– Status og fremtid for dansk arkæologi

More documents

Recommendations

Info

ingen fra de sidste 15 års undersøgelser, at forholdene på netop disse lokaliteter snarest er over middel. Når netop de er udvalgt som eksempler, er det fordi det har været muligt at måle og dermed dokumentere ødelæggelsen over tid – ja faktisk at angive nedslidningen med præcise centimeter- og procenttal. Det kan dokumenteres, at dybdepløjning uden sammenligning er den største trussel mod jernalderens gravpladser. Afpløjningen har ikke blot forringet kildematerialet som helhed, men også selektivt, idet nogle gravtyper har været mere udsat for afpløjning end andre. Det gælder f.eks. brandpletter, som har været anlagt direkte på den forhistoriske overflade, samt urnegrave, der oftest blot har været nedgravet i ringe dybde under overfladen. En „selektiv nedpløjning“ af en gravplads får derfor den konsekvens, at man ved udgravningen får et helt forvrænget billede af fordelingen af forskellige gravtyper. Man kan forvente, at gravpladserne undergår en forandring fra oprindeligt at have haft et bredt spektrum af gravtyper fra flere af jernalderens underperioder til at bestå af få gravtyper fra et kort tidsspand. F.eks. vil de ofte dybt nedgravede men relativt sjældne jordfæstegrave være den sidste gravtype, der berøres af pløjningen, og det er derfor ikke utænke- 82 FP 1HGVOLGQLQJ DI JUDYH Sn 1¡UUH 6DQGHJnUG .REEHn *UDY 9 *UDY 9 *UDY 9 *UDY 9 *UDY 9 XGJUDYQLQJVnU ligt, at man fremover kan støde på lokaliteter, hvor jordfæstegravene udgør 50-100% af gravene, selvom de oprindeligt kun har udgjort 10-20%! Det får alvorlige konsekvenser for tolkningen af gravpladsen. Mogens Bo Henriksen, Odense Bys Museer Fig. 16. Nedslidning af seks grave på Nørre Sandegård-gravpladsen.Bemærk, at graven V7 var pløjet helt bort ved udgravningen i 1987. Kilde Lars Jørgensen. Fig. 17. Møllegårdsmarken. Udsnit af stenlagt vej, som blev afdækket i udkanten af gravpladsen – især nedenfor en bakke. Her havde vejen klaret tidens og harvens tand, fordi den var blevet dækket af nederoderet og nedpløjet muld. Bemærk det aflange hul midt i vejen; her har ploven fjernet en del af stenlægningen. Foto Claus Madsen.
Fig. 18. På Galgedilgravpladsen ved Otterup på Nordfyn, er denne vikingetidsgrav undersøgt i 1999. Den mørke firkant bagerst i billedet er graven og de mørke furer, der skærer på tværs af graven, er moderne pløjespor. I den brede, mørke fure lå den dødes underkæbe, brutalt flået af vikingens kranium af plovjernet. Foto Susanne Klitgaard. Ofte kan man konstatere, at de senest etablerede begravelser er hårdest medtagne, og det er antagelig forklaringen på, at grave fra yngre jernalder og tidlig vikingetid (5.-9. årh.) er yderst sjældne ikke blot på Fyn men i store dele af landet. Heldige fund fra områder, der har været dækket af flyvesand eller skov siden jernalderen, viser, at gravene fra netop disse århundreder ofte har været anlagt direkte på markoverfladen blot dækket af en lille tue. Denne har imidlertid ikke ydet tilstrækkelig beskyttelse mod plovjernet, og resultatet er, at gravene fra oldtidens guldalder mangler. Vi får dermed et fuldstændigt skævt billede af befolkningsudviklingen og -tætheden i den sene del af Danmarks oldtid. Jernalderens gravpladser har bestået af andet end nedgravninger med brændte eller ubrændte lig og eventuelle gravgaver. På de fleste gravpladser har der antagelig været konstruktioner, f.eks. hegn, stensætninger, bautasten, småhøje eller pælekonstruktioner, som har markeret, at her var et sted med speciel betydning. Ved og omkring gravpladsen kan der have været ligbrændingspladser, ildsteder, lerkarofringer, dødehuse og vejforløb, men disse „overfladiske“ anlæg og konstruktioner er der kun yderst sjældent bevaret spor af (fig. 17). Dermed mangler et betydeligt kildemateriale til belysning af mangfoldigheden i jernalderens begravelsesritualer, og det bliver stadig sværere at få ny viden om fortidens dødekult og religionsudøvelse. Det er ikke kun plovjernet, der udgør en trussel mod gravene. Grubning og dræning er andre aktiviteter, der ofte kan dokumenteres at have forvoldt skade på anlæggene. Markarbejdet bliver udført med stadig tungere landbrugsmaskiner, og det giver et stort tryk på niveauet umiddelbart under pløjelaget – altså dér, hvor størstedelen af gravene findes. Resultatet er, at lerkar og andre gravgaver oftest er deformerede eller knust af trykket. Et hidtil upåagtet aspekt må føjes til de ødelæggende faktorer, nemlig forurening. I den forbindelse skal man ikke blot fokusere på den kemiske forurening fra landbrugskemikalier og syreregn, for selvom vi ser, at genstande f.eks. af bronze fundet i dag er mere opløste end fund fra samme sted gjort i forrige århundrede, så er effekten af disse påvirkninger ikke tilstrækkeligt belyst. Derudover har meget detaljerede undersøgelser af især Brudager-gravene flere gange afsløret små moderne genstande, som af ploven er slæbt ned til bunden af pløjelaget – og herfra videre ned i gravene af jordboende dyr eller grubbere. Så længe det drejer sig om blyhagl, plastic eller porcelæn, kan genstandene let udskilles som moderne, men når det drejer sig om jern eller glas, som faktisk findes i store mængder i pløjelaget alle steder, bliver det straks sværere at skelne nyt fra gammelt. Man kan derfor frygte, at problemet med „falske oldsager“ bliver forstærket i fremtiden. Sammenfatning Det er en kedelig konstatering, at en betydelig del af gravpladserne i det åbne land kan betragtes som mere eller mindre ødelagte (fig. 18). Det er ikke mindst beklageligt, at ødelæggelsen for alvor er foregået inden for mands minde – efter de fynske iagttagelser at dømme især inden for de sidste ca. 25 år. De tre ovenfor beskrevne eksempler viser samstemmende, at der ofte er pløjet 15-20 cm af gravene, og at gravpladsernes kildemateriale er forringet med mere end 50% i forhold til det tidspunkt, hvor gravlæggelserne ophørte. Det kan derfor forudses, at det ved fremtidige gravpladsundersøgelser kun vil være muligt at anvende højst halvdelen af gravene til de videnskabelige analyser, som vel overhovedet er argumentet for at foretage en udgrav- Fynske jernaldergrave – en udryddelsestruet gruppe af fortidsminder 83
Page 1:
- Status og fremtid for dansk arkæ
Page 4 and 5:
Før landskabets erindring slukkes
Page 6 and 7:
Claus von Carnap-Bornheim, Archäol
Page 9 and 10:
Status og fremtid for dansk arkæol
Page 11 and 12:
Luk hullerne! - Et arkæologisk ess
Page 13 and 14:
Fig. 2. Det er blevet sagt så ofte
Page 15 and 16:
Fig. 3. Fortiden nærmest vælter o
Page 17:
en del af fastlandet“. Og vores n
Page 20 and 21:
strålende og solgylden bronzealder
Page 22 and 23:
ende kendskab til samfundsvidenskab
Page 24 and 25:
den almindelige samfundsudvikling v
Page 26 and 27:
nok til, at der har kunnet dannes
Page 28 and 29:
logiske forhold samt bebyggelse og
Page 30 and 31:
Dette bevirkede, ar der i 1987 blev
Page 32 and 33: været udsat for nedbrydning i læn
Page 34 and 35: Dette har givet et indtryk af de se
Page 36 and 37: tier var dækket af nedskredne/nedp
Page 38 and 39: Ansvaret for at denne fundtype ikke
Page 40 and 41: 40 Søren H. Andersen, Marinarkæol
Page 42 and 43: storie, og vi kommer så tæt på,
Page 44 and 45: ikke enestående. Blandt de andre,
Page 46 and 47: overpløjede gravhøje blev der på
Page 48 and 49: af usædvanligt fine gravgaver - sm
Page 50 and 51: De skønsmæssigt 20.000 nedpløjed
Page 52 and 53: Gravhøjene repræsenterer så åbe
Page 54 and 55: ligge i rund- eller langhøje, de k
Page 56 and 57: fund- og arkivmateriale, der kræve
Page 58 and 59: ger, hvorfor gravlaget i kamrene ik
Page 60 and 61: forfædre, der om nogen har ansvare
Page 62 and 63: ing i udstyret til maskinerne, og d
Page 64 and 65: Dehn, T., Hansen, S.I., Kaul, Fl.,
Page 66 and 67: Fig. 2. Illustration af husets og g
Page 68 and 69: ger kun alt for godt fra talrige ud
Page 70 and 71: (fig. 10). Ved udgravninger i 1999
Page 72 and 73: specielt udviklet til økologisk jo
Page 74 and 75: „skød papegøjen“, vil jeg dog
Page 76 and 77: Fra sidste halvdel af 1960’erne o
Page 78 and 79: gen af den sidste kampagne kunne de
Page 80 and 81: Fig. 9. Bregentved. Den rustne stri
Page 84 and 85: ning. Man kan derfor fristes til at
Page 86 and 87: På det lovgivningsmæssige område
Page 88 and 89: den årlige relative havspejlsstign
Page 90 and 91: Inden for dette landsdækkende mari
Page 92 and 93: satte for ødelæggelser. Fænomene
Page 94 and 95: En tredje kategori er kirkenedlægg
Page 96 and 97: elserne til årtierne omkring 1300-
Page 98 and 99: stadig bevaret på bankens topflade
Page 100 and 101: Fig. 2. Kort over middelalderens Da
Page 102 and 103: e hidtil offentlige foretagender. D
Page 104 and 105: 104
Page 106 and 107: de fra perioden fra senneolitikum o
Page 108 and 109: tragtbægerkultur i Schleswig-Holst
Page 110 and 111: Fig. 11. Arbejdsområdet for forskn
Page 112 and 113: Donat, Peter, Heike Reimann & Corne
Page 114 and 115: et meget bredt spektrum af uddannel
Page 116 and 117: 116
Page 118 and 119: de fortidsminder skal finansieres.
Page 120 and 121: 120
Page 122 and 123: gitimt konkurrerende interesser. Ve
Page 124 and 125: 124
Page 126 and 127: mellem fagarkæologiske interesser
Page 128 and 129: ket reaktion, der nåede helt til t
Page 130 and 131: delsen af den kommende folketingssa
Page 132 and 133:
som om man derved er blevet fratage
Page 134 and 135:
Jan Skamby: Jeg ved godt, at Maltak
Page 136 and 137:
man tænke sig meget om, for hvis m
Page 138:
er utilfredse med den nuværende fi
show all

– Status og fremtid for dansk arkæologi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?