– Status og fremtid for dansk arkæologi
– Status og fremtid for dansk arkæologi
– Status og fremtid for dansk arkæologi
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Fig. 21. Desværre ser man<br />
ofte, at der pløjes tæt op<br />
til en storstensgrav. Her<br />
resterne af en jættestue<br />
ved Kinderballe på Langeland,<br />
hvor der i den<br />
omgivende muldjord<br />
bl.a. ses hvidt, ildskørnet<br />
flint, der er materialet<br />
fra jættestuens konstruktion.<br />
Pløjning op til høje<br />
burde begrænses, ligesom<br />
det ikke burde være tilladt,<br />
at der kan ske dybdepløjning<br />
indtil 2m fra<br />
højfoden, som Fredningsloven<br />
jo giver lov til.<br />
Foto: Torben Dehn,<br />
Skov- <strong>og</strong> Naturstyrelsen,<br />
se <strong>og</strong>så Dehn, T., Hansen,<br />
S.I. <strong>og</strong> Kaul, F.<br />
2000, s.144.<br />
råderne uden <strong>for</strong> selve stengraven. Netop i<br />
områderne uden <strong>for</strong> stengraven har man i de<br />
senere år iagttaget spor efter interessante<br />
aktiviteter, der her er udført i <strong>for</strong>bindelse med<br />
aktiviteterne inde i graven (se <strong>og</strong>så fig. 14e).<br />
Når man ude på en mark besøger n<strong>og</strong>le af de<br />
fredede storstensgrave, kan man ofte i den<br />
omgivende pløjejord se, at der her oppløjes<br />
anlæg, der har tilhørt selve stengraven (fig.<br />
21). Man bør der<strong>for</strong> snarest tage beslutning<br />
om, at der ikke må pløjes i en mindst 15 m<br />
bred zone omkring en stengrav, evt. blot <strong>for</strong>byde<br />
pløjning til under 30 cm’s dybde i denne<br />
15 m zone.<br />
Storstensgravene, både de 2.300 fredede <strong>og</strong><br />
de måske 30.000, der er under plov, har det<br />
ikke godt i dagens Danmark. Mange af <strong>for</strong>tidsminderne<br />
er d<strong>og</strong> delvist ødelagt allerede i,<br />
<strong>og</strong> evt. før, 1800-tallet, men selv en lav jordhøj<br />
har beskyttet de fundrige gravkamre, hvor<br />
kun de store sten var fjernet. Det effektive<br />
skov- <strong>og</strong> landbrug med de store maskiner har<br />
siden sidste verdenskrig kontinuerligt destrueret<br />
dele af disse <strong>for</strong>tidsminder, <strong>og</strong> utilstrækkelige<br />
offentlige midler <strong>og</strong> lovgivning har ikke<br />
sikret gravmonumenterne. Det <strong>for</strong>eslås her,<br />
<strong>Status</strong> over storstensgrave<br />
at der etableres et projekt, hvor man <strong>for</strong> et<br />
beløb på 6 mio. kr. om året på 20 år kan udgrave<br />
<strong>og</strong> sikre ca. 2% af gravene <strong>og</strong> deres<br />
fund. Alternativt at man ved GPS-modtagere<br />
i alle store maskiner advares, når man nærmer<br />
sig et <strong>for</strong>tidsminde <strong>og</strong> dernæst <strong>for</strong>hindres<br />
i at ødelægge det. Desuden <strong>for</strong>eslås det, at<br />
fredningen omkring de bevarede storstensgrave<br />
strammes, så det ikke er tilladt at dybdepløje<br />
tæt op ad stengraven, ligesom det<br />
<strong>for</strong>eslås, at alle træer fjernes fra <strong>for</strong>tidsminderne.<br />
Storstensgravene, <strong>og</strong> ikke mindst dysserne,<br />
er nok det mest kendte af vor <strong>for</strong>tids monumenttyper.<br />
Disse oldtidsminder er jo en af de<br />
få muligheder, vi i dag har <strong>for</strong> en direkte kontakt<br />
med de fjerne <strong>for</strong>fædre, der gjorde en<br />
stor indsats <strong>for</strong> at gøre landet brugbart som<br />
landbrugsland. Vi må håbe, at vi i de kommende<br />
år kan sikre disse grave <strong>og</strong> de mange<br />
oplysninger, der er gemt i dem.<br />
Litteratur<br />
Dehn, T., Hansen, S. I. <strong>og</strong> Kaul, Fl., 1995: Kong<br />
Svends Høj. Stenaldergrave i Danmark 1. København.<br />
63