– Status og fremtid for dansk arkæologi

More documents

Recommendations

Info

været udsat for nedbrydning i længere tid end de fleste andre fundtyper (i mindst 6000 - 8000 år). Da hovedparten ligger på dyrket mark eller i sommerhusområder har køkkenmøddingerne været særlig udsat for ødelæggelse. Alle disse forhold – enkeltvis eller tilsammen – viser, at der her er tale om en både meget sjælden og vigtig fundgruppe, som er mere udsat for at forsvinde og/eller blive ødelagt end f.eks. anlæg fra senere oldtidsperioder. Hertil kom så ydermere, at der kun er fredet meget få køkkenmøddinger; de nye „genudgravninger“ har vist, hvor vigtigt det har været, at man tidligere fredede udsnit af disse anlæg; det har i dag givet mulighed for at revidere ældre undersøgelser og uddrage ny viden med nye målsætninger og metoder. Endelig er skaldyngerne særdeles vigtige, fordi de ofte er de eneste fund, der kan fortælle om erhverv, sæson og levere materiale til kulstof-14 datering i egne, hvor stenalderbopladserne ellers kun har bevaret oldsager af flint. Metodik Fra starten stod det klart, at hele landet ikke kunne inddrages i undersøgelsen. Der blev derfor udvalgt en række forskellige områder 32 med en varierende geologi, topografi, landbrugsudnyttelse og bebyggelsesgrad, der tilsammen skønnedes at repræsentere et karakteristisk udsnit af landet. Der er derfor ikke tale om en totalregistrering af alle danske køkkenmødddinger, men derimod om en besigtigelse og rekognoscering med sigte på fremtidig udvælgelse til fredning og videnskabelig prioritering. De udvalgte områder fordeler sig geografisk således: Østhimmerland fra Limfjorden og sydpå til og med nordkysten af Mariager Fjord. Syddjursland og Mols fra Kolindsund til sydspidsen af Helgenæs. Nordvestsjælland inklusiv Isefjorden og vestsiden af Horns herred. Hertil kommer indsigt i en række områder, hvor der enten havde været forskningsundersøgelser, eller hvor der var udført intensive rekognosceringer i nær kontakt med amatørarkæologer. Det gjaldt f. eks. Mors, Limfjorden omkring Løgstør og Lovns Bredning samt Hjarbæk Fjord, dele af det nordlige Djursland (Meilgård-området), Århusbugten, Norsminde og Horsens Fjorde i Østjylland foruden Tunø og Samsø. Søren H. Andersen, Marinarkæologisk Forskningscenter Fig. 7. De oppløjede skalforekomster på marken ved Åle-køkkenmøddingen – kortlagt med ca. 3 års mellemrum. I 1992 blev der foretaget en opmåling af skalforekomsterne på markoverfladen (angivet med rødt) – hvorefter opmålingen blev gentaget nogle få år senere (gråt). Da områderne blev udgravet i eftersommeren 1995, kunne det fastslås, at der på det tidspunkt kun var in situ skallag bevaret i lave sænkninger i undergrundens overflade (angivet med gule indramninger). Små prikker angiver bearbejdet flint på markoverfladen – de sidste, uforgængelige kulturlevn, der viser den oprindelige udbredelse af en fordums stor køkkenmødding. Opmålingen viser, hvor stor udstrækning køkkenmøddingen oprindelig har haft, og hvordan de sidste rester af skaldyngen er blevet flyttet ned ad den lidt skrånende mark og samtidig ”tværet ud”. Opmåling Jan S. Carlsen, Aalborg Historiske Museum. Tegning: John Pind del.
Fig. 8. Sammentegning af situationen ved Visborg-køkkenmøddingen med ca. 100 års mellemrum. I 1890´erne besøgte Nationalmuseet stedet og lavede en opmåling af et snit igennem skallaget (A. P. Madsen). På dette er indprojiceret skallagets tykkelse i dag – henved 90% er forsvundet! Tegning: John Pind del. Desværre måtte det erkendes, at der hverken var penge eller tid til en gennemgang af nogle vigtige områder, f.eks. Nordfyn og især Roskilde Fjord, hvilket var meget beklageligt på grund af områdets mange skaldynger og forskningshistoriske betydning. Denne svaghed er der delvis gjort forsøg på at imødegå ved en indsamling af kildemateriale om Roskilde Fjords vestside (østsiden af Hornsherred) foruden direkte kontakt til museerne i Frederiksværk, Færgegården og Roskilde samt museumsleder J. Skaarup, Langelands Museum, der som gymnasieelev har gennemgået Roskildeegnen. I startfasen blev det bestemt at koncentrere arbejdet om Ertebøllekøkkenmøddinger, men i praksis viste det sig hurtigt, at der i mange områder f. eks. langs Mariager Fjord, Isefjord og Roskilde Fjord var særdeles mange „yngre“ køkkenmøddinger – først og fremmest fra jernalderen, hvorfor disse også blev medtaget og senere kom med i den udarbejdede bruttoliste med henblik på fredning. Første punkt var at uddrage alle relevante oplysninger fra såvel centrale som lokale arkiver. Dernæst at besøge alle relevante museer – herunder kontakt til amatørarkæologer og andre interesserede samt endelig en besigtigelse ude i terrænet for at få et indtryk af an- Køkkenmøddingerne – Ældre stenalders kystbopladser læggets betydning og tilstand. Til det dette og andre vurderinger blev der anvendt en 4-delt skala, hvor køkkenmøddingerne blev karakteriseret som; 1) absolut interessant 2) måske interessant 3) uinteressant og 4) ligegyldigt/helt ødelagt. Museumsarbejdet Indledningsvis blev topografisk arkiv og sognebeskrivelsen på Nationalmuseet gennemgået. Samtidig blev der afgivet bestilling på fundkort hos Det Kulturhistoriske Centralregister på Nationalmuseet, som også foretog computersøgning på en række stikord med forbindelse til skaldynger. På Nationalmuseet blev alt relevant materiale med relation til køkkenmøddinger kopieret og indsamlet til senere bearbejdning og støtte under feltarbejdet. Endvidere blev der inddraget relevant materiale fra beretningsarkivet. Udover Nationalmuseet er der aflagt besøg på Aalborg Historiske Museum, Hadsund Museum, Mariager Museum, Kulturhistorisk Museum i Randers, Djurslands Museum i Grenå, Ebeltoft Museum, Moesgård Museum, Fyns Oldtid i Odense og Holbæk Museum. Her blev arkiver, protokoller og ældre dokumenter gennemgået og oplysninger fra lokale amatørarkæologer indsamlet. 33
Page 1: - Status og fremtid for dansk arkæ
Page 4 and 5: Før landskabets erindring slukkes
Page 6 and 7: Claus von Carnap-Bornheim, Archäol
Page 9 and 10: Status og fremtid for dansk arkæol
Page 11 and 12: Luk hullerne! - Et arkæologisk ess
Page 13 and 14: Fig. 2. Det er blevet sagt så ofte
Page 15 and 16: Fig. 3. Fortiden nærmest vælter o
Page 17: en del af fastlandet“. Og vores n
Page 20 and 21: strålende og solgylden bronzealder
Page 22 and 23: ende kendskab til samfundsvidenskab
Page 24 and 25: den almindelige samfundsudvikling v
Page 26 and 27: nok til, at der har kunnet dannes
Page 28 and 29: logiske forhold samt bebyggelse og
Page 30 and 31: Dette bevirkede, ar der i 1987 blev
Page 34 and 35: Dette har givet et indtryk af de se
Page 36 and 37: tier var dækket af nedskredne/nedp
Page 38 and 39: Ansvaret for at denne fundtype ikke
Page 40 and 41: 40 Søren H. Andersen, Marinarkæol
Page 42 and 43: storie, og vi kommer så tæt på,
Page 44 and 45: ikke enestående. Blandt de andre,
Page 46 and 47: overpløjede gravhøje blev der på
Page 48 and 49: af usædvanligt fine gravgaver - sm
Page 50 and 51: De skønsmæssigt 20.000 nedpløjed
Page 52 and 53: Gravhøjene repræsenterer så åbe
Page 54 and 55: ligge i rund- eller langhøje, de k
Page 56 and 57: fund- og arkivmateriale, der kræve
Page 58 and 59: ger, hvorfor gravlaget i kamrene ik
Page 60 and 61: forfædre, der om nogen har ansvare
Page 62 and 63: ing i udstyret til maskinerne, og d
Page 64 and 65: Dehn, T., Hansen, S.I., Kaul, Fl.,
Page 66 and 67: Fig. 2. Illustration af husets og g
Page 68 and 69: ger kun alt for godt fra talrige ud
Page 70 and 71: (fig. 10). Ved udgravninger i 1999
Page 72 and 73: specielt udviklet til økologisk jo
Page 74 and 75: „skød papegøjen“, vil jeg dog
Page 76 and 77: Fra sidste halvdel af 1960’erne o
Page 78 and 79: gen af den sidste kampagne kunne de
Page 80 and 81: Fig. 9. Bregentved. Den rustne stri
Page 82 and 83:
ingen fra de sidste 15 års unders
Page 84 and 85:
ning. Man kan derfor fristes til at
Page 86 and 87:
På det lovgivningsmæssige område
Page 88 and 89:
den årlige relative havspejlsstign
Page 90 and 91:
Inden for dette landsdækkende mari
Page 92 and 93:
satte for ødelæggelser. Fænomene
Page 94 and 95:
En tredje kategori er kirkenedlægg
Page 96 and 97:
elserne til årtierne omkring 1300-
Page 98 and 99:
stadig bevaret på bankens topflade
Page 100 and 101:
Fig. 2. Kort over middelalderens Da
Page 102 and 103:
e hidtil offentlige foretagender. D
Page 104 and 105:
104
Page 106 and 107:
de fra perioden fra senneolitikum o
Page 108 and 109:
tragtbægerkultur i Schleswig-Holst
Page 110 and 111:
Fig. 11. Arbejdsområdet for forskn
Page 112 and 113:
Donat, Peter, Heike Reimann & Corne
Page 114 and 115:
et meget bredt spektrum af uddannel
Page 116 and 117:
116
Page 118 and 119:
de fortidsminder skal finansieres.
Page 120 and 121:
120
Page 122 and 123:
gitimt konkurrerende interesser. Ve
Page 124 and 125:
124
Page 126 and 127:
mellem fagarkæologiske interesser
Page 128 and 129:
ket reaktion, der nåede helt til t
Page 130 and 131:
delsen af den kommende folketingssa
Page 132 and 133:
som om man derved er blevet fratage
Page 134 and 135:
Jan Skamby: Jeg ved godt, at Maltak
Page 136 and 137:
man tænke sig meget om, for hvis m
Page 138:
er utilfredse med den nuværende fi
show all

– Status og fremtid for dansk arkæologi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?