– Status og fremtid for dansk arkæologi

More documents

Recommendations

Info

Fra sidste halvdel af 1960’erne og to årtier frem blev der kun foretaget få systematiske udgravninger på jernaldergravpladser, men siden slutningen af 1980’erne har der igen været fokus på denne kildegruppe, ikke mindst fordi man er blevet opmærksom på, at mange grave er på vej mod fuldstændig destruktion. For at sikre så mange oplysninger som muligt fra de anlæg, der endnu er tilbage, er der inden for de sidste ca. 15 år indført nye udgravnings- og dokumentationsmetoder. Især er introduktionen af vandsoldning af gravfylden en metode, der har givet meget ny viden (fig. 1). Gravenes udformning I jernalderens første fem århundreder blev den døde konsekvent brændt på bål – ofte sammen med personlige ejendele og madvarer, der skulle fungere som proviant på dødsrejsen. Efter kremeringen samlede de efterlevende benstumper og gravgaver op fra ligbålet, og i nogle tilfælde gravlagde man omhyggeligt resterne i en urne, i andre tilfælde blev 76 Fig. 3. Udgravningssituation fra anden udgravningskampagne på Møllegårdsmarken. Bemærk urnernes vekslende bevaringsgrad; hovedparten af lerkarrene har dog endnu bevaret karakteristiske elementer. Foto Erling Albrectsen 1965. bålresterne blot skrabet ned i en mindre grube i jorden. Omkring Kristi fødsel kom jordfæstegravskikken til Fyn efter næsten 1000 års fravær, og man begyndte nu igen at begrave liget i ubrændt tilstand. Gennem resten af jernalderen anvendtes brandgrave og jord- Mogens Bo Henriksen, Odense Bys Museer Fig. 2. Møllegårdsmarken,udgravningssituation i 1876 med frilagte urner. Bemærk, hvor velbevarede lerkarrene er, til trods for, at de står umiddelbar under markoverfladen. Efter Sehested 1878, s. 133.
Fig. 4. Møllegårdsmarken. Sådan så flertallet af urner ud ved den sidsteudgravningskampagne – kun den underste del af et oprindeligt ca. 25 cm højt kar er tilbage. Foto Claus Madsen 1988. fæstegrave side om side, men i vikingetiden (ca. 800-1050 e.Kr.) blev jordfæstegravene så godt som enerådende. Også jordfæstebegravelsernes form kunne varieres i det uendelige; nogle blev gravlagt i trækister, medens andre blot blev lagt ned i et hul med et plankedække over. I graven blev liget som nævnt ofte ledsaget af personligt udstyr og lerkar med madvarer. Graven som videnskabeligt kildemateriale Jernalderens grave er en stor og alsidig kildegruppe, som udgør et væsentligt supplement til det materiale, der fremkommer ved udgravningen af bopladser og moseofre. Gravenes indhold af oldsager har betydning for udarbejdelsen af kronologisystemer – altså den „tidstavle“, som anvendes til at datere enkeltfundne genstande fra f.eks. bopladsernes affaldslag. De romersk producerede glasog bronzekar, som er fundet i flere fynske grave fra romersk jernalder (1-375 e.Kr.), giver vigtige oplysninger om jernalderens handelsforbindelser, kommunikation og sociale strukturer. Ved studier af selve jernaldermennesket er gravenes ligrester selvsagt af uvurderlig betydning; selv uanseelige benstumper kan give vigtige informationer om afdødes sundheds- og ernæringstilstand, dødsårsag og alder. Tanker, idéer og følelser kan ikke graves op af jorden, men netop ved at se på gravenes kon- struktion, indholdet af gravgaver og behandlingen af afdøde får man vigtige oplysninger om den forestillingsverden og de ritualer, der lå bag begravelserne. Dermed er gravene vor vigtigste indgang til forståelsen af jernalderens religion. Tolkningerne vanskeliggøres af, at gravmaterialet er meget varieret; således vil jordfæstegravenes indhold ofte være langt bedre bevaret end brandgravenes, idet ligbålets luer har ødelagt gravgaver og den dødes skelet. Det er dog en problemstilling, som arkæologen kan forholde sig til; værre er det med de ødelæggelser, som ofte er påført gravene i forbindelse med bearbejdning af jorden i nyere tid. Den vigtigste forudsætning for, at en arkæologisk undersøgelse af jernalderens grave kan give ny viden, er, at anlæggene er nogenlunde uberørte af plovjernet eller gravemaskinens skovl. Med udgangspunkt i resultaterne fra udgravninger på tre fynske jernaldergravpladser skal det imidlertid dokumenteres, at ubeskadigede jernaldergrave i dag er en sjældenhed. Ved en sammenligning med bevaringsforholdene på en bornholmsk gravplads fremgår det, at også her er jernalderens grave på vej mod udryddelse. Møllegårdsmarken – Nordens største oldtidsgravplads I årene 1875-81 undersøgte kammerherre Sehested 382 grave på Nordens største jernaldergravplads, Møllegårdsmarken, og af hans efter den tid meget omhyggelige udgravningsdokumentation fremgår det, at ca. 10% af gravene var beskadiget af pløjning (fig. 2). I de fleste tilfælde var forstyrrelsen ikke værre, end at materialet kan bruges til videnskabelige analyser. I årene forud for genoptagelsen af udgravningerne på Møllegårdsmarken i 1959 var der sket en teknisk revolution i landbruget: Den traktortrukne plov var indført, og der blev nu pløjet betydeligt dybere. Da den anden udgravningskampagne blev indstillet i 1966, kunne det konstateres, at næsten alle grave var mere eller mindre berørt af pløjning, og ca. 10% af gravene var så medtagne, at de ikke længere kunne dateres (fig. 3). I årene 1988-1994 blev Møllegårdsmarken endelig totaludgravet, og efter afslutnin- Fynske jernaldergrave – en udryddelsestruet gruppe af fortidsminder 77
Page 1:
- Status og fremtid for dansk arkæ
Page 4 and 5:
Før landskabets erindring slukkes
Page 6 and 7:
Claus von Carnap-Bornheim, Archäol
Page 9 and 10:
Status og fremtid for dansk arkæol
Page 11 and 12:
Luk hullerne! - Et arkæologisk ess
Page 13 and 14:
Fig. 2. Det er blevet sagt så ofte
Page 15 and 16:
Fig. 3. Fortiden nærmest vælter o
Page 17:
en del af fastlandet“. Og vores n
Page 20 and 21:
strålende og solgylden bronzealder
Page 22 and 23:
ende kendskab til samfundsvidenskab
Page 24 and 25:
den almindelige samfundsudvikling v
Page 26 and 27: nok til, at der har kunnet dannes
Page 28 and 29: logiske forhold samt bebyggelse og
Page 30 and 31: Dette bevirkede, ar der i 1987 blev
Page 32 and 33: været udsat for nedbrydning i læn
Page 34 and 35: Dette har givet et indtryk af de se
Page 36 and 37: tier var dækket af nedskredne/nedp
Page 38 and 39: Ansvaret for at denne fundtype ikke
Page 40 and 41: 40 Søren H. Andersen, Marinarkæol
Page 42 and 43: storie, og vi kommer så tæt på,
Page 44 and 45: ikke enestående. Blandt de andre,
Page 46 and 47: overpløjede gravhøje blev der på
Page 48 and 49: af usædvanligt fine gravgaver - sm
Page 50 and 51: De skønsmæssigt 20.000 nedpløjed
Page 52 and 53: Gravhøjene repræsenterer så åbe
Page 54 and 55: ligge i rund- eller langhøje, de k
Page 56 and 57: fund- og arkivmateriale, der kræve
Page 58 and 59: ger, hvorfor gravlaget i kamrene ik
Page 60 and 61: forfædre, der om nogen har ansvare
Page 62 and 63: ing i udstyret til maskinerne, og d
Page 64 and 65: Dehn, T., Hansen, S.I., Kaul, Fl.,
Page 66 and 67: Fig. 2. Illustration af husets og g
Page 68 and 69: ger kun alt for godt fra talrige ud
Page 70 and 71: (fig. 10). Ved udgravninger i 1999
Page 72 and 73: specielt udviklet til økologisk jo
Page 74 and 75: „skød papegøjen“, vil jeg dog
Page 78 and 79: gen af den sidste kampagne kunne de
Page 80 and 81: Fig. 9. Bregentved. Den rustne stri
Page 82 and 83: ingen fra de sidste 15 års unders
Page 84 and 85: ning. Man kan derfor fristes til at
Page 86 and 87: På det lovgivningsmæssige område
Page 88 and 89: den årlige relative havspejlsstign
Page 90 and 91: Inden for dette landsdækkende mari
Page 92 and 93: satte for ødelæggelser. Fænomene
Page 94 and 95: En tredje kategori er kirkenedlægg
Page 96 and 97: elserne til årtierne omkring 1300-
Page 98 and 99: stadig bevaret på bankens topflade
Page 100 and 101: Fig. 2. Kort over middelalderens Da
Page 102 and 103: e hidtil offentlige foretagender. D
Page 104 and 105: 104
Page 106 and 107: de fra perioden fra senneolitikum o
Page 108 and 109: tragtbægerkultur i Schleswig-Holst
Page 110 and 111: Fig. 11. Arbejdsområdet for forskn
Page 112 and 113: Donat, Peter, Heike Reimann & Corne
Page 114 and 115: et meget bredt spektrum af uddannel
Page 116 and 117: 116
Page 118 and 119: de fortidsminder skal finansieres.
Page 120 and 121: 120
Page 122 and 123: gitimt konkurrerende interesser. Ve
Page 124 and 125: 124
Page 126 and 127:
mellem fagarkæologiske interesser
Page 128 and 129:
ket reaktion, der nåede helt til t
Page 130 and 131:
delsen af den kommende folketingssa
Page 132 and 133:
som om man derved er blevet fratage
Page 134 and 135:
Jan Skamby: Jeg ved godt, at Maltak
Page 136 and 137:
man tænke sig meget om, for hvis m
Page 138:
er utilfredse med den nuværende fi
show all

– Status og fremtid for dansk arkæologi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?