12 <strong>Døve</strong>idræt · nr. 6 · 2007
vandt VM, og Rusland der endte som nr. 2. Danmark endte selv på en 5 plads efter nogle meget nervepirrende puljekampe, hvor Danmark tabte tre ud af fire kampe. Kampe og resultater Danmarks første kamp var mod Rusland. <strong>Dansk</strong>erne startede ud med en rigtig god første halvleg, hvor de kom foran 1-0. Derefter scorede russerne to mål, men danskerne nåede at udligne til 2-2 inden pausen. Anden halvleg mistede de danske kvinder koncentrationen, og gav russerne en sejr på 4-2. De to danske trænere, Per Sørensen og Kim Steen Hansen, var meget skuffede over resultatet. <strong>Dansk</strong>ernes anden kamp var mod Tyskland, som de tabte 1-0, efter et tysk mål, hvor bolden var udenfor banen lige før målet, hvilket de fleste tilskuere havde lagt mærke til, men desværre ikke dommerne. Kvinderne havde ellers spillet en rigtig flot kamp, hvilket det tætte resultat også vidnede om. Trods nederlag i deres to første kampe, var de danske kvinder ved godt mod, men kampen mod Italien gik helt anderledes end forventet og var nok den afgørende faktor, der gjorde at de danske kvinder ikke kom hjem medmedaljer. "Spillerne spillede slet ikke op til deres sædvanlige niveau, de var meget nervøse for kampen" forklarede landstræner Kim Steen Hansen, efter et 5-2 nederlag mod de italienske kvinder. Stemningen i truppen var helt i bund efter nederlaget mod Italien. Trænerne brugte det næste døgn til at genopbygge spillernes mentale styrke og troen på dem selv og deres spil - og indsatsen virkede; spillerne var glade, meget koncentrerede og fulgte trænernes råd i kampen mod Sverige. 3 - 0 slog de svenskerne efter et meget flot og sikkert spil mod de svenske naboer, og dermed sikrede de sig i sidste øjeblik en plads i kvartfinalen. Eftersom de var blevet nr. 4 i deres pulje, mødte de nr 1. fra den anden pulje, England. På trods af at Danmark spillede rigtig fint så var det alligevel England der løb med 1-0 sejren. De danske kvinder gik derfor ikke videre til semifinalerne, men mødte Israel i en placeringskamp, som de vandt. De vandt også efterfølgende kampen mod Italien og fik derved femtepladsen. Særligt den sidste kamp mod Italien viste tydeligt, at nederlaget til Italien under puljekampene nogle dage forinden, var en alvorlig svipser, med store konsekvenser. Per Sørensen, landsholdtræner, beskrev den sidste kamp mod Italien med følgende ord: "Kvinderne spillede en fantastisk kamp. De havde rejst sig og vist hvilket super hold de er. At Danmark slutter som nr. 5, lidt ærgerligt, men sådan er fodbold, ikke altid retfærdigt." <strong>Døve</strong>idræt · nr. 6 · 2007 13