– Status og fremtid for dansk arkæologi

er utilfredse med den nuværende finansieringsmodel.
Ministeren nævnte, at man i forbindelse
med forberedelserne til en ny museumslov
ikke kommer udenom en drøftelse af
finansieringsprincipperne. Der er behov for
nytænkning på dette område.
Kulturministeren satte i slutningen af åbningstalen
fokus på en række spørgsmål bl.a.
dette: kan og vil vi gøre tingene på en anden
måde end hidtil? Til det vil jeg svare: Ja, vi
skal gøre tingene på en anden måde i fremtiden.
Ministeren spurgte videre: kan arkæologien
spille en stærkere rolle i den fysiske planlægning?
Dertil må jeg svare, at det er nødvendigt,
at arkæologien kommer til at spille
en stærkere rolle i den fysiske planlægning.
Endnu er spørgsmål var: kan vi undgå udgravninger
og styrke mulighederne for bevaring
på stedet? Netop dette er der givet flere
eksempler på her ved konferencen, vi skal
undgå udgravninger, og vi skal kunne bevare
fortidsminderne på stedet. Endelig stillede
ministeren det klassiske spørgsmål fra enhver
politiker: kan vi udnytte samfundets ressourcer
bedre? Til det må jeg klart svare, at samfundets
ressourcer i denne sag kan udnyttes
betydeligt bedre både på kort og lang sigt,
men det kræver, at der er ordentlige redskaber
at arbejde med og at værktøjet er i orden.
Det vigtigste for os må være at beskytte
fortidsminderne og foretage de nødvendige
udgravninger på en forsvarlig måde, når der
ikke er mulighed for bevaring, og at vi med
fælles hjælp får beskyttet og bevaret den uerstattelige
kulturarven endog bedre end naturmiljøet,
der trods alt og til en vis grænse kan
gendannes.
Et stort skridt videre er udarbejdelsen af
den nye museumslov. Samtidig sker en ratificering
af Maltakonventionen mellem Kulturministeriet
og Miljøministeriet.
Mange af de problemer vi står med i dag
skyldes, som der er gjort opmærksom på flere
gange under konferencen, at en del af arkæologien
falder mellem to stole – Kulturministeriet
og Miljøministeriet. Dette skal der rådes
bod på.
Hvad sker der så i forbindelse med en ny
museumslov? En af de ting, der står højt på
Kulturministeriets ønskeseddel er, at der
138
etableres en styrelse svarende i konstruktion
til biblioteksstyrelsen.
Det spændende er, hvad der er politisk
muligt at gennemføre mht. håndtering, planlægning
og økonomi. Der er mange spillere i
denne sag: kommunerne, landbruget, erhvervslivet,
som vi har fået det fremlagt i de
to sidste dage under mødet her, og en dialog
er godt hjulpet på vej.
En vigtig del af det fremtidige arbejde med
beskyttelse af kulturarven er publicering af
dokumentationen for en bred offentlighed.
Der bliver i disse år gjort en særlig indsats på
det formidlende område, og en af de større
opgaver er en bog, der udkommer den 16.
april 2000. Den hedder „Vor skjulte kulturarv“
og bliver en ganske flot bog med en lang
række indlæg, i alt 88 artikler skrevet af 76 af
vore kolleger rundt over hele landet. Der er
over 300 farvebilleder og den er på 269 sider.
Fra og med den 16. april distribueres
den til boghandlere landet over. Det er blevet
en ganske flot bog, som jeg står med her.
Denne publikation sætter fokus på netop de
skjulte fortidsminder, og det skal nok bringe
budskabet vidt omkring i samfundet og i pressen.
Konferencen her bør også offentliggøres,
og derfor bedes foredragsholdere indlevere
indlæggene til organisatorerne bag konferencen.
Det kan være svært at få opmærksomhed,
hvilket har været nævnt en del gange
under mødet, og vi må derfor lægge vægt på,
at oplysningerne kommer ud i et større forum.
Til allersidst tak til konferencens foredragsholdere
for deres indlæg, for måden at præsentere
det på, og for den meget klare måde
at illustrere, hvordan tilstanden af kulturarven
er på nuværende tidspunkt. Også tak til
de to mødeledere, der har ført os igennem i
går og i dag og tak til alle tilhørerne både fra
vore museer og vore to gæster fra det sydlige
udland og for en god diskussion. Jeg håber, at
denne konference kan give stødet til, at der
kommer betydelig mere fokus på kulturarven,
og vi fremover får taget vare på kulturarven
på en fornuftig måde.
Steen Hvass