– Status og fremtid for dansk arkæologi

More documents

Recommendations

Info

ligge i rund- eller langhøje, de kan stå uden høj, de kan være anlagt lavt i terrænet eller på høje og markerede steder (fig. 6). Ikke mindst i 1800-tallet blev mange grave „udgravet“ af ikke sagkyndige personer, hvorfor vi i dag mangler megen viden om gravenes brug. Kun i cirka en halv snes af dysserne har man været heldig at finde spor efter deres oprindelige brug. Her fandt man gravgaver og skeletdele af en, evt. flere personer, der ikke er blevet gravlagt som hele lig men som skeletterede lig, dvs. ligene er blevet afkødede, før de udvalgte knogler blev placeret i stenkammeret. Intet tyder på, at det kun har været ledere som høvdinge, der blev gravlagt her, idet alle aldersgrupper og begge køn er repræsenteret. Jættestuerne er bygget et par hundrede år senere end dysserne og er en anden type stenmonumenter, der består af et aflangt og mindst mandshøjt stenkammer med flere store, op til 20 tons tunge, dæksten og midt for den ene langside er en lav overdækket gang (fig. 7). Disse jættestuer er altid blevet skjult i en høj. Udgravninger i nogle af højene viser, at jættestuerne er opført ved et meget kompliceret ingeniørarbejde, hvor stenalderfolkene har 54 kunnet flytte og løfte de store sten for at lave et lukket kammer. Ved dræn i højen har man holdt kammeret fri for indtrængende vand. Til disse komplicerede konstruktioner har man foruden de store tonstunge sten benyttet flade sandstensfliser til at tætne mellemrummene mellem de store sten samt benyttet dem som et slags tag over kamrene for at lede vandet bort. Tonsvis af flint er brændt for at fremstille en hvid, ildskørnet flint, som det var let at knuse til brug i drænene, som tætningsmaterialer omkring de store sten, som belægnin- Niels H. Andersen, Moesgård Fig. 3. Maja Lisa Engelhardt. Monotypi 1995. Kunstneren har i malerier og grafiske arbejder fra 1990’erne arbejdet med Tumulusmotivet. I sine illustrationer til den nye Saxooversættelse, København 2000, fremstår stendyssen også som motiv. Fig. 4. Når bladtegnere skal afbilde et dansk landskab eller dansk nationalisme, ynder de at benytte stendyssen som motiv. Tegning udført af Kurt Westergaard, trykt i Jyllands-Posten søndag den 19.3.2000.
Fig. 5. Også til ølreklamer kan man bruge en stendysse. Her er øl placeret på Poskær Stenhus. Fig. 6. Stendysse med gang beliggende i Strands på sydsiden af Mols. Foto Niels H. Andersen. ger på kammergulvet og uden for højen samt evt. op ad højens sider. Udgravninger viser, at området foran indgangen til jættestuerne blev benyttet til offerceremonier (fig. 8). Desværre ved man endnu ikke meget om de oprindelige handlinger, der foregik inde i jættestuens kammer, da man i en efterfølgende 2000 års periode genbrugte kamrene til be- Status over storstensgrave gravelser, hvorved spor efter de oprindelige aktiviteter er fjernet. Cirka 600 jættestuer er fredet i Danmark. Storstensgrave af form, størrelse og datering som de danske kendes som nævnt i store dele af Vesteuropa især langs Atlanterhavskysten, men også fra landene omkring Middelhavet (fig. 9 og 10). I flere lande foregår der i disse år en grundig undersøgelse af storstensgravene, men de danske grave er dog nogle af de mest informative. Grunden hertil er, at man ved udgravninger i den danske jord har mulighed for at se spor efter de forhistoriske aktiviteter i modsætning til mange andre lande, hvor undergrunden kan være klippegrund eller bestå af meget stenfyldte lag. Udforskningen af danske dysser og jættestuer indtog tidligere en fremtrædende rolle i europæisk forskning, men især af økonomiske grunde har det været vanskeligt at gennemføre tidssvarende, omhyggelige, langvarige og dermed dyre udgravninger og bearbejdning af det righoldige materiale, der har været til rådighed for forskningen. I modsætning til flere andre lande har man i Danmark endnu ikke fået et atlas med en beskrivelse af landets storstensgrave, hvor de mange gamle opmålinger og fund er tilgængelige. Skønt meget af dette materiale er fra 1800-tallet, så viser prøver af det, at der her ligger et spændende 55
Page 1:
- Status og fremtid for dansk arkæ
Page 4 and 5: Før landskabets erindring slukkes
Page 6 and 7: Claus von Carnap-Bornheim, Archäol
Page 9 and 10: Status og fremtid for dansk arkæol
Page 11 and 12: Luk hullerne! - Et arkæologisk ess
Page 13 and 14: Fig. 2. Det er blevet sagt så ofte
Page 15 and 16: Fig. 3. Fortiden nærmest vælter o
Page 17: en del af fastlandet“. Og vores n
Page 20 and 21: strålende og solgylden bronzealder
Page 22 and 23: ende kendskab til samfundsvidenskab
Page 24 and 25: den almindelige samfundsudvikling v
Page 26 and 27: nok til, at der har kunnet dannes
Page 28 and 29: logiske forhold samt bebyggelse og
Page 30 and 31: Dette bevirkede, ar der i 1987 blev
Page 32 and 33: været udsat for nedbrydning i læn
Page 34 and 35: Dette har givet et indtryk af de se
Page 36 and 37: tier var dækket af nedskredne/nedp
Page 38 and 39: Ansvaret for at denne fundtype ikke
Page 40 and 41: 40 Søren H. Andersen, Marinarkæol
Page 42 and 43: storie, og vi kommer så tæt på,
Page 44 and 45: ikke enestående. Blandt de andre,
Page 46 and 47: overpløjede gravhøje blev der på
Page 48 and 49: af usædvanligt fine gravgaver - sm
Page 50 and 51: De skønsmæssigt 20.000 nedpløjed
Page 52 and 53: Gravhøjene repræsenterer så åbe
Page 56 and 57: fund- og arkivmateriale, der kræve
Page 58 and 59: ger, hvorfor gravlaget i kamrene ik
Page 60 and 61: forfædre, der om nogen har ansvare
Page 62 and 63: ing i udstyret til maskinerne, og d
Page 64 and 65: Dehn, T., Hansen, S.I., Kaul, Fl.,
Page 66 and 67: Fig. 2. Illustration af husets og g
Page 68 and 69: ger kun alt for godt fra talrige ud
Page 70 and 71: (fig. 10). Ved udgravninger i 1999
Page 72 and 73: specielt udviklet til økologisk jo
Page 74 and 75: „skød papegøjen“, vil jeg dog
Page 76 and 77: Fra sidste halvdel af 1960’erne o
Page 78 and 79: gen af den sidste kampagne kunne de
Page 80 and 81: Fig. 9. Bregentved. Den rustne stri
Page 82 and 83: ingen fra de sidste 15 års unders
Page 84 and 85: ning. Man kan derfor fristes til at
Page 86 and 87: På det lovgivningsmæssige område
Page 88 and 89: den årlige relative havspejlsstign
Page 90 and 91: Inden for dette landsdækkende mari
Page 92 and 93: satte for ødelæggelser. Fænomene
Page 94 and 95: En tredje kategori er kirkenedlægg
Page 96 and 97: elserne til årtierne omkring 1300-
Page 98 and 99: stadig bevaret på bankens topflade
Page 100 and 101: Fig. 2. Kort over middelalderens Da
Page 102 and 103: e hidtil offentlige foretagender. D
Page 104 and 105:
104
Page 106 and 107:
de fra perioden fra senneolitikum o
Page 108 and 109:
tragtbægerkultur i Schleswig-Holst
Page 110 and 111:
Fig. 11. Arbejdsområdet for forskn
Page 112 and 113:
Donat, Peter, Heike Reimann & Corne
Page 114 and 115:
et meget bredt spektrum af uddannel
Page 116 and 117:
116
Page 118 and 119:
de fortidsminder skal finansieres.
Page 120 and 121:
120
Page 122 and 123:
gitimt konkurrerende interesser. Ve
Page 124 and 125:
124
Page 126 and 127:
mellem fagarkæologiske interesser
Page 128 and 129:
ket reaktion, der nåede helt til t
Page 130 and 131:
delsen af den kommende folketingssa
Page 132 and 133:
som om man derved er blevet fratage
Page 134 and 135:
Jan Skamby: Jeg ved godt, at Maltak
Page 136 and 137:
man tænke sig meget om, for hvis m
Page 138:
er utilfredse med den nuværende fi
show all

– Status og fremtid for dansk arkæologi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?