisk de mindre<br />
kommuner, som deltager i denne type samarbejder, jf. figur 8.10.<br />
8.3 Samarbejde mellem kommuner og AF<br />
Det nuværende samarbejde mellem kommuner og AF<br />
Kommunerne og AF samarbejder i dag på en række områder, hvor der er behov for<br />
en koordinering af indsatsen mellem de to systemer. Det drejer sig om følgende situationer:<br />
• kommunerne skal sørge for at kontanthjælpsmodtagere, der får hjælp alene på<br />
grund af ledighed bliver <strong>til</strong>meldt AF<br />
• kommunerne er forpligtede <strong>til</strong> overfor AF at fremskaffe en given kvote jobtræningspladser<br />
<strong>til</strong> ansættelse af ledige dagpengemodtagere<br />
• kommunerne kan formidle arbejde <strong>til</strong> f.eks. kontanthjælpsmodtagere og kan efter<br />
aftale med AF overtage formidlingsansvaret for denne persongruppe<br />
• forsikrede ledige, der er ved at miste deres dagpengeret og dermed skal overgå<br />
<strong>til</strong> kommunal forsørgelse. Det kan bl.a. drejer sig om ledige, hvis dagpengeperiode<br />
er udløbet, som er faldet for rådighedsreglerne, som ikke står <strong>til</strong> rådighed<br />
pga. langvarig sygdom eller arbejdsskade.<br />
De fleste kommuner og AF-regioner har indgået skriftlige samarbejdsaftaler. I de<br />
fleste AF-regioner er der udarbejdet en generel samarbejdsaftale med alle kommuner<br />
i amtet eller med kommuneforeningen. Indholdet i aftalerne varierer noget, ligesom<br />
der er variationer i forhold <strong>til</strong> hvor vidtgående aftalerne er i praksis.<br />
Aftalerne omfatter typisk samarbejde omkring <strong>til</strong>- og afmelding af kontanthjælpsmodtagere<br />
på AF, grundregistrering og formidling af ordinære job <strong>til</strong> kontanthjælpsmodtagere.<br />
I en række <strong>til</strong>fælde er der indgået aftaler om et mere vidtgående<br />
samarbejde mellem enkelte kommuner og de lokale AF-centre, jf. boks 8.2.<br />
Udvekslingen af data og informationer mellem kommuner og AF vedrørende <strong>til</strong>- og<br />
afmelding af kontanthjælpsmodtagere, underretninger om negative og positive<br />
hændelser i forbindelse med AF's <strong>til</strong>bud mv. foregår i dag manuelt. Der er tale om<br />
en omfattende kommunikation i form af breve, lister mv., som sendes med post<br />
mellem kommuner og AF. De manuelle papirbaserede arbejdsgange er meget tids-<br />
og arbejdskrævende for kommuner og AF, og indebærer en risiko for fejl og forsinkelser.<br />
For at lette samarbejdet mellem kommuner og AF og for at øge fokus på formidling<br />
af kontanthjælpsmodtagere <strong>til</strong> ordinære job er der iværksat er projekt om elektronisk<br />
udveksling af informationer og data mellem kommuner og AF. Digitaliseringen af<br />
en række af de lovbestemte forretningsgange mellem de to myndigheder skal lette<br />
de tunge papirsagsgange i AF og kommuner, sikre præcise dataoverførsler, sikre at<br />
det netop er de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere som <strong>til</strong>meldes og at<br />
der sker en korrekt afmelding samt en bedre service <strong>til</strong> kontanthjælpsmodtagere.
s. 162/231<br />
Muligheden for elektronisk dataudveksling mellem kommuner og AF forventes<br />
etableret i 2003.<br />
Boks. 8.2 Eksempler på samarbejde mellem kommuner og AF.<br />
AF-Storkøbenhavn har udstationeret medarbejdere i 11 kommuner i regionen,<br />
herunder 10 medarbejdere i Københavns Jobformidling under Københavns<br />
kommune. De udstationerede AF-medarbejdere varetager opgaver i forhold <strong>til</strong><br />
kontanthjælpsmodtagere i forbindelse med <strong>til</strong>melding og grundregistrering,<br />
formidling <strong>til</strong> ordinært arbejde samt rådgivning og vejledning om arbejdsmarkedsforhold.<br />
AF-medarbejderne samarbejder endvidere med de kommunale<br />
medarbejdere om virksomhedsbesøg, jobklubber, jobsøgning mv. med henblik<br />
på at få arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i ordinært arbejde.<br />
AF-Ringsted og Sorø og Ringsted kommuner har etableret et samarbejdsprojekt<br />
- Arbejdskraft Midtsjælland - om svage ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.<br />
Stenlille og Haslev kommuner deltager også i projektet. Projektet<br />
<strong>til</strong>byder svage ledige et forløb, der omfatter både en afklarings- og undervisningsdel<br />
og en erhvervsmæssig del i form af jobtræning og praktik på lokale<br />
virksomheder. De ledige bevarer <strong>til</strong>knytning og forankring <strong>til</strong> projektet ind<strong>til</strong> de<br />
har fundet deres plads på arbejdsmarkedet i form af job på ordinære eller særlige<br />
vilkår eller har påbegyndt en ordinær uddannelse.<br />
I projektet indgår virksomheds- og jobkonsulenter fra både AF-Ringsted og<br />
kommunerne. Konsulenterne medvirker bl.a. ved visitationen <strong>til</strong> og udslusningen<br />
af deltagerne fra projektet. Desuden skal de være med <strong>til</strong> at skabe et netværk<br />
af virksomheder, som vil samarbejde med kommunerne og AF, og deltager<br />
i udviklingen af de optræningspladser/jobtræningspladser på private virksomheder,<br />
som projektet samarbejder med.<br />
Kolding Kommune har i samarbejde med AF-Kolding oprettet en formidlingsenhed<br />
med navnet "Virksomhedsporten Kolding". Den fungerer som fælles<br />
indgangsport for virksomhedernes rekruttering af beskæftigelse fra kommune<br />
og AF-systemet. Formålet med formidlingsenheden er bl.a. at énstrenge det<br />
virksomhedsopsøgende og jobformidlende arbejde, således at det undgås, at<br />
virksomhederne opsøges af mange forskellige aktører angående udplacering af<br />
ledige.<br />
Kalundborg Kommunes Arbejdsmarkedscenter, hvor der etableres bofællesskab<br />
med AF. Der arbejdes blandt andet på at udvikle et samarbejde om virksomhedskontakten,<br />
at kommunens medarbejdere får kendskab <strong>til</strong> AF’s jobnet<br />
og selv kan assistere deres kunder i indlæggelse af CV m.m. og et samarbejde<br />
om gensidig orientering af hinandens kunder om service<strong>til</strong>bud. Kommunen inviterer<br />
andre kommuner <strong>til</strong> at benytte centeret efter behov. Der samarbejdes<br />
med det fælles koordinationsudvalg for Tornved, Bjergsted, Hvidebæk, Gørlev<br />
og Kalundborg kommuner.<br />
Kommunerne er forpligtede <strong>til</strong> at fremskaffe en given kvote af kommunale jobtræningspladser<br />
<strong>til</strong> ledige dagpengemodtagere. Kvoten har siden 2000 udgjort 21.000<br />
helårspladser fordelt på de enkelte kommuner, mens den tidligere var på 11.000.
s. 163/231<br />
Mens kvoten før forhøjelsen stort set blev opfyldt, bliver den nuværende kvote langt<br />
fra opfyldt. På landsplan udgjorde antallet af helårspersoner i kommunal jobtræning<br />
kun godt 9.000 i 2001 svarende <strong>til</strong> 43 pct. af kvoten.<br />
Opfyldelsen af jobtræningskvoten er mindst for de små og de største kommuner,<br />
samt for kommunerne med mellem 30 og 50.000 indbyggere, mens den er størst for<br />
de to kommuner med mellem 50 og 100.000 indbyggere. Der er således ikke nogen<br />
sammenhæng mellem kommunestørrelse og graden af opfyldelse af jobtræningskvoten,<br />
jf. figur 8.11. Variationen i opfyldelsen af kvoten er noget større mellem<br />
AF-regionerne fra godt ¼ i Frederiksborg og Århus <strong>til</strong> omkring halvdelen i en række<br />
regioner, jf. figur 8.12.<br />
Figur 8.11 Opfyldelse af kvoten for kommunal<br />
jobtræning 2001. Kommunestørrelse.<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
0%<br />
37%<br />
45% 44% 43%<br />
36%<br />
52%<br />
37% 41%<br />
0-4.999<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
i alt<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
0%<br />
Figur 8.12 Opfyldelse af kvoten for<br />
kommunal jobtræning 2001. AFregioner<br />
40% 37%<br />
Anm.: For godt 10 pct. af det samlede antal helårspersoner i kommunal jobtræning er kommunen<br />
ukendt, hvilket dels betyder en undervurdering af opfyldelsen af kvoten og dels en vis usikkerhed<br />
ved opgørelsen på kommuner og regioner. Der er desuden set bort fra 14 kommuner, hvor der ingen<br />
registrering er af personer i jobtræning. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen<br />
AF-regionerne vurderer generelt, at samarbejdet mellem AF og kommunerne fungerer<br />
godt på dette område. Der er dog nogle administrative og proceduremæssige<br />
problemer i forbindelse med indmeldelse, oprettelse og besættelse af pladserne. En<br />
styrkelse af samarbejdet mellem AF og kommunerne og en digitalisering af de administrative<br />
procedurer gennem en løn<strong>til</strong>skudsportal vil kunne medvirke <strong>til</strong> at løse<br />
disse problemer.<br />
Den begrænsende opfyldelse af jobtræningskvoten kan bl.a. hænge sammen med, at<br />
de pladser kommunerne s<strong>til</strong>ler <strong>til</strong> rådighed, ikke bliver udnyttet af AF, fordi de ikke<br />
matcher behovet. Ifølge de fleste AF-regioner er hovedproblemet således ikke, at<br />
der ikke udbydes nok jobtræningspladser i kommunerne, men at beskæftigelsesperspektivet<br />
i de udbudte pladser er for begrænset, og især at der ikke er overensstemmelse<br />
mellem indholdet i de udbudte pladser og de behov for opkvalificering, som<br />
de ledige har og som AF efterlyser set i forhold arbejdsmarkedets behov. Problemet<br />
med at fremskaffe pladser med et kvalifikationsindhold, som matcher de lediges<br />
behov, gælder især for de ledige med langvarige videregående uddannelser, men det<br />
gælder også for andre faggrupper. Det efterfølgende beskæftigelsesperspektiv er for<br />
en del af de kommunalt udbudte jobtræningspladser relativt ringe (f.eks. pædagog-<br />
og pedelmedhjælper).<br />
60%<br />
50%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
0%<br />
25%<br />
37%<br />
48% 51% 49%<br />
37%<br />
50% 52%<br />
40%<br />
35%<br />
28%<br />
Kbh<br />
Frb<br />
Ros<br />
Vst<br />
Stm<br />
Bh<br />
Fyn<br />
Sjy<br />
Rib<br />
Vjl<br />
Rkb<br />
Årh<br />
51%<br />
47%<br />
60%<br />
50%<br />
41%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
Vib<br />
Njl<br />
I alt 0%
s. 164/231<br />
Samarbejdet mellem kommuner og AF i forhold <strong>til</strong> ledige, der står overfor at overgå<br />
fra dagpengesystemet <strong>til</strong> kontanthjælpssystemet, er ifølge kommunernes vurdering<br />
forholdsvist begrænset. Kun omkring 25 pct. af kommunerne vurderer, at der i<br />
meget høj eller høj grad er informationsudveksling og samarbejde om konkrete initiativer<br />
i forhold <strong>til</strong> denne gruppe af ledige. (Larsen m.fl. 2001, jf. også Boll m.fl.<br />
2001, hvor såvel kommuner som AF giver udtryk for at der ikke samarbejdes om<br />
denne gruppe ledige).<br />
Da kommunernes og AF's opgaver på nogle områder er parallelle f.eks. i forhold <strong>til</strong><br />
aktiveringsindsatsen kunne et samarbejde og udveksling af erfaringer være hensigtsmæssigt.<br />
Erfaringsudvekslingen mellem kommuner og AF om aktiveringsindsatsen er efter<br />
kommunernes vurdering ret begrænset. Kun omkring en femtedel af kommunerne<br />
betegner erfaringsudvekslingen som meget stor eller stor, mens næsten halvdelen<br />
betegner den som lille eller meget lille. (Dette gælder både i 1995 og 2000, jf. Larsen<br />
m.fl. 2001). En <strong>til</strong>svarende lav andel af kommunerne vurderer at behovet for<br />
udveksling af ideer og erfaringer med individuelle handlingsplaner med AF bliver<br />
opfyldt (Brogaard og Weise, 1997).<br />
Konkret samarbejde om fælles aktiverings<strong>til</strong>bud for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere<br />
er ligeledes begrænset. Kun 16 pct. af kommunerne siger, at<br />
dette sker i meget høj eller høj grad, mens næsten halvdelen angiver at dette foregår<br />
i mindre grad eller slet ikke. (Larsen m.fl. 2001, jf. også Brogaard og Weise, 1997)<br />
Endelig kan det nævnes, at 86 pct. af kommunerne angiver, at AF ikke er den primære<br />
formidler af ordinært arbejde <strong>til</strong> kontanthjælpsmodtagere. (Larsen m.fl. 2001)<br />
Styrkelse af samarbejdet mellem AF og kommunerne<br />
Som led i arbejdet frem mod et enstrenget arbejdsmarkedssystem skal der ske en<br />
styrkelse af samarbejdet mellem AF og kommunerne. Som led i handlingsplanen<br />
for "Flere i arbejde" er der afsat midler <strong>til</strong> at igangsætte samarbejdsaktiviteter mellem<br />
AF, kommunerne og andre aktører for at styrke sammentænkningen af det social-<br />
og arbejdsmarkedspolitiske system.<br />
Med henblik på at udvikle og udvide samarbejdet mellem kommunerne og AF vil<br />
der i den kommende periode blive arbejdet med følgende spor:<br />
1. via resultatkontrakterne for 2003 med de regionale arbejdsmarkedsråd vil der<br />
blive s<strong>til</strong>let krav om konkrete samarbejdsprojekter i hver region.<br />
2. via bevillingerne <strong>til</strong> formidlingsenhederne vil der i forbindelse med forhandlingerne<br />
om den enkelte ansøgninger blive sat fokus på samarbejdet mellem kommunerne<br />
og AF (jf. ovenfor).<br />
3. via etablering af en række særlige forsøgsprojekter, der skal afprøve hvordan<br />
AF og kommunerne gennem en fælles indgang og via enstrengethed kan finde<br />
nye og bedre veje <strong>til</strong> en enkel, effektiv og sammenhængende indsats.<br />
Alle AF-regionerne har for 2003 planlagt at iværksætte initiativer med henblik på at<br />
styrke samarbejdet med kommunerne, ligesom alle regioner har ops<strong>til</strong>let strategi og<br />
mål for et tættere samarbejde med kommunerne. Regionernes planlagte aktiviteter
s. 165/231<br />
dækker over et bredt spektrum af alle målgrupper i kommunerne og i AF. Nogle<br />
målgrupper går igen i langt hovedparten af samarbejdsaktiviteterne. Det drejer sig<br />
om udsatte ledige/udfaldstruede ledige, etniske minoriteter og sygedagpengemodtagere.<br />
Samarbejdet mellem AF og kommunerne har fokus på følgende opgaveområder:<br />
• Samarbejde om den virksomhedsvendte service/kontakt, som skal sikre en koordineret<br />
og samtænkt virksomhedsservice.<br />
• Samarbejde om visitationsmetoder, som skal sikre en mere ensartet visitation<br />
for målgrupperne i AF og kommunerne<br />
• Samarbejde om formidlingsindsatsen, som skal sikre en koordineret formidlingsindsats<br />
• Samarbejde om anvendelsen af digitale redskaber, som har <strong>til</strong> hensigt at etablere<br />
en bedre understøtning af indsatsen i AF og kommunerne<br />
• Samarbejde om analyse - og overvågningsindsatsen, der skal sikre bedre vidensdeling<br />
og fælles udgangspunkt for indsatsen<br />
• Jobtræning og anden aktiveringsindsats (f.eks. aftale om, at kommunerne s<strong>til</strong>ler<br />
jobtræningspladser <strong>til</strong> rådighed og aftaler om en udvidet vejledningsindsats for<br />
personer i jobtræning), der skal sikre en målrettet indsats tæt på virksomhederne<br />
• Kompetenceudvikling af ledelse og medarbejdere i AF og kommunerne bl.a.<br />
gennem fælles uddannelsesforløb, der skal sikre fælles udgangspunkt i opgaveløsningen<br />
og vidensdeling.<br />
• Deltagelse i de Sociale Koordinationsudvalg, der skal sikre en koordineret og<br />
samtænkt indsats<br />
• Tæt samarbejde med formidlingsenhederne, der skal sikre en koordineret og<br />
sammentænkt indsats<br />
Samarbejdet udformes typisk i skriftlige samarbejdsaftaler mellem AF og kommunerne.<br />
Langt de fleste regioner har samarbejdsaftaler med alle kommuner i regionen.<br />
En overvejende del af regionerne har eller planlægger samarbejdsaktiviteter på<br />
tværs af kommunen og AF, som i nogle <strong>til</strong>fælde indebærer en fysisk sammenflytning,<br />
jf. boks 8.3.<br />
Boks 8.3. Eksempler på samarbejdsaktiviteter mellem kommuner og AF med<br />
fysisk sammenflytning<br />
• Fælles jobcenter, hvor der etableres fælles indgang for alle ledige. Jobcentret<br />
skal ligeledes varetage formidlingsindsatsen, vejledning, udarbejdelse af<br />
CV-samtaler m.v. (Frederiksborg)<br />
• Fysisk kontorlandskab med medarbejdere fra AF og kommunerne om de<br />
brugervendte aktiviteter, herunder jobformidling, kontaktforløbet og aktiveringsindsatsen<br />
(Storstrøm)<br />
• Fælles kontor mellem AF og formidlingsenheder, hvor indsatsen koordineres<br />
og som deler kontor i formidlingsenhedens regi (Ringkøbing)<br />
• Fælles formidlingscenter med medarbejdere fra kommuner og AF i et fælles<br />
hus, der skal sammentænke formidlings- og aktiveringsindsatsen (Roskilde)<br />
• Fælles arbejdsmarkedscentre med medarbejdere fra AF og kommunerne i<br />
fælles hus. Opgaverne vil bl.a. være fælles virksomhedsservice, fælles formidling,<br />
fælles brug af digitale redskaber m.v. (Vestsjælland)<br />
• Digitalt samarbejde f.eks. i forhold <strong>til</strong> cv´er på nettet og virksomhedsregistrering<br />
i AMANDA (Sønderjylland)<br />
• Partnerskabsaftaler i forbindelse med formidling og integration af etniske<br />
minoriteter (Viborg)
s. 166/231<br />
Formålet med forsøgene med en sammentænkt indsats mellem kommunerne og AF<br />
er at:<br />
• skabe og indsamle viden og erfaringer om samarbejde med henblik på at designe<br />
og implementere et fremtidigt énstrenget system<br />
• udvikle et system hvor der <strong>til</strong> gavn for borgerne og virksomhederne sættes fokus<br />
på effekt og kvalitet i den beskæftigelsespolitiske indsats<br />
Samarbejdsforsøg planlægges etableret omkring:<br />
Indsatsområder, dvs. fælles opgaveløsning og fælles brug af redskaber. Det drejer<br />
sig om de centrale indsatsområder i "Flere i arbejde": visitation, kontaktforløb,<br />
virksomhedskontakt, brug af andre aktører, aktiveringsindsats, overvågning og<br />
analyse af arbejdsmarkedet og fokus på effekter og resultater<br />
Målgrupper, dvs. fælles indsats for målgrupperne. Det drejer sig om at få<br />
samarbejdsforsøg, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte borgers behov og<br />
barrierer i f.h.t. arbejdsmarkedet, uafhængig af om borgeren er på sygedagpenge,<br />
revalidering, kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse eller dagpenge.<br />
Modeller for samarbejde, dvs. samarbejdet om indsatsen og målgrupperne. Det<br />
drejer sig om at få afprøvet samarbejde mellem flere kommuner og AF og enkelte<br />
kommuner og AF. Samt at få afprøvet forskellige modeller for, hvordan<br />
kommunerne og AF indretter sig organisatorisk i samarbejdsmodellerne.<br />
Fælles for alle forsøg er, at de skal organiseres i fælles hus med medarbejdere fra<br />
begge systemer og altid skal omfatte målgrupper fra både kommunerne og AF.<br />
8.4 Samarbejde mellem kommuner og amtskommuner om revalideringsindsatsen<br />
Kommunerne giver <strong>til</strong>bud om og træffer afgørelse om revalidering, herunder hvilke<br />
foranstaltninger der indgår i revalideringen. Det kan f.eks. være arbejdsprøvning eller<br />
erhvervsmodnende/afklarende aktiviteter (forrevalidering), optræning og uddannelse.<br />
Amtskommunernes opgave er inden for den specialiserede revalideringsindsats.<br />
Amtskommunerne skal bistå kommunerne i deres revalideringsindsats med <strong>til</strong>bud<br />
<strong>til</strong> personer med begrænsninger i arbejdsevnen og med særlige behov, som ikke kan<br />
revalideres ved hjælp af de kommunale <strong>til</strong>bud. Den amtskommunale indsats er således<br />
et supplement <strong>til</strong> den kommunale indsats. De amtskommunale <strong>til</strong>bud kan bl.a.<br />
omfatte arbejdsprøvning, erhvervsmodnende og/eller afklarende aktiviteter, optræning<br />
og uddannelse, som typisk foregår med base i amtskommunale revalideringsinstitutioner<br />
(aktivlovens § 68).<br />
Amterne har, ligesom kommunerne, en selvstændig kompetence <strong>til</strong> at etablere erhvervsmodnende<br />
og erhvervsintroducerende kurser samt jobindslusningsprojekter.<br />
Det forudsættes imidlertid, at der samarbejdes om indsatsen. Både kommunen og<br />
amtskommunen kan etablere kurser og projekter i samarbejde med andre og i fællesskab.<br />
(aktivlovens § 48).
s. 167/231<br />
Da det er kommunen, der giver <strong>til</strong>bud om revalidering, er det også kommunen, som<br />
tager s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> om der i det enkelte <strong>til</strong>fælde skal <strong>til</strong>bydes et amtskommunalt revaliderings<strong>til</strong>bud<br />
eller om opgaven kan løses gennem den kommunale indsats.<br />
Amtskommunerne yder, i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> den specialiserede revalideringsindsats,<br />
rådgivning <strong>til</strong> kommunen. Det indebærer, at amtskommunen skal s<strong>til</strong>le nødvendig<br />
rådgivning og konsulentstøtte <strong>til</strong> rådighed for kommunerne i deres arbejde med personer,<br />
der har særlige behov. Amtskommunerne har mulighed for selv at påtage sig<br />
rådgivningen. Amtskommunernes særlige rådgivningsforpligtigelse er en følge af<br />
at nogle opgaver forudsætter en specialiseret viden.<br />
Amtskommunernes indsats koncentreres således om <strong>til</strong>bud og rådgivning, der kræver<br />
en mere specialiseret viden og bistand end de enkelte kommuner råder over, og<br />
som kræver et større befolkningsunderlag og økonomi end der typisk er i<br />
kommunerne.<br />
Den delte opgavevaretagelse og det fælles ansvar for revalideringsindsatsen forudsætter<br />
et tæt samarbejde mellem kommunerne og amtskommunerne. Dette afspejles<br />
også i, at udgifterne <strong>til</strong> revalideringsindsatsen efter §§ 48 og 68 er omfattet af reglerne<br />
om den delte finansiering, hvor kommunen og amtskommunen hver afholder<br />
halvdelen af udgifterne.<br />
I marts 2002 var 6.838 personer omfattet af revalideringsindsatsen efter §§ 48 og<br />
68, jf. tabel 8.1. Knap halvdelen var i revalidering på revalideringsinstitutioner primært<br />
i arbejdsprøvning. Godt halvdelen var i revalidering uden for institutiuoner<br />
hovedsageligt i form af erhvervsmodnende og erhvervsintroducerende kurser samt<br />
jobindslusningsprojekter, som kan være offentlige eller private.<br />
Tabel 8.1. Antal indskrevne i revalidering efter §§ 48 og 68. Marts 2002<br />
Institutioner Uden for institutioner I alt<br />
Arbejdsprøvning 1.818 784 2.602<br />
Optræning 514 652 1.166<br />
Erhvervsmodnende kurser mv. 319 2.022 2.341<br />
Øvrige revalidender 613 116 729<br />
I alt 3.264 3.574 6.838<br />
Kilde: Danmarks Statistik, Den sociale ressourceopgørelse, marts 2002.<br />
Hovedparten af revalideringsinstitutionerne er amtskommunale. I marts 2001 var<br />
der i alt 346 institutioner, heraf var de 274 eller næsten 80 pct. amtskommunale. 40<br />
institutioner var selvejende med driftsoverenskomst, mens 29 var kommunale, heraf<br />
1 fælleskommunal, og 3 institutioner var private uden driftsoverenskomst. 39<br />
De samlede nettoudgifter <strong>til</strong> revalideringsindsatsen udgjorde knap 600 mill. kr. i<br />
2001, heraf udgjorde amtskommunernes udgifter ca. 250 mill. kr., København og<br />
Frederiksberg kommuner knap 130 mill. kr. og primærkommunerne knap 220 mill.<br />
39 Danmarks Statistik, Den sociale ressourceopgørelse, marts 2001. Opgørelsen omfatter institutioner<br />
med revaliderings<strong>til</strong>bud efter §§ 48 og 68 i lov om aktiv socialpolitik og beskyttet beskæftigelse og<br />
aktivitets- og samværs<strong>til</strong>bud efter §§ 87 og 88 i lov om social service. Nogle af institutionerne kan<br />
kun have <strong>til</strong>bud efter serviceloven.
s. 168/231<br />
kr. Der er meget store forskelle i amternes serviceniveau og dermed også i, hvor<br />
mange penge der bliver brugt på området, jf. figur 8.13. Forskelle i aktivitetsniveauer<br />
mellem amtskommunerne skyldes dels forskellig politisk prioritering dels at<br />
kommunerne i forskelligt omfang trækker på amtskommunernes <strong>til</strong>bud.<br />
Revalideringsområdet er det område inden for den amtskommunale socialsektor,<br />
hvor der er flest, der venter på et <strong>til</strong>bud. Pr. 1. april 2002 ventede 740 borgere på et<br />
amtskommunalt revaliderings<strong>til</strong>bud, hvilket dog er en nedgang i forhold <strong>til</strong> 2001,<br />
hvor 842 borgere ventede på et <strong>til</strong>bud. 40 Mens amtskommunerne således oplever et<br />
pres på de amtskommunale revaliderings<strong>til</strong>bud, er det kun en mindre andel af<br />
kommunerne, der angiver, at for lange ventetider <strong>til</strong> de amtskommunale <strong>til</strong>bud er en<br />
barrierer for samarbejdet mellem kommunen og amtskommunen om revalideringsindsatsen.<br />
41<br />
Figur 8.13. Amtskommunernes nettoudgift <strong>til</strong> revalidering<br />
pr. 10.000 18-66-årige indbyggere. 2001. Amter<br />
1.000 kr<br />
1.200<br />
1.000<br />
800<br />
600<br />
400<br />
200<br />
0<br />
Kbh<br />
398<br />
328<br />
858<br />
355 286<br />
949<br />
458<br />
365<br />
Frb<br />
Ros<br />
Vst<br />
Stm<br />
Bh<br />
Fyn<br />
Sjy<br />
Rib<br />
655<br />
264258<br />
1037<br />
Kilde: Amtsrådsforeningen, En sammenligning af amternes aktiviteter på socialområdet, juli 2002.<br />
Amtskommunernes kerneydelser på revalideringsområdet er særligt opbyggede<br />
specialiserede forløb med base i revalideringsinstitutionerne, som har <strong>til</strong> hensigt at<br />
afklare og afprøve revalidendens arbejdsevne og potentiale for efterfølgende at gennemføre<br />
et revalideringsforløb i kommunalt regi. Tilbudene retter sig mod personer<br />
med mere komplekse fysiske, pysiske og sociale problemer ud over ledighed, herunder<br />
personer, der er nedslidte af tidligere beskæftigelse.<br />
Den amtskommunale revalideringsindsats sker såvel på institutionerne som i form<br />
af udgående konsulentvirksomhed i kommuner og på virksomheder, eksempelvis i<br />
form af virksomhedsrevalidering. De store amter fx København oig Århus har specialiserede<br />
revalideringsinstitutioner med <strong>til</strong>bud rettet mod specielle målgrupper,<br />
mens de mindre amters institutioner har mere brede <strong>til</strong>bud. Storstrøms Amt har en<br />
matrikelløs netværksorganisering, hvor aktiviteten alene finder sted ude i projekterne.<br />
Amternes revalideringsinstitutioner udfører desuden opgaver på entreprenørbasis<br />
for AF for særlige grupper af forsikrede ledige, som har behov for arbejdsprøvning,<br />
40 Amtsrådsforeningen, En sammenligning af amternes aktiviteter på socialområdet, juli 2002.<br />
41 Den Sociale Ankestyrelse, Kommunens samarbejde med amtskommunen om revalideringsindsatsen.<br />
10-15 pct. af kommunerne angiver for lange ventetider, som årsag <strong>til</strong> at der ikke er indgået en<br />
samarbejdsaftale eller som en barriere for samarbejdet.<br />
764<br />
600 533<br />
Vjl<br />
Rkb<br />
Årh<br />
Vib<br />
Njl<br />
i alt<br />
1.000 kr.<br />
1.200<br />
1.000<br />
800<br />
600<br />
400<br />
200<br />
0
s. 169/231<br />
optræning eller specialisererede forløb. Nogle revalideringsinstitutioner løser på <strong>til</strong>svarende<br />
måde opgaver for kommunerne i form af særlige aktiveringsforløb for<br />
kontanthjælpsmodtagere og opgaver i samarbejde med enkelte større virksomheder.<br />
Efter amtskommunernes vurdering er de mest effektive revaliderings<strong>til</strong>bud specialiserede<br />
forløb, som er målrettet den enkelte klient og hvor amtskommunen har været<br />
inddraget i visitationen af borgeren, herunder virksomhedsrettede forløb, hvor virksomheden<br />
inddrages mest muligt og hvor amtet er involveret i visitationen, afprøvningen<br />
og udplaceringen på virksomheden. 42<br />
En arbejdsgruppe om de amtskommunale revalideringsinstitutioners muligheder for<br />
at understøtte den arbejdsmarkedsrettede indsats i kommunerne påpegede i en rapport<br />
fra juni 2002 behovet for en mere helhedsorienteret indsats, der sikrer en bedre<br />
koordinering af kommunernes og amternes revalideringsindsats. Arbejdsgruppen<br />
nævnte endvidere behovet for en klarere afgrænsning af målgruppen for henholdsvis<br />
kommunernes og amternes revalideringsindsats. Arbejdsevnemetoden, som skal<br />
anvendes fra 2003, vil kunne medvirke <strong>til</strong> denne helhedsorienterede indsats og <strong>til</strong> en<br />
bedre afgrænsning af den målgruppe, der hører under amternes specialiserede indsats.<br />
Desuden pegede arbejdsgruppen på behovet for sikring af nogle bedre kombinationsforløb<br />
mellem behandling og revalidering. 43<br />
En undersøgelse af kommunernes samarbejde med amtskommunerne om revalideringsindsatsen<br />
viser, at det er meget få kommuner, under 5 pct., der politisk har vedtaget<br />
målsætninger for samarbejdet med amtskommunen. 44 Blandt de kommuner,<br />
der samarbejder med amtskommunen om revalideringsindsatsen, har kun 13 pct.<br />
indgået en samarbejdsaftale med amtskommunen om <strong>til</strong>bud efter § 48, mens 24 pct.<br />
har indgået en aftale om <strong>til</strong>bud efter § 68. Som de væsentligste årsager <strong>til</strong> at der ikke<br />
er indgået en samarbejdsaftale, angiver kommunerne, at der samarbejdes ad-hoc fra<br />
sag <strong>til</strong> sag (61 pct.), og at der er opbygget en fast praksis for samarbejdet, som blot<br />
ikke er nedskrevet (42 pct.) Knap 1/3 af kommunerne oplyser, at kommunens behov<br />
dækkes af egne <strong>til</strong>bud og eventuelt <strong>til</strong>bud fra andre udbydere.<br />
Ifølge undersøgelsen har hovedparten af kommunerne da også selv <strong>til</strong>bud om arbejdsprøvning<br />
og afklaring af arbejdsevnen samt <strong>til</strong>bud om jobtræning. Omkring<br />
halvdelen af kommunerne har desuden <strong>til</strong>bud om uddannelse, jobindslusningsprojekter,<br />
erhvervsmodnende og erhvervsintroducerende kurser.<br />
Undersøgelsen viser endvidere, at samarbejdet mellem kommuner og amter primært<br />
vedrører de specialiserede <strong>til</strong>bud efter § 68. I alt benyttede 73 pct. af kommunerne<br />
amtskommunale <strong>til</strong>bud efter § 68, mens 40 pct. benyttede amtskommunale <strong>til</strong>bud<br />
efter § 48, jf. figur 8.14 og 8.15. Kun 5 pct. af kommunerne benyttede imidlertid ofte<br />
<strong>til</strong>bud efter § 48 og 22 pct. efter § 68. Bykommunerne benytter i størst omfang<br />
<strong>til</strong>bud efter § 48, mens landkommunerne benytter disse <strong>til</strong>bud i mindst omfang. I<br />
42 Rapport om de amtskommunale revalideringsinstitutioners muligheder for at understøtte den arbejdsmarkedsrettede<br />
indsats i kommunerne, juni 2002.<br />
43 Arbejdsgruppe med repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet, Amtsrådsforeningen, KL, Københavns<br />
og Frederiksberg kommuner samt Finansministriet. Rapport, juni 2002.<br />
44 Den Sociale Ankestyrelse, Kommunens samarbejde med amtskommunen om revalideringsindsatsen,<br />
juni 2002. Undersøgelsen omfatter ikke Københavns og Frederiksberg kommuner. 212 kommuner<br />
(78 pct.) indgår i undersøgelsen.
s. 170/231<br />
forhold <strong>til</strong> de amtskommunale <strong>til</strong>bud efter § 68 benyttes de ligeledes i størst omfang<br />
af bykommunerne, mens kommunerne i hovedstadsregionen benytter dem i mindst<br />
omfang.<br />
Undersøgelsen undervurderer sandsynligvis i et vist omfang kommunernes benyttelse<br />
af de amtskommunale revaliderings<strong>til</strong>bud. Mens 20-25 pct. af kommunerne i<br />
Fyns og Århus amter ifølge undersøgelsen ikke anvendte de amtlige <strong>til</strong>bud, viser<br />
regnskaberne fra de to amtskommuner, at alle kommuner havde afregnet for pladser<br />
på de amtskommunale revalideringsinstitutioner. Ifølge de kommunale budgetter<br />
for 2003 budgetter 85 pct. af primærkommunerne desuden med driftsudgifter i form<br />
af betalinger <strong>til</strong> amtskommuner i forbindelse med revalidering. 45<br />
Figur 8.14 Kommunernes benyttelse af<br />
amtskommunale <strong>til</strong>bud efter § 48 2001.<br />
Geokoder.<br />
Procent<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
24<br />
16<br />
5<br />
27<br />
12<br />
9<br />
20<br />
14<br />
22<br />
14<br />
4 5<br />
HS region Bykom Landkom I alt<br />
Ofte Af og <strong>til</strong> Sjældent<br />
Procent<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Figur 8.15. Kommunernes benyttelse af<br />
amtskommunale <strong>til</strong>bud efter § 68 2001.<br />
Geokoder<br />
Procent<br />
80<br />
Anm: Tilbud efter § 48 omfatter erhvervsmodnende og erhvervsintroducerende kurser samt jobindslusningsprojekter.<br />
Tilbud efter § 68 omfatter arbejdsprøvning, erhvervsmodnende og/eller afklarende<br />
aktiviteter, optræning og uddannelse. Kilde: Den Sociale Ankestyrelse<br />
De amtskommunale <strong>til</strong>bud retter sig primært mod personer med fysiske handicap,<br />
personer som er nedslidte af tidligere beskæftigelse, samt personer med syndromlidelser.<br />
Hovedparten af kommunerne (omkring 70 pct.) vurderer, at de amtskommunale<br />
<strong>til</strong>bud for personer med fysiske handicap og for personer, som er nedslidte af<br />
tidligere beskæftigelse, er effektive i forhold <strong>til</strong> formålet om at afklare erhvervsmulighederne<br />
og erhvervsmodne revalidenden. Kun ganske få kommunerne vurderer<br />
imidlertid at <strong>til</strong>budene er meget effektive (under 6 pct.). For enkelte målgrupper<br />
som personer med misbrugsproblemer og personer med belastende sociale forhold<br />
vurderer omkring 2/3 af kommunerne, at <strong>til</strong>budene er mindre effektive eller slet ikke<br />
effektive.<br />
Desuden viser undersøgelsen, at et flertal af kommunerne vurderer, at de amtskommunale<br />
<strong>til</strong>bud er mindre effektive eller slet ikke effektive for så vidt angår udslusning<br />
<strong>til</strong> ordinært arbejde. Dette skal ses i sammenhæng med, at målgruppen for<br />
den amtskommunale revalideringsindsats omfatter personer med meget komplekse<br />
problems<strong>til</strong>linger.<br />
45 Danmarks Statistik, Kommunale budgetter 2003, funktion 5.40 Revalidering, art 4.8 Betalinger <strong>til</strong><br />
amtskommuner. På funktion 5.40 Revalidering registreres udgifter <strong>til</strong> revalideringsindsatsen efter §§<br />
48 og 68 i lov om aktiv socialpolitik, og desuden også driftsudgifter i forbindelse med uddannelsesaktiviteter<br />
efter §§ 12 og 47 for kontanthjælpsmodtagere, herunder i forbindelse med forrevalidering,<br />
samt lønudgifter <strong>til</strong> personer i fleks- og skånejob på amtskommunale revalideringsinstitutioner.<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
18<br />
42<br />
11<br />
3<br />
27<br />
41<br />
HS region Bykom Landkom I alt<br />
Ofte Af og <strong>til</strong> Sjældent<br />
22<br />
32<br />
20<br />
18<br />
33<br />
22<br />
Procent<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0
s. 171/231<br />
8.5 Samarbejde mellem kommuner, og a-kasser og AF i forbindelse<br />
med ledige sygedagpengemodtagere<br />
Både kommuner, a-kasser og AF er involveret som aktører i forbindelse med sygedagpenge<br />
<strong>til</strong> forsikrede ledige, jf. boks 8.4.<br />
Boks 8.4 Sygedagpenge <strong>til</strong> forsikrede ledige<br />
Ved udbetaling af sygedagpenge <strong>til</strong> sygemeldte forsikrede ledige er der – udover den ledige<br />
selv – 3 aktører involveret i sagen:<br />
• A-kassen (arbejdsløshedsdagpenge og rådighedsvurdering)<br />
• Arbejdsformidlingen (aktivering og formidling)<br />
• Kommunen (sygedagpenge og opfølgning).<br />
En sygedagpengesag starter med, at den forsikrede ledige sygemelder sig i sin a-kasse –<br />
enten mundtligt eller ved afkrydsning på dagpengekortet. Samtidig med sygemeldingen<br />
indsætter a-kassen en spærre i sit edb-system og stopper derved for udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge,<br />
ind<strong>til</strong> spærren ophæves ved den lediges raskmelding.<br />
A-kassen udfylder herefter delvis en blanket (anmodning om sygedagpenge), der sendes<br />
<strong>til</strong> den ledige, som herefter selv udfylder sin del af blanketten. Den ledige skal for at få<br />
udbetalt sygedagpenge aflevere blanketten <strong>til</strong> sin opholdskommune senest 1 uge efter<br />
den 1. sygedag.<br />
Ved sygemeldinger under 14 dage har hverken a-kassen eller den ledige pligt <strong>til</strong> at give<br />
AF besked om sygdommen. Derimod skal den ledige afmelde sig AF, hvis den ledige er<br />
sygemeldt i mere end 14 dage – enten mundtligt eller ved afkrydsning på dagpengekortet.<br />
Ved afmelding via dagpengekortet sender a-kassen elektronisk besked <strong>til</strong> AF med<br />
anmodning om at afmelde den ledige. Efter afmeldingen sender AF elektronisk besked<br />
herom <strong>til</strong> a-kassen.<br />
Kommunen har ansvaret for sygemeldte forsikrede ledige, dvs. ansvaret for udbetalingen<br />
af sygedagpenge og for opfølgning over for den sygemeldte. Kommunen har pligt <strong>til</strong> at<br />
følge op på en sygemelding inden 8 uger efter den 1. sygedag. Desuden skal kommunen<br />
altid senest 8 uger efter den første henvendelse om løbende hjælp foretage en samlet<br />
vurdering af situationen på længere sigt – en helhedsvurdering. Sigtet hermed er at fastholde<br />
den sygemeldte på arbejdsmarkedet. Endelig skal kommunen inden 6 måneder fra<br />
den 1. sygedag lave en opfølgningsplan med initiativer, der sættes i gang for at bringe<br />
den sygemeldte <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> arbejdsmarkedet.<br />
Den forsikrede ledige skal give raskmelding <strong>til</strong> sin opholdskommune. Herefter stopper<br />
kommunen for udbetalingen af sygedagpenge, og kommunen sender samtidig en opgørelse<br />
(dagpenge- specifikation) <strong>til</strong> den ledige. Kommunen har ikke pligt <strong>til</strong> af egen drift<br />
at give den lediges a-kasse besked om raskmeldingen, herunder om at udbetalingerne fra<br />
kommunen er stoppet. Kommunen har heller ikke pligt <strong>til</strong> at give AF besked.<br />
Den ledige melder sig herefter rask i a-kassen – enten mundtligt eller ved igen at anmode<br />
om arbejdsløshedsdagpenge på dagpengekortet. Den ledige afleverer kommunens dagpengespecifika-<br />
tion <strong>til</strong> a-kassen som dokumentation for, at sygedagpengeudbetalingen er<br />
stoppet.<br />
Er den ledige ikke blevet afmeldt AF, kan a-kassen udbetale arbejdsløshedsdagpenge igen<br />
efter at have vurderet, at den ledige opfylder betingelserne for dagpengeretten, herunder<br />
står <strong>til</strong> rådighed for arbejdsmarkedet. Har den ledige imidlertid været afmeldt AF, skal der<br />
først ske gen<strong>til</strong>melding ved personligt fremmøde på AF.
s. 172/231<br />
For at løse opgaverne i forbindelse med sygemeldte ledige og for at sikre de lediges<br />
fortsatte <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> arbejdsmarkedet er det nødvendigt med et samarbejde mellem<br />
disse tre aktører.<br />
KL og LO har gennemført et projekt om udvikling af samarbejde mellem kommuner,<br />
a-kasser/faglige organisationer og AF om primært ledige sygedagpengemodtagere.<br />
46 Projektet omfatter dog også forsikrede ledige, der er i risiko for blive sygemeldt,<br />
ledige der er i fare for at fald ud af dagpengesystemet samt ledige i jobtræning,<br />
der sygemeldes eller er ved at falde ud af dagpengesystemet.<br />
Udgangspunktet for projektet var, at der er behov for et samarbejde om en ekstra<br />
indsats mellem aktørerne, hvis antallet af sygemeldte skal reduceres, hvis varigheden<br />
af sygemeldinger skal reduceres og udstødning og varig forsørgelse skal undgås.<br />
Uden et styrket samarbejde er der risiko for, at sygemeldte ledige faldet i et "hul"<br />
mellem de forskellige systemer. Det gælder f.eks. i de <strong>til</strong>fælde, hvor en kommune<br />
vurderer, at en borger er for rask <strong>til</strong> at fortsætte med at modtage sygedagpenge,<br />
mens a-kassen vurderer, at borgeren er for syg <strong>til</strong> på ny at modtage arbejdsløshedsdagpenge.<br />
I stedet for formelle sagsoverleveringer mellem systemerne er der behov<br />
for et koordineret samarbejde og et fælles ansvar for, at borgeren får det rette <strong>til</strong>bud.<br />
Som led i samarbejdsprojekter har været fire lokale udviklingsprojekter. Traditionerne<br />
for samarbejdet mellem kommunen, a-kassen/de faglige organisationer har<br />
været forskellige i de fire lokalområder. Nogle steder har samarbejdet været meget<br />
begrænset. Andre steder har man i det lokale projekt kunne bygge videre på erfaringer<br />
med samarbejdsaftaler og med konkret samarbejde om enkeltsager. Men ofte<br />
har samarbejdet været præget af myter om hinanden og af manglende viden om,<br />
hvordan man hver især kan agere i en sag. Nogle gange har der også været en vis<br />
mis<strong>til</strong>lid. Kommunen kan f.eks. være bange for at gå i dialog med a-kassen, fordi<br />
man frygtede at det kunne skade borgerens sag, hvis a-kassen på baggrund af informationer<br />
fra kommunen valgte at tage rådigheden op <strong>til</strong> vurdering. Eller a-kassen<br />
opfattede kommunen som en modstander, der raskmeldte borgere, som a-kassen<br />
fortsat vurderede var syge.<br />
Samtidig har man i alle systemerne tit været frustrerede over at skulle starte forfra<br />
med at belyse en sag, når den vandrede fra det ene system <strong>til</strong> det næste. Desuden<br />
kunne det let give anledning <strong>til</strong> misforståelser, når en borger selv skulle bære sin<br />
sag rundt mellem systemerne, og når der blev tænkt for snævert i systemhåndtering<br />
frem for i et helhedsorienteret sagsforløb.<br />
En række forskellige <strong>til</strong>tag bl.a. i form af samarbejdsaftaler, fælles beskrivelser af<br />
arbejdsgange og retningslinier for samarbejdet om konkrete sager, fælles uddannelsesaktivteter<br />
og afprøvning af risikoprofiler og rundbordssamtaler har medvirket <strong>til</strong>,<br />
at kommunikationen er blevet væsentligt forøget og forbedret i enkeltsagerne og at<br />
det er blevet reglen snarere end undtagelsen, at kommunerne og a-kasserne/de fag-<br />
46 LO og KL: Projekt- og organisationsbeskrivelse for samarbejdsprojekt mellem a-kasser, faglige<br />
organisationer og kommuner, og Midtvejserfaringer fra KL og LO's projekt mellem kommune, akasser/faglige<br />
organisationer og AF.
s. 173/231<br />
lige organisationer er i dialog, når en borger sygemeldes fra ledighed eller når en<br />
rådighedsvurdering er på tale. Også AF er i højere grad blevet inddraget tidligt, når<br />
kommunen overvejer at raskmelde en borger, der derfor skal overleveres <strong>til</strong> AF og i<br />
aktivering.<br />
Afrunding<br />
Selvom der allerede samarbejdes mellem de forskellige aktører er der et potentiale<br />
for øget samarbejde særligt mellem AF og kommunerne og i forhold <strong>til</strong> sygemeldte<br />
forsikrede ledige.I forlængelse af "Flere i arbejde" er der taget initiativer <strong>til</strong> en styrkelse<br />
af samarbejdet mellem AF og kommunerne.<br />
I det følgende kapitel vil styringsrelationen mellem stat, kommune og AF blive belyst.
s. 174/231
s. 175/231<br />
9. Styringsrelationen mellem stat, kommuner og AF i beskæftigelsesindsatsen<br />
Indledning og sammenfatning<br />
Beskæftigelsesindsatsen står central i forhold realiseringen af regeringens overordnede<br />
målsætninger for udviklingen i beskæftigelsen og samfundsøkonomien frem<br />
mod år 2010. Derfor vil beskæftigelsespolitikkens resultater og ikke mindst mulighederne<br />
for overordnet at omprioritere og styrke indsatsen være af vital interesse for<br />
de politiske beslutningstagere.<br />
Muligheden for at styre henholdsvis kommunernes og AF's beskæftigelsesindsats<br />
er meget forskellig idet der er tale om henholdsvis et statsligt og et kommunalt system.<br />
De to systemer og styringen af dem er over en årrække udviklet relativt uafhængigt<br />
af hinanden. Med arbejdsmarkedsreformen "Flere i arbejde" er imidlertid taget de<br />
første skridt i retning af en harmonisering af forskriftsstyringen via lovgivning og<br />
bekendtgørelser – det gælder kravene <strong>til</strong> visitation, aktivering, redskabsvifte, mv.<br />
I det følgende gennemgås den centrale/statslige styring af henholdsvis kommunernes<br />
og AF’s beskæftigelsesindsats. I gennemgangen deles styringen op i tre typer:<br />
• økonomisk styring<br />
• forskriftsstyring: omfatter styring i form af lovgivning, bekendtgørelser, cirkulærer,<br />
mv.<br />
• anden styring - omfatter blødere styringsformer som kontraktstyring, benchmark,<br />
”best practice”, mv.<br />
På baggrund af gennemgangen af styringsrelationerne i kommuner og AF-regioner<br />
afsluttes kapitlet med en vurdering af de styrker og svagheder, der kendetegner den<br />
nuværende styring, og de krav, der må ops<strong>til</strong>les <strong>til</strong> en fremtidig styringsrelation på<br />
beskæftigelsesområdet.<br />
9.1 Økonomiske rammebetingelser for kommunerne og AF<br />
Den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen i kommunerne og AFregionerne<br />
er forskellig som følge af henholdsvis den kommunale og statslige forankring<br />
og de forskellige økonomiske rammebetingelser, det medfører, jf. tabel 9.1.
Tabel 9.1: Økonomiske rammebetingelser for beskæftigelsesindsatsen<br />
Finansiering<br />
af indsats<br />
Finansiering<br />
af personale<br />
Prioritering<br />
ml. opgaver<br />
Økonomisk<br />
gevinst<br />
Arbejdsformidlingen<br />
- Bevillinger <strong>til</strong> indsatsen og drift<br />
fastlægges på finansloven og fordeles<br />
efter blandt andet ledighed i den<br />
enkelte AF-region<br />
- Bevillingen <strong>til</strong> drift kan kun anvendes<br />
<strong>til</strong> personale, husleje, mv.<br />
- Bevillingen <strong>til</strong> beskæftigelsesindsatsen<br />
kan kun anvendes <strong>til</strong> det formål<br />
- AF har ikke udgifter <strong>til</strong> de ledige i<br />
passive perioder<br />
Kommuner<br />
s. 176/231<br />
- Delt finansiering mellem stat og<br />
kommune af kontanthjælp, aktivering,<br />
mv.<br />
- Fuld kommunal finansiering af personaleressourcer<br />
<strong>til</strong> indsatsen – personaleressourcerne<br />
fastlægges i kommunen<br />
- Beskæftigelsesindsatsen indgår i en<br />
samlet økonomisk prioritering som en<br />
ud af mange kommunale opgaver<br />
- Økonomisk gevinst ved kontanthjælpsmodtageres<br />
afgang <strong>til</strong> beskæftigelse<br />
Den statslige økonomiske styring af AF’s beskæftigelsesindsats er meget direkte i<br />
form af årlige bevillinger, der kun kan anvendes <strong>til</strong> AF’s drift og beskæftigelsesrettede<br />
indsats, og bevillingerne kan ikke overskrides. AF-regionerne har ikke andre<br />
opgaveområder at varetage og står dermed heller ikke med en samlet prioriteringsopgave<br />
mellem beskæftigelsesindsatsen og andre indsatsområder.<br />
Den statslige økonomiske styring af kommunernes beskæftigelsesindsats er mere<br />
overordnet og indirekte i form af delvis statslig refusion af ydelserne og refusion af<br />
driftsudgifter <strong>til</strong> aktivering inden for et rådighedsbeløb. I forhold <strong>til</strong> aktiveringsudgifterne<br />
kan kommunerne selv fastlægge udgiftsniveauet herfor – der sker dog kun<br />
statslig refusion på 50 % op <strong>til</strong> et givent rådighedsbeløb – udgifter herudover<br />
finansieres fuldt ud af kommunerne.<br />
I forhold <strong>til</strong> personaleressourcerne <strong>til</strong> beskæftigelsesindsatsen finansieres disse fuldt<br />
ud af kommunerne, og de afsatte ressourcer her<strong>til</strong> vil indgå i en samlet prioritering i<br />
den enkelte kommune i forbindelse med budgetlægningen.<br />
Den statslige økonomiske styring på beskæftigelsesområdet giver således i vid udstrækning<br />
plads for kommunerne <strong>til</strong> - inden for de rammer, der er fastlagt i lovgivningen<br />
- selv at fastlægge omkostningsniveauet for indsatsen. Det gælder f. eks. i<br />
forhold <strong>til</strong> de afsatte personaleressourcer, omfanget af aktivering, aktiverings<strong>til</strong>buddenes<br />
udgiftsniveau, valg af revalideringstype, mv.<br />
AF har kun udgifter forbundet med de ledige, så længe de er i aktive foranstaltninger.<br />
I passive perioder modtager de ledige dagpenge, der finansieres uafhængigt af<br />
AF. Kommunerne derimod finansierer de lediges ydelser, uanset om de er i aktive
s. 177/231<br />
eller passive foranstaltninger, og må dermed siges at have et økonomisk incitament<br />
<strong>til</strong>, at de ledige bliver selvforsørgende.<br />
Generelt må siges, at kommunerne som følge af de overordnede økonomiske rammebetingelser<br />
har mulighed for at foretage en varierende økonomisk prioritering af<br />
beskæftigelsesindsatsen, hvorimod de økonomiske rammer for AF’s indsats er givet<br />
på forhånd.<br />
9.2 Økonomisk styring af den kommunale beskæftigelsesindsats<br />
Det er kendetegnende for den statslige økonomiske styring af den kommunale beskæftigelsesindsats,<br />
at indsatsen er omfattet af budgetgarantien, og at der er delvis<br />
statslig refusion af udgifterne.<br />
På budgetgaranterede udgiftsområder kompenseres kommunerne over blok<strong>til</strong>skuddet<br />
for ændringer i de konjunkturfølsomme opgaveområder. Idet kompensationen<br />
for udgiftsstigninger sker over blok<strong>til</strong>skuddet, der fordeles efter beskatningsgrundlaget,<br />
er der ikke nødvendigvis tale om en kompensation for de kommuner, der har<br />
haft de faktiske udgiftsstigninger, eller en reduktion for de kommuner, der har haft<br />
de faktiske udgiftsfald. Dermed fastholdes et incitament i den enkelte kommune <strong>til</strong><br />
at begrænse udgifterne på området.<br />
Endvidere er der delvis statslig refusion af de kommunale udgifter på beskæftigelsesområdet.<br />
Hvor man generelt siden 1970’erne har bevæget sig væk fra finansiering<br />
af kommunale opgaver via statslig refusion (jf. kapitel 1) er princippet fastholdt<br />
på det sociale område og beskæftigelsesområdet. Det skyldes kombinationen af, at<br />
der er tale om lovbundne udgifter, som kommunen kun i en vis udstrækning kan<br />
påvirke omfanget af, og at udgiftsområderne er konjunkturfølsomme samt relativt<br />
udgiftstunge.<br />
Af tabel 9.2 fremgår de faktiske refusionsprocenter på udvalgte ordninger.<br />
Tabel 9.2: Statslig refusion af kommunale udgifter på udvalgte områder<br />
Ydelse Refusionsprocent<br />
Kontanthjælp inkl. Særlig støtte 50<br />
Aktivering, forsørgelse inkl. beskæftigelses<strong>til</strong>læg og løn<strong>til</strong>skud 50<br />
Aktivering, driftsudgifter og godtgørelse<br />
Sygedagpenge de første 4 uger 100<br />
Sygedagpenge efter 4. uger og <strong>til</strong> og med 52. uge 50<br />
Sygedagpenge efter 52. uge 0<br />
Revalideringsydelse 50<br />
Revalideringsydelse i forbindelse med virksomhedsrevalidering fra 1.1. 65<br />
2002 vedr. beslutninger om iværksættelse efter 1.7.2001<br />
Kontanthjælp under forrevalidering 50<br />
Løn<strong>til</strong>skud <strong>til</strong> personer i fleksjob, etableret før 1.7.2001 100<br />
Løn<strong>til</strong>skud <strong>til</strong> pers. i fleksjob, etableret efter 1.7.2001, fra 1.1. 2002 65<br />
Løn<strong>til</strong>skud <strong>til</strong> personer i skånejob 50<br />
50 inden for<br />
max. beløb
s. 178/231<br />
Som det ses af tabel 9.2, yder staten typisk 50 % refusion af de kommunale udgifter.<br />
Der er dog undtagelser som f. eks. fleksjob og virksomhedsrevalidering, hvor der er<br />
65 % refusion.<br />
På aktiveringsområdet ydes 50 % statslig refusion af de kommunale udgifter inden<br />
for et rådighedsbeløb pr. kontanthjælpsmodtager - udgifter udover rådighedsbeløbet<br />
finansieres fuldt ud af kommunen.<br />
Baggrund for fastsættelse af refusionsprocenternes størrelse<br />
Refusionsprocentens faktiske størrelse vil naturligvis påvirke de økonomiske incitamenter<br />
forbundet med anvendelsen af en given ordning.<br />
Følgende principper/hensyn vil typisk spille ind i forbindelse med fastlæggelsen:<br />
• Mulighed for at påvirke udgiften: Refusionsprocenten bør være mindre end<br />
100, med mindre der er tale om ordninger, hvor kommunen ikke kan påvirke<br />
omfanget, dvs. at kompetence og økonomisk ansvar skal følges ad<br />
• Neutralitetsprincippet: Ydelser, der i et vist omfang kan erstatte hinanden,<br />
skal refunderes med den samme procentsats.<br />
• Fremme af politiske mål: Den statslige refusionsprocent er på nogle områder<br />
fastsat for at fremme politiske mål. Dette gjorde sig f. eks. gældende for<br />
fleksjob, hvor staten fra 1998-2001 refunderede kommunernes udgifter med<br />
100 % for at fremme anvendelsen.<br />
Kombinationen af blok<strong>til</strong>skud, delvis statslig refusion, delvis kommunal finansiering<br />
og dækning for ændringer i udgiftsniveauet på landsplan, fastholder et incitament<br />
i den enkelte kommune <strong>til</strong> at begrænse udgiftsniveauet på beskæftigelsesområdet.<br />
9.3 Den økonomiske styring af AF’s indsats<br />
Den økonomiske styring af AF’s beskæftigelsesindsats er fra januar 2003 lagt om<br />
som følge af reformen "Flere i arbejde". Udgangspunktet har været at skabe friere<br />
og forenklede økonomiske rammer for AF-regionerne <strong>til</strong> at prioritere indsatsen og<br />
<strong>til</strong> at inddrage andre aktører i indsatsen.<br />
Hvor aktiveringsbevillingen tidligere har været opdelt i en ramme <strong>til</strong> dagpengeperioden<br />
og en ramme <strong>til</strong> aktivperioden, er aktiveringsbevillingen nu fastlagt som en<br />
fast årlig rammebevilling.<br />
Aktiveringsforløb kan igangsættes i hele ledighedsforløbet – dog kan der ikke<br />
igangsættes længerevarende uddannelsesaktivering over 6 uger før efter 12 måneders<br />
ledighed. Dette gælder i øvrigt alle arbejdsmarkedsparate ledige – forsikrede<br />
som ikke forsikrede. Bevillingen kan anvendes frit <strong>til</strong> køb af uddannelse, køb af<br />
kontakt- og vejledningsforløb hos andre aktører, osv. Der styres ikke – som tidligere<br />
– på en gennemsnitspris.
s. 179/231<br />
Forsørgelse under aktivering var frem <strong>til</strong> ultimo 2002 en del af den samlede aktiveringsbevilling.<br />
Udgifter her<strong>til</strong> er nu udskilt på en særskilt bevilling, hvor der er mulighed<br />
for at optage merudgifter i løbet af året, hvis udgifterne overstiger det forudsatte.<br />
Dette svarer i højere grad <strong>til</strong> økonomistyringen på det kommunale område,<br />
hvor kontanthjælp under aktivering er en lovbunden bevilling, der er opført og konteres<br />
særskilt.<br />
• AF's driftsbevilling<br />
Den statslige arbejdsformidling finansieres af en årlig driftsbevilling på ca. 1 mia.<br />
kr., hvoraf godt 700 mill. kr. vedrører lønsum. Der er ansat ca. 2.200 personer (årsværk)<br />
fordelt på de 14 AF-regioner. Hovedopgaverne er formidling og vejledning,<br />
udarbejdelse af individuelle handlingsplaner og virksomhedsbesøg. Driftsbevillingen<br />
fordeles mellem AF-regionerne efter nogle fastlagte fordelingskriterier, der omfatter<br />
bl. a. arbejdsstyrkens og ledighedens størrelse i den enkelte region.<br />
• AF's aktiveringsbevilling (udgifter <strong>til</strong> køb af forløb mv.)<br />
Derudover afsættes der årligt en bevilling <strong>til</strong> AF's aktivering mv. af forsikrede ledige<br />
på i størrelsesordenen 3 mia. kr. Aktiveringsbevillingen fordeles mellem regionerne<br />
på baggrund af ledigheden i den enkelte region.<br />
Der sker en løbende økonomisk opfølgning på AF’s anvendelse af bevillingerne i<br />
løbet af året i form af kvartalsvise rammeredegørelser. Endvidere udarbejdes årligt<br />
regnskabsmæssige forklaringer <strong>til</strong> Rigsrevisionen i <strong>til</strong>fælde, hvor forbrug eller produktion<br />
afviger fra det forudsatte i budgetteringen. Der udarbejdes årligt et virksomhedsregnskab<br />
for AF, hvor der afrapporteres om AF’s samlede virksomhed,<br />
herunder forbrug, produktion og resultater.<br />
9.4 Sammenligning af de økonomiske incitamenter for kommunerne<br />
og AF<br />
Der er den grundlæggende forskel på den økonomiske styring af kommunernes og<br />
AF’s indsats, at kommunerne medfinansierer udgifter <strong>til</strong> de ledige, uanset om de er i<br />
passiv eller aktiv foranstaltning. Dette giver teoretisk set kommunerne et stærkt<br />
økonomisk incitament <strong>til</strong> at få ledige <strong>til</strong>bage i ustøttet arbejde, jf. tabel 9.3.<br />
Tabel 9.3: Økonomiske incitamenter<br />
Arbejdsformidlingen Kommuner<br />
• Fokus på overholdelse af ramme • Incitament <strong>til</strong> at få ledige i selvforsørgelse<br />
• Knappe midler giver prisbevidst- • Fokus på langsigtede omkostninger<br />
hed<br />
/ omkostningseffektivitet<br />
• Fokus på nettoudgifter (udgifter fratrukket<br />
direkte refusion), herunder<br />
på driftsudgifter. som følge af rådighedsbeløb<br />
• Prioritering sfa. hensynet <strong>til</strong> en<br />
samlet kommunal økonomi
s. 180/231<br />
Samtidig har kommunerne et økonomisk hensyn i forhold <strong>til</strong> at få en samlet økonomi<br />
<strong>til</strong> at hænge sammen med deraf følgende prioritering inden for en meget bred<br />
opgaveportefølje, hvilket også må formodes at bidrage <strong>til</strong> omkostningsbevidsthed.<br />
AF modtager derimod en bevilling, der kun kan anvendes <strong>til</strong> aktivering mv. og har<br />
ikke finansieringsansvar i de passive perioder.<br />
Til gengæld fokuseres der i den administrative opfølgning på AF’s aktiveringsindsats<br />
i udstrakt grad på resultatkrav og effektmål, hvor regionernes resultater løbende<br />
benchmarkes, hvilket kan bidrage <strong>til</strong> at kompensere for den manglende økonomiske<br />
sammenhæng mellem finansieringen af passive og aktive foranstaltninger for forsikrede<br />
ledige.<br />
Der er med andre ord teoretisk set nogle fordele i den økonomiske incitamentsstruktur<br />
for kommunerne. I praksis er det sværere at vurdere, hvordan incitamentsstrukturen<br />
fungerer – herunder hvilke incitamenter, der er udslagsgivende for adfærden.<br />
Der er en lang række andre faktorer, der spiller ind på de valg, kommunerne tager i<br />
beskæftigelsesindsatsen. Det gælder den lediges ønsker og behov, sagsbehandlerens<br />
skøn og gældende regelsæt. Og det gælder organiseringen og prioriteringen af indsatsen,<br />
som vil være forskellig fra kommune <strong>til</strong> kommune.<br />
Finansieringens betydning for den kommunale adfærd<br />
Som udgangspunkt er det klart, at finansieringen af indsatsen spiller en rolle. Jo lavere<br />
den direkte statslige refusion er, jo højere den kommunale nettoudgift er og jo<br />
højere effektten af indsatsen forventes at være, desto større økonomisk incitament<br />
har den enkelte kommune <strong>til</strong> at anvende én ordning frem for andre. Det vil således<br />
påvirke omfanget af en given foranstaltning, om der er 0 eller 100 % statslig refusion.<br />
Er der f. eks. tale om mindre reguleringer i de økonomiske vilkår, er det mere<br />
uklart, hvor stor betydning det har.<br />
Som følge af, at der i praksis er en række andre faktorer, der spiller ind på den<br />
kommunale adfærd, og som følge af, at den økonomiske styringsrelation mellem<br />
stat og kommuner er relativ kompleks med blok<strong>til</strong>skud, udligningsordninger, budgetgaranti,<br />
delvis refusion mv., er det svært at afgøre, i hvilken udstrækning finansieringen<br />
på området virker styrende for indsatsen.<br />
Som påvist i kapitel 6, viser opgørelser af den kommunale beskæftigelsesindsats, at<br />
indsatsens omfang, indhold og resultater varierer kraftigt kommunerne imellem.<br />
Denne variation tyder på, at netop en række andre faktorer end de rene økonomiske<br />
incitamenter kan spille ind og virke styrende for den indsats, der vælges i den enkelte<br />
kommune.<br />
9.5 Forskriftsstyring: love, bekendtgørelser, mv.<br />
Overordnet set har AF’s beskæftigelsesindsats været reguleret i lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik,<br />
mens kommunernes beskæftigelses-indsats har været reguleret<br />
i lov om aktiv socialpolitik. Lovgivning og <strong>til</strong>hørende bekendtgørelser mv. på de to<br />
områder har udviklet sig forholdsvist uafhængigt af hinanden. Med den politiske aftale<br />
"Flere i Arbejde", der blev indgået i efteråret 2002, er der fastlagt en række æn-
s. 181/231<br />
dringer, der på en række områder sikrer harmonisering af regelsættene, herunder en<br />
sammenskrivning af de to love <strong>til</strong> en ny lov om aktiv beskæftigelsespolitik.<br />
Der skal ikke her foretages en dækkende gennemgang af indholdet i den statslige<br />
regelstyring af AF’s og kommunernes beskæftigelsesindsats. I stedet skal blot knyttes<br />
nogle generelle bemærkninger <strong>til</strong> regelgrundlaget, herunder de aftalte ændringer<br />
som følge af "Flere i arbejde".<br />
Det er klart, at i det omfang, der er tale om <strong>til</strong>deling af ydelser <strong>til</strong> personer, herunder<br />
hele overførselsindkomstområdet, vil kriterier for <strong>til</strong>deling mv. i vid udstrækning<br />
være fastlagt i lov.<br />
I forhold <strong>til</strong> AF’s/kommunens valg af beskæftigelsespolitisk ordning vil der imidlertid<br />
altid indgå et betydeligt element af skøn i forhold <strong>til</strong> at vurdere, hvorvidt den<br />
enkelte opfylder de målgruppekriterier, der er fastlagt i lovgivningen.<br />
Vedrørende sager om førtidspension, fleksjob og revalidering er der fastlagt et lovkrav<br />
om anvendelse af arbejdsevnemetoden, der er en fælles metode <strong>til</strong> beskrivelse,<br />
udvikling og vurdering af den enkeltes arbejdsevne. Indførelsen af arbejdsevnemetoden<br />
er blevet understøttet af en omfattende uddannelsesindsats af de kommunale<br />
sagsbehandlere.<br />
Tilsvarende er det med "Flere i Arbejde"-aftalen besluttet at indføre en fælles visitationsmetode<br />
for alle forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere med henblik på at<br />
styrke en effektiv og sammenhængende visitation på tværs af kommuner og AF.<br />
På aktiveringsområdet var der frem <strong>til</strong> udgangen af 2002 et krav <strong>til</strong> AF om at sikre,<br />
at alle forsikrede ledige med mere end 1 års ledighed var i aktivering minimum 75<br />
% af tiden. For kommunerne var aktiveringskravet mere overordnet – her skulle<br />
kommunerne sikre, at ledige under 30 år fik et aktiverings<strong>til</strong>bud senest efter 13 uger<br />
på kontanthjælp (med krav om en vis varighed og omfang), mens ledige over 30 år<br />
skulle have et aktiverings<strong>til</strong>bud senest efter 12 måneders sammenhængende ledighed<br />
(ingen krav om varighed og omfang). Kommunerne havde mulighed for selv at<br />
beslutte at iværksætte aktiveringen tidligere, herunder i form af straksaktivering.<br />
Med "Flere i Arbejde" er 75 %-kravet for forsikrede ledige afskaffet, og reglerne for<br />
AF’s og kommunernes indsats er harmoniseret. Herefter skal alle ledige – også kontanthjælpsmodtagere<br />
– have udarbejdet en jobplan senest efter 1 års sammenhængende<br />
ledighed. Efter første ledighedsår skal arbejdsmarkedsparate ledige aktiveres<br />
hver gang, de ikke har haft kontakt <strong>til</strong> arbejdsmarkedet i 6 måneder. Endvidere er<br />
der fastlagt regler for kontaktforløbet mellem AF/kommunen og den ledige, hvor<br />
der skal være personlig kontakt minimum hver 3. måned gennem hele ledighedsforløbet<br />
for alle ledige.<br />
Det er generelt vurderingen, at det hidtidige lovgrundlag har efterladt et lidt mindre<br />
råderum for AF end for kommunerne i beskæftigelsesindsatsen. Det ses særligt på<br />
kravene <strong>til</strong> aktivering og reglerne for indgåelse af handlingsplaner. Med "Flere i<br />
Arbejde"-aftalen er disse og en række andre områder imidlertid harmoniseret. Det<br />
har betydet en opblødning af reglerne for AF’s aktivering kombineret med nye regler<br />
om minimumskrav <strong>til</strong> kontaktforløbet mellem den ledige og AF/kommunerne.
s. 182/231<br />
Tilsvarende er kravet om anvendelse af en fælles standardiseret visitationsmetode<br />
for alle ledige nyt i forhold <strong>til</strong> tidligere.<br />
9.6 Anden styring<br />
Med anden styring tænkes på blødere, administrative styringsformer i form af administrativ<br />
opfølgning på AF’s og kommunernes arbejdsmarkedsrettede indsats,<br />
herunder kontraktstyring, benchmark, løbende rådgivning og vejledning, mv.<br />
Anden statslig (central) styring af AF’s beskæftigelsesindsats<br />
Der har siden 2000 været indført kontraktstyring på AF-området.<br />
Til brug for kontraktarbejdet udmelder Landsarbejdsrådet (der rådgiver beskæftigelsesministeren)<br />
årets mål- og resultatkrav for beskæftigelsesindsatsen <strong>til</strong> de regionale<br />
arbejdsmarkedsråd (RAR). Beskæftigelsesministeren afholder herefter en møderække<br />
med AF-regionerne og RAR’ene, hvor rammerne for årets kontrakt drøftes.<br />
Herefter udarbejder AF-regionerne i samarbejde med de regionale arbejdsmarkedsråd<br />
et kontraktudspil, der forhandles mellem regionerne og Arbejdsmarkedsstyrelsen.<br />
Kontrakten indgås formelt mellem og underskrives af direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen,<br />
AF-regionschefen og formanden for RAR.<br />
Der er forskellige hovedformål med kontraktprocessen. Det er hensigten, at kontrakterne<br />
skal synliggøre og samle de væsentlige styringskrav <strong>til</strong> indsatsen. Ligeledes<br />
skal kontraktprocessen fremme en konstruktiv og forpligtende dialog mellem<br />
det regionale (RAR/AF) og centrale (ministeren/Arbejdsmarkedsstyrelsen og LAR)<br />
niveau, hvor den regionale indflydelse og ansvarlighed for planlægningen af indsatsen<br />
styrkes. Endvidere er fokus i kontrakterne på resultaterne og ikke på arbejdsprocesserne,<br />
hvilket understøttes af at formulere resultatkravene i kontrakterne så<br />
præcist og konkret som muligt.<br />
Landsarbejdsrådet har i de senere år fastlagt 4 centrale resultatkrav, som alle AFregioner<br />
skal opfylde – for nogle af resultatkravene gælder dog, at de konkrete niveauer<br />
fastlægges i de regionale kontrakter. Derudover kan de regionale arbejdsmarkedsråd<br />
vælge at fastlægge supplerende regionale resultatkrav, ligesom der fastlægges<br />
årlige produktivitetsforbedringskrav i alle resultatkontrakter.<br />
Der sker opfølgning på resultatkontrakterne to gange årligt, dels som en halvårsstatus<br />
(der også anvendes i forbindelse med næste års kontraktproces) og dels som en<br />
årsrapportering efter årsafslutningen.<br />
Udover kontraktprocessen har der siden 2000 været indført et centralt målesystem<br />
for AF’s indsats, hvor 21 målinger af AF-regionernes effekter, omkostningseffektivitet,<br />
AF’s produktivitet på diverse driftsområder, mv. indgår. Målingerne offentliggøres<br />
halvårligt.<br />
Målesystemet er opbygget med henblik på at måle resultaterne af indsatsen. Derfor<br />
indgår målinger af de procedurer og redskaber, der er anvendt for at nå resultaterne,<br />
ikke. De 21 målinger har karakter af landsdækkende nøgletal. Nøgletallene er ops<strong>til</strong>let<br />
på en sådan måde, at man kan bruge målingerne <strong>til</strong> sammenligninger på tværs<br />
af regionerne, ligesom den enkelte region kan følge egne resultater over tid. Målin-
s. 183/231<br />
gerne fungerer dermed som benchmark af regionernes resultater og udgør bl.a. en<br />
del af grundlaget for de årlige kontraktforhandlinger.<br />
Derudover følges AF-regionernes aktiviteter i de månedlige statistikker over AF’s<br />
produktion og aktiveringsindsats.<br />
Udover kontraktprocessen og målesystemet foregår der naturligvis en løbende dialog<br />
og kommunikation mellem det centrale niveau (Arbejdsmarkedsstyrelsen) og<br />
AF-regionerne i form af rådgivning og vejledning, herunder udarbejdelse af skriftlige<br />
vejledninger i forbindelse med ny lovgivning, mv.<br />
Anden statslig styring af kommunernes beskæftigelsesindsats<br />
I modsætning <strong>til</strong> AF-systemet, der er kendetegnet ved at være omfattet af en forholdsvis<br />
tæt og systematisk central opfølgning og styring på produktion og resultater,<br />
er den statslige opfølgning på kommunernes beskæftigelsesindsats ikke så tæt<br />
og mere ad hoc-præget.<br />
Regeringen kan gennem de årlige aftaler med kommunerne om den kommunale<br />
økonomi påvirke den kommunale beskæftigelsesindsats gennem aftaler og hens<strong>til</strong>linger<br />
om særlige indsatsområder. Kommuneaftalen fra juni 2000 indeholdt f.eks.<br />
en særlig aftale om det rummelige arbejdsmarked med bl.a. en fælles opfordring <strong>til</strong>,<br />
at hver enkelt kommune udarbejdede og vedtog en lokal politik og handlingsplan<br />
for indsatsen på området.<br />
Den Sociale Ankestyrelse har pligt <strong>til</strong> på landsplan at koordinere, at kommunernes<br />
afgørelser træffes i overensstemmelse med lovgivningen. De sociale nævn har en<br />
<strong>til</strong>svarende forpligtigelse på deres område. Såvel Ankestyrelsen som de sociale<br />
nævn gennemfører i den forbindelse praksisundersøgelser på udvalgte områder.<br />
I praksisundersøgelser gennemgås sager på bestemte områder for såvel den indholdsmæssige<br />
legalitet som de mange formalitetskrav, der s<strong>til</strong>les <strong>til</strong> sagsbehandlingen.<br />
Sigtet er ikke at korrigere tidligere trufne afgørelser, men at evaluere disse med<br />
henblik på at kvalitetssikre fremtidige afgørelser. Udover kvalitetssikring og ligebehandling<br />
er formålet med praksisundersøgelserne, at Ankestyrelsen får en dialog<br />
med kommunerne om, hvordan sagsbehandlingen <strong>til</strong>rettelægges. Det vurderes om<br />
kommunernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens<br />
praksis samt om de forvaltningsmæssige og retssikkerhedsmæssige krav <strong>til</strong><br />
sagsbehandlingen er overholdt. 47<br />
Resultaterne af praksisundersøgelserne bliver på forskellige måder formidlet videre<br />
<strong>til</strong> de kommunale myndigheder, der træffer afgørelserne. Som led i praksiskoordineringen<br />
udsender Ankestyrelsen endvidere Sociale Meddelelser om principielle<br />
afgørelser i ankesager med henblik på at sikre en ensartet praksis i kommunerne på<br />
de forskellige lovområder. For de enkelte lovområder samles disse meddelelser i<br />
praksisoversigter, som er vigtige redskaber for sagsbehandlerne i kommunerne og<br />
de sociale nævn og et væsentligt ajourført supplement <strong>til</strong> de generelle vejledninger.<br />
47 Resultaterne af nogle af Ankestyrelsens praksisundersøgelser er vist i bilag 5.1.
s. 184/231<br />
De centrale myndigheder kan endvidere påvirke og målrette den kommunale beskæftigelsesindsats<br />
gennem iværksættelse af forsøg og udviklingsprojekter, som<br />
kan understøttes af centrale puljemidler. Projekterne kan sætte fokus på bestemte<br />
indsatsområder og udvikle nye metoder f.eks. i forhold <strong>til</strong> arbejdsfastholdelse og<br />
opfølgning på sygedagpengeområdet (34 K projektet) og understøtte implementeringen<br />
af nye lovgivningsmæssige <strong>til</strong>tag som f.eks. virksomhedsrevalidering. Formidlingscentret<br />
spiller en vigtig rolle i forhold <strong>til</strong> at iværksætte udviklingsprojekter i<br />
kommunerne og formidle erfaringerne. I forlængelse af nogle projekter er der desuden<br />
iværksat efteruddannelseskurser for de kommunale medarbejdere på de sociale<br />
højskoler, som også har påvirket indholdet i grunduddannelsen.<br />
Gennem oprettelsen af koordinationsudvalgene og de årlige statslige midler <strong>til</strong> udvalgene<br />
har staten medvirket <strong>til</strong> en styrkelse af det lokale samarbejdet om og indsatsen<br />
for det rummelige arbejdsmarked. Denne indsats understøttes desuden af Det<br />
Sociale Råd gennem kampagner som "Giv plads på din arbejdsplads", årsrapporter<br />
om udvalgenes aktiviteter, udarbejdelse af centrale kommunefordelte nøgletal om<br />
det rummelige arbejdsmarked m.v.<br />
Der sker via Danmarks Statistik en indsamling af statistiske data for, hvor mange<br />
personer, der er omfattet af hvilke ordninger samt udgifterne her<strong>til</strong>, herunder statistik<br />
for kontanthjælp, aktivering, revalidering, sygedagpenge, fleks- og skånejob,<br />
således at det kommunale aktivitetsomfang følges statistisk.<br />
Den sociale Ankestyrelse gennemfører ad hoc-baserede spørgeskemaundersøgelser<br />
mv., der kan omfatte alle dele af kommunernes sociale og beskæftigelsesrettede<br />
indsats. Undersøgelserne gennemføres typisk for at evaluere lovændringer m.v. eller<br />
for gennem belysning af den kommunale praksis at få et bedre grundlag for nye<br />
initiativer og ændringer<br />
Derudover gennemføres jævnligt – f. eks. i forbindelse med reform<strong>til</strong>tag eller finanslovsarbejde<br />
- undersøgelser og evalueringer af kommunernes beskæftigelsesindsats<br />
- f. eks. i regi af Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, SFI og AKF -<br />
men der er ikke tale om systematiserede og fast <strong>til</strong>bagevendende opfølgninger. SFI<br />
har dog som led i Socialministeriets evalueringsprogram gennemført en større evaluering<br />
af den aktive socialpolitik og udgiver årligt en rapport om virksomhedernes<br />
sociale engagement og det rummelige arbejdsmarked.<br />
Afrunding<br />
Muligheden for at styre henholdsvis kommunernes og AF's beskæftigelsesindsats<br />
er meget forskellig blandt andet på grund af forskellige økonomiske ramme betingelser.<br />
Den økonomiske styring af AF’s beskæftigelsesindsats er meget direkte i<br />
form af årlige bevillinger, der kun kan anvendes <strong>til</strong> AF’s drift og beskæftigelsesrettede<br />
indsats.<br />
Den økonomiske styring af kommunernes beskæftigelsesindsats er mere overordnet<br />
og indirekte i form af delvis statslig refusion af ydelserne og refusion af driftsudgifter<br />
<strong>til</strong> aktivering inden for et rådighedsbeløb. Styringsrelationen er relativ kompleks<br />
med blok<strong>til</strong>skud, udligningsordninger, budgetgaranti, delvis refusion mv.
s. 185/231<br />
Kommunerne har som følge af de overordnede økonomiske rammebetingelser mulighed<br />
for at foretage en varierende økonomisk prioritering af beskæftigelsesindsatsen,<br />
hvorimod de økonomiske rammer for AF’s indsats er givet på forhånd.<br />
Kombinationen af blok<strong>til</strong>skud, delvis statslig refusion, delvis kommunal finansiering<br />
og dækning for ændringer i udgiftsniveauet på landsplan, fastholder et incitament<br />
i den enkelte kommune <strong>til</strong> at begrænse udgiftsniveauet på overførselsområdet.<br />
Der er den grundlæggende forskel på den økonomiske styring af kommunernes og<br />
AF’s indsats, at kommunerne medfinansierer udgifter <strong>til</strong> de ledige, uanset om de er i<br />
passiv eller aktiv foranstaltning. Dette giver teoretisk set kommunerne et stærkt<br />
økonomisk incitament <strong>til</strong> at få ledige <strong>til</strong>bage i ustøttet arbejde. Samtidig har kommunerne<br />
et økonomisk hensyn i forhold <strong>til</strong> at få en samlet økonomi <strong>til</strong> at hænge<br />
sammen med deraf følgende prioritering inden for en meget bred opgaveportefølje,<br />
hvilket også må formodes at bidrage <strong>til</strong> omkostningsbevidsthed.<br />
AF modtager derimod en bevilling, der kun kan anvendes <strong>til</strong> aktivering mv. og har<br />
ikke finansieringsansvar i de passive perioder. Til gengæld fokuseres der i den administrative<br />
opfølgning på AF’s aktiveringsindsats i udstrakt grad på resultatkrav og<br />
effektmål, hvor regionernes resultater løbende benchmarkes, hvilket kan bidrage <strong>til</strong><br />
at kompensere for den manglende økonomiske sammenhæng mellem finansieringen<br />
af passive og aktive foranstaltninger for forsikrede ledige.<br />
Analyserne peger på, at der er behov for at styrke fokus på effekter og resultater af<br />
indsatsen. Incitamenterne skal vende rigtigt så alle aktører har størst mulig interesse<br />
i at få folk i arbejde/øge arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytningen fx gennem sammenfald mellem<br />
finansieringsansvar og ansvar for opgaveløsning.<br />
Samtidig peger analyserne i kapitel 6 på, at stærke økonomiske incitamenter ikke er<br />
nok <strong>til</strong> at sikre effektivitet i indsatsen. På trods af kommunernes store økonomiske<br />
incitamenter <strong>til</strong> at gøre en indsats i dag, er der betydelig variation både med hensyn<br />
<strong>til</strong> volumen og effekter af indsatsen. Omvendt leverer AF som system både volumen-<br />
og effektmæssigt en mere homogen indsats.<br />
For at sikre en <strong>til</strong>strækkelig lighed i borgernes muligheder for arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytning<br />
og dermed medvirke <strong>til</strong> realiseringen af de centrale beskæftigelsespolitiske<br />
målsætninger er det derfor afgørende med en mere tæt resultatmæssig opfølgning på<br />
beskæftigelsesindsatsen, uanset hvilket system, der gennemfører indsatsen.<br />
Tilsvarende er det vigtigt, at der sikres <strong>til</strong>strækkelig med midler i hele landet <strong>til</strong> såvel<br />
drift (visitation m.v.) som øvrig indsats – uanset hvilket system eller aktører, der<br />
gennemfører indsatsen.<br />
Ressourcerne skal følge aktiviteten, og markedsorienteringen – både i form af inddragelse<br />
af andre aktører og i form af kravet om en mere grundig dokumentation af<br />
udgifter <strong>til</strong> og effekter af indsatsen i AF og kommunerne med henblik på at sikre en<br />
indsats med størst mulig effekt <strong>til</strong> lavest mulig pris.
s. 186/231<br />
Succeskriterierne for en effektiv fremtidig beskæftigelsesindsats fremgår af kapitel<br />
10.
s. 187/231<br />
10. Konsekvenser af ændringer i kommunestørrelse og<br />
forvaltningsniveauer<br />
I det følgende præsenteres 10 succeskriterier for en fremtidig beskæftigelsespolitik.<br />
De 10 succeskriterier er alle afledt af <strong>Strukturkommissionen</strong>s vurderingskriterier og<br />
er endvidere et resultat af analysen i de forrige kapitler af styrker og svagheder i det<br />
eksisterende system (afsnit 10.1). Dernæst fremhæves, med udgangspunkt i succeskriterierne,<br />
3 organisatoriske grundpræmisser, der bør være udgangspunkt for ops<strong>til</strong>ling<br />
af alternative organisatoriske modeller (afsnit 10.2). Endelig skitseres forskellige<br />
overordnede modeltyper for en fremtidig organisering af beskæftigelsesindsatsen<br />
(afsnit 10.3).<br />
10.1 Succeskriterier for en effektiv beskæftigelsespolitik<br />
Regeringens mål for den samfundsøkonomiske udvikling frem <strong>til</strong> 2010 om vedvarende<br />
vækst, afvikling af offentlig gæld, velfærdsforbedringer, skattestop og skattelettelser<br />
s<strong>til</strong>ler store krav <strong>til</strong> beskæftigelsesindsatsens succes med hensyn <strong>til</strong> at få<br />
flere i arbejde.<br />
For at sikre fremtidens velfærd kræves både stigende beskæftigelse og et øget effektivt<br />
arbejdsudbud, så virksomhederne kan få dækket behovet for kvalificeret arbejdskraft.<br />
Der er tale om en stor udfordring, fordi der samtidig i de kommende år<br />
bliver flere som forlader arbejdsmarkedet på grund af alder, og dermed bliver færre<br />
i den erhvervsaktive alder <strong>til</strong> at sikre samfundsproduktionen.<br />
En effektiv beskæftigelsesindsats er derfor helt afgørende for realiseringen af regeringens<br />
overordnede samfundsøkonomiske målsætninger. Det s<strong>til</strong>ler store krav <strong>til</strong><br />
den indsats, som i dag varetages af Arbejdsformidlingen og kommunerne.<br />
For at kunne imødegå udfordringerne og levere effektive resultater er det afgørende,<br />
at det beskæftigelsespolitiske system er organiseret hensigtsmæssigt. Gennemgangen<br />
i de foregående kapitler har peget på en række problemer og udfordringer ved<br />
den nuværende organisering.<br />
På den baggrund kan der ops<strong>til</strong>les følgende centrale succeskriterier, som det fremtidige<br />
beskæftigelsespolitiske system, herunder den fremtidige organisatoriske model,<br />
bør vurderes ud fra:<br />
• Samme muligheder og serviceniveau for borgerne: Risiko og muligheder må ikke<br />
variere alene på grund af bopæl<br />
Muligheder for <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> arbejdsmarkedet og risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet<br />
skal ikke være bestemt af borgernes bopæl. I dag kan sandsynligheden<br />
for at få et <strong>til</strong>bud og komme i arbejde variere kraftigt mellem nabokommuner<br />
med samme rammebetingelser.<br />
• Énstrenget målgruppe<strong>til</strong>gang: Samme mulighed for borgerne uanset ydelses- og<br />
forsikringskategori<br />
Det er afgørende, at der fremover sættes fokus på menneskers ressourcer i forhold<br />
<strong>til</strong> arbejdmarkedet, uanset den enkeltes ydelses- eller forsikringsstatus. I dag varie-
s. 188/231<br />
rer service og <strong>til</strong>bud <strong>til</strong> borgerne ikke som følge af forskelle i behov for støtte <strong>til</strong> at<br />
genfinde fodfæste på arbejdsmarkedet, men alene som følge af ydelse eller forsikringsforhold.<br />
Det vil sige, at mennesker behandles forskelligt og har forskellige muligheder<br />
og rettigheder alene afhængigt af, om de er forsikrede/ikke-forsikrede, får<br />
kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering m.v.<br />
• Arbejdsmarkedskendskab og fokus på strukturproblemer<br />
Beskæftigelsesindsatsen skal basere sig på systematisk analyse og vurdering af den<br />
regionale arbejdsmarkedssituation, så den samlede indsats kan rettes mod løsningen<br />
af aktuelle og potentielle struktur- og flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesindsatsen<br />
skal fremover overalt i landet kunne honorere 2 grundlæggende<br />
hensyn:<br />
- det individuelle hensyn i forhold <strong>til</strong> at sikre den enkelte ledige fodfæste på arbejdsmarkedet<br />
og<br />
- det strukturpolitiske hensyn, der skal sikre at arbejdskraften samlet set orienteres<br />
mod områder med mangel på arbejdskraft.<br />
• Lokalkendskab <strong>til</strong> borgere og virksomheder<br />
Indsatsen skal baseres på størst muligt lokalkendskab <strong>til</strong> borgere og virksomheder.<br />
Succes og resultater i beskæftigelsesindsatsen er i vid udstrækning baseret på, at aktører<br />
i lokalsamfundet forpligter sig i opgaveløsningen. Uden partnerskaber mellem<br />
myndigheder og virksomheder og gode samarbejdsrelationer i lokalsamfundene, er<br />
beskæftigelsesindsatsen svær at løfte.<br />
• Professionelt og koordineret samspil med virksomhederne<br />
Beskæftigelsesindsatsen skal baseres på et koordineret og professionelt samspil med<br />
virksomhederne. Det eksisterende system med en to-delt beskæftigelsesforvaltning<br />
og et meget stort antal lokale overlappende enheder, er en barriere for et professionelt<br />
samspil med virksomhederne.<br />
• Massivt fokus på resultater og effekter<br />
I dag er der store forskelle på effekter og resultater kommunerne imellem, der ikke<br />
kan forklares med variation i rammebetingelser på arbejdsmarkedet. Styringen af<br />
den fremtidige beskæftigelsesforvaltning skal sikre massiv fokus på resultater og effekter.<br />
Det bør ikke fremover være muligt lokalt at nedprioritere beskæftigelsesindsatsen<br />
og helt tabe resultater af syne.<br />
• Faglig bæredygtighed og effektivitet i indsatsen<br />
En effektiv og faglig bæredygtig indsats fodrer større enheder. Analyserne indikerer,<br />
at faglig bæredygtighed er mest stabil i større kommuner, der typisk har et større<br />
virksomhedsopland, bredere <strong>til</strong>budsvifte, mere avancerede metoder, større driftssikkerhed<br />
og mere kvalitet i sagsbehandlingen i form af færre anke- og omgørelsessager<br />
end de mindre kommuner. Kvalitetsniveauet skal sikres, samtidig med, at de<br />
opgaver, der skal løses bliver mere komplekse, og ressourcerne i beskæftigelsesforvaltningen<br />
ikke kan forventes at stige.<br />
• Klare økonomiske incitamenter <strong>til</strong> at få flere i arbejde for alle målgrupper<br />
Det skal sikres, at der for samtlige målgrupper er klare og entydige økonomiske incitamenter<br />
for at øge den enkeltes arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytning og sikre den hurtigst
s. 189/231<br />
mulige vej direkte i job. Politisk ansvar, udbyderansvar og finansieringsansvar skal<br />
følges ad.<br />
• Mulighed for specialisering<br />
Det er afgørende, at der på udvalgte områder fremover kan ske en nødvendig specialisering<br />
af beskæftigelsesindsatsen. En række opgaver fordrer et landsdækkende<br />
eller tværregionalt perspektiv i indsatsen, hvis resultaterne skal sikres. Dette gælder<br />
eksempelvis små spredte målgrupper og målgrupper med specielle karakteristika og<br />
problemer.<br />
• Demokratisk kontrol og politisk forpligtelse<br />
Beskæftigelsesindsatsen berører en meget stor del af danskerne. Demokratisk kontrol<br />
og politisk forpligtigelse skal sikres i den fremtidige beskæftigelsesindsats.<br />
10.2 Tre grundpræmisser for en fremtidig organisering<br />
Med afsæt i de 10 succeskriterier for den fremtidige beskæftigelsespolitik kan der<br />
fremdrages 3 grundpræmisser, som har særlig relevans i forbindelse med drøftelsen<br />
af organisatoriske modeller for den fremtidige indsats:<br />
Den énstrengede indsats<br />
For at øge det effektive arbejdsudbud og få flere i arbejde er det helt afgørende, at<br />
der fremover anvendes en helhedsorienteret <strong>til</strong>gang over for alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen.<br />
I dag afhænger indsatsen i betydeligt omfang af, hvilken ydelse den enkelte modtager<br />
eller om den ledige er forsikret eller ikke-forsikret. I fremtiden skal indsatsen<br />
styres af, hvilke behov for hjælp den enkelte har i forhold <strong>til</strong> at genfinde fodfæste på<br />
arbejdsmarkedet.<br />
Mulighederne for indsats og <strong>til</strong>bud i beskæftigelsesindsatsen er således i dag afhængig<br />
af om den enkelte borger modtager sygedagpenge, revalidering, starthjælp,<br />
introduktionsydelse, kontanthjælp eller dagpenge m.v. Men en effektiv beskæftigelsespolitik<br />
kræver, at man <strong>til</strong>rettelægger indsatsen på tværs af alle disse ydelsesopdelinger<br />
og f.eks. identificerer:<br />
1. personer der vurderes enten selv eller med en meget begrænset indsats at kunne<br />
opnå en fast <strong>til</strong>knytning arbejdsmarkedet.<br />
2. personer der forventes i arbejde efter en kortere vejlednings-, jobsøgnings- og<br />
opkvalificeringsindsats.<br />
3. personer hvor der kræves en mere intensiv og længerevarende opkvalificerende<br />
indsats for at sikre <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> arbejdsmarkedet.<br />
4. personer der har mere betydelige problemer udover ledighed og hvor indsatsen<br />
skal tage højde for problems<strong>til</strong>linger omkring helbred, misbrug, psykiske problemer<br />
m.v. eller<br />
5. personer med fælles barrierer og problemer i forhold <strong>til</strong> arbejdsmarkedet såsom<br />
etniske minoriteter, seniorer, akademikere, handicappede m.v.
s. 190/231<br />
Det er således nødvendigt at <strong>til</strong>rettelægge indsatsen på tværs af ydelses- og forsikringsgrupper<br />
og identificere fælles barrierer i forhold <strong>til</strong> arbejdsmarkedet, hvis man<br />
effektivt vil øge arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytningen og få flere i arbejde.<br />
Massivt fokus på resultater og effekter<br />
For at realisere regeringens samfundsøkonomiske målsætninger er det afgørende, at<br />
der skabes resultater i beskæftigelsesindsatsen over hele landet.<br />
I dag kan der konstateres et tydeligt element af vilkårlighed og stor variation i indsats<br />
og effekter på tværs af landets kommuner. Det skal sikres, at den enkeltes muligheder<br />
for arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytning og udstødningsrisiko ikke er afhængig af<br />
bopælskommunen.<br />
Uanset hvordan beskæftigelsesindsatsen organiseres er det helt afgørende, at der er<br />
et massivt fokus på resultater og effekter alle de steder, hvor indsatsen gennemføres.<br />
Det må ikke være muligt lokalt at nedprioritere beskæftigelsesindsatsen og dermed<br />
tabe resultaterne af syne. Der<strong>til</strong> er nødvendigheden af at sikre beskæftigelse og arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytning<br />
alt for vigtig - både for den enkelte borger, virksomhed og<br />
for samfundsøkonomien.<br />
Mulighed for specialisering på tværs af landet<br />
Uanset valg af organisatoriske modeller for beskæftigelsesindsatsen fremover vil<br />
det være nødvendigt at anlægge et landsdækkende eller tværregionalt perspektiv og<br />
gennemføre en specialisering på afgrænsede områder af indsatsen.<br />
Specialisering kan være nødvendig, når der er tale om små grupper af ledige med<br />
særlige problemer i forhold <strong>til</strong> arbejdmarkedet. Eksempelvis vil der være brug for et<br />
tværregionalt perspektiv i løsningen af de typer af flaskehalsproblemer, hvor arbejdsudbud<br />
og -efterspørgsel er meget skævt fordelt på tværs af landet.<br />
Der kan endvidere være brug for landsdækkende/tværregional specialisering i indsatsen<br />
for afgrænsede grupper med særlige problemer i forhold <strong>til</strong> arbejdsmarkedet<br />
(indvandrere/flygtninge, handicappede m.v.).<br />
Landsdækkende eller regional specialisering af afgrænsede områder skal sikre resultater<br />
på områder, hvor der ellers vil være risiko for at særlige grupper tabes i den<br />
samlede indsats. Specialisering skal endvidere bidrage <strong>til</strong> at modvirke risiko for<br />
kompetencetab i indsatsen.
s. 191/231<br />
10.3 Overvejelser om organisering af beskæftigelsesindsatsen<br />
De 10 succeskritierier for beskæftigelsespolitikken og de 3 grundpræmisser for en<br />
fremtidig organisering kan benyttes som vurderingsgrundlag for alternative organisatoriske<br />
modeller, herunder <strong>til</strong> at ops<strong>til</strong>le fordele og ulemper ved modellen. I det<br />
følgende skitseres en række modeltyper:<br />
To frem for tre forvaltningsled<br />
a) To forvaltningsled uden amtskommuner<br />
På beskæftigelsesområdet er relativt få opgaver forankret i amtskommunerne. Det<br />
drejer sig om den specialiserede revalideringsindsats, hvor amtskommunerne skal<br />
bistå kommunerne i deres revalideringsindsats med <strong>til</strong>bud <strong>til</strong> personer med begrænsninger<br />
i arbejdsevne og med særlige behov, som ikke kan revalideres ved<br />
hjælp af de kommunale <strong>til</strong>bud. Amtskommunernes indsats koncentreres om <strong>til</strong>bud<br />
og rådgivning, der kræver en mere specialiseret viden og bistand end de enkelte<br />
kommuner råder over, og som kræver et større befolkningsunderlag og økonomi<br />
end der typisk er i kommunerne.<br />
Endvidere varetager amterne en del af administrationen i forbindelse med udmøntningen<br />
af EU's socialfondsmidler.<br />
En ændret struktur uden amter vil have begrænset betydning for organiseringen af<br />
beskæftigelsesindsatsen. Selvom hovedparten af kommunerne benytter de amtskommunale<br />
specialiserede revaliderings<strong>til</strong>bud, sker det generelt i relativt begrænset<br />
omfang. Der<strong>til</strong> kommer, at hovedparten af kommunerne selv har en række forskellige<br />
revaliderings<strong>til</strong>bud, og at en stor andel af især de lidt større kommuner benytter<br />
revaliderings<strong>til</strong>bud fra private udbydere.<br />
Behovet for løsning af de mere specialiserede opgaver på revalideringsområdet på<br />
regionalt niveau vil afhænge af ændringerne i størrelsen af kommunerne. De små<br />
kommuner vil i højere grad have behov for at kunne få specialiseret rådgivning og<br />
bistand fra regionale eller landsdækkende videnscentre og for at kunne benytte specialiserede<br />
<strong>til</strong>bud <strong>til</strong> personer med særlige behov, som kræver et vist befolkningsunderlag<br />
og økonomi. De nuværende amtskommunale opgaver i form af specialiserede<br />
revaliderings<strong>til</strong>bud vil kunne <strong>til</strong>vejebringes ved at benytte andre aktører, gennem<br />
kommunale samarbejder eller ved at især de små kommuner køber pladser hos større<br />
kommuner, som har et bedre grundlag for at etablere denne type <strong>til</strong>bud.<br />
Administrationen af socialfondsmidlerne vil desuden kunne overtages af alternative<br />
regionale eller centrale offentlige myndigheder.<br />
Heller ikke ændrede amtsstørrelser vurderes at have væsentlig indflydelse på revalideringsindsatsen<br />
og administrationen af socialfondsmidlerne.
s. 192/231<br />
b) To forvaltningsled med amtskommuner som borger- og virksomhedsvendt<br />
forvaltningsenhed<br />
En model med 2 forvaltningsled, hvor amterne varetager opgaver vendt mod borgere<br />
og virksomheder vil forudsætte en grundlæggende omlægning af hele beskæftigelsesforvaltningen.<br />
For at sikre nærhed <strong>til</strong> lokalsamfund og lokalkendskab <strong>til</strong> borgere og virksomheder<br />
vil det formentlig være nødvendigt at etablere decentrale amtskommunale enheder<br />
parallelt <strong>til</strong> det kommunale forvaltningssystem.<br />
Opbygningen af parallelle amtskommunale forvaltningsenheder tæt på borgere og<br />
virksomheder ved siden af de kommunale forvaltningsenheder vil indebære betydelig<br />
omkostninger og vil i ringe omfang bidrage <strong>til</strong> en klar og gennemskuelig opgavefordeling<br />
og forvaltningsstruktur.<br />
En ren statslig forankring af beskæftigelsesindsatsen<br />
En ren statslig forankring af beskæftigelsesindsatsen indebærer, at det nuværende<br />
AF-system udbygges, således at den kommunale opgaveportefølje kan løses i regionalt<br />
statsligt regi. Det betyder, at beskæftigelsesindsatsen for borgere og virksomheder<br />
hermed kan prioriteres og dimensioneres centralt. Staten overtager herved det<br />
samlede finansieringsansvar for beskæftigelsespolitikken.<br />
For at sikre nærhed <strong>til</strong> borgerne vil en ren statslig forankring indebære, at der parallelt<br />
med det eksisterende kommunale forvaltningssystem etableres et omfattende<br />
decentralt statsligt forvaltningssystem.<br />
Opbygningen af et parallelt decentralt statsligt forvaltningssystem ved siden af de<br />
kommunale forvaltningsenheder vil indebære betydelige omkostninger, jf. bemærkninger<br />
ovenfor om amtskommunerne som borger- og virksomhedsvendt forvaltningsenhed.<br />
En kommunalt styret beskæftigelsesindsats<br />
a) En kommunalt styret indsats med nuværende antal kommuner<br />
En model med en kommunalt styret beskæftigelsesindsats indebærer, at kommunerne<br />
overtager ansvaret for den fulde opgaveportefølje og finansieringen heraf.<br />
Det betyder, at beskæftigelsesindsatsen for borgere og virksomheder hermed prioriteres<br />
og dimensioneres lokalt i den enkelte kommune. AF's nuværende opgaver vil<br />
overgå <strong>til</strong> kommunerne, herunder finansieringsansvaret for de forsikrede ledige. På<br />
landsplan vil det indebære en betydelig udvidelse af opgavemængden.<br />
En mulig fordel ved en kommunal styring af indsatsen er, at der kan anvendes en<br />
helhedsorienteret <strong>til</strong>gang for alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen. Endvidere<br />
vil lokalkendskab <strong>til</strong> borgere og virksomheder kunne styrke beskæftigelsesindsatsen.
s. 193/231<br />
Den betydelige udvidelse af opgavemængden i et enstrenget system indebærer, at<br />
hensyn <strong>til</strong> effektivitet og faglig bæredygtighed næppe vil kunne <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>les med<br />
det nuværende antal kommuner.<br />
Der vil skulle tages s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, hvordan den fornødne prioritering af indsatsen sikres,<br />
og hvordan der kan opretholdes et massivt fokus på indsatsens resultater og effekter.<br />
En forankring af opgaverne i det nuværende antal kommuner vil vanskeliggøre den<br />
nødvendige regionale og landsdækkende specialisering af indsatsen for afgrænsede<br />
grupper med særlige problemer i forhold <strong>til</strong> arbejdsmarkedet.<br />
b) En kommunalt styret indsats med færre kommuner<br />
En model med en kommunal styring af indsatsen og med færre kommuner vil i højere<br />
grad kunne sikre en faglig bæredygtig beskæftigelsesindsats.<br />
Kommunerne vil operere i et opland med et større virksomheds- og brancheunderlag.<br />
Der vil kunne anvendes mere avancerede metoder og være mulighed for større<br />
driftssikkerhed og mere kvalitet i sagsbehandlingen. Samtidig vil den helhedsorienterede<br />
<strong>til</strong>gang for alle målgrupper kunne praktiseres.<br />
Der vil skulle tages s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, hvordan den fornødne prioritering af indsatsen sikres<br />
og hvordan der kan opretholdes et massivt fokus på indsatsens resultater og effekter.<br />
Kommunestørrelse er ikke i sig selv garanti for at indsatsen prioriteres, og at der<br />
opnås gode resultater.<br />
Endvidere vil der skulle tages s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, hvordan det kan sikres, at der sker den<br />
nødvendige regionale og landsdækkende specialisering af indsatsen for afgrænsede<br />
grupper med særlige problemer i forhold <strong>til</strong> arbejdsmarkedet.
s. 194/231
s. 195/231<br />
11. Organisering af beskæftigelsespolitikken i Holland og<br />
England<br />
Indledning og sammenfatning<br />
Den offentlige organisering af de respektive arbejdsformidlinger i Europa har de<br />
seneste 10-15 år været præget af en decentralisering af arbejdsformidlingssystemet.<br />
Dette er de seneste år fulgt op en "trend", hvor flere lande ønsker at privatisere/udlicitere<br />
dele af de opgaver, som traditionelt har ligget i offentligt regi.<br />
Senest har både Holland og England reorganiseret indsatsen og begge lande er endvidere<br />
karakteriseret ved - ligesom i Danmark - før reorganiseringen at have et tostrenget<br />
system, hvor både kommuner og den statslige arbejdsformidling har været<br />
tovholdere på indsatsen.<br />
Den offentlige arbejdsformidling i Holland har gennemgået forskellige udviklingsfaser<br />
op gennem 90'erne og er nu blevet reformeret hen mod en forenkling af arbejdsformidlingssystemet.<br />
Fra 1. januar 2002 har Holland oprettet en sammentænkt arbejdsmarkedsservice,<br />
hvor borgeren ved ledighed skal henvende sig <strong>til</strong> det CWI (Centrum for Werk en<br />
Inkomen), som den pågældende er <strong>til</strong>knyttet. CWI´s primære opgaver i forhold <strong>til</strong><br />
den ledige er at holde en første samtale med den pågældende, visitere/klassificere<br />
efter et chance-meter systemet (som er en kombination af en individuel vurdering<br />
og en økonometrisk model), foretage en rådighedsvurdering, udarbejde en overordnet<br />
handlingsplan og foretage den første vurdering af, hvorvidt den ledige er berettiget<br />
<strong>til</strong> understøttelse.<br />
I forhold <strong>til</strong> aktiveringsindsatsen fungerer CWI som gate-keeper i forhold <strong>til</strong> de øvrige<br />
aktører, hvoraf de vigtigste fysisk på sigt skal placeres i samme bygning som<br />
CWI. Dette gælder for det første UVW (Institut for arbejdsløshedsforsikring) og<br />
kommunerne. Hvis det vurderes, at den ledige ikke kan komme i arbejde indenfor<br />
de første 6 måneder, overgår den ledige <strong>til</strong> UWV(Institut for arbejdsløshedsforsikring)<br />
eller kommunen, afhængig af om de pågældende er berettiget <strong>til</strong> arbejdsløshedsforsikring<br />
eller kommunal ydelse.<br />
For de personer, som er arbejdsmarkedsparate (arbejde inden 6 måneder) s<strong>til</strong>les der<br />
en lang række hjælpemidler <strong>til</strong> rådighed. Den vigtigste er et digitaliseringssystem,<br />
som foruden et udbygget "matchningssystem" <strong>til</strong>byder en lang række faciliteter, informationer<br />
og nyheder.<br />
Ansvaret for de personer, som ikke vurderes arbejdsmarkedsparate, overgår herefter<br />
<strong>til</strong> henholdsvis UVW eller kommunerne.<br />
De to aktører forestår ikke selv aktiveringsindsatsen, som udbydes <strong>til</strong> de ca. 800 private<br />
aktører, som har etableret sig på det private marked. NV KLIQ, som tidligere<br />
var en del af den offentlige arbejdsformidling, som forestod aktiveringsindsatsen,<br />
men som i dag er udskilt <strong>til</strong> et aktieselskab er en vigtig aktør på dette område - og<br />
vurderes at dække ca. 35 % af markedet.
s. 196/231<br />
Opgaverne med at reintegrere ledige på markedet sættes i offentlig udbud (EUregler).<br />
Filosofien bag liberaliseringen af ordningen er, at markedet selv fastsætter<br />
prisen. For at fremme et stort konkurrencedygtigt privat marked vil der blive vedtaget<br />
en række regler, som letter adgangen <strong>til</strong> certificering, garanterer fair konkurrence,<br />
men som samtidig vil fastsætte rammerne for at føre <strong>til</strong>syn med markedet.<br />
England er karakteriseret ved, at der fra midt 80’erne har været en drejning i den<br />
engelske arbejdsmarkedspolitik fra en passiv <strong>til</strong> en aktiv indsats med det formål at<br />
sikre en aktiv beskæftigelsesrettet arbejdsmarkedspolitiske indsats.<br />
Den aktive beskæftigelsesrettede indsats har givet genklang i ydelsessiden, hvor der<br />
med Job Seeker Allowance er etableret en fuld enstrenget arbejdsløshedsforsørgelse.<br />
I <strong>til</strong>knytning her<strong>til</strong> er der med indførsel af New Deal yderligere lagt vægt på at<br />
understøtte den beskæftigelsesrettede indsats. New Deal indebærer, at det offentlige<br />
arbejdsmarkedssystem og de ledige indgår en gensidig aftale om, at begge parter<br />
udøver en aktiv beskæftigelsesrettet indsats.<br />
I sommeren 2001 blev Department of Education and Employment og Department<br />
of Social Security lagt sammen i Department of Work & Pension.<br />
Department of Work & Pension administrerer dels "Employment Service" (ES) -<br />
den offentlige arbejdsformidling - og de dele af ”Benefit Agency” (BA), der retter<br />
sig mod grupper i den erhvervsaktive alder. Sigtet med sammenlægningen er at <strong>til</strong>vejebringe<br />
en integreret enhedsservice for modtagere af ydelser, arbejdsgivere og<br />
personer, der er omfattet af de såkaldte "New Deals".<br />
Samtidig med sammenlægningen er der påbegyndt en etablering af en enstrenget<br />
offentlig arbejdsformidling for ikke-forsikrede som forsikrede ledige i form af Jobcentre<br />
Plus. Det er sigtet, at Jobcentre Plus på sigt skal være landsdækkende, hvorefter<br />
ES og BA vil ophøre med at eksistere.<br />
Herudover er England karakteriseret ved beskeden regulering i forhold <strong>til</strong> private<br />
aktører, der ønsker at etablere sig som jobformidlere. Markedet er på denne vis liberealiseret.<br />
Tilsyneladende er dog beskeden konkurrence idet de private aktører har<br />
hver deres specialer.<br />
Både i Holland og England er man fortsat i en implementeringsfase, hvorfor det<br />
endnu er for tidligt at uddrage entydige konklusioner omkring effekterne af de forskellige<br />
<strong>til</strong>tag.<br />
11.1 Holland<br />
Den økonomiske situation i Holland har i gennem de seneste år været gunstig med<br />
vækstrater på 4%, hvilket er over EU-gennemsnittet. Beskæftigelsen har været stigende,<br />
hvilket har medført et fald i antallet af personer der modtager arbejdsløshedsydelse.<br />
Denne positive udvikling i økonomien har dog også medført en stigning<br />
i løn og priser.
s. 197/231<br />
Arbejdsløsheden er på under 3 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er det laveste siden<br />
slutningen af 1970'erne. Erhvervsfrekvensen er i perioden 1990 <strong>til</strong> 2000 steget fra<br />
54 pct. <strong>til</strong> 67 pct, og der er en forventning om øget vækst de næste år. Erhvervsdeltagelsen<br />
for indvandrere og handicappede er under gennemsnittet, og selv om de<br />
ældres deltagelse på arbejdsmarkedet er steget de seneste år, ligger den stadig under<br />
gennemsnittet. Selv om kvinder er blevet stærkere repræsenteret på arbejdsmarkedet,<br />
med en beskæftigelsesprocent på 52 pct., er den stadig 25 pct. under mændenes.<br />
Erhvervsdeltagelsen i Holland er også afhængig af uddannelsesniveauet. Således<br />
har de højest uddannede en erhvervsdeltagelse der er 2,5 gange højere end de lavest<br />
uddannede.<br />
Det hollandske arbejdsmarked er kendetegnet ved en høj andel af deltidsbeskæftigede.<br />
Næsten 1/3 af de beskæftigede i arbejdsstyrken var ansat i s<strong>til</strong>linger med et<br />
ugentligt timetal mellem 12-34 timer, med en klar overvægt af kvinder, hvor 2/3<br />
arbejdede på deltid, mod kun 11 pct. af mændene. Det forventes, at kvinders gennemsnitlige<br />
arbejdsuge vil stige de kommende år.<br />
Arbejdsmarkedet i Holland lider endvidere af matching-problemer, samtidig med at<br />
en relativ stor andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder modtager overførselsindkomster.<br />
Personer på overførelser udgjorde i 1999 806.000 mennesker (ud af<br />
en total befolkning på ca. 16 millioner), samtidig med at der eksisterede 170.000<br />
ubesatte s<strong>til</strong>linger, af hvilke mange ikke kan blive besat.<br />
Kommende udfordringer og prioriteringer for beskæftigelsespolitikken:<br />
• reducere den strukturelle afhængighed af overførselsindkomster<br />
• øge erhvervsdeltagelsen for ældre, kvinder, etniske grupper og dårligt uddannede<br />
personer<br />
• forbedre kvaliteten af arbejdsstyrken<br />
• fremme moderniseringen af arbejdsmønstrene<br />
Den hollandske beskæftigelsesstrategi sigter mod at øge arbejdsudbuddet gennem<br />
en aktiv social- og arbejdsmarkedspolitik. Det sociale sikkerhedssystem skal sikre<br />
en acceptabel levestandard, men samtidig også give incitamenter for ledige <strong>til</strong> at<br />
komme i ordinær beskæftigelse.<br />
11.1.1 Introduktion <strong>til</strong> den offentlige arbejdsformidling i Holland<br />
Den offentlige arbejdsformidling i Holland har gennemgået forskellige udviklingsfaser<br />
gennem 90’erne og er nu pr. 1. januar 2002 reformeret ganske betydeligt hen<br />
mod en forenkling af arbejdsformidlingssystemet.<br />
Før 1991 var arbejdsformidlingen forankret centralt i et Direktorat under Social - og<br />
Beskæftigelsesministeriet med et distriktskontor i hver provins. Hovedopgaven var<br />
at formidle arbejde <strong>til</strong> ledige indenfor de økonomiske rammer, som blev udstukket<br />
fra centralt hold.<br />
Med vedtagelsen af the Employment Service Act i 1991 blev dette system afløst <strong>til</strong><br />
fordel for en decentral opbygning med en trepartsorganisation. Der blev oprettet et<br />
central råd (CBA) samt regionale nævn for hver af de 28 regionale arbejdsformid-
s. 198/231<br />
linger, sammensat af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og staten. Nævnene<br />
blev <strong>til</strong>delt en høj grad af selvstyre indenfor de økonomiske rammer, som blev udstukket<br />
af staten (mål og rammestyring). De offentlige arbejdsformidlinger fik nu <strong>til</strong><br />
hovedopgave at "fremme etableringen af et velfungerende arbejdsmarked, med særlig<br />
vægt på ledige, som har svært ved at komme i arbejde." Året 1991 var samtidig<br />
det år, hvor det offentliges monopol på offentlig arbejdsformidling blev brudt.<br />
I 1997 trådte en ny Employment Service Act i kraft, hvilket blandt andet medførte,<br />
at antallet af regionale arbejdsformidlinger blev reduceret <strong>til</strong> 18. I forholdt <strong>til</strong> tidligere<br />
fremgik det nu udtrykkeligt, at der bør anvendes eksterne aktører, såfremt de<br />
kan arbejde mere effektivt.<br />
I løbet af 1990’erne fik kommunerne samtidig en vigtig rolle i den aktive arbejdsmarkedspolitik.<br />
De blev <strong>til</strong>delt en høj grad af selvstyre i forbindelse med udviklingen<br />
af lokale velfærdsordninger - særligt i forhold <strong>til</strong> de svagest s<strong>til</strong>lede. De fik <strong>til</strong><br />
opgave at bekæmpe social udstødning og fremme beskæftigelsen og var ansvarlige<br />
for aktiveringen af de ydelsesmodtagere, som ikke var forsikret.<br />
Reform fra 1. januar 2002<br />
I januar 2001 fremlagde det hollandske Social- og Arbejdsministerium et lovforslag<br />
vedrørende en ny struktur for såvel Arbejdsformidlingen, der også involverer forsikrings-<br />
og bistandssystemet. Forslaget, som forkortes SUWI, er blevet vedtaget<br />
med virkning fra 1. januar 2002. Lovens formål er i populær tale blevet omskrevet<br />
<strong>til</strong> "arbejde fremfor understøttelse."<br />
SUWI-komplekset - "Alt-i-et-hus"<br />
Indgang<br />
CWI<br />
UWV<br />
Kommuner<br />
Private<br />
aktører<br />
NV KLIQ Private<br />
aktører<br />
Målet er, at alle spørgsmål og opgaver, som skal løses af det offentlige i forbindelse<br />
med ledighed skal løses af aktører, som befinder sig "under samme tag." Der er ikke<br />
tale om et en-strenget system, men nærmere et system, hvor den primære aktør<br />
"Centre for work and income" (CWI) fungerer som serviceenhed og gate-keeper i<br />
forhold <strong>til</strong> inddragelsen af andre aktører, som er UVW, kommuner og private udbydere.<br />
Private udbydere af aktivering, bl.a. læger med speciale i arbejdsmedicin. mv.<br />
skal også have <strong>til</strong> huse i "SUWI-komplekset".<br />
Samtidig er loven udtryk for en kraftig liberalisering af jobmarkedet, idet den offentlige<br />
arbejdsformidlings opgaver med at aktivere de ledige bortfalder. Disse opgaver<br />
skal varetages af mere effektive private aktører, som skal sikre, at flere får<br />
adgang <strong>til</strong> det hollandske arbejdsmarked. Der lægges i den forbindelse særlig vægt<br />
på, at forebygge social udstødning af de grupper, som har nedsat arbejdsevne.
s. 199/231<br />
Af figuren fremgår en beskrivelse af opbygningen af den offentlige arbejdsmarkedsservice<br />
og hvilke aktører, der deltager.<br />
Den hollandske arbejdsmarkedsservicemodel<br />
Alle ledige og jobsøgere<br />
(Gruppe 1, 2, 3 og 4)<br />
CWI<br />
( centre for work<br />
and income)<br />
Alle ledige opdeles i 4 visitationsgrupper:<br />
1: De umiddelbart arbejdsmarkedsparate<br />
2: De der har brug for lidt bistand<br />
3: De der har brug for særlige instrumenter<br />
4: De der har brug for social bistand<br />
Modtagere af social<br />
forsikring<br />
Gruppe 2, 3 og 4<br />
Modtagere af<br />
Kommunal ydelse<br />
Gruppe 2, 3 og 4<br />
UWV<br />
(Institut for<br />
Arbejdsløsheds-<br />
Forsikring)<br />
Kommuner<br />
11.1.2 Centre for Work<br />
Fra 1. januar 2002 oprettedes 131 "Centres for Work and Income" (CWI), som er<br />
underlagt 6 regioner. Den overordnede (daglige) ledelse af de enkelte centre udøves<br />
af regionchefen. Det skønnes, at ca. 3000 mennesker bliver beskæftiget i de 131<br />
centre. I år 2002 er der afsat en bevilling på 488 mio. EURO (hvilket svarer <strong>til</strong> omkring<br />
3.6 mia. danske kroner) <strong>til</strong> drift af de nye Centres for Werk and Income.<br />
Endvidere er der oprettet et ”Governing Board” med repræsentation af 4 embedsmænd<br />
som udstikker retningslinjer for de enkelte CWIér – og som refererer direkte<br />
<strong>til</strong> Social og Arbejdsministeriet. Dette udvalg modtager ideer fra henholdsvis et<br />
rådgivende udvalg og et udvalg, som repræsenterer brugerne.<br />
Arbejdsmarkedets parter er ikke længere deltagere i den direkte styring/ udøvelse af<br />
den aktive arbejdsmarkedspolitik, hvilket er et markant brud med de sidste mange<br />
års politik i Holland.<br />
Arbejdsmarkedets parter og kommunale organisationer vil dog fortsat kunne gøre<br />
deres indflydelse gældende via deres medlemskab af et ”Council for Work and Income”.<br />
Rådets opgave er for det første en gang om året at udarbejde arbejdsmarkedspolitiske<br />
oplæg <strong>til</strong> Social og Arbejdsministeriet. Dernæst kan rådet yde støtte <strong>til</strong><br />
lokale, regionale og virksomhedsbaseret initiativer på arbejdsmarkedetsområdet.<br />
aktør<br />
aktør<br />
aktør<br />
NV<br />
KLIQ
s. 200/231<br />
Der er således ingen tvivl om, at arbejdsmarkedets parter i den nye organisation har<br />
fået en langt mere begrænset rolle<br />
De ”Regional platforms”, som består af parterne og interessenter på arbejdsmarkedet<br />
har en koordinerende og rådgivende funktion i forhold <strong>til</strong> de regionale arbejdsmarkedspolitiske<br />
opgaver indenfor SUWI. Der samarbejdes mellem den offentlige<br />
arbejdsformidling og de respektive "Regional Platforms", men der er ikke tale om et<br />
under/ overordnelsesforhold.<br />
Organisationen CWI med <strong>til</strong>hørende organer<br />
Central<br />
Organisation<br />
CWI<br />
(Gouverning<br />
board)<br />
131 CWI´s<br />
Ministry of Social Affairs and Employment<br />
Council for Work and Income<br />
Regional platform<br />
Mål og opgaver<br />
Enhver, der søger arbejde eller har behov for sociale ydelser skal henvende sig <strong>til</strong> et<br />
Centre for Work and Income.<br />
Den ledige vil dermed i første omgang kun skulle henvende sig på én adresse i forhold<br />
<strong>til</strong> registrering, visitation og udbetaling af ydelse, hvorfor man kan tale om et<br />
"one-stop-shop princip".<br />
Kun, hvis den ledige ved hjælp af et særligt klassificeringssystem - Chance-meter<br />
systemet - ikke vurderes umiddelbart arbejdsmarkedsparat, dvs. hører <strong>til</strong> gruppe 2, 3<br />
eller 4 bliver henholdsvis UVW (Uitvoeringsinstituut Werknemersverzekering),<br />
som er det centrale arbejdsløshedforsikringsselskab eller kommunen involveret.
s. 201/231<br />
Den overordnede målsætning med CWI er at hjælpe jobsøgende og ledige med at<br />
finde arbejde så hurtig som muligt. CWI indsamler og behandler oplysninger <strong>til</strong><br />
brug for udbetaling af understøttelse. I forhold <strong>til</strong> arbejdsgiverne <strong>til</strong>bydes der en<br />
lang række services, som har <strong>til</strong> hensigt at formidle arbejdskraft.<br />
Visionen med CWI er et "markedssted/mødested" for den ledige og virksomheden.<br />
Hjælp <strong>til</strong> selvhjælp princippet indebærer, at der s<strong>til</strong>les krav <strong>til</strong> den ledige, og at denne<br />
inddrages fuldt ud i beslutningsprocesserne. For nogle kunder vil det være <strong>til</strong>strækkeligt<br />
at benytte de instrumenter, der står direkte <strong>til</strong> rådighed på "markedspladsniveau”,<br />
mens andre ledige har brug for mere støtte og service.<br />
CWI-centrene har følgende hovedformål:<br />
• fremme kanaliseringen ud i (forskellige former for) beskæftigelse<br />
• besættelse af ledige s<strong>til</strong>linger<br />
• gøre arbejdsmarkedet mere gennemsigtigt<br />
• s<strong>til</strong>le informationer og data <strong>til</strong> rådighed for de organisationer, der er ansvarlige<br />
for ydelser<br />
• udstede <strong>til</strong>ladelser <strong>til</strong> afskedigelser<br />
CWI´s <strong>til</strong>gang <strong>til</strong> opgaverne hviler på følgende målsætninger/principper:<br />
• arbejde fremfor ydelse. Målet er at den ledige skal i arbejde så hurtigt som muligt<br />
• <strong>til</strong>bud afhænger af klientens individuelle behov.<br />
• klienten har selv ansvar for at komme ud af ledighed.<br />
• kvalitet i udførelsen af opgaven fra starten.<br />
I forhold <strong>til</strong> den ledige er CWI´s primære opgaver følgende:<br />
1. Grundregistrering af såvel forsikrede som ikke-forsikrede<br />
2. Indledende vurdering og henvisning af <strong>til</strong> arbejdsløshedsforsikring eller bistandshjælp<br />
rådighedsvurdering<br />
3. Visitation efter chance-meter systemet<br />
4. Udarbejdelse af handlingsplan for ledige i gruppe 2, 3 og 4<br />
5. Tilbud om digitaliseret formidling og andre hjælpemidler - indlægge CV<br />
på databank<br />
6. Samtale og vejledning - herunder formidling og anvisning af ansøgere <strong>til</strong> ledige<br />
s<strong>til</strong>linger<br />
7. Kontrol med om de arbejdsmarkedparate (gruppe 1) er <strong>til</strong>strækkeligt aktive i<br />
deres jobsøgning.<br />
8. Samtaler en gang om måneden og check af de ledige oplysninger.
s. 202/231<br />
For så vidt angår punkt 5 vedrørende udarbejdelse af handlingsplanen, er der ikke<br />
tale om en detaljeret handlingsplan, som f.eks. i Danmark, men alene om et forslag<br />
<strong>til</strong> hvilke former for aktivering, der vurderes relevant i forhold <strong>til</strong> den ledige. Denne<br />
plan bliver videresendt <strong>til</strong> henholdsvis UVW og kommunen, afhængig af om der er<br />
tale om en forsikrede ledig eller ej.<br />
I forhold <strong>til</strong> virksomhederne er CWI´s primære opgaver følgende:<br />
1. <strong>til</strong>bud om at opslå ledige s<strong>til</strong>linger på CWI og i databank<br />
2. bistand <strong>til</strong> at udvælge kvalificerede kandidater<br />
3. formidle ledige s<strong>til</strong>linger <strong>til</strong> arbejdsgivere<br />
4. information vedrørende arbejdsretlige regler, herunder omkring afskedigelsesretlige<br />
forhold<br />
Bilag 11.1 indeholder en mere detaljere beskrivelse af henholdsvis Chancemetersystemet<br />
og de forskellige instrumenter på markedspladsen.<br />
11.1.3 Beskrivelse af UVW (Institut for arbejdsløshedforsikring) rolle<br />
Det hollandske arbejdsløshedsforsikringssystem bygger på en lovpligtig indbetalingsbidrag<br />
fra henholdsvis arbejdstagere og arbejdsgivere. Ind<strong>til</strong> årsskiftet var der<br />
tale om 5 forskellige forsikringsselskaber, som i dag er blevet slået sammen.<br />
Der skelnes mellem to former for arbejdsløshedsforsikring.<br />
1) Dagpengeperioden i Holland er delt op i en basisperiode på 6 måneder og en "<strong>til</strong>lægsperiode",<br />
hvis varighed afhænger af længden af erhvervs<strong>til</strong>knytningen. For at få<br />
ret <strong>til</strong> den forlængede dagpengeperiode skal "4 ud af 5" reglen opfyldes. Dette indbærer,<br />
at den ledige skal have arbejdet mindst 52 dage pr. år i 4 år indenfor de sidste<br />
5 år. Erhvervs<strong>til</strong>knytningen måles ved at tage alderen mellem det 18. år og 5 år før<br />
ledighedens indtræden.<br />
Afhængig af erhvervs<strong>til</strong>knytningen er dagpengeperiodens varighed på mellem 6<br />
måneder og 5 år. Dækningsgraden er 70 % af den lediges sidste løn.<br />
2) Hvis den ledige ikke opfylder kravet om arbejde de sidste fire ud af fem år ydes<br />
der alene dagpenge i et 6 måneder. Dagpengebeløbet udgør 70 % af minimumslønnen.<br />
Mål og opgaver<br />
UVW modtager relevant materiale fra CWI vedrørende den ledige, herunder særligt<br />
vurderingen af chance-meter systemet, "handlingsplanen" for den ledige samt andre<br />
relevante data, som er nødvendige <strong>til</strong> brug for vurderingen af retten <strong>til</strong> udbetaling af<br />
ydelser.<br />
UWW beskæftiger sig med:
s. 203/231<br />
1. behandling af ansøgninger om udbetaling af arbejdsløshedsdagspenge (for<br />
forsikrede)<br />
2. anmodning om ret <strong>til</strong> dagpenge for mennesker, som er uarbejdsdygtige.<br />
udbetaling af ydelser<br />
3. <strong>til</strong>deling og inddragelse af <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> arbejdsgivere.<br />
4. overordnet ansvarlig for aktivering og genindtræden på arbejdsmarkedet af de ledige,<br />
som i CWI er kategoriseret i gruppe 2, 3 eller 4.<br />
For så vidt angår punkt 5 er det således UVW´s primære opgave, at konkretisere/arbejde<br />
videre med den handlingsplan, som CWI har oversendt.<br />
For så vidt angår selve ansvaret for aktivering udbydes denne opgave <strong>til</strong> private<br />
virksomheder .Det påhviler derfor UVW at<br />
1. udbyde opgaven på det frie marked,<br />
2. indgå kontrakter med de private aktører, som har erfaring med at løse opgaver<br />
indenfor aktivering og reintegration.<br />
3. føre <strong>til</strong>syn med at opgaverne udføres i overensstemmelse med de angivne vilkår.<br />
11.1.4 Beskrivelse af kommunernes rolle<br />
Der findes 550 kommuner i Holland. Som nævnt indledningsvist har kommunerne i<br />
løbet af de sidste 10-15 år spillet en vigtig rolle i forbindelse med udmøntningen af<br />
den aktive arbejdsmarkedspolitik for de svagest s<strong>til</strong>lede og de ikke-forsikrede ledige.<br />
Med den nye reform får de fortsat det overordnede ansvar for de ikke-forsikrede<br />
ledige i kommunen, som ikke er visiteret <strong>til</strong> gruppe 1 efter chance-meter-systemet.<br />
Mål og opgaver<br />
I lighed med UVW modtager kommunen oplysninger fra CWI, som er relevante i<br />
forhold <strong>til</strong> den videre sagsbehandling i forhold <strong>til</strong> udbetaling af ydelser og aktivering.<br />
I forhold <strong>til</strong> de ikke-forsikrede ledige er kommunens opgaver følgende:<br />
1. Vurdering af om den pågældende er berettiget <strong>til</strong> udbetaling efter bistandsloven<br />
2. Tildeling af andre ydelser efter bistandsloven.<br />
3. Ansvarlig for aktivering og genindtræden på arbejdsmarkedet af de ledige, som i<br />
CWI er katagoriseret i gruppe 2,3 eller 4<br />
I lighed med UVW arbejder kommunerne videre med den handlingsplan CWI har<br />
oversendt.<br />
Opgaven udbydes herefter <strong>til</strong> aktører på det private marked, ligesom der indgås<br />
kontrakter og føres <strong>til</strong>syn med at opgaverne udføres på forsvarlig vis.<br />
Kommunen er i lighed med UVW fysisk placeret i samme bygning som CWI.
s. 204/231<br />
En nærmere beskrivelse af Centres for Vocational Training (CV) fremgår af bilag<br />
11.2.<br />
11.1.5 Private aktører<br />
Holland har en lang tradition for private aktører på jobmarkedet. De private aktører<br />
kan deles op i følgende 3 grupper:<br />
1. Vikarbureauer<br />
2. Kommercielle rekrutteringsbureauer, der <strong>til</strong>bød en bred vifte af ydelser inden<br />
for området organisationsstyring og personaleforvaltning. En anden del af denne<br />
branche omfattede ekspertfirmaer, der <strong>til</strong>bød psykologisk rådgivning og psykoteknisk<br />
målinger i forbindelse med udvælgelsesprocedurer.<br />
3. Non-profit bureauer, der beskæftigede sig med særlige kvalifikationer, erhverv<br />
eller grupper af personer.<br />
Vikarbureauerne<br />
Særligt vikarbureauerne har haft en stor betydning, idet de har været i stand <strong>til</strong> at<br />
trække kvinderne ud på arbejdsmarkedet, blandt andet ved <strong>til</strong>bud om korte ansættelsesperioder<br />
og deltid. For det andet har vikarbureauerne været i stand <strong>til</strong> at organisere<br />
et segment i den lavere ende af arbejdsmarkedet. Endelig blev vikarbureauerne<br />
med tiden også anvendt af arbejdstagere, der søgte fast beskæftigelse og arbejdsgivere,<br />
der søgte fast arbejdskraft.<br />
I 1991 blev den offentlige sektors monopol på formidling ophævet. Siden da kan<br />
andre aktører gå ind på formidlingsmarkedet, såfremt de har fået <strong>til</strong>delt et certifikat.<br />
Betingelserne herfor er,<br />
1. jobsøgerne må ikke betale mere end de faktiske omkostninger for formidlingen,<br />
2. der må ikke ske formidling <strong>til</strong> virksomheder, der er i strejke, "black-listed"<br />
eller besat,<br />
3. der må ikke gøres forskel mellem forskellige kategorier af personer, der søger<br />
beskæftigelse.<br />
For vikarbureauer er bevillingssystemet ophævet siden 1. juli 1998.<br />
Dynamikken blandt de private foretagender er steget betragteligt efter ophævelsen<br />
af monopolet i 1991. Dette gælder specielt for vikarbureauer.<br />
I 1998 havde den højeste andel af vikaransatte i Europa i 1998 med 4.5% af den<br />
samlede beskæftigelse (næsten 290.000 vikaransatte). Denne andel er klart højere<br />
end den europæiske gennemsnit på 1,5%.<br />
52% af alle vikaransatte (hvilket igen er den største andel i EU) var før de fik arbejde<br />
gennem et vikarbureau enten arbejdsløse, nye på arbejdsmarkedet, studerende eller<br />
andre uden for arbejdsstyrken. Vikararbejde synes endvidere at fremme beskæftigelsesegnetheden,<br />
selvom det er vikaransættelse og ikke formidling, der er vikarbureauernes<br />
kerneaktivitet.
s. 205/231<br />
I 1998 lykkedes det 53 procent af de arbejdstagere, der påtog sig vikararbejde<br />
at finde anden beskæftigelse inden for et år.<br />
I 1998 havde vikarbureauerne en markedsdækning på mere end 20% og en markedsandel<br />
på godt 10%. Det bør i den forbindelse nævnes, at mange vikarbureauer i<br />
dag også udfører andre opgaver end traditionel jobformidling/placering.<br />
Der er således en klar tendens <strong>til</strong>, at personer, der søger arbejde i stigende grad benytter<br />
både den offentlige arbejdsformidling og vikarbureauerne som søgekanaler.<br />
Kommercielle rekrutteringsbureauer og non-profitbureauer<br />
Kommercielle bureauer for rekruttering og udvælgelse, lederrekruttering og særlig<br />
formidling i forbindelse med kollektive afskedigelser arbejder stadig inden for specifikke<br />
segmenter af arbejdsmarkedet. I 1996 var markedsdækningen for kommercielle<br />
rekrutteringsbureauer 3% og deres markedsandel udgjorde 3%.. Undersøgelser<br />
viser, at kommercielle rekrutteringsbureauer hovedsageligt betjener beskæftigede<br />
jobsøgere og funktionærer, og at mange af deres kunder på efterspørgselssiden er<br />
store virksomheder.<br />
Afskaffelsen af monopolet medførte ikke væsentlige ændringer i den rolle, som<br />
non-profit bureauerne spiller. I denne kategori findes et stort antal organisationer,<br />
der formidler jobs, hvor<strong>til</strong> der ydes <strong>til</strong>skud. At <strong>til</strong>byde et job med <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> en ledig<br />
kan opfattes som en form for formidlingsvirksomhed. Den pågældende organisation<br />
hjælper ofte deltagerne med at finde ordinære job (uden <strong>til</strong>skud). Det betyder, at de i<br />
et vist omfang fungerer som søgekanaler. Det subsidierede job kan således være det<br />
første skridt hen imod en almindelig kontakt med den samme eller en anden arbejdsgiver.<br />
Private aktørers rolle i forhold <strong>til</strong> reformen<br />
I forhold <strong>til</strong> reformen 1. januar 2002, spiller de private aktører nu en central rolle,<br />
idet de har overtaget aktiveringsindsatsen fra den offentlige arbejdsformidling.<br />
Dermed er der sket en privatisering af reintegrationsydelserne i den hollandske arbejdsformidling.<br />
Der findes ca. 800 aktører på markedet for reintegrationsydelser,<br />
som dækker over alt fra coaching, uddannelsesplanlægning og uddannelse, jobaktivering,<br />
udplacering mv.<br />
På aktiveringsindsatsen er der afsat ca. 5.3 mia. Euro i regeringens budget for 2002,<br />
hvilket svarer <strong>til</strong> omkring 39,5 mia. danske kroner.<br />
Det er hensigten, at repræsentanter fra de private aktører også fysisk skal placeres i<br />
samme bygning som CWI, UVW og kommunerne mfl.<br />
De mest hyppige aktiveringsredskaber i Holland i dag er er arbejdstræning på en<br />
virksomhed og dernæst opkvalificerende kurser af maksimalt et års varighed.<br />
Aftalerne mellem virksomheder og henholdsvis UWV og kommunerne er baseret<br />
på udbudsaftaler efter gældende EU-regler. Der er ikke på nuværende tidspunkt
s. 206/231<br />
fastsat nationale regler på området vedrørende eksempelvis kvalitet og priser, som<br />
er styrende for indholdet i de aftaler, der indgås mellem parterne.<br />
Det eksisterer regler vedrørende<br />
• adgangen <strong>til</strong> certificering<br />
• fair konkurrence<br />
Et inspektorat under Social- og Beskæftigelsesministeriet fører <strong>til</strong>syn med markedet.<br />
Da ordningen er ny, er der endnu ikke udarbejdet analyser eller evalueringer som<br />
vurderer kvalitet og priser i de aftaler der er indgået mellem henholdsvis UWV og<br />
kommunerne med de private aktører.<br />
KLIQ<br />
I konkurrencen har en virksomhed, NV KLIQ dog særstatus på markedet, idet de<br />
ind<strong>til</strong> april 2001 var den del af den offentlige arbejdsformidling, som forestod aktiveringsindsatsen<br />
for de ledige. Som led i SUWI-reformen blev der oprettet et aktieselskab<br />
under navnet NV KLIQ, som i dag er 100 % ejet af staten, ligesom der de<br />
næste tre år ydes stats<strong>til</strong>skud.<br />
Ifølge lovforslaget vedrørende privatisering af KLIQ skulle 30 % af selskabets indtægter<br />
i 2001 tjenes på markedsvilkår. Denne andel vil være støt stigende ind<strong>til</strong><br />
2004, hvor stats<strong>til</strong>skuddet bortfalder. Herefter skal selskabet fungere på almindelige<br />
markedsvilkår i konkurrence med andre private aktører. Staten vil på dette tidspunkt<br />
overveje at sælge selskabet<br />
Arbejdsområderne dækker over alt fra udarbejdelse af handlingsplan, formidling,<br />
jobtræning på virksomheder mv. Det forventes at NV KLIQ vil specialisere sig særligt<br />
indenfor de grupper af ledige som har særlig svære problemer udover ledighed,<br />
dvs. gruppe 3 og 4.<br />
NV KLIQ dækker i dag ca. 35 % af markedet for aktivering mv.<br />
11.2 Den engelske arbejdsmarkedsindsats<br />
Formålet i det følgende er at give en beskrivelse af den samlede engelske arbejdsmarkedsindsats<br />
og arbejdsmarkedspolitiske situation. Beskrivelsen belyser både den<br />
offentlige arbejdsmarkedsservice som den arbejdsmarkedsservice, der udbydes af<br />
private aktører.<br />
11.2.1 Det engelske arbejdsmarked<br />
Økonomien i England er karakteriseret ved, at der i en årrække har været stabil<br />
økonomisk vækst. I 200o lå vækstraten på 3%. Samtidig hermed har inflationen siden<br />
60’erne ligget lavt med et niveau på omkring 2,5% stigning årligt de senere år.<br />
Det engelske arbejdsmarked er karakteriseret ved at være meget velfungerende. Arbejdsstyrken<br />
er forøget væsentligt de senere år og topper i 2001 med en beskæfti-
s. 207/231<br />
gelsesgrad på knap 75%. Stigningen i arbejdsstyrken har omfattet både mænd og<br />
kvinder, men stigningen har været større for kvinderne end mændene. Med en beskæftigelsesgrad<br />
på over 69 % ligger kvindernes andel over det gennemsnitlige niveau<br />
i EU.<br />
Samtidig med en stigning i arbejdsstyrken er arbejdsløsheden siden 1990'erne faldet<br />
fra 10 <strong>til</strong> 6 pct. og ligger i øjeblikket på 5,1 %. Langtidsledigheden ligger fortsat<br />
forholdsvist højt, men er indenfor det sidste år faldet med knap 13 pct. point og ligger<br />
nu omkring 26 %.<br />
Til gengæld er ungdomsarbejdsløsheden inden for det sidste år steget med omkring<br />
3,5 % og ligger nu på 12,3 %, hvor unge mænd udgør den største andel af ledigheden.<br />
Ungdomsarbejdsløsheden har dog inden for de sidste par år ligget nogenlunde<br />
konstant omkring 12 %, og samtidig er andelen af unge langtidsledige i forhold <strong>til</strong><br />
tidligere faldet væsentligt.<br />
Det engelske arbejdsmarked er kendetegnet ved at være meget dynamisk med mange<br />
jobskift. Alene i de offentlige jobcentre, som vurderes at favne omkring en 1/3 af<br />
de ledige s<strong>til</strong>linger, blev der i 2000 registeret ca. 2,7 mio. s<strong>til</strong>linger.<br />
En høj grad af de beskæftigede er ansat på deltid. Omkring 7 mio. eller omkring 25<br />
% af den samlede arbejdsstyrke har således deltidsarbejde. Til sammenligning har<br />
ca. 21 mio. fuldtidsarbejde. Samtidig er der også mange, der har en høj arbejdstid.<br />
England gennemlever som flere andre europæiske lande et skift i erhvervsstrukturen<br />
- især med flere job indenfor serviceindustrien, og serviceindustrien udgør i dag<br />
omkring 75 % af det samlede erhverv.<br />
11.2.2 Den engelske beskæftigelsespolitik<br />
Restartprogrammet – starten på en aktiv politik<br />
1986 blev et vendepunkt i den engelske arbejdsmarkedspolitik. I årene op <strong>til</strong> 1986<br />
var fokus i arbejdsmarkedspolitikken primært at sikre ledige et forsørgelsesgrundlag<br />
i perioder med ledighed. Med iværksættelse af Restart-programmet i 1986 blev dette<br />
fokus ændret.<br />
Restartprogrammet indebar, at der kom et beskæftigelsesrettet fokus i arbejdsmarkedspolitikken.<br />
Arbejdsmarkedspolitikken skulle således ikke længere blot sikre at<br />
ledige havde et forsørgelsesgrundlag, men ligeledes sikre at ledige på ny kunne opnå<br />
beskæftigelse på arbejdsmarkedet.<br />
Indførsel af en enstrenget arbejdsløshedsforsikring - Job Seeker Allowance<br />
I 1996 videreførtes det beskæftigelsesrettede fokus i arbejdsmarkedspolitikken med<br />
etableringen af ledighedsydelsen – Job Seeker Allowance (JSA), der er en særlig<br />
ydelse <strong>til</strong> personer, der søger arbejde.
s. 208/231<br />
JSA retter sig både mod personer, der modtager forsikringsbaserede ydelser (Social<br />
insurance) og personer, der modtager ikke-forsikringsbaserede ydelser (Social assistance<br />
& Welfare benefits). JSA er interessant ved, at det er en fuldt enstrenget arbejdsløshedsforsørgelsesydelse.<br />
Samtidig med indførsel af JSA blev det besluttet at føre en mere interventionisk linie<br />
i arbejdsmarkedspolitikken med udarbejdelsen af handlingsplaner og indgåelse<br />
af aftaler om <strong>til</strong>bagevenden <strong>til</strong> arbejdsmarkedet (Jobseeker Agreement). Det særlige<br />
var, at det med indførslen af JSA ikke længere alene var personer, der havde modtaget<br />
forsikringsbaserede ydelser, men også personer, der havde modtaget ikkeforsikringsbaserede<br />
ydelser, der skulle omfattes af den interventionistiske linie.<br />
New Deal – aktiv arbejdsmarkedspolitik for alle i den erhvervsdygtige alder<br />
Samtidig med indførsel af Job Seeker Allowance introduceredes på forsøgsbasis i<br />
1996 New Deal for unge. I 1998 blev ordningen bredt ud <strong>til</strong> at omfatte alle unge.<br />
Sigtet med New Deal er, at yde en aktiv indsats for at langtidsledige og økonomisk<br />
inaktive personer kan opnå beskæftigelse. Midlet var hjælp <strong>til</strong> jobsøgning og udbedring<br />
af relevant kompetencer for at opnå beskæftigelse.<br />
I 1998 blev New Deal udvidet <strong>til</strong> også at omfatte personer, der modtager andre<br />
ydelser end JSA. Udvidelse var en markant ændring af den hidtidige politik, idet arbejdsmarkedspolitikken<br />
hidtidige alene havde været rettet mod personer, der var berettiget<br />
<strong>til</strong> at modtage JSA.<br />
Der eksisterer i dag følgende typer af New Deal:<br />
• New Deal for langtidsledige unge i alderen 18 - 24<br />
• New Deal for 25 plus<br />
• New Deal for enlige forældre<br />
• New Deal for handicappede<br />
• New Deal for partnere<br />
• New Deal for over 50-årige<br />
Samtidige skattereformer<br />
Samtidig med indførsel og videreudvikling af en aktiv arbejdsmarkedspolitik er der<br />
gennemført reformer af skatte- og overførselssystemet for at sikre, at det kan betale<br />
sig at arbejde gennem midler som ”benefit run-ons”.<br />
Skattesystemet er blevet ændret således, at der er indført:<br />
• Working Tax Families Tax Credit (WFTC)" og "Childerns Tax Credit (CTC),<br />
rettet mod famlier med børn<br />
• "Disabled Persons Tax Credit /DPTC), rettet personer med nedsat arbejdsevne
s. 209/231<br />
Fælles ydelserne er, at de skal medvirke <strong>til</strong>, at det kan betale sig at arbejde. Der er<br />
yderligere planer indførsel af et integreret system med støtte <strong>til</strong> familier med børn<br />
og støtte <strong>til</strong> lavindkomstfamilier.<br />
11.2.3 Organisation før sommer 2001<br />
Den offentlige arbejdsformidling<br />
Før sommeren 2001 var den offentlige arbejdsformidling (PES) forankret i Department<br />
of Education & Employment. PES er ansvarlig for udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse,<br />
formidling herunder formidlingsrelatede opgaver samt <strong>til</strong>vejebringelse<br />
af arbejdsmarkedsprogrammer. PES yder jobservice <strong>til</strong> alle, der søger job.<br />
PES opererer gennem et netværk af hovedkontorer, regionale og lokale kontorer, jf.<br />
diagram nedenfor. Der er 7 regionale kontorer og ca. 1000 lokale centre/jobcentre,<br />
som i gennemsnit betjener 1250 ledige.<br />
Hovedkontoret understøtter de lokale kontorer/jobcentrene gennem planlægnings-<br />
og udviklingsarbejde og <strong>til</strong>bud om vejledning om driftspolitik, informationsteknologi,<br />
personale og uddannelse samt finansielle og andre styresystemer.<br />
De regionale kontorer forhandler mål, driftsplaner og <strong>til</strong>deling af ressourcer med de<br />
lokale kontorer/jobcentrene. Mens de lokale kontorers/jobcentrenes opgaver er annoncering,<br />
registrering af ledige s<strong>til</strong>linger, foreslå jobsøgere <strong>til</strong> ledige s<strong>til</strong>linger, yde<br />
bistand <strong>til</strong> jobsøgning, behandle nye ansøgninger om a-dagpenge, udbetale a- dagpenge<br />
og påse at ydelsen er korrekt udbetalt, rådgive og vejlede om muligheder for<br />
beskæftigelse og uddannelser samt særlig indsats for langtidsledige og handicappede.<br />
I <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> den offentlige arbejdsformidling eksisterer:<br />
Public Careers Advisory Service (CAS), der yder service <strong>til</strong> unge under 18<br />
år i form af erhvervsvejledning og jobformidling.<br />
Training and Entreprise Councils (TEC), der yder service <strong>til</strong> ledige i form af<br />
uddannelsesprogrammer, der bidrager <strong>til</strong> kompetenceudvikling af ledige.<br />
Herudover er den frivillige sektor ligeledes engageret i arbejdet med at få ledige ind<br />
på arbejdsmarkedet.<br />
Benefit Agency<br />
Benefit agency var før sommeren 2001 forankret i Department of Social Security.<br />
Benefit agency har ansvaret for de personer, der modtager ikke-forsikringsbaserede<br />
ydelser, heriblandt ledige.<br />
BA er ansvarlig for udbetaling af ikke-forsikringsbaserede ydelser og med indførsel<br />
af New Deal at henvise arbejdsmarkedsparate ledige <strong>til</strong> Employment service.
Beskæftigelsesindsats før sommer 2001<br />
Private<br />
agencies<br />
Frivillig sektor<br />
Department of Education<br />
and Employment<br />
Public employment service<br />
(PES) Hovedkontor<br />
Regionale<br />
PES-kontorer<br />
Regionale<br />
PES-kontorere<br />
Lokale PES<br />
Jobcentre<br />
s. 210/231<br />
11.2.4 Organisation efter sommer 2001<br />
I sommeren 2001 blev Department of Education and Employment og Department<br />
of Social Security lagt sammen i Department of Work & Pension. Department of<br />
Work & Pension administrerer dels "Employment Service" - den offentlige arbejdsformidling<br />
- og de dele af ”Benefit Agency”, der retter sig mod grupper i den erhvervsaktive<br />
alder. Sigtet med sammenlægningen er at <strong>til</strong>vejebringe en integreret<br />
enhedsservice for modtagere af ydelser, arbejdsgivere og personer, der er omfattet<br />
af de såkaldte "New Deals".<br />
Samtidig med sammenlægningen er der påbegyndt en etablering af en enstrenget<br />
offentlig arbejdsformidling for ikke-forsikrede som forsikrede ledige i form af Jobcentre<br />
Plus. Det er sigtet, at Jobcentre Plus per. 1. april 2002 skal være landsdækkende,<br />
hvorefter PES og BA vil ophøre med at eksistere.<br />
Den offentlige arbejdsformidling og Benefit Agency varetager, ind<strong>til</strong> Jobcentre Plus<br />
er nationalt dækkende, stadig de opgaver, der er beskrevet ovenfor i afsnit 11.2.3<br />
om Organisation før sommer 2001.<br />
Beskæftigelsesindsats efter sommer 2001<br />
Private<br />
agencies<br />
Lokale PES<br />
Konkurrence<br />
Jobcentre<br />
Konkurrence<br />
Employment<br />
Service<br />
Jobcentres<br />
Training and<br />
Entreprise<br />
Councils<br />
Careers<br />
advisory<br />
Service<br />
Department of Work and<br />
Pension<br />
Jobcentre<br />
Plus/Pathfinder<br />
offices<br />
Work-focused<br />
interview sites<br />
Department of Social<br />
Security<br />
Benefit Agency<br />
Benefi´t Agency
s. 211/231<br />
Jobcentre Plus<br />
Jobcentre Plus samler Employment Service (inkl. jobcentre) og de opgaver fra<br />
Benefit Agency, der vedrører personer i den erhvervsdygtige alder. Fokus i Jobcentre<br />
Plus er at levere en enstrenget integreret individuel gateway for ledige og<br />
virksomheder.<br />
Fokus er på at få ledige ind på arbejdsmarkedet samtidig med, at der også skal være<br />
fokus på virksomhedernes behov i forhold <strong>til</strong> rekruttering, kompetenceudvikling<br />
og regional manpower planlægning.<br />
Anvendelse af digitale redskaber skal opprioriteres for at understøtte det forstærkede<br />
beskæftigelsesrettede fokus i indsatsen.<br />
Der er pt. etableret såkaldte 50 Jobcentre Plus kontorer/Pathfinder offices og 50<br />
såkaldte work-focused interview sites i 17 regioner.<br />
Jobcentre Plus henvender sig <strong>til</strong> ledige og virksomheder.<br />
I forhold <strong>til</strong> ledige har Jobcentre Plus <strong>til</strong> opgave at beregne samt udbetale ydelser<br />
for ledige samt understøtte ledige i deres jobsøgning gennem formidling som<br />
kompetenceudvikling.<br />
Konkret dækker Jobcentre Plus ledige der modtager:<br />
• Jobseekers Allowance<br />
• Income Support<br />
• Incapacity Benefit<br />
• Severe Disablement Allowance<br />
• Maternaty Allowance<br />
• Bereavement Benefits<br />
• Industrial Injuries Disablement Benefit<br />
• Invalid Care Allowance<br />
• Social Fund<br />
På det første møde med Jobcentre Plus vil det for det første blive afdækket hvilken<br />
forsørgelse, den ledige skal have. For det andet vil den ledige få en snak med<br />
en personlig rådgiver om mulighederne for at få arbejde.<br />
1.kontakt<br />
Telefonisk kontakt<br />
<strong>til</strong> Jobcentre<br />
Plus<br />
2.kontakt<br />
Personligt møde i<br />
Jobcentre Plus<br />
Ved 2.kontakt<br />
Ydelse fastlægges og<br />
herefter mødes ledige<br />
m. personlig rådgiver<br />
De ledige opdeles i to grupper. Ledige, der umiddelbart kan opnå beskæftigelse,<br />
og ledige, der skal have længere eller kortere kompetenceudvikling for at opnå<br />
beskæftigelse.
s. 212/231<br />
For de umiddelbart arbejdsmarkedsparate vil samtalen med den personlige rådgiver<br />
centrere sig om kompetenceafklaring ift. efterspørgsel på arbejdsmarked og<br />
formidling af job.<br />
For de ledige, der har behov for kompetenceudvikling, vil samtalen centrere sig<br />
om hvilken form for kompetenceudvikling, der skal iværksættes for, at den ledige<br />
opnår beskæftigelse.<br />
For ledige der modtager JSA - dvs. umiddelbart arbejdsmarkedsparate - er der<br />
krav om fremmøde hver 14. dag. Fremmøde kræves for, at Jobcentre Plus kan<br />
vurdere, om den ledige er <strong>til</strong> rådighed, herunder sikre at den ledige aktivt søger<br />
arbejde. Herudover er der ligeledes krav om aktiv jobsøgning etc.<br />
For ledige, der modtager andre ydelser, er der ikke krav om fremmøde og bistand<br />
<strong>til</strong> understøtning i jobsøgning er et <strong>til</strong>bud og ikke en pligt, som for ledige, der<br />
modtager JSA.<br />
Til rådighed for Jobcentre Plus er bl.a. følgende services:<br />
• Deltagelse i New Deal – program<br />
• Work Trial (arbejdsprøvning)<br />
• Hjælp <strong>til</strong> kompetenceafklaring og -udvikling<br />
• Vejledning ift. start af egen virksomhed<br />
• Økonomisk bistand ift., at det skal betale sig at arbejde<br />
Med etableringen af Jobcentre Plus lægges der vægt på, at den virksomhedsrettede<br />
del skal opprioriteres. Den enstrengede vej <strong>til</strong> den offentlige arbejdsformidling<br />
skal bidrage <strong>til</strong> dette. Virksomheder skal på hurtig og effektiv indsats kunne<br />
rekruttere kvalificeret arbejdskraft.<br />
I forhold <strong>til</strong> virksomheder vil Jobcentre Plus:<br />
Sikre en god matchning mellem udbud og efterspørgsel<br />
Benytte digitale redskaber <strong>til</strong> at annoncere ledige jobs<br />
Levere professionel service ift. ansøgningsblanketter<br />
S<strong>til</strong>le interviewfaciliteter og andre services <strong>til</strong> rådighed ift. rekrutteringsprocessen<br />
• Vejlede generelt om <strong>til</strong>skudsmuligheder, kompetenceudvikling etc.<br />
I <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> etablering af Jobcemtre Plus centre er der samtidig fokus på en større<br />
grad af udnyttelse af digitale redskaber. Heriblandt skal der etableres intranet på<br />
kontorerne, infrastrukturen skal udskiftes, anvendelse af eksisterende jobbank skal<br />
øges, indføres touch screen skærme etc.<br />
Jobcentre samarbejder med en række aktører på det regionale/lokale niveau – eks.<br />
Learning and Skills Councils - for herved samlet set at kunne <strong>til</strong>byde den bedst mulige<br />
arbejdsmarkeds <strong>til</strong> virksomheder som ledige.<br />
Work-focused interview sites<br />
Som supplement <strong>til</strong> Jobcentre Plus er der etableret 50 Work-focused interview sites.<br />
Disse enheder omfatter personer, der ansøger om specifikke forsørgelsesydelser hos
s. 213/231<br />
Benefit Agency. Personalet i Benefit Agency vil visitere personerne <strong>til</strong> at deltage i<br />
et beskæftigelsesfokuseret interview. Fysisk er disse work-focused interview sites<br />
placeret på de lokale jobcentre, jf. den offentlige arbejdsformidlings organisation.<br />
11.2.5 Andre udbydere<br />
Der er to hovedtyper af private arbejdsformidlingsbureauer - små eller ekstremt store<br />
multinationale firmaer. De fleste <strong>til</strong>byder såvel fast som midlertidig arbejdskraft.<br />
De private jobformidlingsbureauer centrerer sig om 6 hovedområder:<br />
• Almindelige formidlingsbureauer, der formidler kontorassistenter og personale<br />
<strong>til</strong> halvfaglærte job i industrien<br />
• Agenturer med speciale i formidling af ledere og identifikation af top- og<br />
mellemleders<strong>til</strong>linger<br />
• Rekrutteringsudvælgelsesbureauer, der afholder registreringsinterview og<br />
over organisationer med en liste over passende kandidater.<br />
• Vikarbureauer, der <strong>til</strong>byder erfarne ledere og andre højtuddannede <strong>til</strong>midlertidig<br />
arbejde <strong>til</strong> ærlige projekter eller midlertidigt fravær.<br />
• Agenturer, som formidler særlige specialister eller betjener en bestem industri<br />
industri.<br />
• Særlige bureauer, der har specialiseret sig i formidling af arbejdskraft, der er<br />
blevet afskediget af deres kunder under massefyringer.<br />
Ind<strong>til</strong> 1994 skulle private formidlingsbureauer ansøge om bevilling <strong>til</strong> at etablere sig<br />
som formidlingsbureau. I dag er der kun fastsat normer for adfærd, der blandt andet<br />
indebærer, at jobsøgende ikke skal betale for servicen.<br />
De private jobformidlingsbureauer arbejder i stigende grad på I-nettet for at finde<br />
nye formidlingsmuligheder. En undersøgelse fra 1992 viser, at de tegner sig for<br />
mindre end 5 pct. af ansættelserne. PES 5 gange er således mere involveret end PA.<br />
PA's succesrate er imidlertid større (80 pct), hvor jobcentrenes er 40 pct. Nye oplysninger<br />
tyder på en stigning for PA. Herudover er der private beskæftigelsesbureauer,<br />
vikarbureauer og non-profit bureauer med base i de frivillige sektor eller inden<br />
for uddannelse.<br />
De private beskæftigelsesbureauer har generelt mindre betydning, bortset fra "The<br />
Graduate Careers Advisory Office", som opererer på næsten alle højere uddannelsessteder.<br />
Vikarbureauerne har en stor grad af frihed, idet de kan formidle <strong>til</strong> alle<br />
typer job, mens non-profit bureauerne er en del af den frivillige sektor eller er <strong>til</strong>knyttet<br />
uddannelse.<br />
Andre udbydere <strong>til</strong>byder ydelser <strong>til</strong> virksomheder, der kræver kvalificeret og professionelle<br />
arbejdstagere.<br />
Det offentlige og det private samarbejde kun på få områder. Især udveksles oplysninger<br />
om ledige s<strong>til</strong>linger og ledige, der er svære at finde job <strong>til</strong>. Der er ringe grad<br />
af udlicitering (5 pct.), og hovedsageligt <strong>til</strong> ikke kommercielle bureauer. Der er<br />
imidlertid en stigende opfattelse af, at det er godt med samarbejde mellem det offentlige<br />
og private, hvorfor der vil blive taget <strong>til</strong>tag i denne retning.
s. 214/231
Bilag<br />
s. 215/231<br />
Bilag 3.1. Opdeling af kommuner efter størrelse, urbaniseringsgrad og<br />
rammevilkår<br />
I flere analyser gennem rapporten er kommunerne inddelt efter størrelse, urbaniseringsgrad<br />
og rammevilkår, jf. tabel 1.<br />
Tabel 1: Tre grupperinger af kommunerne<br />
Kommunestørrelse<br />
Indbyggere<br />
16-66 år Antal kom.<br />
Hele landet<br />
0-4.999<br />
5-9.999<br />
10-19.999<br />
20-29.999<br />
30-49.999<br />
50-100.000<br />
>100.000<br />
275<br />
86<br />
106<br />
45<br />
15<br />
17<br />
2<br />
4<br />
Urbaniseringsgrad<br />
Geokode Antal. kom.<br />
Hele landet<br />
Hovedstadsregion<br />
(4 underkategorier)<br />
Bykommuner<br />
(4 underkategorier)<br />
275<br />
50<br />
41<br />
Forskellige rammevilkår<br />
Vilkår Antal kom.<br />
Hele landet<br />
Store bykommuner<br />
Kbh. normale vilkår<br />
Kbh. indvandrere<br />
HS-region gunstige<br />
Små kom. gunstige<br />
Øvrige med gunstige<br />
Ugunstige vilkår<br />
275<br />
30<br />
6<br />
2<br />
20<br />
103<br />
32<br />
78<br />
4<br />
Landkommuner 184<br />
(4 underkategorier) De fire storbyer<br />
Kilde: Befolkningens størrelse 16-66 år og geokoder fra Danmarks statistik. Opdelingen af kommuner<br />
efter forskelle i rammevilkår for indsatsen er foretaget i KL, Finansministeriet mfl.: "Udfordringer<br />
og muligheder -den kommunale økonomi frem mod 2010", maj 2002.<br />
Opdeling efter antal indbyggere i alderen 16-66 år pr. 1. januar 2001<br />
I inddelingen af kommunerne efter størrelse er det valgt at inddele efter antal indbyggere<br />
i den erhvervsaktive alder (16-66 årige), da denne gruppe er relevant set i<br />
et beskæftigelsespolitisk lys. Opdelingen af kommunerne efter den erhvervsaktive<br />
alder svarer <strong>til</strong> følgende inddeling efter kommunernes samlede befolkning, jf. tabel<br />
2.<br />
Tabel 2: Kommune inddeling efter den erhvervsaktive alder og befolkningen<br />
16-66-årige Antal kommu- Befolkningen Gennemsnitlig<br />
ner (min/maks) befolkning<br />
0 - 4.999 86 2.250 - 7.850 5.990<br />
5 - 9.999 106 7.550 - 15.400 10.685<br />
10 - 19.999 45 14.500 - 31.400 20.607<br />
20 - 29.999 15 29.200 - 43.000 36.287<br />
30 - 49.999 17 45.700 - 68.100 54.402<br />
50.-100.000 2 82.700 - 91.100 86.876<br />
> 100.000 4 > 161.600 282.792
Opdelingen efter urbaniseringsgrad<br />
s. 216/231<br />
Tabel 3: Kommuner fordelt efter Danmarks Statistiks geokode 1<br />
Hovedstadsregionen, dvs. København, Frederiksberg, Københavns Amt, Frederiksborg<br />
Amt og Roskilde Amt, er opdelt i:<br />
Geokode 11: Hovedstaden: København, Frederiksberg og Gentofte (3 kom.)<br />
Geokode 12: Hovedstadens forstæder (25 kom.)<br />
Geokode 13: Bykommuner med mere end 10.000 indbyggere (6 kom.)<br />
Geokode 14: Øvrige kommuner i Hovedstadsregionen (16 kom.)<br />
Hovedstadsregionen udgøres af i alt 50 kommuner.<br />
Bykommunerne omfatter kommuner, hvis største by har mindst 10.000 indbyggere:<br />
Geokode 21: Bykommuner med byer over 100.000 indbyggere (3 kom.)<br />
Geokode 22: Bykommuner med byer på 40.000-99.999 indbyggere (5 kom.)<br />
Geokode 23: Bykommuner med byer på 20.000-39.999 indbyggere (14 kom.)<br />
Geokode 24: Bykommuner med byer på 10.000-19.000 indbyggere (19 kom.)<br />
Bykommunerne udgør i alt 41 kommuner.<br />
Øvrige kommuner omfatter således typisk landkommunerne:<br />
Geokode 31: Kommuner med mindst 50 pct. af indbyggerne i bymæssige be-<br />
byggelser (43 kom.)<br />
Geokode 32: Kommuner med 1/3-1/2 af indbyggerne i bymæssige bebyggel<br />
ser (57 kom.)<br />
Geokode 33: Kommuner med mindre end 1/3 af indbyggerne i bymæssige<br />
bebyggelser (32 kom.)<br />
Geokode 34: Kommuner uden bymæssige bebyggelser (52 kom.)<br />
Øvrige kommuner udgør i alt 184 kommuner.<br />
Opdeling efter rammevilkår<br />
I opdelingen af kommuner efter forskelle i rammevilkår er lagt vægt på kommunens<br />
størrelse, og hvorvidt kommunen har relativt gunstige eller mindre gunstige forudsætninger<br />
for at reducere antallet af overførselsmodtagere. Kommuner med mindre<br />
gunstige forudsætninger forventes således at have ringere resultater i beskæftigelsesindsatsen<br />
end kommuner med gunstige eller gennemsnitlige rammevilkår.<br />
Opdelingen er anvendt i den seneste analyse af beskæftigelsesområdet fra KL og<br />
Finansministeriet mfl. i "Udfordinger og muligheder - den kommunale økonomi<br />
frem mod 2010" fra 2002.<br />
Opdelingen er foretaget ved hjælp af en såkaldt "klynge-analyse" med udgangspunkt<br />
i en række kriterievariable. Som kriterievariable er valgt en række variable,
s. 217/231<br />
som signifikant forklarer andelen af langvarige kontanthjælpsmodtagere i kommunerne<br />
48 .<br />
Antallet af klynger kan vælges arbitrært. Hensynet <strong>til</strong> overskuelighed taler for et<br />
mindre antal klynger, mens hensynet <strong>til</strong> homogenitet taler for et stort antal klynger.<br />
Det er valgt at inddele kommunerne i otte klynger, jf. tabel 1.<br />
Flere af klyngerne er relativt sammenhængende geografisk set. Klynger indeholdende<br />
kommuner med større bycentre ligger dog naturligt nok mere spredt, ligesom<br />
visse kommuner ligger løsrevet fra de klynger, som de umiddelbart kunne forventes<br />
at <strong>til</strong>høre. På trods heraf er det forsøgt at give hver af klyngerne en overskrift som er<br />
så dækkende som muligt, jf. tabel 4.<br />
Udover den geografiske placering er der yderligere to hovedtræk, der kendetegner<br />
inddelingen. For det første spiller størrelsen af kommunen en rolle. For det andet<br />
om kommunen har relativt gunstige eller mindre gunstige forudsætninger for at reducere<br />
antallet af overførselsmodtagere.<br />
Tabel 4: Klyngeopdeling af kommunerne, 2000.<br />
Gnst. andel af<br />
langvarige<br />
kth-modtagere<br />
Kommuner med en større by<br />
Kommuner i Københavnsområdet med<br />
gennesmnitlige vilkår<br />
Kommuner i Københavnsområdet med<br />
mange indvandrere<br />
Omegnskommuner <strong>til</strong> Københavnsområdet<br />
med relativt gunstige vilkår.<br />
Små kommuner med relativt gunstige vilkår.<br />
Øvrige kommuner med relativt gunstige<br />
vilkår.<br />
Kommuner med mindre gunstige vilkår.<br />
(Min/Max) Antal kommuner<br />
3,7 (1,9/5,4) 30<br />
3,2 (2,1/4,1) 6<br />
5,7 (5,2/6,2) 2<br />
1,4 (0,6/2,9) 20<br />
1,6 (0,5/7,2) 103<br />
1,5 (0,7/4,2) 32<br />
2,6 (1,4/9,2) 78<br />
Odense, Ålborg, Århus 4,8 (3,5/5,4) 3<br />
Anm. Fra KL og Finansministeriet mfl 2002: "Udfordringer og muligheder - den kommunale økonomi<br />
frem mod 2010". I KL mfl.'s analyse er Københavns Kommune ikke inddraget i klyngeopdelingen.<br />
I nærværende analyser indgår Københavns Kommune i klyngen sammen med Odense, Århus<br />
og Ålborg.<br />
48 Variablene er indbyggertal, andel indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande, andel<br />
af enlige forsørgere, andel af arbejdsstyrken i alderen 25-44 år, andel med en erhversfaglig eller videregående<br />
uddannelse, andel af ledige og aktiverede, beskæftigede pr. arbejdssted, andel af beskæftigede<br />
uden uddannelse og andel af selvstændige.
Bilag 5.1. Sagsbehandlingsforløbet i kommunerne<br />
s. 218/231<br />
I forhold <strong>til</strong> visitationen i kommunerne s<strong>til</strong>ler lovgivningen en række krav <strong>til</strong> sagsbehandlerne<br />
såvel fagligt indholdsmæssigt som processuelt, som i det følgende belyses<br />
med nogle eksempler.<br />
Helhedsvurdering og tidlig målrettet indsats<br />
Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold <strong>til</strong> alle<br />
de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning. Kommunen<br />
skal foretage en samlet helhedsvurdering af borgerens situation og på grundlag heraf<br />
<strong>til</strong>rettelægge hjælpen som et sammenhængende <strong>til</strong>bud.<br />
Kommunen skal behandle en ansøgning om hjælp bredt, og ikke nødvendigvis kun i<br />
forhold <strong>til</strong> den hjælp, som borgeren har søgt om. Det gælder i forhold <strong>til</strong> den sociale<br />
lovgivning, ligesom kommunen skal være opmærksom på de muligheder, der er for<br />
hjælp efter anden lovgivning eller hos andre myndigheder. Derudover skal borgeren<br />
- hvis det er nødvendigt - have <strong>til</strong>bud om rådgivning og vejledning efter den sociale<br />
lovgivning eller henvises <strong>til</strong> rådgivningsmuligheder hos andre myndigheder.<br />
Hvis en borger har brug for hjælp i længere tid, skal kommunen tidligt i forløbet<br />
<strong>til</strong>rettelægge en målrettet hjælp udfra en samlet vurdering af borgerens situation og<br />
behov på længere sigt. En tidlig, målrettet hjælp vil ofte kunne afværge yderligere<br />
problemer for borgeren. Det er vigtigt, at kommunen <strong>til</strong>rettelægger visitationen, så<br />
der skelnes mellem de lette sager og sager, hvor der kan blive behov for hjælp i<br />
længere tid. I forhold <strong>til</strong> de lette sager, hvor borgeren vurderes kun at have brug for<br />
hjælp i kort tid, er der ikke brug for dybtgående kortlægning af borgerens sociale situation,<br />
og sagsbehandlingen skal <strong>til</strong>rettelægges, så den ikke kommer <strong>til</strong> at medvirke<br />
<strong>til</strong> at fastholde borgeren i den sociale system længere end nødvendigt.<br />
For personer, der er berettiget <strong>til</strong> kontanthjælp, skal kommunen foretage en vurdering<br />
af, om den pågældende alene har ledighed som problem eller har sociale og<br />
helbredsmæssige problemer ud over ledighed. Denne vurdering er afgørende for<br />
kontanthjælpsmodtagerens rettigheder og pligter.<br />
Kontanthjælpsmodtagere, der kun har ledighed som problem, skal <strong>til</strong>meldes AF<br />
med henblik på formidling af arbejde. Desuden har vurderingen f.eks. betydning for<br />
omfanget af aktiveringen, for kommunens pligt <strong>til</strong> at lave en skriftlig plan ved aktivering<br />
og for hvilke sanktioner, der kan iværksættes som følge af ubegrundet fravær<br />
fra aktiverings<strong>til</strong>bud og afvisning af <strong>til</strong>bud<br />
Vurderingen af om en kontanthjælpsmodtager alene har ledighed som problem eller<br />
også har problemer ud over ledighed s<strong>til</strong>ler store socialfaglige krav <strong>til</strong> de kommunale<br />
sagsbehandlere. Opdelingen af kontanthjælpsmodtagerne i de to hovedgrupper<br />
kan ske ved, at der ved visitationen foretages en afdækning af den enkelte persons<br />
arbejdsmæssige, uddannelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige forhold og<br />
egenskaber. Disse karakteristika kan danne grundlaget for opdeling af den samlede<br />
bredt sammensatte gruppe af kontanthjælpsmodtagere i 5 undergrupper, som kan<br />
være vejledende for opdelingen i personer, der alene har ledighed som problem, og<br />
personer, der har problemer udover ledighed, og dermed for hvem der skal <strong>til</strong>mel-
s. 219/231<br />
des AF og hvem der ikke skal. Disse karakteristika kan endvidere danne basis for<br />
den målrettede <strong>til</strong>gang <strong>til</strong> aktiveringen, jf. boks 1.<br />
Boks 1. Opdeling af kontanthjælpsmodtagere i målgrupper<br />
De arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, dvs. de personer, der kun<br />
har kortvarig ledighed som problem, og som ud fra deres arbejdsmarkeds<strong>til</strong>knytning,<br />
uddannelsesbaggrund og ressourcer i øvrigt er motiverede for at<br />
komme i gang med arbejde eller uddannelse. Denne gruppe vil umiddelbart<br />
kunne bringes i kontakt med arbejdsmarkedet, eventuelt ved anvendelse af erhvervsrettet<br />
aktivering suppleret med målrettede kurser. Denne gruppe skal <strong>til</strong>meldes<br />
AF.<br />
De uafklarede kontanthjælpsmodtagere, dvs. de personer, der trods tidligere<br />
erhvervserfaring er uafklarede omkring deres personlige udvikling og i forhold<br />
<strong>til</strong> valg af arbejde eller uddannelse, men som gennem en afklarende og erhvervsforberedende<br />
indsats kan blive kvalificeret <strong>til</strong> at genindtræde på arbejdsmarkedet.<br />
Også denne gruppe vil være personer uden andre problemer end ledighed<br />
og vil kunne bringes i kontakt med arbejdsmarkedet gennem erhvervsrettet<br />
eller erhvervsforberedende aktivering. Denne gruppe <strong>til</strong>meldes AF.<br />
De arbejdsmarkedsmæssigt marginaliserede kontanthjælpsmodtagere, dvs. de<br />
personer, der ikke nødvendigvis har sociale problemer af betydning ud over ledigheden,<br />
men "blot" har været uden arbejde i længere tid, og som er karakteriseret<br />
ved kort skolegang og ingen eller ringe erhvervsuddannelse kombineret<br />
med en beskeden erhvervserfaring. For denne gruppe er udgangspunktet, at der<br />
i reglen er tale om personer uden andre problemer end ledighed, hvoraf hovedparten<br />
vil skulle <strong>til</strong>meldes AF. Hovedparten vil kunne bringes i kontakt med arbejdsmarkedet<br />
gennem erhvervsrettet og erhvervsforberedende aktivering. For<br />
den gruppe kan et arbejde være løsningen på problemet, om end enkelte først<br />
kan have brug for en vis opkvalificering.<br />
De socialt belastede kontanthjælpsmodtagere, dvs. de personer, der ud over<br />
selve ledigheden har betydelige problemer af personlig og/eller familiemæssig<br />
art, står uden socialt netværk eller mangler grundlæggende sociale færdigheder<br />
og kompetencer. For denne gruppe er udgangspunktet, at der er tale om personer<br />
med andre problemer end ledighed, hvor vejen <strong>til</strong> arbejdsmarkedet går gennem<br />
erhvervsforberedende eller socialt betonet aktivering. For denne gruppe vil<br />
det at få et arbejde have et længere perspektiv. Denne gruppe skal ikke <strong>til</strong>meldes<br />
AF.<br />
De helbredsmæssigt belastede kontanthjælpsmodtagere, dvs. de personer, der<br />
ud over selve ledigheden har sociale problemer kombineret med ressourcemæssige<br />
vanskeligheder i form af fysiske eller psykiske helbredsproblemer, herunder<br />
også alvorlige misbrugsproblemer med hensyn <strong>til</strong> alkohol eller narkotika.<br />
For denne gruppe vil der være tale om personer med andre problemer end ledighed,<br />
hvor midlet hovedsageligt vil være den socialt betonede aktivering<br />
eventuelt kombineret med behandlings<strong>til</strong>bud. For denne gruppe vil det at få et<br />
arbejde også gå gennem erhvervsforberedende aktivering. Denne gruppe skal<br />
ikke <strong>til</strong>meldes AF.
s. 220/231<br />
Kommunen skal senest 8 uger efter første henvendelse om løbende hjælp <strong>til</strong> forsørgelse<br />
tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, hvilken vej indsatsen skal gå. Fx om indsatsen skal rettes<br />
mod at hjælpe ansøgeren med at forbedre mulighederne for beskæftigelse via revalidering,<br />
eller om ansøgeren kan komme i ordinær beskæftigelse via et kortvarigt<br />
aktiverings<strong>til</strong>bud. I nogle <strong>til</strong>fælde er det ikke muligt så tidligt i forløbet at fastlægge<br />
en målrettet plan, men kommunen kan ved vurderingen fastlægge, hvilke muligheder,<br />
der skal arbejdes hen imod at få afklaret hurtigst muligt. Fx kan vurderingen<br />
være, at det ikke er muligt at fastlægge en egentlig erhvervsplan, men at der skal arbejdes<br />
hen imod at afklare mulighederne for revalidering. Borgeren skal have skriftlig<br />
besked om kommunens vurdering.<br />
Ud over den tidlige helhedsvurdering inden for de første 8 uger skal der ske en efterfølgende<br />
opfølgning.<br />
Efter lov om aktiv socialpolitik skal kommunen foretage opfølgning på en sag senest<br />
3 måneder efter, at hjælpen er udbetalt første gang eller der har været foretaget<br />
en helhedsvurdering. Herefter skal opfølgningen ske senest 3 måneder efter, at sagen<br />
sidst har været vurderet eller der er lavet en skriftlig plan. På fleksjobområdet<br />
har kommunen pligt <strong>til</strong> at foretage opfølgning senest 6 måneder efter, at løn<strong>til</strong>skuddet<br />
<strong>til</strong> en person i fleksjob er udbetalt første gang. Herefter skal opfølgning ske senest<br />
12 måneder efter at sagen har været vurderet.<br />
Efter dagpengeloven skal kommunen med henblik på at bevare sygedagpengemodtagerens<br />
<strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> arbejdsmarkedet senest efter 8 uger og derefter mindst hver<br />
8. uge tage sagen op <strong>til</strong> vurdering. Kommunen skal vurdere om der er behov for behandling,<br />
optræning, revalidering eller andre former for bistand <strong>til</strong> sygedagpengemodtageren.<br />
I forbindelse med opfølgningen på sygedagpengesager skal kommunen<br />
inddrage læger, sygehuse, arbejdsgiveren, den faglige organisation, arbejdsformidlingen<br />
m.fl. Kommunen skal i forbindelse med den første opfølgning tage s<strong>til</strong>ling<br />
<strong>til</strong> udarbejdelse af en opfølgningsplan. Planen skal senest udarbejdes når dagpengemodtageren<br />
har været sygemeldt i 6 måneder.<br />
Kommunen giver <strong>til</strong>bud om fleksjob <strong>til</strong> personer, som ikke modtager førtidspension,<br />
og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.<br />
Bevilling af fleksjob er således betinget af, at der er varig begrænsning<br />
i arbejdsevnen.<br />
Fleksjob kan først <strong>til</strong>bydes, når alle relevante aktiverings- og revalideringsmæssige<br />
samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen,<br />
har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær<br />
beskæftigelse. Det gælder dog ikke de <strong>til</strong>fælde, hvor det er åbenbart formålsløst at<br />
gennemføre de nævnte foranstaltninger før visitationen.<br />
Mulighederne for arbejdsprøvning og revalidering skal ikke kun vurderes i forhold<br />
<strong>til</strong> hidtidig beskæftigelse, men i forhold <strong>til</strong> enhver form for arbejde på arbejdsmarkedet.<br />
For ansøgere om fleksjob, der er ansat, skal der således foretages en vurdering<br />
af, om det vil være muligt gennem revalidering at omskole ansøger med henblik<br />
på ustøttet arbejde i andet passende erhverv. Kommunen skal ikke alene se på<br />
eventuelle tidligere erhverv eller personens ønsker <strong>til</strong> et bestemt erhverv, men derimod<br />
bredt på de nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder.
Kvalitet af kommunernes afgørelser og sagsbehandling<br />
s. 221/231<br />
En række praksisundersøgelser fra Den Sociale Ankestyrelse viser, at kommunerne<br />
i hovedparten af sagerne træffer afgørelser i overensstemmelse med lovgivningen<br />
og Ankestyrelsens praksis, når der fokuseres på den indholdsmæssige legalitet. Når<br />
der fokuseres på formalitetskravene i sagsbehandlingen bliver reglerne imidlertid<br />
ikke overholdt i en relativ stor andel af sagerne, jf. boks 2. Det har ikke været muligt<br />
at opgøre boks 2 på kommunestørrelser.<br />
Boks 2. Den Sociale Ankestyrelses praksisundersøgelser<br />
Ankestyrelsen har foretaget undersøgelser i kommunerne i Vestsjællands amt i 2000<br />
om visitation <strong>til</strong> kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering og pension, i kommunerne<br />
i Københavns og Fyns amter i 2001 vedrørende forlængelse af sygedagpenge og i<br />
kommunerne i Vestsjællands og Nordjyllands amter i 2002 om fleksjob.<br />
Andel af sagerne hvor sagsbehandlingsreglerne var overholdt:<br />
• Overensstemmelse mellem kommuners afgørelse og lovgivningen og Ankestyrelsens<br />
praksis<br />
Visitation: 96 pct.<br />
Sygedagpenge: 86 pct.<br />
Fleksjob: 71 pct.<br />
• Helhedsvurdering<br />
Visitation: 48 pct.<br />
Sygedagpenge: 70 pct.<br />
Fleksjob: 80 pct.<br />
• 8 ugers fristen<br />
Visitation: 28 pct.<br />
• Skriftlig besked om vurdering<br />
Visitation: 19 pct.<br />
Sygedagpenge: 20 pct.<br />
• Dokumentation for varig begrænsning i arbejdsevne<br />
Fleksjob: 73 pct.<br />
• Afprøvning af alle relevante aktiverings- og revalideringsforanstaltninger<br />
Fleksjob: 70 pct. Ifølge en kommuneundersøgelse gjaldt det for 70 pct. af personerne<br />
i kommunerne i hovedstadsområdet mod godt 80 pct. i bykommunerne og i<br />
de øvrige kommuner.<br />
• Opfølgning<br />
Visitation: kontanthjælp 75 pct.<br />
Visitation: sygedagpenge 90 pct.<br />
Sygedagpenge, 1. opfølgning: 68 pct.<br />
Sygedagpenge, efterfølgende opfølgning: 64 pct.<br />
Sygedagpenge, skriftlig opfølgningsplan: 83 pct.<br />
Sygedagpenge, opfølgningsplan frist: 71 pct.<br />
Fleksjob: 56 pct.
Bilag 5.2. Understøtning af en faglig bæredygtig indsats i AF<br />
Kontraktstyring på AF-området<br />
s. 222/231<br />
Kontraktstyring på AF-området har eksisteret siden 2000 og indbefatter indgåelse af<br />
en resultatkontrakt mellem det centrale niveau og de enkelte AF-regioner/regionale<br />
arbejdsmarkedsråd (RAR). Kontraktforhandlingerne foregår én gang årligt ultimo<br />
året m.h.p. at målrette og fastlægge den enkelte regions beskæftigelsesindsats det<br />
kommende år.<br />
Regionens hovedopgave i kontraktstyringen er - med udgangspunkt i en konkret<br />
analyse og vurdering af problemer og udfordringer i den regionale arbejdsmarkedsudvikling<br />
på kort og længere sigt - at fastlægge indholdet af den regionale beskæftigelsespolitik.<br />
Hovedindsatsområderne i den regionale beskæftigelsespolitik præsenteres i en resultatkontrakt<br />
mellem regionen og det centrale niveau i form af regionale mål- og<br />
resultatkrav. Resultatkravene baseres især på kvalitets- og effektmål, som den regionale<br />
indsats kan have reel indflydelse på. Fokus er således på resultater og ikke<br />
processer.<br />
Regionens kontraktopspil udarbejdes under hensyntagen <strong>til</strong> udmeldingerne fra<br />
Landsarbejdsrådet (LAR) og AMS om landsdækkende indsatsområder og resultatkrav,<br />
der skal være retningsgivende for den valgte beskæftigelsespolitik. Alle de af<br />
LAR og AMS udmeldte resultatkrav, herunder de resultatkrav, hvor regionerne selv<br />
skal fastlægge niveauet for resultatkravet, skal fremgå direkte i den regionale resultatkontrakt.<br />
Kontraktprocessen skal øge den regionale ansvarlighed for planlægningen af indsatsen,<br />
således at der efter indgåelsen af kontrakten arbejdes efter de fastlagte mål og<br />
krav, og at der sættes fokus herpå i den regionale opfølgning på beskæftigelsesindsatsen.<br />
Hovedformålene med kontraktstyringen er således at:<br />
• fremme et helhedsorienteret perspektiv på styringen af beskæftigelsesindsatsen,<br />
hvor kravene <strong>til</strong> indsatsen i den enkelte AF-region er samordnet og balanceret.<br />
• at styrke den regionale indflydelse og ansvarlighed for planlægningen af de<br />
resultater, der skal nås ved beskæftigelsesindsatsen. Derfor er<br />
kontraktstyringsmodellen baseret på, at regionerne udarbejder et kontraktopspil,<br />
herunder udkast <strong>til</strong> regionale resultatkrav i kontrakten. Den konkrete dialog<br />
mellem det regionale og centrale niveau kan derfor med udgangspunkt i<br />
regionens opspil tage afsæt i de regionale forskelligheder og sikre den<br />
nødvendige regionale differentiering af beskæftigelsesindsatsen.<br />
• at opnå en dialog mellem det regionale niveau (RAR/AF) og det centrale niveau<br />
(ministeren/AMS og LAR) om kravene <strong>til</strong> resultaterne af<br />
beskæftigelsesindsatsen på grundlag af regionsopspillet <strong>til</strong> regionale mål og<br />
resultatkrav.
Målesystemet for AF<br />
s. 223/231<br />
Målesystemet for AF indeholder målinger af AF-regionernes indsats på en række<br />
centrale indsatsområder. Målesystemet sætter fokus på de enkelte AF-regioners resultater<br />
af indsatsen. Målingerne dækker regionernes ordinære indsats og aktiveringsindsats<br />
(den ydre effektivitet) såvel regionernes produktivitet (den indre effektivitet).<br />
Den ydre effektivitet er et udtryk for en regions evne <strong>til</strong> at levere de produkter og<br />
ydelser, som efterspørges på landsplan eller regionalt i den fastlagte arbejdsmarkedspolitik.<br />
Målinger af den ydre effektivitet sætter således fokus på at gøre "de rigtige<br />
ting". Den indre effektivitet er udtryk for en regions evne <strong>til</strong> at levere de efterspurgte<br />
produkter og ydelser med lavest mulige omkostninger, dvs. regionens evne<br />
<strong>til</strong> at gøre "tingene rigtigt".<br />
Målinger er ops<strong>til</strong>let på en sådan måde, at de kan bruge <strong>til</strong> sammenligninger af indsatsen<br />
på tværs af regioner (benchmarking). Den enkelte regions resultater er endvidere<br />
opgjort over tid, således at den enkelte regions resultater over tid kan vurderes.<br />
Målesystemet danner basis for et fælles centralt og regionalt ståsted for overvejelserne<br />
om den beskæftigelsespolitiske indsats. Målesystemet kan således indgå som<br />
grundlag i drøftelserne mellem det centrale niveau og de enkelte regioner ifm. indgåelse<br />
af resultatkontrakter.<br />
Afdækning af "Best practice" på AF's opgaveområder<br />
Arbejdsmarkedsstyrelsen og AF har de senere år gennemført en række best practice<br />
og benchmarking projekter m.h.p. at få identificeret "best practice" på forskellige<br />
indsatsområder i AF får dermed at kunne øge produktiviteten, kvaliteten og optimere<br />
arbejdsprocesserne på disse indsatsområder.<br />
Siden 1999 er der gennemført følgende best practice og benchmarking projekter:<br />
• Grundregistrering m.h.p. at sikre kvaliteten af registreringerne <strong>til</strong> brug for<br />
formidling, indsats mv.<br />
• Ubesatte ordrer m.h.p. at minimere antallet af ubesatte jobordrer fra<br />
virksomhederne<br />
• Privat jobtræning m.h.p. at fremme privat jobtræning<br />
• Udarbejdelsen af individuelle handlingsplaner m.h.p. at øge antallet af offentlige<br />
og private jobtræningsforløb<br />
• Virksomhedsbesøg m.h.p. at øge antallet af jobordrer og aktiveringspladser ifm.<br />
virksomhedsbesøg, at øge antallet af virksomheder regionerne samarbejder med<br />
samt at gøre det for færrest mulige ressourcer<br />
• Formidlingsindsatsen herunder at øge formidlingen af arbejdssøgende med<br />
anden etnisk baggrund end dansk
EFQM<br />
s. 224/231<br />
AF-regionerne har siden 1998 arbejdet med EFQM Excellence modellen (European<br />
Foundation Quality Management) <strong>til</strong> selvevaluering af den regionale indsats og resultaterne<br />
heraf.<br />
EFQM-modellen er en analyse- og forståelsesramme omfattende 9 kriterier, der<br />
samlet belyser sammenhængen mellem institutioners indsats og resultater i et udviklingsorienteret<br />
perspektiv. På indsatssiden fokuseres på: Lederskab, politik og<br />
strategi, personaleledelse, ressourcer samt arbejdsprocesser. På resultatsiden fokuseres<br />
på: Medarbejder<strong>til</strong>fredshed, bruger<strong>til</strong>fredshed, effekt på samfundet og institutionens<br />
resultater. Modellen giver et helhedsbillede af indsatsen og rummer samtidigt<br />
en systematisk og målbar kobling mellem indsats og resultater.<br />
Ved at gennemføre en selvevaluering ved hjælp af EFQM-modellen identificeres<br />
regionernes styrker og svagheder. Derved får regionerne får regionerne afdækket<br />
hvilke områder der er brug for forbedringer og nyskabelser. EFQM-modellen vil<br />
derfor kunne medvirke <strong>til</strong> at fremme en positiv udvikling i den regionale beskæftigelsesindsats<br />
og i AF's opgavevaretagelse og dermed understøtte realiseringen af de<br />
overordnede arbejdsmarkedspolitiske målsætninger.<br />
Ind<strong>til</strong> 2002 har regionernes selvevalueringer dannet grundlag for de administrative<br />
regionsgennemgange, som styrelsen har afholdt med regionerne. I 2002 blev det<br />
besluttet, at ændre de nuværende regionsbesøg, således at selvevalueringsrapporterne<br />
ikke længere var omdrejningspunktet på møderne mellem AMS og regionerne.<br />
AMS lægger dog stadigvæk vægt på, at EFQM-modellen danner rammen for<br />
den løbende udvikling af regionerne.<br />
Kvalifikationsudvikling i AF (KIA) - sikring af medarbejdernes faglige<br />
kompetencer<br />
AF-regionerne og AF har i fællesskab udviklet et uddannelseskoncept for ansatte i<br />
AF, hvor<strong>til</strong> dels hører en obligatorisk grunduddannelse for alle nyansatte dels en<br />
række efteruddannelses<strong>til</strong>bud for øvrige medarbejdere i AF.<br />
Grunduddannelsen består dels af nogle fælles uddannelseselementer, hvor formålet<br />
er at understøtte en fælles forståelse for det arbejdsmarkedspolitiske system og AF's<br />
rolle og opgaver dels af forløb målrettet den enkelte ansattes arbejdsområder med<br />
henblik på, at udvikle den ansattes faglige kompetencer på arbejdsområdet i tråd<br />
med de krav, der s<strong>til</strong>les <strong>til</strong> effektivitet, service og kvalitet i de ydelser AF <strong>til</strong>byder<br />
brugerne. Det samlede forløb på grunduddannelsen har en varighed på omkring 30<br />
dage.<br />
Kvalitetsstyring i AF<br />
Landsdækkende kvalitetsstyring i AF er indført med det formål at sikre, at der i<br />
AF's indsats fokuseres på kvaliteten i de ydelser, der <strong>til</strong>bydes virksomheder og arbejdssøgende,<br />
at fremme en fælles virksomhedskultur på området samt sikre at AF's<br />
serviceydelser har en landsdækkende profil af høj kvalitet.
s. 225/231<br />
Udviklingen af landsdækkende kvalitetskoncepter er det centrale omdrejningspunkt<br />
i den landsdækkende kvalitetsstyring, hvor der fastsættes en række minimumsstandarder<br />
<strong>til</strong> indsatsen. De enkelte AF-regioner har herudover mulighed for at fastsætte<br />
større kvalitetskrav. Kvalitetssikringen skal sikre, at AF's ydelser:<br />
• er synlige og gennemskuelige for brugerne samt brugerne ved hvilke<br />
forventninger de kan s<strong>til</strong>le <strong>til</strong> servicen<br />
• bedst muligt matcher brugerens behov (givet de ressource- og<br />
lovgivningsmæssige rammer)<br />
• lever op <strong>til</strong> de kvalitetskrav og forventninger, der s<strong>til</strong>les <strong>til</strong> AF's levering af<br />
ydelser<br />
• løbende justeres på baggrund af kvalitetsmålinger heraf. Fra og med år 2002<br />
omfatter kvalitetsmålingerne to årlige brugerundersøgelser rettet mod<br />
virksomhederne hhv. arbejdssøgende.<br />
Kvalitetskoncepterne dækker de mest centrale serviceydelser som AF leverer <strong>til</strong><br />
virksomheder og arbejdssøgende:<br />
• Grundregistreringer/ CV-samtaler<br />
• Visitationssamtaler<br />
• Individuelle handlingsplaner<br />
• Uddannelses<strong>til</strong>bud<br />
• Jobformidling<br />
• Åben formidling<br />
• Virksomhedsbesøg<br />
De enkelte AF-regioner skal endvidere hvert år udarbejde en handlingsplan for regionens<br />
målsætninger på kvalitetsområdet mht. <strong>til</strong>rettelæggelse, prioritering og opfølgning<br />
på kvaliteten af indsatsen.
Bilag 6.1. Metoder <strong>til</strong> beregning af effekten af aktivering<br />
Metoder <strong>til</strong> beregning af effekten af aktivering<br />
s. 226/231<br />
Sandsynligheden for at overgå <strong>til</strong> ordinær beskæftigelse i løbet af – eller efter – et aktiveringsforløb afhænger<br />
grundlæggende af en række personlige karakteristika, afgang <strong>til</strong> beskæftigelse i fravær af aktivering, herunder konjunktursituationen,<br />
og den isolerede effekt af aktivering.<br />
Udslusningsmålet er en simpel opgørelse af, hvor stor en andel, der ikke er ledige eller aktiverede på et givet tidspunkt<br />
efter påbegyndelsen af et aktiveringsforløb, jf. tabel a. Dette mål opfanger imidlertid ikke effekten af aktivering,<br />
idet der ikke tages højde for, at en del af de aktiverede også ville have fundet beskæftigelse uden aktivering.<br />
Udslusningsmålet indebærer derfor en klar overvurdering af aktiveringseffekten. Her<strong>til</strong> kommer, at metoden ikke<br />
tager højde for, at personlige karakteristika kan have betydning for beskæftigelseschancen.<br />
Ideelt set bør effektberegningen foretages ved at sammenligne afgangsmønsteret fra ledighed mellem to grupper,<br />
hvor den eneste forskel er deltagelse i aktivering eller ej. I praksis er det imidlertid ikke muligt at korrigere for alle<br />
forskelle i personlige karakteristika. Her<strong>til</strong> kommer, at aktivering normalt falder på nogenlunde samme tidspunkt i<br />
ledighedsforløbet, hvorfor det er vanskeligt at finde en sammenlignelig gruppe, der ikke er i aktivering.<br />
Effekterne af aktivering kan alternativt beregnes ved at sammenligne selvforsørgelsesgraden før og efter aktivering<br />
for de samme personer. Herved benyttes den enkelte som referencegruppe for sig selv. Metoden anvender den gennemsnitlige<br />
selvforsørgelsesgrad for perioden 2 år før afslutningen af et aktiveringsforløb som referenceforløb og et<br />
mål for, hvor stor selvforsørgelsesgraden ville have været i fravær af aktivering. Dette referenceforløb sammenholdes<br />
med den faktiske gennemsnitlige selvforsørgelsesgrad for den enkelte fra afslutningen af et aktiveringsforløb <strong>til</strong><br />
½ år efter, og forskellen mellem disse – i pct.enheder – tages som et udtryk for effekten af aktiveringsforløbet, jf.<br />
figur a.<br />
Ved at måle effekten i forhold <strong>til</strong> et individuelt referenceforløb tages der i nogen grad hensyn <strong>til</strong> betydningen af<br />
personlige karakteristika, idet disse påvirker selvforsørgelsesgraden i referenceforløbet. Denne metode giver dermed<br />
et mere retvisende billede af aktiveringseffekten end udslusningsmålet.<br />
Tabel a. Effekt af aktivering, pct.<br />
Metode Privat<br />
jobtr.<br />
Udslusning 57 27<br />
Selvforsørgelsesgrad 33 14<br />
Effekt<br />
i alt<br />
Anm.: Udslusningsmålet vedrører 2000, mens<br />
effekten beregnet med på baggrund af individuelle<br />
selvforsørgelsesgrader vedrører 1999.<br />
Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet.<br />
Beregnet på DREAM.<br />
Figur a. Stigning i selvforsørgelsesgraden.<br />
Selvforsørgelsesgrad Selvforsørgelsesgrad<br />
1,0<br />
0,9<br />
0,8<br />
0,7<br />
0,6<br />
0,5<br />
0,4<br />
0,3<br />
0,2<br />
0,1<br />
0,0<br />
t-2 år<br />
s<br />
Effekt af<br />
aktivering<br />
1,0<br />
0,9<br />
0,8<br />
0,7<br />
0,6<br />
0,5<br />
0,4<br />
0,3<br />
0,2<br />
0,1<br />
0,0<br />
t t+½år<br />
Tidspunkt for påbegyndelse og afslutning af aktiveringsforløb<br />
Udover virkningen af aktiveringsforløbet er den procentvise stigning i selvforsørgelsesgraden imidlertid påvirket af<br />
den generelle konjunkturudvikling på grund af den relativt lange referenceperiode. Samtidig afhænger ændringer i<br />
selvforsørgelsesgraden af, hvornår i ledighedsforløbet aktiveringen påbegyndes, hvilket både kan trække i retning<br />
af en over- og undervurdering af effekten.
Bilag 11.1 Visitation ved hjælp af Chancemeter-systemet<br />
s. 227/231<br />
Ind<strong>til</strong> januar 1999 var arbejdsformidlingernes indsats hovedsageligt rettet mod særlige<br />
målgrupper (f.eks. de langtidsledige, etniske minoriteter og kvinder). Det blev<br />
imidlertid klart, at denne strategi ikke nødvendigvis førte <strong>til</strong> en effektiv fordeling af<br />
ressourcer. Der er to årsager her<strong>til</strong>. For det første er alle repræsentanterne i en ”målgruppe”<br />
ikke lige dårligt s<strong>til</strong>let. For det andet kan der også være et betydeligt antal<br />
jobsøgende, der er svære at formidle, uden for disse målgrupper.<br />
På denne baggrund valgte man en model, som vurderer den ledige ud fra en kombination<br />
af objektive og individuelle kriterier. Holland er i dag det land i Europa, som<br />
er længst fremme med hensyn <strong>til</strong> brugen af et klassificeringssystem.<br />
Når den ledige møder op på den lokale CWI bliver vedkommende visiteret ud fra<br />
Chance meter-systemet. Chance Meter består dels af et spørgeskema, hvor der udregnes<br />
en samlet score og dels af en samtale mellem den ledige og sagsbehandleren.<br />
Samlet er der afsat en time <strong>til</strong> hver ledig der henvender sig for første gang <strong>til</strong> CWI.<br />
Chance-meter systemet er således baseret på henholdsvis en personlig rådgivning/dialog<br />
og en økonometrisk <strong>til</strong>gang.<br />
De forhold, som undersøges er:<br />
• Beskæftigelsesperspektivet: Hvad er sandsynligheden for, at vedkommende finder<br />
et arbejde indenfor sit fag? Fagsområdet defineres enten som det sidste arbejde<br />
den pågældende har haft eller som det erhverv den pågældende ønsker at<br />
arbejde indenfor.<br />
• Objektive socio-økonomiske karakteristika: eksempelvis uddannelse, praktik,<br />
erhvervserfaring, alder og nationalitet. Det centrale spørgsmål er, hvorvidt pågældende<br />
på baggrund af uddannelse og erhvervserfaring er kvalificeret <strong>til</strong> at<br />
varetage det erhverv, som den pågældende søger.<br />
• Personlige forhold: eksempelvis motivation, fleksibilitet og sociale færdigheder<br />
Disse informationer benyttes i forhold <strong>til</strong> anvendelsen af en økonometrisk model,<br />
som danner grundlag for en vurdering af den lediges sandsynlighed for at blive<br />
langtidsledig. På baggrund af vurderingen bliver den ledige indplaceret i en af 4<br />
grupper.
s. 228/231<br />
Klassifikationsgruppe<br />
Vurdering Indsats<br />
1 Jobsøgeren er parat <strong>til</strong> direkte Jobplacering og rådgiv-<br />
formidling og målet er at få den ning gennem selvbetje-<br />
pågældende i arbejde indenfor ning.<br />
6 måneder.<br />
2 Udsigten <strong>til</strong> beskæftigelse kræ- Ansøgningshjælp og udver<br />
visse forbedringer – i form dannelse.<br />
af foranstaltninger, der varer<br />
mindre end et år.<br />
3 Udsigten <strong>til</strong> beskæftigelse kræ- Klarlægge indsats, udver<br />
en mere omfattende forbedring,<br />
i form af foranstaltninger,<br />
der varer mere end et år.<br />
dannelse og andre <strong>til</strong>tag.<br />
4 Næppe mulighed for at finde beskæftigelse<br />
inden for en overskuelig<br />
fremtid.<br />
Social indsats.<br />
Sagsbehandleren vægter, indenfor nærmere angivne retningslinier, resultatet af den<br />
økonomiske test, hvorfor der indgår et subjektivt element.<br />
Såfremt den ledige hører <strong>til</strong> gruppe 1, er det CWI´s opgave at få den pågældende i<br />
arbejde indenfor 6 måneder. Den ledige skrives op i job- og CV-banken, men herudover<br />
har den ledige selv ansvaret for at komme i arbejde. CWI kontrollerer løbende<br />
om den ledige er <strong>til</strong>strækkelig aktiv i forbindelse med jobsøgningen. Såfremt<br />
dette ikke er <strong>til</strong>fældet, indrapporteres dette <strong>til</strong> UVW eller kommunen, hvilket kan<br />
føre <strong>til</strong> en reduktion af arbejdsløshedsunderstøttelsen eller bistandsydelsen. Hvis<br />
den ledige efter 6 måneder ikke har fundet arbejde, skal vedkommende visiteres<br />
igen.<br />
Ca. 80 % af de personer, der registreres som ledige i Holland kommer i arbejde indenfor<br />
de første 6 måneder.<br />
Gruppe 2, 3 og 4 klienter visiteres enten <strong>til</strong> UVW eller kommunen, afhængig af om<br />
der er er tale om en ledig der modtager forsikringsydelse eller kommunalydelse.<br />
Resultatet af klassificeringen er afgørende for de former for intervention og ydelser,<br />
der er <strong>til</strong> rådighed for en jobsøgende.<br />
Sigtet med Chance meter-systemet er således, at:<br />
1. skræddersy ydelserne så tidligt i forløbet som muligt<br />
2. <strong>til</strong>vejebringe bedre information for den ledige om<br />
mulighederne på arbejdsmarkedet<br />
3. fremme beskæftigelse frem for passive ydelser
Instrumenter på "markedspladsen"<br />
s. 229/231<br />
På markedspladsen i CWI-centeret er en lang række instrumenter <strong>til</strong> rådighed for<br />
den ledige. Disse instrumenter kan anvendes som selvbetjeningsredskaber, men kan<br />
også bruges af CWI-medarbejderne i forbindelse med deres støtte <strong>til</strong> klienterne og<br />
<strong>til</strong>bud om personlig service. Det drejer sig om:<br />
- Opslag af ledige s<strong>til</strong>linger på opslagstavler<br />
- Søjler med lister over ledige s<strong>til</strong>linger<br />
- PC'er <strong>til</strong> klienternes brug med adgang <strong>til</strong> internet<br />
- Brochurer og aviser, etc. med s<strong>til</strong>lingsannoncer; fysisk informationsmateriale som<br />
supplement <strong>til</strong> digital information<br />
Det langt vigtigste redskab er digitaliseringssystemet www.work.nl, som<br />
klienterne har adgang <strong>til</strong> via brug af en PC. "Siten" har en almindelig job-<br />
og CV-bank.<br />
Der<strong>til</strong> er der et "matchningsprogram" for henholdsvis den ledige og arbejdsgiveren.<br />
Den ledige/jobsøgeren kan ved at indtaste en række oplysninger om baggrund, uddannelse,<br />
jobønsker, sociale kompetencer få forslag <strong>til</strong> aktuelle jobåbninger. På<br />
samme vis kan arbejdsgiveren finde potentielle ansøgere <strong>til</strong> ledige s<strong>til</strong>linger. Programmet<br />
kan i dag kun benyttes fra CWI-centret - men i løbet af 2002, vil der være<br />
direkte adgang via Internettet.<br />
Herudover dækker "siten" over en række andre interaktive faciliteter, informationer<br />
og nyheder, som jobsøgere og virksomheder kan benytte sig af. Som eksempel herpå<br />
kan nævnes:<br />
• Vejledning i forhold <strong>til</strong> udarbejdelse af ansøgning, jobssamtale mv.<br />
• Information om jobmuligheder indenfor sektorer og fag<br />
• Ideoplæg <strong>til</strong> hvilket arbejde den enkelte kan/bør søge<br />
• Information om kurser og vurdering af relevans for den ledige<br />
• Chat-room for ledige<br />
• Questions and Answers<br />
Et eksempel på en interaktiv facilitet er et "ideoplæg om hvilket arbejde, den pågældende<br />
bør søge", hvor den ledige kan teste sig selv indenfor 8 områder, som alle<br />
vedrører dette emne.
s. 230/231<br />
Eks: Den ledige klikker ind på"jeg kunne godt tænke mig at arbejdemedt noget…".<br />
Af 8 valgmuligheder vælges "noget kreativt". Der spørges <strong>til</strong> hvilket niveau der tænkes på.<br />
Den ledige vælger f.eks. laveste niveau. Der er 22 forslag <strong>til</strong> mulige erhverv.<br />
Den ledige vælger blomsterbinder .<br />
Herefter følger en udførlig beskrivelse af kvalifikationer <strong>til</strong> s<strong>til</strong>lingen, jobindhold, arbejdsmiljø, og lønvilkår.<br />
Krav <strong>til</strong> uddannelse beskrives og den ledige kan læse et interview med en blomsterbinder<br />
for at fåyderligere indtryk af hvad arbejdet indebærer.<br />
Endvidere beskrives de generelle muligheder indenfor det enkeltehverv –<br />
og samtidig er der mulighed for at en oversigt og kontakt med arbejdsgivere som søger blomsterbindere.<br />
Søgningen viste <strong>til</strong>bud på18 ledige s<strong>til</strong>linger som blomsterbinder i Holland, og der kan tages direkte kontakt via nettet.<br />
Af andre services kan nævnes, at s<strong>til</strong>linger også publiceres via teletekst hver dag.<br />
Endvidere er der etableret et særligt kundecenter - Client Contact Centre, hvor brugerne<br />
kan henvende sig, hvis de har spørgsmål og/eller bemærkninger vedrørende<br />
ledige s<strong>til</strong>linger på internet og teletekst. De får enten svar på stedet eller deres<br />
spørgsmål formidles videre <strong>til</strong> et CWI-center.
Bilag 11.2 Beskrivelse af Centres for Vocational Training (CV)<br />
s. 231/231<br />
De erhvervsfaglige uddannelsescentre blev oprettet efter 2. verdenskrig og har ind<strong>til</strong><br />
2000 været en integreret del af det offentlige arbejdsformidlingssystem. Som led i<br />
optakten <strong>til</strong> den omfattende reform (SUWI) er de i dag placeret eksternt (dvs. udenfor<br />
arbejdsformidlingsystemet) - hvorfor de i større omfang end tidligere fungerer<br />
som selvstyrende enheder. Deres primære opgave består i efteruddannelse og reintegration<br />
på arbejdsmarkedet.<br />
Organisatorisk er indsatsen fordelt på et nationalt kontor og 6 regionale kontorer.<br />
Efterspørgslen efter kurserne kommer fra de offentlige aktører indenfor arbejdsformidlingssystemet<br />
(UVW,kommuner - og måske også CWI) , brancheorganisationer,<br />
private aktører som f.eks. vikarbureauer og private firmaer.<br />
Der <strong>til</strong>bydes ca. 640 forskellige opkvalificering og efteruddannelsesforløb indenfor<br />
<strong>til</strong> henholdsvis ledige og personer, der er i arbejde. Uddannelsesforløbene indeholder<br />
såvel training og coaching, ligesom der kan tages individuelle hensyn i forhold<br />
<strong>til</strong> kursisternes kompetencer. ca. 20.000 personer gennemgår hvert år et forløb i et<br />
Centre for Vocational Training.<br />
De offentlige erhvervsfaglige uddannelsescentre er uden tvivl en vigtig aktør på<br />
uddannelses/reintegrationsområdet - hvorfor de udgør stærk konkurrence <strong>til</strong> private<br />
aktører på markedet.<br />
CV beskæftiger ca. 1000 personer, og har en årlig omsætning på ca. 7. mio. kr. om<br />
året.