– Status og fremtid for dansk arkæologi

More documents

Recommendations

Info

den almindelige samfundsudvikling virker ind på det arkæologiske arbejde. Man vil f.eks. kunne se, hvordan den stærkt øgede bygge- og anlægsvirksomhed i byerne og byudviklingsområderne medfører store og meget kostbare udgravninger. Man vil også kunne se, hvordan læplantninger og skovrejsninger tvinger arkæologerne i marken. Ca. 2.600 ha land beplantes hvert år. Det er i mange henseender et gode, men for fortidsminderne udgør det en alvorlig trussel. Forud for læplantning og skovrejsning går nemlig en dybdepløjning, og plovene går 70-80 cm ned i undergrunden, dvs. at alle fortidsminder bliver destruerede, og de må derfor undersøges inden arbejdet går i gang. Endvidere vil man kunne se, hvordan andre indgreb som f.eks. råstofudvinding truer fortidsminderne med udslettelse. Også her må talrige arkæologiske undersøgelser iværksættes. Hertil kommer dyrkningstruslen mod fortidsminderne, f.eks. den årligt tilbagevendende pløjning. Her er der tale om et særligt problem, som flere af de efterfølgende indlæg vil komme ind på. Undersøgelser af dyrkningstruede gravpladser, gravhøje, bopladser, køkkenmøddinger, jernudvindingsanlæg og meget andet bliver nemlig på grund af manglende økonomiske midler udskudt fra år til år. Resultatet er en alvorlig og fremadskridende nedslidning af f.eks. de mange tusinde overpløjede gravhøje i Danmark. Det bliver stadig mere klart, i hvor høj grad den danske kulturarv er truet i disse år. Spo- 24 rene efter 10.000 års forhistorie er uigenkaldeligt ved at forsvinde, og selv med den stærkt øgede udgravningsaktivitet er perspektivet forfærdende. Det bliver en fattig arv, vi overgiver til vore efterkommere. Det er vores generation, der for alvor er ved at slette landskabets erindring. Derfor spørger dansk arkæologi både befolkningen og politikerne: Er det noget, vi som civiliseret land kan være bekendt? Vil du sælge din bedstemor? Spurgte engang Johannes V. Jensen i 1920’ernes ophedede fredningsdebat. Og han fortsatte med at fortælle, at vi engang som børn, uden kritik læste i H.C. Andersens historie om Store Claus og Lille Claus, at man ude på landet rask væk slog sin bedstemoder ihjel og kørte hende ind til byen for at sælge hendes lig til en apoteker. „At antyde sligt nu ville blive karakteriseret som en råhed“, sagde Johannes V. Jensen, „det ville være grimt. Grimt er det at gøre sig skyldig i ufølsom behandling af dem man er kommen af, af de gamle, forfædrene, fra hvem vi overtog tilværelsen. Man holder mindet om dem helligt, man respekterer deres grave“. I dag ville vi nok udtrykke os med andre ord. Johannes V. Jensens noget patetiske sprogbrug hører trods alt en anden tid til. Men mon vi alligevel ikke er enige med den gamle digter i det fyndige udsagn, han til slut kom med om de oldtidsminder, der endnu så fint ligger derude og tegner det danske landskab: „Den der udsletter dem, udsletter sig selv“. Jørgen Jensen, Nationalmuseet Fig. 4. Rigsantikvarens Nyhedsbrev. I det kan man læse om, hvordan den almindelige samfundsudvikling indvirker på det arkæologiske arbejde.
Køkkenmøddingerne – Ældre stenalders kystbopladser Søren H. Andersen, Marinarkæologisk Forskningscenter Historik Køkkenmøddinger er stenalderbopladser med lag af muslingeskaller – fortrinsvis østers – blandet med måltidsrester, våben og redskaber m. m. De tilhører især ældre stenalders slutning og begyndelsen af yngre stenalder (5700 - 3500 f. Kr.), det vil sige, at de er ca. 5000 - 8000 år gamle. De danske køkkenmøddinger er kendt over hele jorden, og begrebet „køkkenmødding“ er et af de få danske (arkæologiske) udtryk, der er gået ind i international sprogbrug. Allerede i 1837 hører vi om de første indberetninger til Nationalmuseet om oldsager fra køkkenmøddingen Krabbesholm ved Skive, og i 1847 fremsatte den kendte fysiker H.C. Ørsted en opfordring til samarbejde mellem naturforskere og arkæologer med henblik på at få det bedste udbytte af de videnskabelige undersøgelser af disse anlæg. Dette fremsynede initiativ blev fulgt og blev starten på en frugtbar, tværvidenskabelig forskningstradition, der senere blev taget op i andre lande. Danmark blev derfor på den tid „trendsættende“ i arkæologisk forskning, og denne tværvidenskabelige forskningsmåde har siden været et af dansk arkæologis fornemste kendemærker. I 1851 blev køkkenmøddingernes rette forklaring – som stenalderbopladser – klarlagt ved undersøgelser i Meilgårddyngen (Norddjursland), og senere gravede man i 1890’erne ved Ertebølle, der så senere blev navngivende for slutfasen af ældre stenalder: Ertebøllekulturen (5400 - 3950 f. Kr), der var udbredt omkring den vestlige Østersø. Senere er der foretaget nye, reviderende undersøgelser på denne klassiske lokalitet i årene 1979 - 1984. Siden undersøgelserne ved Ertebølle for mere end 100 år siden er der fra tid til anden Køkkenmøddingerne – Ældre stenalders kystbopladser foretaget undersøgelser i andre køkkenmøddinger, men større, tværvidenskabelige udgravninger blev først genoptaget i 1970- 80’erne, bl. a. ved Meilgård, Norsminde og senere Ertebølle og Bjørnsholm. I de forløbne 150 år har arkæologiske undersøgelser af skaldyngerne i Danmark ført til nye forskningsresultater af international betydning og interesse. Køkkenmøddingerne er derfor ikke blot en del af det danske kulturlandskab (den eneste synlige anlægstype fra ældre stenalders ca. 10000 år lange forløb), men er også en vigtig del af den europæiske kulturarv, hvorfor vi har en forpligtelse til, at sikre et karakteristisk udvalg af disse bopladser med henblik på fremtidens kulturhistoriske spørgsmål. Hvad er køkkenmødddinger? Køkkenmøddinger er ikke blot affaldslag og steder, hvor vi kan finde oldsager, men lokaliteter, hvor datidens befolkning af fiskere og jægere levede deres dagligdag. De består af muslinge- og snegleskaller, blandet med bålaske, ildpåvirkede sten, fiske-, fugle- og pattedyrknogler, potteskår, kasserede redskaber og affald fra fremstillingen af våben og redskaber. Hertil kommer begravelser, bålsteder, forrådsgruber, stolpehuller og hist og her også boligrester. Skaldyngerne kan være indtil 2 meter tykke (hvilket dog er sjældent i dag) og mange hundrede meter lange. Østersskallerne samt fugle- og fiskeben af varmeelskende arter fortæller, at havet dengang var både varmere, mere salt og mere næringsrigt end nu. Stenalderkøkkenmøddingerne ligger ved de forhistoriske kyster, fordi havet dengang var mere næringsrigt end i dag og derfor gav et godt udkomme. Det var også varmt og salt 25
Page 1: - Status og fremtid for dansk arkæ
Page 4 and 5: Før landskabets erindring slukkes
Page 6 and 7: Claus von Carnap-Bornheim, Archäol
Page 9 and 10: Status og fremtid for dansk arkæol
Page 11 and 12: Luk hullerne! - Et arkæologisk ess
Page 13 and 14: Fig. 2. Det er blevet sagt så ofte
Page 15 and 16: Fig. 3. Fortiden nærmest vælter o
Page 17: en del af fastlandet“. Og vores n
Page 20 and 21: strålende og solgylden bronzealder
Page 22 and 23: ende kendskab til samfundsvidenskab
Page 26 and 27: nok til, at der har kunnet dannes
Page 28 and 29: logiske forhold samt bebyggelse og
Page 30 and 31: Dette bevirkede, ar der i 1987 blev
Page 32 and 33: været udsat for nedbrydning i læn
Page 34 and 35: Dette har givet et indtryk af de se
Page 36 and 37: tier var dækket af nedskredne/nedp
Page 38 and 39: Ansvaret for at denne fundtype ikke
Page 40 and 41: 40 Søren H. Andersen, Marinarkæol
Page 42 and 43: storie, og vi kommer så tæt på,
Page 44 and 45: ikke enestående. Blandt de andre,
Page 46 and 47: overpløjede gravhøje blev der på
Page 48 and 49: af usædvanligt fine gravgaver - sm
Page 50 and 51: De skønsmæssigt 20.000 nedpløjed
Page 52 and 53: Gravhøjene repræsenterer så åbe
Page 54 and 55: ligge i rund- eller langhøje, de k
Page 56 and 57: fund- og arkivmateriale, der kræve
Page 58 and 59: ger, hvorfor gravlaget i kamrene ik
Page 60 and 61: forfædre, der om nogen har ansvare
Page 62 and 63: ing i udstyret til maskinerne, og d
Page 64 and 65: Dehn, T., Hansen, S.I., Kaul, Fl.,
Page 66 and 67: Fig. 2. Illustration af husets og g
Page 68 and 69: ger kun alt for godt fra talrige ud
Page 70 and 71: (fig. 10). Ved udgravninger i 1999
Page 72 and 73: specielt udviklet til økologisk jo
Page 74 and 75:
„skød papegøjen“, vil jeg dog
Page 76 and 77:
Fra sidste halvdel af 1960’erne o
Page 78 and 79:
gen af den sidste kampagne kunne de
Page 80 and 81:
Fig. 9. Bregentved. Den rustne stri
Page 82 and 83:
ingen fra de sidste 15 års unders
Page 84 and 85:
ning. Man kan derfor fristes til at
Page 86 and 87:
På det lovgivningsmæssige område
Page 88 and 89:
den årlige relative havspejlsstign
Page 90 and 91:
Inden for dette landsdækkende mari
Page 92 and 93:
satte for ødelæggelser. Fænomene
Page 94 and 95:
En tredje kategori er kirkenedlægg
Page 96 and 97:
elserne til årtierne omkring 1300-
Page 98 and 99:
stadig bevaret på bankens topflade
Page 100 and 101:
Fig. 2. Kort over middelalderens Da
Page 102 and 103:
e hidtil offentlige foretagender. D
Page 104 and 105:
104
Page 106 and 107:
de fra perioden fra senneolitikum o
Page 108 and 109:
tragtbægerkultur i Schleswig-Holst
Page 110 and 111:
Fig. 11. Arbejdsområdet for forskn
Page 112 and 113:
Donat, Peter, Heike Reimann & Corne
Page 114 and 115:
et meget bredt spektrum af uddannel
Page 116 and 117:
116
Page 118 and 119:
de fortidsminder skal finansieres.
Page 120 and 121:
120
Page 122 and 123:
gitimt konkurrerende interesser. Ve
Page 124 and 125:
124
Page 126 and 127:
mellem fagarkæologiske interesser
Page 128 and 129:
ket reaktion, der nåede helt til t
Page 130 and 131:
delsen af den kommende folketingssa
Page 132 and 133:
som om man derved er blevet fratage
Page 134 and 135:
Jan Skamby: Jeg ved godt, at Maltak
Page 136 and 137:
man tænke sig meget om, for hvis m
Page 138:
er utilfredse med den nuværende fi
show all

– Status og fremtid for dansk arkæologi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?