– Status og fremtid for dansk arkæologi

More documents

Recommendations

Info

elserne til årtierne omkring 1300-årenes midte. I 1396 udstedte Dronning Margrete I et forbud mod byggeri af nye borge og opfordrede kraftigt stormændene til at nedrive de allerede eksisterende. Forbuddet ser ud til at være blevet respekteret, og i øvrigt var tiden for små og ukomfortable borganlæg ved at være forbi. Indflydelse og jordejendom koncentreredes hos en elite af stormandsslægter, som allerede i løbet af 1400-årene blev påvirket af den europæiske renæssances idealer om lyse og repræsentative boliger. Stormænd blev til adel og borgene til herregårde. Lige omkring 600 borganlæg er fredede og henligger som ruiner eller som ikke dyrkede voldsteder. Dog er blandt de fredede voldsteder 66 under fortsat dyrkning, og de lider samme skæbne som de overpløjede ødekirker. Hertil skal lægges små 400 ikke fredede voldsteder, som enten dyrkes eller ligger i skovene, hvor den moderne skovdrift også er en alvorlig trussel mod fortidsminderne. Effekten af den stadig mere højteknologiske pløjning kan anskues ved at sammenholde resultaterne af to arkæologiske udgravninger. Den ene foretaget over en længere årrække fra 1930’erne og frem til 1950’erne. Den anden fandt sted i løbet af 1990’erne. 96 Ved den første fritlagde en af pionererne inden for voldstedsforskningen, Vilhelm la Cour, hvad der var tilbage af borganlægget på det fredede, men overpløjede voldsted Næsholm i Odsherred. Voldstedet var dyrkningsmæssigt ikke blevet skånet, tværtimod, idet ejeren fra starten havde været modstander af fredningen. Truslen kom fra den hestetrukne plov og ulovlig bortgravning af dele af voldstedsbanken. Det sidste blev den aktuelle årsag til den arkæologiske undersøgelse. Kulturlag var ikke bevaret, de var blevet pløjet op, men mure og fundamenter fra diverse bygninger havde ploven ikke kunnet fjerne (fig. 11). Derfor lykkedes det at frilægge rimeligt velbevarede rester af borgen med tårn i midten og en munkestensbygning med hvælvet kælder på en del af banken, som var ble- Nils Engberg, Nationalmuseet Fig. 8. Plan over voldsted ved Gl. Forlev vest for Slagelse. Voldstedet er blot 15 meter bredt og bygningen 7 x 5 meter. Voldgravens bredde er 5 meter. „Borgen“ tolkes bedst som en „wehrspeicher“. De kendes fra tysk område, og er en kombination af forrådshuse og forsvarsanlæg i tilknytning til landsbyer. Tegning Henning Nielsen. Fig. 9. Tre forskellige borganlæg, som i forenklet form skitserer en kronologisk udvikling. Tegning Per Kohrtz Andersen.
Fig. 10. Rekonstruktionsskitse af borgen Nørrevolde nord for Løgumkloster. I det bjergløse Danmark var vådområder en af de terræntyper, som kunne yde beskyttelse. Tørre holme suppleret med kunstige øer blev befæstet, og gav stormændene det nødvendige forsvar i perioden 1250 - 1360, hvor Danmarks historie var præget af borgerkrig. Tegning Søren Godtfred Petersen. vet adskilt fra resten af mindre voldgrave. På bankens anden del lå en køkkenbygning, forrådsrum og stalde, og et stort genstandsmateriale kunne opsamles i forbindelse med de enkelte anlæg. Næsholm er stadig det overpløje- de voldsted, som har kunnet fortælle os mest om borgen og livet på borgen. 40 år senere, i 1992, påbegyndte Nationalmuseet en udgravning efter samme princip som blev benyttet på Næsholm. Vi udvalgte et overpløjet voldsted kaldet Askovbanken i Hagerup, Jørlunde Sogn nordvest for København. De helt store maskiner havde endnu ikke været benyttet ved landbrugsdriften, så set med 1990’er øjne var der ikke tale om kraftig nedpløjning. Voldstedet kan med god sandsynlighed føres tilbage til 1170, hvor Skjalm Hvides datter Magge skænker gods i Hagerup til Sorø Kloster, og bebyggelsen på stedet kan følges frem til en gård med navnet Hofgården, der omkring år 1800 bliver udskiftet. Oversigtsbilledet, fig. 12, giver et sigende indblik i, hvad 40 års moderne maskinpløjning fører med sig. Kun den dybestliggende del af kælderen til et kraftigt stenhus og den forsænkede køkkendel i en bindingsværksbygning var Fig. 11. Næsholm i Odsherred. Den arkæologiske udgravning af det overpløjede borganlæg sluttede i 1954, inden mekaniseringen af landbruget for alvor tog fart. Væsentlige dele af tårn, bygninger og pælebro var derfor stadig bevaret. Brostolperne blev genudgravet i 1989, hvor dendrodateringer viste, at borgen er blevet opført i året 1278. Antikvarisk-topografisk arkiv, Nationalmuseet. Højt at ligge, dybt der skæres – Om middelalderens borgruiner og ødekirker i dyrkningslandskabet 97
Page 1:
- Status og fremtid for dansk arkæ
Page 4 and 5:
Før landskabets erindring slukkes
Page 6 and 7:
Claus von Carnap-Bornheim, Archäol
Page 9 and 10:
Status og fremtid for dansk arkæol
Page 11 and 12:
Luk hullerne! - Et arkæologisk ess
Page 13 and 14:
Fig. 2. Det er blevet sagt så ofte
Page 15 and 16:
Fig. 3. Fortiden nærmest vælter o
Page 17:
en del af fastlandet“. Og vores n
Page 20 and 21:
strålende og solgylden bronzealder
Page 22 and 23:
ende kendskab til samfundsvidenskab
Page 24 and 25:
den almindelige samfundsudvikling v
Page 26 and 27:
nok til, at der har kunnet dannes
Page 28 and 29:
logiske forhold samt bebyggelse og
Page 30 and 31:
Dette bevirkede, ar der i 1987 blev
Page 32 and 33:
været udsat for nedbrydning i læn
Page 34 and 35:
Dette har givet et indtryk af de se
Page 36 and 37:
tier var dækket af nedskredne/nedp
Page 38 and 39:
Ansvaret for at denne fundtype ikke
Page 40 and 41:
40 Søren H. Andersen, Marinarkæol
Page 42 and 43:
storie, og vi kommer så tæt på,
Page 44 and 45:
ikke enestående. Blandt de andre,
Page 46 and 47: overpløjede gravhøje blev der på
Page 48 and 49: af usædvanligt fine gravgaver - sm
Page 50 and 51: De skønsmæssigt 20.000 nedpløjed
Page 52 and 53: Gravhøjene repræsenterer så åbe
Page 54 and 55: ligge i rund- eller langhøje, de k
Page 56 and 57: fund- og arkivmateriale, der kræve
Page 58 and 59: ger, hvorfor gravlaget i kamrene ik
Page 60 and 61: forfædre, der om nogen har ansvare
Page 62 and 63: ing i udstyret til maskinerne, og d
Page 64 and 65: Dehn, T., Hansen, S.I., Kaul, Fl.,
Page 66 and 67: Fig. 2. Illustration af husets og g
Page 68 and 69: ger kun alt for godt fra talrige ud
Page 70 and 71: (fig. 10). Ved udgravninger i 1999
Page 72 and 73: specielt udviklet til økologisk jo
Page 74 and 75: „skød papegøjen“, vil jeg dog
Page 76 and 77: Fra sidste halvdel af 1960’erne o
Page 78 and 79: gen af den sidste kampagne kunne de
Page 80 and 81: Fig. 9. Bregentved. Den rustne stri
Page 82 and 83: ingen fra de sidste 15 års unders
Page 84 and 85: ning. Man kan derfor fristes til at
Page 86 and 87: På det lovgivningsmæssige område
Page 88 and 89: den årlige relative havspejlsstign
Page 90 and 91: Inden for dette landsdækkende mari
Page 92 and 93: satte for ødelæggelser. Fænomene
Page 94 and 95: En tredje kategori er kirkenedlægg
Page 98 and 99: stadig bevaret på bankens topflade
Page 100 and 101: Fig. 2. Kort over middelalderens Da
Page 102 and 103: e hidtil offentlige foretagender. D
Page 104 and 105: 104
Page 106 and 107: de fra perioden fra senneolitikum o
Page 108 and 109: tragtbægerkultur i Schleswig-Holst
Page 110 and 111: Fig. 11. Arbejdsområdet for forskn
Page 112 and 113: Donat, Peter, Heike Reimann & Corne
Page 114 and 115: et meget bredt spektrum af uddannel
Page 116 and 117: 116
Page 118 and 119: de fortidsminder skal finansieres.
Page 120 and 121: 120
Page 122 and 123: gitimt konkurrerende interesser. Ve
Page 124 and 125: 124
Page 126 and 127: mellem fagarkæologiske interesser
Page 128 and 129: ket reaktion, der nåede helt til t
Page 130 and 131: delsen af den kommende folketingssa
Page 132 and 133: som om man derved er blevet fratage
Page 134 and 135: Jan Skamby: Jeg ved godt, at Maltak
Page 136 and 137: man tænke sig meget om, for hvis m
Page 138: er utilfredse med den nuværende fi
show all

– Status og fremtid for dansk arkæologi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?