– Status og fremtid for dansk arkæologi

More documents

Recommendations

Info

ger kun alt for godt fra talrige udgravninger. Et eksempel på denne nedslidning ses ved de såkaldte grubehuse, som er småhuse, hvor gulvet er forsænket ca. 50 cm ned i undergrunden. To kraftige stolper bar taget, og væggene kan bestå af tilspidsede pæle. Alt for ofte ses grubehusene imidlertid kun bevaret som sørgelige rester i form af en klat mørk jord og to stolpehuller (fig. 5). Den omfattende destruktion af bopladserne ses også direkte på markoverfladen. Bopladser fra den ældre jernalder er ofte rige på keramik, og de afslører sig som oppløjede skårsamlinger fra affaldshuller og kulturlag. Går vi til yngre jernalder og vikingetid er det ofte oppløjede metaloldsager, som afslører de slidte bopladser (fig. 6). På den rige Gudmeboplads på Fyn er fundet over 4.000 oldsager i pløjelaget, hvor de ligger revet ud af deres oprindelige sammenhæng. Blandt disse er mange fra splittede guld- og sølvskatte. Den overflade, som oldtidens mennesker engang færdedes på, er pløjet sønder og sammen, og det de tabte eller på anden måde efterlod er i dag udsat for en langsom, men sikker ødelæggelse i pløjelaget (fig. 7). Nedslidningen medfører, at bopladsernes videnskabelige potentiale til belysning af det danske samfunds økonomiske og sociale udvikling i jernalder og vikingetid går tabt. Som eksempel kan blot nævnes de hegn, som har omgivet de fleste gårde og landsbyer. Forsvinder disse, og det er de allerede mange steder, så er det næsten umuligt at følge en gård eller landsbys tidsmæssige udvikling. 68 Det enestående billede af udviklingen i Vorbasse-landsbyen gennem 1000 år ville vi aldrig have haft mulighed for skildre uden gårdenes hegnsgrøfter. De muliggør, at ældre gårde kan adskilles fra yngre via overlapningerne mellem hegn og huse. Der kunne nævnes mange andre eksempler. Dokumentation Landets museer med arkæologiske ansvarsområder har indsamlet dokumentation for den voldsomme ødelæggelse af vor ikke-synlige kulturarv. Ved ældre bopladsudgravninger er ofte registreret dybden af anlæg, tykkelsen af kulturlag og så videre. Når disse bopladser genudgraves kan foretages en direkte sammenligning af den nuværende og tidligere bevaringstilstand. Jeg har fået lov til at trække lidt på de oplysninger, som museerne har indsendt til Rigsantikvarens Sekretariat i 1997 i forbindelse med en undersøgelse af dyrkningstruslen og de ikke-synlige fortidsminders bevaringstilstand på landbrugsjorde. 1 Det er ikke opløftende læsning, og der skal her gives et par eksempler. Snorup, Rytterbakken, Rispebjerg og Kalmergården På den store jernudvindingsplads Snorup har Varde Museum ved Olfert Voss’ arbejde påvist, at der i perioden fra 1935 til 1995 er forsvundet 40 cm af de arkæologiske anlæg (fig. 8). Vigtige detaljer omkring for eksempel konstruktionen af den specialiserede boplads’ enestående jernudvindingsanlæg er dermed gået tabt. Lars Jørgensen, Nationalmuseet Fig. 5. To såkaldte grubehuse fra vikingetidens storgård ved Tissø. Huset til venstre er velbevaret og ca. 50 cm dybt. I bunden af grubehuset ses hullerne til de tagbærende stolper og langs kanten er tydelige spor efter væggens nedbankede pæle. På billedet til højre ser undrende arkæologer på de sørgelige rester af et tilsvarende, men voldsomt nedslidt grubehus. Kun en lille klat mørk jord og to stolpehuller uden for er bevaret – mindst 40 cm er pløjet af dette grubehus i årenes løb. I baggrunden ses et langt bedre bevaret grubehus. Det har undgået nedpløjning, da det lå under et bevokset markskel. Foto Lars Jørgensen og Per Poulsen, Nationalmuseet.
Fig. 6. Et udvalg af de fantastiske fund fra den rige boplads ved Gudme på Fyn fra det 3.-6. årh. e.Kr. De er alle fundet i pløjelaget og vidner om den voldsomme nedslidning af bopladsen. Den overflade man gik på for 1500 år siden er inden for de seneste 50 år blevet totalt destrueret ved dyrkning. Foto Kit Weiss, Nationalmuseet. Fig. 7. Nedslidningen af jernalderbopladserne kan iagttages i hele Danmark. Her ses et udvalg af oldsager fra bopladsen Stentinget i Vendsyssel. Blandt fundene skal fremhæves det pragtfulde rembeslag af forgyldt sølv nederst til venstre. Det er fremstillet i det nuværende Tyskland i det 9. årh. Foto Kit Weiss, Nationalmuseet. En særlig gruppe bopladser udgøres af de såkaldte kulturlagspladser, som især kendes fra Bornholm og det nordlige Jylland. På disse har hustypen og det forhold, at man boede på det samme sted gennem 4-500 år, resulteret i dannelsen af metertykke lag bestående af materiale fra nedrevne husvægge, gulve og affald – de er ofte meget rige på oldsager og med gode bevaringsforhold for organiske materialer. En sådan kulturlagsplads er Rytterbakken ved Østerlars på Bornholm. Her har Bornholms Museum og Margrethe Watt fulgt nedslidningen gennem 20 år og målt tykkelsen af det intakte kulturlag på det samme sted. I 1980 var tykkelsen 80 cm. Blot 8 år senere, i 1988, blev tykkelsen målt til 50 cm og i 1999 var den kun 30 cm (fig. 9). På blot 20 år er der således slidt 50 cm af bopladsens kulturlag. Hvor de ødelagte bopladslag ender deres dage ved vi kun alt for godt – i pløjelaget, hvor kun de mest hårdføre oldsager overlever en længere årrække. Mange af oldtidens bopladser blev anlagt på de højereliggende områder, f.eks. bakkedrag, hvor regnvand blev drænet bort af naturlig vej. I dag betyder denne placering, at de også er mest udsat for mekanisk nedslidning. Pløjningen medfører en stadig transport af materiale bort fra højdedragene Det er så- En tabt fortid eller beskyttet kulturarv? ledes ikke ualmindeligt, at der ved foden af bakker kan konstateres 1-1,5 meter tykke muldlag. Pløjningens mekaniske erosion er her hovedårsagen til transporten af jord fra bakkens top til foden. Andre steder er det en kombination af mekanisk erosion og omsætning af oppløjede humusstoffer (organisk materiale) fra oldtidens kulturlag, som er årsagen til destruktionen af bopladserne. Moderne pløjelag indeholder kun 1-1,5% humus. I forhistoriske kulturlag er humusprocenten imidlertid højere. Ved oppløjning af disse humusholdige kulturlag forbrænder markafgrøden omgående humusstofferne, og der er herefter åbnet op for yderligere nedslidning af kulturlagene. Sker dette endda i kombination med pløjningens mekaniske erosion ses de chokerende nedslidningshastigheder som er påvist på Rytterbakken på Bornholm (jf. fig. 9). Omsætningsprocessen af humusstofferne er særlig markant ved opdyrkning af drænede vådområder. Her kan ofte måles et årligt fald i tørvetykkelsen på 5-10 cm. På bopladsomådet Rispebjerg har Bornholms Museum ved Finn Ole Nielsen registreret resultatet af moderne pløjning. I 1950 kunne registreres en pløjelagstykkelse på kun 12 cm 69
Page 1:
- Status og fremtid for dansk arkæ
Page 4 and 5:
Før landskabets erindring slukkes
Page 6 and 7:
Claus von Carnap-Bornheim, Archäol
Page 9 and 10:
Status og fremtid for dansk arkæol
Page 11 and 12:
Luk hullerne! - Et arkæologisk ess
Page 13 and 14:
Fig. 2. Det er blevet sagt så ofte
Page 15 and 16:
Fig. 3. Fortiden nærmest vælter o
Page 17: en del af fastlandet“. Og vores n
Page 20 and 21: strålende og solgylden bronzealder
Page 22 and 23: ende kendskab til samfundsvidenskab
Page 24 and 25: den almindelige samfundsudvikling v
Page 26 and 27: nok til, at der har kunnet dannes
Page 28 and 29: logiske forhold samt bebyggelse og
Page 30 and 31: Dette bevirkede, ar der i 1987 blev
Page 32 and 33: været udsat for nedbrydning i læn
Page 34 and 35: Dette har givet et indtryk af de se
Page 36 and 37: tier var dækket af nedskredne/nedp
Page 38 and 39: Ansvaret for at denne fundtype ikke
Page 40 and 41: 40 Søren H. Andersen, Marinarkæol
Page 42 and 43: storie, og vi kommer så tæt på,
Page 44 and 45: ikke enestående. Blandt de andre,
Page 46 and 47: overpløjede gravhøje blev der på
Page 48 and 49: af usædvanligt fine gravgaver - sm
Page 50 and 51: De skønsmæssigt 20.000 nedpløjed
Page 52 and 53: Gravhøjene repræsenterer så åbe
Page 54 and 55: ligge i rund- eller langhøje, de k
Page 56 and 57: fund- og arkivmateriale, der kræve
Page 58 and 59: ger, hvorfor gravlaget i kamrene ik
Page 60 and 61: forfædre, der om nogen har ansvare
Page 62 and 63: ing i udstyret til maskinerne, og d
Page 64 and 65: Dehn, T., Hansen, S.I., Kaul, Fl.,
Page 66 and 67: Fig. 2. Illustration af husets og g
Page 70 and 71: (fig. 10). Ved udgravninger i 1999
Page 72 and 73: specielt udviklet til økologisk jo
Page 74 and 75: „skød papegøjen“, vil jeg dog
Page 76 and 77: Fra sidste halvdel af 1960’erne o
Page 78 and 79: gen af den sidste kampagne kunne de
Page 80 and 81: Fig. 9. Bregentved. Den rustne stri
Page 82 and 83: ingen fra de sidste 15 års unders
Page 84 and 85: ning. Man kan derfor fristes til at
Page 86 and 87: På det lovgivningsmæssige område
Page 88 and 89: den årlige relative havspejlsstign
Page 90 and 91: Inden for dette landsdækkende mari
Page 92 and 93: satte for ødelæggelser. Fænomene
Page 94 and 95: En tredje kategori er kirkenedlægg
Page 96 and 97: elserne til årtierne omkring 1300-
Page 98 and 99: stadig bevaret på bankens topflade
Page 100 and 101: Fig. 2. Kort over middelalderens Da
Page 102 and 103: e hidtil offentlige foretagender. D
Page 104 and 105: 104
Page 106 and 107: de fra perioden fra senneolitikum o
Page 108 and 109: tragtbægerkultur i Schleswig-Holst
Page 110 and 111: Fig. 11. Arbejdsområdet for forskn
Page 112 and 113: Donat, Peter, Heike Reimann & Corne
Page 114 and 115: et meget bredt spektrum af uddannel
Page 116 and 117: 116
Page 118 and 119:
de fortidsminder skal finansieres.
Page 120 and 121:
120
Page 122 and 123:
gitimt konkurrerende interesser. Ve
Page 124 and 125:
124
Page 126 and 127:
mellem fagarkæologiske interesser
Page 128 and 129:
ket reaktion, der nåede helt til t
Page 130 and 131:
delsen af den kommende folketingssa
Page 132 and 133:
som om man derved er blevet fratage
Page 134 and 135:
Jan Skamby: Jeg ved godt, at Maltak
Page 136 and 137:
man tænke sig meget om, for hvis m
Page 138:
er utilfredse med den nuværende fi
show all

– Status og fremtid for dansk arkæologi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?