– Status og fremtid for dansk arkæologi

En tabt fortid eller beskyttet kulturarv?
– de truede bebyggelsesspor fra jernalder og vikingetid, 500 f.Kr. -
1000 e.Kr.
Lars Jørgensen, Nationalmuseet
Fig. 1. Hængesmykke fra
det 10. årh. af forgyldt
sølv fra storgården ved
Tissø. Smykket er udformet
som en ørn med udbredte
vinger og hale.
Genstande af denne kvalitet
var forbeholdt vikingetidens
absolutte aristokrati.
Foto Kit Weiss, Nationalmuseet.
Bopladsernes kulturhistoriske
potentiale
Jernalderens og vikingetidens bopladser kom
for alvor på det arkæologiske landkort med de
store maskinelle fladeafdækninger i 1960’erne
og 70’erne. Sporene efter de huse, gårde
og landsbyer, som datidens mennesker befolkede,
tonede pludselig frem i undergrunden.
I perioden ca. 500 før Kristi fødsel og til omkring
1000 efter kan der ses store ændringer
fra de små landsbyer og gårde tilhørende århundrederne
umiddelbart før og efter Kristi
fødsel til de imponerende bebyggelser fra vikingetiden,
hvor alene én gård arealmæssigt
kunne rumme en hel landsby fra den ældre
jernalder (fig. 2). Denne udvikling beretter
om store ændringer af økonomisk og social
En tabt fortid eller beskyttet kulturarv?
karakter gennem de 1500 år. Man må dog
ikke anse det for værende et repræsentativt
billede af den danske bebyggelse. Udgravninger
bidrager hvert år med nye typer af bosættelser,
fund og dermed viden, som hurtigt
ændrer billedet. Udviklingen er kompliceret,
og i dag tegner der sig tydelige lokale og regionale
differencer, som sandsynligvis skyldes
blandt andet forskelle i bopladsernes økonomiske
grundlag, familiernes sociale position,
adgangen til ressourcer som tømmer og andre
byggematerialer og så videre.
Til den store gruppe af landbrugsbefolkningens
bebyggelser kan vi føje aristokratiets
imponerende anlæg i form af den mægtige hal
fra det 4.-5. årh. på den store boplads ved
Gudme, der rummer 500 m 2 under tag. Tilsvarende
storgårde er fundet ved Gl. Lejre og
Tissø på Sjælland. På begge pladser omfatter
de centrale halbygninger arealer på mellem
500 og 550 m 2 (fig. 3). Fundene fra disse
storgårde adskiller sig markant fra de almindelige
gårde. Forgyldte smykker, våben og
ædelmetaller vidner om et økonomisk overskud,
som ikke fandtes på de almindelige
gårde (fig. 1). Store sociale differencer kommer
således til udtryk i vore bopladsers meget
forskellige bebyggelsesstruktur og fundmateriale.
Hertil kommer en gruppe af såkaldte
specialiserede bopladser, hvis primære funktion
kunne være knyttet til et særligt håndværk.
Som det seneste eksempel kan nævnes
en spændende plads ved Næs på Sydsjælland,
hvor forarbejdning og vævning af hør
var den primære funktion.
Ofte kan vi komme forbavsende tæt på
datidens mennesker og få et glimt af deres
øjeblikshandlinger. På flere bopladser er for
eksempel fundet skatte af guld og sølv. De kan
65