– Status og fremtid for dansk arkæologi

Fig. 9. Sluttede gravfund
fra tidlig bronzealder per.
I i Danmark og Schleswig-Holstein.
Efter Steffgen 1997/98,
kort 1.
älteren Bronzezeit des nordischen Kreises in
Dänemark, Schleswig-Holstein und Niedersachsen“
(Aner & Kersten 1973 ff.) stilles der
et omfangsrigt fundmateriale til rådighed for
en bearbejdning udfra forskellige aspekter.
Ute Steffgen har i sin afhandling analyseret
det ovennævnte værk for så vidt angår gravformer
og gravskikke fra ældre bronzealder
(fig. 9). Klavs Randsborg har for ganske kort
tid siden behandlet gravrøverier i ældre bronzealder
(Randsborg 1998). Til trods for et
væsentligt forbedret kildemateriale skal det
slås fast, at kortlægningen ikke, eller kun i
ufuldstændig form, omfatter de områder i Neder-Sachsen,
Mecklenburg-Vorpommern og
Sydsverige, der på tilsvarende måde er præget
af den nordiske ældre bronzealderkultur.
Den fælles dansk-tyske forskning i Dannevirke
og i Hedeby/Haithabu, har i mellemtiden
udmøntet sig i flere publikationer (Andersen
1998; Crumlin-Pedersen 1997).
Eksempler på det dansk-tyske samarbejde inden for arkæologien
Fig. 10. Slien med fundstedet for højmiddelalderlige
vrag ved Karschau.
Efter Englert et alii 2000, 35, fig. 1.
Det tredje eksempel på et samarbejde inden
for udforskningen af en såvel for Danmark
som for Schleswig-Holstein vigtig historisk
epoke byder på utallige muligheder for videre
forskningsprojekter, hvilket også en undersøgelse
af et nordisk fragtskib fra det 12. århundrede
fra Karschau ved Slien klart viser
(Englert et alii 2000). Ligesom for Roskilde
Fjord, der er søvejen til Roskilde, skulle Slien
med sin „vej“ til Hedeby/Haithabu og Schleswig
inddrages i undersøgelser, der bygger på
geovidenskabelige, arkæologiske og bosættelseshistoriske
kilder (fig.10).
Igennem et par år har det tværfaglige vikingesymposium
afholdt fælles møder for repræsentanter
for forskellige fagområder, herunder
arkæologi, på universiteterne i henholdsvis
Århus, Kiel, København og Odense.
Der foreligger efterhånden 18 bind (Beretning
fra tværfaglige vikingesymposium 1,
1982 - 18, 2000).
Dansk-tysk samarbejde – tre regionale eksempler
De tre Nordsølande med større marskområder
– Danmark, Tyskland og Nederlandene
er gået sammen i udforskningen af „Des Erbe
des Wattenmeeres“. Til dette formål har de
tre lande startet det fælles, grænseoverskridende
projekt LANCEWAD (Landscape and
Cultural Heritage of the Wadden Sea Region)
(fig. 11), som medfinansieres af EU’s
Nordsø-program „Interreg II C“. LANCE-
WAD’s mål er ifølge de oplysninger, der er
meddelt officielt fra Common Wadden Sea
109