– Status og fremtid for dansk arkæologi

More documents

Recommendations

Info

af usædvanligt fine gravgaver – smykker fremstillet af glas, bronze, sølv og guld samt våben og mængder af fint udførte lerkar. I alt syv grave var bevaret i disse høje. Såvel fornemme kvinder som krigere havde her fået deres sidste hvilested. Disse særprægede og omhyggeligt opbyggede høje var kun bevaret takket være, at området aldrig havde været intensivt dyrket. Lignende småhøje ude på de dyrkede marker er for længst gået til grunde. Undersøgelsen ved Rostved nød en stor lokal bevågenhed og opbakning med talrige besøgende og fulde huse ved foredrag i det lokale forsamlingshus. Men forargelsen bredte sig. Det kunne da ikke passe, at et 2000 år gammelt gravsted måtte vige for et moderne vejbyggeri. Det repræsenterede jo en del af lokalsamfundets historie. Det blev en folkesag at få gravhøjene genopført der, hvor de hørte hjemme, tæt ved fundstedet. En lokal beboer købte nabogrunden til formålet og åbnede den for offentligheden. Kommunen bekostede på eget initiativ anlæg af stier, p-pladser og udarbejdelse af informationsmateriale. Højene er i dag genopført kun et stenkast fra deres oprindelige placering. Stedet er et yndet udflugtsmål, hvor lokale såvel som turister slår sig ned i fred og ro, og eftertænksomt 48 Fig. 14. Skønsmæssigt 40.000 småhøje ligger uregistrerede i vore skove. De er truet af moderne skovdrift. Foto Jesper Laursen. lader blikket glide ud over landskabet, som også dengang var beboet af bønder. Der er en stor interesse i befolkningen for at bevare vores kulturarv. Begrebet kulturarv kan måske virke lidt hult, men når man færdes i lokalområderne, mærker man det folkelige engagement. Sammenslutningen af Danske Amatørarkæologer SDA har allerede taget truslen mod vores fortidsminder alvorligt. Pauline Asingh, Moesgård Fig. 13. Mellem de store høje har ligget småhøje, som ved Trehøje i Mols Bjerge. På de dyrkede arealer er ca. 60.000 småhøje pløjet væk. Foto Pauline Asingh, Ebeltoft Museum.
Fig. 16. Over en periode på 60 år, fra 1920´erne til 1979 er 69% af de overpløjede gravhøje forsvundet. Det viser bl.a. undersøgelser foretaget på 65 overpløjede høje i Vendsyssel. De resterende 31% af højene var ydermere stærkt nedpløjede i 1979, og i dag vil de fleste formodentlig være væk. Kilde Anne-Louise Hack Olsen. DQWDO I det landsdækkende projekt „Operation Guldhorn“, hvis mål er at redde, bevare og registrere, bliver der lagt et kolossalt folkeligt engagement for dagen. Der er vist ikke grund til at diske op med flere eksempler på meningsløs destruktion. Problemet er det samme landet over. Vi ved, at der for hundrede år siden endnu var rundt regnet 80.000 mere eller mindre velbevarede gravhøje ude i agerlandet. Men som det allerede er antydet, er antallet i den mellem- Højfolkenes jammersminder Fig. 15. Gravhøj med adskillige rigt udstyrede grave fra tiden lige efter Kristi fødsel. Den særprægede, kun ½ m høje gravhøj var kun bevaret takket være, at den lå i skovbevoksning. Rostved, Djursland. Foto Pauline Asingh, Ebeltoft Museum. liggende periode reduceret drastisk, og de resterende højes bevaringstilstand er yderst dårlig. Det bekræftes også af en undersøgelse fra Vendsyssel, foretaget i 1979 3 (fig. 16). Her blev der besigtiget og opmålt 65 gravhøje, der var registreret ved herredsberejsningen i 1920’erne. Højene var dengang 40- 150 cm høje. I 1979 var 45 af disse høje ikke længere at erkende i marken. Med andre ord – 69% af højene var forsvundet i mellemtiden. I 1920’erne var 71% af højene 70-150 cm store, hvilket står i skærende kontrast til forholdene i 1979, hvor 8% var 70-120 cm store. Siden undersøgelsen blev foretaget for 21 år siden, er hovedparten af de resterende 20 høje vel sagtens også forsvundet, idet vi regner med, at dyrkningen hvert år reducerer højene med 5-10 cm. Det er altså langt fra overdrevet, hvis vi antager, at mindst 75% af de høje, der blev registreret ved herredsberejsningen, allerede er væk. Og de, der er tilbage, har det ikke godt. K¡MGHQ DI RYHUSO¡MHGH K¡MH 10-20 20-30 30-40 40-50 50-60 60-70 70-80 80-90 90-100 100-110 110-120 120-130 130-140 140-150 >150 ødelagte høje 49
Page 1: - Status og fremtid for dansk arkæ
Page 4 and 5: Før landskabets erindring slukkes
Page 6 and 7: Claus von Carnap-Bornheim, Archäol
Page 9 and 10: Status og fremtid for dansk arkæol
Page 11 and 12: Luk hullerne! - Et arkæologisk ess
Page 13 and 14: Fig. 2. Det er blevet sagt så ofte
Page 15 and 16: Fig. 3. Fortiden nærmest vælter o
Page 17: en del af fastlandet“. Og vores n
Page 20 and 21: strålende og solgylden bronzealder
Page 22 and 23: ende kendskab til samfundsvidenskab
Page 24 and 25: den almindelige samfundsudvikling v
Page 26 and 27: nok til, at der har kunnet dannes
Page 28 and 29: logiske forhold samt bebyggelse og
Page 30 and 31: Dette bevirkede, ar der i 1987 blev
Page 32 and 33: været udsat for nedbrydning i læn
Page 34 and 35: Dette har givet et indtryk af de se
Page 36 and 37: tier var dækket af nedskredne/nedp
Page 38 and 39: Ansvaret for at denne fundtype ikke
Page 40 and 41: 40 Søren H. Andersen, Marinarkæol
Page 42 and 43: storie, og vi kommer så tæt på,
Page 44 and 45: ikke enestående. Blandt de andre,
Page 46 and 47: overpløjede gravhøje blev der på
Page 50 and 51: De skønsmæssigt 20.000 nedpløjed
Page 52 and 53: Gravhøjene repræsenterer så åbe
Page 54 and 55: ligge i rund- eller langhøje, de k
Page 56 and 57: fund- og arkivmateriale, der kræve
Page 58 and 59: ger, hvorfor gravlaget i kamrene ik
Page 60 and 61: forfædre, der om nogen har ansvare
Page 62 and 63: ing i udstyret til maskinerne, og d
Page 64 and 65: Dehn, T., Hansen, S.I., Kaul, Fl.,
Page 66 and 67: Fig. 2. Illustration af husets og g
Page 68 and 69: ger kun alt for godt fra talrige ud
Page 70 and 71: (fig. 10). Ved udgravninger i 1999
Page 72 and 73: specielt udviklet til økologisk jo
Page 74 and 75: „skød papegøjen“, vil jeg dog
Page 76 and 77: Fra sidste halvdel af 1960’erne o
Page 78 and 79: gen af den sidste kampagne kunne de
Page 80 and 81: Fig. 9. Bregentved. Den rustne stri
Page 82 and 83: ingen fra de sidste 15 års unders
Page 84 and 85: ning. Man kan derfor fristes til at
Page 86 and 87: På det lovgivningsmæssige område
Page 88 and 89: den årlige relative havspejlsstign
Page 90 and 91: Inden for dette landsdækkende mari
Page 92 and 93: satte for ødelæggelser. Fænomene
Page 94 and 95: En tredje kategori er kirkenedlægg
Page 96 and 97: elserne til årtierne omkring 1300-
Page 98 and 99:
stadig bevaret på bankens topflade
Page 100 and 101:
Fig. 2. Kort over middelalderens Da
Page 102 and 103:
e hidtil offentlige foretagender. D
Page 104 and 105:
104
Page 106 and 107:
de fra perioden fra senneolitikum o
Page 108 and 109:
tragtbægerkultur i Schleswig-Holst
Page 110 and 111:
Fig. 11. Arbejdsområdet for forskn
Page 112 and 113:
Donat, Peter, Heike Reimann & Corne
Page 114 and 115:
et meget bredt spektrum af uddannel
Page 116 and 117:
116
Page 118 and 119:
de fortidsminder skal finansieres.
Page 120 and 121:
120
Page 122 and 123:
gitimt konkurrerende interesser. Ve
Page 124 and 125:
124
Page 126 and 127:
mellem fagarkæologiske interesser
Page 128 and 129:
ket reaktion, der nåede helt til t
Page 130 and 131:
delsen af den kommende folketingssa
Page 132 and 133:
som om man derved er blevet fratage
Page 134 and 135:
Jan Skamby: Jeg ved godt, at Maltak
Page 136 and 137:
man tænke sig meget om, for hvis m
Page 138:
er utilfredse med den nuværende fi
show all

– Status og fremtid for dansk arkæologi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?