– Status og fremtid for dansk arkæologi

More documents

Recommendations

Info

Fig. 2. Kort over middelalderens Danmark med landets byer. De ældste bydannelser i Danmark går faktisk tilbage til før middelalderen, nemlig til vikingetiden. Ribe er ældst, da dens ældste fund er fra begyndelsen af 700årene, og siden kom en række betydningsfulde byer som Viborg, Århus, Odense, Roskilde og Slagelse til i løbet af 900-årene og omkring år 1000. Det store boom i byer faldt dog i tiden omkring 1200. Da blev Danmark for alvor en del af den vesteuropæiske middelalderkultur. Handel og udveksling mellem byernes torv og landsbyerne satte fart i udviklingen, og dermed i muligheden for at få del i international handel. Næsten alle byerne formåede at klare sig, og deres succes understreges både af de ret få nedlæggelser af byer og af, at der i tiden efter middelalderen ikke viste sig behov for så overvældende mange nye byer i Danmark. Hele nedlagte byer skjuler sig dog bl.a. ved Søborg i Nordsjælland, ved Tårnborg nær Korsør, Borre på Møn og under det nuværende Slangerup. Kortet gengivet efter A. Andrén: Den urbana scenen, Städer och samhälle i det medeltida Danmark, Lund 1985, som fortsat er det hidtil eneste samlede værk om de danske byer i middelalderen, set fra et arkæologisk udgangspunkt. Når arkivet under byen ødelægges, går en viden tabt, som heller ikke rummes i de skrevne kilder fra middelalderen. Kilderne drejer sig ikke om dagligdagens genstande og menneskers livsvilkår. Kun arkæologien kan i detaljer give besked om, hvad der blev spist, og hvilke frø og planter, der gik gennem menneskers fordøjelsessystem. Herfra kan suppleres med fund af æg af indvoldsorm og rester af snyltere, maddiker og andre hyggelige følgesvende, der delte livet i middelalderens byer med borgerne. At lag under byerne går til ved gravearbejde eller udtørring svarer til, at man brændte 100 dele af Rigsarkivet af. Lagene under byerne er ikke sikret ved fredning, som hvor den findes, vedrører enkelte monumenter og ruiner under jorden med en kendt afgrænsning. Bevarede huse fra middelalderen sikres gennem loven om bygningsfredning, der også tages i brug over for yngre bygninger. Den kommer derimod ikke til anvendelse ved ibrugværende kirker, heller ikke de mange af dem, som er fra middelalderen, idet det her er den kirkelige lovgivning, som træder i kraft. På det arkæologiske område sikrer museumslovens §26 i princippet, at der kan laves Per Kristian Madsen, Nationalmuseet
Fig. 4. I forgrunden ses en del af Ribes Gråbrødreklosters sydfløj med en fornem teglstensbygning. Murene stod på lyse fundamenter af faststampet sand, og der er bevaret flisegulve og rester af en kamin. Alt dette er nu væk. Spørgsmålet er, om man ikke burde have sikret så væsentlige arkæologiske levn på deres plads fremfor kun at lade dem leve videre i beretninger, billeder og udstillinger? Uanset hvor godt det arkæologiske arbejde udføres, så er og bliver Ribes Gråbrødrekloster Danmarks ældste af sin art, og tilmed det, som fungerede allerlængst, i egentligste forstand en ribbet ruin. Foto Den antikvariske Samling i Ribe. udgravninger af de lag og kulturlevn, som anlægsarbejderne vil ødelægge – men kun i princippet, fordi der savnes tilstrækkelige ressourcer til at opfylde lovens hensigt om at få undersøgt det, som er truet. Penge til udgravninger via museumsloven kommer til udløsning inden for de to kategorier, som kaldes henholdsvis P-sager og O-sager. P står for private anlægsarbejder, hvor det er midler fra rigsantikvarens fastsatte, årlige bevilling, som må holde for, og hvor der er loft over den samlede, årlige udgift (fig. 3 og 4). O-sager er de sager, hvor en offentlig myndighed er byg- Nu brænder arkivet – om byarkæologiens betrængte tilstand Fig. 3. Gråbrødreklostret i Ribe blev revet ned, men har vist sig at have udgjort et anlæg af størrelse som en velvoksen herregård. Billedet viser i forgrunden Gråbrødreklostrets sydligste bygning under udgravning samt et blik henover udgravningsområdet syd for klostret. Foto Den antikvariske Samling i Ribe. herre, og i henhold til loven skal betale for den arkæologiske undersøgelse. Nogen økonomisk overgrænse for den type udgravninger er der selvfølgelig ikke, men prissætningen og budgetteringen af O-sager sker under rigsantikvarens og Det Arkæologiske Nævns ansvar efter helt de samme retningslinier som for P-sagernes vedkommende. Sådan må det være, alene af den grund, at det under alle omstændigheder er offentlige midler, som anvendes, når det gælder nødudgravninger i henhold til museumsloven. Men allerede i begyndelsen af 1990’erne lod det sig påvise, at det langt overvejende var penge fra O-sager, som blev brugt inden for dansk byarkæologi. Denne tendens er kun blevet forstærket siden da, og i den forbindelse har det betydet en forværret tilstand for kulturarven og arkæologien, at skellet mellem private, henholdsvis offentlige bygherrer, er under glidende forandring. Bevægelsen går som bekendt i retning af at privatisere flere og fle- 101
Page 1:
- Status og fremtid for dansk arkæ
Page 4 and 5:
Før landskabets erindring slukkes
Page 6 and 7:
Claus von Carnap-Bornheim, Archäol
Page 9 and 10:
Status og fremtid for dansk arkæol
Page 11 and 12:
Luk hullerne! - Et arkæologisk ess
Page 13 and 14:
Fig. 2. Det er blevet sagt så ofte
Page 15 and 16:
Fig. 3. Fortiden nærmest vælter o
Page 17:
en del af fastlandet“. Og vores n
Page 20 and 21:
strålende og solgylden bronzealder
Page 22 and 23:
ende kendskab til samfundsvidenskab
Page 24 and 25:
den almindelige samfundsudvikling v
Page 26 and 27:
nok til, at der har kunnet dannes
Page 28 and 29:
logiske forhold samt bebyggelse og
Page 30 and 31:
Dette bevirkede, ar der i 1987 blev
Page 32 and 33:
været udsat for nedbrydning i læn
Page 34 and 35:
Dette har givet et indtryk af de se
Page 36 and 37:
tier var dækket af nedskredne/nedp
Page 38 and 39:
Ansvaret for at denne fundtype ikke
Page 40 and 41:
40 Søren H. Andersen, Marinarkæol
Page 42 and 43:
storie, og vi kommer så tæt på,
Page 44 and 45:
ikke enestående. Blandt de andre,
Page 46 and 47:
overpløjede gravhøje blev der på
Page 48 and 49:
af usædvanligt fine gravgaver - sm
Page 50 and 51: De skønsmæssigt 20.000 nedpløjed
Page 52 and 53: Gravhøjene repræsenterer så åbe
Page 54 and 55: ligge i rund- eller langhøje, de k
Page 56 and 57: fund- og arkivmateriale, der kræve
Page 58 and 59: ger, hvorfor gravlaget i kamrene ik
Page 60 and 61: forfædre, der om nogen har ansvare
Page 62 and 63: ing i udstyret til maskinerne, og d
Page 64 and 65: Dehn, T., Hansen, S.I., Kaul, Fl.,
Page 66 and 67: Fig. 2. Illustration af husets og g
Page 68 and 69: ger kun alt for godt fra talrige ud
Page 70 and 71: (fig. 10). Ved udgravninger i 1999
Page 72 and 73: specielt udviklet til økologisk jo
Page 74 and 75: „skød papegøjen“, vil jeg dog
Page 76 and 77: Fra sidste halvdel af 1960’erne o
Page 78 and 79: gen af den sidste kampagne kunne de
Page 80 and 81: Fig. 9. Bregentved. Den rustne stri
Page 82 and 83: ingen fra de sidste 15 års unders
Page 84 and 85: ning. Man kan derfor fristes til at
Page 86 and 87: På det lovgivningsmæssige område
Page 88 and 89: den årlige relative havspejlsstign
Page 90 and 91: Inden for dette landsdækkende mari
Page 92 and 93: satte for ødelæggelser. Fænomene
Page 94 and 95: En tredje kategori er kirkenedlægg
Page 96 and 97: elserne til årtierne omkring 1300-
Page 98 and 99: stadig bevaret på bankens topflade
Page 102 and 103: e hidtil offentlige foretagender. D
Page 104 and 105: 104
Page 106 and 107: de fra perioden fra senneolitikum o
Page 108 and 109: tragtbægerkultur i Schleswig-Holst
Page 110 and 111: Fig. 11. Arbejdsområdet for forskn
Page 112 and 113: Donat, Peter, Heike Reimann & Corne
Page 114 and 115: et meget bredt spektrum af uddannel
Page 116 and 117: 116
Page 118 and 119: de fortidsminder skal finansieres.
Page 120 and 121: 120
Page 122 and 123: gitimt konkurrerende interesser. Ve
Page 124 and 125: 124
Page 126 and 127: mellem fagarkæologiske interesser
Page 128 and 129: ket reaktion, der nåede helt til t
Page 130 and 131: delsen af den kommende folketingssa
Page 132 and 133: som om man derved er blevet fratage
Page 134 and 135: Jan Skamby: Jeg ved godt, at Maltak
Page 136 and 137: man tænke sig meget om, for hvis m
Page 138: er utilfredse med den nuværende fi
show all

– Status og fremtid for dansk arkæologi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?