– Status og fremtid for dansk arkæologi

More documents

Recommendations

Info

tier var dækket af nedskredne/nedpløjede muldlag. Retfærdigvis skal det dog anføres, at nogle områder er undersøgt meget intensivt; det gælder dog kun områder, hvor der i anden sammenhæng var udført videnskabelige forskningsprojekter med sigte på kystbebyggelse, f.eks. Norsminde Fjord og den fossile Bjørnsholmfjord. Disse områder kunne så tjene som „kontrol“ på de andre regioner. For i nogen grad at råde bod på de ovennævnte problemer, blev der i eftersommeren 2000 – inden udarbejdelsen af den endelige „bruttoliste“– foretaget en yderligere feltkontrol af de udvalgte køkkenmøddinger på den måde, at skallagets tykkelse og udstrækning blev undersøgt med karteringsbor og „spadestik“. Der blev ikke benyttet topografiske „bopladsmodeller“ i feltarbejdet. I arbejdets slutfase blev lokalmuseerne kontaktet med anmodning om at indsende fredningsforslag for en til to lokaliteter inden for deres arbejdsområde. Denne henvendelse gav mange vigtige tilbagemeldinger, men det må desværre også konstateres, at flere museer enten ikke svarede, eller på anden måde var ude af stand til at udpege køkkenmøddinger til fremtidig fredning. Til slut er der blevet udarbejdet en såkaldt „bruttoliste“, der blev anvendt som en grov retningsgiver for hvilke køkkenmøddinger, der skulle indstilles til fredning. Efter bruttolisten var udarbejdet besigtigede styregruppen de aktuelle anlæg, hvorefter der blev lavet en sidste liste, som blev fremsendt til Skov- og Naturstyrelsen. Resultater Der er i projektperioden undersøgt 149 sogne, hvorved der er besøgt 191 køkkenmøddinger (hertil kommer så de ekstra områder, der tidligere er omtalt). Heraf er kun 16 steder nye lokaliteter, der alle er små og ligger i skov eller lignende topografiske situationer. Desuden gav undersøgelsen en række andre vigtige resultater. Først og fremmest kom det helt bag på os, at antallet af kendte køkkenmøddinger var langt mindre end antaget. Undersøgelsen pegede på landsplan på 36 et antal omkring ca. 500 - 550, hvoraf en del skulle dateres til bronze og /eller jernalder. Det vil altså sige, at der antagelig kun er ca. 400 - 450 køkkenmøddinger fra stenalderen. Vi har nok hidtil været tilbøjelige til at regne med, at der var – om ikke et uendeligt stort – så i hvert fald meget stort antal køkkenmøddinger i Danmark og at der altid ville være et ekstra kildemateriale, som kunne underkastes fornyede undersøgelser. Dette er altså langtfra tilfældet. Tværtimod er de danske køkkenmøddinger, både total set og fordelt på „aldre“ af meget begrænset omfang. Hertil kommer, at der overhovedet ikke blev registreret nye, „store eller større“ køkkenmøddinger, hvilket må betyde, at vi allerede kender de (få) store anlæg der findes. Derimod blev der registreret flere små, der lå tæt omkring de „store“ (altså grupper eller koncentrationer af køkkenmøddinger). Der kunne også konstateres forskelle mellem situationen i Jylland og på Sjælland. På Nordsjælland var der ikke samme tradition blandt amatørarkæologer og samlere for at afsøge kystegnene efter bopladser; her besøgte man derimod de rige indlandsbopladser i Åmosen. De sjællandske køkkenmøddinger var generelt mindre end de jyske (sjældent større end 10 x 15 m); samtidig var de mindre fundrige på flintaffald og -redskaber. Østersskallerne var mindre og indholdet af hjertemuslinger større – en iagttagelse som Th. Mathiassen i øvrigt allerede havde gjort i forbindelse med sin store topografiske undersøgelse af fortidsminderne i Nordvestsjælland i 1959. Med hensyn til bevaringstilstanden taler tallene fra E. Kannegaards to rapporter deres tydelige sprog: Nordjylland Totalt ødelagt 16 stk. Kraftigt beskadiget 9 stk. Relativt ubeskadiget 6 stk. Ukendt 1 stk. Syddjursland: Totalt ødelagt 5 stk. Kraftigt beskadiget 33 stk. Relativt ubeskadiget 6 stk. Ukendt 2 stk. Søren H. Andersen, Marinarkæologisk Forskningscenter
DQWDO Fig. 8. Med hensyn til bevaringstilstanden taler talene fra E. Kannegård deres tydelige sprog. 70- 80% af køkkenmøddingerne er enten helt eller meget karftigt ødelagt WRWDOW ¡GHODJW NUDIWLJW EHVNDGLJHW UHODWLYW XEHVNDGLJHW Nordvestsjælland: Totalt ødelagt 11 stk. Kraftigt beskadiget 52 stk. Relativt ubeskadiget 22 stk. Yngre, rel. ubeskadiget 24 stk. Ukendt 4 stk. Sammenfatter vi køkkenmøddingernes aktuelle „tilstand“ viser der sig et dybt deprimerende billede. Af 167 lokaliteter i Østhimmerland, Syddjursland og Mols, samt Nordvestsjælland var mellem 11 - 50% totalt ødelagte, mellem 28 - 71% kraftigt beskadigede, mellem 13 - 24% relativt ubeskadigede og endelig var 3 - 5% i en „ukendt“ tilstand. Omkring 70 - 80% af alle køkkenmøddinger enten er helt eller meget kraftigt ødelagt! Ødelæggelsen er primært forårsaget af dyrkning inden for de sidste ca. 100 år, men skyldes også sommerhusbyggeri, grusgravning og usagkyndige udgravninger. På landsplan er kun omkring 70 (små og meget små) lokaliteter – langt overvejende i skove – relativt ubeskadigede og – ingen af disse er fredede. XNHQGW WLOVWDQG Køkkenmøddingerne – Ældre stenalders kystbopladser 1RUGYHVWVM OODQG 6\GGMXUVODQG 1RUGM\OODQG Uden for bevoksede arealer er omkring 98% af alle anlæg ødelagte! For første gang har vi nu sikre tal, som fortæller, hvor galt, det står til med en dansk fundtype. Vi ved nu; - hvor talrig fundtypen er, - hvor meget, der allerede er ødelagt, og - hvor meget, der er i færd med at blive ødelagt samt - hvor få, intakte køkkenmøddinger, som er tilbage til fremtidig arkæologisk forskning. Endvidere; - at det tilsyneladende er umuligt at opdrive nye fund i det uendelige. Dansk arkæologi og dansk kulturhistorisk forvaltning har et problem! Næsten alle køkkenmøddinger er blevet ødelagt i de sidste ca. 100 år. Vi har et forskningsmæssigt og forvaltningsmæssigt ansvar, og som sagkyndige er det vor pligt at slå alarm. Tidligere havde man ikke en tilsvarende undersøgelse; det er ikke tilfældet i dag. 37
Page 1: - Status og fremtid for dansk arkæ
Page 4 and 5: Før landskabets erindring slukkes
Page 6 and 7: Claus von Carnap-Bornheim, Archäol
Page 9 and 10: Status og fremtid for dansk arkæol
Page 11 and 12: Luk hullerne! - Et arkæologisk ess
Page 13 and 14: Fig. 2. Det er blevet sagt så ofte
Page 15 and 16: Fig. 3. Fortiden nærmest vælter o
Page 17: en del af fastlandet“. Og vores n
Page 20 and 21: strålende og solgylden bronzealder
Page 22 and 23: ende kendskab til samfundsvidenskab
Page 24 and 25: den almindelige samfundsudvikling v
Page 26 and 27: nok til, at der har kunnet dannes
Page 28 and 29: logiske forhold samt bebyggelse og
Page 30 and 31: Dette bevirkede, ar der i 1987 blev
Page 32 and 33: været udsat for nedbrydning i læn
Page 34 and 35: Dette har givet et indtryk af de se
Page 38 and 39: Ansvaret for at denne fundtype ikke
Page 40 and 41: 40 Søren H. Andersen, Marinarkæol
Page 42 and 43: storie, og vi kommer så tæt på,
Page 44 and 45: ikke enestående. Blandt de andre,
Page 46 and 47: overpløjede gravhøje blev der på
Page 48 and 49: af usædvanligt fine gravgaver - sm
Page 50 and 51: De skønsmæssigt 20.000 nedpløjed
Page 52 and 53: Gravhøjene repræsenterer så åbe
Page 54 and 55: ligge i rund- eller langhøje, de k
Page 56 and 57: fund- og arkivmateriale, der kræve
Page 58 and 59: ger, hvorfor gravlaget i kamrene ik
Page 60 and 61: forfædre, der om nogen har ansvare
Page 62 and 63: ing i udstyret til maskinerne, og d
Page 64 and 65: Dehn, T., Hansen, S.I., Kaul, Fl.,
Page 66 and 67: Fig. 2. Illustration af husets og g
Page 68 and 69: ger kun alt for godt fra talrige ud
Page 70 and 71: (fig. 10). Ved udgravninger i 1999
Page 72 and 73: specielt udviklet til økologisk jo
Page 74 and 75: „skød papegøjen“, vil jeg dog
Page 76 and 77: Fra sidste halvdel af 1960’erne o
Page 78 and 79: gen af den sidste kampagne kunne de
Page 80 and 81: Fig. 9. Bregentved. Den rustne stri
Page 82 and 83: ingen fra de sidste 15 års unders
Page 84 and 85: ning. Man kan derfor fristes til at
Page 86 and 87:
På det lovgivningsmæssige område
Page 88 and 89:
den årlige relative havspejlsstign
Page 90 and 91:
Inden for dette landsdækkende mari
Page 92 and 93:
satte for ødelæggelser. Fænomene
Page 94 and 95:
En tredje kategori er kirkenedlægg
Page 96 and 97:
elserne til årtierne omkring 1300-
Page 98 and 99:
stadig bevaret på bankens topflade
Page 100 and 101:
Fig. 2. Kort over middelalderens Da
Page 102 and 103:
e hidtil offentlige foretagender. D
Page 104 and 105:
104
Page 106 and 107:
de fra perioden fra senneolitikum o
Page 108 and 109:
tragtbægerkultur i Schleswig-Holst
Page 110 and 111:
Fig. 11. Arbejdsområdet for forskn
Page 112 and 113:
Donat, Peter, Heike Reimann & Corne
Page 114 and 115:
et meget bredt spektrum af uddannel
Page 116 and 117:
116
Page 118 and 119:
de fortidsminder skal finansieres.
Page 120 and 121:
120
Page 122 and 123:
gitimt konkurrerende interesser. Ve
Page 124 and 125:
124
Page 126 and 127:
mellem fagarkæologiske interesser
Page 128 and 129:
ket reaktion, der nåede helt til t
Page 130 and 131:
delsen af den kommende folketingssa
Page 132 and 133:
som om man derved er blevet fratage
Page 134 and 135:
Jan Skamby: Jeg ved godt, at Maltak
Page 136 and 137:
man tænke sig meget om, for hvis m
Page 138:
er utilfredse med den nuværende fi
show all

– Status og fremtid for dansk arkæologi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?