– Status og fremtid for dansk arkæologi

More documents

Recommendations

Info

ing i udstyret til maskinerne, og det vil kræve en opdatering af de arkæologiske databaser. Det er naturligvis også et problem, at man i dag kun har kendskab til en lille del af de fortidsminder, der ligger skjult under den danske muld. Det er således tydeligt, at storstensgrave, hvis store sten er fjernet for mange år siden og som ligger under plov, er i fare for at blive destrueret, men også de fredede storstensgrave er udsatte for at blive ødelagt. Problematisk er det således, at der på mange fredede storstensgrave er placeret træer. Rødderne til disse træer vil hurtigt nå ned i urørte lag og der forstyrre jordlag, stenlægninger, fund m.m., hvorved fortidsmindet bliver ødelagt. Helt galt gik det efter den voldsomme storm i december 1999, hvor træer væltede, og deres rodvælter medførte unødige ødelæggelser (fig. 20). Man bør derfor snarest få fjernet alle træer fra fortidsminderne og ved tilsyn og naturpleje hindre ny bevoksning. Et andet problem er, at man tillader pløjning, også dybdepløjning, indtil 2 m fra et fredet fortidsminde. Ved udgravninger omkring storstensgravene kan man se, at der ofte ligger vigtige anlæg mere end 10 m fra højens rand. 62 Ved Fakkemose på Langeland fandt man bl.a. en grube med et par menneskeskeletter liggende i en nedgravning langt uden for højen (J. Skaarup 1985: 205-10). Dette fund fortæller om dødeceremonier, der foregik i om- Niels H. Andersen, Moesgård Fig. 19. Rester af storstensgrav på Damsbo Mark, Hårby Kommune, se også fig. 17. Kun dele af kammergulvet er stadig bevaret, resten er pløjet itu. Foto Jens Jeppesen. Fig. 20. Mange af de bevarede storstensgrave har store, gamle træer stående tæt op til gravene. Den kraftige orkan i december 1999 medførte alvorlige ødelæggelser på nogle af gravene. Man bør forbyde trævækst på og ved stengrave. Billede fra Pipstorn skov ved Fåborg. Foto Torben Dehn, Skovog Naturstyrelsen.
Fig. 21. Desværre ser man ofte, at der pløjes tæt op til en storstensgrav. Her resterne af en jættestue ved Kinderballe på Langeland, hvor der i den omgivende muldjord bl.a. ses hvidt, ildskørnet flint, der er materialet fra jættestuens konstruktion. Pløjning op til høje burde begrænses, ligesom det ikke burde være tilladt, at der kan ske dybdepløjning indtil 2m fra højfoden, som Fredningsloven jo giver lov til. Foto: Torben Dehn, Skov- og Naturstyrelsen, se også Dehn, T., Hansen, S.I. og Kaul, F. 2000, s.144. råderne uden for selve stengraven. Netop i områderne uden for stengraven har man i de senere år iagttaget spor efter interessante aktiviteter, der her er udført i forbindelse med aktiviteterne inde i graven (se også fig. 14e). Når man ude på en mark besøger nogle af de fredede storstensgrave, kan man ofte i den omgivende pløjejord se, at der her oppløjes anlæg, der har tilhørt selve stengraven (fig. 21). Man bør derfor snarest tage beslutning om, at der ikke må pløjes i en mindst 15 m bred zone omkring en stengrav, evt. blot forbyde pløjning til under 30 cm’s dybde i denne 15 m zone. Storstensgravene, både de 2.300 fredede og de måske 30.000, der er under plov, har det ikke godt i dagens Danmark. Mange af fortidsminderne er dog delvist ødelagt allerede i, og evt. før, 1800-tallet, men selv en lav jordhøj har beskyttet de fundrige gravkamre, hvor kun de store sten var fjernet. Det effektive skovog landbrug med de store maskiner har siden sidste verdenskrig kontinuerligt destrueret dele af disse fortidsminder, og utilstrækkelige offentlige midler og lovgivning har ikke sikret gravmonumenterne. Det foreslås her, Status over storstensgrave at der etableres et projekt, hvor man for et beløb på 6 mio. kr. om året på 20 år kan udgrave og sikre ca. 2% af gravene og deres fund. Alternativt at man ved GPS-modtagere i alle store maskiner advares, når man nærmer sig et fortidsminde og dernæst forhindres i at ødelægge det. Desuden foreslås det, at fredningen omkring de bevarede storstensgrave strammes, så det ikke er tilladt at dybdepløje tæt op ad stengraven, ligesom det foreslås, at alle træer fjernes fra fortidsminderne. Storstensgravene, og ikke mindst dysserne, er nok det mest kendte af vor fortids monumenttyper. Disse oldtidsminder er jo en af de få muligheder, vi i dag har for en direkte kontakt med de fjerne forfædre, der gjorde en stor indsats for at gøre landet brugbart som landbrugsland. Vi må håbe, at vi i de kommende år kan sikre disse grave og de mange oplysninger, der er gemt i dem. Litteratur Dehn, T., Hansen, S. I. og Kaul, Fl., 1995: Kong Svends Høj. Stenaldergrave i Danmark 1. København. 63
Page 1:
- Status og fremtid for dansk arkæ
Page 4 and 5:
Før landskabets erindring slukkes
Page 6 and 7:
Claus von Carnap-Bornheim, Archäol
Page 9 and 10:
Status og fremtid for dansk arkæol
Page 11 and 12: Luk hullerne! - Et arkæologisk ess
Page 13 and 14: Fig. 2. Det er blevet sagt så ofte
Page 15 and 16: Fig. 3. Fortiden nærmest vælter o
Page 17: en del af fastlandet“. Og vores n
Page 20 and 21: strålende og solgylden bronzealder
Page 22 and 23: ende kendskab til samfundsvidenskab
Page 24 and 25: den almindelige samfundsudvikling v
Page 26 and 27: nok til, at der har kunnet dannes
Page 28 and 29: logiske forhold samt bebyggelse og
Page 30 and 31: Dette bevirkede, ar der i 1987 blev
Page 32 and 33: været udsat for nedbrydning i læn
Page 34 and 35: Dette har givet et indtryk af de se
Page 36 and 37: tier var dækket af nedskredne/nedp
Page 38 and 39: Ansvaret for at denne fundtype ikke
Page 40 and 41: 40 Søren H. Andersen, Marinarkæol
Page 42 and 43: storie, og vi kommer så tæt på,
Page 44 and 45: ikke enestående. Blandt de andre,
Page 46 and 47: overpløjede gravhøje blev der på
Page 48 and 49: af usædvanligt fine gravgaver - sm
Page 50 and 51: De skønsmæssigt 20.000 nedpløjed
Page 52 and 53: Gravhøjene repræsenterer så åbe
Page 54 and 55: ligge i rund- eller langhøje, de k
Page 56 and 57: fund- og arkivmateriale, der kræve
Page 58 and 59: ger, hvorfor gravlaget i kamrene ik
Page 60 and 61: forfædre, der om nogen har ansvare
Page 64 and 65: Dehn, T., Hansen, S.I., Kaul, Fl.,
Page 66 and 67: Fig. 2. Illustration af husets og g
Page 68 and 69: ger kun alt for godt fra talrige ud
Page 70 and 71: (fig. 10). Ved udgravninger i 1999
Page 72 and 73: specielt udviklet til økologisk jo
Page 74 and 75: „skød papegøjen“, vil jeg dog
Page 76 and 77: Fra sidste halvdel af 1960’erne o
Page 78 and 79: gen af den sidste kampagne kunne de
Page 80 and 81: Fig. 9. Bregentved. Den rustne stri
Page 82 and 83: ingen fra de sidste 15 års unders
Page 84 and 85: ning. Man kan derfor fristes til at
Page 86 and 87: På det lovgivningsmæssige område
Page 88 and 89: den årlige relative havspejlsstign
Page 90 and 91: Inden for dette landsdækkende mari
Page 92 and 93: satte for ødelæggelser. Fænomene
Page 94 and 95: En tredje kategori er kirkenedlægg
Page 96 and 97: elserne til årtierne omkring 1300-
Page 98 and 99: stadig bevaret på bankens topflade
Page 100 and 101: Fig. 2. Kort over middelalderens Da
Page 102 and 103: e hidtil offentlige foretagender. D
Page 104 and 105: 104
Page 106 and 107: de fra perioden fra senneolitikum o
Page 108 and 109: tragtbægerkultur i Schleswig-Holst
Page 110 and 111: Fig. 11. Arbejdsområdet for forskn
Page 112 and 113:
Donat, Peter, Heike Reimann & Corne
Page 114 and 115:
et meget bredt spektrum af uddannel
Page 116 and 117:
116
Page 118 and 119:
de fortidsminder skal finansieres.
Page 120 and 121:
120
Page 122 and 123:
gitimt konkurrerende interesser. Ve
Page 124 and 125:
124
Page 126 and 127:
mellem fagarkæologiske interesser
Page 128 and 129:
ket reaktion, der nåede helt til t
Page 130 and 131:
delsen af den kommende folketingssa
Page 132 and 133:
som om man derved er blevet fratage
Page 134 and 135:
Jan Skamby: Jeg ved godt, at Maltak
Page 136 and 137:
man tænke sig meget om, for hvis m
Page 138:
er utilfredse med den nuværende fi
show all

– Status og fremtid for dansk arkæologi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?