– Status og fremtid for dansk arkæologi

elserne til årtierne omkring 1300-årenes
midte.
I 1396 udstedte Dronning Margrete I et
forbud mod byggeri af nye borge og opfordrede
kraftigt stormændene til at nedrive de allerede
eksisterende. Forbuddet ser ud til at
være blevet respekteret, og i øvrigt var tiden
for små og ukomfortable borganlæg ved at
være forbi. Indflydelse og jordejendom koncentreredes
hos en elite af stormandsslægter,
som allerede i løbet af 1400-årene blev påvirket
af den europæiske renæssances idealer
om lyse og repræsentative boliger. Stormænd
blev til adel og borgene til herregårde.
Lige omkring 600 borganlæg er fredede
og henligger som ruiner eller som ikke dyrkede
voldsteder. Dog er blandt de fredede voldsteder
66 under fortsat dyrkning, og de lider
samme skæbne som de overpløjede ødekirker.
Hertil skal lægges små 400 ikke fredede
voldsteder, som enten dyrkes eller ligger i
skovene, hvor den moderne skovdrift også er
en alvorlig trussel mod fortidsminderne.
Effekten af den stadig mere højteknologiske
pløjning kan anskues ved at sammenholde
resultaterne af to arkæologiske udgravninger.
Den ene foretaget over en længere årrække
fra 1930’erne og frem til 1950’erne.
Den anden fandt sted i løbet af 1990’erne.
96
Ved den første fritlagde en af pionererne
inden for voldstedsforskningen, Vilhelm la
Cour, hvad der var tilbage af borganlægget på
det fredede, men overpløjede voldsted Næsholm
i Odsherred. Voldstedet var dyrkningsmæssigt
ikke blevet skånet, tværtimod, idet
ejeren fra starten havde været modstander af
fredningen. Truslen kom fra den hestetrukne
plov og ulovlig bortgravning af dele af voldstedsbanken.
Det sidste blev den aktuelle årsag
til den arkæologiske undersøgelse. Kulturlag
var ikke bevaret, de var blevet pløjet
op, men mure og fundamenter fra diverse
bygninger havde ploven ikke kunnet fjerne
(fig. 11). Derfor lykkedes det at frilægge rimeligt
velbevarede rester af borgen med tårn i
midten og en munkestensbygning med hvælvet
kælder på en del af banken, som var ble-
Nils Engberg, Nationalmuseet
Fig. 8. Plan over voldsted
ved Gl. Forlev vest
for Slagelse. Voldstedet
er blot 15 meter bredt og
bygningen 7 x 5 meter.
Voldgravens bredde er 5
meter. „Borgen“ tolkes
bedst som en „wehrspeicher“.
De kendes fra tysk
område, og er en kombination
af forrådshuse og
forsvarsanlæg i tilknytning
til landsbyer.
Tegning Henning Nielsen.
Fig. 9. Tre forskellige
borganlæg, som i forenklet
form skitserer en kronologisk
udvikling.
Tegning Per Kohrtz Andersen.