Nat i Berlin 1921 (Tom Kristensen) - Egaa Gymnasium
Nat i Berlin 1921 (Tom Kristensen) - Egaa Gymnasium
Nat i Berlin 1921 (Tom Kristensen) - Egaa Gymnasium
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
1<br />
Lise Mark: Billedet i Undervisningen. © Lise Mark, 2003<br />
Eksempler på sammenlignende tekst- og billedanalyse<br />
(Principperne kan bruges på både gymnasium og i folkeskole, men de sidste 2 eks er specielt til folkeskoleniveau)<br />
Indholdsfortegnelse<br />
(Klik på en overskrift for at springe direkte til afsnittet)<br />
Indholdsfortegnelse............................................................................................ 1<br />
EKSPRESSIONISME – et komparativt studie af formsprog og indhold............. 2<br />
- Analytiske betragtninger: Sammenfald og Forskelle. .................................................................... 3<br />
- Evt Afslutning på læsning: Digterens egen stemme!..................................................................... 3<br />
- <strong>Tom</strong> <strong>Kristensen</strong> om den formmæssige effekt af disharmoni – perspektiv til malerkunsten .... 3<br />
FUTURISME – et komparativt studie af formsprog og indhold. ......................... 3<br />
- Analytiske betragtninger: Sammenfald og Forskelle. .................................................................... 5<br />
- Afslutning: Oplæsning og baggrund! ..............................................................................................5<br />
IMPRESSIONISME: Komparativt studie af form og indhold .............................. 5<br />
- Analytiske betragtninger: Sammenfald og Forskelle. .................................................................... 6<br />
- Opsummerende om impressionisme i tekst og billede.................................................................. 7<br />
NATURSTEMNING i tekst og billede................................................................. 7<br />
- Analytiske betragtninger: Sammenfald og Forskelle. – eks på billedvalg til<br />
tekstsammenligning...........................................................................................................................7<br />
- Hvordan man konkret kan gribe det an: .......................................................................................... 8<br />
- Tema: Barn-Voksen (velegnet til folkeskoleniveau) ....................................................................... 9<br />
- Forslag til tekst-billedarbejde om Klaus Rifbjerg og diverse billeder fra nettet. 3 faser:......... 10
EKSPRESSIONISME – et komparativt studie af formsprog og indhold.<br />
<strong>Nat</strong> i <strong>Berlin</strong> <strong>1921</strong> (<strong>Tom</strong> <strong>Kristensen</strong>, Fra Verdslige Sange, 1927)<br />
Hesteklapren! Hesteklapren!<br />
Hestesko og Hestehov!<br />
Denne By er fuld af Heste.<br />
Jeg skal sove. Hvem der sov!<br />
Min Fornuft er som et Vindue,<br />
Der i Blæst slaar op og i.<br />
Bare ikke disse Heste<br />
Evigt jog og jog forbi!<br />
Hesteklapren! Hesteklapren!<br />
Klang af Jærn og Klang af Sten!<br />
Gennem <strong>Nat</strong>ten, gennem <strong>Nat</strong>ten<br />
haster tusind Hesteben.<br />
Endeløse Tog af Drosker,<br />
Varskoraab og Kvindehvin!<br />
Denne By er fuld af Kvinder.<br />
Hvem kan sove i <strong>Berlin</strong>?<br />
Kvindetrippen, Hestetrampen,<br />
Hestevrinsken, Kvindehvin.<br />
Kvindelige, raa Kentaurer<br />
Hærger hver en <strong>Nat</strong> <strong>Berlin</strong><br />
Hør, de braser mod Hotellet<br />
Og forcérer dets Entré.<br />
Langs Terrazzogulvet klinger<br />
Flugten af en skræmt Portier.<br />
Op ad Trappen, op ad Trappen<br />
Bumper, dumper Hov og Sko.<br />
En erotisk Hestestønnen<br />
Har forjaget al min Ro.<br />
Løberen, den røde, bløde,<br />
langs den mørke Korridor<br />
suger under Hestetravet<br />
som en fugtig Mosejord<br />
Hør, da smælder det mod Døren<br />
Med en Kvindes høje Hæl,<br />
Saa at Rædselsstriber rinder<br />
Ned ad Rggen paa min Sjæl.<br />
Og en Hoppe, bred og bullen,<br />
Løber Mulen dumpt imod,<br />
saa et Torskesmut af Afsky<br />
plumper i mit vaagne Blod.<br />
Hør, da brager det mod Døren<br />
Med en klodset Hestesko,<br />
og mod Dørens Fyldning kysser<br />
Kvindelæber sig til ro.<br />
Kvindekrop med Hestemule<br />
og med brune Næsebor.<br />
Intet Smil forædler Lysten.<br />
Intet Blik forhindrer Mord<br />
Hestekrop med Kvindebuste<br />
og en Mine, hed af Lyst.<br />
Den, som hviler hos Kentauren,<br />
faar ej Ro ved hendes Bryst.<br />
Kvindelæber, Hestemuler,<br />
aaben Mund og krænget Grin<br />
Denne By er fuld af Syner.<br />
Hvem kan sove i <strong>Berlin</strong>?<br />
Eksempler på bybilleder med ekspressivt formsprog:<br />
Boccioni : Gadelyde invaderer huset, 1911,<br />
Boccioni: Byen rejser sig. 1910. Olie på lærred.<br />
Boccioni: – Simultane syn. Olie på lærred. 1912.<br />
Franz Marc: Dyrenes skæbne. Olie på lærred. 1913<br />
2
Analytiske betragtninger: Sammenfald og Forskelle.<br />
TEKSTEN: BILLEDE(RNE):<br />
Komposition Stram, tøjlet,<br />
rytmisk og streng form over for<br />
kaotiske, foruroligende,<br />
metamorfosebilleder.<br />
Der er stor kontrast mellem<br />
stramt tøjret form – og<br />
ordbillederne, der kolliderer,<br />
smelter sammen og undergår<br />
forandring – hvad er fx hest,<br />
hvad er kvinde?<br />
Rytme/sprog :<br />
Bogstavrim + hyppige<br />
gentagelser med variationer over<br />
heste/kvindemotivet => meget<br />
rytmisk (gungrer derudaf) som<br />
galoperende heste<br />
Effekt<br />
Hestemotivet, det åbne vindue -<br />
seksualitet, vinduet som metafor<br />
for sjælen. Sansebombardement<br />
og sære mareridtsagtige<br />
metaforer om heste-kvinder. Alt<br />
dette er interessante, men også<br />
meget foruroligende<br />
Komposition; Skarpe vinkler, kolliderende retninger, de væltende<br />
liniers dynamik, men i gennemkomponeret billede med overordnet<br />
balance – så lignende kontrast mellem kaos og stramt tøjlet form, hvor<br />
Kaos, underkastes streng form/struktur, så alle kolliderende linier<br />
ophæver hinanden.<br />
Metamorfosen er også væsentlig i billederne, hvor formerne opløses<br />
og trænger ind i hinanden, som i <strong>Tom</strong> <strong>Kristensen</strong>s digt.<br />
Billedrytme/billedsprog:<br />
Gentagne motivelementer såsom hesten og kvinden, samt de mange<br />
kolliderende farver (i form af stærke komplementærkontraster) og<br />
modsat rettede linier) giver billedet et meget ekspressivt og voldsomt<br />
udtryk. Ekspressivt formsprog og stærke billeder, fyldt med<br />
forvrængninger (metamorfoser) og sammensmeltede former<br />
Effekt<br />
Et sandt sansebombardement af stærke og kontrastfyldte udsagn.<br />
Hestemotivet, de kolliderende former/farver og de vrængende udtryk<br />
giver billederne en eksplosiv og meget stærkt udtrykt dynamik af<br />
foruroligende /visuelt LARMENDE karakter, der stemmer godt overens<br />
med virkemidlerne i <strong>Tom</strong> <strong>Kristensen</strong>s tilsvarende ekspressive digt.<br />
Totalindtrykket er foruroligende bybilleder med en blanding af afsky og<br />
fascination – forvrængninger og sanseindtryk<br />
FUTURISME – et komparativt studie af formsprog og indhold.<br />
Aarhundredet (Emil Bönnelycke) 1918 , fra Asfaltens Sange.<br />
Jeg elsker dig, du gaadefulde Tid, du Seklernes Sekel, der er rig på aldrig<br />
før anede Omskiftelser, rig på Kaos, på Forvirringens Skønhed,<br />
Hastighedens Pragt, rig på halsløse Fremskridt, rig på Rædsel, på en<br />
svulmende, morderisk Ouverture, Krigen, hvis Basuner, Kanonerne, og<br />
Trommer, Mitrailløserne, forkynder Verdensrevolutionen.<br />
Jeg elsker din tekniske Grænseløshed. Jeg elsker Maskinernes endnu<br />
ukortlagte Land, Propellernes Tidsalder, hvor Menneskeheden for første<br />
Gang i Historien løfter sig fra Jorden, hvem ved, for engang helt at forlade<br />
den... erobre en anden Klode og gøre den til sin....<br />
Jeg elsker alt det, som sker, og som skal ske.<br />
Jeg elsker de elektrotekniske Alkymister, Opfinderne, der løber Ideernes<br />
dødelige Marathon, de, der har den afgørende Kærlighed til Produktionen,<br />
Frugtbarheden, Kilderne, Blodet, Solen og Sundheden. Jeg elsker<br />
Organisatorerne, Administratorerne for deres nøgterne Blik for<br />
Nødvendighederne. Jeg elsker Statistikerne, Beregnerne for deres<br />
eksklusive Sans for Logik. Jeg elsker Matematikerne, Polyteknikerne. Jeg<br />
synes, at Tal er Poesi, og at Grafikernes møjsommeligt udarbejdede<br />
Streger er som et Digt! Jeg elsker Tidens kolossale Rummelighed, dens<br />
Ekspansion; thi den betyder Sfærernes Erobring.<br />
Eksempler på billeder til sammenligning<br />
Umberto Boccioni: La Risata. (1911, olie på<br />
lærred, 110,2 x 145cm<br />
Jais Nielsen: Afgang. 1918<br />
Olie på lærred, 120 x 101 cm.<br />
3
Jeg elsker en Sporvognsskinne for dens blanke, blå Jern. En Jernbaneskinne,<br />
et klaprende, præcist virkende, engelsk Sporskifte. Jeg elsker Masser af<br />
Signalmaster, Broer, Viadukter, Banegårdshaller, Tunneller. Den elektriske<br />
Centralaflaasning er mindst ligeså betydeligt et Digt som "Romeo og Julie"<br />
Der er skrevet Afhandlinger nok om ,,Købmanden i Venedig", dette<br />
overordentlig slette Skuespil ... Jeg elsker en Sporvognsmast, en Plakatsøjle,<br />
en Cigaret, en Tændstik mere end et af Chr. Winthers Digte. (Han var jo i det<br />
hele taget en rædsom Digter). Er en stejl Fabriksskorsten af Jernbeton ikke<br />
nydelig i Linjerne? Enkel, fast og præcis. Er Asfalten ikke en morsommere<br />
Ting end Grønsværet? Er Sporvognene, Bilerne, Cyklerne, Kioskerne,<br />
Butikkerne, Reklamerne, Aviserne ikke en fly, frodig Side i Menneskeånden?<br />
Er Telegraferne, Telefonerne, Buelamperne, Elevatorerne, Kranerne, Togene,<br />
Aéroplanerne ikke en Blomstring, som pludselig finder Sted i Verdenshistorien<br />
efter Årtusinders monotont Mørke? 0, du unge Jord, du er som et Barn, der<br />
begynder at kunne gå, begynder at kunne tale. Tænk på din Udvikling. Tænk<br />
dig selv som en kold og moden, blændende Orator... Jeg elsker Skibene,<br />
Damperne. Oceanflyveren med de fire skorstene, den pompøse Bov og den<br />
indre skinnende Luksus. Radiotelegrafisterne, Navigatørerne. Jeg elsker<br />
Skibenes Ruter og deres skønne navne: "Imperator", "Britannic" , "Cunard<br />
Line."<br />
Ø.K. Det Forenede. Hamburg America Linie. Ostindiske Lloyd.<br />
Jeg elsker Togene. Lokomotivet er bedre Skulptur end et af Michel Angelos<br />
Mesterværker ...<br />
Jeg elsker Waggonerne, som hviler bøjelige i deres Trucker og synger sagte<br />
Sange med deres Stålhjul. Der er noget hjemligt ved Kupéens Komfort . -.<br />
Jeg elsker disse vandrende Stuer, og de er mit Hjem ... Jeg skuer i Fortabelse<br />
det majestætiske Eksprestog, der plyndrer Afstandene for deres Kilometer, en<br />
løbsk Enhjørning.<br />
Jeg elsker Aéroplanerne, som pløjer Æteren, underlægger sig Skyerne og<br />
stiger i uanede Højder. Jeg elsker den ubændige Kraft og eksplosive Larm af<br />
en Gnommotor, Model 918; thi det er den Lyd, som skal tone i Fremtiden,<br />
Propellernes Sang, Hastighedens øredøvende Salme og dens fjerne Syngen.<br />
Jeg elsker Propellens slanke Bygning, dens fint formede Lemmer, (le svungne<br />
Lægge -. Jeg elsker Aéroplanets Vinger, dets blinkende Olie-beholder, Hale,<br />
Højderor, Kabler, Barduner, Karborator, Gier og Tænderør. Disse hvide og<br />
gyldne Sommerfugle, Myg og sejlende Guldsmede skal befolke den blå Luft<br />
med en uhørt Trafik, en gigantisk Vision. 0, du nære Tid, da Oceanflyveren<br />
starter fra Amageraerodromen. Amerikabåden lægger til ved Rådhuspladsen.<br />
0, du Tid, da Sporvognene i elegante Spiraler kurver sig omkring<br />
Raadhustårnet. Linje 42. I Følelsen af at miste Grund under Fødderne, i<br />
Følelsen af at blive løftet og båret, i Følelsen af at bevæge sig i Kurver,<br />
Rytmer, Stigninger og Cirkel-sving vil Menneskets Syn udvikle sig!<br />
Derfor er du, Århundrede, Seklernes Sekel, Indgangen til det revolutionerede<br />
Verdensbillede. Da Jorden ikke mere er Jorden, men physiognomisk set<br />
Mars...<br />
Derfor er du, Århundrede, en gribende kombineret Tid af Skønhed og Skræk,<br />
af Angst og Fryd, af Rædsel og Selvfølgelighed. Menneskene er ligesom blevet<br />
bange for sig selv ved Følelsen af at tage Magten fra Elementerne ... Deres<br />
Ringhed har kulmineret i Krigens morderiske Morads, og hvor Ringheden<br />
kulminerer, begynder en Storhed. Afmægtige ved Synet af deres<br />
uoverskuelige Forvildelser rejste de sig, retledede af deres Afmagt, oplever<br />
deres Genfødelse, vor Tids Renæssance.<br />
Derfor er du, Århundrede, en Stortid, en Særtid, en Rædselstid, en Jubeltid.<br />
Så voldsomt har Menneskeheden aldrig før følt. Så heftig har<br />
Verdensstemningerne aldrig svinget.<br />
Derfor er du, Århundrede, en Tid for Ungdom, åndelig Kamp, for vilde, nye<br />
Drømme, for intellektuel Hasard, for forceret Liv, Sport, Hastighed, Travlhed,<br />
jagende Uro, Konkurrence. Ve den, der ikke vælger. Han dør to Gange. Første<br />
Gang distanceret af den nye Tids intellektuelle Stafetløbere<br />
Jeg elsker dig, du lykkelige Ulykkestid...<br />
Jeg elsker dig, du selvfølgelige Rædselstid ...<br />
Jeg elsker dig, du fornuftige Vanvidstid ...<br />
Jeg elsker dig, du kaotiske System tid ...<br />
Jeg elsker dig, Mørkets Tid, Opstandelsestid. Epokernes store<br />
Selvmodsigelsestid...<br />
Kilde online: http://www.da-net.dk/Ekspressionismetekst.htm<br />
Claude Monet: Gare St.-Lazare, 1877,<br />
olie på lærred.<br />
Ferdinand Legér: Jernbaneoverskæring,<br />
1919, olie på lærred.<br />
4<br />
Umberto Boccioni. Afgang, 1911. Olie på<br />
lærred. (Fra serien ”Sindstilstande”)<br />
Boccioni: Byen rejser sig. 1910. Olie på<br />
lærred.<br />
Emil Bønnelycke: New York. 1909.
Analytiske betragtninger: Sammenfald og Forskelle.<br />
TEKSTEN BILLEDE(RNE)<br />
Komposition Dynamik vha. metrisk opløsning,<br />
åndeløshed, uoverskuelighed<br />
fx: Jeg elsker dig, du gaadefulde Tid, du Seklernes Sekel, der er<br />
rig på aldrig før anede Omskiftelser, rig på Kaos, på Forvirringens<br />
Skønhed, Hastighedens Pragt, rig på halsløse Fremskridt, rig på<br />
Rædsel, på en svulmende, morderisk Ouverture, Krigen, hvis<br />
Basuner, Kanonerne, og Trommer, Mitrailløserne, forkynder<br />
Verdensrevolutionen.<br />
Ordvalg: Kontrastfyldte ordpar => (oxymeron)<br />
hvert enkelt ord får større vægt i kraft af sin modsætning<br />
lykkelige Ulykkestid<br />
selvfølgelige Rædselstid<br />
fornuftige Vanvidstid<br />
kaotiske System tid<br />
Mørkets Tid, Opstandelsestid<br />
Springende med parenteser, bevidsthedsstrøm.<br />
punkteringer, skift mellem udbrud og spørgsmål<br />
=>Fragmenteret talestrøm - ”Verbal diarré” Der er skrevet<br />
Afhandlinger nok om ,,Købmanden i Venedig", dette overordentlig<br />
slette Skuespil ... Jeg elsker en Sporvognsmast, en Plakatsøjle, en<br />
Cigaret, en Tændstik mere end et af Chr. Winthers Digte. (Han var<br />
jo i det hele taget en rædsom Digter).Er en stejl Fabriksskorsten af<br />
Jernbeton ikke nydelig i Linjerne?<br />
Fart, liv, livsglæde, kaos, hektisk, revolution, larm, uro<br />
skabt ved bl.a. ovenstående og glæden/hyldesten til en ny<br />
tid dominerer digtet i de ekspressive udbruds indhold og<br />
formmæssige organisering, der flere steder stemmer helt<br />
overens i fortællerens kærlighedserklæring til en<br />
modsætningsfyldt tid.<br />
Komposition<br />
Dynamik vha. formopløsning, spiralbevægelse og modsat<br />
rettede diagonaler + væltende linier<br />
Farvevalg:<br />
Ekspressive farver , fx komplementærkontrast kan ses som<br />
en koloristisk pendant til tekstens komplementære ordpar<br />
– tilsvarende stærk farvevirkning, hvor hver farve i<br />
farveparret får ekstra styrke og intensitet i kraft af sin<br />
komplementærkontrast<br />
fx BLÅ – ORANGE RØD-GRØN<br />
Simultane synsvinkler, fragmenterede former, beskæringer<br />
=> stærkt fragmenteret synsoplevelse - ”visuel diarré”<br />
Fart, liv, livsglæde, kaos, hektisk, revolution, larm, uro<br />
skabt ved bl.a. ovenstående og glæden/hyldesten til en ny<br />
tid dominerer billedernes ekspressive farver og<br />
formmæssige organisering, samt motiver, der flere steder<br />
stemmer helt overens i fortællerens kærlighedserklæring til<br />
en modsætningsfyldt tid i digtet ”Aarhundrede”<br />
Afslutning: Oplæsning og baggrund!<br />
Uddrag af digtet oplæst af Ove Sprogøe, samt bemærkninger om Bønnelycke v. Scherfig. (www.dr.dril.dk)<br />
IMPRESSIONISME: Komparativt studie af form og indhold<br />
Mogens [1872] (J.P. Jacobsen): Eksempler på billeder til sammenligning<br />
(Fra Mogens og andre Noveller, 1882)<br />
Sommer var det, midt paa Dagen, i et Hjørne af Hegnet. Ligefor stod der<br />
et gammelt Egetræ, om hvis Stamme man gjerne kunde sige, at den vred<br />
sig i Fortvivlelse over den Mangel paa Harmoni, der var mellem dens<br />
ganske ny, gulladne Løv og dens sorte og tykke, krogede Grene, som<br />
meest af Alting lignede grovt fortegnede gammelgothiske Arabesker. Bag<br />
ved Egen var der frodig Krat af Hassel med mørkt, glandsløst Løv, som<br />
Monet: Et Hjørne af haven ved<br />
Montgeron. 1876-1877. Olie på lærred,<br />
var saa tæt, at man hverken saae Stammer eller Grene. Op over<br />
Hasselkrattet steg to ranke, glade Ahorntræer med lystigt takkede Blade, Claude Monet: Have i Bordighera,<br />
røde Stilke og langt Dingeldangel af grønne Frugtklaser. Bag Ahornene 1884. Olie på lærred, 65.5 x 81.5 cm<br />
blev det Skov - en grøn, jevnt afrundet Skraaning, hvor Fugle kom ud og<br />
gik ind som Ellefolk af en Græshøi.<br />
Her linkes til The Artchive (Mark<br />
Alt dette kunde man see, naar man kom ad Markstien der udenfor<br />
Gjærdet. Laae man derimod i Skyggen af Egen, med Ryggen mod<br />
Stammen, og saae den anden Vei - og det var der En, der gjorde - saa<br />
saae man først sine egne Been, saa en lille Plet med kort, kraftigt Græs,<br />
dernæst en stor Klynge mørke Nelder, saa Tjørnehækken med de store<br />
hvide Konvolvolus, Stenten, Lidt af Rugmarken udenfor, endelig<br />
Justitsraadens Flagstang der borte paa Høien, og saa Himlen.<br />
Harden) - (http://www.artchive.com)<br />
5
Det var trykkende hedt, Luften flimrede af Varme, og saa var det saa<br />
stille»; Bladene hang og sov paa Træerne, der var ikke Andet, der rørte<br />
sig, end Mariehønsene derhenne paa Nelderne og lidt vissent Løv, der<br />
laae i Græsset og krøllede sig sammen med smaa, pludselige<br />
Bevægelser, som om det krympede sig under Solens Straaler.<br />
Og saa Mennesket under Egen; han laae og gispede og saae<br />
veemodigt, hjælpeløst, op mod Himlen. Han nynnede lidt og opgav det,<br />
fløitede, opgav saa ogsaa det, vendte sig, vendte sig om igjen og lod<br />
sine Øine see paa et gammelt Muldvarpeskud, der var blevet ganske<br />
lysegraat af Tørke. Pludselig kom der en lille rund, mørk Plet paa det<br />
lysegraa Muld, een til, tre, fire, mange, flere endnu, hele Tuen var<br />
ganske mørkegraa. Luften var lutter lange, mørke Streger, Bladene<br />
nikkede og svaiede, og der kom en Susen, der gik over til Syden; det<br />
øste Vande ned.<br />
Alting glimtede, gnistrede, spruttede. Blade, Grene, Stammer, Alting<br />
glindsede af Væde; hver lille Draabe, der faldt paa Jord, paa Græs, paa<br />
Stenten, paa Hvadsomhelst, splintredes og stænkedes bort i tusind fine<br />
Perler. Smaa Draaber hang lidt hist og blev til store Draaber, dryppede<br />
ned her, samledes med andre Draaber, blev smaa Strømme, blev borte<br />
i smaa Furer, løb ind i store Huller og udaf smaa, seilede bort med<br />
Støv, med Splinter og Løvstumper, satte dem paa Grund, gjorde dem<br />
Kilde: flot, snurrede http://www.kb.dk/elib/lit/dan/jacobsen/prosa.dkl/nov01.htm<br />
dem rundt og satte dem paa Grund igjen.<br />
Analytiske betragtninger: Sammenfald og Forskelle. 1<br />
Monet: Haven, 1876. Olie på lærred.<br />
Her linkes til Olga’s Gallery:<br />
(http://www.abcgallery.com)<br />
6<br />
P. S. Krøyer: Digteren Holger<br />
Drachmann i Skagens plantage, 1902,<br />
32,5 x 40,8 cm<br />
Her linkes til billede på Kalliope<br />
(http://www.kalliope.org)<br />
TEKSTEN BILLEDE(RNE)<br />
Komposition:<br />
Detaljeret komponeret beskrivelse af fragmentariske<br />
synsoplevelser og deres foranderlighed i tid.<br />
En konstrueret en fortælling om et lille hjørne af en oplevet<br />
virkelighed (impression) - TILSYNELADENDE spontan<br />
gengivelse– men konstrueret, gennemarbejdet<br />
ex: Alt dette kunde man see, naar man kom ad Markstien der udenfor<br />
Gjærdet. Laae man derimod i Skyggen af Egen, med Ryggen mod<br />
Stammen, og saae den anden Vei - og det var der En, der gjorde - saa<br />
saae man først sine egne Been, saa en lille Plet med kort, kraftigt<br />
Græs, dernæst en stor Klynge mørke Nelder, saa Tjørnehækken med<br />
de store hvide Konvolvolus, Stenten, Lidt af Rugmarken udenfor,<br />
endelig Justitsraadens Flagstang der borte paa Høien, og saa Himlen.<br />
Synsvinkel/Fortælleteknik:<br />
Den alvidende fortæller fortrænges. Personkarakteristikker<br />
baseres på personers tanker, replikker, handlinger vha.<br />
nøgternt registrerende fortæller. Fortæller opfatter sig selv som<br />
nøgternt registrerende kamera i et hverdagsmiljø, hvor detalje<br />
på detalje skaber helheden efterhånden<br />
Pludselig kom der en lille rund, mørk Plet paa det lysegraa Muld, een til,<br />
tre, fire, mange, flere endnu, hele Tuen var ganske mørkegraa. Luften<br />
var lutter lange, mørke Streger, Bladene nikkede og svaiede, og der<br />
kom en Susen, der gik over til Syden; det øste Vande ned.<br />
Effekt: Indhold/fortolkning: Større udfordring til læser mht.<br />
fortolkning – et ”ufærdigt billede” –<br />
Komposition:<br />
Øjebliks synsindtryk, malet ”plein air” – i fri<br />
natur/dagslys (nyt for impressionister). Bearbejdes<br />
efterfølgende æstetisk i atelieret (fx BESKÆRING!!)<br />
– dvs. tilstræbt tilfældighed i kompositionerne – som<br />
et ”snapshot”. Personer på billeder er sjældent<br />
individuelle, - selv i et portræt som Krøyers er<br />
Drachmann nok genkendelig, men lys/skygge/farver<br />
er vigtigst.<br />
Synsvinkel/beskæring (visuel ”fortælleteknik”)<br />
Det klare oversigtsperspektiv + tydelig afgrænsning<br />
mellem figur og rum fortrænges. Personer på<br />
billeder er sjældent individuelle.<br />
Kunstneren opfatter sig selv som nøgternt<br />
registrerende kamera (transparent) i hverdagsmiljø -<br />
Først opleves helheden, idet billedet aflæses<br />
simultant – og så fordyber man sig i detaljerne.<br />
Effekt:<br />
Større udfordring til beskuer mht at fatte helheden i<br />
billedet (opløses i klatter, når man går tæt på)<br />
Skitsepræget gør, at beskueren/øjet selv skal<br />
udføre et arbejde for at få det fulde overblik.<br />
1 Det er dette, Axel Bolvig har refereret til, når han om billeder siger, at det på én gang er lette at fatte, men svært og forstå!<br />
(Bolvig, Billeder er sprog, Gyldendal 1979, s. 73) Modsat får vi i højere grad overblikket over teksten ved slutningen af en<br />
gennemlæsning. Den males så at sige – strøg for strøg – på et blankt lærred. Er verbalsproget (det talte og det skrevne så<br />
let at forstå – men svært at fatte?)<br />
Perceptionsteoretisk kan man sige, at fx elever med udpræget/udviklet visuel intelligens vil få mest ud afbilledet, - hvor<br />
elever med udpræget sproglige intelligens vil få mest udbytte af teksten. Hvis man nu skal lære (optræne) BEGGE<br />
intelligenser – og især styrke den svage, mener jeg, at man bør appellere til begge strategier . Herved vil man – tror jeg –<br />
tilgodese både de udpræget visuelle intelligenser og de verbalsproglige samme. Begge elevtyper vil kunne tage deres<br />
udgangspunkt i det, de er mest trygge ved (verbalsprog hhv. billedsprog) – og i gunstigste fald vil de ad denne vej kunne<br />
opleve paralleller, og være i stand til at OVERFØRE fra det ene sprogfelt til det andet – fx både fatte og forstå.
Opsummerende om impressionisme i tekst og billede.<br />
Det, teksten kan men billedet IKKE kan i helt samme grad er at spille på tidsforløbet. Et billede er tættere på at<br />
blive opfattet simultant end en tekst, og selvom man taler om ”læseretning” i billedoplevelse, er<br />
kunstteoretikere generelt enige om, at vi læser det SIMULTANT først. Dvs. vi danner os et meget groft<br />
”skitseindtryk” af former, farver og bevægelse, men først ved ”genlæsning” fordyber vi os i detaljerne. Modsat<br />
får vi i højere grad overblikket over teksten ved slutningen af en gennemlæsning. Den males så at sige – strøg<br />
for strøg – på et blankt lærred.<br />
NATURSTEMNING i tekst og billede<br />
”Efteraarsnaturen” ( Hans Vilhelm Kaalund, fra Samlede digte, s. 65-66)<br />
EFTERAARSNATUREN.<br />
Saa vidt mit Øje skuer,<br />
jeg ser en øde Egn,<br />
hvorover Himlen truer<br />
med Storm og med Regn;<br />
paa Moseranden gyser<br />
en Krøbling af Pil,<br />
mens Aftenrøden lyser<br />
med døende Smil.<br />
Henover Himlen jager<br />
et Chaos af Skyer;<br />
en Flok af hæse Krager<br />
for Uvejret flyer;<br />
den kolde Høstvind hvisler<br />
blandt tørrede Straa;<br />
kun Hedegræs og Tidsler<br />
blandt Højene staa.<br />
Om Mosen Viben svæver<br />
med klynkende Skrig,<br />
og hist og her kun hæver<br />
en Lerhytte sig;<br />
(Fra Samlede Digte, 1840)<br />
J.F. Willumsen: <strong>Nat</strong>urskræk. 1916. Olie/tempera på lærred, 194 x 169 cm .<br />
Her linkes til Kunst Indeks Danmark (http://www.kid.dk)<br />
Van Gogh: Hvedemark med Cypresser, 1889. Olie på lærred;<br />
Van Gogh. Hytten. 1885. olie på lærred, 66 X 79 cm.<br />
H<br />
Van Gogh. Hvedemark med krager, 1890. Olie på lærred. 50 X 103 cm.<br />
Her<br />
Johan Thomas Lundbye: Efterårslandskab.1847. Olie på lærred, 36x 43 cm.<br />
Her linkes til Kunst Indeks Danmark (http://www.kid.dk)<br />
Christen Købke: Parti i nærheden af København. 1841-1845. Olie på lærred. Her<br />
linkes til Kunst Indeks Danmark (http://www.kid.dk)<br />
7