– Status og fremtid for dansk arkæologi

More documents

Recommendations

Info

Inden for dette landsdækkende marinarkæologiske netværk skal hver institution råde over to arkæologer/historikere med erhvervsdykkerbevis samt tilføres tilstrækkelige statslige midler til opbygning og opretholdelse af et forsvarligt beredskab med drifts- og lønudgifter inden for hver region. Det er MAREgruppens klare opfattelse, at en sådan struktur med en solid lokal forankring i regionerne og et tæt samarbejde mellem centrerne og Nationalmuseet/Skov- og Naturstyrelsen vil give en optimal sikring af de store marinarkæologiske undersøgelses- og forskningsinteresser i Danmark. Samtidig vil det bevirke, at fortidsminderne på havbunden også reelt vil blive sikret på lige fod med fortidsminderne på landjorden. 90 Litteratur Crumlin-Pedersen, O. 1993: Skibe og spærringer, I: Hvass, S.og Storgaard, B. red. Da klinger i muld. 25 års arkæologi i Danmark. København og Højbjerg. Crumlin-Pedersen, O. 1984: Fotevik. De marinarkæologiske undersøgelser i 1981 og 1982, I: Pugna Forensis. arkaeologiska undersökningar kring Foteviken, Skåne 1981-83. Malmö. Skaarup, J. 1993. Submarine bopladser, I: Hvass, S.og Storgaard, B. red. Da klinger i muld. 25 års arkæologi i Danmark. København og Højbjerg. Myrhøj, H.M. og Skaarup, J. red. 1996: Submarine stenalderbopladser - status og fremtid. Jeppesen, H. og Sylvester, M. red. 2000: Vrag og faste anlæg i danske farvande. Myrhøj, H.M. og Skaarup, J. red. 1998: Målnotat vedrørende Marinarkæologisk revision af museumslovens § 28. Fig. 12. Mariager fjord har for lav saltholdighed til at vragenes fjende nr. 1, pæleormen, kan leve. Dette forhold er medvirkende årsag til, at der på 10 meters dybde ud for Stinesminde har kunnet afdækkes et ualmindeligt velbevaret vrag af en 20 meter lang, to masters skude fra omkring 1640. Her ses et nærbillede af en spiltromle fotograferet i 1987. Foto Jørgen Dencker Jørgen Skaarup, Langelands Museum
Højt at ligge, dybt der skæres – Om middelalderens borgruiner og ødekirker i dyrkningslandskabet Nils Engberg, Nationalmuseet Fig. 1. Borgen Dinant i Normandiet. Detalje fra Bayeaux-tapetet, ca. 1070. Tendensen er klar: fra kuperet til fladt landbrugsland Blandt middelalderens mange forskellige kulturhistoriske levn i det åbne land er der sat fokus, dels på ødekirkerne, dels på voldstederne, der er de fysiske rester af henholdsvis kirker og borge. En del ødekirker og voldsteder er stadig synlige i kulturlandskabet som ruiner, men mange gemmer sig under jordoverfladen. De synlige er tinglyst med fredningsdeklarationer, og det samme er tilfældet med nogle af de skjulte, der i 1800-årene eller 1. halvdel af sidste århundrede stadig gav sig til kende med ruinrester, men kun få af de jorddækkede ødekirker og voldsteder er omfattet af fredninger. Når vi hører begrebet fredning brugt om fortidsminderne, regner vi alle med, at så er de sikrede mod fremtidige ødelæggelser. Sådan er det desværre ikke. I de gamle fredninger er bestemmelserne nemlig sådan, at der stadigvæk må dyrkes „som hidtil“. Man mente at kunne sikre fortidsminderne i jorden ved en bestemmelse om, at der ikke måtte foreta- ges andre og mere dybtgående jordarbejder end dem, som foregik ved den normale landbrugsdrift. Men realiteterne er, at både fredede og ikke fredede fortidsminder i dyrket mark inden for de sidste 40-50 år er blevet udsat for en voldsom nedslidning, som har baggrund i den teknologiske udvikling inden for moderne landbrugsdrift. Her har man naturligt nok udnyttet de stadig større og kraftigere maskiner, hvor jordbearbejdningen, navnlig pløjningen, går dybere i jorden end det skete med tidligere tiders lettere landbrugsredskaber. Pløjningen i sig selv påvirker således fortidsminderne negativt, men anlæg som kirker og voldsteder er særligt udsatte. De højtliggende områder, der er mest udsatte, dvs. at der barberes af bakketoppene, og materialet aflejres i de lavereliggende områder. Danmark bliver fladere og fladere landskabeligt set. Kirkerne og en del af borgene hører til blandt de kategorier af fortidsminder, som i sin tid blev placeret højt i forhold til omgivelserne. Derfor er ruinerne ekstra ud- Højt at ligge, dybt der skæres – Om middelalderens borgruiner og ødekirker i dyrkningslandskabet 91
Page 1:
- Status og fremtid for dansk arkæ
Page 4 and 5:
Før landskabets erindring slukkes
Page 6 and 7:
Claus von Carnap-Bornheim, Archäol
Page 9 and 10:
Status og fremtid for dansk arkæol
Page 11 and 12:
Luk hullerne! - Et arkæologisk ess
Page 13 and 14:
Fig. 2. Det er blevet sagt så ofte
Page 15 and 16:
Fig. 3. Fortiden nærmest vælter o
Page 17:
en del af fastlandet“. Og vores n
Page 20 and 21:
strålende og solgylden bronzealder
Page 22 and 23:
ende kendskab til samfundsvidenskab
Page 24 and 25:
den almindelige samfundsudvikling v
Page 26 and 27:
nok til, at der har kunnet dannes
Page 28 and 29:
logiske forhold samt bebyggelse og
Page 30 and 31:
Dette bevirkede, ar der i 1987 blev
Page 32 and 33:
været udsat for nedbrydning i læn
Page 34 and 35:
Dette har givet et indtryk af de se
Page 36 and 37:
tier var dækket af nedskredne/nedp
Page 38 and 39:
Ansvaret for at denne fundtype ikke
Page 40 and 41: 40 Søren H. Andersen, Marinarkæol
Page 42 and 43: storie, og vi kommer så tæt på,
Page 44 and 45: ikke enestående. Blandt de andre,
Page 46 and 47: overpløjede gravhøje blev der på
Page 48 and 49: af usædvanligt fine gravgaver - sm
Page 50 and 51: De skønsmæssigt 20.000 nedpløjed
Page 52 and 53: Gravhøjene repræsenterer så åbe
Page 54 and 55: ligge i rund- eller langhøje, de k
Page 56 and 57: fund- og arkivmateriale, der kræve
Page 58 and 59: ger, hvorfor gravlaget i kamrene ik
Page 60 and 61: forfædre, der om nogen har ansvare
Page 62 and 63: ing i udstyret til maskinerne, og d
Page 64 and 65: Dehn, T., Hansen, S.I., Kaul, Fl.,
Page 66 and 67: Fig. 2. Illustration af husets og g
Page 68 and 69: ger kun alt for godt fra talrige ud
Page 70 and 71: (fig. 10). Ved udgravninger i 1999
Page 72 and 73: specielt udviklet til økologisk jo
Page 74 and 75: „skød papegøjen“, vil jeg dog
Page 76 and 77: Fra sidste halvdel af 1960’erne o
Page 78 and 79: gen af den sidste kampagne kunne de
Page 80 and 81: Fig. 9. Bregentved. Den rustne stri
Page 82 and 83: ingen fra de sidste 15 års unders
Page 84 and 85: ning. Man kan derfor fristes til at
Page 86 and 87: På det lovgivningsmæssige område
Page 88 and 89: den årlige relative havspejlsstign
Page 92 and 93: satte for ødelæggelser. Fænomene
Page 94 and 95: En tredje kategori er kirkenedlægg
Page 96 and 97: elserne til årtierne omkring 1300-
Page 98 and 99: stadig bevaret på bankens topflade
Page 100 and 101: Fig. 2. Kort over middelalderens Da
Page 102 and 103: e hidtil offentlige foretagender. D
Page 104 and 105: 104
Page 106 and 107: de fra perioden fra senneolitikum o
Page 108 and 109: tragtbægerkultur i Schleswig-Holst
Page 110 and 111: Fig. 11. Arbejdsområdet for forskn
Page 112 and 113: Donat, Peter, Heike Reimann & Corne
Page 114 and 115: et meget bredt spektrum af uddannel
Page 116 and 117: 116
Page 118 and 119: de fortidsminder skal finansieres.
Page 120 and 121: 120
Page 122 and 123: gitimt konkurrerende interesser. Ve
Page 124 and 125: 124
Page 126 and 127: mellem fagarkæologiske interesser
Page 128 and 129: ket reaktion, der nåede helt til t
Page 130 and 131: delsen af den kommende folketingssa
Page 132 and 133: som om man derved er blevet fratage
Page 134 and 135: Jan Skamby: Jeg ved godt, at Maltak
Page 136 and 137: man tænke sig meget om, for hvis m
Page 138: er utilfredse med den nuværende fi
show all

– Status og fremtid for dansk arkæologi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?