– Status og fremtid for dansk arkæologi

More documents

Recommendations

Info

(fig. 10). Ved udgravninger i 1999 var pløjelaget vokset til en tykkelse af 35 cm. Væksten skyldes ikke tilførsel af gødning eller humus, men derimod en vedvarende oppløjning af undergrundsmateriale – en udvikling der direkte forringer kvaliteten af landbrugsjorden. Det kan undre, hvorfor der dog bliver pløjet så dybt. Jordbrugsforskningen anbefaler ikke disse pløjedybder. Vore jernalderbopladser er under kraftig destruktion, ingen tvivl om det, og alt tyder på, at mindst 40 cm er slidt af dem – endda selvom de ligger på flad mark. I dag ses øget 70 FP FP Bevaret dybde af jernudvindingsovnenes smeltegruber nedslidningshastighed især i forbindelse med ejerskifter og introduktionen af ny landbrugsteknologi. I 1994 skiftede Kalmergården ved Tissø således ejer, og efterfølgende kunne detektorarkæologerne glæde sig over en kraftig forøgelse af mængden af metaloldsager i pløjelaget. Desværre skete det på baggrund af en destruktion af arkæologiske kulturlevn. Gårdens nye ejer medbragte tungere maskineri, og pløjedybden blev øget. Det var på denne mark, at Danmarks hidtil største guldskat fra vikingetiden, Tissø-halsringen på 2 kg, fand- W\NNHOVH DI LQWDNW NXOWXUODJ Lars Jørgensen, Nationalmuseet Fig. 8. Omfanget af nedslidningen af jernudvindingspladsen Snorup i årene fra 1935-1995. Udgravninger foretaget i 1995 og sammenlignet med udgravninger i 1935 viser, at 40 cm er forvundet af disse anlæg. Kilde Olfert Voss, Varde Museum. Fig. 9. En særlig gruppe bopladser udgøres af de såkaldte kulturlagspladser, som især kendes fra Bornholm og det nordlige Jylland. En sådan kulturlagsplads er Rytterbakken ved Østerlars på Bornholm. Her er foretaget målinger af det intakte kulturlag på det samme sted gennem 20 år. I 1980 var tykkelsen 80 cm. Blot 8 år senere, i 1988, blev tykkelsen målt til 50 cm og i 1999 var den reduceret til 30 cm. På blot 20 år er der slidt 50 cm af bopladsens kulturlag. Kilde Margrethe Watt, Bornholms Museum.
Fig. 10. På bopladsomådet Rispebjerg har Bornholms Museum registreret resultatet af landbrugets mekanisering. I 1950 var pløjelaget kun 12 cm tykt. Ved udgravninger i 1999 kunne konstateres, at pløjelaget var vokset til en tykkelse af 35 cm. Væksten skyldes ikke tilførsel af gødning eller humus, men derimod en vedvarende oppløjning af undergrundsmateriale - en udvikling der direkte forringer kvaliteten af landbrugsjorden. Kilde Finn Ole Nielsen, Bornholms Museums indberetning til Rigsantikvarens Sekretariat. Fig. 11. Plan med udgravningsfelter,arkæologiske anlæg og metaldetektorfund på Kalmergården ved Tissø. Detektorfundene er vist med forskellig signatur alt efter genstandstypen. Antallet af stolpehuller og gruber i udgravningsfelterne er minimalt. Imidlertid afslører de omkring 500 metalfund fra det 7.-10. årh. i pløjelaget, at der har været en omfattende aktivitet gennem 400 år. Stort set alle spor efter vikingetidens værksteder i undergrunden må anses for bortpløjet inden for de seneste 5 år. FP tes i 1977 (fig. 12). I 1996 blev foretaget udgravninger på marken, og det kunne blot konstateres, at stort set alle bebyggelsesspor var forsvundet (fig. 11). I pløjelaget lå flere hundrede oldsager fra totalt itupløjede jernsmedjer og bronzestøberværksteder. Det samlede resultat af museernes indsendte oplysninger til Rigsantikvarens Sekretariat viser, at der i dag kan dokumenteres en ned- En tabt fortid eller beskyttet kulturarv? Y NVWHQ DI SO¡MHODJ slidning af vore bopladser på 0,5-2 cm om året. Fortsætter det, vil vi om blot 20 år have mistet stort set alle spor af oldtidens bebyggelse beliggende i dyrket mark. Arkæologerne kan med velbegrundet frygt følge den teknologiske udvikling inden for landbruget. Set fra vor synsvinkel er der tale om målrettede angreb på den skjulte kulturarv. Det seneste eksempel af slagsen, et undergrundsskær til montering på almindelige plove, er endda 71
Page 1:
- Status og fremtid for dansk arkæ
Page 4 and 5:
Før landskabets erindring slukkes
Page 6 and 7:
Claus von Carnap-Bornheim, Archäol
Page 9 and 10:
Status og fremtid for dansk arkæol
Page 11 and 12:
Luk hullerne! - Et arkæologisk ess
Page 13 and 14:
Fig. 2. Det er blevet sagt så ofte
Page 15 and 16:
Fig. 3. Fortiden nærmest vælter o
Page 17:
en del af fastlandet“. Og vores n
Page 20 and 21: strålende og solgylden bronzealder
Page 22 and 23: ende kendskab til samfundsvidenskab
Page 24 and 25: den almindelige samfundsudvikling v
Page 26 and 27: nok til, at der har kunnet dannes
Page 28 and 29: logiske forhold samt bebyggelse og
Page 30 and 31: Dette bevirkede, ar der i 1987 blev
Page 32 and 33: været udsat for nedbrydning i læn
Page 34 and 35: Dette har givet et indtryk af de se
Page 36 and 37: tier var dækket af nedskredne/nedp
Page 38 and 39: Ansvaret for at denne fundtype ikke
Page 40 and 41: 40 Søren H. Andersen, Marinarkæol
Page 42 and 43: storie, og vi kommer så tæt på,
Page 44 and 45: ikke enestående. Blandt de andre,
Page 46 and 47: overpløjede gravhøje blev der på
Page 48 and 49: af usædvanligt fine gravgaver - sm
Page 50 and 51: De skønsmæssigt 20.000 nedpløjed
Page 52 and 53: Gravhøjene repræsenterer så åbe
Page 54 and 55: ligge i rund- eller langhøje, de k
Page 56 and 57: fund- og arkivmateriale, der kræve
Page 58 and 59: ger, hvorfor gravlaget i kamrene ik
Page 60 and 61: forfædre, der om nogen har ansvare
Page 62 and 63: ing i udstyret til maskinerne, og d
Page 64 and 65: Dehn, T., Hansen, S.I., Kaul, Fl.,
Page 66 and 67: Fig. 2. Illustration af husets og g
Page 68 and 69: ger kun alt for godt fra talrige ud
Page 72 and 73: specielt udviklet til økologisk jo
Page 74 and 75: „skød papegøjen“, vil jeg dog
Page 76 and 77: Fra sidste halvdel af 1960’erne o
Page 78 and 79: gen af den sidste kampagne kunne de
Page 80 and 81: Fig. 9. Bregentved. Den rustne stri
Page 82 and 83: ingen fra de sidste 15 års unders
Page 84 and 85: ning. Man kan derfor fristes til at
Page 86 and 87: På det lovgivningsmæssige område
Page 88 and 89: den årlige relative havspejlsstign
Page 90 and 91: Inden for dette landsdækkende mari
Page 92 and 93: satte for ødelæggelser. Fænomene
Page 94 and 95: En tredje kategori er kirkenedlægg
Page 96 and 97: elserne til årtierne omkring 1300-
Page 98 and 99: stadig bevaret på bankens topflade
Page 100 and 101: Fig. 2. Kort over middelalderens Da
Page 102 and 103: e hidtil offentlige foretagender. D
Page 104 and 105: 104
Page 106 and 107: de fra perioden fra senneolitikum o
Page 108 and 109: tragtbægerkultur i Schleswig-Holst
Page 110 and 111: Fig. 11. Arbejdsområdet for forskn
Page 112 and 113: Donat, Peter, Heike Reimann & Corne
Page 114 and 115: et meget bredt spektrum af uddannel
Page 116 and 117: 116
Page 118 and 119: de fortidsminder skal finansieres.
Page 120 and 121:
120
Page 122 and 123:
gitimt konkurrerende interesser. Ve
Page 124 and 125:
124
Page 126 and 127:
mellem fagarkæologiske interesser
Page 128 and 129:
ket reaktion, der nåede helt til t
Page 130 and 131:
delsen af den kommende folketingssa
Page 132 and 133:
som om man derved er blevet fratage
Page 134 and 135:
Jan Skamby: Jeg ved godt, at Maltak
Page 136 and 137:
man tænke sig meget om, for hvis m
Page 138:
er utilfredse med den nuværende fi
show all

– Status og fremtid for dansk arkæologi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?