Acrobat Reader-dokument - Raffaele Brahe-Orlandi

Kritisk diskursanalyse af tekster på internettet – en tekstnær analyse af opendemocracy.net 

Kritisk diskursanalyse af tekster på 

internettet 

- En tekstnær analyse af opendemocracy.net 

Danmarks Pædagogiske Universitet 

Navn: Raffaele Orlandi 

Studienummer: ro1369470 

Uddannelse: Kandidatuddannelsen i didaktik m.s.h.p. dansk 

Studieenhed: Litteratur og læsemåder – tekst og medier 

Vejleder: Jeppe Bundsgaard 

Eksamensform: Afhandling 20-25 sider 

Termin: Vinter 2006/07 

Opgavens omfang: 51 318 med mellemrum: 2400 tegn = 21,4 normalsider 

Antal bilag: 4 st. 

1


Indholdfortegnelse 

Indledning ...................................................................................................... 3 

Problemformulering ....................................................................................... 4 

Metode .......................................................................................................... 4 

Ideologier bag opendemocracy.net ................................................................ 6 

Diskursanalyse .............................................................................................. 8 

Kreative og konventionelle diskurser ........................................................................ 8 

En subkulturs sandhedsdiskurs.............................................................................. 11 

Hvem er vi? – en deiksissløringsanalyse ............................................................... 15 

Krav til læseren ...................................................................................................... 18 

Vurdering og afsluttende betragtninger .................................................................. 21 

Konklusion ................................................................................................... 22 

Litteraturliste ................................................................................................ 23 

2


Indledning 

Jeg vil i denne opgave se nærmere på tekster på internettet. Internettet som medium skriver sig ind i 

en tid, der ofte karakteriseres som informationssamfund (eks. Castells 1996-98). Deri ligger, at 

internettet ses som værende en del af den såkaldte informationsteknologi, hvor det dermed på en 

eller anden måde handler om at sende, modtage og dele informationer. Stig Hjarvard, medieforsker 

ved institut for film- og medievidenskab ved Københavns universitet, mener derimod, at 

betegnelsen selskabelighedsteknologi er mere dækkende. I sit essay ”Det selskabelige samfund” 

skriver han, at menneskers medieforbrug i høj grad handler om at blive underholdt. Vi bruger 

mediet for at holde kontakt med dem vi kender, samt at være i kontakt med nogen vi ikke kender og 

ikke mindst handler det om at være i kontakt med selve mediet og føle, at man er koblet på 

fællesskabet. Her ses internettet således som et underholdningsmedium. 

På den anden side er der dem, der i internettet ser et demokratisk potentiale, idet alle borgere i 

verden kan få adgang til nærmest ubegrænset information, i hvilken de selv selekterer. Tor 

Nørretranders ser eksempelvis internettet som denne demokratiske fornyer. Sagt forenklet, tror 

Nørretranders på, at en stor båndbredde til alle borgere, vil medføre en øget deltagelse og et øget 

engagement hos borgerne og dermed vil verden blive mere åben og demokratisk (Nørretranders 

1997). I kølvandet på disse ideer om internettets enorme potentiale har det haglet en masse kritik, 

hvor Nørretranders bliver beskyldt for at være en humanistisk teknologiforelsket utopist (eks. 

Stjernfelt 1997, Larsen 1997). Den afgørende fejlslutning i Nørretranders og andres tanker om 

internettet som demokratisk fornyer, er ideen om, at internettet i sig selv er demokratisk, og altså i 

sig selv besidder en positiv kvalitet, der essentielt er forbundet med teknikken. Dette ses som en 

essentiel fejlslutning, som Sebastian Schwark betegner den i sit bidrag til en tysk antologi om 

internettets muligheder for at forandre politikken (Rogg m.fl. 2003). Schwark gør opmærksom på, 

at internettet er et medium, der i dets politiske dimension ikke er uafhængigt af det omkringliggende 

samfund og at dette medium ikke determineret kan påtvinge samfundet nye strukturer. Schwark 

benægter dog ikke sammenhængen mellem et samfunds kommunikationsstrukturer og dets politisk- 

kulturelle beskaffenhed (Schwark 2003). 

Personligt synes jeg, at tanken om internettet som udbreder af demokrati og mere åbenhed er en 

besnærende tanke, der har ført til, at jeg i denne opgave vil se nærmere på hjemmesiden 

opendemocracy.net, der på sin vis forsøger at bruge internettets muligheder i demokratiets tjeneste. 

3


Problemformulering 

Jeg vil undersøge opendemocracy.net med henblik på at nærme mig svar på spørgsmålet om denne 

hjemmesides potentiale i forhold til en øget demokratisering, samt et øget politisk engagement, 

blandt borgerne på globalt plan. 

Dertil vil jeg foretage en tekstnær analyse af hjemmesiden opendemocracy.net med henblik på at 

undersøge hvilke diskurser der er på spil i teksten samt hvordan disse kommer til udtryk i selve 

tekstens ordvalg, herunder brug af metaforer, samt tekstens subjekt-objekt-relationer. Jeg vil 

ligeledes se på hvordan disse diskurser harmonerer med tekstens overordnede ideologi, herunder 

hvilke krav teksten stiller til sin læser. 

Metode 

Det teoretiske fundament for denne opgave består hovedsageligt af lingvisten Norman Faircloughs 

teori om diskursanalyse. Faircloughs diskursbegreb er inspireret af lingvisten Michael Halliday og 

filosoffen Michel Foucault. Essentielt for forståelsen af Faircloughs diskursbegreb er, at dette 

forsøger at kombinere en kritisk lingvistisk tekstanalyse og en bredere social teori. På denne måde 

kan diskursanalyse bruges til at afdække og studere samfundsmæssige forandringer med 

udgangspunkt i tekst. I ”L` ordre du discours” beskriver Michel Foucault produktionen af diskurser 

i et givet samfund som værende kontrolleret, selekteret, organiseret og kanaliseret igennem visse 

samfundsmæssige processer. Her beskriver han tabuet/ forbudet, skelnen mellem fornuft og vanvid 

og sandhedsbegrebet som udelukkelsessystemer, der virker udefra og påvirker diskurser i et 

sammenspil med magt og begær (Foucault 1991). Derudover beskriver Foucault en række andre 

processer, der på den ene eller anden måde regulerer og kontrollerer diskurser indefra, hvor det altså 

er regler og normer skabt indenfor såkaldte diskursfællesskaber, der regulerer og bestemmer 

diskursens art. Fairclough læner sig op ad Foucaults diskursbegreb, men kritiserer Foucault for at 

vægte strukturer over individet, hvor individet bliver til et hjælpeløst subjekt i strukturen 

(Fairclough 1992). Som jeg læser Foucault, ud fra ”L` ordre du discours”, Tilslutter jeg mig denne 

kritik, da individet ikke har meget plads i Foucaults diskursteori. Det er dog også værd at bemærke, 

at Foucault i nedenstående citat antyder et dialektisk forhold imellem subjekter og diskurser: 

”Die Doktrin führt eine zweifache Unterwerfung herbei: Die Unterwerfung der sprechenden Subjekte unter die 

Diskurse und die Unterwerfung der Diskurse unter die Gruppe der sprechenden Subjekte (Foucault 2003:29). 

4


Jeg vil i det følgende, med ovenstående overvejelser i baghovedet, støtte mig op ad Norman 

Faircloughs tredimensionelle opfattelse af diskursanalyse. Teorien vil blive inddraget og udfoldet 

løbende igennem hele opgaven i takt med dens relevans i forhold til min analyse. Afslutningsvis i 

denne korte beskrivelse af mit teoretiske fundament, vil jeg kort citere Fairclough, hvor han 

beskriver sit syn på, hvad diskurser er: 

“I see discourses as ways of representing aspects of the world – the processes, relations and structures of the material 

world, the mental world of thoughts, feelings, beliefs and so forth, and the social world…Different discourses are 

different perspectives on the world, and they are associated with the different relations people have to the world,…” 

(Fairclough 2003:124). 

Citatet tydeliggør, at der eksisterer mange diskurser I verden og at disse både afhænger af 

menneskers følelser og forhold til hinanden men også af samfundsmæssige processer og strukturer 

og udelukkelsessystemer, som Foucault er inde på, herunder eksempelvis sandhedskriteriet. 

Rent praktisk vil jeg i min analyse i det følgende, med udgangspunkt i min problemformulering, 

begynde med at beskrive opendemocracy.nets ideologier og værdier. Dernæst vil jeg beskæftige 

mig med ordvalget i overskriften ”our mission”, der er overskriften til en tekst 1 (Bilag 1), der 

beskriver opendemocracy.nets formål. Her vil jeg overordnet se nærmere på de medbetydninger 

(konnotationer), der ligger i ordvalget til ”our mission”. Formålet med denne analyse vil være at 

afdække og nærmere bestemme de diskurser, der er på spil på opendemocracy.net. 

Dernæst vil jeg forblive ved ordvalget i teksten ”our mission” i min analyse. Jeg vil nu beskæftige 

mig med tekstens systematiske skabelse af en os-dem-forståelse igennem brugen af 

orienteringsmetaforer, der organiserer et helt system af begreber i teksten og derved danner et 

særligt mønster af betydninger. Her vil jeg støtte mig til Lakoff og Johnsons metaforteori 

(Lakoff/Johnson 2004). Formålet hermed er endnu engang at afdække hvilke diskurser der er på spil. 

Jeg vil koble denne analyse til Foucault, hvor han beskriver sandheden som et af de 

udelukkelsessystemer, der kontrollerer diskurserne. 

1 Denne tekst udgør mit hovedanalyseobjekt i denne opgave. 

5


Mit næste skridt vil være at beskæftige mig med tekstens subjekt-objekt-relationer. Jeg vil foretage 

en grundig deiksissløringsanalyse af en del af teksten og samtidig analysere teksten som helhed for 

dens subjekt-objekt-forhold og eventuelle kompliceringer af disse. Her vil jeg læne mig op ad 

metoden som den er beskrevet af Jeppe Bundsgaard (Bundsgaard 2002). 

Det sidste led i min analyse vil være at se på en af de artikler, der ligger på opendemocracy.net. Jeg 

vil analysere den med henblik på at svare på det sidste spørgsmål i min problemformulering, hvor 

jeg vil se på, hvilke krav teksten stiller til sin læser, især i form af baggrundsviden omkring de 

problemstillinger og emner, der behandles i hjemmesidens artikler. Min metode vil her være en 

deiksissløringsanalyse af en del af teksten. 

Til sidst vil jeg forsøge at samle op på analysen og vurdere hjemmesiden med henblik på dens 

faktiske muligheder for at bidrage til en mere demokratisk verden på globalt plan, hvilket er 

hjemmesidens formål. 

Ideologier bag opendemocracy.net 

Opendemocracy.net har et erklæret formål, der kan findes i den øverste vandrette menu på siden 

under ”about”. Under ”about” fandt jeg det første punkt i undermenuen, der bærer titlen ”Our 

mission”. Bag ved denne titel gemmer der sig en artikel bestående af en underrubrik og 3 

mellemrubrikker. Derudover er der placeret 3 hyperlinks på siden, hvor læseren ledes videre til 

andre sider, hvor der er mulighed for at tilmelde sig hjemmesidens nyhedsbrev, samt hvor man kan 

donere penge til opendemocracy.net. Allerede i titlen til siden ”our mission” ligger der en form for 

værdi, hvilket jeg vil komme ind på nærmere i det næste afsnit i denne opgave. Teksten har altså en 

mission, eller et formål, som jeg vil oversætte ordet ”mission” til i det følgende 2 . Jeg vil nu se på, 

hvad dette formål går ud på. Det fremgår, at teksten forpligter sig på menneskerettigheder og 

demokrati. Som det fremgår af nedenstående citat, er det endelige formål for tekstens forfattere og 

ejere at modvirke uretfærdighed og udbrede demokrati på globalt plan: 

“We aim to ensure that marginalised views and voices are heard. We believe facilitating argument and understanding 

across geographical boundaries is vital to preventing injustice (bilag 1, l.5-7).” 

2 Uddybende kommentarer til denne oversættelse følger i næste afsnit under ”Kreative og 

konventionelle diskurser”. 

6


Derudover er det også et erklæret formål at føre verdens borgere tættere sammen og forene dem 

med den fællesnævner, som den demokratiske idé udgør. Uddybende hertil siger Anthony Barnett, 

der er en af initiativtagerne bag opendemocracy.net, i en interviewartikel (se bilag 2), at der 

grundlæggende er tre store årsager for at arbejde for demokrati i dag: 

”To help expand democracy to the many countries that do not enjoy its core achievements; second, to work out how 

best to apply the principles of democracy to global institutions, so that globalisation itself can be governed in a way 

that is just and fair; and thirdly, especially in countries like our own, to open up traditional democracy to participation 

so that its engages with life and politics stops being such a turn- off” (bilag 2, 1.spalte, l. 24-31). 

Ovenstående citat efterlader næppe tvivl om tekstens overordnede formål. Det gælder om, at 

implementere demokratiske processer i internationale institutioner (heri ligger der implicit, at disse 

skal styrkes) for at demokratisere selve globaliseringsprocessen. Samtidig skal den 

verdensomspændende tilgængelighed af de demokratiske ideer (alle har adgang til 

opendemocracy.net) 1. åbne øjnene hos borgere i lande, der ledes af ikke demokratiske regeringer, 

samt 2. opfordre borgerne i demokratisk regerede lande til at deltage og engagere sig i livspolitiske 

emner som demokrati og demokratiets natur og vilkår. 

Af samme artikel fremgår det, at det ligeledes er en del af formålet, at udgøre en modpol til den 

eksisterende nyhedsdækning, der af Barnett betegnes som sensationalistisk, manipulerende 

populisme. Barnett siger, at opendemocracy.net vil bidrage til at fylde hullet, der for tiden består 

imellem massemediernes nyhedsdækning og de demokratiske, politiske processer (bilag 2). 

Jeg forbliver for en kort stund ved den ideologi, der ifølge teksten selv, (dem der står bag/ ejer 

teksten) er repræsenteret i teksten. Barnett siger nemlig videre i interviewet, at viden, information, 

dialog og udveksling er essentielle for et levende demokrati. Det er opendemocracy.nets formål at 

fremme dialogen mellem forskellige mennesker og interesser, hvor andres holdninger og erfaringer 

spiller en stor rolle. Her formulerer Barnett det, jeg vil betegne som et pædagogisk, 

dannelsesmæssigt formål med hjemmesiden: 

“Democracy is also about understanding people you disagree with.” (Bilag 2, 1.spalte, l. 48). 

7


Denne sætning kan der udvindes meget, hvis man ser på det simple spørgsmål: Hvad ligger der i 

ordet ”understanding”? Hvis der heri ligger, at man skal anerkende, respektere den andens måder at 

tænke på og forstå verden efter, så vil det jo i sidste ende inkludere anti-demokratiske holdninger. 

Foreløbigt konkluderende vil jeg hævde, at der er en tydelig ideologi repræsenteret i teksten, der i 

sin idé læner sig op ad et kosmopolitisk projekt 3 . 

Overordnet gør opendemocracy.net meget ud af at eksplicitere sidens ideologi og de værdier, der er 

repræsenteret i teksten. Læseren kan uden større besvær finde frem til tekstens formål og bliver 

herfra ved hjælp af et hyperlink ført videre til en artikel, i hvilken hjemmesidens grundlægger 

interviewes omkring netop hjemmesidens formål og intentioner. Hermed har jeg ikke været inde på, 

hvordan de ideologiske og værdimæssige hensigter med teksten kommer til udtryk i resten af sidens 

indhold. 

Diskursanalyse 

Jeg vil nu gå tættere på den allerede før omtalte tekst med titlen ”our mission”, for at undersøge, om 

der ved nærmere eftersyn ikke alligevel ligger skjulte, slørede forhold i teksten, der er væsentlige 

for forståelsen af de værdier, som teksten repræsenterer, samt de diskurser der er på spil i og 

omkring teksten. Jeg vil begynde med en nærmere analyse af ordvalget i selve overskriften ”our 

mission”, for derved at afdække og nærmere bestemme, hvilke diskurser der er på spil. 

Kreative og konventionelle diskurser 

Den interesserede læser, der vil vide mere om projektet og folkene bag opendemocracy.net, vil 

automatisk søge oplysninger i menuen ”om os”, som i mit tilfælde bærer titlen ”about”. Her finder 

man ganske rigtigt en undermenu med en række overskifter, hvoraf den første er ”our mission”. 

Dernæst følger oplysninger om projektets status, oplysninger om skribenterne m.m. Titlen på 

teksten ”our mission” alene giver anledning til at undersøge nærmere, hvilke sproglige og hvilke 

semantiske diskurser, der er på spil. 

3 Ulrich Beck formulerer sin idé om kosmopolitismen, som det 21. århundredes store idé og han 

skriver herom, at ”Kosmopolismus meint also gerade nicht (wie der Globalismus) die zeitlose 

Einebnung bzw. Aufhebung aller Differenzen, sondern genau im Gegenteil die radikale 

Wiederfindung und Anerkennung des Anderen - … die Anerkennung der Andersheit der Zukunft, 

der Natur, des Objekts und anderer Rationalitäten (Beck 2002:414). 

8


Norman Fairclough skelner i sin beskrivelse af en diskursiv praksis (Fairclough 1995) mellem en 

kreativ diskursiv praksis og en konventionel diskursiv praksis. De kreative diskurspraksisser er i 

modsætning til de konventionelle komplekse og kendetegnet ved, at der er flere genrer og diskurser 

blandet sammen på en mere eller mindre tilfældig måde. Samtidig gør Fairclough opmærksom på, 

at den konventionelle diskurspraksis oftest vil være brugt i forbindelse med en sociokulturel praksis, 

der er relativt fast og stabil. På den anden side vil brugen af en kreativ diskursiv praksis oftest 

optræde i forbindelse med en sociokulturel praksis, der er kendetegnet ved at være flydende, ustabil 

og skiftende (Fairclough 1995:60). På opendemocracy.net forsøger man, som vist foroven, at 

signalere seriøsitet ved at påpege hjemmesidens ambitioner om at være en modpol til den 

populistiske og overfladiske nyhedsformidling, der dominerer medierne, ved at skrive om verdens 

begivenheder fra flere vinkler, hvor alle stemmerne bliver hørt m.m., som jeg var inde på tidligere. 

Samtidig indikerer det faktum, at det hovedsageligt er forfattere med forskningsmæssig baggrund, 

der skriver for opendemocracy.net, at man vil fremstå som seriøst. Hermed indskriver 

opendemocracy.net sig i en sociokulturel praksis, der almindeligvis er kendt for at være relativ fast 

og stabil. Den overordnede diskurs, der kendetegner hjemmesiden kan betegnes som en relativ 

konventionel ideologisk politisk diskurs, der består af en række tekster, der i deres form og mening 

er relativt homogene. 

Desto mere undrer det mig, at der i ”our mission” (bilag 1) gøres brug af en noget mere kreativ 

diskursiv praksis. For at underbygge denne påstand, vil jeg foretage en kort analyse af teksten. 

Hertil vil jeg præsentere nogle flere begreber fra Norman Faircloughs teori om kritisk 

diskursanalyse. Overordnet fremstiller Fairclough sin opfattelse af diskursanalysen som 

tredimensionel. De tre analysebegreber tekst, diskursiv praksis og sociokulturel praksis, står i et 

dialektisk forhold til hinanden. Som metodisk konsekvens heraf, kan man ikke forstå en social 

sammenhæng alene ud fra en tekst eller diskursive praksisser. Man skal derimod analysere deres 

indbyrdes forhold. Det er i denne dialektik at Faircloughs pointe kan opfanges omkring, at diskurser 

på den ene side er fastholdt og skabt af de sociale strukturer, og at de på den anden side har 

mulighed for at påvirke de sociale strukturer (Fairclough 1992) 4 . 

4 Det samme forhold som jeg i øvrigt kan se hos Foucault, når han skriver: ”Die Doktrin führt eine zweifache 

Unterwerfung herbei: Die unterwerfung der sprechenden Subjekte unter die Diskurse und die Unterwerfung der 

Diskurse unter die Gruppe der sprechenden Subjekte (Foucault 2003:29). 

9


I sin redegørelse for den diskursive praksis kommer Fairclough ind på begrebet intertekstualitet i 

forbindelse med den intertekstuelle analyse af tekster. I min analyse af ”our mission” er det relevant 

at se nærmere på Faircloughs overvejelser hertil. Fairclough skelner mellem den lingvistiske 

analyse og den intertekstuelle analyse af tekster. Overordnet beskæftiger den lingvistiske analyse 

sig med hvad der er i teksten, hvor den intertekstuelle analyse ser nærmere på hvad der er omkring 

teksten. Hvor den lingvistiske analyse altså er deskriptiv i forhold til teksten, vil den intertekstuelle 

analyse i dens natur være fortolkende og abstraherende fra teksten, sådan, at analysanden er mere 

afhængig af social og kulturel forståelse. 

”Intertextual analysis aims to unravel the various genres and discourses – often, in creative discourse practice, a highly 

complex mixture – which are articulated together in the text. The question one is asking is, what genres and discourses 

were drawn upon in producing the text, and what traces of them are there in the text?” (Fairclough 1995:61). 

Når jeg, som Fairclough skriver i citatet foroven, undersøger hvilke genrer og diskurser der er på 

spil, samt hvilke spor af disse, der er i teksten, finder jeg i rubrikken ”our mission” en metafor, der 

med fordel kan ses nærmere på. Jeg har slået begrebet op i en engelsk ordbog, ”Longman dictionary 

of contemporary English online”, og fandt ud af, at der i alt er 6 overordnede mulige betydninger 

for ordet ”mission”, hvoraf den ene betydning rammer den betydning brugt i mit tilfælde. Her drejer 

det sig om, at”a mission” er en organisations formål (purpose):”the purpose or the most important 

aim of an organization” (Longman D.o.c.E.o). De andre betydninger er ”mission” som en nations 

militære engagement i udlandet (army/ navy), ”mission” som et arbejde (job), ”mission som en 

pligt/et kald (duty, calling, vocation), ”mission” som en regeringsdelegation (government 

delegation) og ”mission” som en religiøs mission (religion), hvor man går ud og belærer mennesker 

om en religiøs overbevisning. 

Ved at benytte sig af begrebet ”mission” anslår man fra opendemocracy.nets side en noget mere 

kreativ diskursiv praksis end den, man som læser ville forvente af organisationen. Mission rummer, 

som vi ser det foroven, nogle konnotationer, der frembringer associationer til både en militær og en 

religiøs bevægelse. Dette konnotative indhold i ordet ”mission” giver anledning til en del forvirring 

hos tekstens læser. Hvorfor bruger opendemocracy.net ikke det mere værdineutrale ”purpose”, når 

de vil gøre rede for hjemmesidens formål? Forklaringen er nok ikke, at opendemocracy.net 

metaforiserer sig med en religiøs eller en militær bevægelse, men begrebet med dets konnotative 

10


indhold, henviser til vigtigheden i de værdier, som hjemmesidens ejere står for. ”Mission” må ses 

som en styrkelse/en understregning af organisationens værdier og formål. Man vil gøre opmærksom 

på, at opendemocracy.nets formål er mere end et formål, som en hvilken som helst pølsefabrik kan 

have, men rummer konnotationer som religiøs mission, militær mission og kald. 

Når jeg undersøger ordets (mission) betydning læner jeg mig op ad Fairclough, der skriver, at en 

undersøgelse af ords betydning, hører med til analysen af teksten i den før omtalte tredimensionelle 

diskursanalyse, som jeg i denne opgave læner mig op ad. Fairclough skriver, at producenten af en 

tekst altid har en række muligheder for at benytte et ord eller formulere en mening, og som 

modtager er der altid en række muligheder for at interpretere de valg som producenten har truffet. 

Fairclough skelner mellem ords betydning og formulering af mening. Her gælder det om at 

undersøge et ords meningspotentiale, for derefter at se på, hvilken mening det tillægges i den 

pågældende tekst (Fairclough 1992). Når opendemocracy.net vælger at bruge ordet ”mission” er det 

som metafor for ”formål” eller ”hensigt”. Effekten er dog noget mere omfattende, da læseren vil 

trække på en social og kulturel forståelse, der bringer ordet i forbindelse med en religiøs eller en 

militær diskurs, der med en vis ret kan hævdes at lægge sig som en modpol til hjemmesidens ellers 

demokratiske og frihedssøgende diskurs, hvor alle verdens borgeres stemmer skal høres og netop 

grundlæggende opfattes som ligeværdige. Det ville være nemt at overfortolke denne iagttagelse. Jeg 

vil her nøjes med at fastslå, at der tilføjes den ellers overvejende videnskabelige, politiske og 

objektive diskurs en anden mere subjektiv og metaforisk diskurs, hvilket betyder, at den diskursive 

praksis bliver mere kreativt og den sociokulturelle praksis bag diskursen fremstår mindre fast og 

stabil og bliver til en vis grad mere flydende og skiftende, for at forblive i Faircloughs termer 

(Fairclough 1995). 

En subkulturs sandhedsdiskurs 

Substantiver og pronominer 

Adjektiver 

Verber 

11


Democracy (6),website, affairs, 

world (4), analysis, dialogue, 

debate, issues, importance, 

citizens (2), rights, we (4), 

views, voices, argument, 

Understanding, boundaries, 

injustice, headlines, you (6), 

spectrum, ideas, people, 

events, ground, difference, 

scholars, expert knowledge, 

background information, 

politics, place (3), day, articles, 

opinions, emails, updates, 

forums (2), authors, visitors, 

views, others, conversation, 

part, network (2), thinking, 

everything, it, support, us, all, 

they (2), donation, information, 

Går man lidt videre ind i teksten ”our mission”, er det relevant for en kort stund at forblive ved 

analysen af ordvalget i teksten. Jeg vil begynde med at inddele samtlige meningsbærende ord i 

teksten (se bilag 1) i substantiver, adjektiver og verber. Dette har fortsat til formål at underbygge 

min ovennævnte delkonklusion om, at opendemocracy.net benytter sig af en diskurs, der ikke kun 

er konventionel og ukompliceret, men netop fremstår som kreativt i sin diskursive praksis. 

Figur 1. Tekstens betydningsbærende ord inddelt I 1.substantiver og pronominer. 2. adjektiver 

(adverbier). 3. verber. 

Open (7),leading, independent 

(2), global (3), current, free (7), 

stimulating, critical, beyond 

(adverbium), behind 

(adverbium), committed, 

marginalised, geographical, 

vital, new, regular, constant, 

informed, opinionated, further, 

Is (5), read (2), participate, 

offering, promoting, linking, 

aim, ensure, heard, believe, 

preventing, won’t, tell, think, 

offer, lived, making, provide, 

need, challenge (2), publish, 

subscribe, reflect, be heard, 

question, express, read, shape, 

become, come, tell, think, 

support, share, produce, helps, 

keep, live, earn, 

Udover, at Figur 1 viser, at teksten er domineret af substantiver, kan vi også se, at der er en tydelig 

semantisk diskurs, der går igennem hele teksten. Det drejer sig om en diskurs, der skaber en os- 

dem-forståelse i teksten i forhold til de værdier og ideologier, som teksten ønsker at fremme (se s. 

6-8). Denne diskurs er systematisk skabt ved hjælp af en række metaforer, som jeg vil bringe i 

forbindelse med den type metaforer, der af Lakoff og Johnson betegnes som orienteringsmetaforer. 

Orienteringsmetaforer er metaforiske begreber, der organiserer et helt system af begreber, der står i 

forhold til hinanden. De fleste af dem har med en rumlig orientering at gøre. Som eksempler for 

sådanne rumlige orienteringer, nævner Lakoff/Johnson orienteringerne op-ned, ind-ud, foran- 

bagved, dyb-flad, central-perifer (Lakoff/Johnson 2002: 24). Orienteringsmetaforerne giver 

12


begreber en rumlig orientering. I ordvalget, som det er vist i figur 1, bliver det tydeligt, at ”our 

mission” er bygget op omkring orienteringsmetaforen åben-lukket. Hele teksten er således 

organiseret omkring et system af begreber, der centrerer sig omkring denne orienteringsmetafor. 

Demokrati Åben 

Figur 2: Orienteringsmetafor i ”our mission” vist som forbundet med et erfaringsmæssigt grundlag 

(efter Lakoff/Johnson 2002:30). 

Som Lakoff og Johnson ligeledes er inde på, vil denne orienteringsmetafor skulle ses i forbindelse 

med det erfaringsmæssige grundlag og den kulturelle sammenhæng metaforen indgår i. I figur 2 

viser jeg dette overordnede forhold. 

Erfaringsmæssigt grundlag 

Uretfærdighed lukket 

Lakoff og Johnson skriver om metaforer og kulturel sammenhæng, at ”en kulturs mest 

grundlæggende værdier vil hænge sammen med den metaforiske struktur i kulturens mest 

grundlæggende begreber (Lakoff/Johnson 2002:32). Ved hjemmesiden opendemocracy.net drejer 

det sig altså om en kultur i hvilken det åbne prioriteres højere end det lukkede. Som vist i figur 1 

optræder ordet ”open” i alt 7 gange og er dermed ikke blot det hyppigst benyttede ord, men udgør 

samtidig den bærende metafor for et helt system af begreber, der er bygget op omkring denne 

rumlige orienteringsmetafor. Dette system eller mønster, der danner sig omkring metaforen udgøres 

af en række substantiver, der kan sættes i forbindelse med metaforen ”open”. Den vigtigste af disse 

er demokratiet. Men figur 1 viser, at næsten samtlige andre substantiver i teksten ligeledes knytter 

sig til det åbne i forhold til dets modsætning, det lukkede. Iblandt substantiverne er det kun få, der 

knytter sig til det lukkede. Det drejer sig især om uretfærdighed (figur 1: injustice), hvilken det 

gælder om at forebygge ved hjælp af democracy (repræsenteret 6 gange i teksten), dialogue, debate, 

13


information, forums, network, ideas, background information, argument, citizen, scholars, expert 

knowledge, authors (se figur 1). 

I kolonnen af adjektiver er det især interessant at se på de to adverbier; beyond and behind, da disse 

begge to tydeligt knytter sig til den rumlige orientering, der ligger i tekstens bærende 

orienteringsmetafor åben-lukket. Det gælder således om at kunne se udover og bagved den 

sensationalistiske overskriftsfikserede nyhedsjournalistik, der er lukket, eller lukkende/ 

begrænsende. Derudover er det åbne knyttet til adjektiverne independent, free, global, critical, 

informed, opinionated (se figur 1). 

I kolonnen med verberne er det ligeledes hovedparten af ordene, der knytter sig til det åbne. Her 

drejer det sig om ordene read, participate, promote, link, aim, ensure, heard, believe, prevent, tell, 

think, offer, provide, challenge, reflect, be heard, question, express, shape, share, produce, help, 

keep, live, earn (se figur 1). 

Ved hjælp af dette ordvalg, som jeg her hævder, er bygget op omkring orienteringsmetaforen åben- 

lukket, skaber teksten en tydelig os-dem-forståelse med de dannede (opinionated), informerede, frie, 

globale, kritiske og uafhængige mennesker, der ønsker demokrati, dialog og debat igennem 

forskellige netværk ved at tænke, udfordre, reflektere, spørge, udtrykke sig, forme, dele m.m., på 

den ene side. Det er ”os”, der vil en friere og mere demokratisk verden overfor alle ”dem”, der ikke 

reflekterer, læser, skriver, læser osv. på den anden side. Udtrykt med orienteringsmetaforen åben- 

lukket drejer det sig om en skabelse af en gruppe mennesker, der er åbne overfor de globale 

udfordringer vi står overfor og en gruppe, der er lukkede overfor disse udfordringer og en øget 

demokratisering af samfundet. 

Ved hjælp af denne metode, kan man tydeligt forfølge et spor igennem teksten, der tilsammen 

udtrykker tekstens budskab om, at opendemocracy.net er forpligtet på demokratiet som ideologi og 

denne skal fremmes ved åben dialog. Her skal marginaliserede grupper komme til orde. Samtidig 

skal det hele ske ved hjælp af en reflekteret tilgang til livet, hvor informerede og dannede 

mennesker skal indgå i et globalt netværk med hinanden. Samtidig repræsenterer teksten dog en 

diskurs, der skaber en os-dem-forståelse, hvor man i ordvalget tydeligt kan se en subkulturs 

værdiforestillinger, der bliver prioriteret højere end andre subkulturers værdiforestillinger, der evt. 

14


er af en mere lukket orientering. Herved ser jeg en fare for, at man i forsøget på at lade de 

marginaliserede komme til orde, netop kommer til at marginalisere dem yderligere, da det ofte ikke 

er disse marginaliserede grupper i et samfund, der læser, reflekterer, tænker og debatterer osv. mest. 

Jeg vil her kort inddrage Michel Foucault, der i ”L` ordre du discours” som en af tre væsentlige 

diskursive udelukkelsesprincipper i vores samfund nævner modsætningen mellem det sande og det 

falske. Her må vi betragte den demokratiske diskurs som en af den vestlige kulturs diskurser, der af 

de herskende institutioner, samt den største del af befolkningen, betragtes som værende sandt. 

Foucault gør opmærksom på, hvordan viljen til sandhed i vores kultur har en tendens til at udøve 

tvang overfor andre diskurser, end dem vi antager for at være sande (Foucault 1991:16). I min 

analyse af ordvalget i teksten ”our mission” viste det sig, at teksten er udtryk for en sådan 

sandhedsdiskurs, der skaber en forståelse for hvad der er sandt og hvad der er forkert, hvor det åbne 

er det sande og rigtige, og det lukkede er det falske. Andre diskurser end den demokratiske, har her 

i virkeligheden ingen berettigelse og bliver netop underlagt sandhedens udelukkelsesmaskineri, sagt 

med et udtryk fra Foucault. 

Hvem er vi? – en deiksissløringsanalyse 

Jeg vil I det følgende foretage en deiksissløringsanalyse af enkelte dele af teksten ”our mission”. 

Hertil vil jeg indledningsvis redegøre kort for denne metode, som jeg finder den beskrevet hos 

Jeppe Bundsgaard i artiklen ”Slørede subjekter”. Overordnet skriver Bundsgaard, at 

deiksissløringsanalyse er: 

… en metode som kan anvendes til at afklare hvordan producenter af tekster sprogligt på det syntaktiske og semantiske 

niveau kan sløre – bevidst eller ubevidst – hvem det er de taler om, hvordan deres relationer er osv. (Bundsgaard 

2001:60). 

Til denne afklaring af eventuelle slørede subjekter i tekster, præsenterer og bruger Bundsgaard en 

model, som jeg har valgt at præsentere her: 

15


Figur 3: En matrix af situationelle og tekstuelle subjekt-objekt-relationer (Steffensen 2001/ Bundsgaard 2002) 

Det nederste niveau i modellen viser de grammatiske syntaksfunktioner og her opereres der ligesom 

i den traditionelle grammatik med et syntaktisk subjekt (Gs), et direkte objekt (Gdo), et indirekte 

objekt (Gio) og som en tilføjelse til de traditionelle syntaksfunktioner et subjektiveret objekt (Gso). 

Det sidstnævnte bruges for grammatiske objekter, der fungerer som subjekt for den handling der 

omtales i sætningen, som eksempelvis i: ”Jeg så dig give ham bogen”, hvor ”dig” fungerer som 

subjekt for det infinit bøjede verbum ”give” (Bundsgaard 2001:63). 

Det næste niveau er det semantiske niveau. Her opereres der med semantiske agentsubjekter. Det 

semantiske niveau er det meningsmæssige niveau i teksten, hvor vi nævner og ikke nævner personer 

i vores kontekst (Bundsgaard 2002:62). A1 betegner de mere handlende agenter, A2 de mere 

modtagende agenter, A3 de mere deltagende og Ao er kategorien for de mere objektagtige agenter i 

teksten. 

Det næste niveau består af de kontekstuelle subjekter. Det er de kontekstuelle subjekter, teksten 

handler om, eksplicit eller implicit. På samme måde som de semantiske agenter er de opdelt i C1, 

C2, C3 og O, altså henholdsvis de mere handlende, de mere modtagende, de mere deltagende 

subjekter, samt de kontekstuelle objekter. 

16


Det øverste niveau er den pragmatiske dialogsituation, hvor altså en person producerer en tekst (S1), 

der bliver modtaget af en anden/ nogle andre (S2) om noget (O). Dertil kommer de mere deltagende 

pragmatiske subjekter (S3), der påvirker og/ eller påvirkes af dialogen. Dertil kommer, at S3 er alle 

dem, S1 og S2 taler om, hvis de ikke taler om dem selv (Bundsgaard 2002:62). 

Bundsgaard viser ved hjælp af et eksempel, hvordan man i den dialektiske deiksissløringsanalyse 

kan ”afdække hvordan subjekter i dialoger syntaktisk fremhæver og skjuler mulige semantiske 

agenter og objekter og derigennem hvordan personen med ytringen omtaler og ikke omtaler 

subjekter, fænomener, ting og relationer i tekstens kontekst (Bundsgaard 2001:63-64). Der sker det, 

som Bundsgaard benævner som en komplicering af den handlende agent (A1). Deiksissløring 

betyder altså, at man bevidst eller ubevidst kommer til at skjule hvem det egentligt er, der handler i 

en dialog, på det semantiske altså det meningsmæssige niveau. 

Ser man overordnet på de fire niveauer i Bundsgaards model, er det som det første påfaldende, at 

der er tale om en konsekvent komplicering af subjektforholdene på det pragmatiske niveau. Dette 

gælder såvel for teksten ”our mission” som for den interviewartikel med en af hjemmesidens 

grundlæggere, Anthony Barnett, som man bliver henvist til på ”our mission” for at finde ud af mere 

om Opendemocracy.net (se bilag 2). Man får ikke at vide, hvem der producerer teksterne, og altså 

fungerer som S1 i teksterne. Denne overordnede observation kan styrke min argumentation for, at 

hjemmesiden balancerer imellem flere diskurser, hvor man på den ene side vil fremstå som seriøst 

og velargumenteret og på den anden side er man en hjemmeside på internettet, der i sig selv som 

tekst generelt er mere flydende og kreativ i sin diskursive praksis. Det betyder, at man også skal 

klare sig i denne verden, hvor man, og det giver sig selv med formålet med projektet, vil opnå en så 

stor udbredelse af hjemmesidens værdier, som muligt. Det er altså fortsat relevant at forsøge at 

afdække spørgsmål omkring den diskursive praksis i forbindelse med opendemocracy.net, som 

Fairclough er inde på, når han påpeger, at undersøgelser af medieteksters diskursive praksis kræver 

af analysanden, at han/hun konstant stiller sig selv to vigtige spørgsmål: a. Hvor ens eller hvor 

varieret er mediets diskursive praksis? b. hvor stabil eller hvor skiftende er den? (Fairclough 

1995:65). 

I en videre undersøgelse af tekstens kontekstuelle subjekter og objekter, viser det sig, at disse 

gennemgående udfyldes af enten pronominer som ”we” og ”you”, institutionsbetegnelser 

17


som ”opendemocracy” eller samlebetegnelser som ”our writers”, ”our authors”, ”our visitors”. Der 

er altså tale om en komplicering af de handlende agenter (A1), eller sagt med andre ord: Læseren 

får ikke at vide hvem opendemocracy.net er. Hvem står bag teksten? Hvem er ”we”? 

”Our mission” er i sin helhed meget modtagerorienteret og man kan da også flere steder se, hvordan 

pronominet ”you” bliver til den egentlige handlende agent i teksten. Jeg vil vise dette forhold ved 

hjælp af følgende eksempel: 

(1) Our writers provide you with the background information you need to challenge the politics of any place. 

På det grammatiske niveau har vi I (1) en helsætning med en ledsætning. Ledsætningen “You need 

to challenge the politics of any place”, er en relativsætning. 

I hovedsætningen (“our writers provide you with the background information”) udgør “our writers” 

det grammatiske subject (Gs), “you” er det grammatiske direkte objekt (Gdo) og ”with the 

background information” er en præpositionsforbindelse. På det kontekstuelle niveau er ”our 

writers” det handlende subjekt (C1), ”you” er det mere modtagende subjekt (C2) og ”background 

information” er det kontekstuelle objekt. På det semantiske niveau er det så, at vi oplever en 

manglende eksplicitering af det kontekstuelle subjekt (C1), for hvem er ”our writers”? Derved 

sløres den egentligt handlende agent i sætningen (A1). Læseren kommer i tvivl omkring, 

hvorvidt ”you” i virkeligheden er den handlende agent (A1), hvilket bekræftes i den efterfølgende 

ledsætning, hvor ”you” bliver til det grammatiske subjekt (Gs), der samtidig fungerer som det 

kontekstuelle subjekt og den handlende agent. På det meningsmæssige niveau, det sematiske niveau, 

er det overordnet ”you”, der skal kunne klare den udfordring, der ligger i at gennemskue politiske 

sammenhænge og forviklinger overalt i verden. Problemet er, at hverken ”our writers” eller ”you” 

er særligt konkrete. Den manglende eksplicitering af de kontekstuelle subjekter i (1) og sløringen af 

den handlende agent i helsætningen, gør altså, at de semantiske subjekt-objekt-relationer 

kompliceres og fører til en mystifikation, som Bundsgaard kalder det (Bundsgaard 2002). 

Krav til læseren 

I forlængelse af denne deiksissøringsanalyse af teksten ”our mission”, vil jeg nu forsøge at kaste et 

blik på de artikler, der ligger på hjemmesiden opendemocracy.net. Opendemocracy.net indeholder 

en mængde artikler, der er delt ind i forskellige emner. Klikker man sig ind på et emne, finder man 

både en række af debatfora, man kan deltage i og en række baggrundsartikler til emnet. På forsiden 

18


af hjemmesiden ligger de nyeste artikler. Der kommer dagligt nye artikler på denne forside. Jeg har 

valgt en tilfældig artikel, som jeg vil se lidt nærmere på i det følgende. Formålet vil være at finde ud 

af hvilke krav artiklen stiller til sin læser. Denne undersøgelse vil ikke være fyldestgørende og jeg 

er ligeledes opmærksom på, at opendemocracy.net består af tekster der er vidt forskellige i forhold 

til de krav de stiller til deres læsere. Således er artiklen ”Iran´s election backlash” (bilag 3), som 

jeg vil se nærmere på her, en del nemmere at læse end eksempelvis artiklen ”What is 

fundamentalism?” (bilag 4), som jeg har vedlagt denne opgave. Da en sammenlignende sproglig 

analyse af disse to tekster ville sprænge rammerne for denne opgave, vil jeg nøjes med at undersøge 

Nasrin Alavis artikel ”Iran´s election backlash”. 

Overordnet handler teksten om, hvordan den siddende iranske præsidents (Mahmoud Ahmadinejad) 

valgnederlag ved lokalvalget den 15.december 2006, kan tolkes som en svækkelse af hans politik, 

der betegnes som indenrigspolitisk undertrykkende og udenrigspolitisk aggressivt. Samtidig hævder 

artiklen, at lokalvalget er et udtryk for det iranske folks vilje til reformer og afvisning af 

præsidentens politik. Alavi opfordrer til sidst USA til at opgive deres ”ondskabens akse tankegang” 

og stole på, at demokratiet er på vej i Iran. 

Jeg vil nu som i det foregående afsnit (s. 14-18) benytte mig af en deiksissløringsanalyse for at 

afdække eventuelle sløringer af subjekt-objekt-relationerne i teksten. For det første er det 

pragmatiske subjekt (S1) ekspliciteret i teksten. Det drejer sig om Nasrin Alavi, der producerer en 

tekst til opendemocracy.nets læsere (S2). Så er der en del deltagende subjekter (S3), som 

eksempelvis det iranske folk, der jo er dem der har stemt til det omtalte lokalvalg. Nasrin Alavi (S1) 

bliver endda præsenteret i artiklen. Læseren får at vide, at hun har udgivet en bog om Iran, samt at 

hun skiftevis har opholdt sig i Storbritannien og Iran. 

Jeg vil nu gå tættere på teksten og undersøge denne på dens grammatiske og semantiske subjekter 

og objekter. 

”The former president (1989-97) Akbar Hashemi Rafsanjani – endorsed by reformists in an new 

alliance – secured a landslide win for a seat on the powerful eighty-six-member Assembly of experts 

that oversees the work of supreme leader Ayatollah Ali Khamenei.” 

19


På det grammatiske niveau har vi en helsætning med en relativsætning, der starter med det relative 

pronomen ”that”. I hovedsætningen fungerer ”the former president (1989-97) Akbar Hashemi 

Rafsanjani – endorsed by reformists in an new alliance” som det grammatiske subjekt (Gs) og det 

transitive verbum ”secured” efterfølges af det grammatiske direkte objekt (Gdi) ”a landslide win 

for a seat on the powerful eighty-six-member Assembly of experts”. På det semantiske niveau er det 

reformisterne i en ny alliance, der er den semantiske agent (A1) og Rafsanjani er den mere 

modtagende agent (A2), der støttes af reformisterne. Heri ligger der en komplicering af 

subjektforholdene, da ”reformisterne i en ny alliance” er en form for institution, der ikke er 

enkeltsubjekter, men som Jeppe Bundsgaard udtrykker det, ”en mere eller mindre kompleks 

konjunktur af subjekter, hvoriblandt nogle har juridisk eller legitim ret til at udtale sig eller handle 

på vegne af institutionen” Bundsgaard 2002:64). Her er det, at teksten stiller nogle krav til sin læser, 

idet den manglende eksplicitering af den handlende semantiske agent (A1) forudsætter, at læseren 

ved, hvem reformisterne i Iran består af, hvad de står for m.m. Det semantiske objekt (Ao) er 

pladsen i den magtfulde forsamling (eighty-six-member Assembly), hvilken bliver til det 

grammatiske subjekt (Gs) i den efterfølgende relativsætning, hvor ”the work of supreme leader 

Ayatollah Ali Khamenei” fungerer som det grammatiske direkte objekt (Gdo). På det sematiske 

niveau er det her interessant, at Khamenei bliver til det semantiske subjekt (A1), der arbejder (vi 

ved ikke med hvad). Forsamlingen er det mere deltagende subjekt (A2), der fører opsyn med 

Ayatollahens arbejde. Her er der således 2 forskellige semantiske agenter, hvoraf den ene er en 

forsamling om hvilken vi ved, at den skal føre tilsyn med Khameneis arbejde og den består af 86 

medlemmer. Der er dog mange forhold vi ikke ved noget om. Disse ligger dog i virkeligheden mere 

i valget af verber i sætningen, eksempelvis ved vi ikke hvad det vil sige at føre tilsyn, hvad 

indebærer dette? Samtidig ved vi ikke hvad Ayatollahens arbejde er og det kræves af læseren, at 

han ved hvem Khamenei (A1) er og hvad hans arbejde består af. 

I ovenstående eksempel blev det tydeligt, at artiklerne på opendemocracy.net kræver en del af sin 

læser, da der både er komplicerede subjekt-objekt-relationer og sagt mere generelt fordi teksterne 

ofte forudsætter en del baggrundsviden af læseren. Teksten om lokalvalget og dens virkninger i Iran, 

kræver faktisk, at læseren er bekendt med det iranske politiske system og dets forskellige agenter, 

såvel dem der har magten nu og dem, der har haft den i den nære fortid. 

20


Vurdering og afsluttende betragtninger 

Jeg vil begynde dette afsnit med at nævne nogle af de begrænsninger, der ligger i den analyse jeg 

har foretaget i det foregående. For det første er jeg ikke kommet meget tættere på et svar på, om 

internettet kan bringes i forbindelse med en demokratiseringsproces på globalt plan. Det var denne 

tanke, der oprindeligt inspirerede mig til at skrive denne opgave. Den tekst/ det materiale jeg har 

analyseret er yderst begrænset og min analyse kan ikke betegnes som en analyse af hjemmesiden 

opendemocracy.net som helhed. Jeg har beskæftiget mig med enkelte dele af teksten. 

Ud fra den analyse, jeg har foretaget, er min vurdering, at teksten ”our mission”, der beskriver 

hjemmesidens formål, er problematisk i forhold til hjemmesidens erklærede formål, som beskrevet i 

den første del af denne opgave (s.6-8). Således mener jeg ikke, at hjemmesidens erklærede ideologi 

harmonerer med en tekst som ”our mission”, hvor man forbryder sig imod basale journalistiske 

regler, om at angive producenten af en tekst, hvor man altså undlader at eksplicitere det pragmatiske 

subjekt i teksten. Endvidere mener jeg det er problematisk at ville danne en modpol til en 

populistisk og sensationalistisk nyhedsformidling, når man selv slører totalt, hvem de handlende 

agenter er i en tekst, der netop burde fortælle, hvem der står bag hjemmesiden, hvem der ejer den. 

Jeg mener ligeledes det er problematisk at opendemocracy.net benytter sig af et ordvalg, som i 

overskriften ”our mission”, da denne indeholder nogle konnotationer, der er med til at skabe en 

anden diskurs, end den man forsøger at fremme ellers. På samme måde mener jeg det er 

problematisk at opendemocracy.net på den ene side gør sig til fortaler for, at marginaliserede 

grupper i samfundet bliver hørt, når man i teksten ”our mission” selv benytter sig af en diskurs, der 

ved hjælp af en systematisk brug orienteringsmetaforer skaber en os-dem-forståelse og dermed må 

betegnes som en diskurs, der klart hævder at være den sande og således bruger sandhedsmomentet 

som en udelukkelsesmekanisme overfor grupper eller individer, der har en anden idé om, hvad 

sandheden er. 

Jeg vil på dette sted knytte an ved nogle af mine indledende overvejelser, hvor jeg med hjælp fra 

Sebastian Schwank fastslog, at internetet i sig selv ikke kan være demokratisk. En hjemmeside som 

opendemocracy.net er afhængig af, at mennesker besøger siden og interesserer sig for de emner, 

som hjemmesiden behandler. Den er således netop et eksempel på, at internettets demokratiske 

potentiale ikke ligger i internettet men hos samfundets borgere. Opendemocracy.net tilbyder 

borgerne en ny mulighed for at engagere sig i demokratiets vilkår, samt at deltage aktivt igennem 

21


debatfora m.m. Det er stadigvæk borgeren, der selv skal opsøge denne mulighed. Det er altså ikke 

selve mediet, der er demokratisk eller har demokratisk potentiale; det er fortsat borgerne i de 

forskellige samfund, der er aktørerne i denne proces. For opendemocracy.nets vedkommende mener 

jeg i denne forbindelse det er problematisk, at teksterne forudsætter en ret stor baggrundsviden af 

læseren, hvilket kom til udtryk i min analyse, hvor jeg i teksten ”Iran´s election backlash” fandt en 

del komplicerede subjekt-objekt-relationer, der især lå i en udbredt brug af institutionsbetegnelser 

og andre gruppebetegnelser. Modtagergruppen for den slags tekster, som man finder på 

opendemocracy.net vil være begrænset til at omfatte personer, der behersker/forstår den politiske/ 

akademiske diskurs, som teksterne benytter sig af. Hertil kommer det faktum at samtlige tekster på 

opendemocracy.net er på engelsk, hvilket i sig selv udelukker en stor del af verdens borgere fra at 

deltage. 

Jeg begynder at spørge mig selv, om der så egentligt er noget som helst positivt ved projektet. Det 

mener jeg bestemt der er. Mange mennesker kan have gavn af hjemmesiden og deltage i en 

spændende proces, hvor man arbejder for en mere demokratisk verden. Jeg deler jo det i 

hjemmesidens diskurs udtrykte syn på sandheden. En diskursanalyse, hvor man som Foucault 

påpeger, kortlægger udelukkelsesmekanismer, kontrolmekanismer og begrænsende faktorer i 

forhold til diskursens tilgængelighed, er dog i sig selv et demokratisk forehavende og i mine øjne et 

nyttigt redskab i forhold til en analyse af eksempelvis en hjemmeside som opendemocracy.net. Ved 

en diskursanalyse af vores kulturs tekster og vores kultur i det hele taget, kan man komme tættere 

på en afdækning af de magtforhold, der gør sig gældende, som man måske umiddelbart ikke var 

klar over, eksisterede. Hertil skriver Foucault: 

”Man muss unseren Willen zur Wahrheit in Frage stellen; man muss dem Diskurs seinen Ereignischarakter 

zurückgeben; endlich muss man die Souveränität des Signifikanten aufgeben.“ (Foucault 2003:33). 

Konklusion 

Jeg har i nærværende opgave foretaget en diskursanalyse af enkelte dele af hjemmesiden 

opendemocracy.net. I metodeafsnittet præsenterede jeg kort Michel Foucault og Norman 

Faircloughs diskursteorier for at lægge en teoretisk bund for opgaven. Dernæst beskrev jeg 

hjemmesidens ideologier og værdier. 

22


I den første del af min analyse af teksten ”our mission” blev det tydeligt, at teksten benytter sig af 

en kreativ diskursiv praksis, da den i sit ordvalg benytter sig af ordet ”mission” for at beskrive 

hjemmesidens formål, hvilket indeholder en række konnotationer, der frembringer associationer til 

både en militær og en religiøs bevægelse. I en nærmere undersøgelse af ordvalget i resten af 

formålsbeskrivelsen, blev det tydeligt, hvordan teksten skaber en os-dem-forståelse igennem 

orienteringsmetaforen åben-lukket, der strukturerer et tydeligt mønster, hvor begreber knyttet til det 

åbne (især demokrati) fremhæves som de sande værdier, der står over for det lukkede (især 

uretfærdighed), der udgør de falske værdier. 

En deiksissløringsanalyse af teksten viste, at teksten i betragtelig grad komplicerer subjekt-objekt- 

forholdene, ved konsekvent at sløre de pragmatiske subjekter og de semantiske agenter. Denne 

komplicering af subjekt-objekt-forholdene, samt den ovennævnte skabelse af en sandhedsdiskurs, 

hvor der er os og dem, vurderer jeg som problematisk, da disse forhold strider imod hjemmesidens 

ideologier. 

Den sidste del i min analyse viste, at hjemmesidens tekster stiller store krav til sin læser. Igennem 

en undersøgelse af de tekstuelle subjekt-objekt-forhold i en af hjemmesidens artikler blev det 

tydeligt, at mange institutionsbetegnelser og andre gruppebetegnelser udgør tekstens semantiske 

agenter. Dette betyder, at læseren skal have en stor baggrundsviden for at kunne læse teksten. 

I min vurdering kom jeg frem til, at en diskursanalyse er et nyttigt og relevant redskab for at 

afdække teksters forskellige diskurser, og om i hvor vidt de har en begrænsende, kontrollerende og 

udelukkende effekt på selve diskursen og i mit tilfælde på opendemocracy.nets muligheder for at 

opfylde deres formål om at arbejde for en demokratisering af samfundet på globalt plan. 

Litteraturliste 

Bundsgaard, Jeppe: ”Slørede subjekter”, i: Synsvinkler, 11.årgang (nr. 27), ISSN: 0907-046X, s. 60- 

82, 2002. 

Fairclough, Norman:”Critical analysis of media discourse”, i: Media Discourse, London, Edward 

Arnold, ISBN: 0-340-58889-5, s. 53-68, 1995. 

Fairclough, Norman: “Discourse and social change”, Cambridge: Polity Press, 1992. 

23


Fairclough, Norman: “Analysing Discourse – textual analysis for social research”, Routledge, 

London, 2003. 

Foucault, Michel: “Die Ordnung des Diskurses – mit einem Essay von Ralf Konersmann“, Fischer 

Taschenbuch Verlag, Frankfurt am Main, 1991. 

Lakoff, George & Johnson, Mark:“ Hverdagens metaforer“, Hans Reitzels Forlag, København, 

2002. 

Schwark, Sebastian:“ Politische Macht und das Internet“, i: Rogg, Arne: Wie das Internet die 

Politik verändert – Einsatzmöglichkeiten und Auswirkungen, Verlag Leske + Budrich, Opladen, 

2003. 

Sekundær Litteratur: 

Beck, Ulrich: ”Macht und Gegenmacht im globalen Zeitalter – neue weltpolitische Økonomi”, 

Suhrkamp Verlag, Frankfurt am Main, 2002. 

Castells, M.:”The Information age”, 3 vol., Cambridge: Blackwell, 1996-98. 

Hjarvard, Stig: “Det selskabelige samfund – essays om mennesker og medier”, København, 

2.udgave, 2005. 

Larsen, E.K.: ”Tor i nettet”, anmeldelse i Information den 27.oktober 1997. 

Nørretranders, Tor: ”Stedet som ikke er”, Aschehoug, København, 1997. 

Stjernfelt, Frederik: ”Uhjælpelig fanget i et net”, anmeldelse i Weekend Avisen den 31.oktober 

1997. 

Internetsider: 

www.opendemocracy.net 

Longman Dictionary of contemporary English online, på: http://www.ldoceonline.com/ 

24

Acrobat Reader-dokument - Raffaele Brahe-Orlandi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?