– Status og fremtid for dansk arkæologi

More documents

Recommendations

Info

de fortidsminder skal finansieres. Såfremt en offentlig myndigheds tiltag betinger en arkæologisk undersøgelse, skal pågældende myndighed betale for undersøgelsen, medens nødvendige undersøgelser på baggrund af privates tiltag betales af rigsantikvarens årlige bevilling på finansloven, men inden for de givne bevillingsrammer – og jeg røber bestemt ingen hemmelighed ved at sige, at her har vi virkelig et problem. Truslen mod fortidsmindet skal altså være akut, før lovens midlertidige beskyttelse træder i kraft. Det vil den naturligvis være, hvor et fortidsminde påtræffes under et jordarbejde. I den daglige praksis defineres truslen – altså hvornår rigsantikvarens midler kan frigives – også som akut, når der foreligger eksempelvis en byggetilladelse eller en råstofudvindingstilladelse og hermed en stort set 100% sikkerhed for, at truslen mod fortidsmindet gennemføres – det er ikke et tilstrækkeligt grundlag at give en bevilling til en arkæologisk undersøgelse, at der eksisterer en godkendt lokalplan eller foreligger en ansøgning om indvinding af råstof. Da der i denne procedure er store muligheder for, at nødvendige arkæologiske undersøgelser og tidsterminer for andre instansers planlagte aktiviteter er på kollisionskurs, er der udviklet en administrationspraksis, hvor en offentlig eller privat bygherre kan tilbydes en frivillig forundersøgelse for at fastlægge fortidsmindets udstrækning, bevaringsgrad, datering og videnskabelige værdi. Efter en prioritering af forundersøgelsens resultater kan der tilbydes en frivillig – med streg under, at det er en frivillig – undersøgelse inden truslen mod fortidsmindet er akut – men da rigsantikvarens midler ikke kan frigives på dette tidspunkt, må bygherren selv afholde udgifterne til forundersøgelse og egentlig undersøgelse. Alternativet er at vente med de arkæologiske undersøgelser, indtil truslen mod fortidsmindet er akut. Nødvendige arkæologiske undersøgelser i Danmark udføres i en landsdækkende decentral struktur. Rigsantikvaren har kompetencen, 48 museer udfører undersøgelserne på rigsantikvarens ansvar, Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat forvalter rigsantikvar- 118 ens kompetence i det daglige arbejde, påser, at nødvendige arkæologiske undersøgelser foretages inden for lovens rammer og efter ensartede retningslinier over hele landet, forhandler med museerne, offentlige myndigheder og private entreprenører og lodsejere – plus en del andre ting! Det Arkæologiske Nævn skal ifølge bestemmelserne i museumsloven samordne og prioritere det arkæologiske undersøgelsesarbejde i Danmark og udarbejde vejledende retningslinier for undersøgelse af arkæologisk materiale samt rådgive rigsantikvaren om anvendelse af de midler, der er til rådighed. Alt dette munder ud i, at de nødvendige arkæologiske undersøgelser i relation til museumslovens § 26 i dag løses i en effektiv decentral samarbejdsstruktur, der burde kunne sikre – men det er meget vanskeligt i disse år – at væsentlige fortidsminder undersøges inden destruktion, og at de til rådighed værende ressourcer udnyttes bedst muligt. Strukturen sikrer samtidig en uhyre effektiv og meget hård – af og til for hård – prioritering såvel lokalt som nationalt, men man skal samtidig være klar over, at organisationen i disse år er spændt til ud over grænsen med hensyn til indsats og ressourcer. Dette skyldes, at der er højkonjunktur i Danmark med mange fysiske indgreb til følge. Dermed er presset på de usynlige fortidsminder voldsomt. Alt er imidlertid ikke rosenrødt - der er problemer i varetagelsen af den arkæologiske kulturarv i Danmark. En ting er økonomiske problemer – de skal nævnes, men ikke yderligere behandles i dag, men det skal dog fremhæves, at arkæologiske undersøgelser i relation til § 26 er konjunkturbestemte: højkonjunktion er lig mange, store, ressourcetunge og komplicerede undersøgelser, lavkonjunktion er lig det modsatte. Derimod kan fremføres, at visse bestemmelser i loven er ved at være overhalet af den generelle samfundsudvikling. Derfor har rigsantikvaren og Det Arkæologiske Nævn i sin indstilling til Kulturministeriet om revisionen af museumslovens kapitel 6 valgt at lægge bestemmelserne i Maltakonventionens artikler til grund for de ændringer, der foreslås indarbejdet ved den kommende revision af loven. Erik Johansen, Rigsantikvarens Sekretariat
Det vil indebære, at den nugældende lovmæssige definition af den arkæologiske kulturarv redefineres, så den også kommer til at omfatte de huller, der er konstateret i den nuværende museumslovs definitioner. Det vil uden tvivl sikre en langt bedre varetagelse af den arkæologiske kulturarv. Det vil endvidere indebære, at arkæologien kan inddrages i den fysiske planlægning på et langt tidligere tidspunkt end nu, hvor museerne og rigsantikvaren oftest må reagere på et godkendt planmateriale uden anden mulighed end, efter prioritering – og med henvisning til det sene tidspunkt for den midlertidige beskyttelses ikrafttræden – at finansiere nødvendige arkæologiske undersøgelser, hvis det er et privat initiativ, eller pålægge en offentlig myndighed udgiften til undersøgelsen. En tidligere placering i den fysiske planlægning vil bl.a. indebære, at bygherrer og andre allerede i planlægningsfasen har overblik over arkæologiske forekomster og deres videnskabelige værdi på et givet areal og kender omfanget af nødvendige arkæologiske udgravninger, herunder også muligheder for at mindske udgravningernes omfang og ressourceforbrug ved, efter forhandlinger, at ændre på planlagte aktiviteter. Væsentlige fortidsminder eller dele heraf kunne således bevares på stedet i stedet for at blive fjernet efter en arkæologisk undersøgelse. En af de rigtig gode begrundelser herfor er, at den arkæologiske kulturarv på denne måde kan Dansk arkæologi og lovgivning indarbejdes i det helhedssyn, der ligger til grund for hensynet til kulturmiljøer. Dansk arkæologi efterlyser endvidere en konsekvensberegning ved planlægning af ændringer i arealanvendelser. En sådan planlægning bør medføre, at der tages højde for truede fortidsminder, nødvendige arkæologiske undersøgelser og finansieringen heraf. Da 1984-loven blev vedtaget, var der næppe tvivl om, hvad der var offentlig myndighed i lovens forstand. Den almindelige samfundsudvikling med privatiseringer og forskellige selskabskonstruktioner har kompliceret billedet, og det er i dag ofte ganske vanskeligt at udrede, om denne eller hin konstruktion er offentlig eller privat i museumslovens forstand, hvilket jo er altafgørende for finansieringen af arkæologiske undersøgelser. Afslutningsvis vil jeg meget gerne pege på det ønskelige i, at der i forbindelse med den kommende revision af museumslovens kapitel 6 kunne diskuteres og fastlægges finansieringsmodeller for nødvendige arkæologiske undersøgelser af truede fortidsminder, der sammen med andre tiltag fremover kan sikre en god og bæredygtig forvaltning af den arkæologiske kulturarv i Danmark ud fra et helhedssynspunkt på hele vor kulturarv – og dermed være på linie med de lande, vi normalt sammenligner os med. 119
Page 1:
- Status og fremtid for dansk arkæ
Page 4 and 5:
Før landskabets erindring slukkes
Page 6 and 7:
Claus von Carnap-Bornheim, Archäol
Page 9 and 10:
Status og fremtid for dansk arkæol
Page 11 and 12:
Luk hullerne! - Et arkæologisk ess
Page 13 and 14:
Fig. 2. Det er blevet sagt så ofte
Page 15 and 16:
Fig. 3. Fortiden nærmest vælter o
Page 17:
en del af fastlandet“. Og vores n
Page 20 and 21:
strålende og solgylden bronzealder
Page 22 and 23:
ende kendskab til samfundsvidenskab
Page 24 and 25:
den almindelige samfundsudvikling v
Page 26 and 27:
nok til, at der har kunnet dannes
Page 28 and 29:
logiske forhold samt bebyggelse og
Page 30 and 31:
Dette bevirkede, ar der i 1987 blev
Page 32 and 33:
været udsat for nedbrydning i læn
Page 34 and 35:
Dette har givet et indtryk af de se
Page 36 and 37:
tier var dækket af nedskredne/nedp
Page 38 and 39:
Ansvaret for at denne fundtype ikke
Page 40 and 41:
40 Søren H. Andersen, Marinarkæol
Page 42 and 43:
storie, og vi kommer så tæt på,
Page 44 and 45:
ikke enestående. Blandt de andre,
Page 46 and 47:
overpløjede gravhøje blev der på
Page 48 and 49:
af usædvanligt fine gravgaver - sm
Page 50 and 51:
De skønsmæssigt 20.000 nedpløjed
Page 52 and 53:
Gravhøjene repræsenterer så åbe
Page 54 and 55:
ligge i rund- eller langhøje, de k
Page 56 and 57:
fund- og arkivmateriale, der kræve
Page 58 and 59:
ger, hvorfor gravlaget i kamrene ik
Page 60 and 61:
forfædre, der om nogen har ansvare
Page 62 and 63:
ing i udstyret til maskinerne, og d
Page 64 and 65:
Dehn, T., Hansen, S.I., Kaul, Fl.,
Page 66 and 67:
Fig. 2. Illustration af husets og g
Page 68 and 69: ger kun alt for godt fra talrige ud
Page 70 and 71: (fig. 10). Ved udgravninger i 1999
Page 72 and 73: specielt udviklet til økologisk jo
Page 74 and 75: „skød papegøjen“, vil jeg dog
Page 76 and 77: Fra sidste halvdel af 1960’erne o
Page 78 and 79: gen af den sidste kampagne kunne de
Page 80 and 81: Fig. 9. Bregentved. Den rustne stri
Page 82 and 83: ingen fra de sidste 15 års unders
Page 84 and 85: ning. Man kan derfor fristes til at
Page 86 and 87: På det lovgivningsmæssige område
Page 88 and 89: den årlige relative havspejlsstign
Page 90 and 91: Inden for dette landsdækkende mari
Page 92 and 93: satte for ødelæggelser. Fænomene
Page 94 and 95: En tredje kategori er kirkenedlægg
Page 96 and 97: elserne til årtierne omkring 1300-
Page 98 and 99: stadig bevaret på bankens topflade
Page 100 and 101: Fig. 2. Kort over middelalderens Da
Page 102 and 103: e hidtil offentlige foretagender. D
Page 104 and 105: 104
Page 106 and 107: de fra perioden fra senneolitikum o
Page 108 and 109: tragtbægerkultur i Schleswig-Holst
Page 110 and 111: Fig. 11. Arbejdsområdet for forskn
Page 112 and 113: Donat, Peter, Heike Reimann & Corne
Page 114 and 115: et meget bredt spektrum af uddannel
Page 116 and 117: 116
Page 120 and 121: 120
Page 122 and 123: gitimt konkurrerende interesser. Ve
Page 124 and 125: 124
Page 126 and 127: mellem fagarkæologiske interesser
Page 128 and 129: ket reaktion, der nåede helt til t
Page 130 and 131: delsen af den kommende folketingssa
Page 132 and 133: som om man derved er blevet fratage
Page 134 and 135: Jan Skamby: Jeg ved godt, at Maltak
Page 136 and 137: man tænke sig meget om, for hvis m
Page 138: er utilfredse med den nuværende fi
show all

– Status og fremtid for dansk arkæologi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?