– Status og fremtid for dansk arkæologi

More documents

Recommendations

Info

fund- og arkivmateriale, der kræver bearbejdning og publicering. De storstensgrave, der findes i dag, er blevet bevaret, fordi nogle jordejere pietetsfuldt passede på dem, eller fordi der var knyttet sagn og overtro til dem. Dyssernes store sten, 56 der kan ligne stenaltre og jættestuernes imponerende stenkamre, der er så store, at de formodes at være bygget af jætter, gav respekt og frygt for dem, der havde lavet dem. De store sten har dog også været fristende at bruge til bl.a. byggerier af kirker og herregårde, til vejkister i det tidlige 1800-tals store vejbyggeri- Niels H. Andersen, Moesgård Fig. 7. Det indre af jættestuen Regnershøj ved Bjerge Strand på Vestsjælland. Her ser man hvilken imponerende præstation det har været at bygge disse stengrave, som har stået i mere end 5000 år. Foto Torben Dehn, Skovog Naturstyrelsen. Billedet stammer fra Dehn, T., Hansen, S. I, Kaul og Fl., 2000, s.233. Fig. 8. Facaden til jættestuen Kong Svends Høj ved Nakskov på Lolland. Ved udgravninger foran facaderne har det været muligt at finde spor efter omfattende ceremonier, der er foregået her. Ceremonierne har omfattet ofringer af hele og af fragmenterede lerkar. Billedet stammer fra Dehn, T., Hansen, S. og Kaul, Fl., 1995.
Fig. 9. I store dele af Vesteuropa findes der stadig storstensgrave. Udover i Danmark har der været mange grave i Irland og i Bretagne. Her et par irske grave. Foto Niels H. Andersen. Fig. 10. I landene omkring Middelhavet er der også mange storstensgrave. Særlig mange stengrave ligger i områderne omkring Jordanfloden i Mellemøsten. Her en stor stendysse fra Mont Nebobjerget i Jordan. Foto Niels H. Andersen. er, som skærver til vejfyld (fig. 11) og som genforeningssten i 1920’erne. Først med Fredningsloven i 1937 blev det muligt at sikre de forholdsvis få stengrave, hvis sten ikke var fjernet. Rester af en nu fjernet storstensgrav kan i en nypløjet mark vise sig som en lys plet med ler, hvori der er sprængte stenstykker, sandstensfliser og hvidt, ildskørnet flint dvs. de bygningselementer, der ikke blev fjernet (fig. 12). Disse tilsyneladende meget ødelagte storstensgrave, hvor alle de store sten er sprængt bort eller fjernet for at blive brugt andre steder, kan ikke desto mindre stadig give mange værdifulde fund og iagttagelser om gravenes Status over storstensgrave konstruktion og brug. Sådanne fund kan kun sjældent gøres i de bevarede og fredede storstensgrave, da mange af disse grave i 1800tallets romantiske periode var genstand for ivrige oldsagssamleres „udgravninger“, hvor man indsamlede flotte og hele oldsager, men ikke tog hensyn til dårligt bevarede oldsager, menneskeknogler og til hvordan disse fund lå placeret i kamrene. Kun i få tilfælde har det i vor tid været muligt i de bevarede stengrave at gøre iagttagelser om bl.a. fundenes og skeletdelenes placering. Derimod kan der stadig i mange af de ødelagte storstensgrave gøres mange vigtige fund og iagttagelser. Årsagen hertil er, at gravene er blevet ødelagt, før man i midten af 1800-tallet fik interesse for oldsa- 57
Page 1:
- Status og fremtid for dansk arkæ
Page 4 and 5:
Før landskabets erindring slukkes
Page 6 and 7: Claus von Carnap-Bornheim, Archäol
Page 9 and 10: Status og fremtid for dansk arkæol
Page 11 and 12: Luk hullerne! - Et arkæologisk ess
Page 13 and 14: Fig. 2. Det er blevet sagt så ofte
Page 15 and 16: Fig. 3. Fortiden nærmest vælter o
Page 17: en del af fastlandet“. Og vores n
Page 20 and 21: strålende og solgylden bronzealder
Page 22 and 23: ende kendskab til samfundsvidenskab
Page 24 and 25: den almindelige samfundsudvikling v
Page 26 and 27: nok til, at der har kunnet dannes
Page 28 and 29: logiske forhold samt bebyggelse og
Page 30 and 31: Dette bevirkede, ar der i 1987 blev
Page 32 and 33: været udsat for nedbrydning i læn
Page 34 and 35: Dette har givet et indtryk af de se
Page 36 and 37: tier var dækket af nedskredne/nedp
Page 38 and 39: Ansvaret for at denne fundtype ikke
Page 40 and 41: 40 Søren H. Andersen, Marinarkæol
Page 42 and 43: storie, og vi kommer så tæt på,
Page 44 and 45: ikke enestående. Blandt de andre,
Page 46 and 47: overpløjede gravhøje blev der på
Page 48 and 49: af usædvanligt fine gravgaver - sm
Page 50 and 51: De skønsmæssigt 20.000 nedpløjed
Page 52 and 53: Gravhøjene repræsenterer så åbe
Page 54 and 55: ligge i rund- eller langhøje, de k
Page 58 and 59: ger, hvorfor gravlaget i kamrene ik
Page 60 and 61: forfædre, der om nogen har ansvare
Page 62 and 63: ing i udstyret til maskinerne, og d
Page 64 and 65: Dehn, T., Hansen, S.I., Kaul, Fl.,
Page 66 and 67: Fig. 2. Illustration af husets og g
Page 68 and 69: ger kun alt for godt fra talrige ud
Page 70 and 71: (fig. 10). Ved udgravninger i 1999
Page 72 and 73: specielt udviklet til økologisk jo
Page 74 and 75: „skød papegøjen“, vil jeg dog
Page 76 and 77: Fra sidste halvdel af 1960’erne o
Page 78 and 79: gen af den sidste kampagne kunne de
Page 80 and 81: Fig. 9. Bregentved. Den rustne stri
Page 82 and 83: ingen fra de sidste 15 års unders
Page 84 and 85: ning. Man kan derfor fristes til at
Page 86 and 87: På det lovgivningsmæssige område
Page 88 and 89: den årlige relative havspejlsstign
Page 90 and 91: Inden for dette landsdækkende mari
Page 92 and 93: satte for ødelæggelser. Fænomene
Page 94 and 95: En tredje kategori er kirkenedlægg
Page 96 and 97: elserne til årtierne omkring 1300-
Page 98 and 99: stadig bevaret på bankens topflade
Page 100 and 101: Fig. 2. Kort over middelalderens Da
Page 102 and 103: e hidtil offentlige foretagender. D
Page 104 and 105: 104
Page 106 and 107:
de fra perioden fra senneolitikum o
Page 108 and 109:
tragtbægerkultur i Schleswig-Holst
Page 110 and 111:
Fig. 11. Arbejdsområdet for forskn
Page 112 and 113:
Donat, Peter, Heike Reimann & Corne
Page 114 and 115:
et meget bredt spektrum af uddannel
Page 116 and 117:
116
Page 118 and 119:
de fortidsminder skal finansieres.
Page 120 and 121:
120
Page 122 and 123:
gitimt konkurrerende interesser. Ve
Page 124 and 125:
124
Page 126 and 127:
mellem fagarkæologiske interesser
Page 128 and 129:
ket reaktion, der nåede helt til t
Page 130 and 131:
delsen af den kommende folketingssa
Page 132 and 133:
som om man derved er blevet fratage
Page 134 and 135:
Jan Skamby: Jeg ved godt, at Maltak
Page 136 and 137:
man tænke sig meget om, for hvis m
Page 138:
er utilfredse med den nuværende fi
show all

– Status og fremtid for dansk arkæologi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?