– Status og fremtid for dansk arkæologi

More documents

Recommendations

Info

Gravhøjene repræsenterer så åbenlyst en del af vor kulturarv, og vi kan ikke have siddende på os, at der ikke tages ordentlig vare på dem. Nu har vi kultiveret en vigtig del af vor kulturelle arv sønder og sammen, så er det ikke på tide, at vi forsøger at opføre os som et kultiveret folk? Eller med Johannes V. Jensens ord: 52 Henfarne slægter i landets marv sig ej fornægter Bevar din arv Noter 1 Breuning-Madsen, H., Holst, M. K. og Rasmussen, M.: Boreprøver i overpløjede høje. Aarhus Universitet 1990. 2 Laursen, J.: Fortidsminderne i de danske skove. Arkæologiske udgravninger i Danmark 1995. 3 Haack Olsen, A.-L.: Sognebeskrivelsesprojektet. Rapport over berejsningerne i Vendsyssel i 1979. Vendsyssel historiske Museum 1979. Fig. 21. Gravhøjene fylder vor sangskat, litteraturen og malerkunsten langt tilbage i tid. Den folkelige interesse og forståelsen for vor nationale arv er enorm også i dag. Udsigt fra Louisehøj ved Århus o. 1850. Maleri af Peder Holm, Den Gamle By. Pauline Asingh, Moesgård
Status over storstensgrave Niels H. Andersen, Moesgård Fig. 1. I den nationalromantiske periode i midten af 1800-tallet var stendysser et yndet motiv for kunstnerne, der i billederne forherligede det danske landskab og prøvede at gøre folk opmærksom på landets fortid. Billede malet af Frederick W. Zillen (1824- 1870). Fig. 2. På deres vej til fronten i treårskrigen drog soldaterne også forbi en stendysse, som skulle minde dem om landets glorværdige fortid. Maleri af N. Habbe, Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg. Billedet bl.a. gengivet i Fl. Kaul, 1998, s.25. I Danmark har der oprindeligt været mange tusinde storstensgrave som dysser og jættestuer, men kun 2.300 er fredede og står i kulturlandskabet som store og imponerende stenmonumenter. Storstensgravene er bygget i midten af 4. årtusinde f.Kr., dvs. kort tid efter at landet blev et landbrugsland med korndyrkning og dyrehold. De første bønder byggede stengravene med enkle midler i et land nu ryddet for både urskov og for de mange sten, som efter istiden lå på jordoverfladen. Storstensgravene fungerede ikke blot som gravanlæg, men har også haft betydning som kultanlæg og samlingssteder for de omkringboende bønder. Gravene vidner også om kontakter til fjerne egne, da man samtidigt med bygningen af storstensgravene i Danmark har bygget lignende grave i store dele af Vesteuropa og i landene omkring Middelhavet. Disse 5500 år gamle monumenter er i dag udsat for alvorlige ødelæggelser pga. nutidens utilstrækkelige lovgivning og manglende økonomiske midler til at sikre denne del af vor kulturarv. Status over storstensgrave Sammen med bronzealderens lurer og vikingetidens krigere er stendysserne blevet et symbol, når man vil afbilde landets fortid. Ikke mindst i den nationalromantiske periode i midten af 1800-tallet benyttedes stendyssen som et symbol, når man skulle afbilde et typisk dansk landskab (fig. 1), og danske soldater på vej til fronten i Treårskrigen skulle på deres vej netop forbi en stendysse (fig. 2). En af vor tids betydningsfulde kunstnere – Maja Lisa Engelhardt – har i sin kunst ladet sig inspirere af stendysserne (fig. 3). Desuden bruges dyssen også som et symbol, når det „danske“ skal afbildes, bl.a. i politisk materiale imod og for EU, hos bladtegnere (fig. 4) og som blikfang i ølreklamer (fig. 5). Stendysser er den ældste type af storstensgrave og er bygget omkring 3400 f.Kr. Gravene består af et forholdsvist lille kammer afgrænset af store bæresten og dækket af en stor dæksten, der kan veje flere tons. Der er fredet ca. 1.700 dysser, som findes spredt i landet, dog især på Sjælland og Djursland. Dysser kan 53
Page 1: - Status og fremtid for dansk arkæ
Page 4 and 5: Før landskabets erindring slukkes
Page 6 and 7: Claus von Carnap-Bornheim, Archäol
Page 9 and 10: Status og fremtid for dansk arkæol
Page 11 and 12: Luk hullerne! - Et arkæologisk ess
Page 13 and 14: Fig. 2. Det er blevet sagt så ofte
Page 15 and 16: Fig. 3. Fortiden nærmest vælter o
Page 17: en del af fastlandet“. Og vores n
Page 20 and 21: strålende og solgylden bronzealder
Page 22 and 23: ende kendskab til samfundsvidenskab
Page 24 and 25: den almindelige samfundsudvikling v
Page 26 and 27: nok til, at der har kunnet dannes
Page 28 and 29: logiske forhold samt bebyggelse og
Page 30 and 31: Dette bevirkede, ar der i 1987 blev
Page 32 and 33: været udsat for nedbrydning i læn
Page 34 and 35: Dette har givet et indtryk af de se
Page 36 and 37: tier var dækket af nedskredne/nedp
Page 38 and 39: Ansvaret for at denne fundtype ikke
Page 40 and 41: 40 Søren H. Andersen, Marinarkæol
Page 42 and 43: storie, og vi kommer så tæt på,
Page 44 and 45: ikke enestående. Blandt de andre,
Page 46 and 47: overpløjede gravhøje blev der på
Page 48 and 49: af usædvanligt fine gravgaver - sm
Page 50 and 51: De skønsmæssigt 20.000 nedpløjed
Page 54 and 55: ligge i rund- eller langhøje, de k
Page 56 and 57: fund- og arkivmateriale, der kræve
Page 58 and 59: ger, hvorfor gravlaget i kamrene ik
Page 60 and 61: forfædre, der om nogen har ansvare
Page 62 and 63: ing i udstyret til maskinerne, og d
Page 64 and 65: Dehn, T., Hansen, S.I., Kaul, Fl.,
Page 66 and 67: Fig. 2. Illustration af husets og g
Page 68 and 69: ger kun alt for godt fra talrige ud
Page 70 and 71: (fig. 10). Ved udgravninger i 1999
Page 72 and 73: specielt udviklet til økologisk jo
Page 74 and 75: „skød papegøjen“, vil jeg dog
Page 76 and 77: Fra sidste halvdel af 1960’erne o
Page 78 and 79: gen af den sidste kampagne kunne de
Page 80 and 81: Fig. 9. Bregentved. Den rustne stri
Page 82 and 83: ingen fra de sidste 15 års unders
Page 84 and 85: ning. Man kan derfor fristes til at
Page 86 and 87: På det lovgivningsmæssige område
Page 88 and 89: den årlige relative havspejlsstign
Page 90 and 91: Inden for dette landsdækkende mari
Page 92 and 93: satte for ødelæggelser. Fænomene
Page 94 and 95: En tredje kategori er kirkenedlægg
Page 96 and 97: elserne til årtierne omkring 1300-
Page 98 and 99: stadig bevaret på bankens topflade
Page 100 and 101: Fig. 2. Kort over middelalderens Da
Page 102 and 103:
e hidtil offentlige foretagender. D
Page 104 and 105:
104
Page 106 and 107:
de fra perioden fra senneolitikum o
Page 108 and 109:
tragtbægerkultur i Schleswig-Holst
Page 110 and 111:
Fig. 11. Arbejdsområdet for forskn
Page 112 and 113:
Donat, Peter, Heike Reimann & Corne
Page 114 and 115:
et meget bredt spektrum af uddannel
Page 116 and 117:
116
Page 118 and 119:
de fortidsminder skal finansieres.
Page 120 and 121:
120
Page 122 and 123:
gitimt konkurrerende interesser. Ve
Page 124 and 125:
124
Page 126 and 127:
mellem fagarkæologiske interesser
Page 128 and 129:
ket reaktion, der nåede helt til t
Page 130 and 131:
delsen af den kommende folketingssa
Page 132 and 133:
som om man derved er blevet fratage
Page 134 and 135:
Jan Skamby: Jeg ved godt, at Maltak
Page 136 and 137:
man tænke sig meget om, for hvis m
Page 138:
er utilfredse med den nuværende fi
show all

– Status og fremtid for dansk arkæologi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?