– Status og fremtid for dansk arkæologi

More documents

Recommendations

Info

et meget bredt spektrum af uddannelsesmuligheder. Måske er det i virkeligheden en konsekvens af en ret stram studieordning her i landet, der trods de gode muligheder inden for rammerne af vigtige EU-programmer, hindrer de danske studerendes mobilitet. For mig vejer det imidlertid tungere, at der mangler en bevidst internationalt orienteret forskning i Danmark. I Tyskland befordres disse opgaver blandt andet af Deutsches Archäologisches Institut og Kommission für Angewandte und Vergleichende Archaologie i Bonn. Internationale kontakter og forskning er her nøglen til de kasser, fra hvilke der endnu strømmer om end beskedne finansielle midler. Das Reisestipendium des Deutsches Archaologisches Instituts udgør en fremragende anbefaling i en ung akademikers CV. Så vidt jeg har forstået, mangler en tilsvarende struktur her i Danmark, hvor studenterne er henvist til individuelle rejselegater. Der er dog krav om kortere udlandsophold på overbygningsuddannelsen i Danmark. Det virker nærmest som om, dansk arkæologi forstår deres internationale ansvar i første række i de forbilledlige bearbejdninger af det arkæologiske kildemateriale inden for landegrænsen. Ser vi bort fra Grønland, tager forhistoriske arkæologer fra Danmark kun sjældent del i feltarbejde uden for landet. Jeg kunne udmærket forestille mig, at Bornholm kunne blive en fremragende katalysator for forskning i det baltiske område. Øens centrale placering mellem nord og syd, øst og vest rummer perspektiver for overregional forskning inden for alle de forhistoriske perioder. Lad mig lidt provokerende spørge: hvorfor har der endnu ikke været foretaget danske udgravninger i det nordlige Polen? Kan man ikke også studere vikingetiden gennem en dansk udgravning i Ukraine? Jeg kunne udmærket forestille mig et polsk-dansk forskningsprojekt f.eks. omkring Lübsow-området i Bagpommern, og også det vikingetidige Truso ved Weichsels munding kan tjene som en naturlig indfaldsvinkel til den baltiske arkæologi. Jeg mener, at det indledningsvist skitserede, måske noget ensidige billede, der tegnes af dansk arkæologi i udlandet, er betinget netop af mangelen på sådanne aktiviteter. Her er den grundlæggende orientering i 114 Tyskland ganske anderledes, selv om resultatet ikke altid ubetinget bliver det ønskede. Hvilke perspektiver er der så for det internationale samarbejde, i det mindste over den tysk-danske grænse? Mit synspunkt er her ganske bevidst præget af de opgaver, som følger af min nye ansættelse ved Archäologisches Landesmuseum Schloss Gottorf i Schleswig. Dette museum, der er grundlagt som en filial af Nationalmuseet i København, føler sig traditionelt forpligtet til grænseoverskridende forskning. Jeg tænker her på Aner og Kersten med værket om ældre bronzealder og Hedeby-forskningen, der også er tæt knyttet til Danmarks historie. Farvevalget til logoet til Wikingermuseum Haithabu er således ikke tilfældigt, men skal ses som et bevidst program. Et godt eksempel på det niveau, den grænseoverskridende forskning efter min mening skal hæves til, kan hentes fra skibsarkæologien. Ole Crumlin-Pedersens bog om Hedeby-skibene er resultatet af et langvarigt forskningsarbejde, der begyndte med Crumlin-Pedersens ledelse af udgravningene af Hedeby Havn i 1979/80. Det høje danske forskningsniveau inden for den marine arkæologi kommer desuden til udtryk i bøger som for eksempel Atlas over Fyns kyst, til hvilken vi desværre ikke har noget tilsvarende i Schleswig-Holstein. Her kan vi kun håbe på hjælp fra danske kolleger. Når talen er om grænseoverskridende forskning tilkommer der Nydam-båden en særlig symbolsk betydning. Den var tidligere en del af Flensborg Samlingen og bliver – vel med rette – betragtet som en del af den danske kulturarv. Arkæologisk kan den naturligvis have en ganske anden proveniens. Videnskabeligt og bevaringsmæssigt føler vi os på Schloss Gottorf i særlig grad ansvarlige for dette fartøj. Jeg mener, at vi i dag står i en historisk privilegeret stilling, idet vi kan studere og forstå båden og de øvrige fund som en fælles kulturarv, uafhængigt af den senere tysk-danske historie, og dette giver interessante perspektiver for det videre samarbejde, som vi for nylig har indledt. Den 25. august indvier vi på Schloss Gottorf den nye Nydam-hal, og da vil vi for første gang siden Claus von Carnap-Bornheim, Archäologisches Landesmuseum, Schloss Gottorf
Conrad Engelhardts tid have alle fundene fra Thorsbjerg samlet på et sted – i Schleswig. I den anledning var der ikke brug for langvarige forhandlinger: projektet blev afviklet som en hvilken som helst anden udlånssag mellem to store museer, og det tager jeg som udtryk for det gode forhold mellem Nationalmuseet i København og Archaologisches Landesmuseum i Schleswig. Jeg er overbevist om, at vores projekt vil give mulighed for yderligere fælles aktiviteter og udstillinger. I denne sammenhæng mener jeg, at næste opgave kunne blive at udarbejde et grænseoverskridende fælleskoncept for præsentationen af mosefund i Haderslev, Århus, Odense, København og Schleswig, hvor de tematiske tyngdepunkter i de enkelte museers samlinger dannede udgangspunkt for specielle tyngdepunkter i udstillingerne. Andelen af romersk militaria i Schleswigs bestand af oldsager fra Thorsbjerg er særlig høj, og derfor kunne den romerske indflydelse på det germanske samfund i 3. årh. e.Kr. i særlig grad belyses. Derimod er Illerup af afgørende betydning for Skandinaviens historie i yngre romersk jernalder, og noget tilsvarende vil vi næppe kunne præsentere med vort materiale i Schleswig. Her skal vi udvikle langfristede koncepter og perspektiver, der i sidste ende øger vore museers attraktivitet og dermed vil dokumentere vores politiske ansvar. Lad mig afslutningsvis i al almindelighed komme ind på spørgsmålet om sammenligneligheden af forhold i Danmark og Tyskland når det drejer sig om arkæologi som sådan. Principielle sammenligninger inden for netop dette område er vanskelige. Forbundsrepublikkens føderale struktur, hvor forbundslande som Schleswig-Holstein, Hessen, eller Bayern har suverænitet på det kulturelle område, betinger forskellige strukturer, forpligtelser og dermed også resultater. Hvert valg til landdagen kan føre til grundlæggende forandringer, som besværliggør en langsigtet planlægning, Som oftest er indsatsen til fordel for arkæologien i de enkelte forbundslande afhængig af den ansvarlige ministers personlige interesse. På den anden side åbner denne decentrale struktur forskellige muligheder for at få finansielle midler til udgravninger, forskning og publicering. EU-midler er kryptiske og svære at opnå som følge af de komplicerede ansøgningsforhold, men også her kan man af og til opnå et resultat. I sammenligning med Danmark synes mulighederne i Tyskland at være lidt flere. Mangelen på finansielle midler er akut – og her adskiller Tyskland sig næppe fra Danmark. Således lod den Schleswig-Holstenske Landes regering allerede få dage efter valget den 27. februar kundgøre, at der skulle spares i alt 450 mio. DEM på budgettet, ingen områder ville blive forskånet. Derved står også dette forbundslands arkæologi over for ubehagelige tider. Reduktion af personale og udstyr, tilsidesættelse af lovmæssige forpligtelser og i sidste ende en gradvis, muligvis progressiv kulturel forarmelse bliver resultatet. I stedet for en kamp om fordelingen af midlerne mellem de tre store arkæologiske institutioner Institut für Ur- und Frühgeschichte, Archäologisches Landesamt og Archäologisches Landesmuseum ser jeg personligt som den eneste realistiske chance for forbedringer at formulere og gennemføre fælles interesser. Såvel på det politiske som på det offentlige plan skal arkæologi forstås som en enhed, og dette gælder efter min opfattelse for Tyskland såvel som for Danmark. Entschuldigen Sie bitte meine schlechte Aussprache, für Ihre Geduld und Aufmerksamkeit: Vielen Dank! Overvejelser om vores fremtidige samarbejde inden for forskning, uddannelse og formidling 115
Page 1:
- Status og fremtid for dansk arkæ
Page 4 and 5:
Før landskabets erindring slukkes
Page 6 and 7:
Claus von Carnap-Bornheim, Archäol
Page 9 and 10:
Status og fremtid for dansk arkæol
Page 11 and 12:
Luk hullerne! - Et arkæologisk ess
Page 13 and 14:
Fig. 2. Det er blevet sagt så ofte
Page 15 and 16:
Fig. 3. Fortiden nærmest vælter o
Page 17:
en del af fastlandet“. Og vores n
Page 20 and 21:
strålende og solgylden bronzealder
Page 22 and 23:
ende kendskab til samfundsvidenskab
Page 24 and 25:
den almindelige samfundsudvikling v
Page 26 and 27:
nok til, at der har kunnet dannes
Page 28 and 29:
logiske forhold samt bebyggelse og
Page 30 and 31:
Dette bevirkede, ar der i 1987 blev
Page 32 and 33:
været udsat for nedbrydning i læn
Page 34 and 35:
Dette har givet et indtryk af de se
Page 36 and 37:
tier var dækket af nedskredne/nedp
Page 38 and 39:
Ansvaret for at denne fundtype ikke
Page 40 and 41:
40 Søren H. Andersen, Marinarkæol
Page 42 and 43:
storie, og vi kommer så tæt på,
Page 44 and 45:
ikke enestående. Blandt de andre,
Page 46 and 47:
overpløjede gravhøje blev der på
Page 48 and 49:
af usædvanligt fine gravgaver - sm
Page 50 and 51:
De skønsmæssigt 20.000 nedpløjed
Page 52 and 53:
Gravhøjene repræsenterer så åbe
Page 54 and 55:
ligge i rund- eller langhøje, de k
Page 56 and 57:
fund- og arkivmateriale, der kræve
Page 58 and 59:
ger, hvorfor gravlaget i kamrene ik
Page 60 and 61:
forfædre, der om nogen har ansvare
Page 62 and 63:
ing i udstyret til maskinerne, og d
Page 64 and 65: Dehn, T., Hansen, S.I., Kaul, Fl.,
Page 66 and 67: Fig. 2. Illustration af husets og g
Page 68 and 69: ger kun alt for godt fra talrige ud
Page 70 and 71: (fig. 10). Ved udgravninger i 1999
Page 72 and 73: specielt udviklet til økologisk jo
Page 74 and 75: „skød papegøjen“, vil jeg dog
Page 76 and 77: Fra sidste halvdel af 1960’erne o
Page 78 and 79: gen af den sidste kampagne kunne de
Page 80 and 81: Fig. 9. Bregentved. Den rustne stri
Page 82 and 83: ingen fra de sidste 15 års unders
Page 84 and 85: ning. Man kan derfor fristes til at
Page 86 and 87: På det lovgivningsmæssige område
Page 88 and 89: den årlige relative havspejlsstign
Page 90 and 91: Inden for dette landsdækkende mari
Page 92 and 93: satte for ødelæggelser. Fænomene
Page 94 and 95: En tredje kategori er kirkenedlægg
Page 96 and 97: elserne til årtierne omkring 1300-
Page 98 and 99: stadig bevaret på bankens topflade
Page 100 and 101: Fig. 2. Kort over middelalderens Da
Page 102 and 103: e hidtil offentlige foretagender. D
Page 104 and 105: 104
Page 106 and 107: de fra perioden fra senneolitikum o
Page 108 and 109: tragtbægerkultur i Schleswig-Holst
Page 110 and 111: Fig. 11. Arbejdsområdet for forskn
Page 112 and 113: Donat, Peter, Heike Reimann & Corne
Page 116 and 117: 116
Page 118 and 119: de fortidsminder skal finansieres.
Page 120 and 121: 120
Page 122 and 123: gitimt konkurrerende interesser. Ve
Page 124 and 125: 124
Page 126 and 127: mellem fagarkæologiske interesser
Page 128 and 129: ket reaktion, der nåede helt til t
Page 130 and 131: delsen af den kommende folketingssa
Page 132 and 133: som om man derved er blevet fratage
Page 134 and 135: Jan Skamby: Jeg ved godt, at Maltak
Page 136 and 137: man tænke sig meget om, for hvis m
Page 138: er utilfredse med den nuværende fi
show all

– Status og fremtid for dansk arkæologi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?