– Status og fremtid for dansk arkæologi

Forord
Rigsantikvar Steen Hvass
Det Arkæologiske Nævn, der har ansvaret for
den overordnede koordination af den samlede
arkæologiske virksomhed i forbindelse
med arkæologiske nødudgravninger, afholder
denne konference i samarbejde med landets
47 lokalmuseer med arkæologisk ansvarsområde
og Nationalmuseet, hvor der for
første gang i Danmark foretages en status
over de kulturhistoriske levns tilstand og
fremtid. Det drejer sig både om de synlige fortidsminder,
som er fredet i henhold til naturbeskyttelsesloven,
som administreres af Skovog
Naturstyrelsen, og de usynlige fortidsminder,
som ligger ude af syne under jordoverfladen,
og som kun i ganske enkelte tilfælde er
fredede. Hovedparten af de usynlige fortidsminder
kan kun sikres en undersøgelse, når
de ligger i vejen for et anlægsarbejde, i henhold
til museumsloven, som administreres af
rigsantikvaren under Kulturministeriet.
Konferencen sigter mod en god dialog
med de parter, der til daglig er impliceret i
arkæologien på landsplan, og resultatet af
konferencen ønsker vi på kort sigt skal være
en oplysende effekt, og på længere sigt skal
konferencen føre til en øget arbejdsindsats for
bevaring af de danske kulturlevn.
Vi betragter normalt Danmark som et foregangsland,
når der er tale om fredning af
natur og kulturminder. Men når det drejer sig
om beskyttelsen af den største og mest informative
del af den arkæologiske kulturarv,
nemlig de skjulte fortidsminder, har vi ingen
grund til stolthed.
Hovedparten af det arkæologiske materiale
ligger i dag ubeskyttet under flad mark. De
Forord
sidste 10-20 års arkæologiske arbejde har
klart vist, at her ligger det vigtigste fund- og
videnspotentiale. Netop i disse år, hvor landet
er præget af højkonjunktur inden for byggeog
anlægsvirksomhed, landbrug, skovrejsning
og naturgenopretning, er følgevirkningerne
særligt mærkbare på de fortidsminder,
der ligger gemt i den danske muld, i moser og
enge eller i vore farvande.
Den største udfordring for dansk arkæologi i
år 2000 er ikke at foretage arkæologiske udgravninger,
men at sikre og bevare vores kulturarv
for fremtiden. Den arkæologiske kulturarv
bør beskyttes endnu bedre end naturmiljøet,
den kan hverken gendannes eller erstattes.
Er de arkæologiske levn først ødelagt,
så er de tabt for evigt.
På denne konference er der for første
gang fremlagt en meget tydelig og klar dokumentation
for, at der i de sidste årtier er sket
en stadig stigende ødelæggelse af den arkæologiske
kulturarv inden for alle anlægskategorier,
bopladser, gravpladser mv. fra stenalder,
bronzealder, jernalder, vikingetid, middelalder
og frem i nyere tid. For en lang række
arkæologiske fundkategorier kan man i
dag konstatere, at gøres der ikke en indsats,
så eksisterer disse fortidsminder ikke i det
danske landskab om 10-20 år.
Med denne udgivelse af konferencens
indlæg håber jeg meget alvorligt, at der her er
fremlagt en seriøs dokumentation for, at der
skabes debat og handles, når der er tale om
beskyttelsen af den skjulte arkæologiske kulturarv.
7