17.07.2013 Views

PDF: Galaxen Nr. 17 - Marts 1998 - SmartData

PDF: Galaxen Nr. 17 - Marts 1998 - SmartData

PDF: Galaxen Nr. 17 - Marts 1998 - SmartData

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

GALAXEN <strong>Nr</strong>. <strong>17</strong> – <strong>Marts</strong> <strong>1998</strong><br />

Frac-rutinen lader disse eksempler<br />

passere, da maskinen faktisk regner<br />

præcist nok til at kunne se forskellen:<br />

Fig. 5<br />

Hvis man fx sammenligner brøkdelen<br />

fPart af 100 2 med den tilsvarende<br />

brøkdel for 1103228/7801 ses<br />

det jo tydeligt, at de afviger for de<br />

decimaler, der følger efter de første<br />

otte. Et simpelt check indbygget i<br />

Frac-rutinen ville altså kunne fjerne<br />

fejlen. Men som det er nu, må man<br />

leve med den og blot være opmærksom<br />

på, at Frac-rutinen ikke er<br />

troværdig, når tallene bliver for<br />

store, og man derfor reelt kun har 6-<br />

7 decimaler at arbejde med.<br />

Teorien<br />

Hvordan foregår nu en sådan invers<br />

symbolsk beregning i almindelighed?<br />

For at forstå det må vi starte med at<br />

forstå den repræsentation af tallene,<br />

der ligger til grund for lommeregnertallene.<br />

Et tal i en grafisk lommeregner<br />

kan opfattes som ’sløret’, dvs.<br />

som en klump af reelle tal, nemlig<br />

alle de reelle tal, der starter med de<br />

samme 14 cifre, som lommeregneren<br />

opererer med. Det kan sammenlignes<br />

med pixlerne på en computerskærm,<br />

der jo heller ikke repræsenterer et<br />

enkelt punkt i en plan, men en<br />

sværm af punkter, nemlig alle dem,<br />

der ligger indenfor den anførte pixel.<br />

Ethvert lommeregnertal repræsenterer<br />

på samme måde en ’pixel’ på<br />

tallinjen, og dækker derfor i virkeligheden<br />

over en sværm af alle mulige<br />

slags tal: rationale, algebraisk irrationale<br />

og transcendente. Men det er<br />

ikke alle tallene i pixlen, der fremstår<br />

lige tydeligt!<br />

Hvis vi ’zoomer’ ind på en pixel, som<br />

indeholder et tal, der er meget simplere<br />

end de øvrige, så er det dette tal,<br />

man først får øje på med den givne<br />

opløsning. Hvis der findes et sådant<br />

simpelt tal, der skiller sig tydeligt ud<br />

fra baggrunden, er det derfor dette<br />

tal, man bør identificere lommeregnertallet<br />

med. Hvis fx pixlen indeholder<br />

et helt tal, bør lommeregnertallet<br />

identificeres med dette hele tal. Og<br />

hvis pixlen er tæt knyttet til et helt<br />

tal er det også rimeligt oplagt at<br />

identificere tallet. Fx er lommeregnertallet<br />

x = 0,3333333333 tæt knyttet<br />

til 1, idet man netop får 1, hvis<br />

man udregner det reciprokke tal x -1 .<br />

På samme måde er lommeregnertallet<br />

x = 1,4142135623 tæt knyttet til<br />

2 , for man får netop 2, hvis man<br />

kvadrerer tallet, dvs. udregner x 2 .<br />

Nu kan vi selvfølgelig ikke prøve alle<br />

mulige simple beregninger på et givet<br />

lommeregnertal for på den måde at<br />

se, om det er nært beslægtet med et<br />

helt tal. Men vi kan bruge kædebrøksalgoritmen!<br />

Vi må altså også<br />

kende en lille smule til kædebrøker.<br />

Ethvert positivt tal x 0 kan spaltes i en<br />

heltalsdel og en brøkdel. Ved ydermere<br />

at tage den reciprokke værdi af<br />

brøkdelen kan vi skrive tallet på<br />

formen<br />

1<br />

x0<br />

= iPart(<br />

x0)<br />

+ fPart(<br />

x0)<br />

= a0<br />

+ ,<br />

x<br />

hvor<br />

a = iPart(<br />

x )<br />

0<br />

0<br />

og<br />

x<br />

1<br />

=<br />

1<br />

fPart(<br />

x<br />

−1<br />

0)<br />

Fortsætter vi på samme måde med at<br />

spalte tallet x 1 fås starten på en<br />

kædebrøk:<br />

1<br />

x1<br />

= iPart(<br />

x1)<br />

+ fPart(<br />

x1)<br />

= a1<br />

+ ,<br />

x<br />

hvor<br />

dvs.<br />

2<br />

−1<br />

1<br />

x = fPart(<br />

x )<br />

1<br />

x = a0<br />

+<br />

1<br />

a1<br />

+<br />

1<br />

a2<br />

+<br />

...<br />

Følgen af heltalsdele a 0 , a 1 , a 2 , …<br />

kaldes tallets spektrum. Det er rimeligt<br />

nemt at beregne spektret på en<br />

,<br />

2<br />

grafisk lommeregner. Følgende<br />

iterative beregning vil fx beregne<br />

spektret for tallet X og lægge det i<br />

listen L1:<br />

Fig. 6<br />

I første linje indlægger vi startværdien<br />

for iterationen og nulstiller såvel<br />

listen som listepositionen.<br />

I næste linje udregnes dels heltalsdelen,<br />

som lægges ind i listen, dels den<br />

reciprokke af brøkdelen. Endelig<br />

fremskrives listepositionen og listen<br />

udskrives.<br />

Der gælder da den følgende fundamentale<br />

karakterisering af tallet x:<br />

1) Tallet x er rationalt, netop når<br />

spektret er endeligt.<br />

2) Tallet x er kvadratisk irrationalt<br />

(dvs. en irrationel løsning til en<br />

andengradsligning med heltal–<br />

lige koefficienter), netop når<br />

spektret er periodisk.<br />

Da det er rimeligt simpelt at beregne<br />

spektret på en grafisk lommeregner,<br />

kan vi derfor i princippet afgøre om<br />

et forelagt lommeregnertal er rationalt<br />

eller irrationalt; og hvis det er<br />

irrationalt, kan vi ydermere afgøre<br />

om det er kvadratisk irrationalt.<br />

Udfra et endeligt eller periodisk<br />

spektrum er det også overkommeligt<br />

at rekonstruere den eksakte repræsentation<br />

for lommeregnertallet via<br />

standard algoritmer. I praksis er det<br />

11

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!