– Status og fremtid for dansk arkæologi

More documents

Recommendations

Info

Dette bevirkede, ar der i 1987 blev skrevet en artikel i „Arkæologiske udgravninger i Danmark“ hvor der for første gang blev gjort opmærksom på den ødelæggelsestrussel, som vore køkkenmøddinger var udsat for i vore dage – først og fremmest ved markarbejde (pløjning). Senere er spørgsmålet blevet ført videre med samtaler med den tidligere og nuværende rigsantikvar og i to større artikler i Weekendavisen i 1995 og 1999. Disse „opråb“ gav anledning til drøftelser i såvel Det Arkæologiske Nævn som i Kulturhistorisk Råd, hvor der begge steder var enighed om at tage initiativ til at få en ajourført viden om køkkenmøddingernes forekomst, antal, tilstand og trusselsgrad. Formålet var både at give Skov- og Naturstyrelsens en sikrere basis for eventuelle nye fredninger samt at give Det Arkæologiske Nævn et nyt og bedre grundlag for den faglige prioritering af de kommende års udgravningsaktivitet på dette område. Spørgsmålet var, om iagttagelserne i Nordjylland var generelle og af landsdækkende karakter, eller der kun var tale om et lokalt problem. Hvis der var tale om et mere udbredt forhold, var der kun få muligheder, hvis der fremover fortsat skulle være nogenlunde velbevarede og forskningsegnede køkkenmøddinger i Danmark. Man kunne enten 30 „lukke øjnene“ og lade ødelæggelsen fortsætte, eller også gribe aktivt ind og søge at afhjælpe de værste skadevirkninger. I det sidstnævnte tilfælde var det enten nødvendigt at udgrave så mange anlæg – og så hurtigt – som mulig, eller at foretage en landsdækkende fredning af et udvalgt antal køkkenmøddinger. Da vi havde en stærk mistanke om, at der var tale om et alment, landsdækkende problem, var det – af hensyn til kommende diskussioner med myndighederne – afgørende at få problemet undersøgt og kvantificeret, således at faget fremover havde præcise, kontrollerbare argumenter og data – og ikke blot vilde postulater. En antydning af, hvor slemt det stod til, fik vi allerede under de første arbejdsfaser på Nationalmuseet, da det hurtigt viste sig, at mange „klassiske lokaliteter“ var blevet anmeldt adskillige gange i årenes løb. Forklaringen må være, at den fremadskridende og meget synlige oppløjning af skaldyngerne, har fået interesserede til at antage, at der var tale om nye, ukendte skaldynger, som de så omhyggeligt har indberettet til Nationalmuseet. Endvidere rummede de ældre kilder også mange oplysninger om køkkenmøddinger, som allerede ved århundredskiftet var under kraftig oppløjning. Søren H. Andersen, Marinarkæologisk Forskningscenter Fig. 5. Kyst-kulturlandskabet omkring Bjørnsholmfjorden(Nordvesthimmerland) i Ertebølletiden. Den største lokalitet,Bjørnsholm-køkkenmøddingen, ligger tæt ved fjordens munding, mens hovedparten af de øvrige er mindre, kystbopladser, hvor der ikke er blevet indsamlet skaldyr, men udelukkende drevet fiskeri og jagt. I stenalderen er denne og den lidt nordligere beliggende bugt blevet delvis afskåret fra Limfjorden af strandvoldssystemer (gulbrunt), hvilket gradvis har ændret det marine miljø fra friskt, salt hav til et mere brakt estuarie. Køkkenmøddingerne er angivet med firkant. Tegning: Claus Pedersen del.
Fig. 6. Forekomsten af de hidtidige, fredede køkkenmøddinger i Danmark. Tegning: Claus Pedersen del. Disse højst alarmerende iagttagelser og perspektiver krævede en form for indsats, men af hvilken art? Det var altså nødvendigt at finde svar på spørgsmål som: - Hvor mange køkkenmøddinger var der i hele landet? - Hvor fandtes de, og hvor var der flest? - Hvad var deres tilstand? – forskningsmæssigt og evt. fredningsmæssigt? - Hvis de var under trussel – hvori bestod denne – nu og i fremtiden? - Var trusselsgraden ens over hele landet, eller varierede den fra landsdel til landsdel? Præcise svar på disse spørgsmål fandtes ikke i 1996, men var aldeles nødvendige, hvis der skulle foretages en fremtidig forskningsmæssig, forvaltningsmæssig og evt. fredningsmæssig prioritering på et sikrere beslutningsgrundlag end det, der hidtil havde været til rådighed. Køkkenmøddingerne – Ældre stenalders kystbopladser Med udgangspunkt i en projektbeskrivelse udfærdiget af forfatteren og Erik Johansen blev der i 1996 etableret en landsdækkende undersøgelse af køkkenmøddingernes tilstand. Et rekognoscerings- og statusprojekt („Køkkenmøddingfredningsprojekt“) under rigsantikvaren og Skov- og Naturstyrelsen. Der blev lavet en „styringsgruppe“ bestående af kontorchef Erik Johansen fra Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat og Centerleder Søren H. Andersen; senere blev cand. phil. Esben Kannegaard tilknyttet med henblik på at udføre arbejdet på museer og arkiver samt ude i felten. Kontaktperson til Skovog Naturstyrelsens kulturhistorisk kontor blev antikvar Anders Fischer. Der var tale om en pionerundersøgelse, da det var første gang, der her i landet blev taget initiativ til en sådan analyse af en truet anlægstype fra oldtiden. Den bagvedliggende tanke var, at undersøgelsen skulle følges af en række lignende analyser af andre, udvalgte „underjordiske“ anlægsformer, især bopladser, men også gravpladser, skatte- og offerfund kunne behandles efter samme metodik som køkkenmøddingerne. Undersøgelsen fik efterfølgende en bevilling fra Skov- og Naturstyrelsen på 400.000 kr. og løb i perioden 1996 - 1998. Hertil kom i mindre målestok midler og arbejdskraft fra Aalborg Historiske Museum, Moesgård Museum, Aarhus Universitet og Nationalmuseet. Hvorfor blev køkkenmøddingerne udvalgt? At det netop var køkkenmøddingerne og ikke en anden fundgruppe, der blev taget op i første omgang skyldes flere årsager. Først og fremmest er det en „klassisk“ type dansk stenalderboplads, der er verdenskendt og samtidig repræsenterer det fineste eksempel på en tværvidenskabelig forskningstradition – derfor har dansk arkæologi også et historisk begrundet ansvar over for denne fundgruppe. Det er en anlægsform, der allerede fra starten har været fåtallig og som gennemgående har tynde kulturlag. Køkkenmøddingerne hører til blandt vore ældste kulturmindesmærker og har derfor 31
Page 1: - Status og fremtid for dansk arkæ
Page 4 and 5: Før landskabets erindring slukkes
Page 6 and 7: Claus von Carnap-Bornheim, Archäol
Page 9 and 10: Status og fremtid for dansk arkæol
Page 11 and 12: Luk hullerne! - Et arkæologisk ess
Page 13 and 14: Fig. 2. Det er blevet sagt så ofte
Page 15 and 16: Fig. 3. Fortiden nærmest vælter o
Page 17: en del af fastlandet“. Og vores n
Page 20 and 21: strålende og solgylden bronzealder
Page 22 and 23: ende kendskab til samfundsvidenskab
Page 24 and 25: den almindelige samfundsudvikling v
Page 26 and 27: nok til, at der har kunnet dannes
Page 28 and 29: logiske forhold samt bebyggelse og
Page 32 and 33: været udsat for nedbrydning i læn
Page 34 and 35: Dette har givet et indtryk af de se
Page 36 and 37: tier var dækket af nedskredne/nedp
Page 38 and 39: Ansvaret for at denne fundtype ikke
Page 40 and 41: 40 Søren H. Andersen, Marinarkæol
Page 42 and 43: storie, og vi kommer så tæt på,
Page 44 and 45: ikke enestående. Blandt de andre,
Page 46 and 47: overpløjede gravhøje blev der på
Page 48 and 49: af usædvanligt fine gravgaver - sm
Page 50 and 51: De skønsmæssigt 20.000 nedpløjed
Page 52 and 53: Gravhøjene repræsenterer så åbe
Page 54 and 55: ligge i rund- eller langhøje, de k
Page 56 and 57: fund- og arkivmateriale, der kræve
Page 58 and 59: ger, hvorfor gravlaget i kamrene ik
Page 60 and 61: forfædre, der om nogen har ansvare
Page 62 and 63: ing i udstyret til maskinerne, og d
Page 64 and 65: Dehn, T., Hansen, S.I., Kaul, Fl.,
Page 66 and 67: Fig. 2. Illustration af husets og g
Page 68 and 69: ger kun alt for godt fra talrige ud
Page 70 and 71: (fig. 10). Ved udgravninger i 1999
Page 72 and 73: specielt udviklet til økologisk jo
Page 74 and 75: „skød papegøjen“, vil jeg dog
Page 76 and 77: Fra sidste halvdel af 1960’erne o
Page 78 and 79: gen af den sidste kampagne kunne de
Page 80 and 81:
Fig. 9. Bregentved. Den rustne stri
Page 82 and 83:
ingen fra de sidste 15 års unders
Page 84 and 85:
ning. Man kan derfor fristes til at
Page 86 and 87:
På det lovgivningsmæssige område
Page 88 and 89:
den årlige relative havspejlsstign
Page 90 and 91:
Inden for dette landsdækkende mari
Page 92 and 93:
satte for ødelæggelser. Fænomene
Page 94 and 95:
En tredje kategori er kirkenedlægg
Page 96 and 97:
elserne til årtierne omkring 1300-
Page 98 and 99:
stadig bevaret på bankens topflade
Page 100 and 101:
Fig. 2. Kort over middelalderens Da
Page 102 and 103:
e hidtil offentlige foretagender. D
Page 104 and 105:
104
Page 106 and 107:
de fra perioden fra senneolitikum o
Page 108 and 109:
tragtbægerkultur i Schleswig-Holst
Page 110 and 111:
Fig. 11. Arbejdsområdet for forskn
Page 112 and 113:
Donat, Peter, Heike Reimann & Corne
Page 114 and 115:
et meget bredt spektrum af uddannel
Page 116 and 117:
116
Page 118 and 119:
de fortidsminder skal finansieres.
Page 120 and 121:
120
Page 122 and 123:
gitimt konkurrerende interesser. Ve
Page 124 and 125:
124
Page 126 and 127:
mellem fagarkæologiske interesser
Page 128 and 129:
ket reaktion, der nåede helt til t
Page 130 and 131:
delsen af den kommende folketingssa
Page 132 and 133:
som om man derved er blevet fratage
Page 134 and 135:
Jan Skamby: Jeg ved godt, at Maltak
Page 136 and 137:
man tænke sig meget om, for hvis m
Page 138:
er utilfredse med den nuværende fi
show all

– Status og fremtid for dansk arkæologi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?