– Status og fremtid for dansk arkæologi

More documents

Recommendations

Info

„skød papegøjen“, vil jeg dog ikke undlade at fremhæve det som et vellykket eksempel på samarbejde mellem natur og kultur. Med en kommende ratificering af Maltakonventionen må den arkæologiske kulturarv, og her tænker jeg især på den ikke-synlige, placeres i det politiske landskab med en helt anden styrke end hidtil – også bevillingsmæssigt, men hvordan? Her kan skeles til miljø- og naturfolket. I 1998 blev udpeget 194 habitatområder fordelt over hele Danmark. De er et resultat af, at EU har besluttet at bevare bestemte naturtyper, dyr og planter – en beslutning affødt af et krav om bevaring af verdens biologiske mangfoldighed truffet på en FN-konference i Rio i 1992. I habitatområderne lever dyr og planter i lykkelig forvisning om, at nogen passer på og sikrer dem videre liv. Sådan nogen habitater kunne arkæologien da også have. Den ikke-synlige arkæologiske kulturarv er jo endda langt dårligere stillet end naturen – den vil aldrig kunne genskabes, når den først er væk. For at blive i terminologien kunne vi jo kalde disse arkæologiske „drømmesyn“ for kulturarvshabitater eller sådan noget. Navnet er dog rystende ligegyldigt, hovedsagen er, at de indebærer en beskyttelse af de arkæologiske levn. Men måske navnet – kulturarvshabitat – har politisk tække med henblik på de stærkt tiltrængte bevillinger til opkøb og fredninger af vigtige arkæologiske områder. Kan disse endda skabes i selskab med diverse kvæk og pip vil det jo kun være en yderligere gevinst. 74 Opkøb og fredning af truede arkæologiske interesseområder vil dog også på længere sigt kunne blive en økonomisk tung opgave. Man må derfor opfordre til at arkæologien, landbrugets organisationer og jordbrugsforskningen indgår et samarbejde med henblik på en løsning på landbrugets negative påvirkning af vor arkæologiske kulturarv. Cirklen, med den alt for hurtige nedslidning og heraf øget pløjedybde og dermed ødelæggelse af de arkæologiske levn, må og skal søges brudt inden for en overskuelig fremtid. Kommende generationer vil dømme hårdt, hvis vi blot vender det blinde øje til problemerne - ikke mindst når vi udmærket er klar over den yderst kritiske bevaringstilstand for store dele af Danmarks arkæologiske kulturarv. Noter: 1 I 1997 udsendte Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat en forespørgsel til museer med arkæologisk ansvarsområde med henblik på omfanget af dyrkningstruede arkæologiske kulturlevn. Der indgik besvarelser fra 38 museer med arkæologiske ansvarsområder. Undersøgelsen gav ikke overraskende et indblik i hvor omfattende arealer med ikke synlige fortidsminder, der er direkte truet af dyrkning. Fig. 15. Det kønne luftbillede viser Jungshoved Nor ved Præstø. Her er i de seneste år fundet tre pælespærringer i vandet – en fra det 4. årh. (indsat digitalt), en fra det 10. årh. og en fra det 14. årh. – de har alle skulle forhindre søbårne angreb ind i noret. Den sidste spærring har beskyttet middelalderborgen Jungshoved ved kirken midt i billedet. De to andre må have beskyttet meget vigtige bebyggelser i baglandet. Der er dog (endnu) kun få arkæologiske fund registreret i museernes arkiver. Ligger der en høvdingegrav fra romersk jernalder og en storgård fra vikingetid? – vi ved det ikke. Ét er dog sikkert – det vil blive ødelagt måske endda før vi overhovedet får kendskab til det. Foto Per Poulsen, Nationalmuseet. Lars Jørgensen, Nationalmuseet
Fynske jernaldergrave – en udryddelsestruet gruppe af fortidsminder Mogens Bo Henriksen, Odense Bys Museer Fig. 1. Ved nutidens undersøgelser af jernaldergrave spules gravfylden gennem et finmasket net, så man sikrer, at alt kommer med (a). Herefter ligger oldsager og knoglerester renvaskede i soldets net; forrest ses trækul fra ligbålet (b). Selv de fineste forkullede partikler tages med; de indeholder ofte korn og frugter – proviant som den afdøde har fået med i graven (c). Foto Mogens Bo Henriksen. Indledning I de danske museers udstillinger og magasiner opbevares en uvurderlig skat i form af gravfund fra jernalderen, og når jernalderens kulturhistorie skal fortælles, fremhæves gravfundene gang på gang som en af arkæologernes vigtigste kildegrupper. På Fyn er der en lang tradition for udforskning af jernaldergrave, og der er i dag et enestående materiale til rådighed for den arkæologiske videnskab. I Fyns Amt er der undersøgt ca. 5.000 grave fra jernalder og vikingetid – altså tidsrummet mellem ca. 500 f.Kr. og 1050 e.Kr., og af disse er op mod 1.000 udgravet inden for de sidste 15 år. Jernaldergravene er fremkommet ved rydning af gravhøje, ved grusgravning og dræning, i forbindelse med landmandens arbejde på marken – og selvfølgelig ved egentlige arkæologiske udgravninger. Bortset fra et par fynske latinskolelæreres småudgravninger i årene omkring 1700 og kammerherre N.F.B. Sehesteds systematiske udgravninger på Nor- dens største jernaldergravplads, Møllegårdsmarken, i årene omkring 1880, var det først i 1920’erne og 30’erne, at målrettede udgravninger blev gennemført. I tiden indtil da var der fremkommet mange og til dels rigt udstyrede grave spredt ud over det meste af Fyn, og blandt disse gravfund er der adskillige nationale klenodier. Som følge af den intensiverede råstofudvinding i mellemkrigsårene fandtes flere gravpladser, og nogle af disse blev undersøgt af den dygtige amatørarkæolog Poul Helweg Mikkelsen. En egentlig professionalisering af gravpladsundersøgelserne blev indført efter ansættelsen af Fyns første fagarkæolog, museumsinspektør Erling Albrectsen, ved Fyns Stiftsmuseum i 1940. Under Albrectsens 32 års virke ved museet undersøgtes talrige jernaldergravpladser, hvoraf især genoptagelsen af kammerherre Sehesteds undersøgelser på Møllegårdsmarken har betydning i denne sammenhæng. a b c Fynske jernaldergrave – en udryddelsestruet gruppe af fortidsminder 75
Page 1:
- Status og fremtid for dansk arkæ
Page 4 and 5:
Før landskabets erindring slukkes
Page 6 and 7:
Claus von Carnap-Bornheim, Archäol
Page 9 and 10:
Status og fremtid for dansk arkæol
Page 11 and 12:
Luk hullerne! - Et arkæologisk ess
Page 13 and 14:
Fig. 2. Det er blevet sagt så ofte
Page 15 and 16:
Fig. 3. Fortiden nærmest vælter o
Page 17:
en del af fastlandet“. Og vores n
Page 20 and 21:
strålende og solgylden bronzealder
Page 22 and 23:
ende kendskab til samfundsvidenskab
Page 24 and 25: den almindelige samfundsudvikling v
Page 26 and 27: nok til, at der har kunnet dannes
Page 28 and 29: logiske forhold samt bebyggelse og
Page 30 and 31: Dette bevirkede, ar der i 1987 blev
Page 32 and 33: været udsat for nedbrydning i læn
Page 34 and 35: Dette har givet et indtryk af de se
Page 36 and 37: tier var dækket af nedskredne/nedp
Page 38 and 39: Ansvaret for at denne fundtype ikke
Page 40 and 41: 40 Søren H. Andersen, Marinarkæol
Page 42 and 43: storie, og vi kommer så tæt på,
Page 44 and 45: ikke enestående. Blandt de andre,
Page 46 and 47: overpløjede gravhøje blev der på
Page 48 and 49: af usædvanligt fine gravgaver - sm
Page 50 and 51: De skønsmæssigt 20.000 nedpløjed
Page 52 and 53: Gravhøjene repræsenterer så åbe
Page 54 and 55: ligge i rund- eller langhøje, de k
Page 56 and 57: fund- og arkivmateriale, der kræve
Page 58 and 59: ger, hvorfor gravlaget i kamrene ik
Page 60 and 61: forfædre, der om nogen har ansvare
Page 62 and 63: ing i udstyret til maskinerne, og d
Page 64 and 65: Dehn, T., Hansen, S.I., Kaul, Fl.,
Page 66 and 67: Fig. 2. Illustration af husets og g
Page 68 and 69: ger kun alt for godt fra talrige ud
Page 70 and 71: (fig. 10). Ved udgravninger i 1999
Page 72 and 73: specielt udviklet til økologisk jo
Page 76 and 77: Fra sidste halvdel af 1960’erne o
Page 78 and 79: gen af den sidste kampagne kunne de
Page 80 and 81: Fig. 9. Bregentved. Den rustne stri
Page 82 and 83: ingen fra de sidste 15 års unders
Page 84 and 85: ning. Man kan derfor fristes til at
Page 86 and 87: På det lovgivningsmæssige område
Page 88 and 89: den årlige relative havspejlsstign
Page 90 and 91: Inden for dette landsdækkende mari
Page 92 and 93: satte for ødelæggelser. Fænomene
Page 94 and 95: En tredje kategori er kirkenedlægg
Page 96 and 97: elserne til årtierne omkring 1300-
Page 98 and 99: stadig bevaret på bankens topflade
Page 100 and 101: Fig. 2. Kort over middelalderens Da
Page 102 and 103: e hidtil offentlige foretagender. D
Page 104 and 105: 104
Page 106 and 107: de fra perioden fra senneolitikum o
Page 108 and 109: tragtbægerkultur i Schleswig-Holst
Page 110 and 111: Fig. 11. Arbejdsområdet for forskn
Page 112 and 113: Donat, Peter, Heike Reimann & Corne
Page 114 and 115: et meget bredt spektrum af uddannel
Page 116 and 117: 116
Page 118 and 119: de fortidsminder skal finansieres.
Page 120 and 121: 120
Page 122 and 123: gitimt konkurrerende interesser. Ve
Page 124 and 125:
124
Page 126 and 127:
mellem fagarkæologiske interesser
Page 128 and 129:
ket reaktion, der nåede helt til t
Page 130 and 131:
delsen af den kommende folketingssa
Page 132 and 133:
som om man derved er blevet fratage
Page 134 and 135:
Jan Skamby: Jeg ved godt, at Maltak
Page 136 and 137:
man tænke sig meget om, for hvis m
Page 138:
er utilfredse med den nuværende fi
show all

– Status og fremtid for dansk arkæologi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?