– Status og fremtid for dansk arkæologi

More documents

Recommendations

Info

forfædre, der om nogen har ansvaret for, at Danmark blev et landbrugsland, og som man derfor bør have respekt for! En stor del af disse gravmonumenter ligger nu gemt 30 til 40 cm under den nuværende markoverflade, dvs. disse monumenter er lige under pløjelaget, og en enkelt dybdepløjning vil helt kunne destruere de resterende spor efter disse 5000 år gamle forfædrebegravelser. Skønt Danmark er et land med en lang tradition for arkæologisk forskning, så ved man i dag ikke hvor mange storstensgrave, der oprindeligt har været. Kun 2.300 af dem er fredede, men hertil kommer, at man kender til placeringen af yderligere ca. 5.000 grave, dvs. mere end dobbelt så mange, som der er fredede. Imidlertid har omhyggelige rekognosceringer i nogle områder vist, at man nok må formode, at det oprindelige antal har været nogle gange større. I Dreslette Sogn på Sydvestfyn har Odense Bys Museers rekognosceringer forøget antallet af grave med en faktor på 7, idet man før starten på rekognosceringerne kendte til fire storstensgrave i sognet, nu kender man til 30 grave. På Ærø har Langelands Museums studier forøget an- 60 tallet af kendte grave med en faktor 19. I Slesvig-Holsten, hvis forhistorie svarer meget til den danske, har man ved grundige optegnelser fundet placeringen for 3.037 storstensgrave, hvoraf kun 186 er fredede, dvs. at her skal man regne med en faktor 16 for at finde det oprindelige antal ud fra de anlæg, der er bevaret dag. Forfatterens egne studier i et 12 km 2 stort område omkring Sarup i Hårby Kommune har givet et antal på 123 grave, hvor man før kun kendte til fire fredede grave, dvs. at der her har været mindst 30 gange flere grave end det antal, der er fredet i dag. Hvis resultaterne fra disse omhyggelige studier skal overføres til hele Danmark, så har der altså været mellem 7 og 30 gange flere grave end det antal, der er fredet, dvs. det oprindelige antal storstensgrave i Danmark har været mellem 16.000 og 69.000 grave. Tallene viser, at man i den tidlige bondestenalder over 200 til 300 år har udført en kæmpeindsats ved bygningen af disse imponerende grave, hvoraf kun få i dag er fredet, og de resterende er ved at blive destrueret ved jordbearbejdning. Man skal huske, at hver pløjning til et niveau dybere end forrige pløjning vil berøre hidtil urørte gravlag. Niels H. Andersen, Moesgård Fig. 15. Ved udgravning i en overpløjet stengrav kan man stadig gøre fine fund. På billedet ses et par flintmejsler og nogle flintøkser liggende i resterne af et stenkammer fundet ved Strandby Vartov i Hårby Kommune. Foto Niels H. Andersen. Fig.16. Eksempler på oldsager fundet i en overpløjet stengrav ved Sarup Gamle Skole, Hårby Kommune. Foto Preben Dehlholm, Moesgård.
Fig. 17. Dynge med menneskeknogler kan stadig findes i en overpløjet storstensgrav. I graven, her fra Damsbo Mark, Hårby Kommune, ses en underkæbe af en voksen person, et kranium fra et barn samt andre menneskeknogler.Antropologiske analyser viser, at den voksne person og barnet er i familie. Det er desuden nu blevet muligt at foretage DNA-analyser af de gravlagte. Foto Jens Jeppesen. Fig. 18. Kraftig pløjning i en overpløjet storstensgrav medfører, at menneskeknogler fra gravkammeret kommer til at ligge på markoverfladen. Det er uetisk, at man tillader, at knogler af vore forfædre kan blive pløjet op og ligge på markoverfladen! Overpløjet storstensgrav i Drigstrup, Kerteminde Kommune. Foto Eigil Nikolajsen. Hvordan vil man kunne redde disse grave? Hvis man for nemheds skyld antager, at der er 30.000 overpløjede storstensgrave i Danmark, og at det vil koste 200.000 kr. at udgrave hver grav, så vil det koste 6 mia. at udgrave alle gravene. Et stort beløb i forhold til hvad arkæologien ellers koster, men et lille beløb i landets samlede husholdning. Alternativet kunne være, at man fredede alle de overpløjede storstensgrave. Hvis man i gennemsnit freder et areal på 1.000 m 2 pr. høj, så skal der Status over storstensgrave i alt fredes et areal på 30 km 2 . Ikke noget urimeligt stort areal, men nok meget generende for land- og skovbrug med 30.000 enkeltliggende, parcelhusstore pletter, som maskinerne skal undgå at berøre. Realistisk set er det desværre nok ikke muligt i vor tid, og det er jo nu, det haster med at handle, at udgrave eller frede alle disse spor efter storstensgravene og dermed beskytte dem, deres fund og de forfædre, der er gravlagt her. Man bør overveje at lave et projekt, hvor man i nogle områder spredt over hele landet udgraver alle gravene. Herved vil man sikre et fundmateriale, der kan vise os, hvordan de enkelte typer af storstensgrave har været udformet i de forskellige områder, hvornår de er opført, hvilke fund der er kommet med i gravene og sikre et vigtigt knoglemateriale til bl.a. antropologiske studier, samt i det mindste her behandle vore forfædre på en etisk anstændig måde. Med den nuværende lave bemanding af arkæologer rundt i landet kunne man foreslå, at der kun blev udvalgt 10 områder, i hvilke tre tomter efter storstensgrave blev udgravet hvert år, dvs. der ville pr. år blive udgravet spor efter 30 storstensgrave. En sådan indsats vil pr. år koste ca. 6 mio. Ved at lade et sådant projekt vare i 20 år, vil 600 grave blive udgravet til en samlet pris af 120 mio. kr. Med denne indsats vil man altså på 20 år udgrave 2% af de overpløjede grave, desværre vil det også medføre, at 98% af gravene bliver destrueret uden en arkæologisk udgravning – det er så spørgsmålet, om man kan acceptere at lade så stor en del af forfædrenes grave blive destrueret? De jorddækkede fortidsminder kan dog også sikres på en anden måde, idet det blot skal kræves, at alle maskiner der arbejder i jorden (traktorer, gravemaskiner m.m.) er udstyret med GPS’er (satellitmodtager), der fortæller maskinføreren, at man nu nærmer sig et skjult fortidsminde (GPS’er har kontakt til de arkæologiske databaser), og at man nu skal køre udenom fortidsmindet eller hæve ploven. Hvis ikke det efterkommes, skal maskinen kunne standse og ikke starte igen, før fortidsmindet er undersøgt for skadevolderens regning. En sådan løsning vil dog kræve investe- 61
Page 1:
- Status og fremtid for dansk arkæ
Page 4 and 5:
Før landskabets erindring slukkes
Page 6 and 7:
Claus von Carnap-Bornheim, Archäol
Page 9 and 10: Status og fremtid for dansk arkæol
Page 11 and 12: Luk hullerne! - Et arkæologisk ess
Page 13 and 14: Fig. 2. Det er blevet sagt så ofte
Page 15 and 16: Fig. 3. Fortiden nærmest vælter o
Page 17: en del af fastlandet“. Og vores n
Page 20 and 21: strålende og solgylden bronzealder
Page 22 and 23: ende kendskab til samfundsvidenskab
Page 24 and 25: den almindelige samfundsudvikling v
Page 26 and 27: nok til, at der har kunnet dannes
Page 28 and 29: logiske forhold samt bebyggelse og
Page 30 and 31: Dette bevirkede, ar der i 1987 blev
Page 32 and 33: været udsat for nedbrydning i læn
Page 34 and 35: Dette har givet et indtryk af de se
Page 36 and 37: tier var dækket af nedskredne/nedp
Page 38 and 39: Ansvaret for at denne fundtype ikke
Page 40 and 41: 40 Søren H. Andersen, Marinarkæol
Page 42 and 43: storie, og vi kommer så tæt på,
Page 44 and 45: ikke enestående. Blandt de andre,
Page 46 and 47: overpløjede gravhøje blev der på
Page 48 and 49: af usædvanligt fine gravgaver - sm
Page 50 and 51: De skønsmæssigt 20.000 nedpløjed
Page 52 and 53: Gravhøjene repræsenterer så åbe
Page 54 and 55: ligge i rund- eller langhøje, de k
Page 56 and 57: fund- og arkivmateriale, der kræve
Page 58 and 59: ger, hvorfor gravlaget i kamrene ik
Page 62 and 63: ing i udstyret til maskinerne, og d
Page 64 and 65: Dehn, T., Hansen, S.I., Kaul, Fl.,
Page 66 and 67: Fig. 2. Illustration af husets og g
Page 68 and 69: ger kun alt for godt fra talrige ud
Page 70 and 71: (fig. 10). Ved udgravninger i 1999
Page 72 and 73: specielt udviklet til økologisk jo
Page 74 and 75: „skød papegøjen“, vil jeg dog
Page 76 and 77: Fra sidste halvdel af 1960’erne o
Page 78 and 79: gen af den sidste kampagne kunne de
Page 80 and 81: Fig. 9. Bregentved. Den rustne stri
Page 82 and 83: ingen fra de sidste 15 års unders
Page 84 and 85: ning. Man kan derfor fristes til at
Page 86 and 87: På det lovgivningsmæssige område
Page 88 and 89: den årlige relative havspejlsstign
Page 90 and 91: Inden for dette landsdækkende mari
Page 92 and 93: satte for ødelæggelser. Fænomene
Page 94 and 95: En tredje kategori er kirkenedlægg
Page 96 and 97: elserne til årtierne omkring 1300-
Page 98 and 99: stadig bevaret på bankens topflade
Page 100 and 101: Fig. 2. Kort over middelalderens Da
Page 102 and 103: e hidtil offentlige foretagender. D
Page 104 and 105: 104
Page 106 and 107: de fra perioden fra senneolitikum o
Page 108 and 109: tragtbægerkultur i Schleswig-Holst
Page 110 and 111:
Fig. 11. Arbejdsområdet for forskn
Page 112 and 113:
Donat, Peter, Heike Reimann & Corne
Page 114 and 115:
et meget bredt spektrum af uddannel
Page 116 and 117:
116
Page 118 and 119:
de fortidsminder skal finansieres.
Page 120 and 121:
120
Page 122 and 123:
gitimt konkurrerende interesser. Ve
Page 124 and 125:
124
Page 126 and 127:
mellem fagarkæologiske interesser
Page 128 and 129:
ket reaktion, der nåede helt til t
Page 130 and 131:
delsen af den kommende folketingssa
Page 132 and 133:
som om man derved er blevet fratage
Page 134 and 135:
Jan Skamby: Jeg ved godt, at Maltak
Page 136 and 137:
man tænke sig meget om, for hvis m
Page 138:
er utilfredse med den nuværende fi
show all

– Status og fremtid for dansk arkæologi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?