Lille hjælp til sideopsætning i Microsoft Word.pdf - Finn Jos ...

Lille hjælp til opsætning af side på computer
i tekstbehandlingsprogrammet Word ( Microsoft )
Disse sider er tænkt som hjælp til at opsætte en side til brug ved stilafl evering og
andre opgaveafl everinger.
Rigtig sidestørrelse
Først sikrer man sig at man arbejder med den rigtige sidestørrelse, nemlig A4
( 21 × 29,7 cm ). Vælg Sideopsætning i Filer-menuen, og marker A4 ud for Papir.
Sørg også for at sideorienteringen er rigtig, vælg lodret under Retning. ( Man bør
samtidig sikre sig at der ikke er valgt brugerdefi neret papirformat : vælg sideattributter
→ Microsoft Word → Brugerdefi neret : kontroller at knappen Tilpasset
papirstørrelse ikke er krydset af. )
Margener
Valget af margener er vigtigt for sidens udseende og tekstens læselighed. Valget af
margener foretages i Dokumentlayout i Filer-menuen.
Indermargen vælges så tilpas stor at teksten kommer fri af hullerne som alle
sider på et eller andet tidspunkt skal forsynes med. Vælg derfor mellem 25 og
30 mm.
Ydermargen vælges så stor at tekstlinierne får en passende længde. Man har
gennem tiderne fundet ud af at en linie der rummer mellem 60 og 70 enheder
( bogstaver, tal, tegn og mellemrum ) giver den største læsevenlighed. Det gælder
derfor om at vælge ydermargenen så stor at man rammer en sådan linielængde.
Her spiller skriften og skriftstørrelsen selvfølgelig ind :
Arbejder man med en indermargen på 25 mm og skriften Times New Roman i
skriftstørrelse 10, er en ydermargen på 70 mm passende. ( Ved indermargen 30 mm
altså en ydermargen på 65 mm ). Det kan synes en meget bred ydermargen, men
prøv det, læsevenligheden er meget større, og de fl este lærere vil være glade for
den ekstra store margen fordi de der kan få plads til kommentarer m. m.
Arbejder man med en indermargen på 25 mm og skriften Times New Roman
i skriftstørrelse 12, er en ydermargen på 50 mm passende. ( Ved indermargen
30 mm altså en ydermargen på 45 mm ).
( I Word kan man få at vide hvor mange enheder ( bogstaver, tal, tegn og mellemrum
) en linie rummer ved at markere linien og vælge Ordoptælling i menuen Formater.
)
Top- og bundmargen kan vælges til 20 mm ; hvis man vil have sidehoved eller
sidefod, kan topmargen henholdsvis bundmargen vælges lidt større. Sidehovedets
/ sidefodens afstand fra kanten vælges i Dokumentlayout i Filer-menuen.
Sidehoved / sidefod
Det kan være en god ide at lave et sidehoved ( eller en sidefod ) som står på hver
side og indeholder f. eks. opgavens titel, ens navn og klasse, dato og sidetal. Dette
sidehoved kan passende gøres bredere end selve tekstens bredde, f. eks. sådan ( se
sidehovedet på næste side ) :

Homo Faber Dansk stil Niels Hansen 2 b 16. 4. 2002 Side 2 af 12
Sidehovedets elevnavn og dato er anbragt med centertabulatorer, sidetallet er
anbragt med højretabulator ; sidetallet er indsat med #-knappen i sidehoved /
sidefod-værktøjslinien der fremkommer når man vælger Sidehoved og sidefod i
Vis-menuen ( eller dobbeltklikker i feltet hvor sidehoved / sidefod befi nder sig ).
Skrifter
Det er vigtigt at vide lidt ( meget lidt ) om forskellige skrifttyper. Der fi ndes i tusindvis
af forskellige skrifter. De mest almindelige – dem vi bruger til at lave almindelige
tekster med – falder i nogle grupper. To af de vigtigste er :
Antikva-skrifterne ( Roman ), også kaldt serif-skrifter, har seriffer, de små afslutningsstreger
på bogstaverne :
Homo faber
serif serif
Antikva-skrifterne er meget velegnede til brødtekst, den løbende tekst, men kan
også sagtens bruges til overskrifter som kapiteloverskrift ( hovedrubrik ), hovedafsnit
( mellemrubrik ) og underafsnit ( underrubrik ).
Grotesk-skrifterne ( Gothic ), også kaldt sans serif-skrifterne, har ingen seriffer :
Homo faber
Grotesk-skrifterne er meget velegnede til overskrifter af alle slags, men er ikke egnede
til brødtekst i større mængde hvor de kan virke monotone.
De fl este skrifter fi ndes desuden i en række forskellige skriftsnit, f. eks. :
• ordinær / regular / roman / plain
• kursiv / italic
• fed / bold
• fed kursiv / bold italic
Kursiv giver en god fremhævelse, den skiller sig godt ud fra den løbende tekst og
bringer ikke for stor uro i spalten.
Fed ( egl. halvfed ) giver en kraftig fremhævelse ; den kan genere læsningen, men
den springer afgjort i øjnene.
Understregning er et levn fra skrivemaskinens dage. Den bruges ikke i computertypografi
. Understregning er også grim fordi den gennemskærer skriftens underlængder
( går her gennem g’ernes underlængde ). Brug i stedet kursiv eller fed når
noget skal fremhæves.
Eksempler på skriftnavne
Mac Pc ( Microsoft ) Pc ( Corel )
Antikva Times Times New Roman Times New Roman
Grotesk Helvetica Arial Swiss 721

Lille hjælp til sideopsætning på computer Falkonergårdens gymnasium og HF Jo Side 3 af 12
Brødtekst
Til brødteksten – den løbende, eller almindelige tekst – vælges en antikva-skrift,
f. eks. Times i størrelsen 10, 11 eller 12. Efter hvert afsnit indsættes et linieskift ( ).
Dette vises normalt ikke i teksten, men man kan se afsnitstegnene hvis man klikker
på -knappen i værktøjslinien ( disse tegn printes ikke ud ).
Første afsnit efter overskrift ( se ovenfor ) har ingen indrykning, men til markering
af følgende afsnit rykker man første linie lidt ind, således at teksten bliver opdelt i
synlige afsnit. Indrykningen, der altså ikke forekommer efter overskrift og heller
ikke efter blank ( tom ) linie, plejer man normalt at sætte til 1 geviert, svarende til
tekstens størrelse : i Afsnit i Format-menuen skriver man under Speciel → Første linie
i feltet 10 pkt ( ved en 10-punkt skrift ) eller 12 pkt ( ved en 12-punkt skrift ), dermed
rykkes teksten ind så det svarer til det som bogstavet »m« fylder ( 1 geviert ).
Selvfølgelig kan man også gøre det med tabulatoren : Vælg Tabulator i Formatmenuen
og indsæt en venstretabulator 0,35 cm inde ( ved en 10-punkt skrift ), eller
0,42 cm inde ( ved en 12-punkt skrift ). I stedet for at skrive tallene 0,35 / 0,42 kan
man også her bare skrive 10 pkt eller 12 pkt. Word omregner selv.
Anvendelse af mellemrumstasten ved indryk til markering af nyt afsnit skal undgås,
da ordmellemrummet i en typografi sk skrift ikke er en fast størrelse.
Man kan også markere hvert nyt afsnit ved at lægge en tom eller blank linie ( mellemslag
) ind som herover. I så fald indrykkes afsnitsbegyndelsen ikke. Denne
metode bruges ofte i kortere tekster, f. eks. vejledninger o. lign. Man får herved en
kraftigere markering af opholdene, læseren får nemmere ved at holde pauser og at
overskue stoffet. Men det giver oftest teksten et mere uroligt præg. Er der tale om
egentlig læsetekst, er indrykninger afgjort at fortrække.
Justering
Om man skal lade teksten være venstre-justeret ( løs bagkant ), eller om man skal
sætte justeringen til lige margener ( fast bagkant ), afhænger af tekstspaltens bredde.
Hvis den er forholdsvis bred, kan man godt sætte den til lige margener ( som her ),
men så bør man også sætte den automatiske orddeling til, og det kræver at man
har installeret og aktiveret ordbøger. Ved smallere tekstspalte ( 5 cm og derunder og
lige margener bliver ordmellemrummene ofte for store, her er det bedre at vælge
venstre-justeret.
Ordbøger, stavekontrol og orddeling
Hvis man har installeret ordbøger i Word – normalt følger dansk og engelsk ordbog
med, men andre kan fås til de fl este sprog – , sørger man for at skabe forbindelse
mellem teksten og den passende ordbog : man markerer teksten og vælger i Funktioner-menuen
under Sprog det ønskede sprog. Man kan nu vælge stavekontrol i
Funktioner-menuen og få teksten kontrolleret for skrivefejl.
Man kan når teksten er forbundet til den rette ordbog også vælge Orddeling i
Funktioner-menuen, hvorefter Word automatisk foretager en orddeling. Man bør
dog i orddelingsdialogen under Orddeling i Funktioner-menuen sætte Delezone til
0,6 cm og Største antal gentagne bindestreger til 3.
Linieafstand
Linieafstanden ( skydningen ) er normalt ved Enkelt linieafstand sat til 120 % af
brødtekstens punktstørrelse : ved en 10-punkt skrift er linieafstanden således 12
punkter, ved en 12-punkt skrift 14 ( egl. 14,4 ) punkter. I typografi sprog taler man
om 10 / 12 ( siges 10 på 12 ) eller 12 / 14,4 ( 12 på 14,4 ) når man beskriver forholdet
mellem brødtekststørrelsen og linieafstanden.
Venstre-justeret
Lige margener

Lille hjælp til sideopsætning på computer Falkonergårdens gymnasium og HF Jo Side 4 af 12
Imidlertid er Word her lidt anderledes : Enkelt linieafstand ved en 10-punkts
skrift er kun ca. 11 punkter og ved en 12-punkt skrift knap 13,5 punkter, og det
er – især ved lidt længere linier – afgjort for lidt. Sæt derfor hellere linieafstanden
til et bestemt antal punkter, og gå normalt ikke under 120 % af skriftstørrelsen,
altså ved en 10-punkt skrift en linieafstand på 12 punkter eller mere og ved en 12punkt
skrift en linieafstand på 14,5 punkter eller mere. Henrik Birkvig anbefaler
i sin bog : Typografi og desktop publishing ; Forlaget Grafi sk Litteratur, 2000 : »I
brødtekster bør linieafstanden være mindst 3p større end skriftens størrelse ( f. eks.
10 / 13, 11 / 14 )«. Den tekst du læser her er netop Brødtekst 10 / 13.
Man sætter linieafstanden i Afsnitsdialogen ( Format-menuen ). Man indsætter
simpelthen det hele antal punkter man ønsker, ud for bjælken Præcis under Linieafstand.
Stor opgave ( 3. g og 2. HF ) kræver desværre 1,5 linies linieafstand. 1
I Dansk stil og lign. ( f. eks. Historieopgaven ) kan man med fordel vælge 11 / 14 til
brødteksten hvis man bruger Times New Roman.
I Sprogstile bliver man populær hos sin sproglærer, hvis man vælger en meget
større linieafstand. Vælg 36 eller 42 punkters linieafstand eller mere ( 48 ) så læreren
kan få plads til kommentarer over teksten uden at det bliver ulæseligt. Prøv
det !
Fodnoter
I større opgaver, danskopgaven, historieopgaven og den store opgave i 3. g og 2. HF
har man tit brug for et fodnotesystem. En fodnote bør normalt stå på samme side
som teksten den hører til, og ikke sidst i teksten. Om man vælger fortløbende nummerering
eller man vil lade nummereringen begynde forfra på hver side, er en
smagssag. Disse valg foretager man i Indsæt-menuen → fodnote ( → Indstillinger
).
Overskrifter
Ved længere tekster har man brug for overskrifter til at markere indholdet af teksten,
til at markere dens opbygning og til at vise hierarkiet i opbygningen, således
at det hele bliver overskueligt. Hierarkiet viser man ved at gøre overskrifterne typografi
sk forskellige. Hvor mange niveauer man har brug for, afhænger selvfølgelig
af teksten ; men i vores skoleverden har man nok sjældent brug for mere end to,
måske tre niveauer, f. eks. :
titeloverskrift ( hovedrubrik )
hovedafsnit ( mellemrubrik )
underafsnit ( underrubrik )
Det er vigtigt, at disse overskrifter klart skiller sig ud fra brødteksten, man vælger
derfor en anden størrelse, et andet skriftsnit eller en anden typografi eller en kom-
1 Når der i »Generel vejledning om større skriftlig opgave« kræves et maksimalt omfang på 15 maskinskrevne
A4-sider med 1,5 linies linieafstand, så er det selvfølgelig en højst uklar størrelse, for der
siges ikke noget om hvilken skriftstørrelse eller hvilken spaltebredde man har i tankerne. Man burde
i stedet have angivet hvor mange bogstaver / tegn / tal ( med eller uden mellemrum ) man ønsker. ( 15
maskinskrevne A4-sider, med en margen på 2 cm, sat med Courier 12 / 1,5 linie svarer til ca. 29.500
trykenheder uden mellemrum og til ca. 34.500 trykenheder med mellemrum ). – Men bestemmelsen
om at teksten skal sættes med 1,5 linies linieafstand uden angivelse af spaltebredde er forældet, den
stammer fra skrivemaskinens dage og bør snarest revideres fordi den stiller sig i vejen for et hensigtsmæssigt
layout af en skriftlig opgave.

Lille hjælp til sideopsætning på computer Falkonergårdens gymnasium og HF Jo Side 5 af 12
bination af disse. ( Hvordan de professionelle gør det, kan man få inspiration til at
lære ved at slå op i en almindelig bog fra et af de kendte forlag, eller ved at slå op i
en avis, f. eks. Politiken ).
Det kunne f. eks. se sådan ud :
( Læg mærke til at der ikke sættes punktum, kolon el. lign. i overskrifter ! )

Lille hjælp til sideopsætning på computer Falkonergårdens gymnasium og HF Jo Side 6 af 12
Opgavetitel
Indledning
Udgangspunktet for denne opgave er Georg Büchners skuespil »Woyzeck« fra 1836.
Det er vel nok hans mest kendte værk, og det er den dag i dag, mere end 150 år efter,
stadigvæk en klassiker inden for litteraturen …
Skuespillets hovedtræk
Forud for analysen vil jeg ganske kort ridse handlingens hovedtræk op og nævne
de vigtigste personer …
1. scene
I 1. scene optræder der kun to personer, hovedpersonen, soldaten Woyzeck, og
hans overordnede, Kaptajnen. Woyzeck er kaptajnens oppasser, altså hans underordnede
…
I denne opstilling er der til overskrifterne anvendt samme skrift ( en antikva-skrift )
som til brødteksten ( 10 punkter ), bare i andre skriftsnit og størrelser :
Opgavetitlen ( hovedrubrik ) : 20 punkter, fed, med god afstand efter
Indledning og Skuespillets hovedtræk ( mellemrubrik ) : 12 punkter, fed
1. scene ( underrubrik ) : 10 punkter, fed og kursiv
Det kan selvfølgelig gøres på mange andre måder. Det vigtige er at overskrifterne
skiller sig klart ud fra teksten, dog uden at virke overdrevne og larmende.
Man kunne også til overskrifterne vælge en anden skrift, f. eks. en grotesk-skrift,
som her :
Opgavetitel
Indledning
Udgangspunktet for denne opgave er Georg Büchners skuespil »Woyzeck« fra 1836.
Det er vel nok hans mest kendte værk, og det er den dag i dag, mere end 150 år efter,
stadigvæk en klassiker inden for litteraturen …
Skuespillets hovedtræk
Forud for analysen vil jeg ganske kort ridse handlingens hovedtræk op og nævne
de vigtigste personer …
1. scene
I 1. scene optræder der kun to personer, hovedpersonen, soldaten Woyzeck, og
hans overordnede, Kaptajnen. Woyzeck er kaptajnens oppasser, altså hans underordnede
…

Lille hjælp til sideopsætning på computer Falkonergårdens gymnasium og HF Jo Side 7 af 12
Typografi er
I Word betyder »Typografi « en samling formateringsordrer der er samlet under et
bestemt navn. Når man har skrevet et stykke tekst og ønsker at det skal fremtræde
på en særlig måde, kan man tildele det en bestemt »typografi «, enten en af de
standardtypografi er som Word er forsynet med, eller en som man selv laver. Disse
typografi er vælger man enten i typografi -vinduet i menulinien eller i Formatermenuen
→ Typografi er.
F. eks. arbejder jeg her i typografi en Brødtekst 10 / 13, som jeg selv har lavet. Jeg
skriver min tekst, og når jeg er færdig med afsnittet ( eller senere ), markerer jeg
teksten ( ved at klikke med musen tre gange i det ) og går derefter op i typografi vinduet
og vælger Brødtekst 10 / 13. Dermed overfører jeg til den markerede tekst på
én gang en række formateringsordrer som jeg har samlet under dette navn :
• skrift ( font )
• skriftsnit ( ordinær / regular / roman / plain eller kursiv / italic eller fed / bold
eller fed kursiv / bold italic )
• skriftstørrelse
• eventuelt indryk
• linieafstand
• justering
• afstand til foregående og efterfølgende afsnit
• eventuelle tabulatorindryk
• sprog ( til brug ved stavekontrol / orddeling ) m. m.
Lav typografi en Brødtekst 10 / 13
Gå ind i Formater-menuen, vælg Typografi . Klik på Ny. I det vindue der nu kommer
frem, skriver du under Navn : Brødtekst 10 / 13. Klik så på knappen : Format og
vælg : Skrifttype. Der kommer et nyt vindue frem. Her vælger du under Skrifttype :
Times New Roman, under Typografi : Normal, under Størrelse : 10. Klik så på OK.
Du er nu tilbage i vinduet Ny typografi . Klik igen på Format, vælg denne gang
Afsnit. I Afsnit-vinduet der nu dukker op, vælger du i bjælken under Linieafstand :
Præcis og skriver i feltet 13 pkt. I bjælken under Justering vælger du : Lige margener
( eller hvad du nu ønsker ). Klik OK.
Du er igen tilbage i vinduet Ny typografi . Klik igen på Format, vælg Sprog :
Dansk. Klik igen på OK. I vinduet Ny typografi klik på OK. I vinduet Typografi
klik på Luk.
Du er nu færdig med at lave typografi en Brødtekst 10 / 13. Gå op i Typografi -
vinduet i menulinien, klik på trekanten og se at din nylavede Brødtekst 10 / 13 ligger
der. Den ligger der.
Lav typografi en Brødtekst 10 / 13 indryk
Gå ind i Formater-menuen, vælg Typografi . Klik på Ny. I det vindue der nu kommer
frem, skriver du under Navn : Brødtekst 10 / 13 indryk. I bjælken under Baseret
på : vælger du Brødtekst 10 / 13, som du lige har lavet. Dermed overfører du alle de
ordrer du lige har tildelt Brødtekst 10 / 13 til den ny Brødtekst 10 / 13 indryk.
Nu skal du bare have tilføjet et indryk på en geviert i første linie. Klik på bjælken :
Format og vælg : Afsnit. I Afsnit-vinduet vælger du i bjælken under Speciel : Første
linie og skriver i feltet 10 pkt. Klik OK. I vinduet Ny typografi klik på OK. I vinduet
Typografi klik på Luk.
Gå igen ind i Typografi i Formater-menuen : I feltet til venstre markerer du
Brødtekst 10 / 13. Klik på knappen Rediger : I bjælken under Typografi i næste

Lille hjælp til sideopsætning på computer Falkonergårdens gymnasium og HF Jo Side 8 af 12
afsnit vælger du Brødtekst 10 / 13 indryk. Klik OK. I vinduet Ny typografi klik på
Luk. I vinduet Typografi klik på Luk.
Gå igen ind i Typografi i Formater-menuen : I feltet til venstre markerer du
Brødtekst 10 / 13 indryk. Klik på knappen Rediger : I bjælken under Typografi i
næste afsnit vælger du Brødtekst 10 / 13 indryk ( hvis den ikke allerede er valgt ).
Klik OK. I vinduet Ny typografi klik på Luk. I vinduet Typografi klik på Luk.
Du har nu lavet typografi en Brødtekst 10 / 13 indryk der er helt magen til Brødtekst
10 / 13, bortset fra at første linie i hvert afsnit rykkes 10 punkter ind.
Samtidig har du sørget for at der, når du skriver i typografi en Brødtekst 10 / 13
og indsætter et linieskift, automatisk skiftes til Brødtekst 10 / 13 indryk i det følgende
afsnit. Skriver du derimod i typografi en Brødtekst 10 / 13 indryk og indsætter
et linieskift, fortsættes der i samme typografi .
De typografi er du nu har lavet og som du nu kan hente fra typografi vinduet i menulinien,
er kun tilføjet til det dokument du netop arbejder med. Hvis du vil have
at de er tilgængelige i alle de ny dokumenter du laver, skal du sørge for at de tilføjes
i skabelonen NORMAL.DOT ( Windows ) eller i skabelonen Normal ( Macintosh ).
Gå igen ind i Typografi i Formater-menuen : I feltet til venstre markerer du Brødtekst
10 / 13. Klik på knappen Rediger : Klik i feltet : Føj til skabelon. Gentag det
samme med typografi en Brødtekst 10 / 13 indryk.
Ved at bruge typografi er til at formatere teksten med sikrer man sig at teksten får
et ensartet præg. Desuden er det meget hurtigt at arbejde med når man først har
fået sine typografi er lavet, ikke mindst hvis man tildeler hver af de typografi er man
bruger mest en tastaturgenvej, således at man ved at trykke på en eller to taster kan
formatere et helt afsnit.
Det kan derfor stærkt anbefales at man forsøger at sætte sig ind i hvordan man
laver og bruger typografi er – eller får en, der kan det, til at vise det.

Lille hjælp til sideopsætning på computer Falkonergårdens gymnasium og HF Jo Side 9 af 12
Lær at bruge de rigtige specialtegn
Der fi ndes en række specialtegn som de fl este synes det er vanskeligt at fi nde på
computeren, f. eks. anførselstegn, tankestreg, apostrof, udeladelsestegn m. m. På
Mac-computeren er det ikke så svært, på Windows-PC’ere er det lidt mere besværligt,
men de er der !
Anførselstegn
På dansk og tysk bruges følgende former : „ … “ og » … «
På engelsk bruges : “ … ”
På fransk bruges : « … » ( mellemrum efter « og mellemrum før » )
På spansk bruges : « … »
De stive former som man ser så ofte, kan ikke bruges, for de betyder noget andet :
' betyder fod, " betyder tomme, f. eks. : 7' 3" ( syv fod og tre tommer ).
De rigtige anførselstegn skrives sådan ( … markerer blot teksten ) :
Windows-PC 2 Mac
tast tast
„… alt + 0132 alt + skift + , ( komma )
…“ alt + 0147 alt + 2
“… alt + 0147 alt + 2
…” alt + 0148 alt + skift + 2
»… alt + 0187 alt + skift + h
…« alt + 0171 alt + h
‚… alt + 0130 alt + , ( komma )
…‘ alt + 0145 alt + å
‘… alt + 0145 alt + å
…’ alt + 0146 alt + skift + å
›… alt + 0155 alt + skift + j
…‹ alt + 0139 alt + j
Apostrof
Den rigtige apostrof ser sådan ud : ’ Lad være med at bruge tegnet for fod : '
Windows-PC Mac
tast tast
apostrof ’ alt + 0146 alt + skift + å
Udeladelsestegn
Windows-PC Mac
tast tast
udeladelsestegn … alt + 0133 alt + x
( husk at der sættes mellemrum før og efter hvis det er et eller fl ere hele ord der er udeladt,
men intet mellemrum før hvis det er en del af et ord der er udeladt : for fan… )
2 Tallet ( under Windows-PC ) tastes ind på det numeriske tastatur ( det til højre ) samtidig med at
man holder alt-tasten nede.
Dobbelte anførselstegn
„Dansk“ »Dansk«
„Tysk“ »Tysk«
“Engelsk” « Fransk »
«Spansk»
”Svensk” »Svensk»
„Norsk“ «Norsk»
Enkelte anførselstegn
‘Dansk’ ‚Dansk‘
‘Engelsk’ ‚Tysk‘
’Svensk’ ›Ny form‹

Lille hjælp til sideopsætning på computer Falkonergårdens gymnasium og HF Jo Side 10 af 12
Tankestreg
Der er forskel på tankestreg og bindestreg : bindestregen er helt kort, tankestregen
er længere ( den franske, den spanske og den amerikanske tankestreg er endnu
længere ).
Windows-PC Mac
tast tast
bindestreg - - -
tankestreg – alt + 0150 alt + - ( bindestreg )
engelsk / amerikansk
tankestreg — alt + 0151 alt + skift + - ( bindestreg )
( intet mellemrum før og efter )
fransk tankestreg — alt + 0151 alt + skift + - ( bindestreg )
( mellemrum før og efter )
spansk tankestreg — alt + 0151 alt + skift + - ( bindestreg )
( sættes : …m—…—m… : mellemrum uden om indskuddet, ikke indeni )
Tyske bogstaver
Windows-PC Mac
tast tast
ä alt + 0228 alt + æ
Ä alt + 0196 alt + skift + æ
ö alt + 0246 alt + ø
Ö alt + 0214 alt + skift + ø
ü alt + 0252 alt + u
Ü alt + 0220 alt + skift + u
ß alt + 0223 alt + s
Franske bogstaver
Windows-PC Mac
tast tast
Accent aigu ´ ´ derefter bogstavet ´ derefter bogstavet
Accent grave ` ` derefter bogstavet ` derefter bogstavet
Accent circonfl exe ^ ^ derefter bogstavet ^ derefter bogstavet
Trema ¨ ¨ derefter bogstavet ¨ derefter bogstavet
Cédille ç alt + 0231 alt + c
Spanske bogstaver og tegn
Windows-PC Mac
tast tast
á ´ derefter a ´ derefter a
é ´ derefter e ´ derefter e
í ´ derefter i ´ derefter i
ó ´ derefter o ´ derefter o
ú ´ derefter u ´ derefter u
ü ¨ derefter u ¨ derefter u
ñ alt + 0241 alt + n
¿ alt + 0191 alt + skift + + ( plus )
¡ alt + 0161 alt + 1 ( tallet 1 )

Lille hjælp til sideopsætning på computer Falkonergårdens gymnasium og HF Jo Side 11 af 12
Lav dine egne tastaturgenveje i Word til PC
Ovenfor er som tastaturgenveje i Word til PC valgt ASCII ID-genvejene der vist
gælder i de fl este programmer. De er mildt sagt ikke særlig brugervenlige. Word til
PC har i mange tilfælde også sine egne tastaturgenveje som man kan fi nde under
menuen : Indsæt → Symbol. Flere af disse tastaturgenveje er imidlertid så snurrige
og vanskelige at huske at det kan være en fordel at lave sine egne til de mest brugte
tegn. F. eks. kunne man – som jeg har gjort – vælge følgende :
– (tankestreg) alt + 1
„ (begyndende anførselstegn) alt + 2
“ (afsluttende anførselstegn) alt + 3
‚ (begyndende enkelt anførselstegn) alt + 4
‘ (afsluttende enkelt anførselstegn) alt + 5
’ (apostrof) alt + 6
… (udeladelsestegn) alt + 7
Men hvordan gør man så det ? Eksempel Tankestreg : Vælg i menuen Indsæt →
Symbol. I Symbolvinduet vælger du under kategori : Almindelig tegnesætning.
Find i vinduet den korte tankestreg, marker den og tryk på tasten Genvejstast …
I det nye vindue Genvejstast sætter du indsætningsmærket i feltet : Tryk på ny genvejstast
og vælger på tastaturet : Alt + 1. Hvis du vil have Word til at gemme den nye
tastaturgenvej i alle nye dokumenter vælger du : Gem ændringer i Normal. Hvis du
kun vil have, at Word skal gemme ændringerne i det dokument du arbejder i, så
vælger du den indstilling i : Gem ændringer i : (dokumentets navn). Tryk derefter
på tasten Tildel.
Du har nu lavet din egen tastaturgenvej for tegnet Tankestreg. Hvis du vil lave
de øvrige genveje, fortsætter du på samme måde med de andre tegn – eller dem du
nu synes du har brug for. Når du er færdig, lav så et lille ark med dine egne tastaturgenveje
som du kan printe ud og have liggende foran dig ved computeren, indtil
du har lært dem udenad.

Lille hjælp til sideopsætning på computer Falkonergårdens gymnasium og HF Jo Side 12 af 12
Litteratur om emnet typografi
Henrik Birkvig : Typografi og desktop publishing ; Forlaget Grafi sk Litteratur,
2000.
Eli Reimer : Længe leve typografi en ; Forlaget Grafi sk Litteratur, 1993.
Jerry Pokorny : DTP og Layout ; IDG bøger 1994.
Eric Mourier : Typografi og layout på skærmen ; Teknisk Forlag 1989.
Christer Hellmark : Typografi sk handbok. Utgiven av : Ordfront & Ytterlids.
Stockholm ; Falkenberg 1991.
Hans Peter Willberg, Friedrich Forssman : Erste Hilfe in Typografi e ;
Verlag Hermann Schmidt Mainz, 2001.
Hans Peter Willberg : Wegweiser Schrift ; Verlag Hermann Schmidt Mainz, 2001.
Rudolf Paulus Gorbach : Typografi e professionell ; Galileo Press, 2001.
Günter Schuler : Der Typo Atlas, SmartBooks Publishing, 2000.
Hans Peter Willberg, Friedrich Forssman : Lesetypographie ;
Verlag Hermann Schmidt Mainz, 1997.
Friedrich Forssman, Ralf de Jong : Detailtypografi e ;
Verlag Hermann Schmidt Mainz, 2002.
Hjemmeside
Denne tekst kan hentes på Finn Johannessens hjemmeside :
http://www.finnjo.dk
hvor der også ligger en række layoutforslag til f. eks. Stor opgave / Historieopgave /
Danskopgave, samt til Sprogstile. Disse layoutforslag ( i Word ) ligger både i PCformat
og i Mac-format.
»Lille hjælp til opsætning af side på computer« er lavet i Word 2001 / InDesign 4.0.2 og Acrobat 7 på en
Macintosh-computer. 6. udgave Maj 2006 Finn Johannessen Falkonergårdens gymnasium og HF.