Gasteknik nr. 2, april 2007 [PDF] - Dansk Gas Forening

Gasteknik 

Tidsskrift fra Dansk Gas Forening • nr. 2 • 2007 

DONG køber gasfelter 

i Nordsøen

Kvalitetsprodukter 

til gas, vand, olie m.m. 

O-scent THT - højaktiv lugtfjerner til naturgas m.m. 

fh-teknik a/s 

Gastryk prøvesystem / laboratoriesikring 

Dette system er beregnet til brug inden for 

en lang række områder, hvor der er behov 

for kontrol og afprøvning af gastilførslen 

på f.eks. laboratorier, skoler, højere 

læreanstalter og universiteter. 

O-scent binder og ændre den dårlige lugt til en behagelig 

duft. Den kemiske proces neutraliserer lugten - der er ikke 

kun tale om en "maskering" af lugten. 

O-Scent THT er speciel virksom over for Tetrahydrotiofeen. 

Biologisk nedbrydelig. 

Produktet skal påføres med en forstøverpistol 

Anbefalet koncentration (blandes med vand): 2-10 % 

fh-teknik a/s er leveringsdygtig af: 

- Kuglehaner 

- Filtre 

- Regulatorer 

- Butterflyventiler 

- Magnetventiler 

- Sikkerhedsafs.ventiler 

- Afblæsningsventiler 

- Pressostater 

Gasstikkontakt - PLUG1 

Den specialdesignede gasstikkontakt gør, 

sammen med den medfølgende gasslange, til- og 

frakobling af gasapparater nemt, hurtigt og 

sikkert. Stikkontakten har integreret strømnings- 

og temperaturvagt. 

- Gasmålere 

- Slanger og kompensatorer 

- Reguleringsventiler 

- Komplette gasramper 

- Komplette M/R stationer 

og meget mere...... 

Toldbodgade 81, 8900 Randers, Tlf. 86437511 

www.fh-teknik.dk E-mail: fh@fh-teknik.dk

I n d h o l d 

Gasteknik nr. 2 

april 2007 • 96. årgang 

3 

4 

5 

6 

8 

12 

15 

16 

18 

22 

24 

25 

30 

31 

32 

33 

34 

Leder: Høj gaskvalitet 

Handlingsplan for 

energipolitik i EU 

DONG køber 

gasfelter i Nordsøen 

Hvem kan blive kompetent 

virksomhed – og hvordan 

Kvaliteten er vigtig - når der 

skal udveksles data 

Test af formaldehydkatalysatorer 

til gasmotorer 

Optimering af tunnelovne 

Tilsynsfolkenes viden 

bliver opgraderet 

Produktnyheder på ISHmessen 

i Frankfurt 

Flere private 

skifter gasleverandør 

Øget dansk naturgasforbrug i 

2006 - mindre eksport 

Kontrolordning for styret 

boring og gennempresning 

Gasselskaber overgik sparemål 

Pas på naturgassen 

ved ombygning 

Fortsat vækst i 

gaskedelmarkedet 

Alt udsolgt til VVS-messen 

Jacob Fentz på pension 

Ny formand og bestyrelse 

i Midt-Nord 

IGU-fokus på sikkerhed 

Forsiden: 

DONG Energy har købt ConocoPhillips’ olie- 

og gasaktiviteter i den danske del af Nordsøen. 

Foto: Foto: Lars Sundshøj, DONG Energy 

Af Palle Geleff, 

formand for Dansk Gas Forening 

Høj gaskvalitet 

L e d e r 

Når vi siger “gaskvalitet”, mener vi oftest “gassammensætning”. 

I gaskredse udtrykker “kvalitet” normalt ikke, om gassen er 

“god” eller “mindre god”. Overskriften til denne leder er en 

undtagelse - mit budskab er faktisk, at kvaliteten af den danske 

naturgas er høj - fordi vi i alle årene har kunnet give kunderne 

en stabil gasforsyning med små variationer i sammensætningen. 

Det har givet kunderne optimale udnyttelsesmuligheder, og 

dansk naturgas har fået fortjent anerkendelse som et højkvalitetsbrændsel. 

Og vi er på forkant med udviklingen for at bevare 

denne høje kvalitet. 

De små forskelle i gassammensætningen i dag skyldes naturlige 

variationer i gassen fra Nordsøen og udtræk fra gaslagrene. 

Variationer i gaskvaliteten offentliggøres dag for dag samt 

måned for måned på Energinet.dk’s hjemmeside. Klik ind på 

Energinet.dk, hvor kurverne taler deres tydelige sprog om stabil 

gaskvalitet gennem årene. Energinet.dk får også løbende kontrolleret 

naturgassens indhold af en lang række metaller og naturgassens 

naturlige indhold af radioaktivt stof. Kravene til den 

naturgas, der leveres til det danske marked, er i øvrigt fastsat af 

Sikkerhedsstyrelsen og kan læses i Gasreglementet. 

Men kan vi regne med, at denne favorable situation kan fastholdes? 

Implementeringen af EU’s gasdirektiv medfører, at naturgas 

af forskellig sammensætning – i højere grad end tidligere 

– kan udveksles over de europæiske landegrænser, og at andre 

gasser - f.eks. biogas - får adgang til naturgassystemet. 

Den europæiske interesseorganisation EASEE-gas har udgivet en 

“Common Business Practice” vedrørende gassammensætning, 

og EU-kommissionen har hos CEN igangsat et standardiseringsarbejde 

vedrørende europæisk gaskvalitet. 

Der vil nok gå en årrække, inden vi i større grad vil få “fremmed” 

gas i Danmark. Den danske gasindustri er aktiv deltager 

i både udformning af kommende regler og vurdering af konsekvenser 

for den eksisterende gasanvendelse. Både de sikkerhedsmæssige 

forhold og påvirkning på miljø- og energiforhold skal 

undersøges. På denne måde sikrer vi, at de danske naturgaskunder 

fortsat får den rigtige gassammensætning. 

Så også fremover vil det være på sin plads at tale om høj 

gaskvalitet. 

Sponsorer for Gasteknik: 

Gasteknik nr. 2 • 2007 

3

K o r t n y t 

Gaslager skifter ejer 1. maj 

1. maj 2007 overtager Energinet.dk 

DONG Energys gaslager i Ll. Thorup 

nord for Viborg, som fremover får 

navnet Energinet.dk Gaslager A/S. Derfor 

har Energinet.dk nu offentliggjort 

første udgave af reglerne for gaslagret 

med det formål at sikre, at markedet 

bliver mere gennemskueligt og åbent, 

samtidigt med, at potentielle kunder 

får lige adgang til lagerkapacitet. I den 

forbindelse introducerer Energinet.dk 

en ny bestillingsprocedure for kapacitet 

gennem to udbudsrunder. Yderligere 

oplysninger på www.energinet.dk. 

Grønlandsk olieeventyr? 

Grønland planlægger at udstede fi re 

licenser til olieefterforskning i den 

vestlige del af landet. Det grønlandske 

hjemstyre er i gang med forhandlinger 

med verdens største olieselskab Exxon 

Mobil Corp., Chevron Corp., Husky 

Energy og DONG Energy. 

Olieforekomsterne på Grønland kan 

være ligeså store som i Nordsøen, siger 

direktør Jørn Skov Nielsen fra Råstofdirektoratet 

i Nuuk til nyhedsbureauet 

Bloomberg 

Råstofdirektoratet har i alt fået ansøgninger 

fra seks selskaber, der ønsker 

licenser til at udforske i otte blokke. 

Talsmand i DONG, Michael Steen- 

Knudsen, siger til Børsen Online at 

selskabet vil udforske i samarbejde med 

andre selskaber, men han vil ikke sige, 

hvilke olieselskaber det drejer sig om. 

Kan ikke slippe for fjernvarme 

En folkepensionist fra Mors kan ikke 

slippe for et dyrt medlemskab af Sdr. 

Herreds Kraftvarmeværk. Det har Vestre 

Landsret i Viborg afgjort. 

”Først blev vi narret til at melde os ind 

i selskabet med løfter om billig varme 

og nu er vi stavnsbundne”, siger pensionist 

Jens Kvols til DR Midt & Vest. 

Da han forsøgte at melde sig ud af selskabet, 

svarede bestyrelsen igen med et 

udmeldelsesgebyr på 70.000 kroner. Og 

så endte den principielle sag i retten. 

Der er ikke faldet dom, men landsretten 

i Viborg har tilkendegivet. at Jens 

Kvols ikke vil få medhold. Så nu giver 

han op. Han vil dog fortsat bruge sit 

oliefyr. Alligevel skal Jens Kvols som de 

øvrige andelshavere årligt betale 8.000 

kroner til værket i afgift. 

4 Gasteknik nr. 2 • 2007 

Handlingsplan for energipolitik i EU 

De europæiske stats- og regeringschefer 

vedtog 9. marts en 

handlingsplan for 2007-2009 for 

en energipolitik for Europa. 

Handlingsplanen indeholder 

en række prioriterede initiativer, 

som i de nærmeste år skal omsættes 

i EU-lovgivning. Det drejer 

sig ifølge Energistyrelsen om: 

• Indre marked, hvor Kommissionen 

skal fremsætte forslag til 

forbedringer heraf, bl.a. med 

henblik på effektiv adskillelse 

af produktion og distribution 

indenfor elektricitet og gas. 

• Infrastruktur, hvor Kommissionen 

bl.a. skal komme med 

forslag til fremme af et mere 

effektivt og integreret system 

for grænseoverskridende handel 

med elektricitet. 

• Vedvarende energi, hvor 

stats- og regeringscheferne 

besluttede som bindende målsætning, 

at 20% af EU’s samlede 

energiforbrug i 2020 skal 

komme fra vedvarende energi. 

Kommissionen skal omsætte 

den bindende målsætning i 

lovgivning via nationale målsætninger. 

Ved fordelingen af 

målsætningen på medlemslandene 

skal der tages hensyn til 

nationale omstændigheder. 

• Biobrændstof, hvor det blev 

vedtaget, at 10% af EU’s 

benzin og diesel i 2020 skal 

være erstattet af biobrændstof. 

Målsætningens bindende karakter 

er afhængig af en række 

forhold, bl.a. af at 2. generations 

biobrændstof fi ndes på 

markedet. 

• Energieffektivitet, hvor Det 

Europæiske Råd vedtog en 

målsætning om at spare 20% 

af EU’s energiforbrug i 2020, 

sammenlignet med fremskrivningerne. 

Målsætningen indebærer 

et absolut fald i EU’s 

energiforbrug. 

• Teknologifremme, hvor Kommissionen 

skal fremlægge en 

Strategisk Teknologiplan i løbet 

af 2007 til drøftelse senest 

på forårstopmødet i 2008. 

• En fælles ekstern energipolitik, 

hvor EU i højere grad 

skal ”tale med én stemme” i 

forhold til såvel producent-, 

transit- som forbrugerlande. 

Gennembrud for dansk strategi 

Dansk Erhverv er glædeligt overrasket 

over EU-topmødets beslutning 

om et bindende mål på 

20% vedvarende energi i 2020. 

”Det er særdeles positivt, at 

EU-lederne er nået til enighed 

om en ny progressiv energi- og 

klimapolitik,” siger EU-chef Anne 

Marie Damgaard, Dansk Erhverv: 

“Med et bindende mål om, at 

den vedvarende energi skal udgøre 

20 procent af EU’s energiforbrug 

i 2020, har EU nu valgt at 

gå forrest for at sikre energiforsyningen 

og klimaet for fremtidige 

generationer. Det er et særdeles 

vigtigt skridt, som andre dele af 

verden bør tage ved lære af.” 

Dansk Erhverv hilser også med 

tilfredshed, at EU nu forpligter 

sig til at formindske CO 2 -udslippet 

med 20% inden 2020 – med 

mulighed for at øge denne andel 

til 30%, hvis andre industrilande 

og de største udviklingslande 

også forpligter sig til at udlede 

mindre CO 2 . 

Dansk eksporteventyr 

EU-aftalen kan ifølge fi nansminister 

Thor Pedersen udløse en milliard-eksport 

for danske virksomheder 

indenfor biobrændstof, 

vindmøller og energiteknologi. 

Allerede i dag er 40.000 

beskæftigede i energisektoren i 

Danmark. 

Også miljøminister Connie 

Hedegaard ser mange muligheder. 

Danmark har mange ben at 

stå på inden for miljøområdet, 

ikke mindst med vindmøller, 

biobrændstof, energistyring og 

isolering. Regeringen har afsat 1 

mia. kr. til forskning og udvikling 

inden for dette område.

Dong køber tre Nordsø-gasfelter 

DONG Energy og Phillips Petroleum 

International Corporation 

har indgået aftale om, at DONG 

Energy overtager aktierne i ConocoPhillips 

Petroleum International 

Corporation Denmark (COP 

Danmark) for 300 mio. US$, 

svarende til 1,7 mia. kroner. 

Med købet af COP Danmark 

overtager DONG Energy kontrollen 

over et selskab, som ejer 

tre danske licenser, hvilket er 

en vigtig brik i DONG Energys 

strategi om at øge produktionen 

af olie og gas og dermed at styrke 

den danske gasforsyning. Særligt 

licensen Hejre vil bidrage væsentligt 

til forretningen. DONG 

Energy vurderer, at COP Danmarks 

ejerandel repræsenterer 

mellem 35 og 40 mio. tønder 

olieækvivalenter. Heraf er de 2,5 

til 3 mia. m 3 gas. COP Danmark 

er desuden operatør på de tre 

licenser. 

”Med DONG Energys indgående 

kendskab til licenserne 

og området generelt, er vores 

strategi at øge vores interesser 

i området. Samtidig ønsker vi 

gennem operatørskabet at sikre 

os afgørende indfl ydelse på en 

løsning, der betyder udbygning 

via dansk infrastruktur, og som 

forbedrer muligheden for at 

inddrage andre fund i området, 

hvor DONG Energy har interesser”, 

siger koncerndirektør Søren 

Gath Hansen, der har ansvaret 

for efterforskning og produktion 

i DONG Energy. 

Med overtagelsen af COP 

Danmark (som ejer 30% af Hejrelicensen) 

kommer DONG Energy 

op på 50% ejerandel i denne 

licens, hvor selskabet i forvejen 

ejer 20%. Med i købet følger ejerandele 

i to andre licenser, Svane 

og Hejre naboblok, som indeholder 

fund og yderligere potentiale. 

Overtagelsen omfatter værdien 

af reserver og efterforskningspotentiale, 

synergier med DONG 

Energys gasforretning, værdi af 

øvrige aktiver i selskabet samt i 

øvrigt strategiske fordele. 

Aftalen forudsætter Energistyrelsens 

godkendelse af købet. 

Når godkendelsen foreligger, vil 

DONG Energy i samarbejde med 

de øvrige partnere i licenserne 

igangsætte arbejdet med at udarbejde 

en udbygningsplan. 

Kilde: Dong Energy 

Bornholmsk biogas omgår konkurs 

Det bornholmske biogasselskab 

Biokraft A/S indgik 19. februar 

aftale med Driftsselskabet af 26. 

januar 2007 ApS om færdiggørelse 

af Biokrafts projekt på 

Bornholm, bestående af levering 

af et biogasanlæg og et Biorek-separationsanlæg. 

Driftsselskabet er indtrådt i 

forpligtelsen til færdiggørelse af 

projektet efter at Bioscan A/S er 

taget under konkursbehandling. 

Driftsselskabet af 26. januar 

2007 ApS er ejet af civilingeniør 

Gunner Ruben, der i en årrække 

har været investor og fi nansiel 

støtte for Bioscan A/S. Gunner 

Ruben har valgt økonomisk at 

støtte Biokraft Projektet på Bornholm 

ved at skabe grundlaget for 

udviklingen af et avanceret biogasanlæg 

og separationsanlæg. 

Det har været et primært mål, 

at det blev en dansk virksomhed, 

der i praksis udviklede den nødvendige 

teknologi til at producere 

bioenergi. 

Aftalen betyder, at der er fastlagt 

en hovedtidsplan og økonomiske 

rammer for færdiggørelse 

af biogasanlægget og Biorek-separationsanlægget. 

Aftalen sikrer, 

at biogas- og separationsanlægget 

færdiggøres inden for den investeringsramme, 

som Biokraft har 

truffet anlægsbeslutningen på. 

Anlægget forventes afl everet til 

Biokraft efter en gennemført afl everingsprøve 

i nærmeste fremtid. 

Konkursbehandlingen af Bioscan 

A/S er i øvrigt efterfølgende 

indstillet for at give Gunner 

Ruben en chance for at skaffe 

kapital til videreførelse af fi rmaet. 

Kh oe rat d enry t 

Dansk energieksport: 46 mia. 

Danmark eksporterede sidste år energi 

og energiteknologi for 45,6 mia. kroner, 

en fremgang på 8,7 mia. fra 2005, 

viser beregninger, som Danske Bank 

har foretaget for Dagbladet Børsen. 

Olie og naturgas trækker det store læs 

med et eksportoverskud på 22,2 milliarder 

kroner. Den væsentligste forklaring 

er de stigende priser på energi. 

Vindmøller er den næstvigtigste danske 

energivare og stod for 13 mia. kroner. 

I 1998 var den danske energieksport 

på beskedne 4,7 milliarder. Dengang 

måtte Danmark importere olie. 

Chefanalytiker Steen Bocian fra Danske 

Bank fremhæver over for Børsen, 

at Danmark kan vente endnu fl ere 

eksportkroner i kassen oven på den 

energiplan, som EU’s statsledere netop 

er enedes om. Den forpligter de 27 

medlemslande til en kraftig udbygning 

af vedvarende energi 

Rekordlave varmeregninger i sigte 

Den varmeste vinter, Danmarks Meteorologiske 

Institut (DMI) nogensinde 

har målt giver udsigt til rekordlave 

varmeregninger for familien Danmark. 

Flemming Nielsen, elmarkedschef i 

Dong Energy, oplyser til gratisavisen 

24 timer, at en gennemsnitlig husstand 

med fi re beboere allerede har 

sparet omkring 2.500 kr. Det betyder, 

at varmeregningen har været 27% 

lavere for gennemsnitsfamilien, end i 

en normal fyringssæson. For gaskunder 

kommer dertil de besparelser, som de 

lavere gaspriser har medført. DMI har 

beregnet, at gennemsnitstemperaturen 

for vintermånederne december, januar 

og februar lå helt oppe på 4,7 grader og 

dermed godt 4 grader over normalen. 

Syv indlagt med kulilteforgiftning 

To personer blev 9. marts anbragt i et 

trykkammer efter evakuering fra en 

villa i Vedbæk, hvor de sammen med 

fem andre blev forgiftet af kulilte. 

Samtlige syv - tre voksne og fi re børn 

- blev kørt til Gentofte Hospital, hvor 

lægerne vurderede, at det var nødvendigt 

at anbringe to af de voksne i et 

trykkammer. Det skete efter at familien 

slog alarm om gaslugt i huset, og at de 

havde det dårligt. Et lægehold, ambulance, 

HNG, brandvæsnet og politiet 

rykkede ud til villaen, oplyste Ritzau. 

Gasteknik nr. nr. 2 • 2 2007 • 2007 5 

5

I n s t a l l a t i o n 

I forbindelse med ændring af 

autorisationsbekendtgørelsen 

omkring årtusindskiftet blev begrebet 

”kompetent virksomhed” 

indført - dels for at gøre autorisationsordningerne 

mere fl eksible 

- men i lige så høj grad for derved 

at sikre, at de nødvendige specialkompetencer 

indenfor gasområdet 

er til stede i virksomhederne. 

Først og fremmest blev muligheden 

indført for at sikre, at 

kompetencen var til stede hos 

de virksomheder, der skal udføre 

og servicere de større gasinstallationer 

(Gasreglement afsnit B4). 

Dette område måtte jo betragtes 

som specialkompetence, da det 

ikke indgår som speciale i den 

uddannelse, der kræves for at 

opnå autorisation som vvs-installatør. 

Dernæst var det for at sikre, at 

personer/virksomheder der kan 

dokumentere at have specifi kke 

kvalifi kationer inden for et begrænset 

arbejdsområde, også kan 

opnå godkendelse til at udføre 

ellers autorisationskrævende arbejde 

inden for dette område. 

Her var det største behov nok 

hos campingbranchen, hvor der 

allerede var fl ere campingvognsforhandlere, 

som var kvalifi cerede 

til at servicere gasanlæg i 

campingvogne, men ikke måtte, 

da de ikke kunne opnå autorisation 

som vvs-installatør, da de 

selvsagt ikke havde kendskab til 

vandområdet, men kun fl askegasområdet 

Fire områder 

Ændringerne betyder, at kvalifi 

cerede virksomheder indenfor 


Af Arne V. Hosbond, 

Sikkerhedsstyrelsen 

Hvem kan blive kompetent virksomhed – og hvordan ? 

Nye muligheder for godkendelse som ”kompetent virksomhed”! 

gasområdet fra år 2000 kan opnå 

en godkendelse som kompetent 

virksomhed indenfor følgende: 

1. Virksomheder, der udfører 

indregulering og service på 

større gasfyrede anlæg, herunder 

til specialvirksomheder, der 

har særligt produktkendskab 

til installationskomponenter, 

fyrings- eller brænderanlæg, 

motoranlæg eller tilsvarende 

gasfyrede energianlæg. 

2. Virksomheder, der udelukkende 

udfører service på 

særligt fabriksspecifi kt udstyr, 

beregnet til mindre erhverv 

og industri, der kræver særligt 

produktkendskab, og hvor 

dette kendskab er sikret gennem 

aftale med fabrikanten. 

3. Virksomheder, der udfører og 

servicerer særlige typer F-gasinstallationer, 

der kræver særlig 

viden og produktkendskab. 

4. Fabrikanter - eller en repræsentant 

for denne, der kan dokumentere 

en særlig tilknytning 

til fabrikanten - der udfører 

indregulering og service på 

fabrikantens egne produkter, 

såfremt sådanne arbejder kun 

kan udføres på grundlag af en 

specifi k produkt- og installationsviden. 

Kompetente virksomheder på 

vand- og afl øbsområdet 

Sidst i 2005 udsendte Sikkerhedsstyrelsen 

en ændring af 

autorisationsbekendtgørelsen, 

som bl.a. giver mulighed for, at 

en kvalifi ceret virksomhed nu 

også kan opnå godkendelse som 

kompetent virksomhed inden for 

vand- og afl øbsområdet. 

Kort fortalt betyder ændringen, 

at Sikkerhedsstyrelsen nu 

kan godkende virksomheder, 

der ønsker at udføre begrænsede 

arbejder på vand- og sanitetsinstallationer 

inden for følgende 

områder: 

• Fabrikanter af beholdere, 

komponenter og armaturer til 

vand- og sanitetsinstallationer. 

• Virksomheder, der udfører 

kontrol- og reparationsarbejder 

på vand- og sanitetsinstallationer 

i form af eksempelvis 

lækagesporing og renovering af 

faldstammer ved brug af strømpeforing. 

• Kedel- og brænderleverandører, 

som udfører opstart og service 

på kedelanlæg. 

• Andre virksomheder, som over 

for Sikkerhedsstyrelsen kan dokumentere, 

at de udfører opgaver 

på et område, hvor arbejdsopgaverne 

enten kræver særlig 

ekspertise, er sammenknyttet 

med et specifi kt produktkendskab 

eller er udtryk for en hensigtsmæssig 

nichevirksomhed 

begrundet i markedets behov. 

Krav til de kompetente 

virksomheder 

Kravene til de kompetente virksomheder 

er stort set de samme 

som til de autoriserede virksomheder. 

På uddannelsessiden er der 

dog en væsentlig forskel, idet der 

ikke stilles krav om beståelse af 

gas-, vand- og sanitetsmestereksamen. 

Kravene er i højere grad, at de 

kvalifi kationer, uddannelser og 

kurser, som kræves til fagområdet, 

skal være dokumenterbare.

Det er muligt for en 

virksomhed at opnå 

godkendelse inden for 

fl ere fagområder, der skal 

dog altid være tale om 

begrænsede områder. I 

modsat fald vil kravene 

være de samme som for 

den autoriserede vvs-installatør. 

Fagområder som i dag 

kan godkendes som kompetent 

virksomhed 

Pt. er der udstedt godkendelse 

til virksomheder indenfor 

følgende områder: 

• Indregulering og servicering 

af større gasinstallationer 

(GR-B4) 

• Indregulering og servicering 

af gasmotoranlæg 

• Kompetent virksomhed, 

F-gas/campingvogne og 

autocampere 

• Udskiftning af varmtvandsbeholder/virksomheder 

som udfører 

oliefyrsservice 

• Installation og service 

af gasinstallation i madudbringningsbiler 

• Installation og service 

på ukrudtsbrændere på 

F-gas 

Som udgangspunkt er 

der ikke lagt begrænsninger 

på, hvilke områder 

der kan komme ind under 

ordningen, når blot der 

er tale om et specifi kt, 

begrænset fagområde, 

hvortil der kræves specialkompetence. 

I n s t a l l a t i o n 

Kontrolordningen for styret boring og gennempresning 

Kontrolordningen medvirker til, at entrepriser, der udføres af de tilsluttede firmaer, opfylder 

de deklarationer, der er godkendt af Kontrolordningen, ligesom Kontrolordningen sikrer, 

at de tilsluttede firmaer overholder kravene til kvalitetssikringen. 

Tilslutning af 7 firmaer 

Kontrolordningen har nu tilslutning af 7 firmaer og deres metoder til opgravningsfri 

etablering af ledningssystemer ved brug af styrbare boringer. 

Firmanavnene er oplyst på Kontrolordningens hjemmeside: www.nodig-kontrol.dk 

Sikring af entrepriser 

Kontrolordningen omfatter årlige 

stikprøvekontroller og tilsyn med 

firmaernes overholdelse af deres 

egen deklaration, der omfatter: 

Metode- og produktbeskrivelse 

Anvendelsesområde 

Materiale-, produkt- og systemegenskaber 

Hele grundlaget for deklarationen, 

herunder hele kvalitetsstyringen 

Kontrolordningen behandler ligeledes 

klager over forhold, der har 

forbindelse med de tilsluttede firmaers 

godkendte deklarationer. 

For yderligere oplysninger 

Kontrolordningen ledes af et kontroludvalg, hvis medlemmer er udpeget af branchens 

kundegrupper. 

Teknisk konsulent: Ingeniør Nils Wilhjelm 

Københavns Energi, tlf. 33 95 33 95 

e-post: niwi@ke.dk 

Kontrolordning for styret 

boring og gennempresning 

Sekretariat: Dansk Byggeri, Agerbæksvej 17 

8240 Risskov, tlf. 72 16 02 50 

e-post: pbj@danskbyggeri.dk 

Gasteknik nr. 2 • 2007 7

G a s m å l i n g 

Kvaliteten er vigtig - når der skal udveksles data 

Datauvekslingsgruppen har siden 2003 udviklet samarbejdet om registrering 

af kvaliteten af dataudveksling. Kvaliteten er stigende 

Når naturgasforbrugerne modtager 

regninger fra gasleverandører 

og netselskaber er det nok de færreste, 

der tænker over, hvordan 

målerdata kommer fra gasmåler 

til regning. 

Imidlertid er udvekslingen af 

data mellem distributionsselskaber, 

gasleverandører og transmissionsselskab 

et område, der har 

fået stadig større fokus de senere 

år. For kvaliteten af den regning, 

slutbrugeren får, hænger naturligt 

sammen med selskabernes 

evne til at måle, indsamle og 

udveksle data korrekt. 

Bemærkninger 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 


Af Mads Nørager, 

HNG/Naturgas Midt-Nord 

og Henrik Andersen, 

Dansk Gasteknisk Center a/s 

Baggrund 

Allerede i 2002 begyndte arbejdet 

med at registrere kvaliteten af 

den dataudveksling der foregik 

– dengang mellem de regionale 

distributionsselskaber og DONG 

Transmission. Gennem engelske 

erfaringer blev man i 2003 

klar over, at netop kvaliteten af 

dataudveksling var et område, 

der ikke fi k tilstrækkelig opmærksomhed. 

Man vurderede også, at det 

ikke var tilstrækkeligt, at kun 

det aktuelle distributionsselskab 

Dataudveksling 2004 - 2006 - Bemærkninger pr. måned - Selskaber totalt 

kendte til kvaliteten i sit eget 

område. 

Deltagerne i Gasmarked 2004 

vurderede derfor, at det var 

vigtigt at udbygge samarbejdet 

omkring registrering af kvaliteten 

af dataudvekslingen. Derfor 

startede man i slutningen af 2003 

et samarbejde i ”Dataudvekslingsgruppen” 

under Fagudvalget 

for Gasmåling – et samarbejde, 

der stadig fungerer og udvikles 

løbende. 

Hvordan defi neres kvaliteten? 

Indtil nu har Dataudvekslings- 

2004 2005 2006 

Januar 

Februar 

Marts 

April 

Maj 

Juni 

Juli 

August 

September 

Oktober 

November 

December 

Januar 

Februar 

Marts 

April 

Maj 

Juni 

Juli 

August 

September 

Oktober 

November 

December 

Januar 

Februar 

Marts 

April 

Maj 

Juni 

Juli 

August 

September 

Oktober 

November 

December 

Måned 

Figur 1

Dataudveksling 2004-2006 - Årsagskoder - Relativ fordeling 

Manglende Distributions data 

Manglende Energinet.dk data 

Menneskelig fejl 

El-svigt 

Fejl i mailsystem generelt 

gruppen primært arbejdet med at 

registrere kvalitetsdata indenfor 

to områder: Fremsendelseskvalitet 

og Datakvalitet. 

Fremsendelseskvalitet går ud 

på at registrere, hvor ofte transmissionsselskabet 

når at sende 

daglige informationer til distributionsselskaberne 

inden fristen 

kl. 07.30 – og hvor ofte distributionsselskaberne 

er i stand til at 

sende data til transmissionsselskabet 

og gasleverandørerne hver 

dag inden kl. 10. 

Ligeledes registreres det, om 

transmissionsselskabet får sendt 

månedlige afregningsvalide data 

til distributionsselskaberne, og 

om distributionsselskaberne får 

sendt tilsvarende data til transmissionsselskabet 

og gasleverandørerne 

til tiden. 

95% er tilfredsstillende 

Datakvalitet er udtryk for, hvor 

gode transmissionsselskabet og 

distributionsselskaberne er til at 

hente data hjem via den daglige 

fjernafl æsning af forbrugere med 

et forbrug >300000 m 3 n/år. 

Det er sjældent, det lykkes 

at hjemtage alle data; der kan 

være fejl på telefonnettet, på den 

Fejl i EDI-server 

Fejl i administrativ it-system 

Fejl i fjernaflæsningssystem 

generelt 

Telekommunikation generelt 

Fejl i GMS 

15 

10 

enkelte installation eller fejl i det 

IT-system, der hjemtager data. 

En datakvalitet på 95%, dvs. 

at det lykkes det enkelte selskab 

at hjemtage 95% af alle data, 

betragtes som tilfredsstillende. I 

de tilfælde, hvor hjemtagningen 

ikke lykkes, fi ndes der interne 

regler i selskaberne for, hvordan 

man estimerer data. 

Årsagerne registreres 

I alle tilfælde, hvor enten fremsendelseskvalitet 

eller datakvalitet 

er utilfredsstillende, skal de 

enkelte selskaber fi nde årsagen. 

På websiden http://g4q.dgc.dk 

sker en månedlig registrering og 

grafi sk præsentation af årsager 

til afvigende fremsendelses- eller 

datakvalitet. 

I fi gur 1 (foregående side) er 

vist antallet af tilfælde måned for 

måned i perioden 2004 til 2006, 

hvor data enten er afl everet for 

sent eller hvor hjemtagning af 

data lykkedes i mindre end 95% 

af tilfældene. 

Der ses en generelt faldende 

tendens siden registreringen 

begyndte i 2004; fra ca. 250 

bemærkninger i 2004 til ca. 150 

bemærkninger i 2006. December 

5 

0 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

Årsagskoder - % 

(2006 forrest) 


Figur 2: I næsten halvdelen af 

tilfældene skyldes fejl i dataudvekslingen 

fejl i de administrative 

it-systemer. 

Statusrapport 

Dataudvekslingsgruppen udgav 

ultimo 2006 en statusrapport, 

der dels beskriver baggrunden 

for samarbejdet, dels viser 

detaljerede resultater. Statusrapporten 

kan downloades fra 

http://g4q.dgc.dk 

måned 2006 vurderes at være 

ganske atypisk, idet de mange 

bemærkninger primært er udløst 

af problemer i forbindelse med 

indkøring af nye IT-systemer i et 

enkelt selskab. 

Færre menneskelige fejl 

Årsagerne til at data enten ikke 

udveksles til tiden eller ikke 

hjemtages i det ønskede omfang, 

illustreres i fi gur 2 for årene 2004 

- 2006 (2006 forrest). 

Det ses, at den relativt hyppigste 

årsag (næsten halvdelen af tilfældene) 

til at dataudvekslingen 

mellem selskaberne ikke forløber 

som ønsket, er fejl i de administrative 

IT-systemer, herefter følger 

fejl i fjernafl æsningssystemet 

generelt og menneskelige fejl. 

Dog skal det bemærkes, at de 

menneskelige fejl ikke optræder 

særlig hyppigt i 2006: Måske et 

tegn på at medarbejderne er blevet 

mere fortrolige med arbejdsgangene 

og systemerne. 

Datakvalitet 

Datakvaliteten er udtryk for 

selskabernes evne til at hjemtage 

fjernafl æste data. Dette illustreres 

af fi gur 3 (næste side), der er taget 

fra websiden http://g4q.dgc.dk. 

Figuren viser daglige ”hjemtagningsprocenter” 

for 2006. 

Det ses, at enkelte selskaber på 

enkelte dage falder under målsætningen 

på 95%. Imidlertid er 

det ganske typisk, at selskaberne 

> > > 



Figur 3 viser daglige 

”hjemtagningsprocenter” 

for 2006 

Kvaliteten 

er vigtig ... 

hjemtager mere end 98% af alle 

fjernafl æste data hver dag. Det vil 

sige, at de aktører, der anvender 

målerdata, i mindre end 2% af tilfældene 

må basere deres aktioner 

på estimerede data. 

Forskel på målerudstyr 

Hvorfor er der forskelle mellem 

selskaberne med hensyn til dataudveksling? 

HNG, Naturgas Midt-Nord, 

DONG Energy Øst (tidligere Naturgas 

Sjælland) og NGF begyndte 

allerede i midten af halvfemserne 

at anvende fjernafl æsning, 

mens DONG Energy Vest (det 

tidligere Naturgas Syd) først kom 

til senere. 

Det har betydet, at man i 

DONG Energy Vest anvender 

nyere udstyr, der bl.a. er baseret 

udelukkende på GSM-telefoni, 

90-95% af udstyret har batteribackup 

og kun en enkelt gasmåler 

er tilsluttet hver opsamlingsenhed. 

Det skal nævnes, at alle selskaberne 

i dag er i gang med at 

udskifte udstyret, således at man 

inden for en overskuelig årrække 

stort set kun vil anvende udstyr 

med mobiltelefoni, batteribackup 

og ikke længere tilslutte fl ere 


gasmålere til samme opsamlingssystem. 

Fremtiden 

I skrivende stund er Dataudvekslingsgruppen 

i færd med en 

generel opdatering af http://g4q. 

dgc.dk. Endvidere arbejdes der 

på et projekt, hvor kvaliteten af 

de informationer, der udveksles 

mellem selskaberne med hensyn 

til gasmængder, registreres. 

Konklusion 

Det er med arbejdet i Dataudvekslingsgruppen 

lykkedes at 

opbygge et godt samarbejde 

mellem distributionsselskaber og 

transmissionsselskab. Samarbejdet 

sikrer ensartet opgørelse og 

rapportering af årsager, både når 

fremsendelse af data ikke sker 

rettidigt, og når hjemtagning af 

fjernafl æste data ikke lykkes i 

tilstrækkeligt omfang. 

Det positive og målrettede 

samarbejde i Dataudvekslingsgruppen 

har medvirket til, at de 

opstillede mål allerede blev nået i 

2006, og at en højere målsætning 

overvejes. Gruppens arbejde har 

også været med til at øge fokus 

på gasmåling som disciplin i 

selskaberne. Dette er til gavn og 

glæde for såvel gasleverandører, 

transportkunder som den enkelte 

forbruger, der alle vil opleve færre 

korrektioner i fremtiden. 

Dataudvekslingsgruppens medlemmer 

Dataudvekslingsgruppen under Fagudvalget for Gasmåling består af 

følgende medlemmer: 

Mads Nørager, HNG/Midt-Nord (fmd) 

Carsten Marcussen, HNG/Midt-Nord 

Steen Høgsholt, HNG/Midt-Nord 

Britta Pedersen, HNG/Midt-Nord 

Kjeld Tommy Hansen, DONG Energy, Distribution 

Helle Øgaard, DONG Energy, Distribution 

Bjarne Hjelm, Naturgas Fyn 

Søren Balle Rasmussen, Energinet.dk 

Henrik Andersen, DGC (sekretær)


K r a f t v a r m e 

Test af formaldehydkatalysatorer til gasmotorer 

Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme har gennemført afprøvning af formaldehydkatalysatorer 

på tre anlæg i Danmark. Dansk Gasteknisk Center a/s har 

foretaget miljødokumentationen i projektet. Projektet er nu afsluttet, og resultaterne 

forventes at indgå i Miljøstyrelsens overvejelser forud for en endelig fastsættelse 

af grænseværdien for formaldehyd fra gasmotoranlæg 

Baggrund 

Miljøstyrelsen udgav i 2001 en 

revideret Luftvejledning /1/, 

hvoraf det fremgik, at nye større 

gasmotoranlæg installeret efter 

den 1. juli 2003 skulle overholde 

en emissionsgrænseværdi for 

formaldehyd på 10 mg/m 3 regnet 

ved 5% O 2 i røggassen og korrigeret 

til en virkningsgrad på 30%. 

Brancheforeningen for Decentral 

Kraftvarme opponerede mod 

denne grænseværdi og fremførte 

over for Miljøstyrelsen, at der 

ikke fandtes prisbillige dokumenterede 

løsninger til reduktion af 

formaldehyd. De hidtil indhøstede 

erfaringer pegede dog på, 

at brug af katalysatorer kunne 

forventes at være den for kraftvarmeværkerne 

bedste løsning, 

når der ses på omkostninger til 

drift og installation. 

DGC havde på daværende tidspunkt 

allerede dokumenteret /2/, 

at de eksisterende gasmotorværker 

ligger langt over den fastsatte 

grænseværdi for formaldehyd. 

Et energivægtet gennemsnit for 

et udvalg af gasmotoranlæg, for 

hvilke DGC råder over emissionsmålinger, 

viste 77 mg/m 3 ved 5% 

O 2 ved en gennemsnitlig elvirkningsgrad 

på 38,3%. Der var (og 

er) således tale om et betydeligt 

problem i forhold til den dengang 

fastsatte grænseværdi. 

Tre års udsættelse 

På baggrund af indvendingerne 

fra Brancheforeningen for Decen- 


Per G. Kristensen og 

Steen D. Andersen, 


tral Kraftvarme gav Miljøstyrelsen 

i december 2003 tre års udsættelse 

af kravet for formaldehyd for 

nye motorer. Dette skete under 

forudsætning af, at branchen 

gennem de tre års udsættelse ville 

sørge for, at der blev indhøstet erfaringer 

med drift af katalysatorer 

til rensning af formaldehyd. Det 

er på denne baggrund, at projekt 

med feltafprøvning af katalysatorer 

er gennemført. 

Feltafprøvning af katalysatorer 

Projektet er gennemført i et samarbejde 

mellem de markedsledende 

motorleverandører i Danmark 

(GE Jenbacher, Pon Power, Rolls 

Royce og Wärtsilä) og DGC. 

Motorleverandørerne har i 

projektet installeret katalysatorer 

på tre motorværker i Danmark, 

og DGC har gennem to år fulgt 

emissionsniveauet fra disse anlæg 

for at dokumentere katalysatorernes 

effektivitet over for en række 

emissionskomponenter. Miljødokumentationen 

er sket med 

fi nansiering fra Gasselskabernes 

fagudvalg for gasanvendelse (FAU 

GI) samt med støtte fra Eltra, nu 

Energinet.dk (kontrakt nr. 5230). 

Støtten fra Energinet.dk har 

gjort det muligt, at vurdere katalysatorernes 

virkning på andre 

røggaskomponenter, herunder de 

øvrige aldehyder, CO, kulbrinter 

samt lugtemission. 

De tre afprøvninger er sket på 

Hjortebjerg Gartneri, Jetsmark 

KVV og Tørring KVV. Endvidere 

har GE Jenbacher stillet egne 

resultater fra afprøvning på 

Frederiks KVV til rådighed for 

projektet. 

To års drift 

Det har fra starten været projektets 

målsætning, at katalysatorerne 

skulle afprøves over en 

periode på 10.000 driftstimer, 

svarende til ca. to års drift. På 

grund af liberaliseringen af 

elmarkedet, og deraf følgende lavere 

driftstid, har dette desværre 

ikke været muligt for et enkelt af 

de installerede anlæg. Overgang 

til markedsvilkår medførte markant 

lavere driftstimetal for dette 

anlæg. 

De opnåede resultater gennemgås 

nedenfor i hovedtræk. For de, 

som måtte være specielt interesserede, 

er projektets rapporter tilgængelige 

som pdf-fi ler fra www. 

dgc.dk /3/. 

Reduktion af formaldehyd 

Der blev afprøvet katalysatorer 

fra to leverandører, og de viste 

markant forskellige resultater 

gennem hele projektforløbet. 

Figur 1 viser de opnåede resultater 

med hensyn til reduktion 

af formaldehyd. Starten på aksen 

svarer til idriftsættelsestidspunktet 

for katalysatorerne. 

Som det ses, er der med begge 

typer opnået data for over 10.000 

driftstimer. I den ene katalysatortype 

er der opnået ca. 50% 

reduktion ved opstarten og med

Reduktion af formaldehyd i % 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Jetsmark 

Tørring 

Hjortebjerg 

Frederiks 

0 5000 10000 15000 

Driftstimer for katalysator / h 

Figur 1. Reduktion af formaldehyd. Hjortebjerg og Frederiks 

katalysator er fra Johnson Matthey. Tørring og 

Jetsmark fra Südchemie. 

den anden type 90-95% reduktion. 

Begge katalysatortyper taber 

effektivitet, når de opnår fl ere 

driftstimer. Tabet i effektivitet 

svarer ca. til 5 procentpoint pr. 

5.000 timers drift og har, når der 

tages hensyn til usikkerheden, 

været tidsmæssigt jævnt fordelt 

i den periode, projektet har fulgt 

katalysatorerne. Ud fra resultaterne 

kan der opregnes følgende 

hovedkonklusioner: 

• Det er muligt at reducere formaldehyd 

med katalysatorer. 

På baggrund af de indhøstede 

erfaringer hævder begge katalysatorleverandører 

at være i 

stand til at designe katalysatorer 

til danske gasmotoranlæg. 

• Katalysatorernes tab af effektivitet 

med fl ere driftstimer 

betyder, at der ved et for skrapt 

krav fra Miljøstyrelsen skal 

bruges mere katalysatormateriale 

for at opnå tilstrækkelig 

reduktion over tid. Dermed vil 

omkostningerne for værkerne 

afhænge direkte af, hvad emissionsgrænsen 

for formaldehyd 

bliver. 

• Det må afhængig af det endelige 

krav forventes, at katalysatormaterialet 

skal udskiftes 

efter en passende driftsperiode, 

hvorfor løsninger med kassetter 

eller lignende systemer med 

nem udskiftning vil være at 

foretrække. 

• Da kravet fra Miljøstyrelsen 

forventes at blive en fast emissionsværdi, 

vil der fra motor- 

Reduktion af acetaldehyd i % 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

anlæg til motoranlæg være 

forskel på de påførte omkostninger, 

alt efter hvilken emission 

af formaldehyd motoranlægget 

har som udgangspunkt. 

DGC råder over et større 

erfaringsgrundlag, der viser 

nogen variation fra motor til 

motor, selv inden for samme 

motormærke, se fx /2/. 

De samlede typiske omkostninger 

for et kraftvarmeværk 

vurderes på baggrund af oplyste 

priser fra leverandørerne og en 

forventet emissionsgrænse på 10- 

20 mg/m 3 at ligge i størrelsesordenen 

200.000,- pr. MW installeret 

generatoreffekt. Herfra skal dog 

(se nedenfor) fratrækkes mulig 

besparelse på en CO katalysator. 

Reduktion af øvrige aldehyder 

De i projektet opnåede resultater 

viser sammen med tidligere indsamlede 

data /2/, at en betydelig 

del af de danske gasmotorværker 

har problemer med overholdelse 

af emissionskravene for acetaldehyd 

og acrolein. 

Overskridelserne er ikke meget 

store, men der er set værdier 

på op til ca. det dobbelte af det 

tilladte niveau. Der har generelt 

ikke været stor fokus på emissionen 

af disse komponenter, 

men miljøkravene hidrører for 

disse komponenter ud fra deres 

B-værdi efter Luftvejledningens 

generelle emissionsregler i kapitel 

3. /1/. 

Heldigvis viser resultaterne fra 

Jetsmark 

Tørring 

Hjortebjerg 

Frederiks 


0 5000 10000 15000 


Figur 2. Reduktion af acetaldehyd. 

de udvidede røggasanalyser, at 

brug af formaldehydkatalysator 

vil løse de problemer, der måtte 

være med emission af acrolein og 

acetaldehyd. 

Der er i de gennemførte forsøg 

opnået reduktionsgrader på 30- 

70%, se Figur 2. Dette er tilstrækkeligt 

til, at gældende regler kan 

overholdes for langt de fl este 

anlæg. 

Indfl ydelse på CO, UHC 

og lugtemission 

De afprøvede katalysatorer viste 

en høj grad af reduktion for CO. 

Reduktionen er så god, at formaldehydkatalysatorerne 

kan erstatte 

de normale CO katalysatorer. 

Da næsten alle gasmotoranlæg 

i dag skal udstyres med 

CO katalysator for at overholde 

emissionskravene for CO, ligger 

der her en mulig besparelse, idet 

udgiften til CO katalysator ved 

investering i formaldehydkatalysator 

kan spares. Dette gælder 

dog kun, hvis der ikke allerede er 

indkøbt CO katalysator, eller hvis 

den eksisterende CO katalysator 

trænger til udskiftning. 

Katalysatorerne havde ikke 

nogen stor indfl ydelse på emissionen 

af UHC, der blev observeret 

en reduktion på ca. 5% for begge 

katalysatortyper efter ca. 10.000 

timers drift. 

Nærmere analyser af kulbrintesammensætningen 

viser, at det 

> > > 



Figur 3. Reduktion af lugtemission. 

Test af 

formaldehydkatalysatorer... 

ikke overraskende primært er de 

store kulbrintemolekyler og de 

umættede (fx etylen og acetylen), 

der nedbrydes i katalysatorerne. 

Den gennemførte undersøgelse 

viste med stor statistisk sikkerhed, 

at katalysatorerne har en 

lugtreducerende effekt. Effekten 

varierer dog fra gang til gang på 

det enkelte anlæg og fra anlæg til 

anlæg. 

Figur 3 viser resultaterne for 

lugtprøver på de forskellige anlæg. 

Der er primært observeret lugtreduktioner 

i størrelsesordenen 

25-50%. Selv om konklusionen 

omkring lugtreduktion er klar, må 

der dog tilrådes en vis forsigtighed 

ved anvendelse af katalysatorerne 

til lugtreduktionsformål. Som 

altid, når der er tale om lugtspørgsmål, 

er der nogen spredning 

i resultaterne. Figur 3 viser 

spredningen i resultaterne for de 

foretagne dobbeltbestemmelser. 


Reduktion af lugtemission i % 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Vi søger medarbejdere til vores kontor i Glostrup til 

løsning af el-instrumenteringsopgaver. 

BALSLEV er rådgivende ingeniører, der har 

specialiseret sig i områderne elektro- og vvs-teknik. 

For energi- og forsyningssektoren løser vi blandt 

andet automations-, el-instrumenterings- og 

SCADA-opgaver. 

Læs mere på www.balslev.dk 

0 5000 10000 15000 

Det videre forløb 

Som nævnt i indledningen 

forventes Miljøstyrelsen i 2007 

at fastsætte endelige emissionsgrænser 

for formaldehyd fra 

danske gasmotoranlæg. Projektets 

resultater vil indgå som en del 

af baggrundsmaterialet herfor. 

Miljøstyrelsen har fulgt projektet 

tæt ved deltagelse i projektets 

følgegruppe, og Miljøstyrelsen 

kender således også de problemer, 

der kan være forbundet med 

anvendelse af katalysatorer fx 

maksimalt tilladeligt modtryk og 

de pladsproblemer, der vil være 

på en del af værkerne. 

Det er endnu for tidligt at sige 

noget om hvilke anlæg, der vil 

blive omfattet af nye emissionskrav. 

Det er forfatternes forventning, 

at nye anlæg på større 

værker idriftsat efter den 1. juli 

2003 under alle omstændigheder 

vil blive omfattet. DGC planlæg- 

Jetsmark 

Tørring 

Hjortebjerg 

Frederiks 


ger afholdelse af en møderække 

rundt i landet, hvor myndigheder, 

værker og rådgivere kan informeres 

omkring de nye regler. 

Datoer for møderne besluttes, når 

kravene er blevet fastsat. Nærmere 

information herom kan fi ndes 

i DGC’s kursusprogram /4/. 

DGC ønsker at takke de deltagende 

værker samt de i projektet 

deltagende parter for et godt 

samarbejde. 

Referencer 

1. Vejledning nr. 2 fra Miljøstyrelsen, 

2001, “Luftvejledningen”. 

2. Emissionskortlægningsprojektet 

for Decentral Kraftvarme i 

Danmark. Projektets resultater 

er offentliggjort på Energinet. 

dk’s hjemmeside www.energinet.dk, 

se resultater for PSO 

projekter, projektnr. 3141. 

3. Projektets rapporter er fra 

medio februar tilgængelige på 

www.dgc.dk, se publikationer, 

2007. Udover sammenfattende 

rapport for afprøvningen af katalysatorerne 

er der en samling 

målerapporter samt en rapport 

omkring alternative reduktionsmetoder. 

4. DGC kursusprogram for 2007 

på www.dgc.dk.

Optimering af tunnelovne 

Stort potentiale for energibesparelser, fremgår det af energiprojekt 

fra DGC, der har udviklet et simuleringsprogram 

Teglværksbranchen afholdt den 

18. november 2003 i Viborg en 

energisparedag. Dagen var en kulmination 

af samarbejde mellem 

Kalk- og Teglværksforeningen, 

Korsbæk og Partnere, TI og forsyningsselskabernes 

energiprojekt 

for de danske teglværker. 

Til dagen havde Dansk Gasteknisk 

Center a/s (DGC) udarbejdet 

et nyhedsbrev, hvor resultatet af 

et energiprojekt blev præsenteret. 

Blandt andet blev det vist, at der 

er store forskelle på energiforbruget 

på de enkelte teglværker. (Se 

DGC-nyt nov. 2003) 

Energibesparelsespotentiale 

på det enkelte teglværk 

De 27 teglværker havde et naturgasforbrug 

på 43,2 mio. Nm 3 

ift. 2003. Antages det, at energiforbruget 

for de ni værker, som 

ligger over gennemsnitsbrænd- 

T [°C] 

1200 

1000 

800 

600 

400 

200 

0 

Af Thomas W. Sødring, 


Tegltemperatur 

selsforbruget, kan reduceres ned 

til gennemsnitsforbruget, vil det 

svare til en energibesparelse mellem 

11 og 34% ift. 2003. 

Simulering af tunnelovne 

DGC har nu udviklet et program 

til simulering af en tunnelovn. 

Tunnelovnsprogrammet kan 

beregne temperaturprofi ler for 

ændrede driftsbetingelser – men 

hvordan er programmet så tiltænkt 

at skulle anvendes i teglværksbranchen 

fremover? 

Som et eksempel på en optimering 

af en teglovn, er det valgt 

at tage udgangpunkt i et tænkt 

teglværk. Teglværket har et ønske 

om at øge produktionen i tunnelovnen 

med 10% og vil gerne vide 

hvilken konsekvens, det får for 

temperaturerne i tunnelovnen og 

brændereffekten. 

I dag er brændingstiden på 61 

Normal 

10% øget produktion 

10% øget gasforbrug 

0 500 1000 1500 2000 

Tid [min] 

2500 3000 3500 4000 

E n e r g i o p t i m e r i n g 

timer og 20 minutter for tegl og 

for denne optimeringsopgave er 

det valgt at tage udgangspunkt i 

de beregnede tegltemperaturer, 

som er vist i Figur 1 (Normal). 

Beregningen viser, at en 10% 

produktionsforøgelse bevirker, at 

brændingstemperaturen falder 

fra ca. 1000 °C til ca. 900 °C, hvis 

brændselsforbruget ikke ændres 

(Figur 1, 10% øget produktion). 

For at hæve temperaturen 

tilbage til 1000 °C øges brændereffekten 

med 10% (Figur 1, 10% 

øget gasforbrug), og tegltemperaturen 

er igen på det ønske 

niveau. Af Figur 1 fremgår det 

også, at temperaturgradienterne 

er øget. 

Ved andre beregninger kan 

temperaturgradienterne i fx kølezonen 

være uændret, hvis det er 

ønsket. 

Tunnelovnsprogrammet kan 

beregne en ny temperaturprofi l 

ved ændrede driftsbetingelser og 

kan bruges til optimering af driften 

på teglværker ved fx at øge 

produktionen eller opnå energibesparelser. 

Der kan læses om dette i rapporten” 

Udvikling af model til 

optimering af gasfyrede tunnelovne” 

som kan hentes på www. 

dgc.dk. 

Ønskes yderligere informationer 

så kontakt venligst Thomas 

W. Sødring, DGC, tlf. 45 16 96 10 

eller tws@dgc.dk. 

Figur 1 


G a s i n s t a l l a t i o n e r 

Tilsynsfolkenes viden bliver opgraderet 

Gasselskabernes Fagudvalg for Gasanvendelse og Installationer har 

for anden gang afholdt kursus for alle tilsynsfolk, der arbejder med 

A og B installationer. 

Gasselskabernes Fagudvalg for 

Gasanvendelse og Installationer 

(FAU GI) har i samarbejde med 

Dansk Gasteknisk Center arrangeret 

og afholdt et kursus for 

alle tilsynsfolk, der arbejder med 

A- og B-installationer. 

Kurset er blevet afholdt en 

gang tidligere i 2004, og det er 

meningen, at dette kursus skal 

afholdes ca. hvert andet år, og at 

det skal være obligatorisk for alle 

tilsynsfolk for også at sikre effektive 

og ensartede syn af gasinstallationer 

i fremtiden. 

Formålet med kurset er dels at 

præsentere ny viden for tilsynsfolkene 

og dels at diskutere de tilsyn, 

der udføres, med henblik på 

at gennemføre disse så ensartet 

som muligt, således at fx fejlstatistikker 

for de forskellige gasselskaber 

bliver sammenlignelige. 

Kurset blev afholdt fi re gange, 

således at alle ca. 80 tilsynsfolk 

kunne deltage, samtidig med at 

man stadig kunne holde det nødvendige 

beredskab i selskaberne. 

Endvidere var det vigtigt, at der 

på alle kurserne deltog tilsynsfolk 

fra alle gasselskaberne. 

Vanskelige tilfælde 

Inden afholdelsen af kurserne 

havde tilsynsfolkene fremsendt 

en række relevante spørgsmål 

vedrørende deres dagligdag 

samt en lang række billeder som 

eksempler på installationer, der 

kunne være vanskelige at bedømme. 

En del af kursustiden gik med 

at bedømme disse samt andre 


Af Bjarne Spiegelhauer, 

Chef for Forretningsudvikling, 


installationseksempler, således 

at man ude i praksis kan give en 

mere ensartet og sammenlignelig 

bedømmelse af installationerne. 

Resultaterne fra disse øvelser 

viste, at mange installationer blev 

bedømt ensartet, mens der også 

var fl ere, hvor diskussionen gik 

livligt om, hvilken bedømmelse 

der var den rigtige. 

Frygt for fl ere fejl 

Ud over disse praktiske øvelser 

blev der også på kurserne gennemgået 

en lang række emner. 

Et af disse, som også satte 

gang i diskussionerne, var Sikkerhedsstyrelsens 

gennemgang af 

baggrunden for de nye stikprøvebaserede 

tilsyn. Dette indebærer 

færre tilsyn samt helt eller delvis 

bortfald af syn af nye installationer. 

Gasselskabernes tilsynsfolk 

mente helt klart, at disse nye regler 

vil betyde, at der vil komme 

fl ere fejl på gasinstallationerne, 

samt at apparatregistreringen vil 

blive mangelfuld fremover. Flere 

af tilsynsfolkene havde den opfattelse, 

at der allerede nu kunne 

konstateres fl ere fejl på gasinstallationerne. 

Bedre kvalitetsstyring 

Sikkerhedsstyrelsen mente ikke, 

at de nævnte problemer vil opstå, 

da installatørerne har fået væsentlig 

større erfaring med gasinstallationer 

gennem årene, samt 

at de obligatoriske kvalitetsstyringssystemer 

hos installatørerne 

også trækker den rigtige vej. 

Som inspiration for tilsynene 

var der et indlæg på kurset om, 

hvordan elsektoren varetager 

deres tilsyn. 

Under Sikkerhedsstyrelsens 

indlæg blev der også orienteret 

om, hvordan man skal forholde 

sig til udenlandsk arbejdskraft 

på gasområdet, samt i hvilket 

omfang man må anvende udenlandsk 

udstyr, der ikke er CEmærket. 

Til sidst blev den samlede 

fejlstatistik for hele landet gennemgået. 

Håndværksmæssig kvalitet 

Et stort emne på kurset var diskussionen 

om gasinstallationernes 

håndværksmæssige kvalitet. 

Der blev vist en lang række 

eksempler på ”pæne” og ”mindre 

pæne” gasinstallationer, og ud 

fra disse blev det diskuteret, hvor 

meget tilsynsfolkene kan blande 

sig, hvis installationen ”bare” er 

lovlig. 

Den generelle opfattelse var, at 

man løbende skal tage dialogen 

med installatørerne for at sikre 

”pæne” og håndværksmæssigt 

korrekte installationer. 

En naturlig fortsættelse af 

ovennævnte diskussion var en 

gennemgang af samlingsmetoder, 

der må anvendes på skjulte 

og/eller indstøbte gasrør. Bl.a. 

pressfi ttingsamlinger blev omtalt, 

og man gennemgik, hvordan tilsynsfolkene 

kan vurdere, om en 

samling var korrekt udført. 

DGC vejledning nr. 47 blev 

nævnt som et godt værktøj for

dette arbejde, ligesom 

der blev vist en række 

eksempler fra det virkelige 

liv. 

Nye BR-regler 

Michael Strøm fra Kierulff 

a/s havde en god 

gennemgang af reglerne 

på skorstensområdet nu 

efter bortfaldet af MKgodkendelserne. 

Alle skorstene, som 

ligger inden for BR’s 

gyldighedsområde, skal 

være CE-mærkede samt 

godkendt efter de standarder, 

man nu bruger i 

Danmark. 

Der vil på alle skorstene 

være en mærkning 

med en kode, der angiver, 

hvad de er godkendt 

til. Denne viden 

er vigtig for gasselskabernes 

tilsynsfolk, der jo 

i praksis skal godkende 

installationerne - herunder 

også skorstenene. 

Jørgen K. Nielsen fra 

DEBRA gennemgik de 

nye krav, der er kommet 

på boligområdet, herunder 

energimærkning, 

periodisk huseftersyn, 

samt krav om at man 

kun må installere kondenserende 

gaskedler i 

fremtiden. 

Her blev det diskuteret, 

hvad gasselskabernes 

rolle vil blive på 

området. 

Andre emner 

Udover førnævnte blev 

følgende emner behandlet 

på kurserne: 

• Miljøregler 

• Apparatproblemer og 

-registreringer 

• Regler for balanceret 

aftræk 

• Nye gasforbrugende 

apparater som varmepumper,kombikedler, 

kondenserende 

gaskedler, mikro-KVanlæg 

m.m. 

• Nye vejledninger 

m.m. fra DGC 

• Nyt fra WGC 

Undervisere 

Ud over de foran 

nævnte undervisere 

deltog: 

Carsten D. Nielsen, 

Bjarne Jørgensen, 

Bjarne Koch, Svend 

Eric Carlsen og Niels 

Erik Hansen fra gasselskaberne; 

Arne Hosbond 

og Torben Skødt 

fra Sikkerhedsstyrelsen, 

samt Karsten V. Frederiksen, 

Per G. Kristensen 

og undertegnede 

fra DGC. 

Ud fra emnerne 

og diskussionen på 

kurserne har gasselskabernes 

Fagudvalg 

for Gasanvendelse og 

Installationer igangsat 

en række projekter, der 

G a s i n s t a l l a t i o n e r 

skal gøre tilsynene mere 

ensartede, samt præcisere 

forskellige krav i 

Gasreglementet. 

Her kan nævnes: 

• Vejledning i anvendelse 

af fl eksible stålrør 

i gasinstallationer 

• Rørføring i bygninger 

(præcisering af GRkrav) 

• Afprøvning af aftrækssikringer 

i praksis 

• Aftræk fra små gaskedler 

• Tæthedsprøve af gasinstallationer 

• Samt en slags facitliste 

på de problemer, 

der blev diskuteret på 

kurserne. 

Instrumenter til lækagesporing 

og personbeskyttelse. 

Se de seneste nyheder på vor hjemmeside. 

Alt service og kalibrering laves på vort kontor. 

COBALCH ApS 

Rørledningstilbehør 

Bregnerødvej 132 

3460 Birkerød 

Tel.: 45820533 

Fax: 45820118 

Mail: cobalch@cobalch.com 

Homepage: www.cobalch.com 


I S H - m e s s e n 

Produktnyheder på ISH-messen i Frankfurt 

Frankfurt-messen ISH 2007 er en af de største og vigtigste udstillinger på 

installations- og opvarmningsområdet. Denne artikel giver et indtryk af 

noget af det, den danske delegation fra gasbranchen så på udstillingen. 

Igen i år havde gasselskabernes 

Fagudvalg for Gasanvendelse og 

Installationer (FAU GI) og andre 

fra gasbranchen besluttet at kigge 

mod Europa for at hente inspiration 

fra de mange nyheder, der 

bliver vist på ISH-udstillingen i 

Frankfurt. 

Det overordnede indtryk af 

udstillingen er, at de store aktører 

i energibranchen langt 

mere end tidligere udvider deres 

produktsortiment med løsninger, 

der bygger på vedvarende energi 

(solvarme, biomasse, varmepumper) 

i kombination med naturgas, 

men også hvor naturgassen ikke 

indgår. Det er disse løsninger, 

der er i forreste række på udstillingen. 

Varmtvandsbeholdere til en 

gennemstrømningskedel 


Af Bjarne Spiegelhauer og 

Karsten Vinkler Frederiksen, 


Nogle af producenterne bruger 

fortsat forskningskroner på Stirling-motorer 

og brændselsceller, 

men de tror tilsyneladende ikke 

på disse på kort sigt. 

Pumper, styring og diagnoser 

På kedelområdet sker der energimæssigt 

ikke det helt store mere. 

Moderne gaskedler har efterhånden 

så høje nyttevirkninger, at 

der ikke er mere at hente. 

Derimod har der været en 

udvikling mod anvendelsen af 

modulerende pumper med meget 

lave energiforbrug samt styringssystemer 

for forbrændingskvalitet, 

baseret på forskellige teknologier. 

Enkelte kedelleverandører 

Lars Leer viser Wolf-kedlens servicevenlighed 

arbejder også med diagnosesystemer, 

der kan se tilstanden af kedlens 

enkelte komponenter. Dette 

kan enten afl æses på kedlen, eller 

man kan tilkøbe et abonnement, 

så kedlen kan fjernovervåges. 

Mange kedelleverandører 

er igen begyndt at promovere 

kombikedler/gennemstrømningskedler 

men med ladekreds til 

en relativ lille indbygget varmtvandsbeholder. 

Herved kan man 

opnå varmtvandskomfort med 

relativt små beholdere. 

Der var på forhånd fastlagt et 

besøgsprogram, hvor udstillere 

med tilknytning til den danske 

gasbranche kunne vise deres 

nyheder, og denne artikel tager 

først og fremmest udgangspunkt i

udvalgte nyheder fra disse udstillere. 

Sanistål ny på markedet 

Sanistål er ny aktør på det danske 

kedelmarked med produkter fra 

den tyske producent Wolf. På 

standen blev vi vist rundt af Lars 

Leer og Bent Erik Petersen. De 

fremhævende bl.a., at service på 

deres kedler kunne gennemføres 

uden at tappe vand af anlægget. 

Endvidere har de kedler, Sanistål 

markedsfører på det danske 

marked, fuldt modulerende pumpe 

med lavt elforbrug. Endelig 

nævnte de, at deres sortiment går 

fra 2,8-400 kW i kaskade. Kedler 

på 75 og 100 kW er endnu ikke på 

det danske marked, men mangler 

kun de sidste godkendelser. 

Ny kedel fra Gastech 

Gastech-Energi markedsfører 

franske Geminox-kedler i Danmark, 

mens denne kedel i Tyskland 

sælges under navnet Elco. 

Her viste Michael Westergaard, 

Per Langkilde og eksportdirektøren 

Thierry Lannuzel fra moderselskabet 

i Frankrig rundt. 

Deres produkter er kendetegnet 

ved at kunne komme langt ned i 

ydelse. Gruppen blev bl.a. præsenteret 

for kedlen Elco Thision 

2,9-25,7 kW, som er ny på det 

tyske marked. 

Buderus fra Bosch 

Buderus og Junkers kedler hører i 

dag under Robert Bosch-koncernen, 

og hos disse udstillere blev 

Brian Nielsen præsenterer 

en kedel fra Buderus 

gruppen vist rundt af de danske 

importører. Det var henholdsvis 

Brian Nielsen på Buderus-standen 

og Erik Clément på Junkers-standen. 

De præsenterede nyheder hos 

Buderus var en model 312 100 

kW, der kommer til Danmark, 

og som kendetegnes ved at være 

servicevenlig og med lav risiko 

for tilstopning i veksleren. 

Mht. kaskadeløsninger er pladskravet 

lille, idet der kan være 4 i 

kaskade på 1 m 2 , og det er muligt 

at komme til at servicere alle dele 

af kedlerne forfra. Endvidere blev 

Buderus Logono Plus GB312 og 

SB 315 præsenteret. 

Junkers styrker miljøprofi l 

På Junkers-standen præsenterede 

Erik Clément fi rmaets kedelde- 

Vaillants mikro-kraftvarmeanlæg 

med Stirling-motor 


sign (klapsystem). Endvidere styrker 

de miljøprofi len med kombinerede 

systemer, hvor solfanger 

og biomasse indgår. 

Men også komplette varmepumpeløsninger 

med modulerende 

kompressor og jordslanger 

kan bl.a. udføres som et specielt 

stakit, der graves ned i jorden. 

Muligt temperaturniveau for 

fremløbet er 65 °C. 

Inden for fjernservice har de 

fortsat udviklingen og har en færdig 

Netcom kommunikationsløsning, 

der kan sende eksempelvis 

sms-beskeder til servicefi rmaet, 

når der er behov for service. 

Viessmann satser vedvarende 

På Viessmanns stand, der vel 

nok var udstillingens største med 

1600 m 2 , tog Jan Svendsen og 

Finn Sørensen imod og orienterede 

om Viessmanns overordnede 

strategi og gennemgik de vigtigste 

produkter. 

Viessmanns strategi er at sikre 

et produktsortiment, der tilbyder 

alle energiløsninger indenfor 

vedvarende energi. 

Det er specielt varmepumper 

(el- og gasbaserede), men også 

solcelleanlæg, solvarmeanlæg 

og biomasseanlæg (pillefyr og 

fastbrændsel). Langt hen ad vejen 

gør Viessmann dette ved at opkøbe 

andre virksomheder. 

Produktserierne er VITOCAL 

for varmepumperne og VITOSOL 

for solløsningerne. 

> > > 



Henning Søegaard præsenterer en 

stor multibrænder fra Weishaupt 

Produktnyheder 

på ISH messen ... 

Som en af de få udstillere 

havde Viessmann også deres 

kombinerede kedel/Stirlingmotor 

(mikrokraftvarmeanlæg) 

med på udstillingen. Det har 

en elydelse på 1,1 kW el , og på 

varmesiden kan enheden yde fra 

3,8-24kW varme . 

Vaillants lavenergipumpe 

På Vaillants stand var det Bent 

Ole Pedersen, som præsenterede 

produktnyheder. 

Her var det interessant at konstatere, 

at der er sket en markant 

udvikling i modulerende lavenergipumper 

uden lejer (også betegnet 

LAING-pumpen). Elforbruget 

for denne ligger mellem 7 og 55 

W, og der er samtidig indbygget 


en speciel fl owmåler som supplement 

til temperaturmåling. 

Vaillant har også en færdig 

fjernovervågningsløsning med 

kommunikation til servicefi rma 

og kunde via VA-netdialog. 

Weishaupts multibrændere 

Hos Weishaupt gennemgik Henning 

Søegaard udvalgte nyheder 

på både små og store installationer. 

På brænderområdet er det 

vigtige i øjeblikket udvikling af 

multibrændere, som er egnet til 

forbrænding af rapsolie, fedt og 

andre spildolieprodukter. 

Udviklingen inden for styringsudstyr 

har betydet, at omskiftning 

fra et brændsel til et andet 

nu er muligt uden gennemskyl- 

ning. Det er specielt interessant 

for visse procesanlæg. 

Hertil kommer selvfølgelig, at 

kvælstofi lterne forsøges reduceret 

mest muligt, uden at fl ammen 

bliver ustabil og dermed giver 

støj, specielt i de dybe frekvenser. 

Gaspejse 

Brændeovne og pejse fylder også 

en del på udstillingen, men man 

skal lede lidt for at fi nde løsninger, 

der er naturgasbaserede. 

Men som noget nyt besøgte 

gruppen det hollandske fi rma 

”Kal-fi re”, hvor fi rmaets Export 

Manager John Noten præsenterede 

deres løsninger. Deres 

produkter er kendetegnede ved, 

at de designmæssigt passer fi nt 

Til venstre den hollandske naturgaspejs og til højre en moderne udgave af en indendørs gaslampe

til nye huse, og at der ikke indgår 

pilotfl amme, hvilket gør serviceringen 

lettere. 

Disse produkter er godkendt til 

det danske marked og markedsføres 

af EP-produkter i Assens 

v/Otto Nielsen. 

På udstillingen var der i øvrigt 

fl ere andre udbydere af gaspejse. 

Nemlig Spartherm (www. 

spartherm.de) og Flam (www. 

fl am.be), der kunne være interessante 

for det danske marked. 

DVGW 

For gasfolk er et besøg hos det 

tyske testinstitut DVGW i hal 9.0 

altid interessant, idet instituttet 

har fi ngeren på pulsen mht. 

fremtidens produkter på gasom- 

Gas og vedvarende energi 

rådet. 

I år var der ikke så mange nyheder, 

men de nye gasstik fra Maxitrol 

indgik i vid udstrækning i 

instituttets udstilling. Hertil kom 

nye gasapparater som gaspejse, 

terrassevarmere og naturgasbaserede 

biler. 

Der blev også vist multstikindføringer, 

hvor alle husets stikledninger, 

så som vand, el, gas, 

kabel-tv, blev ført i et samlet 

system. 

Yderligere oplysninger kan fås 

hos artiklens forfattere (e-mail: 

bsp@dgc.dk og kvf@dgc.dk, tlf.: 

4516 9600). 


Artiklens forfattere i forgrunden 

for hele det danske besøgshold. 

Fremtidssikret 

STRÅLE- 

VARME 

der dur! 

- på gas eller vand 

CELSIUS 360 INDUSTRIVARMEANLÆG 

• Ensartet temperatur i hele rummet. 

• Højt komfortniveau. 

Mød os på VVS’07 Odense 

HAL C Stand 4506 

• Stor energibesparelse. 

CELSIUS 

360 

INDUSTRIVARME 

• Den ideelle løsning til 

større lokaler med loftshøjder 

fra 3 til 25 meter. 

• Vi er specialister i strålevarme på gas 

og vand, med mere end 20 års erfaring. 

VEST 75 68 80 33 ØST 45 85 36 11 

www.hfas.dk 


G a s m a r k e d 

Flere private skifter gasleverandør 

Energinet.dk har taget temperaturen på liberaliseringen og åbningen af 

naturgasmarkedet i Danmark 

1. januar 2004 blev der indført 

fuld markedsåbning for alle 

forbrugere af naturgas. Det betød 

bl.a., at naturgasforbrugerne havde 

ret til frit at vælge, hvem de 

ønsker som leverandør af naturgas. 

Men i hvilket omfang benytter 

de danske naturgasforbrugere 

sig af denne mulighed i dag? 

Markedsåbningen gik på nogle 

punkter stille for sig, og har i 

de første år ikke ført til markant 

mere konkurrence på naturgas. 

Dette fremgår bl.a. af antallet 

af registrerede skift af gasleverandør 

hos de regionale distributionsselskaber, 

idet det kun 


Af Majbritt Astrup, 

markedskoordinator, 

Energinet.dk 

Sådan skifter man 

leverandør af naturgas 

Forbrugeren skal henvende 

sig til sin nye gasleverandør 

og indgå en skriftlig aftale. 

Herefter er det gasleverandøren 

og distributionsselskabet, 

der ordner resten. 

Det er leverandørens opgave 

at meddele til distributionsselskaberne, 

at leverandørskiftet 

skal fi nde sted. 

Distributionsselskabet har 

herefter ansvaret for at meddele 

den gamle gasleverandør, 

at leverancerne ophører, at 

målere afl æses, samt at registrere 

det i et register. 

Såfremt en forbruger ikke 

ønsker at gøre brug af muligheden 

for at skifte leverandør, 

er det forsyningspligtselskabet, 

der bliver leverandør. 

er et fåtal, der har gjort brug af 

muligheden de første år. Til trods 

for, at kun få har benyttet sig af 

muligheden, ligger der en forholdsvis 

stor volumen bag disse 

skift. 

Flere aktører og priskrig på gas 

Liberaliseringen betød også et 

krav om selskabsmæssig opdeling 

af distribution, transmission, 

lager- og forsyningsaktiviteter. 

Dette gjorde i sig selv, at der kom 

fl ere aktører med forskellige roller 

på det danske gasmarked. 

Der er også kommet nye gasleverandører 

til, men ingen af faktorerne 

har de første år bidraget 

væsentligt til øget konkurrence. 

I efteråret 2006 blev konkurrencen 

skærpet, da en række 

af gasleverandørerne valgte at 

sætte priserne for naturgas ned. 

Medierne omtalte dette som en 

priskrig, der blev skudt i gang; 

men hvad har det ført med sig af 

øget konkurrence? 

Er forbrugerne af naturgas 

opmærksomme på, at de har 

mulighed for at skifte leverandør, 

og i så fald: Benytter de sig også 

af muligheden? 

Såfremt den såkaldte priskrig 

har ført til øget konkurrence, vil 

dette afspejle sig i antallet af registrerede 

skift af gasleverandør. 

Flere leverandørskift i 2006 

I 2006 har der været væsentlig 

fl ere skift af leverandør end i de 

foregående år, jf. tabel og fi gur 1. 

Der har været 28.961 leverandørskift 

i alt, men også i hver 

enkelt af de fi re distributionsområder 

har 2006 sat rekord. I 

særdeleshed har der i Naturgas 

Fyns område været rigtig mange 

skift af leverandør, hvilket bl.a. 

må kunne tilskrives Statoil Gazelles 

reklamekampagne. 

Bemærk, at der gennemføres 

skift af leverandør pr. målersted 

og ikke pr. forbruger af naturgas. 

Reklamekampagnerne startede 

Figur 1: Antal leverandørskift i distributionsselskaberne

i efteråret 2006. Dette afspejler 

sig også i statistikken ved, at ca. 

22.000 af leverandørskiftene 

skete i november og december og 

hovedsageligt hos Naturgas Fyn, 

hvor over 21.000 var ikke-timeaflæste 

målersteder. 

10% private har skiftet 

Et af målene med liberaliseringen 

har været at sikre forbrugerne 

muligheden for frit at vælge leverandør. 

2006 er blevet året, hvor husholdningerne 

er blevet opmærksomme 

på deres mulighed for at 

skifte leverandør af naturgas. De 

ca. 30.000 leverandørskift viser, 

at op mod 10% af forbrugerne nu 

har set en fordel af, at benytte sig 

af denne mulighed. 

10% af forbrugerne lyder måske 

ikke af meget, men det svarer 

til 27% af det danske naturgasforbrug. 

Dette må antages, at være 

et resultat af gasleverandørernes 

tiltag og kampagner. 

Husholdningerne er også 

begyndt at få øjnene op for, at de 

kan skifte leverandør af naturgas 

For første gang er der i 2006 

Figur 2: Andel af leverandørskift af samtlige målersteder 

indsamlet data, der viser, hvor 

mange skift af leverandør, der 

har været på hhv. timeafl æste og 

ikke-timeafl æste målersteder (delt 

op i målersteder med et forbrug 

over og under 5.000 m 3 ). Det var 

her interessant at se, fx hvor stor 

en andel af leverandørskiftene, 

som husholdningerne bidrager 

til. 

Det har vist sig, at husholdningerne 

og mindre erhverv med 

et forbrug under 5.000 m 3 udgør 

82% af samtlige leverandørskift i 

Tabel 1: Leverandørskift og gasvolumen, der har skiftet leverandør 

2004 2005 2006 

Leverandørskift (antal målesteder) 3.760 4.705 28.961 

% andel leverandørskift af samtlige målesteder 

Gasvolumen for de målester, der har 

skiftet leverandør (forv. årsforbrug mio m3 ) 

% andel gasvolumen for de målesteder, 

der har skiftet leverandør, af distribueret 

gasvolumen i hele distributionsområdet 

- 1,3 7,5 

650 370 868 


Figur 3: Andelen af leverandørskift af samtlige leverandørskift fordelt på 

timeafl æste og ikke-timeafl æste målersteder i 2006. (Se note 1) 

18 11 27 

2006. De resterende fordeler sig 

med 16% på ikke-timelæste med 

et forbrug over 5.000 m 3 og blot 

2% på timeafl æste målersteder. 

Omvendt forholder det sig 

med skift af gasleverandør målt i 

gasvolumenen. Således udgør fx 

de timeafl æste målersteder hele 

80% af det leverandørskiftede 

volumen. 

Hvor det i starten af markedsåbningen 

primært var de store gasforbrugere, 

der så en økonomisk 

> > > 

Note 1 

Ikke-timeafl æste målersteder: 

forbrug < 5000 m 3 , 

Ikke-timeafl æste målersteder: forbrug > 

5.000 m 3 , men < 300.000 m 3 . 

Timeafl æste målersteder: Målersteder med 

forbrug > 300.000 m 3 , som skal timeafl æses, 

mens målersteder med forbrug over 

20.000 kan være timeafl æst. 



Figur 4: Andel af gasvolumen af den 

mængde, der har skiftet leverandør 

fordelt på timeafl æste og ikke timeafl 

æste målersteder i 2006 

Flere private 

skifter ... 

fordel i de nye muligheder, har 

den almindelige forbruger med de 

seneste udspil fra gasleverandørerne 

således så småt fået øjnene 

op for det åbne gasmarked. 

Den næste periode vil vise, 

om gasleverandørerne kan formå 

at fastholde denne konkurrencemæssige 

udvikling og friste 

endnu fl ere almindelige forbrugere 

til at afsøge det frie gasmarked 

for nye og attraktive tilbud 

på naturgas. 

Leverandørskift fra forsyningspligtselskaberne 

I gennemsnit er 81% af leverandørskiftene 

i 2006 sket fra forsyningspligtselskaberne. 

Der er dog 

meget forskel fra distributionsselskab 

til distributionsselskab, fx 

er der hos HNG tale om 1/4 del, 

mens det hos Naturgas Fyn er 

97%, der kommer fra forsyningspligtselskaberne. 

I denne artikel skelnes der i 

øvrigt ikke mellem leverandørskift 

fra forsyningspligtselskaber 

og andre leverandørskift. 

Det danske naturgasforbrug voksede i 2006 med 

2,2%, oplyser Energistyrelsen. 

Den danske naturgasproduktion i 2006 var med 

9,9 mia. Nm 3 næsten uændret i forhold til 2005. 

Eksporten af naturgas faldt 6,1% som følge af mindre 

eksport til Tyskland. Det indenlandske naturgasforbrug 

voksede i 2006 til 4,8 mia. Nm 3 . Bag 

stigningen ligger et større forbrug på de danske 

kraftværker. 

Eksporten til Tyskland faldt med godt 400 mio. 

Nm 3 til 1876 mio. Nm 3 . Dermed blev Holland største 

aftager af dansk naturgas med 2164 mio. Nm3 

- en stigning på 47 mio. Nm 3 . Eksporten til Sverige 


Leverandørskift på el-markedet 

Det kan i øvrigt bemærkes, at 

andelen af leverandørskift på 

gasmarkedet har været mere end 

syv gange større end på elmarkedet 

i 2006. 

Der var ca 43.000 leverandørskift 

på el-markedet i 2006 (jf. 

statistik fra Dansk Energi), svarende 

til 1,4% af samtlige el-målersteder. 

Til sammenligning blev 

Figur 5: Andel leverandørskift 

fra 

forsyningspligtselskaberne 

der foretaget leverandørskift på 

7,5% af gasmålerstederne i 2006. 

Kilder 

Data til denne artikel er indsamlet 

fra de fi re distributionsselskaber, 

DONG, HNG, Naturgas Fyn (NGF) 

og Naturgas Midt-Nord (MN) 

Øget dansk naturgasforbrug i 2006 - mindre eksport 

blev øget med 41 mio. Nm 3 til i alt 924 Nm 3 . 

Mere detaljerede oplysninger: 

Energistyrelsen publicerer månedlige oplysninger 

om naturgasforsyning og -forbrug på sin 

hjemmeside. Kilderne til statistikken er DONG 

og Energinet.dk. Den månedlige naturgasstatistik 

indeholder følgende oplysninger: 

• Naturgasproduktion 

• Import og eksport af naturgas fordelt på lande 

• Lagerbeholdning 

• Indenlandsk naturgasforbrug fordelt på tre regioner

Kontrolordningen for styret boring 

og gennempresning gælder 

for alle typer af ledninger, bl.a. 

vand-, kloak- og gasledninger 

samt el- og telekabler. Derfor kan 

Kontrolordningen vedrøre alle 

ledningsejere, som kommuner, 

amter, forsyningsselskaber m.v. 

Formålet med at etablere en 

kontrolordning for styret boring 

er at sikre bedst mulig kvalitet i 

forbindelse med ledningens etablering 

samt at sikre, at ledningen 

ligger rigtigt og kan genfi ndes. 

Kontrolordningen omfatter på 

nuværende tidspunkt alene styret 

underboring, som er den mest 

anvendte metode i Danmark til 

etablering af ledningssystemer 

uden opgravning. Kontrolordningen 

åbner dog mulighed for 

også at inddrage andre metoder 

under Kontrolordningen, f.eks. 

mikrotunnelering, pilotrørsmetode 

m.fl . 

Organisation og medlemmer 

Kontrolordningen administreres 

af et kontroludvalg bestående af 

4 medlemmer: 

- Jørgen G. Øllgaard, Øllgaard 

Rådgivende Ingeniører, Hellerup. 

Udpeget af Foreningen af Rådgivende 

Ingeniører 

- Bjarne H. Jensen, Naturgas 

Midt-Nord, Viborg. Udpeget af 

Dansk Ledningsejerforum, tidligere 

FULS 

- Henrik Vinther Jensen, TDC, 

Tranbjerg. Udpeget af Dansk Ledningsejerforum, 

tidligere FULS 

- Olav Bennike, Aalborg Kommune, 

udpeget af DANVA 

Af Nils Wilhjelm, ingeniør, KE Vand og 

Jørgen G. Øllgaard, akademiingeniør, 

Øllgaard Rådgivende Ingeniører A/S 

Kontrolordning for styret boring og gennempresning 

Kvalitetsstyring og dokumentation skal sikre mod ledningsskader. 

Ledningsejerregistret er et fremskridt, men en fælles database er ønskelig 

Til Kontroludvalget er knyttet 

en sekretær: 

- Per Bjerregaard Jepsen, Dansk 

Byggeri, Risskov 

Som konsulent for Kontroludvalget 

er ansat: 

- Nils Wilhjelm, KE, Vand. 

Kontroludvalget bliver i forbindelse 

med forhold vedrørende 

budgetter, vedtægtsændringer 

og generelle fi rmaforhold udvidet 

med 2 repræsentanter fra de 

tilsluttede fi rmaer og betegnes 

herefter som ”Det udvidede Kontroludvalg”. 

Disse repræsentanter er p.t.: 

- Poul Lauritzen, Zacho-Lind 

A/S, Ishøj 

- Morten Hansen, Entreprenørfi 

rmaet Østergaard A/S, Vejle 

Øvrige oplysninger om Kontrolordningens 

funktion fi ndes 

på hjemmesiden: 

www.nodig-kontrol.dk. 

Krav til medlemsfi rmaerne 

Et fi rma, der ønsker optagelse, 

skal sammen med anmodningen 

beskrive metoden, fi rmaets installationsudstyr 

samt produkt- og 

systemegenskaber. Herudover 

skal fremsendes kvalitetssikringsprocedurer, 

borerapportskema, 

sundhedsplaner m.v. Firmaet skal 

kunne dokumentere, at det har 

udført mindst 700 meter styret 

boring og mindst 15 strækninger. 

Efter optagelse bliver fi rmaet 

underkastet mindst ét årligt kontrolbesøg. 

Principielt kan kontrolbesøgene 

foretages uanmeldt og 

med uregelmæssige mellemrum. 

Ved kontrolbesøget på fi rmaets 

K v a l i t e t s s t y r i n g 

adresse foretages en gennemgang 

af listen over udførte og igangværende 

opgaver, og der udvælges 

et par af dem til nøjere gennemgang. 

Desuden gennemgås 

ved besøg på et arbejdssted, om 

den aktuelle opgave hhv. borejournal 

udføres korrekt, om der 

er indhentet gravetilladelse og 

ledningsoplysninger, og om der 

forefi ndes kvalitetshåndbog m.v. 

Udbudskrav 

Bygherrer, der skal have udført en 

styret underboring, anbefales at 

stille krav om, at entreprenørerne 

skal være medlem af Kontrolordningen. 

Dette kan f.eks. ske ved, 

at man ved et begrænset udbud 

vælger entreprenører, som er 

medlem af Kontrolordningen, 

eller at man i udbudsmaterialet 

stiller krav om, at tilbudsgiveren 

skal være medlem af Kontrolordningen. 

Der skal dog gøres opmærksom 

på, at hvis et arbejde udbydes 

i en offentlig licitation, må der 

ikke i betingelserne stilles krav 

om medlemskab af ”Kontrolordning 

for styret boring og gennempresning”. 

I stedet kan man 

anføre de specifi kke kvalitetskrav, 

som man ønsker opfyldt. 

Der må gerne tilføjes, at ”de 

stillede kvalitetskrav til styret underboring 

vil af bygherren anses 

som opfyldt, hvis den bydende er 

tilsluttet Kontrolordning for styret 

boring og gennempresning eller 

dermed ligestillede ordning”. 

> > > 



Kontrolordning for 

styret boring... 

Kravene til de i Kontrolordningen 

godkendte fi rmaer kan 

sammenfattes i følgende punkter, 

der samtidig kan bruges som specifi 

kke krav i et udbudsmateriale 

med offentligt udbud: 

1. Generel beskrivelse, der indeholder 

fi rmaets metode- og 

produktbetegnelse, herunder 

tolerancer, anvendelsesområde 

samt materiale-, produkt- 

og systemegenskaber. 

2. Dokumentation for aftaler 

mellem bygherre (kunde) og 

entreprenør. 

3. Dokumentation for indhentning 

af gravetilladelser og 

ledningsoplysninger. 

4. Planlægning af borearbejdet 

med dokumentation for, at 

borearbejdet kan udføres 

uden at beskadige andre ledninger 

og installationer, samt 

for at respektafstande kan 

overholdes. 

5. Data for installerede ledninger. 

6. Dokumentation for installerede 

ledninger ikke har lidt 

overlast. 

7. Dokumentation for installerede 

ledningers tredimensionale 

placering i henhold til 

DS 462. 

8. Udarbejdelse af afvigerapport 

ved projektforløb, der afviger 

fra standardforløb. 

9. Angivelse af væsentlige data 

vedrørende borearbejdet: 

dato, sted, frigravninger, kontrol 

af afstandsmåler, reamerdiameter, 

maskintype m.v. 

10. Dokumentation for bortskaf- 


fet boremudder. 

11. Kvalitetshåndbog. 

12. Tilbudsgiver skal være omfattet 

af en uvildig ekstern audit 

af arbejdets udførelse, hvor 

der 1 gang om året afl ægges et 

kontrolbesøg. 

Kvalitetsstyring og borerapport 

For at systematisere kvalitetssikringen 

har Kontroludvalget valgt, 

at alle dokumenter i forbindelse 

med en styret boring skal samles 

i en borerapport. Denne består af 

en forside med indholdsfortegnelse 

samt dokumenter, der udarbejdes 

henholdsvis før, under og 

efter borearbejdet. 

Til hver type dokument har 

Kontroludvalget stillet en række 

minimumkrav, men det står entreprenørerne 

frit for, at supplere 

dokumentationen med yderligere 

oplysninger, ligesom bygherren/bygherrerådgiveren 

– i sit 

udbudsmateriale eller ved kontraheringen 

– kan stille supplerende 

krav til rapporteringen. 

Borerapporten kan vedrøre en 

opgave med én eller fl ere styrede 

boringer. Først i rapporten skal 

være en entydig identifi kation af 

sagen og boringen(-erne), som 

er omfattet af den pågældende 

borerapport. Endvidere anføres 

hvilke dokumenter, der er indeholdt 

i rapporten. 

Hidtil har hvert af de tilsluttede 

fi rmaer haft sin egen layout af 

borerapportens dokumenter. Men 

de tilsluttede fi rmaer har nedsat 

et udvalg, der har som mål at 

indføre en standard-borerapport. 

Efterfølgende er anført de væsentligste 

krav til hvert af dokumenterne. 

Specifi kation for styret boring 

Fra Kontrolordningens start i 

2001 har fi rmaerne skulle anvende 

et specifi kationsskema, 

der er en form for en aftaleseddel 

mellem kunden (bygherren/hovedentreprenøren) 

og entreprenøren. 

Skemaet kan hentes fra 

Kontrolordningens hjemmeside 

www.nodig-kontrol.dk. 

På skemaet kan bl.a angives, 

hvem der udfører indmåling 

af den etablerede ledning og 

med hvilken metode, hvem der 

udfører sammensvejsning af den 

itrukkede ledning samt forskellige 

tilvalgte og fravalgte ydelser 

i forhold til Kontrolordningens 

krav. 

Ledningsoplysninger 

En af de væsentligste opgaver i 

forbindelse med udførelse af en 

styret boring er at kende tilstedeværelsen 

af andre ledninger m.v. 

samt beliggenheden af disse. 

Som Kontroludvalg har vi hidtil 

valgt, at borefi rmaerne skal registrere, 

hvilke ledningsejere, de 

har forespurgt, og fra hvem, man 

har modtaget oplysninger. Efter 

indførelsen af en central database 

(LER), hvor alle ledningsejere skal 

registrere deres tilstedeværelse, er 

det blevet nemmere at se, hvem 

der skal ske henvendelse til. 

Se www.ler.dk 

Kontroludvalget lægger megen 

vægt på, at de tilsluttede fi rmaer

undgår at beskadige andre ledninger 

og installationer. Derfor har 

udvalget udarbejdet et skema med 

anbefalede respektafstande (en 

udvidelse af skemaet i DS 475) og 

et regneark til brug ved udregning 

af sikkerhedsafstande mellem 

eksisterende ledninger og pilotboringen. 

Begge dele ligger også på 

Kontrolordningens hjemmeside. 

Boreplan 

Boreplan, der skal udføres inden 

borearbejdet påbegyndes, er en 

entydig fastlæggelse af boringens 

tracé – eller område for dette 

– både horisontalt og vertikalt. 

Planen kan være lige fra en enkelt 

skitse til en egentlig tegning, både 

plan og længdeprofi l. Målet er at 

sikre, at der er lavet en omhyggelig 

planlægning af boreprojektet. 

Boreplanen er et vigtigt arbejdsredskab 

for at minimere risikoen 

for at lave skader på andre 

ledninger mv. 

Borejournal 

Borejournalen, der føres under 

arbejdets udførelse, er en logbog 

for boringen. Således registreres 

bl.a. alle oplysninger om pilotboringens 

placering vertikalt og 

horisontalt, således at man får en 

entydig registrering af pilotboringens 

placering. 

Kontroludvalget lægger også 

meget vægt på, at de med styret 

boring udførte ledninger indmåles 

med stor nøjagtighed. Lige så 

vigtigt det er at modtage korrekte 

ledningsoplysninger, er det at 

kunne videregive nøjagtige oplys- 

ninger om den etablerede lednings 

beliggenhed. Borejournalen 

skal derfor indeholde tilstrækkelige 

oplysninger med vandrette 

mål til faste punkter samt dybder 

registreret ved udførelsen af pilotboringen. 

I dag er det almindeligt, 

at bygherren forlanger – eller 

selv foranlediger – opmåling med 

GPS-udstyr. 

Kontrolordningens fremtid 

Som nævnt er de største problemer 

(udfordringer?) i forbindelse 

med etablering af styrede boringer, 

at: 

• undgå skader på fremmede 

ledninger 

• dokumentere den etablerede 

lednings beliggenhed 

Kontroludvalget vil derfor 

fortsætte og udbygge sit arbejde i 

forbindelse med de krav, der stilles 

til medlemsfi rmaerne. 

Ledningsskader er til stor 

gene for brugerne og er dyrt for 

boreentreprenøren, hvis ledningen 

var kendt. Anvendelsen af 

ledningsoplysninger skal derfor 

yderligere systematiseres og dokumenteres, 

uanset om det er boreentreprenør, 

hovedentreprenør 

eller bygherre, der har indhentet 

ledningsoplysningerne. 

Hvis kravet om denne systematik 

vil bevirke, at man blot kan 

undgå én boreskade på fremmed 

ledning om året, vil omkostningerne 

– ved at udføre systematikken 

– være givet godt ud. 

Ønske om fælles register 

Det er Kontroludvalgets håb, 


og vi vil støtte, at der – ud over 

ovennævnte ledningsejerregister 

– indføres en fælles ledningsdatabase. 

Herved vil det enorme 

arbejde, det i dag er for fi rmaerne 

at indhente relevante oplysninger 

om eksisterende ledningers placeringer 

blive forenklet. I mange 

tilfælde kan det tage fl ere uger 

at indhente alle oplysningerne. 

Ifølge DS 462 har ledningsejerne 

i mange år skullet påvise placeringen 

i 3 dimensioner af deres 

ledninger. Dette krav har de ikke 

altid levet op til. 

Sammenfattende ønsker Kontroludvalget 

at højne standarden 

af fi rmaernes dokumentationer 

af boringerne og arbejder videre 

på, at bygherrerne modtager et 

kvalitetsprodukt. 

Ud over de nævnte specifi kke 

emner, vil kontroludvalget arbejde 

for at få fl ere borefi rmaer 

tilsluttet ordningen og få fl ere 

bygherrer til at gøre brug af ordningens 

regler. Forhåbentlig vil 

dette medføre bedre borearbejde. 

Tilsluttede fi rmaer 

Følgende fi rmaer er i dag tilsluttet 

Kontrolordning for styret boring 

og gennempresning: 

NCC Construction Danmark A/S 

Skanska Danmark A/S 

Per Aarsleff A/S 

Entreprenørfi rmaet Østergaard A/S 

Søren Knudsen Entreprenørforretning A/S 

Zacho-Lind A/S 

Entreprenør Villy Poulsen 


I n f r a s t r u k t u r 

Projektet ledes af Gassco, som er 

den norske gassystemoperatør, og 

Energinet.dk, der har valgt at gå 

med i projektet fordi det indeholder 

perspektiver om at få gas ind i 

det danske system fra Norge. 

Gennemføres projektet, kan 

det både medføre en forbedret 

forsyningssikkerhed på længere 

sigt og give en forbedret konkurrence 

på det danske naturgasmarked. 

Energinet.dk’s beslutning om 

at gå med i projektet ligger i naturlig 

forlængelse af regeringens 

energipolitiske udspil fra 19. januar 

2007, hvor regeringen netop 

pegede på, at det er nødvendigt 

at udbygge gasinfrastrukturen for 

at få adgang til nye reserver til 

det danske naturgassystem. Produktionen 

fra Nordsøen forventes 

at klinge af en gang efter 2010, 

og derefter vil der være behov for 

adgang til nye reserver – her er en 

forbindelse til de norske gasreserver 

interessant. 

Via Skagerak og Kattegat 

Det nordiske projekt omfatter et 

sørør, der skal gå fra Kårstø på 

den norske vestkyst ved Stavanger 

via Rafnes i Norge over Skagerrak 

og Kattegat til Vestsverige. 

Energinet.dk’s deltagelse i 

projektet indebærer, at det lønsomme 

i at føre gasledningen til 

Danmark også undersøges. I forbindelse 

med deltagelse i projektet 

har Energinet.dk sikret sig ret 

til at kunne indgå som medejer af 

rørledningen fra Norge til Sverige 

og Danmark med en ejerandel på 

28 Gasteknik nr. 7 • 2006 

Af Malene Hein Nybroe, 

civilingeniør, Energinet.dk 

Nyt gasrør fra Norge til Danmark? 

Energinet.dk deltager i et nordisk projekt, der skal undersøge mulighederne 

for en ny gasledning på havbunden fra Vestnorge til Sverige og Danmark 

10% samt en forhåndsreserveret 

kapacitet på 5%, hvis bestyrelsen 

og ejeren er positive overfor 

projektet. 

Dansk import efter 2020? 

I dag dækker Nordsø-gassen så 

rigeligt det danske behov – både 

til kraftværker og forbrugere, 

ligesom Danmark eksporterer til 

Sverige og Tyskland. Men kort 

efter 2010 går det ned ad bakke 

med den danske Nordsø-produktion, 

og ca. 10 år senere forventes 

det, at Danmark skal importere 

gas for at dække det indenlandske 

behov. 

Derfor har Energinet.dk i det 

seneste år analyseret mulighederne 

for at opretholde forsyningssikkerheden 

på gasområdet – også 

på længere sigt. Vi har været 

i kontakt med de fl este af de 

selskaber, der er involveret i nye 

gasinfrastrukturprojekter rundt 

omkring os. Herunder også dette 

nordiske projekt. 

Kan øge konkurrencen 

Hvis gasrøret fra Norge bliver til 

noget, vil det også bidrage til en 

bedre konkurrence på det danske 

gasmarked. 

Det er vigtigt, at alle markedsaktører 

har lige adgang til nye 

ledninger. Energinet.dk regner 

med, at et sørør fra Norge vil gøre 

det mere attraktivt for nye aktører 

at komme ind på det danske 

marked. 

Den totale pris for sørøret uden 

landanlæg anslås til ca. 8 mia. 

kr. Den danske andel vil udgøre 

omkring 800 mio. kr. i tilfælde af 

en afgrening til Nordjylland. Det 

forventes, at konsortiet i 2009 

træffer beslutning om, hvorvidt 

projektet skal gennemføres. 

Hvis projektet bliver til noget, 

vil der kunne leveres gas via det 

nye sørør fra december 2012. 

Frem til oktober 2007 

I første omgang frem til oktober 

2007 skal designbasis fastlægges, 

og der foretages en vurdering 

af mulighederne i en sådan 

forbindelse og af de forventede 

omkostninger, således at det kan 

besluttes, om vi skal gå videre 

med projektet. 

Det indebærer blandt andet, at 

en forundersøgelse af de mulige 

ilandføringer, traceer og tilslutningspunkter 

til det eksisterende 

naturgassystem undersøges. 

Herunder hvordan dette kan ske 

under hensyn til miljøet, landskabshensyn 

m.m. 

Lige nu er fokus i det samlede 

nordiske projekt at undersøge 

kravene til myndighedsbehandlingen 

i de forskellige lande med 

henblik på at fastlægge en tidsplan, 

som kan sikre de nødvendige 

godkendelser af offshoredelen 

af projektet. I den forbindelse er 

en af de store hurdler at komme 

igennem det svenske farvand 

med offshoreledningen, som passerer 

gennem et svensk militært 

skydefelt. 

Den danske del af projektet 

Tanken er, at tilslutningen til det 

danske gassystem skal ske et sted

på den nordjyske østkyst, og at 

der skal skabes en forbindelse til 

det eksisterende transmissionsnet. 

For den danske del af projektet 

koncentrerer vi os i Energinet.dk 

om at få fastlagt et grov-tracé for 

de danske landanlæg: hvor kan 

vi komme i land, og hvordan kan 

vi forbinde til det eksisterende 

danske gastransmissionssystem. 

Nyt koncept for 

Dansk Gas Forenings 

årsmøde 

I n f r a s t r u k t u r 

Hvis gastransmissionsledningen 

fra Vestnorge til Vestsverige gennemføres, 

vil der være mulighed 

for at koble den til det danske 

transmissionsnet i Vendsyssel. 

Samtidig undersøger vi fordele og 

ulemper for Energinet.dk og for 

det danske naturgassystem – herunder 

indvirkningen på markedet 

og på forsyningssikkerheden. 

De gaskvalitetsmæssige aspekter 

af den nye gas fra Norge 

undersøges i øjeblikket, og vi vil 

i en senere artikel redegøre for 

eventuelle konsekvenser. 

DGF årsmøde 2007 

15.-16. november 

Hotel Nyborg Strand 

Et nyt årsmødekoncept er på 

tegnebrættet med bl.a. mere 

konference, fl ere eksterne 

foredragsholdere og mindre 

generalforsamling. 

”Call for papers” 

Dine ideer og ønsker til et 

godt årsmøde efterlyses. 

Har du forslag til korte tekniske 

indlæg eller spændende 

nyheder fra gasbranchen og 

energiverdenen, så send tre 

linjer til dgf@dgc.dk. 

Sæt allerede nu X i kalenderen 

og deltag i en ny og spændende 

gaskonference. 


B r a n c h e n y t 

Gasselskab stævner varmeforsyning 

Hjørring Varmeforsyning, der leverer 

fjernvarme til 10.000 husstande i Hjørring, 

trækkes nu i retten af Naturgas 

Midt-Nord for at bruge for lidt naturgas. 

Forsyningsselskabet producerer fjernvarme 

med bl.a. træpiller. Det betyder, at 

byens naturgasfyrede kraftvarmeværk fra 

1996 stort set ikke bliver brugt. 

“Vi mener, at man faktisk har sat varmeforsyningsloven 

ud af kraft,” siger direktør 

i Naturgas Midt-Nord, Peter Vadstrup 

Jensen til Nordjyske Stiftstidende. Overfor 

avisen anslår han, at gasselskabet har 

mistet omsætning for ca. 13 mio. kr. 

Formanden for Hjørring Varmeforsyning, 

Flemming Simonsen afviser kravet. 

“Det afgørende er, at vi har udnyttet et 

eksisterende anlæg, som er omstillet til 

træpiller,” siger han og henviser til, at 

der blev slækket på brændselskravene i 

2005, da det frie elmarked trådte i kraft. 

Sagen har stor principiel betydning for 

Naturgas Midt-Nord, og skal derfor prøves 

i første omgang i byretten i Hjørring. 

DONG Gas Distribution akkrediteret 

24. januar 2007 blev kalibreringsværkstedet 

hos DONG Energy, Gas Distribution 

DANAK-akkrediteret inden for strøm 

(mA), tryk, og temperatur. 

Akkrediteringen er kommet i hus efter 

et tæt samarbejde med nye kollegaer i 

DONG Energy Generation, som i forvejen 

var akkrediteret inden for støj og 

vibration. Akkrediteringen er nu udvidet 

til også at omfatte kalibreringsværkstedets 

områder - og lyder nu det fælles 

navn: Måleteknisk Laboratorium. 

Akkrediteringsprocessen var en uafhængig 

bedømmelse af Måleteknisk Laboratoriums 

kompetencer og evner til at 

udføre bestemte opgaver i overensstemmelse 

med givne specifi kationer. 

Med akkrediteringen kan Måleteknisk 

Laboratorium opfylde de krav, der 

blandt andet stilles i det nye MID (Måleinstrument 

direktivet). For eksempel 

krav om akkrediteret kalibrering af de 

transmittere, som anvendes til afregning 

af gaskunder og akkrediterede in situkalibreringer. 

Samtidig vil alle kvalitetsgivende 

instrumenter, der anvendes af 

teknikere inden for Gas Distribution, 

fremover blive kalibreret under akkrediteringen. 


Gasselskaber overgik sparemål 

Af Hanne Frederiksen, 

DSM-sekretariatet. 

Naturgasselskaberne har nu for 

første gang indberettet de realiserede 

energibesparelser til Energistyrelsen 

efter de retningslinier, 

der er fastlagt i den frivillige 

aftale af 22. august 2006 mellem 

elnet-, naturgas- og olieselskaberne 

og Transport- og Energiministeren. 

Naturgasselskaberne har i 2006 

opnået en samlet energibesparelse 

på 0,668 PJ svarende til 134 % 

af selskabernes mål for 2006 på 

0,5 PJ. Fordelingen af de realiserede 

besparelser ses i nedenforstående 

tabel. 

De opnåede besparelser er sket 

inden for de økonomiske rammer, 

der hidtil har været anvendt 

i gassektoren på dette område. 

PJ 

Husholdninger 

Fjernvarme Naturgas Olie El 

Specifi k opgørelse 0 0 0 0 

Standardværdier 0 0,240 0,159 0,048 

Markedspåvirkning mv 

Offentlig sektor 

0 0 0 0 

Specifi k opgørelse 0,001 0,018 0,002 0,002 

Standardværdier 0 0 0 0 

Markedspåvirkning mv 

Erhverv 

0 0 0 0 

Specifi k opgørelse 0 0 0 0 

Standardværdier 0 0,001 0,024 0 

Markedspåvirkning mv 0 0 0 0 

I alt 0,001 0,383 0,227 0,057 

PJ Husholdninger Off. sektor Eerhverv 

Vinduer 0 0,0001 0 

Klimaskærm (bortset fra vinduer) 0 0 0 

Kedler, varme- og ventilationsanlæg 0,433 0,023 0,098 

Belysning 0 0 0 

Trykluft 0 0 0 

Proces energi 0 0 0,1 

(El)apparater 0,014 0,003 0 

Øvrige 0 0 0 

I alt 0,447 0,023 0,198 

Årbog om dansk offshore er på gaden 

Med 120 sider om teknikker og 

konstruktioner, kompetencer, 

sikkerhed og miljø inden for olie- 

og gasindustrien samt offshore 

vind er den internationale årbog 

om dansk offshoreindustri, ON/ 

OFF Yearbook 2007, på gaden. 

Bag udgivelsen står Offshore 

Center Danmark, viden- og teknologicenter 

for branchen. 

”Danmark er faktisk verdens 

14. største olieproducent 

i forhold til antal indbyggere. 

Dermed producerer vi mere olie 

end eksempelvis USA, Rusland og 

Iran – målt pr. indbygger. Energiproduktionen 

er samtidig stigende, 

og i kølvandet på den øgede 

aktivitet i eksempelvis Nordsøen 

har danske virksomheder opnået 

en ekspertise, som efterspørges 

internationalt”, forklarer Peter 

Blach, direktør i Offshore Center 

Danmark. Offshoresektoren er i 

vækst. Det øger behovet for internationale 

samarbejdspartnere.

Røret til aftræk fra naturgasfyret er ikke ført med op gennem taget, da 

man har etableret overetage og ny tagkonstruktion på huset. Dermed 

bliver røggassen fra fyret ledt ud i huset i stedet for ud i det fri. Rør og 

aftræk skal omlægges med det samme, når der bygges om. 

Pas på naturgassen ved ombygning 

Der er gang i om- og tilbygningerne 

i de danske hjem. Det giver 

en særlig risiko for uheld med 

naturgas, advarer naturgasselskaberne 

HNG og Naturgas Midt- 

Nord i en pressemeddelelse. 

Selskaberne oplever, at det er 

de professionelle uden for vvsbranchen, 

der laver fejlene. 

- Det er heldigvis sjældent, 

at vi støder på alvorlige fejl og 

mangler ved naturgasinstallationerne 

ude hos kunderne. Men 

der er en særlig risiko for uheld, 

når et hus renoveres, og vi kan 

godt mærke, at mange bygger om 

og til for tiden, siger Søren Hylleberg 

Sørensen, teknisk direktør 

i HNG og Naturgas Midt-Nord. 

Røgen skal ud 

Problemerne opstår typisk, når 

en ombygning kræver omlægning 

af rør og aftræk fra naturgasfyret. 

Det kan fx være, at et 

aftræk bliver lukket inde eller 

stoppes til, når taget eller førstesalen 

renoveres. 

- Mange glemmer at tænke på, 

at røggassen fra gasfyret skal ud – 

også mens ombygningen står på. 

Hvis ikke røggassen kan komme 

ud, kan der dannes kulilte i boligen, 

og det kan give beboere, og 

andre der opholder sig i boligen, 

kulilteforgiftning, forklarer Søren 

Hylleberg Sørensen. 

For nylig blev en familie i 

hovedstadsområdet indlagt med 

symptomer på kulilteforgiftning 

efter at have sovet i deres hus, 

som er under ombygning. Her 

var det uheldige omstændigheder 

omkring kombinationen af 

et midlertidigt aftræk og stærk 

vind, der var årsag til ulykken. 

Tag vvs’eren med på råd 

Modsat hvad man måske skulle 

tro, er det sjældent hos gør det 

selv-folket, at fejlene sker. Det 

er derimod hos de professionelle 

håndværkere uden for vvs-branchen, 

at man ikke altid er klar 

over, hvordan naturgas skal 

håndteres. 

- Hvad enten husejeren er 

i gang på egen hånd eller har 

håndværkere til at gøre arbejdet, 

kan problemer med naturgasinstallationen 

normalt undgås, 

hvis den autoriserede vvs-installatør 

tages med på råd fra første 

færd. Samtidig er det vigtigt at 

huske, at kun en autoriseret vvsinstallatør 

må ændre på naturgasinstallationen, 

rør og aftræk, 

siger Søren Hylleberg Sørensen. 


Shell fi k gigantoverskud på 145 mia. kr. 

Oliegiganten Royal Dutch Shell har netop 

fremlagt deres regnskab for 4. kvartal i 2006 

og sammenlagt kan selskabet præsentere et 

rekord stort overskud på 25,36 mia. dollar 

- eller 145 mia. kr. 

Det er de høje oliepriser gennem 2006, der 

har reddet Shells regnskab efter et turbulent 

år med krise og militære aktioner mod selskabets 

aktiviteter i Nigeria, og en nødtvunget 

overdragelse af det russiske Sakhalin 

projekt til landets gasmonopol Gazprom. 

Derfor advarer analytikere ifølge Børsen Online 

også om, at 2007 kan blive et svært år 

for den europæiske oliegigant med faldende 

oliepriser og fortsat uro i Nigeria. 

DONG Energy tjente 4,9 mia. 

2006 blev et meget tilfredsstillende år for 

DONG Energy, fremgår det af en fondsbørsmeddelelse 

fra selskabet. Omsætningen 

steg til 35.661 mio. kr. mod 18.493 mio. kr. 

i 2005 med et resultat efter skat på 4.917 

mio. kr. mod 2.687 mio. kr. i 2005. 

Resultatet blev positivt påvirket af høje 

olie-, gas- og elpriser. De tilkøbte elselskaber 

Elsam, Energi E2, Nesa samt elaktiviteterne 

fra Københavns Energi og Frederiksberg 

Kommune indgår delvist i 1. halvår og fuldt 

ud i 2. halvår. Resultat for tilkøbte selskaber 

udgjorde 2.042 mio. kr. For 2007 forventes 

et væsentligt lavere resultat efter skat. 

Mindre olie- og gas til DONG 

DONGs olie- og gasproduktion faldt 22% 

sidste år, viser selskabets årsregnskab. 

Koncerndirektør Søren Gath Hansen er dog 

ifølge Ingeniøren langt fra bekymret, fordi 

selskabet har en langsigtet strategi for at 

sikre gasproduktionen, bl.a. med købet af 

en 10% andel af det enorme norske Ormen 

Lange felt, der er så stort, at det er tilstrækkeligt 

til at sikre hele den danske naturgasforsyning 

i ti år. Dette felt forventes i 

produktion 1. oktober i år. 

I januar fi k DONGs norske datterselskab 

tildelt tre nye licencer af i alt 48 til at lede 

efter mere olie og naturgas i den mere modne 

del af Nordsøen. I forvejen er selskabet 

operatør på fi re efterforskningslicenser. 

Maersk Oil fi k 15 UK-licenser 

Maersk Oil North Sea UK fi k 1. februar tildelt 

15 af 18 ansøgte licenser til efterforskning 

og produktion af olie og gas i Storbrittanien 

af en samlet pulje på 150 licenser. 

Nogle af felterne efterforskes i samarbejde 

med andre selskaber, heriblandt Chevron. 



Mærsk afl everer Nordsø-arealer 

Den danske stat og A.P. Møller-Mærsk 

har indgået en aftale om tilbagelevering 

af rettigheder til udvinding af olie- og 

gas i visse områder i Nordsøen. 

Det oplyser transport- og energiminister 

Flemming Hansen (K) ifølge Reuters til 

Folketingets energiudvalg. 

Mærsk skal pr. 1. januar levere 25 pct. af 

Jens-blokken tilbage til staten. Derudover 

er man blevet enige om afgrænsning 

af felterne Tyra, Roar og Valdemar. 

Tilbageleveringen sker som led i en aftale 

fra 1981 om, at Mærsk skal tilbagelevere 

områder, der ikke indgår i selskabets 

planer for udvinding af olie og gas. 

KE tilbyder fastpris for kogegas 

Som noget nyt tilbyder Københavns 

Energi nu en fast pris på forbruget af gas 

ved installation af gaskomfur i nybyggeri 

og ved renovering, hvor alle gasinstallationer 

skal udskiftes. Tilbuddet omfatter 

kun gas til almindelig husholdningsbrug. 

Indtil videre kræver ordningen dog en 

dispensation fra Teknik- og Miljøforvaltningen 

i Københavns Kommune, men 

både Københavns Energi, Frederiksberg 

Energi og Aalborg Gasforsyning har været 

i forhandling med Byggestyrelsen om 

en ny bekendtgørelse, der giver en generel 

tilladelse til faste priser for kogegas. 

Bekendtgørelsen forventes at træde i 

kraft før sommerferien. 

Ifølge Palle Hansen fra Københavns 

Energi har selskabet oplevet stor interesse 

for det nye tilbud fra rådgivere og 

bygherrer, men har endnu ikke indgået 

nogen aftaler. 

Rambølls overskud øget 25% 

Rådgiver-koncernen Rambøll tjente sidste 

år 255 millioner kroner og opnåede 

dermed det bedste resultat nogensinde. 

Omsætningen steg med 12,3% til over 

3,9 mia. kr., og overskudet steg 51 mio. 

Rambøll regner med fortsat vækst i 2007. 

Koncernen har næsten 5.000 ansatte på 

125 kontorer rundt i verden. 

Heraf beskæftiger Ramboll Oil & Gas i 

alt 500 medarbejdere, hvor de 160 er 

placeret i Qatar. 140 sidder i Norge og 

resten i Danmark. Dette selskab har 

netop skrevet kontrakt til 200 mio. kr. 

med Samsung-værftet om projektering af 

overbygning og produktionsfacilieter til 

et nyt fl ydende produktionsskib, som det 

norske selskab Nexus har bestilt. 


Fortsat vækst i gaskedelmarkedet 

Antallet af registrerede, installerede 

gaskedler er steget med 

2.000 siden sidste år, svarende til 

+9%. Der er stadig 6% ikke-kondenserende 

gaskedler, men de 

bør efterhånden tynde ud. 

Udskiftningsmarkedet står for 

hele stigningen, da antallet af 

nyinstallationer er uændret. 

Nylige undersøgelser tyder på, 

at antallet af solgte gaskedler ligger 

fl ere tusinde over de anførte 

tal, så tilsyneladende er gaskedelmarkedet 

noget større end før 

antaget. Det betyder i så fald, at 

et stort antal installerede kedler 

ikke registreres hos gasselskaberne. 

JKN/DEBRA 

Antal registrede, installerede gaskedler under 135 kW 

Hele landet Traditionelle Kondens. I alt Heraf nye Udfskiftning 

2006 1.500 23.150 24.650 10.000 14.650 

2005 3.400 19.200 22.600 10.200 12.400 

Alt udsolgt til VVS-messen 

Der venter gæsterne et brag af 

en messe i dagene fra den 25. til 

27. april 2007, lyder meldingen 

fra VVS’07 i Odense Congress 

Center. 

Her præsenterer fl ere end 180 

udstillere deres produkter og 

serviceydelser på næsten 20.000 

m 2 messeareal. 

Med tre etablerede haller samt 

en multihal – Arena Fyn på 7.500 

m 2 under opførelse råder Odense 

Congress Center over et samlet 

messeareal på ca. 20.000 m 2 . Det 

betyder at VVS’07 bliver Danmarks 

største og mest omfangsrige 

vvs-messe. 

Facilities Management 

Markedet for Facilities Management 

er relativt nyt i Danmark, 

men i voldsom vækst. Det indebærer 

et helhedssyn ved opførelse 

og drift af bygninger. 

På udstillingen er der mulighed 

for at komme på forkant 

med denne udvikling og høre, 

hvordan entreprenøren, Facilities 

Management leverandøren, ejendomsdirektøren 

og arkitekten ser 

på udviklingen. 

Blandt andre store ændringer, 

der er på vej inden for byggebranchen, 

er en stigende tendens 

til at anlægge et ”Total Cost of 

Ownership” syn på entreprisen, 

da drift og vedligehold ofte overstiger 

selve produktets anskaffelsespris. 

Dette er emnet for konferencen 

- arrangeret i samarbejde med 

Teknologisk Institut, som afholdes 

i forbindelse med messen. 

VVS’07 er en målrettet faglig 

begivenhed, der samler branchens 

beslutningstagere, og hvor 

det er muligt at blive opdateret 

inden for alt, hvad der har med 

VVS branchen at gøre. 

VVS’07 arrangeres af Odense 

Congress Center A/S i tæt samarbejde 

med førende virksomheder 

indenfor vvs-branchen samt VEL- 

TEK. 

Også en række leverandører 

til gasbranchen er repræsenteret 

på udstillingen, heriblandt 

DONG Energy, Dantherm, Buhl 

& Bønsøe, Electro-OIL, Kamstrup 

Gastech-Energi A/S, Beretta, 

Elma-Instruments, Uponor, 

Kierulff, Milton, Baxi, Grundfos, 

Wilo, Helge Frandsen, Jugo-Dan, 

Vaillant, Danfoss, Robert Bosch, 

HNG Midt-Nord, Viessmann og 

Max Weishaupt. 

Sidste gang messen blev holdt 

i Odense var nogle af udstillerne 

henvist til et telt for at skaffe 

plads til alle interesserede. 

Den nye Arena Fyn vil løse 

dette problem, hvis den ellers 

når at blive færdig. Der manglede 

endnu en del, da den danske kølebranche 

var samlet til messe og 

konference samme sted 15.-16. 

marts. 

Se mere på www.vvs07.dk

Jacob Fentz på pension 

Efter 24 års ansættelse hos Naturgas 

Midt-Nord i Viborg har 

udviklingschef Jacob Fentz valgt 

at gå på pension fra 1. april. 

Jacob Fentz blev ansat som 

teknisk chef og blev senere 

udnævnt som teknisk direktør. I 

de seneste 16 år har Jacob været 

selskabets udviklingschef, hvor 

hans primære opgaver har været 

varetagelse af udviklings - og 

demonstrationsprojekter, standardiseringsarbejde 

samt systemeksport. 

Dette har givet ham en 

række internationale kontakter, 

som han bl.a. har dyrket via IGU. 

Som teknisk chef og teknisk 

direktør havde Jacob ledelsen af 

og ansvaret for selskabets tekniske 

anlæg og drift, og var dermed 

direkte involveret i projektering 

og etablering af naturgasnettet i 

Midt - og Nordjylland. 

Jacob har været involveret 

i det danske naturgasprojekt 

fra den spæde start bl.a. som 

projekteringschef og rådgiver for 

Naturgas Syd. 

Før sin involvering i naturgasprojektet 

havde Jacob Fentz 

ansættelse hos forskellige rådgi- 

vende ingeniørfi rmaer, ligesom 

han i perioden 1974 - 1976 

arbejdede for undervisningsministeriet 

i Tanzania. 

Jacob Fentz var for 11 år siden 

med til at stifte Gashistorisk 

Selskab, hvor han fortsat er med i 

bestyrelsen. Selskabet tog intiativ 

til etablering af Gasmuseet i 

Hobro, som han også fremover 

har lovet at støtte med sin omfattende 

viden om gasbranchen. 

Ny formand og bestyrelse i Midt-Nord 

Repræsentantskabet for Naturgas 

Midt-Nord I/S valgte 2. februar 

ny bestyrelse. 

Ny formand er borgmester 

Jens Grønlund (V), Skanderborg, 

mens kommunalbestyrelsesmedlem 

Bent Kornbek (A), Viborg, 

fortsat er næstformand. 

Øvrige medlemmer af bestyrelsen 

er Elin Møller (A), Aalborg, 

Jens Arne Hedegaard (V), 

Brønderslev-Dronninglund, Kurt 

Nygaard (A), Holstebro, Jørgen 

Nørby (V), Lemvig, Jørgen Ejner 

Sørensen (O), Mariager Fjord, 

Torben Nørregaard (V), Ringkøbing-Skjern 

og Jens Vestergaard 

Jensen (A), Thisted. 

Med kommunalreformen er 

Naturgas Midt-Nords ejerkreds 

reduceret til 25 kommuner. Som 

en konsekvens heraf har selska- 

bets repræsentantskab tidligere 

besluttet, at bestyrelsen går fra 

at have 13 til nu 9 medlemmer. 

Også repræsentantskabet er 

blevet mindre – fra 148 til nu 50 

medlemmer. 

Til bestyrelsen for forsyningsselskabet 

HNG Midt-Nord Salg 

A/S er udpeget Ole Ørnbøl (A), 

Hjørring, Kurt Brunk Hansen (A), 

Silkeborg, og Ib Bjerregaard (V), 

Viborg. 

Pr. 1. januar kan der ikke længere 

være personmæssigt sammenfald 

mellem bestyrelserne for 

distributionsselskabet Naturgas 

Midt-Nord I/S og forsyningsselskabet 

HNG Midt-Nord Salg A/S. 

Hovedstadsregionens Naturgasselskab, 

som er den anden ejer af 

forsyningsselskabet, udpeger ligeledes 

tre bestyrelsesmedlemmer. 


Genvalg af HNG-formand 

Hillerøds borgmester Nick Hækkerup (A) 

fortsætter som formand for Hovedstadsregionens 

Naturgas I/S (HNG) efter selskabets 

konstituerende repræsentantskabsmøde 23. 

februar med valg af bestyrelse for perioden 

frem til primo 2010. 

Som nye medlemmer af bestyrelsen blev 

valgt borgmester Hans Barlach (C), Greve, 

borgmester Eva Nejstgaard (C), Allerød, 

kommunalbestyrelsesmedlem Michelle 

Baadsgaard (A), Albertslund og kommunalbestyrelsesmedlem 

Willy Eliasen (V), 

Egedal. Ud over formanden var der genvalg 

til borgmester Ole Bjørstorp (A), Ishøj, 

borgmester Ove E. Dalsgaard (A), Ballerup, 

borgmester Hans Toft (C), Gentofte og 

kommunalbestyrelsesmedlem Anne-Marie 

Wivel (V), Rudersdal. Hun er samtidigt 

valgt som næstformand. 

Med kommunalreformen og kommunesammenlægningen 

er HNG’s ejerkreds reduceret 

fra 47 til 32 kommuner. Som konsekvens 

heraf er HNG’s repræsentantskab reduceret 

fra 71 medlemmer til 49 medlemmer. 

Den politiske magtfordeling er uændret, 

således at de konservative medlemmer fortsat 

kan blokere for fl ertallets ønske om en 

egentlig fusion med Naturgas Midt-Nord. 

Ny DGC-bestyrelse og ny formand 

Dansk Gasteknisk Center har på sin generalforsamlingen 

valgt direktør Peter Skak- 

Iversen, DONG Gas Distribution som ny 

formand. Han afl øser Ole Nygaard Olsen, 

HNG, der er udtrådt af bestyrelsen efter at 

han er gået på pension. 

DGC’s bestyrelse er ændret som følge af 

ændringer i ejerskabsforholdene og etableringen 

af en ny aktionæroverenskomst. 

Ud over formanden består den ny bestyrelse 

af gastransmissionsdirektør Peter A. Hodal, 

Energinet.dk (næstformand) adm. direktør 

Niels Erik Andersen, HNG, adm. direktør 

Peter Vadstrup Jensen, Naturgas Midt-Nord, 

underdirektør Jens Helmer Rasmussen, 

DONG Energy og gaschef Erik W. Keis, KE 

Bygas. 

DGC’s ejerskab er i dag som følger: 

DONG Gas Distribution A/S 37,46% 

HNG I/S 19,93% 

Naturgas Midt-Nord I/S 19,93% 

Energinet.dk 17,38% 

KE Bygas A/S 3,95% 

Norsk Gassenter AS 1,35% 

DGC a/s ejer en tilsvarende andel i Norsk 

Gassenter 

Kilde: DGC 


N y t f r a I G U 

”Safety and Security” 

Konference i Salzburg til september har til formål at mindske risikoen for 

terroranslag 

Gasindustrien har altid lagt stor 

vægt på sikkerhed, forstået som 

sikkerhed mod ulykke med deraf 

følgende person- eller materiel 

skade, det som i fagsproget normalt 

kaldes ”Safety” 

Industrien har derimod generelt 

aldrig rigtig gjort meget ud af 

begrebet ”Security”, d.v.s sikkerhed 

mod terror eller forbrydelser 

m.v. Joh, det fi ndes da, og de 

relevante myndigheder i Danmark 

har selvfølgelig også taget 

disse aspekter i betragtning, men 

energiindustrien i hele verden i 

mindre grad, i modsætning til 

f.eks. transportindustrien. 

I disse urolige tider er det nærliggende 

at gøre mere på dette 

område, og IGU er derfor gået 

sammen med en række halv- og 

heloffi cielle researchinstitutter 

om at organisere en konference, 

hvor eksperter i sikkerhedsspørgsmål 

mødes med eksperter fra 

energisektoren. 

I spidsen står universitetet i 

Salzburg, Østrig, hvor en konference 

skal holdes i september, 

men blandt organisatorerne 

indgår også forskellige institutter 

under EU Kommissionen, et offentligt 

research institut i Østrig 

og et regeringsstyret ”Centre for 

contemporary Confl ict” i USA. 

Konferencens titel bliver: 

”Safety & Security of Energy 

Infrastructures in a Comparative 

view”, den 16.-19. september i 

Salzburg. Emnerne rækker fra 

politiske risici i forsyningskæden, 

over terrorens motiver, evner og 


Peter K. Storm, generalsekretær i IGU 

konsekvenser, til modforholdsregler 

og erfaringer fra konkrete 

situationer samt bedre sammenhæng 

og udnyttelse af eksisterende 

værktøjer mellem safety og 

security. 

Vil du vide mere?.. så kontakt 

IGU sekretariat hos DONG 

Energy. 

Nyt IGU-magsin 

Det IGU Magasin, som vi 

startede i begyndelsen af 2004, 

udkommer nu i 7. udgave samtidig 

med dette nummer af Gasteknik. 

Det udkommer i ca. 6000 

eksemplarer og fordeles til myn- 

digheder, energiorganisationer og 

selskaber over hele verden. 

En af måderne at anerkende 

DONG’s store indsats som vært 

for IGU sekretariat har i de fl este 

numre været at vise et billede 

med IGU’s banner og DONG’s 

fl ag side om side med en dertil 

hørende tekst. 

Men… det går jo ikke mere 

efter fusionen, så der er i dette 

noget skiftende vejrlig udfoldet 

store anstrengelser for at få et 

billede med det rigtige DONG 

Energy fl ag indsat i stedet. 

Premiere i IGU magasin nr. 7 i 

april.

Bestyrelse 

Formand: 

Palle Geleff, 

DONG Energy 

Tlf.: 4517 3050 

pagel@dongenergy.dk 

Sekretær: 

Peter I. Hinstrup, 


Tlf.: 4516 9600 

pih@dgc.dk 

Øvrige medlemmer: 

Ole Albæk Pedersen, 

HNG I/S 

Flemming Hansen, 

fh-teknik a/s 

Henrik Rosenberg, 

Mogens Balslev A/S 

Peter Skak Iversen 

DONG Energy A/S 

Erik F. Hyldahl, 

IGA A/S 

Andreas Bech Jensen, 

Aalborg Gasforsyning 

Peter A. Hodal, 

Energinet.dk 

Bjarne Spiegelhauer, 


Sekretariat 

c/o Dansk Gasteknisk Center a/s 

Dr. Neergaards Vej 5B 

2970 Hørsholm 

Tlf.: 4516 9600 

Fax: 4516 9601 

hma@dgc.dk 

Kasserer 

Carsten W. Hansen 


Tlf.: 4516 9600 

cwh@dgc.dk 

Dansk Gas Forening 

på internettet 

www.gasteknik.dk 

• Ansøgning om medlemsskab 

• Tilmelding til konferencer 

• Links til gasbranchen 

• Tidligere udgaver af Gasteknik 


Redaktionsudvalget 

Jan K. Jensen, formand 


Tlf.: 4516 9600, jkj@dgc.dk 

Redaktion 

Jens Utoft, redaktør 

Profi Kommunikation 

Tlf.: 9751 4595 

redaktion@gasteknik.dk 

Annoncesalg 

Salgskonsulenterne 

Tlf.: 5687 0690 

salg@gasteknik.dk 

D a n s k G a s F o r e n i n g 

Kursusudvalg 

Formand: 

Bjarne Spiegelhauer, 


Tlf.: 4516 9600 

bsp@dgc.dk 

Forslag eller ideer til andre faglige 

arrangementer er velkomne. 

Kontakt Jette D. Gudmandsen 

Dansk Gasteknisk Center a/s, 

tlf. 4516 9615 

jdg@dgc.dk. 

Kommende konferencer 

Gasmåling 

30. - 31. oktober 2007 

Hindsgavl Slot 

Kursusleder: John Mølgaard, 

DONG Energy Gas Distribution 

Gasledninger 

1. - 2. november 2007 

Byggecentrum, Middelfart 

Kursusleder: Michael Ørtenblad, 


Større og mindre gasfyrede anlæg 

Byggecentrum, Middelfart 

Dato fastsættes ssenere 

Kraftvarme 

Afholdes i 2008 - dato ikke fastlagt 

Abonnement 

Henvendelse til sekretariatet. 

Pris: kr. 300,- pr. år inkl. moms 

Grafi sk tilrettelæggelse 

Profi Kommunikation 

Tryk 

Centraltrykkeriet Skive A/S 

Oplag 

Distribueret 1.383 

1. juli 2005 - 30. juni 2006 ifl g. 

Fagpressens Medie Kontrol 

Udgives 6 gange årligt 

1/2 - 1/4 - 1/6 - 1/9 - 1/11 

og 15/12 

Fødselsdage 

60 år 

25. april 2007 

Knud Christensen 

Klippehagevej 21 

Skærbæk 

7000 Fredericia 

27. maj 2007 

Leif Balting 

c/o Mogens Lennart Kønig 

Agnetevej 7, st. th. 

2800 Kgs. Lyngby 

02. juni 2007 

Jesper Magtengaard 

Drabæksvej 5 

3450 Allerød 

50 år 

07. april 2007 

Jørgen Smedegaard 

Moseagervej 36 

2680 Solrød Strand 

07. maj 2007 

Jan Boje Jørgensen 

Risbro 25 

2650 Hvidovre 

01. juni 2007 

Henrik Nielsen 

Kisserupvej 23 

4300 Holbæk 

Alle runde fødselsdage for foreningens 

medlemmer bringes i Gasteknik, 

baseret på oplysninger i foreningens 

medlems kartotek. 

Nye medlemmer 

Henrik Stubbe 

Energikonsulent 

DONG Energy A/S 

Rugvænget 1 

6600 Vejen 

Distribution 

Post Danmark 

Næste nr. af Gasteknik 

Udkommer i uge 23. 

Artikler, indlæg og andet 

materiale til næste nr. til 

redaktionen senest mandag 

21. maj 2007. 

ISSN 0106-4355 

Gasteknik nr. 2 • 2007 

35


Nr. 2 • april 2007 

Returadresse: 

Dr. Neergaards Vej 5B, 2970 Hørsholm

Gasteknik nr. 2, april 2007 [PDF] - Dansk Gas Forening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?