– Status og fremtid for dansk arkæologi

More documents

Recommendations

Info

nok til, at der har kunnet dannes østersbanker, som stenalderbefolkningen udnyttede. De danske køkkenmøddinger findes i landets nordlige og nordøstlige egne, dukker op i sen Kongemosekultur (ca. 5700 f. Kr.) og har deres hovedforekomst i Ertebølle- og tragtbægerkultur, men findes også i mindre målestok i grubekeramisk og enkeltgravskultur samt i ældre jernalder, hvor køkkenmøddingerne atter får en opblomstring (fig. 3). Siden forrige århundrede er køkkenmøddingforskningens mål og metoder blevet ændret flere gange. Oprindelig drejede det sig om at erhverve oldsager; senere fulgte en fase, hvor det var dateringsmæssige og stratigrafiske problemstillinger, som særligt var i fokus; til i dag, hvor det er funktion og anvendelse af bopladsfladen, der står i forskningens centrum. Sideløbende hermed er udgravningerne ændret fra at omfatte grøfter og mindre arealer i skaldyngerne til nu at dreje sig om undersøgelse af større flader, eller ligefrem at udgrave hele køkkenmøddinger. Endelig er der i årenes løb kommet nye daterings- og analysemetoder til vor rådighed, f.eks. kulstof-14 dateringsmetoden. 26 Det seneste skridt i denne forskningsudvikling er regionale undersøgelser, dvs. undersøgelser af samtlige køkkenmøddinger i et topografisk afgrænset område, f. eks. en fjord eller vig, eksempelvis Norsminde Fjord i Østjylland og den fossile „Bjørnsholmfjord“ i Limfjorden (fig. 5). Køkkenmøddingernes betydning for dansk og europæisk stenalderforskning Inden for nordisk stenalderforskning er køkkenmøddingerne af meget stor videnskabelig værdi. Det skyldes flere forhold, hvoraf de fleste og vigtigste er knyttet til de kalkholdige skallags gode bevaringsforhold for organiske levn – selv meget små genstande som fiskeknogler og øresten af fisk er velbevarede – hvilket åbner for mange forskellige former for naturvidenskabelige undersøgelser og dateringsmetoder. Disse muligheder er særlig vigtige i egne, hvor de øvrige bopladsers bevaringsforhold for organiske levn af forskellige årsager er ringe. De omfattende affaldslag viser bedre end noget andet, hvordan dagligdagen formede sig i slutningen af ældre stenalder for 6000 - 7000 år siden. Hvilke dyr og planter man Søren H. Andersen, Marinarkæologisk Forskningscenter Fig. 1. Den internationale arkæologikongres på udflugt til Sølagerkøkkenmøddingen i Nordsjælland, 1869. Frit efter Illustreret Tidende. Tegning: Bernhard Olsen.
Fig. 2. Køkkenmøddingernes forekomst i Danmark. Kortet viser forholdet mellem land og hav omkring 4000 f.kr. Tegning: Claus Pedersen del. spiste, hvordan maden blev tilberedt, og om man boede permanent på disse kystbopladser eller flyttede sæsonvis mellem flere steder. Samtidig indeholder køkkenmøddingerne mange ildsteder og arbejdsområder, hvor man har slagtet vildt, lavet mad og forarbejdet våben og redskaber. Som følge af den vedholdende aflejring af muslingeaffald, fremstår disse værkstedspladser velbevarede og giver helt enestående øjebliksbilleder af dagliglivet i stenalderen og kan ved omhyggelig udgravning afsløre vigtige detaljer om bopladsernes struktur og organisation – oplysninger der ellers er udviskede på andre typer stenalderbo- Køkkenmøddingerne – Ældre stenalders kystbopladser pladser, hvor aflejringshastigheden har været mere langsom. Det må heller ikke glemmes, at køkkenmødddingerne dækker over værdifulde arealer af gamle landoverflader, hvilket giver mulighed for jordbunds- og vegetationsanalyser. Sidst, men ikke mindst, er de såkaldt „stratificerede køkkenmøddinger“ fortsat vor bedste kilde til belysning af den ældste bondekulturs fremkomst i Danmark omkring 3950 f. Kr, – vel nok det vigtigste kulturhistoriske skift i Nordeuropa. Man kan udtrykke det således, at køkkenmøddingerne er „databanker“ til palæoøko- 27
Page 1: - Status og fremtid for dansk arkæ
Page 4 and 5: Før landskabets erindring slukkes
Page 6 and 7: Claus von Carnap-Bornheim, Archäol
Page 9 and 10: Status og fremtid for dansk arkæol
Page 11 and 12: Luk hullerne! - Et arkæologisk ess
Page 13 and 14: Fig. 2. Det er blevet sagt så ofte
Page 15 and 16: Fig. 3. Fortiden nærmest vælter o
Page 17: en del af fastlandet“. Og vores n
Page 20 and 21: strålende og solgylden bronzealder
Page 22 and 23: ende kendskab til samfundsvidenskab
Page 24 and 25: den almindelige samfundsudvikling v
Page 28 and 29: logiske forhold samt bebyggelse og
Page 30 and 31: Dette bevirkede, ar der i 1987 blev
Page 32 and 33: været udsat for nedbrydning i læn
Page 34 and 35: Dette har givet et indtryk af de se
Page 36 and 37: tier var dækket af nedskredne/nedp
Page 38 and 39: Ansvaret for at denne fundtype ikke
Page 40 and 41: 40 Søren H. Andersen, Marinarkæol
Page 42 and 43: storie, og vi kommer så tæt på,
Page 44 and 45: ikke enestående. Blandt de andre,
Page 46 and 47: overpløjede gravhøje blev der på
Page 48 and 49: af usædvanligt fine gravgaver - sm
Page 50 and 51: De skønsmæssigt 20.000 nedpløjed
Page 52 and 53: Gravhøjene repræsenterer så åbe
Page 54 and 55: ligge i rund- eller langhøje, de k
Page 56 and 57: fund- og arkivmateriale, der kræve
Page 58 and 59: ger, hvorfor gravlaget i kamrene ik
Page 60 and 61: forfædre, der om nogen har ansvare
Page 62 and 63: ing i udstyret til maskinerne, og d
Page 64 and 65: Dehn, T., Hansen, S.I., Kaul, Fl.,
Page 66 and 67: Fig. 2. Illustration af husets og g
Page 68 and 69: ger kun alt for godt fra talrige ud
Page 70 and 71: (fig. 10). Ved udgravninger i 1999
Page 72 and 73: specielt udviklet til økologisk jo
Page 74 and 75: „skød papegøjen“, vil jeg dog
Page 76 and 77:
Fra sidste halvdel af 1960’erne o
Page 78 and 79:
gen af den sidste kampagne kunne de
Page 80 and 81:
Fig. 9. Bregentved. Den rustne stri
Page 82 and 83:
ingen fra de sidste 15 års unders
Page 84 and 85:
ning. Man kan derfor fristes til at
Page 86 and 87:
På det lovgivningsmæssige område
Page 88 and 89:
den årlige relative havspejlsstign
Page 90 and 91:
Inden for dette landsdækkende mari
Page 92 and 93:
satte for ødelæggelser. Fænomene
Page 94 and 95:
En tredje kategori er kirkenedlægg
Page 96 and 97:
elserne til årtierne omkring 1300-
Page 98 and 99:
stadig bevaret på bankens topflade
Page 100 and 101:
Fig. 2. Kort over middelalderens Da
Page 102 and 103:
e hidtil offentlige foretagender. D
Page 104 and 105:
104
Page 106 and 107:
de fra perioden fra senneolitikum o
Page 108 and 109:
tragtbægerkultur i Schleswig-Holst
Page 110 and 111:
Fig. 11. Arbejdsområdet for forskn
Page 112 and 113:
Donat, Peter, Heike Reimann & Corne
Page 114 and 115:
et meget bredt spektrum af uddannel
Page 116 and 117:
116
Page 118 and 119:
de fortidsminder skal finansieres.
Page 120 and 121:
120
Page 122 and 123:
gitimt konkurrerende interesser. Ve
Page 124 and 125:
124
Page 126 and 127:
mellem fagarkæologiske interesser
Page 128 and 129:
ket reaktion, der nåede helt til t
Page 130 and 131:
delsen af den kommende folketingssa
Page 132 and 133:
som om man derved er blevet fratage
Page 134 and 135:
Jan Skamby: Jeg ved godt, at Maltak
Page 136 and 137:
man tænke sig meget om, for hvis m
Page 138:
er utilfredse med den nuværende fi
show all

– Status og fremtid for dansk arkæologi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?