– Status og fremtid for dansk arkæologi

Dansk arkæologi og lovgivning
Erik Johansen, Rigsantikvarens Sekretariat
I Danmark er ca. 30.000 fortidsminder omfattet
af varig beskyttelse, en egentlig fredning.
De er oftest synlige i landskabet, og er
for de fleste mennesker med til at definere det
danske landskab. Disse fortidsminder har det
for det meste godt og er velbeskyttede, idet de
er omfattet af bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven,
der administreres i Miljø- og
Energiministeriet.
I DKC – Det Kulturhistoriske Centralregister
– er der pr. d.d. registreret oplysninger
om 142.500 fortidsminder. Dette enorme
antal er bare ikke den samlede bestand af fortidsminder
i Danmark. Erfaringer fra de store
anlægsarbejder – motorveje og naturgas, skovrejsning
og læplantning, eksempelvis – viser,
at der i gennemsnit dukker ca. 2 helt ukendte
fortidsminder op pr. kilometer ved de arkæologiske
forarbejder forud for anlægsarbejderne.
Det arkæologiske potentiale i Danmark er
uhyre stort, og det skyldes, at landet altid har
været let at opdyrke og der har overalt været
let adgang til åbent vand og dermed kommunikation.
Derfor har Danmark altid – helt
tilbage fra istidens afslutning – været et attraktivt
sted at bosætte sig, og det sætter sig
altså arkæologiske spor.
Det er alle disse fortidsminder og deres helt
legitime tarv, der er i fokus ved denne konference.
Karakteristisk for dem er, at de ligger usynlige
i det åbne land – på landbrugsarealerne, i
vore skove, moser og enge – men også de
kraftige bebyggelseslag med deres væld af informationer
i vore middelalderbyer er en væsentlig
del af vor „bestand“ af fortidsminder.
Vor overhovedet vigtigste arkæologiske fundog
videnspotentiale udgøres af de usynlige og
ubeskyttede fortidsminder. Det siger derfor
sig selv, at højkonjunktur inden for de bran-
Dansk arkæologi og lovgivning
cher, der planlægger og gennemfører fysiske
indgreb i landskabet, accelererer truslen
mod de usynlige fortidsminder. Og truslen
mod vore usynlige fortidsminder er i disse år
meget alvorlig – ikke blot ved bygge- og anlægsvirksomhed,
men også ved dybdepløjning
forud for skovrejsning og læplantning,
råstofudvinding samt landbrug med stadig
større og kraftigere maskiner.
De usynlige fortidsminder vil – når de trues
af udslettelse, og først da – blive omfattet af
bestemmelserne i § 26 i museumsloven fra
1984. Lovens § 26 omhandler den midlertidige
beskyttelse af truede, usynlige og ikkevarigt
fredede fortidsminder. Loven hører
under Kulturministeriet, og rigsantikvaren
har kompetencen. Bestemmelserne indebærer
en begrænset og speciel form for beskyttelse,
der har relation til de forhold, under
hvilke fortidsmindet fremdrages – nemlig
under jordarbejder.
De tre væsentligste led i retsvirkningen af
beskyttelsen i henhold til § 26 er:
1) at arbejdet skal standses i det omfang, det
berører fortidsmindet,
2) at fundet straks skal anmeldes til rigsantikvaren
(dvs. i praksis det nærmeste arkæologisk
arbejdende museum),
3) at der herefter sker enten en frigivelse, en
undersøgelse eller en erhvervelse efter rigsantikvarens
konkrete afvejelse.
Såfremt rigsantikvaren vurderer, at der skal
foretages en undersøgelse, kan planlagte aktiviteter
udskydes i op til et år, medens der
foretages en nødvendig arkæologisk undersøgelse
af et væsentligt og videnskabeligt værdifuldt
fortidsminde.
Museumslovens § 26 anviser ligeledes,
hvorledes nødvendige undersøgelser af true-
117