– Status og fremtid for dansk arkæologi

Fig. 11. Hvert år dybdepløjes
25 km 2 med reolplov.
Fortidsminderne
overlever kun sjældent en
så hårdhændet behandling.
Foto John Simonsen,
Skive Museum.
Fig. 12. Reolploven vender
jorden i 60-90 centimeters
dybde. Kisterne
fra 21 barnegrave blev
med nød og næppe reddet.
Foto: John Simonsen,
Skive Museum.
Et igangværende forskningsprojekt har endvidere
vist, at der blandt de overpløjede høje
endnu findes enkelte, hvis bevaringstilstand
er overvældende god, og som dermed rummer
store forskningsmæssige potentialer. 1
Det drejer sig om et geografisk område, hvor
helt specielle fysiske forhold i højene bevirker,
at der teoretisk set endnu kan gøres fund,
der er lige så velbevarede som Egtvedpigens
grav. Men de jernholdige lag, der hidtil har
indkapslet sådanne grave, bliver netop i disse
år pløjet op på markoverfladen. Hvis vi skal
gøre os håb om at redde dette uvurderlige kildemateriale,
skal der øjeblikkelig sættes ind
med bevaringsforanstaltninger.
Højfolkenes jammersminder
Men så er der også de små gravhøje, der
oprindelig kun var op til 1 m høje, da de blev
opført. De har ofte ligget i tilknytning til de
store høje, men det er kun ganske få steder,
de endnu er bevaret, eksempelvis i de store
fredede områder ved Ydby Hede i Thy og
Trehøje i Mols Bjerge (fig. 13). I det åbne
land er de for længst gået til grunde. Af de
skønsmæssigt 100.000 småhøje var hovedparten
allerede væk, da herredsberejsningen
blev indledt, og da fredningerne kun ganske
få steder omfattede egentlige arealfredninger
med grupper af høje, er de, der dengang var
tilbage, i dag pløjet væk. I skovene derimod,
er de endnu bevaret i stort antal. Skønsmæssigt
40.000 små høje ligger uregistrerede i
vore skove, og de er nu for alvor truet af den
moderne skovdrift 2 (fig. 14). Når vi støder på
dem, viser de sig, trods deres lidenhed, at
rumme meget værdifulde fund.
Ved Rostved på Djursland blev der i 1981
anlagt et vejforløb gennem et skovklædt højdedrag.
På toppen af højdedraget blev der i
den anledning udgravet et mindre gravsted,
der har tilhørt en af familierne i en nærliggende
landsby fra tiden lige efter Kristi fødsel.
Her lå tre gravhøje af en hidtil ukendt type
(fig. 15). De var kun ½ m høje. Omkring et
centralt beliggende gravkammer var sat tre
kredse af tætstillede sten, hvorover der var
lagt et stendække. Begravelserne var ledsaget
47