– Status og fremtid for dansk arkæologi

More documents

Recommendations

Info

strålende og solgylden bronzealder fulgte en mørk og regnfuld epoke, jernets tid, som Brøndsted beskrev med ord som „vareknaphed og kulturnedgang“, og hvis årsager man skulle søge hos de stridbare germanske naboer i syd. Johannes Brøndsted skrev under stærk påvirkning af digteren Johs. V. Jensen, som sammen med sine samtidige, lysmalerne fra Fyn, „Træskomalerne“, som man også har kaldt dem, skabte et stærkt og levende billede af det danske landskab, hvori oldtidsminderne indgik som en lige så naturlig bestanddel som i guldaldermalernes kunst. Og det var da også med et greb tilbage til 1800-tallets landskabssyn, at f.eks. Johannes Larsen lavede sine indtrængende billeder af stendysser og gravhøje omgivet af solmodent korn. Igen skabte kunstnerne og videnskabsmændene et Danmarksbillede, som blev hvermands eje. Og som endnu stod stærkt, når min generation til morgensang i 1940’ernes danske folkeskole sang om, at 20 Gravhøje kroner det grønne Land Hvor skønt fortoner sig Sø og Strand Det var det billede af det danske landskab, som jeg og min generation voksede op med. Et billede af det danske bondeland, som det mytiske sted, hvor natur og historie forenedes. Og der var ikke skyggen af distance, når vi ved årets afslutning i skolen sang Johannes V. Jensens „Hvor smiler fagert..“: Hvad Haanden former er Aandens Spor Med Flint har Oldbonden tømret, kriget Hver Spaan du finder i Danmarks Jord er Sjæl af dem der har bygget Riget. Også vi elever i folkeskolen, var med til, hjulpet af videnskabsmændene, digterne og billedkunstnerne at fremmane et billede af „Det gamle land“, som i de år, op til og omkring den 2. verdenskrig, gennemgik en ny forvandling som følge af den begyndende industrialisering. Det var de år, hvor den lille grå Ferguson-traktor begyndte at køre derude på markerne. I dag er det danske landskab atter under forvandling. Hvert år bliver talrige landbrug nedlagt i den moderne stordrifts navn. Og hver dag arbejder vor tids redskaber sig dybere ned i de jordlag, som rummer sporene af landets ældste historie. Når vi gør indgreb i Jørgen Jensen, Nationalmuseet Fig. 1. Stendysse på Lyø, tegnet af Johannes Larsen. tegningen stammer fra Johannes V. Jensens essaysamling „aa danske Veje“ fra 1931, hvori digteren lidenskabeligt argumenterer for den fredningslov, som blev vedtaget få år senere, i 1937.
Fig. 2. I 1982 begyndte man at overføre sognebeskrivelsen til elektroniske medier. Det førte i 1984 til oprettelsen af Det KulturhistoriskeCentralregister, og det indeholder i dag oplysninger om hen ved 140.000 fortidsminder og findesteder. landskabet, er det ikke længere et enkelt hjørne af naturen, vi ændrer. Det er hele landskabet. Vi bygger motorveje og industrikvarterer. Vi forbinder kyst med kyst med broer, vi bygger nye øer, og vi sammenlægger landbrug. Vi er i færd med at skabe et nyt landskab, der har sin egen skønhed og sit eget store udsyn, og som uden grænser leder direkte ned til det europæiske kontinent – og vi er ved at lære at se på det landskab på en ny måde. Men vort forhold til historien og det nationale har ændret sig. Vor selvforståelse udfordres gang på gang. Og når vore folkekære digtere som f.eks. Benny Andersen i dag skildrer den danske skabelsesmyte, lyder det i al sin korthed sådan: I begyndelsen var isen derpå kom indvandrerne de første jægere sydfra Også i nutiden gør vi den samme erfaring, som guldalderens og den tidlige industrialismes mennesker: De rammer, som tidligere omgav vor tilværelse som nation, er ved at forvandles. Og vi begynder at forstå, at Historien ligner den menneskelige erindring: den udvælger og forarbejder bestandig nye temaer, samtidig med at den er udtryk for noget bestandigt svindende. Vi ser, hvordan den historiske erindring i stigende grad slettes fra Dansk arkæologi – tilbageblik og udblik landskabet, der mere og mere præges af vor tids bygge- og anlægsarbejder. Og vi ser, hvordan vi med den moderne teknologi er nået ned i de dybeste lag af landskabets erindring, og hvordan de svage spor fra oldtiden nu oftest kun tegner sig som mørkfarvede skygger under pløjelaget i det lyse undergrundssand. Både i 1800-tallet og i 1900-tallet var der vældige bevægelser i gang, der kæmpede for at bevare den svindende fortid – det jeg har kaldt landskabets erindring. Når Johannes V. Jensen sagde, at „Hvad Haanden former er Aandens Spor“, så var også det et greb tilbage til det, man i Guldalderen kaldte “Ånden i naturen”. Udtrykket var H.C. Ørsteds, og da man for nylig på Nationalmuseet afholdt et debatmøde i anledning af 150-året for udgivelsen af Ørsteds bog af samme navn, var der flere af debatdeltagerne, der pegede på slående paralleller mellem Ørsteds tid, Guldalderen, og vor egen. For også i dag er der en hel generation af unge, der kæmper for at bevare „Ånden i naturen“. De gør det bl.a. med det, vi kalder „nødudgravninger“, dvs. de undersøgelser, som vi i dag foretager i et kapløb med tiden og de store maskiner, som bygger veje, broer, gasledninger og industrianlæg. Og de gør det med en videnskab, som netop udsprang af Guldalderen, men som i dag har udviklet sig til at være et særfag i den humanistiske klasse, en universalvidenskab, fordi den har forgreninger langt ind i flertallet af de naturvidenskabelige discipliner. Der er og har altid været masser af Guldalder i arkæologien, fordi den – ofte på trods af alle odds – forsøger at opretholde et helhedssyn på menneskets udviklingshistorie. Man kan i dag ikke udøve arkæologi uden et omfattende kendskab til geologiske og miljøhistoriske forhold. Studiet af oldtidshistoriens mennesker kræver dyb indsigt i fortidens flora og fauna, i fangststrategier og domesticeringsprocesser. Det nødvendiggør et nært samarbejde med bl.a. geologi, kvartærbiologi, osteologi, zoologi, etologi og biologi. Og samtidig har man erkendt, at oldtidens samfund heller ikke kan studeres uden et indgå- 21
Page 1: - Status og fremtid for dansk arkæ
Page 4 and 5: Før landskabets erindring slukkes
Page 6 and 7: Claus von Carnap-Bornheim, Archäol
Page 9 and 10: Status og fremtid for dansk arkæol
Page 11 and 12: Luk hullerne! - Et arkæologisk ess
Page 13 and 14: Fig. 2. Det er blevet sagt så ofte
Page 15 and 16: Fig. 3. Fortiden nærmest vælter o
Page 17: en del af fastlandet“. Og vores n
Page 22 and 23: ende kendskab til samfundsvidenskab
Page 24 and 25: den almindelige samfundsudvikling v
Page 26 and 27: nok til, at der har kunnet dannes
Page 28 and 29: logiske forhold samt bebyggelse og
Page 30 and 31: Dette bevirkede, ar der i 1987 blev
Page 32 and 33: været udsat for nedbrydning i læn
Page 34 and 35: Dette har givet et indtryk af de se
Page 36 and 37: tier var dækket af nedskredne/nedp
Page 38 and 39: Ansvaret for at denne fundtype ikke
Page 40 and 41: 40 Søren H. Andersen, Marinarkæol
Page 42 and 43: storie, og vi kommer så tæt på,
Page 44 and 45: ikke enestående. Blandt de andre,
Page 46 and 47: overpløjede gravhøje blev der på
Page 48 and 49: af usædvanligt fine gravgaver - sm
Page 50 and 51: De skønsmæssigt 20.000 nedpløjed
Page 52 and 53: Gravhøjene repræsenterer så åbe
Page 54 and 55: ligge i rund- eller langhøje, de k
Page 56 and 57: fund- og arkivmateriale, der kræve
Page 58 and 59: ger, hvorfor gravlaget i kamrene ik
Page 60 and 61: forfædre, der om nogen har ansvare
Page 62 and 63: ing i udstyret til maskinerne, og d
Page 64 and 65: Dehn, T., Hansen, S.I., Kaul, Fl.,
Page 66 and 67: Fig. 2. Illustration af husets og g
Page 68 and 69: ger kun alt for godt fra talrige ud
Page 70 and 71:
(fig. 10). Ved udgravninger i 1999
Page 72 and 73:
specielt udviklet til økologisk jo
Page 74 and 75:
„skød papegøjen“, vil jeg dog
Page 76 and 77:
Fra sidste halvdel af 1960’erne o
Page 78 and 79:
gen af den sidste kampagne kunne de
Page 80 and 81:
Fig. 9. Bregentved. Den rustne stri
Page 82 and 83:
ingen fra de sidste 15 års unders
Page 84 and 85:
ning. Man kan derfor fristes til at
Page 86 and 87:
På det lovgivningsmæssige område
Page 88 and 89:
den årlige relative havspejlsstign
Page 90 and 91:
Inden for dette landsdækkende mari
Page 92 and 93:
satte for ødelæggelser. Fænomene
Page 94 and 95:
En tredje kategori er kirkenedlægg
Page 96 and 97:
elserne til årtierne omkring 1300-
Page 98 and 99:
stadig bevaret på bankens topflade
Page 100 and 101:
Fig. 2. Kort over middelalderens Da
Page 102 and 103:
e hidtil offentlige foretagender. D
Page 104 and 105:
104
Page 106 and 107:
de fra perioden fra senneolitikum o
Page 108 and 109:
tragtbægerkultur i Schleswig-Holst
Page 110 and 111:
Fig. 11. Arbejdsområdet for forskn
Page 112 and 113:
Donat, Peter, Heike Reimann & Corne
Page 114 and 115:
et meget bredt spektrum af uddannel
Page 116 and 117:
116
Page 118 and 119:
de fortidsminder skal finansieres.
Page 120 and 121:
120
Page 122 and 123:
gitimt konkurrerende interesser. Ve
Page 124 and 125:
124
Page 126 and 127:
mellem fagarkæologiske interesser
Page 128 and 129:
ket reaktion, der nåede helt til t
Page 130 and 131:
delsen af den kommende folketingssa
Page 132 and 133:
som om man derved er blevet fratage
Page 134 and 135:
Jan Skamby: Jeg ved godt, at Maltak
Page 136 and 137:
man tænke sig meget om, for hvis m
Page 138:
er utilfredse med den nuværende fi
show all

– Status og fremtid for dansk arkæologi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?