SCRIBUS 1.4.0 GUIDE - Depot 1

SCRIBUS 1.4.0 GUIDE

INDHOLD
OM DENNE GUIDE 4
Generelt
Hjælp
GENERELT OM SCRIBUS 5
Brugerflade
MENU BAR 6
File
Edit
Item
Insert
Page
View
Extras
Script
Windows
TOOLBAR 12
File kommandoer
Edit kommandoer
Tools
DET AKTIVE DOKUMENT 15
Bleed
NAVIGATION BAR 17
Navigation i dokumentet
ØVELSE 1
4-SIDET A5 FOLDER 19
Lav nyt dokument
Guides som sideinddeling
Navigation i dokumentet
Slå hjælpelinjer til og fra
ØVELSE 2
FORSIDEN / TEKST OG BILLEDE 23
Lav tekstfelt
Tekstredigering i Properties
Indsæt billede
Streger

BILLEDSTØRRELSE OG OPLØSNING 28
Billedstørrelse
Opløsning
Tjek opløsningen i Scribus
ØVELSE 3
TEKST I FLERE SPALTER 31
Lænkede tekstfelter
ØVELSE 4
RUBRIK OG MELLEMRUBRIK 34
ØVELSE 5
BILLEDER OG FIGURSATS 36
Align and Distribute
Figursats / Text Flow
ØVELSE 6
FAKTABOKS 40
Farver i Scribus
Tekst med indryk
IMAGE EFFECTS 44
LAYERS 45
SIDER 46
Master Pages
Paginering (sidetal)
GEM I SCRIBUS 47
Henvisninger
Export / PDF
PRINT 50
Skrevet af Snorre Näsman, Depot 1, 2011

OM DENNE GUIDE
GENERELT
Formålet med denne guide er at give en grund læg gende introduktion til Scribus. Programmet
er Open Source, hvilket betyder, at programmets kildekode er tilgængelig (så alle kan videreudvikle
den), og at det er gratis at downloade og bruge.
Den seneste version af Scribus kan downloades her: www.scribus.net
Kommandoer skrives sådan her: File > Open
Ovenstående betyder eksempelvis, at man skal gå til File-undermenuen i menubaren og vælge
kommandoen Open.
Genveje skrives således: Ctrl+C (kopier).
Bemærk, at Ctrl-tasten skal erstattes med cmd (⌘) på Mac.
NB: Alle screendumps i denne guide er fra Mac.
HJÆLP
Scribus har en udmærket online manual, hvor man kan finde løsninger på de fleste problemer.
Manualen findes her: wiki.scribus.net/canvas/Scribus
4

GENERELT OM SCRIBUS
fig. 1 Scribus brugerflade (Mac)
Menu bar
Toolbar
Det aktive dokument
Navigation bar
BRUGERFLADE
Scribus’ dokumentvindue består af en Menu bar, en Toolbar og en Navigation bar.
I midten vises den fil, man arbejder med, mens Menu bar og Toolbar er placeret øverst og Navigation
bar ne derst i dokumentvinduet (se fig. 1).
Derudover består brugerfladen af en række vinduer, der bruges til at lave forskellige indstillinger
til dokumentet og de elementer, det består af.
Det vigtigste vindue er Properties, som allerede er fremme, når man laver et nyt dokument i
Scribus. Resten af vinduerne kan hentes frem efter behov fra Windows undermenuen.
5

MENU BAR
fig. 2 Menu bar (Mac)
Fra Menubaren kan man vælge et væld af kommandoer fra drop down-undermenuerne.
Til højre for visse kommandoer står genvejs tasten – eksempelvis Ctrl+P for Print.
FILE
File > New (Ctrl+N)
Laver et nyt dokument.
I dialogboksen laver man en lang række indstillinger
for det nye dokument.
Læs mere s. 19.
File > Open (Ctrl+O)
Fra dialogboksen kan man klikke sig frem til
den fil, man ønsker at åbne.
File > Save (Ctrl+S)
Gemmer dokumentet i nuværende filformat.
File > Import (Ctrl+I)
Her kan man importere bl.a. tekst (> Get
Text) og billeder (> Get Image)
File > Export
Gem dokumentet som f.eks. en PDF.
File > Print
Printer dokumentet.
File > Close (Ctrl+W)
Lukker dokumentet.
File > Quit (Ctrl+Q)
Lukker Scribus.
(Ligger under Scribus-undermenuen på Mac)
6
fig. 3 File undermenuen

fig. 4 Menu bar (Mac)
EDIT
Edit > Undo (Ctrl+Z)
Fortryd. Gentag kommandoen for at gå flere
‘skridt’ tilbage.
Edit > Redo (Shift+Ctrl+Z)
Gentager seneste fortrudte handling. Gentag
kommandoen for at gå flere ‘skridt’ frem.
Edit > Cut (Ctrl+X)
Klip ud. Fjerner et element i dokumentet.
Edit > Copy (Ctrl+C)
Kopierer et element i dokumentet.
Edit > Paste (Ctrl+V)
Sætter det udklippede/kopierede element ind.
Edit > Select All (Ctrl+A)
Vælger alt på det aktive lag på den aktive side.
Edit > Advanced Select All (Alt+Ctrl+A)
Giver mulighed for at specificere, hvad der
vælges – f.eks. alle objekter med en bestemt
farve.
Edit > Colors
Her blander man nye farver til sin farvepalet.
Edit > Styles
Her definerer man styles til sin tekst.
Edit > Master Pages
Her definerer man sine Master Pages.
7
fig. 5 Edit undermenuen

fig. 6 Menu bar (Mac)
ITEM
De fleste kommandoer under Item undermenuen
kan også vælges ved at højreklikke på
det objekt, man ønsker at ændre.
Item > Group (Ctrl+G)
Grupperer to eller flere objekter, så de bliver
til ét objekt.
Item > Ungroup (Shift+Ctrl+G)
Opløser en gruppe, så objekterne igen kan
vælges hver for sig.
Item > Level
Flytter et objekt op eller ned i niveau. Bruges
f.eks. til at lægge et objekt oven på et andet.
Item > Send to Layer
Flytter et objekt fra et lag til et andet.
Item > Adjust Frame to Image
Laver en billedramme samme størrelse som
det billede, der er placeret i rammen.
Item > Adjust Image to Frame
Laver et billede samme størrelse som den
billedramme, det er placeret i.
Item > Update Image
Opdaterer et billede, hvis det er blevet ændret
i et billedbehandlingsprogram efter at være
blevet importeret til Scribus.
8
fig. 7 Item undermenuen

fig. 8 Menu bar (Mac)
INSERT
Insert undermenuen giver mulighed for at
indsætte objekter i dokumentet – f.eks. en
tekst ramme. Man vil som regel vælge det
pågælden de værktøj fra Toolbar i stedet for at
vælge et af Insert kommandoerne, så denne
undermenu bruges stort set aldrig. Dog kan
man her se genvejene til de forskellige værktøj.
Insert > Sample Text
Placerer en ‘mumletekst’ i et aktivt tekstfelt.
PAGE
Page undermenuen bruges til at arrangere siderne
i dokumentet.
Page > Insert
Sætter nye sider ind i dokumentet.
Page > Apply Master Page
Vælg her hvilke sider, der skal have hvilke
Master Pages.
Læs mere om Master Pages på s. 46.
Page > Manage Guides
Her kan man let placere hjælpelinjer på sine
sider.
Page > Snap to Guides
Ved at slå Snap to Guides til, bliver det lettere
at placere objekter i forhold til margin og
andre hjælpelinjer.
9
fig. 9 Insert undermenuen
fig. 10 Page undermenuen

fig. 11 Menu bar (Mac)
VIEW
Her bestemmes, hvordan dokumentet vises
på skærmen.
View > Fit to Height (Ctrl+0)
Tilpasser størrelsen, man ser dokumentet i, så
det passer til størrelsen på dokumentvinduet.
Show > …
Her kan man slå de forskellige visuelle
hjælpemidler til og fra.
EXTRAS
Extras > Hyphenate Text
Her vælger man, om tekst skal orddeles
(hyphenation betyder orddeling).
Extras > Manage Images
Her vises en oversigt over alle billeder i dokumentet.
Man kan se stien, Scribus bruger til at finde
billedet, billedets størrelse, opløsning m.v.
Læs mere s. 47.
10
fig. 12 View undermenuen
fig. 13 Extras undermenuen

fig. 14 Menu bar (Mac)
SCRIPT
Der er skrevet et væld af forskellige Scripts til
Scribus, som indeholder funktioner, der ikke
er en del af det grundlæggende program.
Man kan hente og installere Scripts fra denne
menu.
WINDOWS
Her henter man de forskellige vinduer, der
bruges til at ændre og justere layoutet og de
elementer, det består af.
Windows > Properties (F2)
Det vigtigste vindue i Scribus.
Properties bruges til alle grundlæggende indstillinger
for både tekst, billeder og andre
objekter. Her vælger man skrifttype, farver,
ændrer størrelse og bestemmer objekters
placering på siden.
Windows > Layers (F6)
Ved at arbejde i flere lag bliver det lettere at
vælge og flytte rundt på forskellige objekter i
layoutet.
Layers vinduet giver bl.a. mulighed for at lave
nye lag og skjule lag.
Windows > Arrange Pages
En oversigt over siderne i dokumentet med
mulighed for at lave nye og slette sider.
Windows > Align and Distribute
En let måde at placere objekter i forhold til
hinanden.
Windows > Tools
Her vælges hvilke værktøj, der vises i Toolbar.
11
fig. 15 Script undermenuen
fig. 16 Windows undermenuen

TOOLBAR
fig. 17 Toolbar (Mac)
File
kommandoer
Toolbar er inddelt i fire afdelinger (se fig. 17).
Hvis man placerer musen oven på et af ikoner
i Toolbar, vil der efter et stykke tid komme en
boks frem, der viser ikonets funktion (se fig.
18).
FILE KOMMANDOER
fig. 19 Toolbar – File kommandoer
New
Open
Save
Edit
kommandoer
Close
Print
De yderste syv ikoner er genveje til de mest brugte kommandoer i File-undermenuen – bl.a.
New, Open, Save, Close og Print. Alle disse kommandoer har dog også tastaturgenveje, hvilket
som regl er lettere og hurtigere at bruge.
EDIT KOMMANDOER
fig. 20 Toolbar – Edit kommandoer
Undo
Redo
Værktøj / Tools PDF funktioner
De næste fem ikoner er genveje til de mest brugte kommandoer i Edit-undermenuen – Undo,
Redo, Cut, Copy og Paste. Disse kommandoer har også tastaturgenveje.
Bemærk, at disse ikoner ikke altid er aktive. Hvis et ikon vises lidt utydeligt, er det fordi, det
ikke kan vælges – f.eks. er Redo ikke aktivt, hvis man ikke inden har valgt Undo.
Cut
12
fig. 18 Boks med information om ikon
Copy
Paste

TOOLS
fig. 21 Toolbar – værktøj
Insert
Text Frame
Select
Item
Insert
Image Frame
Insert
Shape
Insert
Line
I midten af Toolbar vælger man sit værktøj. Hvert værktøj har én funktion – f.eks. at lave et tekstfelt
(Insert Text Frame).
Select Item (C / to klik på mellemrumstasten)
Dette værktøj er ‘grundværktøjet’ i Scribus
og man vender automatisk tilbage til det, når
man har brugt et af de andre.
Man vælger et objekt ved at klikke på det med
Select Item. Herefter kan man ændre objektet
– f.eks. ændre dets farve i Properties vinduet.
Man flytter objekter ved først at vælge dem og
herefter holde museknappen nede og trække.
Når et objekt er valgt kan man ændre dets
størrelse ved at trække i de håndtag, der viser
sig rundt om objektet (se fig. 22). Hold Ctrltasten
ned for at skalere proportionalt.
Insert Text Frame (T)
Klik og træk med dette værktøj for at lave et
tekstfelt.
Insert Image Frame (I)
Klik og træk med dette værktøj for at lave et
billedfelt.
Insert Shape (S)
Klik og træk med dette værktøj for at lave en form. Man kan vælge mellem en række forskellige
forme, f.eks. en ellipse, en trekant, en pil m.v. En form kan bruges som dekoration eller laves om
til et tekst- eller billedfelt ved at højreklikke på formen og vælge Convert to > Images Frame
/ Text Frame (se fig. 23).
13
Rotate
Item
Edit Content
of Frame
Link
Text Frame
Unlink
Text Frame
fig. 22 Valgt tekstfelt – håndtag til skalering
fig. 23 Form laves om til billedfelt med højreklik

Insert Line (L)
Man laver en linje ved at klikke og trække med Insert Line. Hold Ctrl-tasten ned for at tegne en
lige linje. Man kan efterfølgende give linjen stregtykkelse og farve i Properties vinduet.
Rotate Item (R)
Roter et valgt objekt ved at klikke og trække. Ved at holde Ctrl-tasten ned roterer man i 15° vinkler.
Man kan også rotere objekter i Properties vinduet.
Link Text Frame (N)
Når man lænker flere tekstfelter sammen, flyder teksten automatisk fra det ene til det andet.
Man lænker tekstfelter ved at vælge det første tekstfelt og herefter klikke på det næste med Link
Text Frame.
Unlink Text Frame (U)
Bryder lænken mellem to tekstfelter.
Vælg det tekstfelt, hvorfra lænken skal brydes, og klik på det tekstfelt, teksten bliver lænket til.
Hvis man bryder lænken omvendt – så man vælger det tekstfelt, der lænkes til, og klikker på det
tekstfelt, der lænkes fra, bliver lænken også brudt, men indholdet i det valgte tekstfelt står tilbage.
14

DET AKTIVE DOKUMENT
fig. 24 Det aktive dokument. Siderne vises med sorte streger.
Linealer / Rulers
Side 1
Den røde streg viser,
at side 1 er aktiv.
Margin
Side 2
De enkelte sider vises med sorte streger og en slagskygge forneden og til hjørne. Alt, der placeres
uden for siderne, kommer ikke med på print.
En rød streg viser hvilken side, der er aktiv.
De blå streger viser marginindstillingerne, mens de grå streger viser kanterne på tekst- og billedfelter.
De stiplede linjer er guides.
Øverst og længst ude til venstre er linealerne, der bl.a. bruges til at placere objekterne præcist i
layoutet.
Alle disse hjælpelinjer og linealer kan slås til og fra i undermenuen View (f.eks. View > Show
Rulers for at vise/skjule linealerne).
15

BLEED
Hvis man har billeder eller andet, der går helt ud til kanten på siden (f.eks. en bag grundsfarve,
der fylder hele siden), er det en god ide at tilføje nogle mm. til dokumentet, man efterfølgende
skærer fra. Disse ekstra mm. kaldes bleed (eller skærekød).
Når trykkeriet skærer et dokument til, gør de det sjældent helt præcist, så uden bleed er der en
stor risiko for, at der kommer en hvid streg på siden, der hvor f.eks. et billede går til kant.
En bleed på 3-5 mm. er som regel tilstrækkelig.
Man vælger bleed, når man laver et nyt dokument – læs mere s. 19.
fig. 25 Side 2 med bleed (den yderste sorte streg). Bemærk, at alle billeder går helt ud til bleed-kanten.
16

NAVIGATION BAR
fig. 26 Navigation bar
Zoom i dokument Vælg lag
Målesystem Vælg side Slå Preview mode til og fra
Navigationsbaren nederst i dokumentvinduet indeholder genveje til forskellige indstillinger til
dokumenter og navigation i dokumentet.
Længst til venstre vælger man hvilket målessystem, man ønsker at bruge.
De tre forstørrelsesglas-ikoner bruges til at zoome ind og ud. Til venstre for forstørrelses-ikonerne
kan man skrive hvor stort, dokumentet skal vises (i %).
De grønne pile bladrer frem og tilbage i dokumentet, og i feltet i midten kan man vælge et sidetal.
Til højre for bladre-pilene kan man vælge hvilket lag, man vil arbejde med.
Øje-ikonet længst til højre bruges til at vælge Preview Mode. I Preview Mode skjules alle hjælpelinjer,
og man ser dokumentet, som det bliver printet. Alle billeder, der går ud over kanten, er
således beskåret i Preview Mode – jvf. fig. 27.
fig. 27 Side 2 i normal og i Preview mode. Bemærk, at det store billede er beskåret i Preview Mode.
17

NAVIGATION I DOKUMENTET
Et alternativ til bladre-pilene i Navigation Bar og scroll-barerne i dokumentvinduet, er at klikke på
mellemrumstasten. Dette aktiverer en manuel scroll-funktione, der gør det muligt at navigere rundt i
dokumentet ved at holde venstre museknap nede og trække.
Vælg et nyt værktøj (fra Toolbar eller brug genvejstasten) eller klik på mellemrumstasten igen for at
vælge Select Item. På den måde deaktiveres scroll-funktionen.
Et alternativ til zoom-mulighederne i Navigation Bar er genvejene Ctrl + for at zoome ind og
Ctrl – for at zoome ud.
18

ØVELSE 1
4-SIDET A5 FOLDER
fig. 28 New Document dialogboksen
I New Document dialogboksen laver man en række indstillinger for sit dokument (se fig. 28).
Man kan naturligvis ændre disse indstillinger, hvis man fortryder, men det kan være besværligt,
hvis man allerede er godt i gang med sit layout. Det er derfor bedst at have styr på faste indstillinger
som størrelse og margin, inden man går i gang med Scribus. Sideantal er selvfølgelig ligegyldigt
– man laver bare nye sider hen ad vejen.
LAV NYT DOKUMENT
I øverste venstre hjørne vælger man, om dokumentet skal sættes op med enkeltsider eller opslag
(Double Sided). Opslag bruges til bøger, magasiner, foldere m.v., hvor man har en venstre- og en
højreside ved siden af hinanden. 3-Fold og 4-Fold giver tre eller fire sider ved siden ad hinanden
og bruges til f.eks. foldere. Desværre kan Scribus på nuværende tidspunkt hverken printe eller
eksportere siderne samlet, så det er bedre at vælge enkeltsider og så bruge guides til at dele siden
op i to, tre eller fire (læs mere s. 20).
Til højre vælger man størrelse og Orientation (høj- eller bredformat).
Margin Guides sætter hjælpelinjer ind på dokumentet, der gør det lettere at placere eksempelvis
19

tekstfelter samme sted på hver side.
Under Options vælger man antal sider og
målesystem.
1 Vælg File > New (Ctrl+N).
2 Under Document Layout laves følgende
indstillinger:
Layout: Single Page
Size: A4
Orientation: Landscape
3 Under Options vælges:
Number of Pages: 2
Default Unit: Millimeters
4 Under Margin Guides laves følgende
indstillinger:
Inside: 15 mm
Outside: 15 mm
Top: 15 mm
Bottom: 15 mm
5 Under Bleeds (se fig. 29) laves følgende
indstillinger:
Inside: 3 mm
Outside: 3 mm
Top: 3 mm
Bottom: 3 mm
6 Klik OK
Dokumentet vises nu i dokumentvinduet. Det
består af to A4-sider vist oven på hinanden.
Side 1 er den aktive side, hvilket markeres
med en rød streg.
De to sider skal nu deles op med guides, så de
hver består af to sider i størrelse A5.
GUIDES SOM SIDEINDDELING
7 Vælg Page > Manage Guides.
8 Under punktet Single skal du lave en
vertikal guide, der er placeret 148,5 mm
inde på siden (se infoboks s. 21).
20
fig. 29 New Document dialogboksen / Bleeds
fig. 31 Det nye dokuments to sider
fig. 30 Guide Manager / Single

9 Klik Add og Apply to All Pages
10 Under punktet Columns/Row skriver du
følgende:
Number: 1
Use Gap: 20 mm
Klik på Apply to All Pages.
De to sider er nu delt op på midten, så hver
side består af to sider i A5-format.
Den midterste guide viser, hvor de to sider
mødes, altså der, hvor printet skal foldes.
De to guides på hver side af midten viser den
indre margin (se infoboks).
Det 2-sidede A4-dokument, er nu et 4-sidet
A5-dokument.
fig. 32 En side med guides = to sider
21
fig. 33 Guide Manager / Column/Row
PLACERING AF GUIDES
For at lave en A4-side i bredformat (297x210mm) om til
to A5-sider i højformat (148,5x210mm), skal hver side
deles på midten (148,5 mm) med en vertikal guide.
Hver A5-side skal både have en ydre og en indre mar-
gin. Den ydre margin blev bestemt, da dokumentet
blev lavet, og er på 15 mm.
Man vil typisk lave den ‘indre’ margin mindre end
den ‘ydre’, eftersom de to indre marginer bliver lagt
sammen, og derfor vil virke bredere end de ydre.
Mellemrummet mellem de to kolonner er 20mm, så
hver A5-side får en indre margin på 10 mm.

NAVIGATION I DOKUMENTET
1 Klik på mellemrumstasten. Cursoren vises
nu som en hånd (se fig. 34).
Klik og træk rundt i dokumentet, så du
ser de fire sider en ad gangen.
Klik på mellemrumstasten igen. Cursoren
vises nu som en sort pil – Select Item
værktøjet (se fig. 35).
2 Klik Ctrl + – genvejen for at zoome ind.
3 Klik Ctrl – – genvejen for at zoome ud.
4 Brug også funktionerne i Navigation Bar
til at vælge side og zoome ind og ud (se
fig. 36).
SLÅ HJÆLPELINJER TIL OG FRA
5 Klik på øje-ikonet nederst til højre i Navigation Bar (se fig. 37).
Du ser nu dokumentet i Preview Mode – altså uden hjælpelinjer.
Klik Preview Mode fra igen.
6 Vælg View > Show Bleed fra, så du ser dokumentet uden de ekstra 3 mm. bleed, men
med de øvrige hjælpelinjer. Når du vil se, hvordan dokumentet ser ud, når det printes
(altså uden hjælpelinjer), klikker du bare Preview Mode til i Navigation Bar.
22
fig. 34 Hand tool fig. 35 Select Item
fig. 36 Navigation Bar
Zoom Sidenavigation
fig. 37 Navigation Bar
Slå Preview mode til og fra

ØVELSE 2
FORSIDEN / TEKST OG BILLEDE
Før man kan begynde at skrive i Scribus, skal man lave et tekstfelt. Et tekstfelt er et afgrænset
område, der definerer, hvordan teksten løber. Man laver tekstfelter med Insert Text Frame værktøjet.
LAV TEKSTFELT
1 Vælg Insert Text Frame værktøjet i Toolbar
– eller brug genvejen T (se fig. 38).
2 Klik et sted på forsiden (den højre del
af side 1), hold museknappen nede, træk
og slip museknappen.
Bemærk, at du automatisk vender tilbage
til grundværktøjet Select item, når du har
lavet tekstfeltet.
3 Klik på tekstfeltet, hold museknappen
nede og træk. Du flytter nu tekstfeltet
rundt på siden. Klik og træk i håndtagene
for at ændre størrelsen på tekstfeltet.
4 Når man skal skrive en tekst i et tekstfelt,
arbejder man med indholdet og ikke
selve feltet. Til dette skal man bruge
Edit Content of Frame værktøjet.
Man kan vælge værktøjet i Toolbar eller
dobbeltklikke i et tekstfelt, hvorefter
man automatisk skifter værktøj til Edit
Content of Frame (se fig. 39).
5 Skriv en rubrik til forsiden.
Teksten skrives med en default font og
skriftstørrelse.
For at ændre default-indstillingerne af teksten
skal vi bruge Properties vinduet.
23
fig. 38
Insert Text Frame
fig. 40 Et tekstfelt
fig. 39
fig. 41 Rubrik skrives i tekstfeltet
Edit Content of Frame

TEKSTREDIGERING I PROPERTIES
Properties vinduet er delt i syv forskellige
grupperin g er, bl.a. Text (se fig. 42).
I de øverste to drop down-menuer vælges
skrifttype (font) og garniture (f.eks. bold).
Nedenunder vælges skriftstørrelsen og linjeafstanden
(målt i punkter), og med ikonerne
nederst vælges, hvordan teksten skal justeres –
f.eks. venstrestillet med fast bagkant.
6 Åben Properties vinduet (hvis det ikke
er åbent) i Windows > Properties
eller brug genvejen F2.
7 Vælg punktet Text.
8 Vælg rubrikteksten med cursoren ved
at trække hen over den eller med kommandoen
Edit > Select All (Ctrl+A).
9 Vælg en font, der er egnet som rubrik
på en forside – og gerne i bold.
Vælg en passende skriftstørrelse, og hvis
rubrikken fylder mere end én linje, en
passende linjeafstand.
Når tekstredigeringen er på plads, kan man
bruge Select Item værktøjet til at ændre størrelsen
på tekstfeltet, så det passer med mængden
af tekst indeni, og flytte teksten rundt på siden.
INDSÆT BILLEDE
Når man sætter et billede ind i sit dokument,
skal man ligesom ved tekstfeltet først lave et
billedfelt.
Dette gør man med Insert Image Frame (se fig.
44).
10 Vælg Insert Image Frame i Toolbar eller
brug genvejen I.
11 Klik, hold museknappen nede, træk og
slip museknappen.
Bemærk, at du automatisk vender tilbage
24
fig. 42 Properties / Text
fig. 43 Rubrik med ny skrifttype og -størrelse
fig. 44
Insert Image Frame

til grundværktøjet Select item, når du har
lavet billedfeltet.
Du kan ændre størrelsen på billedfeltet
ved at trække i håndtagene med Select
Item – ligesom med tekstfeltet.
12 Med det nye billedfelt aktivt vælg File
> Import > Get Image (Ctrl+I) og
find et passende billede.
Hvis billedet er større end billedfeltet,
vil det blive beskåret.
13 Højreklik på billedfeltet og vælg Adjust
Image to Frame fra menuen (se fig. 46).
Dette er en hurtig måde at skalere billedet
på, men hvis man skal gøre det
mere præcist bruger man Properties.
14 Åben Properties vinduet (hvis det ikke
er åbent) i Windows > Properties
eller brug genvejen F2.
15 Vælg punktet Image (se fig. 47).
16 Klik Free Scaling til og skriv hvor meget
billedet skal skaleres i enten X-Scale
(horisontal skalering) eller Y-Scale (vertikal
skalering). Sørg for at lænkeikonet
til højre for de to felter er intakt, så billedet
beholder proportionerne ved skaleringen.
Et billede består af to ting: Billedfeltet og
selve billedet.
Med Select Item (se fig. 48) kan man flytte
rundt på bil led feltet (billedet følger selvfølgelig
med) og skalere billedfeltet, så en større
eller mindre del af billedet vises.
Med Edit Content of Frame (se fig. 49 ) kan
man flytte selve billedet – uden at flytte
billed feltet. På den måde bestemmer man,
hvilket udsnit af billedet, der skal vises i
billedfeltet.
17 Med Select Item kan du skalere billedfeltet,
så det får en passende størrelse,
25
fig. 45 Et billedfelt
fig. 46 Højreklik og vælg Adjust Image to Frame
fig. 47 Properties / Image
fig. 48
Select Item
fig. 49
Edit Content of Frame

og du kan trække det rundt i dokumentet,
så placeringen på forsiden bliver
rigtig.
18 Vælg Edit Content of Frame i Toolbar
eller dobbetlklik på billedfeltet.
Klik og træk billedet rundt i billedfeltet,
indtil det ønskede udsnit af billedet,
bliver vist.
19 Vælg View > Show Bleed, så du sikrer
dig, at billedet (hvis det går til kant)
går helt ud til kanten på din bleed.
Når det er i orden, kan du fjerne din
bleed igen (View > Show Bleed).
I fig. 50 ligger billedet oven på teksten. I
Scribus vil det seneste objekt, man har lavet,
blive placeret øverst i dokumentet. Eftersom
billedet blev importeret efter, at tekstfeltet
blev lavet, ligger det altså øverst på siden.
Man kan ændre objekters niveau i Properties
under punktet X, Y, Z eller ved at højreklikke
på et objekt og vælge en af mulighederne
under Levels (se fig. 51-52).
20 Højreklik på billedet og vælg Level >
Lower to Bottom.
Billedet er nu placeret under teksten.
STREGER
Med det store billede i baggrunden bliver
rubrikken lidt for svag.
Et par streger over og under teksten vil give
den lidt mere pondus.
Streger tegnes med Insert Line værktøjet.
Med værktøjet valgt klikker og trækker man
for at lave en streg. Holder man Ctrl-tasten
ned samtidig, kan man lave helt lige streger.
21 Vælg Insert Line (L) (se fig. 53).
Klik over teksten, lige hvor den begynder og træk med Ctrl-tasten
26
fig. 50 Billedet går helt ud til bleed-kanten
fig. 51 Properties / X, Y, Z
fig. 52 Højreklik og vælg Level > Lower to Bottom
fig. 53 Insert Line

holdt nede, indtil du når til afslutningen
på teksten.
Med Select Item værktøjet valgt, kan du
bruge piletasterne, hvis stregen skal
flyttes lidt op eller ned.
22 Åben Properties vinduet (hvis det ikke er
åbent) i Windows > Properties eller
brug genvejen F2.
23 Vælg punktet Line (se fig. 54).
24 Under Line Width skriver du en ønsket
tykkelse.
25 Under Type of Line kan du vælge at
stregen eksempelvis skal være stiplet.
26 Med stregen valgt vælg Edit > Copy
(Ctrl+C) og Edit > Paste (Ctrl+V)
for at lave en kopi af stregen.
Du kan ikke umiddelbart se den nye
streg, da den ligger oven på den gamle.
27 Med piletasterne kan du flytte den nye
streg ned, så den ligger under rubrikken.
Hold Ctrl-tasten ned for at flytte i større
intervaller.
28 Når stregerne er placeret i forhold til
teksten, kan du vælge både streger og
tekst på en gang ved at holde Shifttasten
nede, mens du klikker på dem.
Du kan nu flytte det hele på en gang
og evt. gruppere dem, så de hænger
sammen ved at vælge Item > Group
(Ctrl+G).
27
fig. 54 Properties / Line
fig. 55 Forsiden i Preview Mode

BILLEDSTØRRELSE OG OPLØSNING
fig. 56 Dokument i Gimp, 500x375 pixels, zoom=800%
BILLEDSTØRRELSE
I et billedbehandlingsprogram (som f.eks. Gimp eller Photoshop) måles et billedes størrelse
som regel i pixels. Dette mål fortæller, hvor stort billedet bliver vist på en skærm.
I fig. 56 ses et billede i billedbehandlingsprogrammet Gimp. Der er zoomet så meget ind i
dokumentet (800%), at man tydeligt kan se disse pixels som farvede firkanter.
I Scribus arbejder man hovedsageligt med tryksager og måler derfor et billedes størrelse i f.eks.
mm eller cm. Derfor kan man blive overrasket, når man importerer et billede, man har arbejdet
med i f.eks. Gimp, til Scribus – pludselig er størrelsen en helt anden!
I billedbehandlingsprogrammet ser man billedets digitale størrelse (antallet af pixels) i forhold
til skærmopløsningen, mens man i Scribus ser billedets fysiske størrelse (antal cm) i forhold til
dokumentstørrelsen.
I begge programmer påvirkes visningen af billedet naturligvis også af graden af zoom.
OPLØSNING
Når man har et billede på en skærm og vil vide, hvor stort det bliver, når man printer det, skal
man omregne den digitale størrelse til en fysisk størrelse. Med andre ord: Vi skal lave pixels til cm.
Dette gør man ved at bestemme billedets opløsning (resolution).
Opløsning måles i pixels per inch (en inch er en engelsk tomme og svarer til ca. 2,5 cm) og
fortæller altså hvor mange pixels, der er på en inch (2,5 cm). Pixels per inch (ppi) bestemmer med
andre ord den fysiske størrelse af hver pixel. Jo større pixels – jo større bliver billedet på printet.
28

fig. 57 Samme fysiske størrelse, varierende opløsning
150 ppi
25 ppi
1x1 inch 1x1 inch
En anden væsentlig faktor er billedets kvalitet, for det siger sig selv, at meget store pixels ikke er
specielt kønt i et print. Så pixels per inch bestemmer altså også billedets kvalitet i trykket.
Generelt skal billeder til offset tryk ikke være mindre end 300 ppi, mens de fleste printere ikke
kan printe mere detaljeret end 100-150 ppi.
Hvis man printer et billede og tydeligt kan se pixels i billedet, er det altså opløsningen, den er
gal med. Det er let at ændre i Scribus, men resultatet af en bedre opløsning er mindre pixels og
altså et mindre billede.
TJEK OPLØSNINGEN I SCRIBUS
Når man importerer billeder i Scribus, ender man tit med at skalere dem op eller ned, så de
passer til layoutet. Men hvis man skalerer et billede op, bliver de pixels, billedet består af,
naturligvis også skaleret op. Opløsningen ændrer sig altså.
29
72 ppi
1x1 inch 1x1 inch
5 ppi

I Properties vinduet kan man hele tiden holde
øje med opløsningen på sine billeder under
punktet Image (se fig. 58).
Her står den nuværende opløsning under
punktet Actual X-DPI / Actual Y-DPI (se infoboks).
Når man ændrer billedstørrelsen under
X-Scale / Y-Scale, ændrer opløsningen sig altså
til svarende – og vice versa.
30
fig. 58 Properties / Image
PPI ELLER DPI?
I et billedbehandlingsprogram angiver man opløs-
ning en i PPI – pixels per inch.
I Scribus angiver man opløsning i DPI – dots per inch.
Forskellen er teknisk: På en skærm består et billede
af pixels, mens det på et print består af ‘farveklatter’
– dots.

ØVELSE 3
TEKST I FLERE SPALTER
På de to indholdssider – side 2 i dokumentet,
side 3 og 4 i den printede folder– skal der
være en længere tekst, som allerede er skrevet
i et tekstbehand lingsprogram. Inden teksten
kan importeres, skal tekstfeltet laves.
LÆNKEDE TEKSTFELTER
1 Vælg Page > Snap to Guides.
Nu er alle hjælpelinjer i dokumentet ‘magnetiske’, hvilket gør det meget nemt at placere
tekstfelterne langs marginindstillingerne.
2 Vælg Insert Text Frame værktøjet i Toolbar – eller brug genvejen T.
3 Klik i hjørnet, hvor den øverste og den venstre margin mødes, hold museknappen nede,
træk ned i nederste hjørne, hvor den nederste og højre margin mødes, og slip museknappen.
På grund af de magnetiske hjælpelinjer, er det nemt at ramme rigtigt.
4 Med det nye tekstfelt aktiveret vælg File > Import > Get Text og find en tekst, du
ønsker at importere. Hvis du ikke har en tekst, kan du med kommandoen Insert >
Sample Text lægge en ‘prøvetekst’ ind i stedet.
Teksten er nu lagt ind i tekstfeltet.
I nederste højre hjørne ses en lille rød firkant
med et kryds i (se fig. 59). Det betyder, at den
tekst, der er lagt ind i tekstfeltet, er så lang,
at det hele ikke kan vises i dette ene tekstfelt.
Enten skal teksten fylde mindre, tekstfeltet
være større, eller der skal laves et nyt tekstfelt,
hvori teksten kan fortsætte.
5 Vælg Insert Text Frame værktøjet i Toolbar
– eller brug genvejen T.
6 Lav et nyt tekstfelt, der ligger inden for
marginerne på næste side.
Det nye tekstfelt på højresiden, skal nu
lænkes sammen med tekstfeltet på venstresiden.
31
FILFORMATER, MAC VS PC
Scribus kan have problemer med eksempelvis Word-
filer – særligt på Mac. Derudover kan der være proble-
mer med de danske tegn æ, ø og å.
Hvis Scribus ikke kan importere teksten ordentligt,
prøv at gemme i det mere simple tekstformat .txt.
Vælg UTF-8 som encoding, når filen gemmes (kan
vælges i Word, efter at filformatet .txt er valgt).
fig. 59 Teksten importeret i tekstfelt

7 Vælg det tekstfelt, der skal lænkes fra –
d.v.s. tekstfeltet på venstresiden.
8 Vælg Link Text Frame værktøjet i Toolbar
– eller brug genvejen N (se fig. 60).
9 Klik i det tekstfelt, der skal lænkes til –
d.v.s. tekstfeltet på højresiden.
Teksten flyder nu fra det ene tekstfelt til
det andet.
I eksemplet ovenfor (fig. 62) er der stadig for meget tekst i de to tekstfelter. Default skriftstørrelsen
er meget stor (12 pt), så det vil hjælpe på det at gøre den lidt mindre.
10 Vælg Edit Content of Frame værktøjet i Toolbar eller dobbeltklik i et af tekstfelterne.
11 Vælg alt tekst med Edit > Select All (Ctrl+A) (selv om det kun er teksten i det aktive
tekstfelt, der er highlightet, bliver al tekst valgt – også den, der evt. ikke er plads til i de to
tekstfelter).
12 Åben Properties vinduet (hvis det ikke er åbent) i Windows > Properties eller brug
genvejen F2.
13 Vælg punktet Text.
14 Vælg en font, der er egnet som brødtekst.
32
fig. 60
Link Text Frame
fig. 61
Unlink Text Frame
HVOR FLYDER TEKSTEN TIL OG FRA?
Rækkefølgen, man lænker flere tekstfelter sammen i,
er naturligvis vigtig, da den bestemmer, hvor teksten
begynder og slutter. Er man i tvivl om, hvilke tekstfel-
ter, der lænker til hinanden, kan man bruge Unlink
Text Frame værktøjet. Unlink Text Frame viser med
pile relationen mellem tekstfelterne.
fig. 62 De to tekstfelter er lænket sammen – Unlink Text Frame værktøjet viser relationen i lænken.

Vælg en passende skriftstørrelse og linjeafstand
– f.eks. 10/13
Vælg det fjerde justerings-ikon – venstrestillet
med fast bagkant.
Teksten er nu blevet væsentligt mindre, men
er ikke særlig læsevenlig – linjerne er alt for
lange. Det kan der rådes bod på ved at inddele
tekstfelterne i kolonner.
15 Klik på fanebladet Columns & Text Distances
under punktet Text i Properties
(se fig. 63).
16 Lav 2 Columns med et Gap (mellemrum)
på 5 mm.
17 Gentag punkt 15-16 for det andet
tekstfelt.
fig. 64 To kolonner med tekst på hver side.
33
fig. 63 Properties / Text

ØVELSE 4
RUBRIK OG MELLEMRUBRIK
Layoutet på de to sider lader meget tilbage at ønske. En tekst, der løber fra øverste venstre til
nederste højre hjørne på hver side, er ikke videre inspirerende. Det er altid en god ide at åbne
teksten op med masser af luft, rubrikker og underrubrikker, der gør det lettere for læseren at
orientere sig på siden.
For at få plads til en rubrik, skal tekstfelterne laves mindre. Man kan gøre det manuelt med
Select Item værktøjet ved at vælge et af tekstfelterne og trække i det midterste håndtag. Men det
er mere præcist at bruge Properties.
1 Vælg det ene tekstfelt med Select Item
værktøjet. Hold derefter Shift-knappen
nede og klik på det andet tekstfelt.
Begge tekstfelter er nu valgt.
2 Vælg Properties / X, Y, Z og skriv følgende:
Y-Pos: 90 mm
Height: 105 mm
Y-Pos ændrer den vertikale placering af
det aktive objekt, mens Height ændrer
objektets højde.
Basepoint bestemmer, hvor der måles fra.
fig. 66 Luften i toppen giver plads til rubrik og billeder
34
fig. 65 Properties / X, Y, Z

Nu er der både plads til en rubrik og nogle billeder.
3 Vælg Insert Text Frame og lav en tekstramme, der er lige så bred som én kolonne brødtekst.
Brug Properties / X, Y, Z, så du er sikker på, bredden er rigtig (du kan tjekke bredden
på brødtekstfeltet under Width, trække de 5 mm fra, der er mellemrummet mellem
spalterne, og dividere med 2 – så har du bredden på én kolonne).
4 Skriv en rubrik i det nye tekstfelt.
5 Vælg font, størrelse m.v. i Properties / Text.
6 Flyt tekstfeltet op og ned med piletasterne eller med musen (hold Ctrl-tasten nede for at
holde placeringen på Y-aksen), indtil placeringen er tilfredsstillende.
7 Lav evt. en streg over og/eller under ligesom på forsiden (se s. 26-27).
Selve brødteksten trænger også til lidt luft og et par mellemrubrikker.
8 Brug Edit Content of Frame værktøjet til at lave nogle linjeskift i brødteksten.
9 Skriv en mellemrubrik ved hvert linjeskift.
10 Vælg font, størrelse m.v. i Properties / Text, så mellemrubrikken skiller sig ud fra brødteksten.
fig. 67 Opslaget inkl. rubrik og mellemrubrikker
35

ØVELSE 5
BILLEDER OG FIGURSATS
Det er oplagt at placere et par billeder oven
over teksten, men man kan også bryde tekstspalterne
med nogle mindre billeder.
For at gøre layoutet let aflæseligt er det en god
ide, at billedfelterne forholder sig til tekstkolonnernes
størrelse og placering, så de f.eks.
holder kant.
Brug Properties / X, Y, Z til at aflæse og angive
størrelser og placeringer.
Vær opmærksom på Basepoint, der bestemmer,
hvor der måles fra. Skal mellemrummet
mellem to billedfelter være 5 mm, kan man
aflæse placeringen af den venstre side på det
ene billedfelt og angive dette tal +5 mm for
det andet billedfelts højre side.
1 Brug Insert Image Frame til at lave et
billedfelt.
Brug Properties / X, Y, Z til at aflæse
og angive størrelser og placeringer.
2 Med det nye billedfelt aktivt vælg File
> Import > Get Image (Ctrl+I) og
find et passende billede.
Hvis billedet er større end billedfeltet
vil det blive beskåret.
3 Højreklik på billedfeltet og vælg Adjust
Image to Frame fra menuen.
4 Skaler billedet i Properties / Image.
Klik Free Scaling til og angiv skaleringsgrad
i enten X-Scale eller Y-Scale. Sørg
for at lænkeikonet er intakt, så billedet
beholder proportionerne ved skaleringen.
5 Gentag ovenstående, hvis du ønsker
flere billeder på opslaget.
36
fig. 68 Billedfelt uden billede
fig. 69 Billedet importeres, men er alt for stort
fig. 70 Billedet skaleres i Properties / Image

fig. 71 Opslaget med nye billeder
ALIGN AND DISTRIBUTE
I opslaget i fig. 71 er det øverste, store billeder
til venstre placeret, så det holder underkant
med stregen og venstrekant med tekstkolonnen
nedenunder. Afstanden mellem de to
store billeder er 5 mm – altså samme afstand
som mellem kolonnerne i brødteksten.
Afstanden mellem de to bil leder og brødteksten
er ligeledes 5 mm.
De tre små versioner af de store billede har
også en afstand på 5 mm og holder overkant
med brødteksten.
Man kan dels bruge indstillingerne under
punktet X, Y, Z i Properties, men en anden
mulighed er Align and Distribute vinduet
(Windows > Align and Distribute) – se fig.
72.
Først vælger man de objekter, der skal flugte
med hinanden (hold Shift nede for at vælge
mere end et objekt). Derefter vælger man,
37
fig. 72 Align and Distribute / Align

hvor de skal flugte – i venstre side, højre side,
top, bund m.v. – ved at klikke på et af ikonerne
i bunden af vinduet.
Relative to bestemmer, hvad der skal flugte
med hvad. F.eks. at det først valgte objekt skal
bruges som reference.
Under Align Side By vælger man, om objekter
skal flugte ved at ændre placering eller ved at
ændre størrelse.
Under Distribute (se fig. 73) bestemmer man
objekters afstand til hinanden.
Ikonerne øverst bestemmer, hvor afstanden
sættes ind, Distance bestemmer, hvor stor
afstanden er.
FIGURSATS / TEXT FLOW
I eksemplet fig. 71 ligger de tre små billeder oven på teksten. Den letteste løsning på det problem
er selvfølgelig at gøre tekstfeltet med de to kolonner tekst lidt mindre. Men hvad nu hvis
man senere fortryder placeringen af billederne? Så skal tekstfelterne ændres igen. Ofte flytter
man meget rundt på billederne i et layout, skalerer dem op og ned m.v., inden det hele er plads.
Det ville være meget tidskrævende hele tiden også at skulle justere tekstfelterne rundt om.
Løsningen er figursats. Figursats gør, at billederne påvirker, hvordan teksten løber inde i tekstfelterne.
På den måde kan man altså få teksten til at løbe uden om et objekt – f.eks. et billede.
Man lægger figursats på et objekt under punktet Shape i Properties (se fig. 74).
Ikonerne i bunden betyder følgende:
Disabled: Figursatsen fjernes.
Use Frame Shape: Teksten løber rundt om
objektets form.
Use Bounding Box: Teksten løber rundt om
objektets bounding box – den rektangulære
streg med ‘håndtag’, der er rundt om alle
objekter i Scribus.
Use Contour Line: Teksten løber rundt om en
konturlinje, man selv definerer.
Use Image Clip Path: Scribus læser en clip path
(der laves i et billedbehandlingsprogram) og
bruger denne til at beregne, hvordan teksten
skal løbe.
38
fig. 73 Align and Distribute / Distribute
fig. 74 Properties / Shape

6 Vælg et billede, du ønsker teksten, skal
løbe rundt om.
7 Vælg punktet Shape i Properties og vælg
Use Contour Line.
8 Klik på Edit i højre hjørne for at redigere
konturlinjen.
Vinduet Nodes åbnes (se fig. 75).
Nodes bruges til at ændre de punkter, alle
objekter i Scribus er lavet af. Et rektangulært
tekstfelt er eksempelvis lavet af 4 punkter – et
i hvert hjørne.
De 16 ikoner øverst i vinduet giver forskellige
muligheder for at flytte punkter, fjerne punkter,
lægge punkter til m.v.
I vinduets midte er der to felter, hvor man kan
angive størrelser – øverst i %, nederst i f.eks.
mm. Til venstre for de to felter er der ikoner
for henholdsvis ‘gør større’ med angivet %
eller mm og ‘gør mindre’ med angivet % eller
mm. På den måde ændrer man alle punkter i
det valgte objekt på én gang.
Nederst til venstre kan man vælge, om justeringen
skal gælde konturlinjen og altså ikke
selve objektet.
9 I Nodes vinduet laver du følgende indstillinger:
Klik Edit Contour Line til.
Skriv den afstand du ønsker mellem
billedet og teksten i det nederste af de
to felter i midten af vinduet.
Klik på det yderste af de to ikoner, der
gør konturlinjen større med den afstand,
du har skrevet i feltet ved siden
af (bemærk, at afstanden regnes på
begge sider af billedet, så for at skubbe
teksten 5 mm, skal du skrive 10 mm i
feltet).
10 Klik på End Editing.
39
fig. 75 Nodes
fig. 76 Teksten skubbes 5 mm væk fra billederne

ØVELSE 6
FAKTABOKS
En faktaboks giver dels læseren faktuelle oplysninger med relation til indholdet, men er ofte
også en rar visuel variation – særligt i meget lange artikler.
Man laver en faktaboks ligesom et almindeligt tekstfelt.
1 Lav et tekstfelt med Insert Text Frame
værktøjet. Brug Properties / X, Y, Z, så
du er sikker på, at bredden er den samme
som de øvrige tekstkolonner.
2 Skriv en tekst (eller hent prøvetekst –
Insert > Sample Text).
3 Placer faktaboksen oven i en af tekst-
kolonnerne og giv den en figursats under
punktet Shape i Properties.
Vælg afstand i Nodes vinduet (se s.
38-39).
4 Vælg punktet Text i Properties og rediger
teksten. Vælg evt. en anden font end
brødteksten for at understrege, at det er
to forskellige typer information.
I fig. 77, hvor faktaboksen er sat ind i kolonnen med brødtekst, er forskellen mellem brødtekst
og faktuel information alt for lille. Fonten er en anden, men det er slet ikke nok.
I Properties under punktet Color kan man give tekstfeltet en farve.
FARVER I SCRIBUS
I Scribus vælger man farve fra en farvepalet.
Umiddelbart er der ikke så mange farver at
vælge imellem, men under Edit > Colors
kan man blande sine egne farver, som så vil
indgå i paletten.
I Color vinduet (fig. 78) kan man til venstre se
alle farverne i den nuværende palet. Man kan
vælge dem og ændre dem ved at klikke Edit,
eller man kan lave nye farvebland inger ved at
klikke New. Uanset hvad, åbnes Edit Co lor dialogboksen,
hvor man blander den nye farve.
40
fig. 77 Faktaboksen går i et med brødteksten
fig. 78 Colors

Under Name skriver man det navn, der vil optræde i paletten. Her er det en god ide at skrive
farvekoden.
Under Color Model vælger man farvesystem. Her bruger man normalt CMYK.
CMYK står for Cyan (blå), Magenta (rød), Yellow (gul) og Key color (sort). Altså de tre
primærfarver + sort.
CMYK er det farvesystem, der bruges i offset tryk. Dokumentet splittes op i fire trykplader – en
pr. farve – som så trykkes oven i hinanden med raster.
I venstre side viser de fire farvestriber hvor meget af den pågældende farve, der indgår i
blanding en. Man kan trække i håndtagene for at ændre mængden af de enkelte farver eller
skrive farvekoden i %-felterne til højre.
I kvadratet til venstre for farvestriberne ses farven, man blander.
fig. 79 Edit Color
5 Vælg Edit > Colors
6 Klik på New.
7 I Edit Color dialogboksen laver du følgende indstillinger:
Name: Skriv et navn til farven, eller vent til du har blandet farven og brug farvekoden.
Color Model: CMYK
Træk i håndtagene indtil du finder en farve, der er passende til faktaboksen.
8 Klik OK, når du har blandet din farve.
Du vender nu tilbage til Colors dialogboksen, hvor du ser den nye farve øverst på listen.
9 Klik OK.
41

Den nye farve kan nu vælges i Properties under
punktet Color (se fig. 80).
I øverste venstre hjørne bestemmer man, om
man vil give farve til streg eller fyld.
I modsatte side kan man ved Shade vælge hvor
kraftig farven skal være.
Farven vælges fra listen.
I bunden kan man vælge transparens under
punktet Opacity.
10 Vælg faktaboksen og åben punktet Color
i Properties.
11 Vælg det højre ikon, så du ændrer fyldet
på faktaboksen.
12 Vælg den nye farve fra listen.
Hvis den nye farve i faktaboksen er meget
mørk, kan det være farven på teksten også
skal ændres. I givet fald:
13 Vælg faktaboksen og åben punktet Text
i Properties.
14 Vælg fanebladet Color and Effects (se fig.
81).
15 Vælg White som fyldfarve.
Som det ses i fig. 82 hjælper det afgjort, at faktaboksen
har fået en farve. Men i eksemplet
begynder og slutter teksten helt op ad den farvede
kant, hvilket er irriterende, når man skal
læse teksten.
Dette kan løses i et andet faneblad under
punktet Text i Properties.
42
fig. 80 Properties / Colors
fig. 81 Properties / Text / Color and Effects
fig. 82 Faktaboks med farve

TEKST MED INDRYK
I fanebladet Columns & Text Distances (se fig.
83) under punktet Text i Properties vælger
man, hvor langt fra kanten af tekstfeltet
tekst en skal være.
Som regel skriver man samme tal i alle fire
felter (Top, Bottom, Left og Right).
16 Vælg faktaboksen og åben punktet Text
i Properties.
17 Vælg fanebladet Columns & Text Distances
(se fig. 83) og lav følgende indstillinger:
Top: 3 mm
Bottom: 3 mm
Left: 3 mm
Right: 3 mm
fig. 84 Opslag med faktaboks
43
fig. 83 Properties / Text / Columns & Text Distances

IMAGE EFFECTS
Normalt bruger man billedbehandlingsprogrammer som Gimp eller Photoshop til at manipule
re sine billeder. Efterfølgende importerer man så de nye manipulerede billeder i Scribus. Men
hvis det er forholdsvis enkle justeringer i forhold til farver og kontrast, kan man faktisk lave
ændringen direkte i Scribus.
I eksemplet i fig. 84 er det lidt kedeligt, at det samme billede er gentaget fire gange. Men med
nogle enkle justeringer af de forskellige versioner af billedet, kan de få en mere illustrativ karakter.
Justeringerne laves under punktet Image i Properties ved at klikke på Image Effects (se fig. 85).
I Image Effects dialogboksen (se fig. 86) vælger man justeringstype i det store felt i midten. De
to knapper med pile lægger den valgte justering til eller fjerner en justering fra billedet.
I feltet Options vælger man effekten af den valgte justering.
I eksemplet nedenfor (fig. 87) har hvert bil lede fået en Duotone-justering.
fig. 85 Properties / Image
fig. 87 Tre Duotone-versioner af samme billede
44
fig. 86 Image Effects

LAYERS
Hvis man har mange overlappende elementer i sit layout, kan det være en stor hjælp at arbejde i
flere lag.
Princippet med lag er ganske simpelt: ved at lægge bestemte objekter på bestemte lag kan man
skjule dem, så man kun ser de elementer, man koncentrerer sig om på det tidspunkt. Man risikerer
desuden ikke ved et uheld at flytte på de forkerte ting.
Man finder Layers vinduet under Windows > Layers (se fig. 88).
Man laver nye eller sletter lag med + og – knapperne nederst i Layers vinduet.
De to pile nederst til højre flytter det valgte lag op eller ned. Lagenes rækkefølge i Layers vinduet
afspejler rækkefølgen i dokumentet. Et objekt på det øverste lag i Layers vinduet ligger
altså oven på et objekt på det nederste lag.
Klikker man på feltet under øje-ikonet skjuler man laget.
Man kan kun arbejde med de objekter, der ligger på det lag, der er aktivt i Layers vinduet. Man
skal altså hele tiden vælge det rigtige lag – i Layers vinduet eller i Navigation bar.
Man flytter objekter fra et lag til et andet ved at højreklikke og vælge Send to Layer fra menuen
(se fig. 89).
fig. 88 Layers vinduet fig. 89 Højreklik og vælg Send to Layer
45

SIDER
I Arrange Pages vinduet (Windows >
Arrange Pages) får man et overblik over
si derne i sit dokument. Siderne vises som
ikoner i vinduet. Hvis man dobbeltklikker på
en side, vil den pågældende side vises i dokumentvinduet,
så man behøver altså ikke at
scrolle fra side til side. Man kan flytte rundt
på siderne ved at klikke og trække ikonerne til
nye placeringer.
For at slette en side, vælges sideikonet, hvorefter
man klikker på skraldespanden i nederste
højre hjørne. For at indsætte nye sider,
vælges Page > Insert.
MASTER PAGES
En Master Page er en ‘skabelon-side’.
Alle objekter (tekst, grafik m.v.), der placeres
på en Master Page, optræder automatisk på
alle øvrige sider, der baseres på den pågældende Master Page. På den måde kan man nøjes med
at layoute de grund læggende designelementer (såsom sidetal) én gang.
Vælg Edit > Master Pages for at lave en Master Page.
En ny side samt Edit Master Pages dialogboksen vises i dokumentvinduet.
Mastersiden layoutes på samme måde som almindelige sider i dokumentet.
For at vende tilbage til de almindelige sider lukkes Edit Master Pages dialogboksen.
Man kan lave flere Master Pages - en til indholdsfor tegnelse, en til artikler, en til læ serbreve o.s.v.
Vælg Page > Apply Master Page for at tildele en side en Master Page.
PAGINERING (SIDETAL)
For at lave automatiske sidetal på sine sider, skal man lave et tekstfelt på sin Master Page.
Vælg herefter Insert > Character > Page Number.
NB: I den 4-sidede A5-folder, som er brugt som eksempel i denne guide, er der kun to sider i
dokumentet. Paginering forholder sig til disse to sider – ikke de fire sider, dokumentet vil indeholde,
når det er printet og foldet. Ønsker man paginering i dokumenter, hvor sideinddelingen
er lavet med guides, bliver man altså nødt til at lave den manuelt på hver side.
På et tidspunkt bliver det muligt at printe og eksportere dokumenter i opslag i Scribus. Når den
version er tilgængelig, vil det ikke længere være nødvendigt at lave sit sidelayout med guides, og
automatisk paginering vil derfor også fungere i dokumenter med opslag.
46
fig. 90 Arrange Pages

GEM I SCRIBUS
HENVISNINGER
Den almindelige Save-kommando (File > Save) gem mer selve Scribus-dokumentet, hvilket
som regel er det, man har brug for. Men billeder, der er importeret, indgår ikke i Scribus-dokumentet.
Et 120-siders magasin med 200 billeder ville være enormt tungt at arbejde med, hvis Scribus
skulle huske pixelinformationerne fra billederne i dokumentet.
I stedet bruger Scribus henvisninger.
En henvis ning fortæller Scribus, hvor et billede skal findes på computeren. Den nødvendige
mængde hukommelse, der kræves for at vise billedet, bliver altså taget fra computerens RAM i
stedet for fra den lille del af computerhukommelsen, der er reserveret til Scribus.
Når man åbner dokumentet, fortæller henvisningen altså, hvor billedet skal findes. Hvis et billede,
efter at være blevet place ret i et dokument, flyttes fra sin pla cering eller slettes, kan Scribus
ikke finde det! Så det er vigtigt at have orden i sine filer og f.eks. lave en mappe til alle de billeder
m.v., man bruger i dokumentet.
I Extras > Manage Images kan man holde øje med de billeder, man har importeret.
Ved at vælge et billede vises en masse informationer om billedet (se fig. 91).
Ved punktet Path kan man se stien til billedet. Nedenunder vises bl.a. billedets oprindelige opløsning,
billedets digitale størrelse og dets nuværende opløsning (efter evt. skalering i Scribus).
Hvis man skal arbejde videre med dokumentet på en anden computer, skal man huske at have
alle billeder med. Det samme gør sig gældende for de fonte (typografier), man bruger i dokumentet.
Det er jo ikke sikkert, at de samme fonte er installeret på den anden computer.
fig. 91 Manage Images
47

EXPORT / PDF
Eksporterer man sit dokument til PDF, får
man en låst fil, hvor alle billeder og skrifter er
gemt i dokumentet. Dette filformat er smart,
når man er helt færdig med sit dokument og
eksempelvis skal sende det til et trykkeri.
Man gemmer som PDF ved at vælge File >
Export > Save as PDF.
Dialogboksen Preflight Verifier viser evt. problemer
i dokumentet (se fig. 92).
Det mest almindelige problem er Text overflow,
som be tyder, at den fulde tekst ikke kan
vises i et tekstfelt. Her skal man naturligvis afbryde processen og lave tekstfeltet større eller
lænke til et nyt tekstfelt og så eksportere igen.
En anden almindelig advarsel er Object is not on a Page. I Scribus kan man placere objekter uden
for selve siden. Disse objekter kommer ikke med på hverken print eller i en PDF, hvilket man
derfor bliver advaret i mod. Dette er som regel med vilje, så advarslen kan ignoreres.
Øverst til højre i Preflight Verifier dialogboksen vælger man PDF-profil. Vælg her PDF 1.5.
Når alle problemer er løst eller ignoreret, åbnes Save as PDF dialogboksen, hvor man kan lave
en lang række indstillinger til sit dokument.
De væsentligste beskrives her (fig. 90-93):
fig. 93 Save as PDF / General
Vælg hvor PDF’en skal gemmes
Vælg hvilke sider, der skal eksporteres
48
fig. 92 Preflight Verifier

fig. 94 Save as PDF / Fonts
fig. 95 Save as PDF / Color
fig. 96 Save as PDF / Pre-Press
Fonte brugt i dokumentet
Fonte Scribus anbefaler at ‘embedde’ (se infoboks)
‘Embed’ alle fonte
Fonte Scribus anbefaler at ‘outline’ (se infoboks)
‘Outline’ alle fonte
Vælg om farverne i dokumentet skal konverteres
til brug på skærm (RGB) eller i tryk (CMYK)
EMBED ELLER OUTLINE?
Gem PDF med skæremærker
Gem PDF med dokumentets bleed
Når en font er ‘embedded’ i PDF’en, betyder det, at
Gem PDF
den er ‘indlejret’ i filen. Hvis man åbner PDF’en på en
computer, der ikke har den pågældende font installe-
ret på systemet, vil den altså vises i PDF’en alligevel.
Man bør derfor altid ‘embedde’ alle skrifter i PDF’en.
49
Når en font er ‘outlined’ betyder det, at den er lavet
om til vektorer. Fonten ligger altså ikke i PDF’en som
en egentlig skrift, men som en masse punkter og stre-
ger. Dette kan være nødvendigt, men som regel er det
nok at ‘embedde’ fontene.

PRINT
Vælg File > Print.
Hvis der er problemer med dokumentet vil Preflight Verifier dialogboksen åbnes (se fig. 92).
Når evt. problemer er løst eller ignoreret, åb nes Setup Printer dialogboksen, hvor man kan lave
indstillinger til sit print.
De væsentligste beskrives her (fig. 97):
fig. 97 Setup Printer
Vælg printer
Vælg hvilke sider, der skal printes
Vælg skæremærker
Vælg at dokumentets bleed kommer med i printet
50