– Status og fremtid for dansk arkæologi

More documents

Recommendations

Info

De skønsmæssigt 20.000 nedpløjede gravhøje, der i dag er tilbage, er under hastig nedbrydning, og om ganske få år vil de være væk, hvis ikke vi øjeblikkelig skrider til handling. De er kildematerialet, hvorfra al fremtidig viden skal hentes. Målsætningen må være, at vi skal bevare mest muligt, og udgrave så lidt som muligt. Bevaring frem for alt De fredede gravhøje skal naturligvis fortsat være fredede, men de fastlagte beskyttelseszoner omkring højene bør respekteres i langt højere grad, end tilfældet er i dag. De grelle eksempler, der her vises, stammer begge fra Vestjylland, men de er på ingen måde enkeltstående (fig. 17, 18). Det bør desuden overvejes, om beskyttelseszonen på 2 m omkring højene skal udvides. Det er nemlig ikke blot i og på højene, men også udenfor og mellem disse, at der findes vigtige og bevaringsværdige anlæg, bl.a. gravpladser og dødehuse, som eksemplet fra Thy viser. Fra de skove, hvor der ikke har fundet dyrkning sted siden oldtiden, kendes bl.a. stenlægninger og jordformationer i tilknytning til højene (fig. 19). I områder hvor grupper af fredede gravhøje ligger i dyrkede arealer, bør det derfor overvejes at friholde hele højgruppens område for dyrkning (fig. 20). 50 Hvor enkeltliggende eller grupper af overpløjede høje ligger i tilknytning til fredede høje, bør de nedpløjede høje indlemmes i det dyrkningsfrie område og derved bevares. Udvalgte grupper af overpløjede gravhøje og enkeltliggende høje bør endvidere fredes eller på anden måde udtages af dyrkning nu, mens der endnu er noget at bevare (fig. 20). I forbindelse med udpegningen af grønne zoner og bevaringsværdige kulturmiljøer er det oplagt, at også de overpløjede gravhøje indlemmes i disse områder. Desuden bør der udvises en fleksibilitet i forbindelse med planlæg- Pauline Asingh, Moesgård Fig. 17. Mindst 75% af de kendte overpløjede gravhøje er væk. Og de, der er tilbage, har det ikke godt, eksempelvis de tre udjævnede høje i forgrunden. Fredet gravhøj kroner bakkedraget i horisonten. Skave, Vestjylland. Foto Torben Skov, Holstebro Museum. Fig. 18. De fastlagte beskyttelseszoner omkring gravhøjene respekteres ikke i tilstrækkelig grad. Dyrkningsskadet, fredet gravhøj ved Vind, Vestjylland. Foto Lis Helles Olesen, Holstebro Museum
Fig. 20. I områder hvor en gruppe af fredede gravhøje ligger i dyrkede arealer, bør hele højgruppens område friholdes for dyrkning. Højgruppe ved Rammedige i Vestjylland. Foto John G. Dinesen. ningen. Eksempelvis ved, at man lader de overpløjede høje indgå som et aktiv i forbindelse med bygge- og anlægsvirksomhed, f.eks. ved udpegningen af rekreative områder. Der bør snarest foretages et kvalificeret udredningsarbejde med henblik på en vurdering af de overpløjede gravhøjes bevaringstil- Højfolkenes jammersminder Fig. 19. Også udenfor og mellem gravhøjene findes vigtige og bevaringsværdige anlæg. I forgrunden ses resterne af et dødehus, der ligger i tilknytning til en nedpløjet høj under udgravning. Grydehøj, Thy. Foto Jens-Henrik Bech/Bjarne Henning Nielsen, Museet for Thy og Vester Hanherred. stand samt mulighederne for deres fremtidige sikring. Der må gennemføres en tilstandsundersøgelse for gravhøjene som helhed, og på dette grundlag kan den nødvendige, fremtidige bevaring planlægges. Når der skal foretages undersøgelser, må det foregå på et økonomisk acceptabelt grundlag, så udbyttet bliver forskningsmæssigt anvendeligt – også i fremtiden. Gravhøjene fylder vor sangskat, litteraturen og malerkunsten langt tilbage i tid (fig. 21). Johannes V. Jensen rejste en folkebevægelse mod uviljen blandt politikere og myndigheder til at sikre bevaringen af de fortidsminder, man dengang fandt fredningsværdige. Den folkelige interesse og forståelse for vor nationale arv er enorm også i dag, ligeså er forståelsen for problemet. Danmark har tidligere været et foregangsland, når det gjaldt bevaringen og udforskningen af vore oldtidsminder. Det skal vi også være fremover. Vi skal leve op til vore stolte traditioner. 51
Page 1: - Status og fremtid for dansk arkæ
Page 4 and 5: Før landskabets erindring slukkes
Page 6 and 7: Claus von Carnap-Bornheim, Archäol
Page 9 and 10: Status og fremtid for dansk arkæol
Page 11 and 12: Luk hullerne! - Et arkæologisk ess
Page 13 and 14: Fig. 2. Det er blevet sagt så ofte
Page 15 and 16: Fig. 3. Fortiden nærmest vælter o
Page 17: en del af fastlandet“. Og vores n
Page 20 and 21: strålende og solgylden bronzealder
Page 22 and 23: ende kendskab til samfundsvidenskab
Page 24 and 25: den almindelige samfundsudvikling v
Page 26 and 27: nok til, at der har kunnet dannes
Page 28 and 29: logiske forhold samt bebyggelse og
Page 30 and 31: Dette bevirkede, ar der i 1987 blev
Page 32 and 33: været udsat for nedbrydning i læn
Page 34 and 35: Dette har givet et indtryk af de se
Page 36 and 37: tier var dækket af nedskredne/nedp
Page 38 and 39: Ansvaret for at denne fundtype ikke
Page 40 and 41: 40 Søren H. Andersen, Marinarkæol
Page 42 and 43: storie, og vi kommer så tæt på,
Page 44 and 45: ikke enestående. Blandt de andre,
Page 46 and 47: overpløjede gravhøje blev der på
Page 48 and 49: af usædvanligt fine gravgaver - sm
Page 52 and 53: Gravhøjene repræsenterer så åbe
Page 54 and 55: ligge i rund- eller langhøje, de k
Page 56 and 57: fund- og arkivmateriale, der kræve
Page 58 and 59: ger, hvorfor gravlaget i kamrene ik
Page 60 and 61: forfædre, der om nogen har ansvare
Page 62 and 63: ing i udstyret til maskinerne, og d
Page 64 and 65: Dehn, T., Hansen, S.I., Kaul, Fl.,
Page 66 and 67: Fig. 2. Illustration af husets og g
Page 68 and 69: ger kun alt for godt fra talrige ud
Page 70 and 71: (fig. 10). Ved udgravninger i 1999
Page 72 and 73: specielt udviklet til økologisk jo
Page 74 and 75: „skød papegøjen“, vil jeg dog
Page 76 and 77: Fra sidste halvdel af 1960’erne o
Page 78 and 79: gen af den sidste kampagne kunne de
Page 80 and 81: Fig. 9. Bregentved. Den rustne stri
Page 82 and 83: ingen fra de sidste 15 års unders
Page 84 and 85: ning. Man kan derfor fristes til at
Page 86 and 87: På det lovgivningsmæssige område
Page 88 and 89: den årlige relative havspejlsstign
Page 90 and 91: Inden for dette landsdækkende mari
Page 92 and 93: satte for ødelæggelser. Fænomene
Page 94 and 95: En tredje kategori er kirkenedlægg
Page 96 and 97: elserne til årtierne omkring 1300-
Page 98 and 99: stadig bevaret på bankens topflade
Page 100 and 101:
Fig. 2. Kort over middelalderens Da
Page 102 and 103:
e hidtil offentlige foretagender. D
Page 104 and 105:
104
Page 106 and 107:
de fra perioden fra senneolitikum o
Page 108 and 109:
tragtbægerkultur i Schleswig-Holst
Page 110 and 111:
Fig. 11. Arbejdsområdet for forskn
Page 112 and 113:
Donat, Peter, Heike Reimann & Corne
Page 114 and 115:
et meget bredt spektrum af uddannel
Page 116 and 117:
116
Page 118 and 119:
de fortidsminder skal finansieres.
Page 120 and 121:
120
Page 122 and 123:
gitimt konkurrerende interesser. Ve
Page 124 and 125:
124
Page 126 and 127:
mellem fagarkæologiske interesser
Page 128 and 129:
ket reaktion, der nåede helt til t
Page 130 and 131:
delsen af den kommende folketingssa
Page 132 and 133:
som om man derved er blevet fratage
Page 134 and 135:
Jan Skamby: Jeg ved godt, at Maltak
Page 136 and 137:
man tænke sig meget om, for hvis m
Page 138:
er utilfredse med den nuværende fi
show all

– Status og fremtid for dansk arkæologi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?