– Status og fremtid for dansk arkæologi

More documents

Recommendations

Info

ning. Man kan derfor fristes til at spørge, om der overhovedet er andre årsager end de rent etiske til at ofre ressourcer på at forhindre forfædrenes knogler i at blive væltet rundt i pløjelaget? (fig. 19). Spørgsmålet må imidlertid besvares med et ja, da selv nedpløjede gravpladser kan give oplysninger, som ikke fås fra andre kildegrupper. På trods af alle mulige gode grunde til bekymrede miner er det altså stadig nødvendigt at ofre opmærksomhed og penge på jernalderens grave. Hvad gør vi? Jernalderens grave – især jordfæstegravene – er uhyre svære at lokalisere på overfladen, og som regel opdager man dem først, når de er slidt helt ned. Da der ikke kan siges noget entydigt om deres placering i landskabet, er det umuligt specifikt at foretage opsøgende arbejde for at lokalisere anlæggene. Som en følge heraf er det urealistisk at udpege gravpladser, der kan beskyttes gennem fredningstiltag. Vi må altså konstatere, at oprydning og redningsaktioner er den eneste vej frem. Konsekvensen er, at vi fremover er nødt til at totaludgrave alle jernaldergravpladser, der 84 Fig. 19. På Stenløkkevej-gravpladsen 1,5 km syd for Galgedil er der undersøgt seks stærkt medtagne jordfæstegrave fra vikingetiden. Når vikingen på billedet her mangler både hoved og fødder, skyldes det ikke sværdhug men plovskær! Foto Susanne Klitgaard 1998. påtræffes i forbindelse med dyrkning eller anlægsarbejde. Ved anvendelse af stadig mere raffinerede udgravningsmetoder kan vi endnu nå at hive lidt oplysninger ud af gravene, men det kræver økonomiske ressourcer, og det skal være nu og her, ellers er det uigenkaldeligt slut. Med beklagelse kan man for denne meget vigtige kildegruppes vedkommende konstatere: Klokken er 12 – og godt på vej mod 12.30! Litteratur Albrectsen, E., 1971a: Fynske jernaldergrave IV,1. Møllegårdsmarken. Odense. -1971b: Fynske jernaldergrave IV,2. Møllegårdsmarken. Odense. Henriksen, M.B., 1989: Bregentved I. - En gravplads ved Ringe Sø med våbendeponeringer fra yngre romersk jernalder, Fynske Minder, 67-76. -1991: 3 fynske dødehuse fra romersk jernalder, Fynske Minder, 29-40. -1991: Våben mellem grave, Skalk 6, 9-11. -1995a: En analyse af Brudager Mark – en romertidsgravplads nær Gudme på Sydøstfyn. Upubliceret hovedfagsspeciale, Aarhus Universitet, Institut for forhistorisk arkæologi. -1995b: Udgravning af jordfæstegrave og brandgrave på romertidsgravpladsen Brudager Mark, i M.B. Henriksen & K.K. Michaelsen (red.): Gudme-Lundeborg – metodisk set (Skrifter fra Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse, Odense Universitet, nr. 40) 41-48. Odense. Jørgensen, L. & Jørgensen, A.N., 1997: Nørre Sandegård Vest. A Cemetery from the 6th-8th Centuries on Bornholm (Nordiske Fortidsminder, Serie B, vol. 14). København. Madsen, C. & Thrane, H., 1995: Møllegårdsmarkens veje og huse, Fynske Minder, 77-91. Sehested, N.F.B., 1878: Fortidsminder og Oldsager fra Egnen om Broholm. København. Mogens Bo Henriksen, Odense Bys Museer
Mellem pæleorm og sandpumpere – Undervandsarkæologien under pres Jørgen Skaarup, Langelands Museum Fig. 1. Dykker i gang med opmåling af Erik Emunes spærringsanlæg i Fotevik på nordsiden af Falsterbo-halvøen. 5 stenfyldte skibe der formodentlig blev sænket hér i vinteren 1133/34 ovenpå et ældre spærringsanlæg som forberedelse til slaget ved Fotevik 4. juni 1134. Foto Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser. Fig. 2. Bund af kogge fra omkring 1400 forlist i Roskilde Fjord ud for Ll. Kregme. Foto Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser. Nutidens danske arkæologer er ikke kun aktive på landjorden. En lille, tapper skare museumsfolk har for længst vovet sig ud i det våde element, hvor undervandsarkæologien – eller mere dækkende marinarkæologien – tager over (fig. 1). Det er generelt en meget ung forskningsgren, hvori Danmark har været aktiv siden 1950’erne. Arbejdsfeltet er uhyre bredt og omfatter alle submarine fundforekomster i salte og ferske vande. For historisk tids vedkommende vil dette især sige skibsvrag, havne og udskibningssteder samt spærrings- og forsvarsanlæg (fig. 2). For oldtidens vedkommende drejer det sig tilsvarende om undersøgelser af stammebåde, fiskeanlæg, spærringer (fig. 3-4) og ikke mindst tusindvis af stenalderbopladser, der i det sydlige Danmark pga. voldsomme havstigninger efter istidens afslutning i dag befinder sig under havoverfladen. Da stort set alle anlægstyper er truet af almindelig nedbrydning eller menneskelige aktiviteter, er der tale om meget store og ofte særdeles presserende arbejdsopgaver. Dette afspejles desværre ikke i den yderst begrænsede arbejdsstab, der er til rådighed for dansk marinarkæologi. I alt drejer det sig kun om ca. 25 personer, der har de fornødne faglige og tekniske kvalifikationer, og kun få af disse er ansat i faste stillinger. Dertil kommer at gennemsnitsalderen er ved at være lovlig høj. De store krav til udstyr og uddannet personale er givetvis også en vigtig del af forklaringen på, hvorfor p.t. kun tre institutioner er aktive indenfor marinarkæologien. Disse tre er Nationalmuseet med afdelingen for Marinarkæologiske Undersøgelser og Det marinarkæologiske forskningscenter i Roskilde, Langelands Museum i Rudkøbing og Bangsbomuseet ved Frederikshavn. Mellem pæleorm og sandpumpere – Undervandsarkæologien under pres 85
Page 1:
- Status og fremtid for dansk arkæ
Page 4 and 5:
Før landskabets erindring slukkes
Page 6 and 7:
Claus von Carnap-Bornheim, Archäol
Page 9 and 10:
Status og fremtid for dansk arkæol
Page 11 and 12:
Luk hullerne! - Et arkæologisk ess
Page 13 and 14:
Fig. 2. Det er blevet sagt så ofte
Page 15 and 16:
Fig. 3. Fortiden nærmest vælter o
Page 17:
en del af fastlandet“. Og vores n
Page 20 and 21:
strålende og solgylden bronzealder
Page 22 and 23:
ende kendskab til samfundsvidenskab
Page 24 and 25:
den almindelige samfundsudvikling v
Page 26 and 27:
nok til, at der har kunnet dannes
Page 28 and 29:
logiske forhold samt bebyggelse og
Page 30 and 31:
Dette bevirkede, ar der i 1987 blev
Page 32 and 33:
været udsat for nedbrydning i læn
Page 34 and 35: Dette har givet et indtryk af de se
Page 36 and 37: tier var dækket af nedskredne/nedp
Page 38 and 39: Ansvaret for at denne fundtype ikke
Page 40 and 41: 40 Søren H. Andersen, Marinarkæol
Page 42 and 43: storie, og vi kommer så tæt på,
Page 44 and 45: ikke enestående. Blandt de andre,
Page 46 and 47: overpløjede gravhøje blev der på
Page 48 and 49: af usædvanligt fine gravgaver - sm
Page 50 and 51: De skønsmæssigt 20.000 nedpløjed
Page 52 and 53: Gravhøjene repræsenterer så åbe
Page 54 and 55: ligge i rund- eller langhøje, de k
Page 56 and 57: fund- og arkivmateriale, der kræve
Page 58 and 59: ger, hvorfor gravlaget i kamrene ik
Page 60 and 61: forfædre, der om nogen har ansvare
Page 62 and 63: ing i udstyret til maskinerne, og d
Page 64 and 65: Dehn, T., Hansen, S.I., Kaul, Fl.,
Page 66 and 67: Fig. 2. Illustration af husets og g
Page 68 and 69: ger kun alt for godt fra talrige ud
Page 70 and 71: (fig. 10). Ved udgravninger i 1999
Page 72 and 73: specielt udviklet til økologisk jo
Page 74 and 75: „skød papegøjen“, vil jeg dog
Page 76 and 77: Fra sidste halvdel af 1960’erne o
Page 78 and 79: gen af den sidste kampagne kunne de
Page 80 and 81: Fig. 9. Bregentved. Den rustne stri
Page 82 and 83: ingen fra de sidste 15 års unders
Page 86 and 87: På det lovgivningsmæssige område
Page 88 and 89: den årlige relative havspejlsstign
Page 90 and 91: Inden for dette landsdækkende mari
Page 92 and 93: satte for ødelæggelser. Fænomene
Page 94 and 95: En tredje kategori er kirkenedlægg
Page 96 and 97: elserne til årtierne omkring 1300-
Page 98 and 99: stadig bevaret på bankens topflade
Page 100 and 101: Fig. 2. Kort over middelalderens Da
Page 102 and 103: e hidtil offentlige foretagender. D
Page 104 and 105: 104
Page 106 and 107: de fra perioden fra senneolitikum o
Page 108 and 109: tragtbægerkultur i Schleswig-Holst
Page 110 and 111: Fig. 11. Arbejdsområdet for forskn
Page 112 and 113: Donat, Peter, Heike Reimann & Corne
Page 114 and 115: et meget bredt spektrum af uddannel
Page 116 and 117: 116
Page 118 and 119: de fortidsminder skal finansieres.
Page 120 and 121: 120
Page 122 and 123: gitimt konkurrerende interesser. Ve
Page 124 and 125: 124
Page 126 and 127: mellem fagarkæologiske interesser
Page 128 and 129: ket reaktion, der nåede helt til t
Page 130 and 131: delsen af den kommende folketingssa
Page 132 and 133: som om man derved er blevet fratage
Page 134 and 135:
Jan Skamby: Jeg ved godt, at Maltak
Page 136 and 137:
man tænke sig meget om, for hvis m
Page 138:
er utilfredse med den nuværende fi
show all

– Status og fremtid for dansk arkæologi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?