– Status og fremtid for dansk arkæologi
– Status og fremtid for dansk arkæologi
– Status og fremtid for dansk arkæologi
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
specielt udviklet til økol<strong>og</strong>isk jordbrug. Det er<br />
da <strong>og</strong>så meget muligt, at den er „grøn“ <strong>for</strong><br />
naturmiljøet, men den er n<strong>og</strong>et af det sorteste,<br />
når det gælder de arkæol<strong>og</strong>iske kulturlevn.<br />
Skæret bearbejder undergrunden 10<br />
cm under normal pløjedybde. Det er ellers<br />
netop her, at de sidste intakte rester af vore<br />
bopladser befinder sig i lykkelig uvidenhed.<br />
Konstruktionen <strong>og</strong> anvendelsen af redskaber<br />
af denne type nærmest råber på en dial<strong>og</strong><br />
mellem landbruget, jordbrugs<strong>for</strong>skningen <strong>og</strong><br />
arkæol<strong>og</strong>er.<br />
Beskyttelse<br />
Der er vel ingen kulturhistorikere, som er<br />
uenige i den påstand, at vore bopladser er tæt<br />
på at <strong>for</strong>svinde. N<strong>og</strong>et må gøres, <strong>og</strong> det hurtigt.<br />
Det er i denne <strong>for</strong>bindelse både positivt<br />
<strong>og</strong> uhyre vigtigt, at Danmark parallelt med<br />
den kommende ændring af museumsloven,<br />
langt om længe vil ratificere den såkaldte<br />
Maltakonvention fra 1992. Den <strong>for</strong>pligter<br />
landene til at beskytte den arkæol<strong>og</strong>iske arv <strong>–</strong><br />
herunder altså <strong>og</strong>så de skjulte <strong>for</strong>tidsminder.<br />
Nedslidningstruslen synes imidlertid at være<br />
så alarmerende, at alene tidshorisonten er<br />
kritisk ved den politiske <strong>og</strong> administrative<br />
proces i <strong>for</strong>bindelse med realiseringen af<br />
Maltakonventionens intentioner. Der må tænkes<br />
kreativt, <strong>og</strong> der må nødvendigvis prioriteres.<br />
Lad os prøve at se lidt på mulighederne.<br />
Bopladserne fra jernalder <strong>og</strong> vikingetid er af<br />
stærkt varierende størrelse <strong>–</strong> alt efter deres<br />
alder, funktion <strong>og</strong> status. I <strong>for</strong>bindelse med<br />
den ovennævnte undersøgelse af dyrkningstruslen<br />
har man registreret arealstørrelser <strong>for</strong><br />
bl.a. jernalderbopladser <strong>–</strong> tal som stort set må<br />
anses <strong>for</strong> repræsentative <strong>for</strong> landet som helhed<br />
(fig. 13). 55% af de dyrkningstruede bopladser<br />
omfatter arealer på mellem 1-5 ha,<br />
27% omfatter 5-20 ha, <strong>og</strong> endelig dækker<br />
18% af pladserne arealer på 20-50 ha. Samtlige<br />
lokaliteter er direkte truet af nedslidning.<br />
Hvad kan vi gøre ved det?<br />
En udgravning af disse bopladser vil mildt<br />
sagt være en uhyre bekostelig affære. Alt efter<br />
hvor kompliceret bopladsens struktur er,<br />
vil en udgravning af bopladser på henholdsvis<br />
5 <strong>og</strong> 10 ha løbe op i 1,5 til 5 mio. kr. (fig. 14).<br />
Det er imidlertid de helt store komplekser,<br />
72<br />
som er smertensbarnet. Gudme, Danmarks<br />
største <strong>og</strong> rigeste boplads fra tiden 200-600<br />
e.Kr., dækker et areal på ca. 50 ha. Det vil<br />
løbe op i hen ved 25 mio. kr. at udgrave bopladsen<br />
<strong>for</strong>svarligt. Det synes næppe realistisk,<br />
<strong>og</strong> der<strong>for</strong> har en styringsgruppe af fagarkæol<strong>og</strong>er<br />
<strong>for</strong>eslået en prioritering af det centrale<br />
<strong>og</strong> rigeste område på 18 ha. Omkostningerne<br />
ved en udgravning af dette vil være 9<br />
mio. kr., men en langt mere nærliggende mulighed<br />
vil være et opkøb af arealet, hvortil omkostningerne<br />
kun vil være ca. 1,4 mio. kr. <strong>–</strong><br />
alt efter dagsprisen per hektar.<br />
En tilsvarende løsning kunne <strong>og</strong>så findes<br />
ved Tissø-komplekset. Udgravning af bopladsens<br />
i alt 50 ha vil beløbe sig til 15 mio. kr. <strong>og</strong><br />
et opkøb til 2,5 mio. kr. (fig. 14). Også her kan<br />
der imidlertid prioriteres således, at der kun<br />
satses på de vigtigste områder, i alt 15 ha. Udgravning<br />
vil her blive 4,5 mio. kr. mens et opkøb<br />
vil beløbe sig til ca. 750.000 kr.<br />
For relativt begrænsede økonomiske midler<br />
er der således mulighed <strong>for</strong> en gang <strong>for</strong><br />
alle, at sikre beskyttelsen af store <strong>og</strong> både vi-<br />
Lars Jørgensen, Nationalmuseet<br />
Fig. 12. Selv Danmarks<br />
største guldskat fra vikingetiden,<br />
Tissø-halsringen<br />
på 2 kg, blev fundet ved<br />
dyrkning i 1977 på Kalmergårdens<br />
jord. Den<br />
hang fast på en såmaskine,<br />
som sandsynligvis<br />
fangede ringen efter den<br />
var rykket op fra sit gemmested<br />
af ploven.<br />
Foto Kit Weiss, Nationalmuseet.
Change language