– Status og fremtid for dansk arkæologi

Højt at ligge, dybt der skæres
– Om middelalderens borgruiner og ødekirker i dyrkningslandskabet
Nils Engberg, Nationalmuseet
Fig. 1. Borgen Dinant i
Normandiet. Detalje fra
Bayeaux-tapetet, ca. 1070.
Tendensen er klar: fra kuperet til fladt
landbrugsland
Blandt middelalderens mange forskellige kulturhistoriske
levn i det åbne land er der sat
fokus, dels på ødekirkerne, dels på voldstederne,
der er de fysiske rester af henholdsvis
kirker og borge. En del ødekirker og voldsteder
er stadig synlige i kulturlandskabet som
ruiner, men mange gemmer sig under jordoverfladen.
De synlige er tinglyst med fredningsdeklarationer,
og det samme er tilfældet
med nogle af de skjulte, der i 1800-årene
eller 1. halvdel af sidste århundrede stadig
gav sig til kende med ruinrester, men kun få
af de jorddækkede ødekirker og voldsteder er
omfattet af fredninger.
Når vi hører begrebet fredning brugt om
fortidsminderne, regner vi alle med, at så er
de sikrede mod fremtidige ødelæggelser. Sådan
er det desværre ikke. I de gamle fredninger
er bestemmelserne nemlig sådan, at der
stadigvæk må dyrkes „som hidtil“. Man mente
at kunne sikre fortidsminderne i jorden ved
en bestemmelse om, at der ikke måtte foreta-
ges andre og mere dybtgående jordarbejder
end dem, som foregik ved den normale landbrugsdrift.
Men realiteterne er, at både fredede
og ikke fredede fortidsminder i dyrket
mark inden for de sidste 40-50 år er blevet
udsat for en voldsom nedslidning, som har
baggrund i den teknologiske udvikling inden
for moderne landbrugsdrift. Her har man
naturligt nok udnyttet de stadig større og kraftigere
maskiner, hvor jordbearbejdningen,
navnlig pløjningen, går dybere i jorden end
det skete med tidligere tiders lettere landbrugsredskaber.
Pløjningen i sig selv påvirker
således fortidsminderne negativt, men
anlæg som kirker og voldsteder er særligt udsatte.
De højtliggende områder, der er mest udsatte,
dvs. at der barberes af bakketoppene,
og materialet aflejres i de lavereliggende områder.
Danmark bliver fladere og fladere landskabeligt
set. Kirkerne og en del af borgene
hører til blandt de kategorier af fortidsminder,
som i sin tid blev placeret højt i forhold til
omgivelserne. Derfor er ruinerne ekstra ud-
Højt at ligge, dybt der skæres – Om middelalderens borgruiner og ødekirker i dyrkningslandskabet
91