– Status og fremtid for dansk arkæologi
– Status og fremtid for dansk arkæologi
– Status og fremtid for dansk arkæologi
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Fig. 6. Tirup ødekirke.<br />
Fremhævet er kirkegårdens<br />
grøft, stenkirkens<br />
fundamenter <strong>og</strong> stolpehullerne<br />
til en ældre trækirke<br />
<strong>og</strong> stolpehuller til<br />
en <strong>for</strong>modet klokkestabel.<br />
Tegning Jakob Kieffer-<br />
Olsen m.fl.<br />
Fig. 7. Ullerup ødekirke.<br />
I søgegrøfterne kunne kirkens<br />
fundamenter stadig<br />
erkendes. Med afspærringsbånd<br />
er kirken markeret<br />
med koret nederst i<br />
billedet, så skib <strong>og</strong> tårn.<br />
Foto Jakob Kieffer-Olsen.<br />
de afgrænsningen af kirkegårdene, <strong>for</strong> derefter<br />
at få områderne fredet. Der<strong>for</strong> blev der<br />
med maskine gravet render hen over området<br />
kun <strong>for</strong> at konstatere kirketomten <strong>og</strong> kirkegårdens<br />
grøfter (fig. 7). Det lykkedes begge steder,<br />
men ved Ullerup langt over <strong>for</strong>ventning.<br />
Her kunne <strong>for</strong> første gang herhjemme blotlægges<br />
den middelalderlige udvikling af kirkegårdens<br />
afgrænsning fra grøft <strong>og</strong> dige til<br />
kirkegårdsmur. Hvad der derimod ikke lykkedes<br />
var den efterfølgende fredning. Fredningspolitikken<br />
er ikke <strong>og</strong> har ikke de sidste<br />
tiår været sådan, at det er muligt at få enkeltstående<br />
anlæg arealfredet, så de kan blive taget<br />
ud af dyrkning. Hverken Ullerup eller<br />
Kongsted kirketomter blev der<strong>for</strong> fredet. Det<br />
er så blot heldigt, at ødekirken i Ullerup alligevel<br />
er blevet sikret mod <strong>for</strong>tsat destruktion.<br />
Fredericia Kommune var nemlig ejer <strong>og</strong> havde<br />
interesse i at inddrage kirketomten <strong>og</strong> kirkegården<br />
i et rekreativt område. Kongsted er<br />
i <strong>for</strong>tsat dyrkning <strong>og</strong> grave <strong>og</strong> kirketomt er <strong>for</strong>mentlig<br />
væk nu.<br />
Voldstederne<br />
Der er registreret op mod 1.000 middelalderlige<br />
borganlæg i det nuværende Danmark,<br />
men som <strong>for</strong> ødekirkernes vedkommende er<br />
registreringen heller ikke her gennemført systematisk.<br />
Også det er et projekt, som der <strong>for</strong><br />
tiden søges at skaffe midler til. Og nye hidtil<br />
ukendte borganlæg dukker stadig op. Et eksempel<br />
er et helt nedpløjet voldsted ved Gl.<br />
Forlev vest <strong>for</strong> Slagelse, hvor in<strong>for</strong>mationerne<br />
om det på <strong>dansk</strong> grund unikke anlæg i 1991<br />
blev reddet af arkæol<strong>og</strong>en på Sorø Amts Museums<br />
arkæol<strong>og</strong>iske afdeling (fig. 8).<br />
Man har tidligere i ud<strong>for</strong>skningen af borgene<br />
ud fra deres udseende inddelt dem i typer<br />
<strong>og</strong> ved at sammenligne med udenlandske<br />
borganlæg <strong>for</strong>søgt at datere de <strong>dansk</strong>e. Fig. 9<br />
viser tre hovedtyper, som i stærkt <strong>for</strong>enklet<br />
<strong>for</strong>m skitserer en kronol<strong>og</strong>isk udvikling. Den<br />
yder d<strong>og</strong> langt fra mangfoldigheden i ud<strong>for</strong>mningen<br />
af borgene retfærdighed, men giver<br />
d<strong>og</strong> en <strong>for</strong>nemmelse af, hvad det er arkæol<strong>og</strong>erne<br />
kan finde resterne af.<br />
Efter at det er blevet muligt navnlig ved<br />
hjælp af naturvidenskabelige metoder at datere<br />
flere af borganlæggene, har <strong>for</strong>skerne<br />
måttet se i øjnene, at ud<strong>for</strong>mningen hos os <strong>–</strong><br />
bortset fra i de store rigsborge <strong>–</strong> helt synes at<br />
være blevet bestemt af de naturgivne <strong>for</strong>hold<br />
uden synderlig skelen til, hvordan man byggede<br />
borgene ude i Europa (fig. 10). De er<br />
tydeligvis blevet opført i hast i den periode af<br />
Danmarkshistorien fra 1250-1360, hvor borgerkrige<br />
hørte til dagens orden. Blandt denne<br />
gruppe koncentrerer de nye dateringer opfø-<br />
Højt at ligge, dybt der skæres <strong>–</strong> Om middelalderens borgruiner <strong>og</strong> ødekirker i dyrkningslandskabet<br />
95