– Status og fremtid for dansk arkæologi

Svend Kramp, DR:
Jeg er ikke fagarkæolog, men hører til den
ene procent af forsamlingen, der ikke kan
deltage i den almindelige forbrødring omkring
fagets vanskelige vilkår.
Jeg læste i 60’ernes begyndelse hos Becker,
og den gang hed det, at „Alt efter år 1000
interesserer os ikke“. Sådan er det heldigvis
ikke mere, men måske skal arkæologerne nu
til at interessere sig for, hvad der foregår i
samfundet lige nu. Dette samspil er nødvendigt
for arkæologiens og navnlig fundenes
overlevelse.
Hverken politikere eller den presse jeg
selv tilhører er interesseret. Det er mere interessant
at fire mennesker stiller sig op og synger
på Det Kgl. Biblioteks rullende trappe,
end at samme biblioteks driftsøkonomi er gået
i stå, fordi byggeomkostningerne blev 100
millioner kroner for store.
Det er mere interessant at beskrive, at en
kongelig hund bliver kørt ned, end at der er
fundet en ny kongsgård. Sådan er det, men
der må gøres noget for ellers overlever arkæologien
ikke. Man kommer ikke videre uden
offentlig bevågenhed. Man kan ikke længere
være sikker på at foretage sine undersøgelser
i fred og ro, og at tingene ligger der til man har
tid. Som alle her ved går det hurtigt, så hvis
man vil følge med er det nødvendigt at sparke
ud.
Det er ufatteligt at man de sidste otte-ti år
har kunnet konstatere at museumsloven ikke
kan overholdes, fordi der mangler midler. Og
at man otte år efter Maltakonventionens vedtagelse
stadig finder sig i, at den ikke er ratificeret
i Danmark. Regering og Folketing roser
sig ellers af hvor dygtige de er til at ratificere
internationale aftaler. Bare ikke på dette
punkt. Det er pinligt.
Benny Staal, Søllerød Museum:
Det er på tide, at der sker noget. Men som det
også er sagt, så er det kendt viden for de 98%.
Nu bøder vi for at de sidste to procent ikke ved
det.
Jeg vil kritisere de 98% her i dag for, at vi ikke
er dygtige nok. Det er os der er noget i vejen
med. Man kan sammenligne med den kasse,
Afsluttende debat
som kulturministeren talte om i går, uden at
hun dog åbnede den. Vi kæmper med teater
og opera, hvor det handler om milliarder.
Hver gang der bliver sagt et pip dér, står det
på forsiden af alle aviser. Hver gang vi kommer
med et beskedent pip, sker der intet, og
det er vor egen skyld. Derfor vil jeg opfordre
alle til at rejse tilbage til landets fjerneste afkroge
og fortælle lokalaviserne om vore problemer.
Tove Panum fra Danske Entreprenører undgik
behændigt det problem, at alle i felten har
mødt ham maskinmanden, der fortæller hvad
han gravede væk i sidste uge eller sidste år.
Det gør han fordi formanden siger: „Skynd
dig videre, dæk det til, der er ikke tid til arkæologer“.
Det var flot undgået, men det sker
hver dag, så du er nødt til at få fat i entreprenørerne
og sikre, at de indberetter til museerne.
Tove Panum, Danske Entreprenører:
Det er mig bekendt ikke sådan. Derved vil jeg
ikke sige, at det ikke forekommer, for det kan
næppe undgås, at nogle tænker på den måde.
Vi håber selvfølgelig at have fat i den bedste
ende, og vi gør alt for at påvirke dem til at
overholde gældende lovgivning på alle områder.
Så mere provokeret end det føler jeg mig
ikke. Jeg føler mig faktisk ikke direkte tiltalt.
Henrik Thrane:
Vil nogen fra Det Arkæologiske Nævn kommentere
forrige århundredes offentlighedskampagne
som har forsøgt at gøre noget ved
det?
Steen Hvass, rigsantikvar:
Vi prøver efter fattig evne på at gøre opmærksom
på, at der er noget der hedder arkæologi
og at det vedrører os alle. Det er helt klart en
del af vores livskvalitet, og ikke bare noget vi
vælger til, når der er behov for det.
Vi er begyndt at udgive tidsskriftet „Rigsantikvaren“
i et oplag på 13.000 for at gøre
opmærksom på forskellige arkæologiske forhold,
som folk må have bred interesse for og
som kræver et vis hensyn. Da vi måtte smække
kassen i med henvisning til sidste års arkæologiske
udgravninger affødte det en udmær-
127