– Status og fremtid for dansk arkæologi

Fig. 14. Udgravning af
den overpløjede storstensgrav
fra Sarup Gamle
Skole, se fig. 12-13. Billedet
viser, at der kun er
ca. 30 cm jordfyld over
de arkæologiske lag, der
her bl.a. viser: a) skoningssten
fra randstenene,
der er fjernet herfra,
b) bræmme af ildskørnet
flint, der er lagt som en
slags fortov udenfor
randstenene, c) en stenlægning,
der er lagt over
et lag med megen keramik,
kaldet for offerskårlaget,
d) området for
stenkammeret og e) et
ildsted fra aktiviteter,
der er foregået et stykke
udenfor stenaldergraven.
Hvis der var pløjet 10-20
cm dybere, var alle spor
blevet ødelagt! Billedet
er taget fra vest.
Foto Niels H. Andersen.
a
Ved at grave de steder, hvor gravkammeret
stod, kan man ofte finde selve laget med de
gravlagte og deres gravgaver. Af og til er kammergulvet
forsænket 10-20 cm ned i råjorden,
hvilket medfører, at endnu mere af gravlaget
er bevaret. Men stadig skal man huske
på, at det kun ligger 30-40 cm under den nuværende
markoverflade. I de gamle gravlag
kan man finde en stor mængde oldsager, der
kan fortælle om det, de afdøde fik med i graven
(fig. 15-16), og man kan finde knogler fra
de afdøde (fig. 17).
Menneskeknoglerne fra gravkamrene er et
vigtigt fundmateriale, ikke bare for arkæologer,
men også for den medicinske forskning.
Studier, man ikke troede muligt for 20 år siden,
er nu et vigtigt forskningsemne bl.a. studierne
af gammel DNA. Ud af de 5000 år
gamle skeletter kan man trække disse personers
DNA, der med tiden vil kunne fortælle
bl.a. om deres familiemæssige relationer.
Ved andre studier kan man få oplyst, hvad de
har spist og se, hvordan det har indvirket på
deres sundhed. Ved at studere mange skeletter
fra et område kan man få indblik i, hvordan
befolkningen udviklede sig i løbet af
c
Status over storstensgrave
d
b
e
f.eks. et par tusinde år, hvilke sygdomme de
havde, hvordan ernæringen i de forskellige
perioder har påvirket dem osv. Med disse
gamle knogler har man et referencemateriale
i studierne af vor egen tids sygdomme, f.eks.
hvor udbredt var knogleskørhed i de forskellige
afsnit af oldtiden?
Angående menneskeknogler er det også ganske
uetisk, at vi lader knogler af vore forfædre
ligge oppløjede på markerne. Vi er jo alle efterkommere
af dem og bør vise dem respekt
og ikke bare lade deres knogler blive forstyrret
af store plove (fig. 18) og gravemaskiner
eller lade dem blive dækket til med ajle og
komøg. Det var jo ikke derfor, vore forfædre
byggede de store gravmonumenter. Ønsker vi
selv en sådan uetisk behandling for vore
knogler og for vore familiemedlemmers knogler?
Foruden det uetiske ved at ødelægge disse
grave, så er der gemt i dette materiale en vidensbank,
der i dag og i fremtiden vil være
vigtig for mange studier sandsynligvis også
for studier, man ikke kan forestille sig i dag. I
disse gravmonumenter ligger sporene fra de
59