– Status og fremtid for dansk arkæologi

More documents

Recommendations

Info

storie, og vi kommer så tæt på, at vi bliver fortumlede over årtusinders flygtighed. Gravhøjene er sprængfyldte med informationer om de mennesker, der levede her årtusinder før os (fig. 4). De rummer ikke bare begravelser, men som et stykke forseglet fortid rummer de et kildevæld af oplysninger om natur, kultur, livsgrundlag, skikke og ritualer hos de oldtidssamfund, der byggede dem. De er vores kildemateriale – nøglen til forståelsen af oldtidens samfund. Vi er i en tid længe før det skrevne sprog, en tid, hvorfra fortidsminderne og oldsagerne er kildematerialet. De er vores eneste databank. Ja, det er velkendt, at gravhøjene knejser højt på de danske bakkedrag. Mindre kendt er det, at disse fredede gravhøje blot udgør et fåtal af den oprindelige mængde. Vel omkring 200.000 gravhøje har engang klædt det danske landskab. I dag er kun 10% beskyttet af fredning. Tidligere tids overtro beskyttede til en vis grad højene mod ødelæggelser. Til trods for lokkende rygter om skjulte rigdomme vægrede man sig i et vist omfang mod højbrud, der kunne medføre alskens ulykker for den formastelige skattejæger – i alle tilfælde når det gjaldt de store høje. Med oplysningstiden og de store landboreformer veg såvel overtro som gravhøje imidlertid for økonomiske hensyn. Vi ved bl.a. fra præsternes indberetnin- 42 ger til Oldsagskommissionen, at gravhøje blev ødelagt i stor stil. De blev i hobevis ofret i landbrugets og fremskridtets hellige navn, og blev slet og ret spredt som gødning ud på markerne. Under den nationalromantiske bølge, der vandt indpas i 1800-årene, vågnede imidlertid befolkningens nationale bevidsthed og interesse for vore fælles kulturelle rødder. Det førte til iværksættelsen af de såkaldte herredsberejsninger i 1873, hvor der indledtes en landsdækkende besigtigelse og registrering af fortidsminderne med efterfølgende fredningstiltag. Det var de absolut bedst bevarede gravhøje, der herved blev reddet. Resten lå stadig under plov. I dag er der fredet ca. 20000 gravhøje fra fortrinsvist stenalderen og bronzealderen. Det var inden den store mekanisering af landbruget tog fart. Mange anseelige, op til flere meter høje og kun let beskadigede, gravhøje blev ikke fredet. Disse høje er der siden blevet dyrket hen over, og det er dem, sagen nu drejer sig om. De skønsmæssigt 80.000 gravhøje, som vi har kendskab til, og som endnu ligger i dyrket mark og nedbrydes med galopperende hast. Med landbrugets intensive driftsformer, hvor tunge maskiner, dybtgående jordbearbejdning, sprøjtespor og specialafgrøder er nøgleord i disse år, kan det ikke komme bag på nogen, at vi for længst har nået smertegrænsen for, hvad kulturarven kan bære. Den udvikling forudså man ikke, dengang fredningerne Pauline Asingh, Moesgård Fig. 2. Gravhøje kroner det grønne land. Skyum Bjerge, Thy. Foto Jens-Henrik Bech, Museet for Thy og Vester Hanherred.
Fig. 3a. Bronzealderkvinden fra Skrydstrup, Sønderjylland. Foto Kit Weiss. Fig. 3b. Egtvedpigen er blevet en del af vor nationale identitet. Foto Jørgen Jensen, Nationalmuseet. Fig. 4. Overdådige gaver til livet hinsides blev medgivet de døde i gravene. Guldhøj, Sønderjylland. Foto Lennart Larsen, Nationalmuseet. blev indledt, men udviklingen i arealudnyttelsen har ført til, at vi nu må skride til øjeblikkelig handling. Ved landsbyen Trustrup på Djursland kunne man indtil sensommeren 1985 se en smuk og imponerende gravhøj. Diverhøj – oprindelig Digerhøj (fig. 5), var den mest markante af en gruppe på i alt ni gravhøje, hvoraf hovedparten ligger i dyrket mark og i dag kun anes som svage forhøjninger. Trods sine 4 m i højden og 20 m i diameter var Diverhøj ikke fundet bevaringsværdig ved herredsberejsningen i begyndelsen af forrige århundrede. Derfor var ejeren i sin gode ret til at kræve højen fjernet. Diverhøj viste sig at rumme spor efter menneskers aktivitet over en periode på godt 500 år. Omkring 2000 f.Kr. lå her en stenalderbebyggelse med solide stolpebyggede beboelseshuse. Efter bebyggelsens nedlæggelse har stenalderbønderne dyrket området og senere anlagt en grav i den daværende mark. Over graven var rejst en gravhøj af lutter sten. Bronzealderbønderne dyrkede siden området omkring stenhøjen, og senere blev stenaldergravhøjen også sidste hvilested for en afdød bronzealderbonde. Hans gravgaver, bl.a. en pragtøkse af bronze, viser, at den døde har været en fremtrædende person i det lokale bronzealdersamfund. En flad, såkaldt dansehøj, blev bygget over graven og dermed også stenalderhøjen. Senere i bronzealderen Højfolkenes jammersminder foretog man endnu en begravelse i højen og afsluttede værket med en mægtig høj bygget af lutter græstørv. På bare 300 m 2 lå mere end 500 års ukendt Danmarkshistorie forseglet under gravhøjens beskyttende jordlag. Undersøgelsen føjede i rigt mål nye aspekter, såvel fund som informationer, til vor viden om stenalderens og bronzealderens samfund. Diverhøj viste sig at være en guldgrube i forskningsmæssig henseende. Men den er 43
Page 1: - Status og fremtid for dansk arkæ
Page 4 and 5: Før landskabets erindring slukkes
Page 6 and 7: Claus von Carnap-Bornheim, Archäol
Page 9 and 10: Status og fremtid for dansk arkæol
Page 11 and 12: Luk hullerne! - Et arkæologisk ess
Page 13 and 14: Fig. 2. Det er blevet sagt så ofte
Page 15 and 16: Fig. 3. Fortiden nærmest vælter o
Page 17: en del af fastlandet“. Og vores n
Page 20 and 21: strålende og solgylden bronzealder
Page 22 and 23: ende kendskab til samfundsvidenskab
Page 24 and 25: den almindelige samfundsudvikling v
Page 26 and 27: nok til, at der har kunnet dannes
Page 28 and 29: logiske forhold samt bebyggelse og
Page 30 and 31: Dette bevirkede, ar der i 1987 blev
Page 32 and 33: været udsat for nedbrydning i læn
Page 34 and 35: Dette har givet et indtryk af de se
Page 36 and 37: tier var dækket af nedskredne/nedp
Page 38 and 39: Ansvaret for at denne fundtype ikke
Page 40 and 41: 40 Søren H. Andersen, Marinarkæol
Page 44 and 45: ikke enestående. Blandt de andre,
Page 46 and 47: overpløjede gravhøje blev der på
Page 48 and 49: af usædvanligt fine gravgaver - sm
Page 50 and 51: De skønsmæssigt 20.000 nedpløjed
Page 52 and 53: Gravhøjene repræsenterer så åbe
Page 54 and 55: ligge i rund- eller langhøje, de k
Page 56 and 57: fund- og arkivmateriale, der kræve
Page 58 and 59: ger, hvorfor gravlaget i kamrene ik
Page 60 and 61: forfædre, der om nogen har ansvare
Page 62 and 63: ing i udstyret til maskinerne, og d
Page 64 and 65: Dehn, T., Hansen, S.I., Kaul, Fl.,
Page 66 and 67: Fig. 2. Illustration af husets og g
Page 68 and 69: ger kun alt for godt fra talrige ud
Page 70 and 71: (fig. 10). Ved udgravninger i 1999
Page 72 and 73: specielt udviklet til økologisk jo
Page 74 and 75: „skød papegøjen“, vil jeg dog
Page 76 and 77: Fra sidste halvdel af 1960’erne o
Page 78 and 79: gen af den sidste kampagne kunne de
Page 80 and 81: Fig. 9. Bregentved. Den rustne stri
Page 82 and 83: ingen fra de sidste 15 års unders
Page 84 and 85: ning. Man kan derfor fristes til at
Page 86 and 87: På det lovgivningsmæssige område
Page 88 and 89: den årlige relative havspejlsstign
Page 90 and 91: Inden for dette landsdækkende mari
Page 92 and 93:
satte for ødelæggelser. Fænomene
Page 94 and 95:
En tredje kategori er kirkenedlægg
Page 96 and 97:
elserne til årtierne omkring 1300-
Page 98 and 99:
stadig bevaret på bankens topflade
Page 100 and 101:
Fig. 2. Kort over middelalderens Da
Page 102 and 103:
e hidtil offentlige foretagender. D
Page 104 and 105:
104
Page 106 and 107:
de fra perioden fra senneolitikum o
Page 108 and 109:
tragtbægerkultur i Schleswig-Holst
Page 110 and 111:
Fig. 11. Arbejdsområdet for forskn
Page 112 and 113:
Donat, Peter, Heike Reimann & Corne
Page 114 and 115:
et meget bredt spektrum af uddannel
Page 116 and 117:
116
Page 118 and 119:
de fortidsminder skal finansieres.
Page 120 and 121:
120
Page 122 and 123:
gitimt konkurrerende interesser. Ve
Page 124 and 125:
124
Page 126 and 127:
mellem fagarkæologiske interesser
Page 128 and 129:
ket reaktion, der nåede helt til t
Page 130 and 131:
delsen af den kommende folketingssa
Page 132 and 133:
som om man derved er blevet fratage
Page 134 and 135:
Jan Skamby: Jeg ved godt, at Maltak
Page 136 and 137:
man tænke sig meget om, for hvis m
Page 138:
er utilfredse med den nuværende fi
show all

– Status og fremtid for dansk arkæologi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?