– Status og fremtid for dansk arkæologi

More documents

Recommendations

Info

Ansvaret for at denne fundtype ikke skal forsvinde komplet er helt og holdent vort! Køkkenmøddingerne er en „klassisk“, dansk type stenalderboplads, der er verdenskendt og samtidig repræsenterer en tværvidenskabelig forskningstradition, som har været forbillede verden over. Køkkenmøddingerne har været bevaret i ca. 7000 år, men forsvinder i løbet af de kommende ca. 10 år. Hvad bør der gøres? Den nye undersøgelse viste med al tydelighed, at vi både videnskabeligt og forvaltningsmæssigt stod overfor et alvorligt problem. Der var imidlertid også fra alle sider enighed om, at man ikke „ville lade stå til“, men at der skulle gribes ind nu – og hurtigt. Dette åbnede for en række muligheder. Man kunne begynde at opkøbe jord, hvorpå der lå køkkenmøddinger, man kunne iværksætte en landsdækkende og intensiv udgravningskampagne, eller man kunne tage initiativ til en serie fredninger. Det skønnedes, at jordopkøb nok i nogle, men langtfra i alle tilfælde ville være billigere end udgravning; opkøb af jord med køkkenmøddinger ville isoleret set være en utilstrækkelig foranstaltning. En større udgravningskampagne ville være en effektiv, men tidsrøvende og meget omkostningstung udvej, og nedbrydningen af de ikke-undersøgte køkkenmøddinger jo ville fortsætte. Hertil kom det vanskelige spørgsmål, om udgravningerne skulle rettes mod de mere eller mindre ødelagte køkkenmøddinger eller udelukkende mod de ca. 100 nogenlunde intakte anlæg for at „redde, hvad reddes kan“. En mindre omkostningstung vej kunne være at iværksætte en udgravningskampagne med henblik på at skaffe et mindre dokumentationsmateriale fra en lang række køkkenmøddinger, f.eks. en profilopmåling kombineret med en stikprøve af skalmassen, dyreknogler og oldsager samt udtagning af relevante naturvidenskabelige prøver. Til trods for disse problemer var der almindelig enighed om, at udgravninger ikke kunne undværes. Fredning(-er) er en ideel sikring af anlæg og deres informationer, men da det var en ad- 38 ministrativ og tung arbejdsgang, ville man risikere, at køkkenmøddingerne forlængst var væk, når en sådan proces ad åre var gennemført. Efter mange drøftelser og overvejelser blev det besluttet at lave en kombination af alle tre virkemidler, men med vægten på udgravning og især fredning. I modsætning til de velkendte oldtidsmonumenter, som stendysser og gravhøje, der automatisk er fredet i henhold til Naturbeskyttelsesloven, skulle køkkenmøddinger fredes efter lovens regler om arealfredning, der udløser erstatning til lodsejeren, fordi fredningen ville betyde en indskrænkning i rådighedsretten over jorden. En forudsætning for fredninger var, at udvælgelseskriterierne var konkrete og velovervejede. Der skulle findes en balance mellem beskyttelse og benyttelse. Hvilke kriterier kunne man tænke sig som bestemmende for fremtidige fredninger af danske køkkenmøddinger? 1. Der skulle tænkes på, om anlægget var unikt i national, regional eller lokal sammenhæng, 2. var anlægget repræsentativt? 3. hvad var bevaringstilstanden – hvad var det fysiske udtryk? 4. der kunne udvælges udstrakte, velbevarede køkkenmøddinger, 5. køkkenmøddinger, som havde en usædvanlig beliggenhed, sammensætning eller alder 6. „solitære“ køkkenmøddinger (den eneste i et område) 7. rester af køkkenmøddinger, der ud fra tidligere undersøgelser havde vist et videnskabeligt potentiale (referencelokaliteter) 8. „systemer af køkkenmøddinger“, d.v.s. områder, hvor skaldyngerne indgik i et endnu bevaret bebyggelsesmønster, samt hvilken „funktion“ skaldyngen evt. havde haft, 9. køkkenmøddinger i områder, hvor der ikke var andre muligheder for at skaffe materiale til belysning af erhverv, sæson og datering og endelig 10.hvilke evt. bevarings- og formidlingsmuligheder var til stede? Søren H. Andersen, Marinarkæologisk Forskningscenter
Med disse kriterier in mente gik udvalget i gang med at opstille en „bruttoliste“ over fredningsværdige køkkenmøddinger fordelt over hele landet og på de forskellige oldtidsperioder. Det har været et vanskeligt og kompliceret arbejde med mange overvejelser. Bruttolisten er nu færdig, og det administrative arbejde med henblik på kommende fredninger er så småt begyndt. Samlet skulle dette gerne resultere i, at der i løbet af nogle få år bliver fredet ca. 10 - 20 køkkenmøddinger. Samtidig er der gennemført flere rejser rundt til landets hidtidige fredede skaldynger for at vurdere deres øjeblikkelige tilstand med henblik på yderligere sikring – i praksis vil det først og fremmest sige en klar afmærkning m. m. Sideløbende er Det Arkæologiske Nævn blevet anmodet om at have særlig opmærksomhed rettet mod “køkkenmøddingproblemet” og i den forbindelse at inddrage de ovennævnte, videnskabelige kriterier i nævnets helhedsvurdering, når der skal tages stilling til nødudgravningsansøgninger. Dette er altsammen positive og gode tiltag, men det er fortsat bekymrende at vide, at køkkenmøddingerne som en væsentlig del af vor kulturarv er ved at forsvinde i hastigt tempo. Litteratur Køkkenmøddingerne – Ældre stenalders kystbopladser Andersen, S. H., 1987: „Køkkenmøddinger“ - en truet fundgruppe. Arkæologiske udgravninger i Danmark. Andersen, S. H., 1995: Coastal adaption and marine exploitation in late mesolithic Denmark - with special emphasis on the Limfjord region. I Fischer, A. (red.): Man and Sea in the Mesolithic. Coastal settlement above and below present sea level. Oxbow, Oxford. Andersen, S. H., 1999: Kan en franskmand sige „køkkenmødding“? I så fald - hvor længe. Rigsantikvaren 3. Andersen, S. H., 2000: Fisker og bonde ved Visborg. I S.Hvass (red.): Vor skjulte kulturarv. Arkæologien under overfladen. Festskrift til Dronning Margrethe II. København. Andersen, S. H., 1987: „Køkkenmødddinger“ I Nielsen, I. (red.): Bevar din arv. Danmarks fortidsminder 1937 - 1987. Gad/Skov - og Naturstyrelse, København. Andersen, S. H. og Johansen, E., 1996: „Køkkenmødding-projektet“ – et nyt fredningstiltag. Arkæologiske udgravninger i Danmark. 1997. Andersen, S. H. og Johansen, E., 1997: Køkkenmøddingprojektet – et nyt fredningstiltag. SDA Nyt, Marts. Mathiassen, Th., 1959: Nordvestsjællands Oldtidsbebyggelse. Nationalmuseets Skrifter. Arkæologisk- Historisk Række VII. København. 39
Page 1: - Status og fremtid for dansk arkæ
Page 4 and 5: Før landskabets erindring slukkes
Page 6 and 7: Claus von Carnap-Bornheim, Archäol
Page 9 and 10: Status og fremtid for dansk arkæol
Page 11 and 12: Luk hullerne! - Et arkæologisk ess
Page 13 and 14: Fig. 2. Det er blevet sagt så ofte
Page 15 and 16: Fig. 3. Fortiden nærmest vælter o
Page 17: en del af fastlandet“. Og vores n
Page 20 and 21: strålende og solgylden bronzealder
Page 22 and 23: ende kendskab til samfundsvidenskab
Page 24 and 25: den almindelige samfundsudvikling v
Page 26 and 27: nok til, at der har kunnet dannes
Page 28 and 29: logiske forhold samt bebyggelse og
Page 30 and 31: Dette bevirkede, ar der i 1987 blev
Page 32 and 33: været udsat for nedbrydning i læn
Page 34 and 35: Dette har givet et indtryk af de se
Page 36 and 37: tier var dækket af nedskredne/nedp
Page 40 and 41: 40 Søren H. Andersen, Marinarkæol
Page 42 and 43: storie, og vi kommer så tæt på,
Page 44 and 45: ikke enestående. Blandt de andre,
Page 46 and 47: overpløjede gravhøje blev der på
Page 48 and 49: af usædvanligt fine gravgaver - sm
Page 50 and 51: De skønsmæssigt 20.000 nedpløjed
Page 52 and 53: Gravhøjene repræsenterer så åbe
Page 54 and 55: ligge i rund- eller langhøje, de k
Page 56 and 57: fund- og arkivmateriale, der kræve
Page 58 and 59: ger, hvorfor gravlaget i kamrene ik
Page 60 and 61: forfædre, der om nogen har ansvare
Page 62 and 63: ing i udstyret til maskinerne, og d
Page 64 and 65: Dehn, T., Hansen, S.I., Kaul, Fl.,
Page 66 and 67: Fig. 2. Illustration af husets og g
Page 68 and 69: ger kun alt for godt fra talrige ud
Page 70 and 71: (fig. 10). Ved udgravninger i 1999
Page 72 and 73: specielt udviklet til økologisk jo
Page 74 and 75: „skød papegøjen“, vil jeg dog
Page 76 and 77: Fra sidste halvdel af 1960’erne o
Page 78 and 79: gen af den sidste kampagne kunne de
Page 80 and 81: Fig. 9. Bregentved. Den rustne stri
Page 82 and 83: ingen fra de sidste 15 års unders
Page 84 and 85: ning. Man kan derfor fristes til at
Page 86 and 87: På det lovgivningsmæssige område
Page 88 and 89:
den årlige relative havspejlsstign
Page 90 and 91:
Inden for dette landsdækkende mari
Page 92 and 93:
satte for ødelæggelser. Fænomene
Page 94 and 95:
En tredje kategori er kirkenedlægg
Page 96 and 97:
elserne til årtierne omkring 1300-
Page 98 and 99:
stadig bevaret på bankens topflade
Page 100 and 101:
Fig. 2. Kort over middelalderens Da
Page 102 and 103:
e hidtil offentlige foretagender. D
Page 104 and 105:
104
Page 106 and 107:
de fra perioden fra senneolitikum o
Page 108 and 109:
tragtbægerkultur i Schleswig-Holst
Page 110 and 111:
Fig. 11. Arbejdsområdet for forskn
Page 112 and 113:
Donat, Peter, Heike Reimann & Corne
Page 114 and 115:
et meget bredt spektrum af uddannel
Page 116 and 117:
116
Page 118 and 119:
de fortidsminder skal finansieres.
Page 120 and 121:
120
Page 122 and 123:
gitimt konkurrerende interesser. Ve
Page 124 and 125:
124
Page 126 and 127:
mellem fagarkæologiske interesser
Page 128 and 129:
ket reaktion, der nåede helt til t
Page 130 and 131:
delsen af den kommende folketingssa
Page 132 and 133:
som om man derved er blevet fratage
Page 134 and 135:
Jan Skamby: Jeg ved godt, at Maltak
Page 136 and 137:
man tænke sig meget om, for hvis m
Page 138:
er utilfredse med den nuværende fi
show all

– Status og fremtid for dansk arkæologi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?