– Status og fremtid for dansk arkæologi

More documents

Recommendations

Info

som om man derved er blevet frataget evnen til at formulere sig imod det bestående politiske system. Embedsmandsbegrebet er skabt for, at man er advokater for et bestemt område og vi er pligtige til at forsvare det nærmest til døden, hvis det bliver angrebet af embedsmandssystemet. Vi mangler frækhed, og det vil jeg gerne appellere til. Henrik Thrane: Det var modige ord på rette sted, for vi skal ikke glemme, at fortidsminderne siger ikke noget – hverken kvæk eller hvad truede dyrearter ellers siger. Fortidsmindernes eneste fortalere er os, og vi får oven i købet penge for det. Samfundet betaler for, at kulturarven fortsat vil eksistere. Det er vor fornemmeste pligt at tale fortidsmindernes og kulturarvens sag, og det skal selvfølgelig foregå på alle leder og kanter. Det passer måske ikke lige til mit gemyt at bruge en løgn, men vi er enig om at den skal bare ha’ alt hvad den kan trække. Henrik Hatt, stud., Institut for Forhistorisk Arkæologi, Aarhus Universitet: Folkelighed er svært at måle. Nogle hævder at den er stor, andre at den er knap så stor. Vi har set alle disse billeder fra den nationalromantiske periode med stor folkelig opbakning. Hvis der var det nu, ville vi også se en større velvilje fra politikernes side. Carsten Paludan-Müller sagde, at der var brug for en folkelig forandring. Det tolker jeg som, at der blandt kommende generationer kommer til at mangle dels en basal folkelig forståelse for faget arkæologis berettigelse, dels i større perspektiv for hele historien. Faget er måske for snævert. Som studerende bliver vi uddannet til at være forskere, ikke til at formidle, til at drive museum eller til at drive praktisk arkæologi. Det grundlag er helt forkert – specielt for os, når vi kommer ud. Bent Aaby, Nationalmuseet: Vi skal nok tage de store briller på og lære af naturbeskyttelsesområdet, som på mange måder har gjort det godt. Man kan her drage den lære, at den generelle lovgivning har haft den største betydning for bevarelsen af dyr og 132 planter. Det er ikke de enkelte fredninger, men lovgivningen som beskytter enge, overdrev osv. Stendigerne er noget af det seneste der har haft arkæologernes interesse. En lovrevision beskyttede fra den ene dag til den anden stendiger over en vis højde. I tusindvis kilometer stendiger er på den måde blevet fredet. Hvad angår det arkæologiske område, så forvalter landbruget 65% af det danske land. Det er et ganske stort areal, som landmanden dagligt kommer over. Vi har nu spurgt, om ikke der kan sættes nogle konkrete regler op, og love er jo regler. Jeg mener, at man skal få en dialog i gang med landbruget omkring den stadig forøgede pløjedybde. Udviklingen er bestemt af trækkraften. Jo større trækkraft, jo dybere er man gået, og det er der ikke noget at sige til. Men ingen har trukket i bremsen og spurgt, om det nu var fornuftigt. Man har fået stadig større maskiner og dermed mulighed for at komme dybere i jorden. Det er i virkeligheden et af de problemer vi står med. Vi pløjer hvert år i 30 cm dybde, hvilket økologisk set er unødvendigt. Det bruger mere benzin og ingen naturlov siger at vi skal pløje stadig dybere. Tværtimod. Vi er glade for at se hvad man gør på det amerikanske kontinent, hvor ingen pløjer til den dybde i almindelighed. Hvedemarker fræses normalt. Mon ikke økologisk jordbrug også er interesseret i, at der ikke pløjes så dybt. Lad os få en faglig dialog med landbruget, om nødvendigheden af at pløje i 30 centimeters dybde. Jeg vil her selv foreslå, at der ikke må pløjes dybere end til 20 centimeter. Pia Bramsnæs, stud., Institut for Arkæologi og Etnologi, Københavns Universitet: Der har i dagens løb været flere henvisninger til, at man ikke kan standse fremskridtet og at det ville være dumt at prøve. Den del er det største problem. Umiddelbart kender vi ikke niveauet for befolkningens opbakning, men den største bekymring er vel også om arkæologerne bakker op. Det er jo et langt større problem.
Der findes ikke mange andre faggruper der accepterer med sig selv, at det er pinligt at bede om støtte. Arkæologien er, så vidt jeg ved, den eneste faggruppe, der har accepteret at beskære sig selv først. Det er udtryk for en beskedenhed, som vi ikke kan leve af i længden og som har taget overhånd. Den er startet i forvaltningsdelen og ikke i den ideologiske del. Nogen spurgte, om dansk arkæologi får flere penge, men det skal jo opfattes som at der kommer flere penge til dansk kulturarv. Vi beder ikke om penge til brød på bordet, men til den arv som vi har ansvaret for, og som ingen andre tager ansvaret for. Henrik Thrane: En del af problemet er at vort budget er latterligt lille. Det drejer sig om pebernødder. Man anlægger ofte økonomiske målestokke når nogens betydning nutildags skal vurderes, så en sektor der kan nøjes med ni millioner om året kan ikke været meget værd. Allerede det er en indbygget nedvurdering i forhold til dem vi skal presse penge ud af, så det må der gøres noget ved. Mette Bjerre, Danske Arkæologistuderendes Landsforening (DALF): Jeg forstår godt, at mange af de tilstedeværende arkæologer har svært ved at råbe politikere og embedsmænd op. Til en konference som denne, som diskuterer arkæologiens fremtid, har man fuldstændig glemt at invitere os studerende, som er arkæologiens fremtid, hvis den overhovedet har nogen. Disse to dage har vist, at vi skal være hurtige, hvis vi overhovedet vil kunne fungere som gravende arkæologer. Pauline Asingh har fuldstændig ret i, at der skal handles nu. De fleste studerende vil støtte hende, hvis vi vidste hvor slemt det stod til, men det ved man ikke, med mindre man kommer med til en begivenhed som denne konference. Et af de steder, man har prøvet at lægge visionerne hen, er museumsloven. Der er store forhåbninger om at den kan ændre noget ved situation. Det var derfor med beklagelse at jeg hørte Erik Johansens oplæg i dag. Det Afsluttende debat indeholdt ikke mange visioner, men var stort set en opridsning af situationen, i stedet for at være en måske urealistisk kommentar til hvad museumsloven kan bruges til i nær fremtid. Kirstine Då, Rigsantikvarens Sekretariat: Erik Johansen nævnte i forbindelse med Maltakonventionen den „tidligere inddragelse i planlægningsprocessen“. Det gav mig det skræmmebillede, at vi får en lovgivning der lyder rigtig godt, men som mangler et administrativt organ til at bære disse ting. Jeg har engang lavet en undersøgelse om museernes ressourceforbrug på arkæologi. Et af de undersøgte aspekter var lokalmuseernes involvering i det kommunale og amtslige planlægningsforløb. Mange havde frivillige aftaler, og det er flot nok, men problemet er at mange slet ikke kan følge med. Det er forbundet med så stort et administrativt arbejde, at jeg ikke kan se hvordan lokalmuseernes lille faste personale kan følge op på disse store opgaver. Tom Christensen, Roskilde Museum: I forbindelse med museumsloven skylder vi den historiske udredning, at efter en periode med slægtsfejder og blodhævn kom der i begyndelsen af 80’erne en lov, som delte området på to ministerier. Som det blev sagt i dag er det måske på tide at samle området igen. De udøvende arkæologiske museers stilling i denne sag er svag, fordi de ikke eksisterer juridisk, men agerer på rigsantikvarens vegne med en skrivelse fra ham, når vi går ud og arbejder. Rigsantikvaren diskuterer altså hele tiden med rigsantikvaren. Som lokalmuseer kan vi sige fra, men vi gør det ikke i egen ret. Hvis vi gjorde det, kan det få en praktisk men hverken lovgivningsmæssig eller juridisk effekt. Steen Hvass sidder altså på magten, så mit ønske til den kommende museumslov er, at de museer som i de sidste 20 år har udført langt over 90% af det arkæologiske arbejde får en selvstændig stilling i museumsloven og dermed ret til at sige fra, når tiden er inde til det. 133
Page 1:
- Status og fremtid for dansk arkæ
Page 4 and 5:
Før landskabets erindring slukkes
Page 6 and 7:
Claus von Carnap-Bornheim, Archäol
Page 9 and 10:
Status og fremtid for dansk arkæol
Page 11 and 12:
Luk hullerne! - Et arkæologisk ess
Page 13 and 14:
Fig. 2. Det er blevet sagt så ofte
Page 15 and 16:
Fig. 3. Fortiden nærmest vælter o
Page 17:
en del af fastlandet“. Og vores n
Page 20 and 21:
strålende og solgylden bronzealder
Page 22 and 23:
ende kendskab til samfundsvidenskab
Page 24 and 25:
den almindelige samfundsudvikling v
Page 26 and 27:
nok til, at der har kunnet dannes
Page 28 and 29:
logiske forhold samt bebyggelse og
Page 30 and 31:
Dette bevirkede, ar der i 1987 blev
Page 32 and 33:
været udsat for nedbrydning i læn
Page 34 and 35:
Dette har givet et indtryk af de se
Page 36 and 37:
tier var dækket af nedskredne/nedp
Page 38 and 39:
Ansvaret for at denne fundtype ikke
Page 40 and 41:
40 Søren H. Andersen, Marinarkæol
Page 42 and 43:
storie, og vi kommer så tæt på,
Page 44 and 45:
ikke enestående. Blandt de andre,
Page 46 and 47:
overpløjede gravhøje blev der på
Page 48 and 49:
af usædvanligt fine gravgaver - sm
Page 50 and 51:
De skønsmæssigt 20.000 nedpløjed
Page 52 and 53:
Gravhøjene repræsenterer så åbe
Page 54 and 55:
ligge i rund- eller langhøje, de k
Page 56 and 57:
fund- og arkivmateriale, der kræve
Page 58 and 59:
ger, hvorfor gravlaget i kamrene ik
Page 60 and 61:
forfædre, der om nogen har ansvare
Page 62 and 63:
ing i udstyret til maskinerne, og d
Page 64 and 65:
Dehn, T., Hansen, S.I., Kaul, Fl.,
Page 66 and 67:
Fig. 2. Illustration af husets og g
Page 68 and 69:
ger kun alt for godt fra talrige ud
Page 70 and 71:
(fig. 10). Ved udgravninger i 1999
Page 72 and 73:
specielt udviklet til økologisk jo
Page 74 and 75:
„skød papegøjen“, vil jeg dog
Page 76 and 77:
Fra sidste halvdel af 1960’erne o
Page 78 and 79:
gen af den sidste kampagne kunne de
Page 80 and 81:
Fig. 9. Bregentved. Den rustne stri
Page 82 and 83: ingen fra de sidste 15 års unders
Page 84 and 85: ning. Man kan derfor fristes til at
Page 86 and 87: På det lovgivningsmæssige område
Page 88 and 89: den årlige relative havspejlsstign
Page 90 and 91: Inden for dette landsdækkende mari
Page 92 and 93: satte for ødelæggelser. Fænomene
Page 94 and 95: En tredje kategori er kirkenedlægg
Page 96 and 97: elserne til årtierne omkring 1300-
Page 98 and 99: stadig bevaret på bankens topflade
Page 100 and 101: Fig. 2. Kort over middelalderens Da
Page 102 and 103: e hidtil offentlige foretagender. D
Page 104 and 105: 104
Page 106 and 107: de fra perioden fra senneolitikum o
Page 108 and 109: tragtbægerkultur i Schleswig-Holst
Page 110 and 111: Fig. 11. Arbejdsområdet for forskn
Page 112 and 113: Donat, Peter, Heike Reimann & Corne
Page 114 and 115: et meget bredt spektrum af uddannel
Page 116 and 117: 116
Page 118 and 119: de fortidsminder skal finansieres.
Page 120 and 121: 120
Page 122 and 123: gitimt konkurrerende interesser. Ve
Page 124 and 125: 124
Page 126 and 127: mellem fagarkæologiske interesser
Page 128 and 129: ket reaktion, der nåede helt til t
Page 130 and 131: delsen af den kommende folketingssa
Page 134 and 135: Jan Skamby: Jeg ved godt, at Maltak
Page 136 and 137: man tænke sig meget om, for hvis m
Page 138: er utilfredse med den nuværende fi
show all

– Status og fremtid for dansk arkæologi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?