Krop & Hoved matematik III.indd

=> 

Krop og Hoved 

UDSKOLING 

Matematik 

+

Matematik og bevægelse 

– ”slå to fl uer med et smæk”! 

Indledning 

En stigende andel af nutidens børn og unge bevæger sig for lidt, har 

dårlige motoriske færdigheder, spiser usund mad og fl ere børn bliver 

i forhold til tidligere overvægtige. Mange børn og unge beskrives ofte 

som uopmærksomme og urolige og derfor også som børn, der ikke i 

tilstrækkelig udstrækning arbejder koncentreret med fx regnestykkerne. 

Ovennævnte problemstilling er et billede på en tendens blandt 

nutidens børn i vores skole. Heldigvis ligger løsningen for ovennævnte 

problemstilling ”lige til højrebenet”, idet dette hæfte kan inspirerer til 

bevægelse til skolens boglige fag. Resultatet bliver sundere børn, der bliver 

mere opmærksomme, bedre til at lære og derved bedre til matematik! 

I dag ved vi, at bevægelse og fysisk aktivitet har afgørende betydning 

for udviklingen af børns sundhed, motoriske og kognitive kompetencer, 

sociale evner samt personlig identitet. Interessant for matematiklæreren 

er ligeledes om børn, der ved at bevæge sig mere, også bliver bedre til 

matematik. Det er ikke direkte påvist, at børnene bliver klogere af leg 

og bevægelse, men fysisk aktivitet gavner børnenes læring og er dermed 

indirekte årsag til at børn bliver bedre til matematik. Fysisk aktivitet 

skaber trivsel blandt børnene - og det giver gode betingelser for at lære. 

Professor Bente Klarlund har tidligere udtalt sig omkring dokumentationen 

af, at eleverne bliver bedre til boglig læring med mere bevægelse: ”Et er 

sikkert, børnene bliver i hvert fald ikke dummere af at bevæge sig”. En 

konkret svensk undersøgelse, der blev offentliggjort i 2000, handler om 

sammenhængen mellem børns motorik og deres evne til at lære. 

Forsker Ingegerd Ericsson nåede frem til, at langt de fl este børn med 

motoriske problemer også havde indlæringsvanskeligheder. Et barn, der 

ikke har styr på kroppen, bruger al sin opmærksomhed på at sidde stille, 

så derved er der ikke opmærksomhed nok tilbage til at høre efter, når 

der skal læres at subtrahere og dividere. Den svenske forskning viste at 

2 - Krop og hoved - Matematik - udskoling

ørn, der var gode til at bruge deres krop, også var dygtige til de boglige 

fag. Læge og hjerneforsker Kjeld Fredens har brugt mange år på at 

forstå, hvordan vores hjerne arbejder og spiller sammen med vores krop. 

Han mener, at folk tænker forkert om kroppen, når de anser hjernen for 

hovedsagen. Han mener, at den viden, vi har i dag, burde føre til store 

forandringer i folkeskolen - både af de fysiske rammer og i den måde, 

der undervises på. Keld Fredens mener ligeledes, at hvis kroppen ikke 

fungerer, får hovedet også svært ved at følge med. 

Det er samtidig en almen erfaring hos mange lærere, at mange børn 

oplever stor motivation ved undervisning gennem bevægelse. Der er 

derfor god grund til at implementere bevægelse som en fast del af den 

daglige matematikundervisning. 

Krop og hoved - Matematik - udskoling - 3

Opmåling og tegning 

Materialer: 

• Måleredskaber til at måle både mindre og store afstande. 

• Papir og blyant. 

• Muligvis lommeregner. 

Fremgangsmåde: 

Eleverne får til opgave at lave et kort over et af skolens områder. Dette 

kan eksempelvis være klasseværelset, fællesrum eller hele skolens 

område. Eleverne går herefter i grupper ud for at lave en opmåling af 

det udpegede område og noterer de relevante afstande ned. Herefter 

laves kortet, som eventuelt efter færdiggørelse kan sammenlignes med 

”rigtige kort”, hvis sådanne eksisterer. 

Variation og progression: 

• Opgavens sværhedsgrad kan varieres ved at ændre på 

målestoksforholdene eller detaljeringsgraden på kortet. Lettest er 

det naturligvis, hvis eleverne kun skal tegne fl ader, stier og veje ind, 

sværest hvis alle konkrete objekter fra virkeligheden skal med på 

kortet. 

Hvis en høj fysisk aktivitet ønskes, kan læreren lægge op til en konkurrence, 

hvor grupperne konkurrerer om at lave det mest præcise kort på en 

forudbestemt tid, eksempelvis 30 min. Læreren kan eventuelt på forhånd 

have taget kopier af ”rigtige kort” af det pågældende område, således at 

de kan bruges som ”rette” vejledning. 

Kroppens mål 

Materialer: 

• X-antal målebånd. 


Eleverne måler hinandens kropsdele (arme, ben, ansigt, overarm, underarm, 

lår, underben, omkreds ved hofte osv.). 

Herefter arbejder eleverne med beregning og kategorisering af målingerne. 

Eleverne kan eksempelvis arbejde med: 

den totale længde på alle armene/benene i klassen større end/mindre 

end, procent, frekvens af forskellige længder på kropsdele gennemsnit 

af en kropsdels længde på klasseniveau eller for køn (drenge vs. piger) 

forhold mellem arm og ben, overarm og underarm osv. omregning af mål 

til meter, kilometer, millimeter osv. 


• Der kan måles på forskellige kropsdele og opgavernes sværhedsgrad 

kan varieres. 


Matematik dart 

Materialer: 

• Bolde eller små sandposer til at kaste med. 

• Træplade(r) med påmalede tal og regnetegn (+, -, x, /, potens, 

parentes o.a.). 

Træpladen kan også laves med huller som eleverne kan kaste igennem. 

En rigtig god opgave for elever i sløjd! Materiale kan ligeledes anskaffes 

hos fi rmaet Tress. 


Eleverne udstyres med bolde og forsøger at ramme en plade af passende 

størrelse, cirka 1x1 m. Pladen inddeles i forskellige afsnit med forskellige 

tal 0 til 9 samt afsnit med plus, gange, minus, dividere osv. Formålet 

er, at eleven med færrest mulige kast forsøger at ”nå” et forudbestemt 

ciffer, eksempelvis ”300”. Hvis eleven med 3 bolde rammer ”4”, ”9” og 

”gangetegnet”, kan han/hun danne regnestykket 4x9= 36, og har dermed 

opnået 36 point. Hvis eleven kun rammer tal og ingen regnetegn, kan det 

aftales, at tallene må adderes, eller det kan aftales, at der ingen ”point” 

opnås i den omgang, hvorefter turen går videre. 


• Regnetegnene på dartpladen kan varieres (plus, minus, gange, 

dividere, potens, kvadratrod, parentes osv . . .). 

• Tallene kan varieres (naturlige tal, hele tal, rationelle tal, herunder 

brøker og decimaltal). 

• Der kan arbejdes/konkurreres på tid individuelt, i par eller grupper. 

• Antallet af bolde der kastes med i hver runde kan øges/reduceres. 

• kende til de hele tal, decimaltal og brøker. 

• benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger. 

• arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler 

inden for de fi re regningsarter. 


Matematik twister 

Materialer: 

• En eller fl ere voksduge hvor der kan tegnes/males store cirkler i 

forskellige farver. 

• Forskellige opgavekort der kan anbringes på de farvede cirkler. 

På disse opgavekort tegnes/skrives eksempelvis forskellige tal, 

forskellige vinkler, forskellige geometriske fi gurer, forskellige grafer 

osv. 

• Forskellige spørgsmålskort der modsvarer ovenstående opgavekort, 

eksempelvis spørgsmålskort der hedder ”10+18”, ”45 grader”, ”en 

ligebenet trekant”, y = 2x + 7. 


Opgavekortene anbringes tilfældigt på de forskellige cirkler. Eleverne 

arbejder i små grupper, hvor nogle elever ”er på tæppet”, mens en anden 

elev fra gruppen læser spørgsmålskortene. Et spørgsmålskort læst op 

kunne hedde: 

”10+18”, hvorefter eleven skal anbringe en hånd eller fod på opgavekortet 

med tallet ”28”. En anden opgave kunne hedde ”ligebenet trekant”, 

hvorefter eleven anbringer hånd eller fod på opgavekortet med tegningen 

af en ligebenet trekant. Eleverne skal forsøge at holde balancen når 

de anbringer hænder og fødder. Når alle har anbragt deres hænder og 

fødder, skifter man blot håndens eller fodens position, når man skal løse 

en opgave. 


Opgaverne kan varieres efter elevernes færdigheder. 

10+18 

45 

grader 


Tre på stribe 

Materialer 

• Kort med forskellige matematiske spørgsmål. Nogle eksempler kunne 

være: ”45+23”, ”Beskriv formlen for cirklens omkreds”, ”Hvilket tal er 

størst 3/4 eller 0,80?”, ”Hvad er en diameter?” eller ”Hvad er Y lig med 

, når X=4 på denne graf?” (på kortet vises et billede af en graf). 

• Kegler i to forskellige stærke farver (rød, blå eller andet). 

Fremgangsmåde 

Eleverne markerer en ”3 på stribe” bane med 9 kegler. Til et spil skal 

bruges 2-4 elever, som deles i to hold à 1-2 elever på hver. Eleverne 

starter uden for banen. Den yngste elev starter med at trække et kort 

med et spørgsmål. 

Hvis eleven kan svare rigtigt på dette spørgsmål, må han/hun anbringe 

en markeringskegle, hvorefter han/hun går tilbage til udgangspunktet 

uden for banen. Den yngste elev fra den anden gruppe trækker nu et 

spørgsmål og anbringer en markeringskegle, hvis han/hun svarer rigtigt. 

Hvis eleven ikke kan svare på det trukne spørgsmål, kan det aftales, at 

eleven kan trække et nyt, eller at turen går tilbage til det andet hold. 

Dette forsætter, indtil et af holdene har tre på stribe. Når begge hold/ 

elever har anbragt deres tre markeringskort, uden at der er etableret ”tre 

på stribe”, må holdende fl ytte rundt på en markeringskegle, hver gang 

de svarer rigtigt på et spørgsmål. Vinderholdet er det hold, der først får 

skabt en situation, hvor de har ”tre på stribe”. 

Variation og progression 

• Der kan laves en 4x4 keglebane i stedet for 3x3 

• Der kan laves ”spørgsmålsbunker” af forskellig sværhedsgrad 


Min krop og dens præstationer 

Materialer: 

Afhængigt af de aktiviteter der arbejdes med. 


Eleverne kan ved forskellige stationer prøve: 

• Hvor højt de kan hoppe, hvor langt de kan springe og hvor hurtigt 

de kan løbe. 

• Test af deres kondital, ved eksempelvis ”20 meter løbe-test” (se 

vedlæg bagerst i mappen). 

• Hvor langt de kan kaste en tung genstand (medicinbold eller 

andet). 

• Hvor hurtigt eller hvor langt de kan trække/kaste en tung genstand 

uden pause. 

• Hvor mange armstrækninger de kan tage på tid. 

I faget matematik kan der herefter arbejdes med resultaterne som 

funktion af eksempelvis personens højde, vægt, fodstørrelse, benlængde, 

smidighed, låromkreds, kondital, armlængde, overarmsomkreds osv. 


• Aktiviteterne kan gøres mere idrætsspecifi kke, ved at erstatte 

hoppehøjde med højdespring, hoppelængde med længdespring, 

præcisionskast med basketskud eller håndboldkast, kast af tung 

genstand med kuglestød, og hurtigløb med ”rigtig 100 m sprint”. 

• Eleverne kan regne på egne resultater i forhold til ”rigtige” 

rekorder. 

• Aktiviteten kan laves igen efter en given periode, så eventuelle 

fremgange kan testes. 


Arbejde og puls 

Materialer: 

Afhænger af aktiviteten, men baseret på nedenstående forslag er det 

følgende: 

• En stol til hver elev. 

• En måtte til kolbøtter. 


Eleverne kan ved forskellige stationer lave forskellige bevægelser for - 

efter en bestemt arbejdstid - at måle pulsen. 

Som eksempel kan følgende stationer laves: 

Træd op på og ned fra en stol i 30 sek., 60 sek. og 90 sek. og mål puls 

efter hver tidsperiode. 

Løb en fast distance 5 gange, 10 gange og 15 gange og mål puls efter 

hver arbejdsperiode. 

Lav 5, 10 eller 15 kolbøtter og mål puls efter hver arbejdsperiode. 

Stå stille med bøjede ben i 10, 20, 30, 40 og 60 sekunder og mål puls 

efter hver arbejdsperiode. 

Måling af puls lægger op til at arbejde med: 

• Gennemsnitspuls på klasseniveau i hvile kontra efter en given 

arbejdsperiode. 

• Puls som funktion af arbejdstid. 

• Puls som funktion af højde, vægt, fod, benlængde, låromkreds, 

overarmsomkreds osv. 

• Gennemsnits kondital på klasseniveau samt frekvens af elevernes 

forskellige kondital. Disse kondital kan eventuelt sammenlignes med 

kondital på landsniveau. 


De forskellige bevægelser kan i høj grad varieres. 


Boldspil og statistik 

Materialer: 

• Papir. 

• Blyant. 

• Stopur. 

• Muligvis. 

• Videokamera. 


Den ene halvdel af klassen spiller et boldspil, eksempelvis fodbold. Under 

kampen tildeles forskellige opgaver til hver af de elever, der ikke spiller. 

Disse opgaver kan eksempelvis være: 

• Registrering af antallet af skud på mål, mål, redninger, hjørnespark, 

frispark osv. 

• Registrering af hvor lang tid hold A/B har bolden under kampen. 

• Registrering af hvor lang tid spiller X har bolden under hele 

kampen. 

• Hvor mange berøringer har pigerne i forhold til drengene. 

• Løbepensum hos den enkelte spiller (tid og intensitet). 

Når analysearbejdet er overstået, vil der være mulighed for at bearbejde 

data og dermed arbejde med simpel statistik, sandsynlighedsregning, 

procent, funktionsbegrebet og diagramtyper. 


Sværhedsgraden af dataindsamlingen og den anvendte matematik og 

datamateriale kan varieres. 


Matematikgolf 

Materialer: 

• Et antal frisbee’s og et antal nummererede kegler. 

• Lamineret papir med matematikopgaver. 


Der etableres en matematikgolfbane på et stort areal udendørs. Det 

kan dog også laves i en stor idrætshal. På banen opstilles x-antal 

kegler forskellige steder. Disse simulerer ”hullerne”. Ved disse golfhuller 

anbringes ved hvert hul en matematikopgave. Formålet med aktiviteten 

er at eleverne individuelt, i par eller små grupper, skal nå hurtigst muligt 

og med færrest kast rundt på banen. Eleven/gruppen må først gå videre 

til næste golfhul, når matematikopgaven ved hullet er løst. Eleverne kan 

starte ved hver sit hul, så der ikke opstår for meget kø ved hullerne. 


Matematikopgaverne ved hvert hul kan i høj grad tilpasses elevernes 

niveau. Følgende matematiske emner kan bruges som inspiration: 

• ”Almindelige” regnestykker. 

• Opgaver i området, eksempelvis ”fi nd omkredsen/arealet/rumfanget 

på en given genstand”. 

• Defi ner navnet på en bestemt geometrisk fi gur på papiret. 

• Beskriv formlen for cirklens omkreds, fi rkantens areal, trekantens 

areal osv. 

• Beskriv ligningen for en given graf i et koordinatsystem. Her skal 

der så være et billede af en graf i et koordinatsystem. 

• Det kan aftales, at forkerte svar giver tidsstraf og ekstra kast i 

elevens/gruppernes ”score”. 


Matematik-stomp 

Læringsaspekt 

Formålet er at lære eleverne sætninger, formler eller tabeller ved hjælp af 

rytme og bevægelse. Formålet er også, at eleverne lærer at samarbejde 

om problemløsning. 

Materialer 

Stor tønde (eksempelvis en skraldespand) og et paprør eller en grydeske, 

et bræt med søm og hammer, sandpapir (til fl ere elever), sorte sække (til 

fl ere elever), bræt, sav og fi l, skruetrækker og fejebakke. 

Opgavens forløb 

Hvert instrument har sin egen rytme. Alle rytmer er i 4/4 takt. Der 

tælles altså til fi re hele tiden på følgende måde: /Et og / To og / Tre 

og / Fire og /. 

Tønden 

Eleven med tønden laver en rytme, hvor eleven slår på tønden på et og 

på tre: / Slå / Pause / Slå Slå / Pause /. 

Hammer 

Eleven med hammeren slår på sømmet på to 

og på fi re: / Pause / Slå / Pause / Slå /. 

Sandpapir 

Eleverne med sandpapiret laver deres rytme på 

tre og på fi re. På disse slag gnider de to stykker 

sandpapir mod hinanden: / Pause / Pause / Gnid 

gnid / Gnid gnid /. 

Sækken 

Eleverne med de sorte sække river i sækken på slagene tre og fi re: / 

Pause / Pause / Riv / Riv /. 

Saven 

Eleven (eventuelt fl ere) med saven saver i brættet på slagene et, to og 

tre: / Sav / Sav / Sav / Pause /. 

Skruetrækkeren 

12 - Krop og hoved - Matematik - udskoling 

Filen 

Eleven (eventuelt fl ere) med fi l 

fi ler på slagene tre og fi re: / Pause / 

Pause / Fil fi l / Fil fi l /. 

Eleven med skrutrækkeren slår på fejebakken på slaget 

fi re: / Pause / Pause / Pause / Slå slå /.

Læreren tæller ”et, to, tre, fi re” højt for at sætte rytmerne i gang. Når 

eleverne har spillet 16 takter, er der ophold på slaget fi re. På slaget et og 

tre råber alle eleverne så en tabel, som er aftalt på forhånd. Der klappes 

imellem tallene, altså på slagene to og fi re. 

Når tabellen er færdig, tæller læreren til fi re, og rytmen er i gang igen. 

Fortsæt i endnu 16 takter, og råb så en ny tabel. 

Variation 

Når alle tabellerne fra 1 til 10 er gennemgået, kan eleverne begynde 

at arbejde med sætninger. Eleverne kan i opholdet råbe ” minus gange 

minus giver plus”, med klap på slagene / fi re og /. Eleverne kan også sige 

remsen ” Når man plusser to brøker, skal man have fælles nævner”. 

Remsen nævnes fi re gange, og rytmerne er i gang igen på slaget et. 

Rytmen kan skiftes undervejs, så stompen kommer til at ligne opbygningen 

af et musiknummer med vers og omkvæd. 


Byløb med praktisk matematik 


Formålet er at lære eleverne at anvende faglige redskaber og begreber 

som værktøj til løsning af praktiske problemer. 

Materiale 

Regneopgaver, lommeregner, eventuelt en vinkelmåler og et målebånd på 

en meter (et stykke snor på en meter kan også bruges) samt eventuelt 

en formelsamling. 


Eleverne deles ind i grupper af fi re til fem personer. Hvert hold får 

udleveret løbets opgaver, og får desuden udpeget hvilken opgave, de 

skal begynde ved. Alle opgaver skal løses, mens eleverne løber rundt i 

byen. Det gælder om at komme hurtigst hjem igen og vel at mærke med 

de rigtige svar, som afl everes til læreren. Brug en time på at gennemgå 

svarene efterfølgende. 

Eksempler på spørgsmål 

1 Skolen 

Find hældningsprocenten på skolens tag eller dele heraf. 

2 Rådhuset eller et andet kendt hus eller bygning 

Hvis du skal male facaden, hvor mange kvadratmeter skal du så 

købe maling til? 

3 Statue 

Hvor meget vejer statuen ca.? Du skal regne sokkelen med. Granits 

massefylde er 2,8. 

4 Tank, tårn eller lignende 

Hvor mange liter kan der være i tanken? 

5 Lyskryds 

Hvor mange minutter er der grønt, gult og rødt pr. time, når man 

kommer fra f.eks. øst (eller en anden kendt retning). Hvor mange 

personer passerer dette kryds i timen? 

6 Benzintank 

Hvor mange procent er Oktan 95 dyrere eller billigere hos X 

benzintank end hos Y benzintank? 

7 Legeplads 

En legeplads med vippe. En person sætter sig så langt ud på vippen 

som muligt. Hvor skal de to andre sidde for at skabe ligevægt? 


8 Asfalteret plads (eksempelvis en kvadratisk parkeringsplads) 

Hvor mange tons asfalt skal du bestille, hvis pladsen skal asfalteres 

med et lag på fi re cm. 

Asfalts massefylde er 2,5. 

9 Sø eller gadekær 

Forestil dig, at der ligger en stor robåd ude i søen. I båden er der en 

stor sten på een m 3 . 

Hvad sker der med vandstanden i søen, når stenen bliver smidt i vandet? 

Falder den, stiger den eller forbliver den uændret? 

Variation 

Find selv på fl ere spørgsmål, der eksempelvis kunne inkludere andre 

fagområder end matematik. 

Dartregning 


Formålet er at lære eleverne at bruge regningsarterne og hovedregning 

til at fi nde et resultat. 

Materialer 

Dartskive, to pile pr. gruppe og en lommeregner pr. gruppe. 


Klassen deles ind i mindre grupper af tre til fem elever. En elev i hver 

gruppe har en lommeregner, mens de andre spiller mod hinanden. Den 

ene kaster de to pile, og så skal alle forsøge først at fi nde frem til facit af 

de to ramte tal, f.eks. 13 x 19. Eleven med lommeregneren er dommer 

og ”facitliste”. Det giver 10 point hver gang, man regner rigtigt. Når alle 

elever har været igennem en runde, udnævnes den elev med fl est point 

som vinder, og han/hun overtager lommeregneren. 

Variation 

Der kan spilles med double og triple på dartskiven, så tallene kan 

blive endnu større. Man kan også kaste med tre pile og lave forskellige 

regnestykker: Første pil x anden pil + tredje pil. 

Hvis man ikke har dartskiver til rådighed, kan legen også udføres i 

skolegården eller på tavlen, hvor der tegnes en simpel dartskive med 

kridt. Eleverne kaster så med ærteposer, badmintonbolde eller eventuelt 

en blyant eller en tusch som pil. 

Man kan også regne på, hvor stor sandsynlighed der er for at ramme 

bulls-eye eller eksempelvis et lige/ulige tal. 


Ude-matematik 

Aktivitet 1: Træ-tal memory 

Denne aktivitet giver mulighed for at lade deltagerne stifte 

bekendtskab med træer på en alternativ måde i forbindelse med 

matematikundervisning i naturen. 

Antal deltagere: 

Fra 6 og opefter. Gerne mange. 

Tidsforbrug (timer): 

Ca. 1 time. 

Materialer: 

• 50 stk. tal skrevet på papir, indlagt i plastiklommer. 

• 50 stk. snor til ophængning af plastiklommerne. 

• 1 (skum)terning pr. gruppe. Et skovområde. 

Organisering: 

Deltagerne er delt i grupper på 2-4 personer. 

Tallene fra 1 til 50 er ophængt i træer i plastiklommer i tilfældig uorden i 

et nærmere afgrænset område (for eksempel 60 x 60 meter). 

Beskrivelse af aktiviteten: 

En fra gruppen kaster terningen. Slås eksempelvis en 3’er, skal gruppen 

hurtigst muligt fi nde 3’eren. Gruppen må i deres søgen gerne dele sig, 

men så snart en fra gruppen har fundet tallet 3, samles gruppen ved 

dette tal og kaster igen terningen. 

Opnås eksempelvis en 5’er, lægges 5 til 3=8. Tallet 8 skal nu hurtigst 

muligt fi ndes. Og så fremdeles. Når man når f. eks. 48 og slår en 5’er, er 

det tallet 50, gruppen skal fi nde. 

Hvilken gruppe fi nder hurtigst igennem taljunglen? 

De uheldige grupper slår mange små slag, de heldige færre store... 

Men hvis man er god til at huske, afhjælpes held og uheld måske. 

Variationsmuligheder: 

Det behøver ikke at være addering der bruges. Gange, minus og division 

kan med fordel kombineres i denne leg. 

Til de lidt større børn kan en kombination af navne på træerne og tal bruges. 

Det kan f.eks. gøres ved at sætte lige tal på bøg og ulige tal på eg. 

På den måde bliver det lettere at fi nde tallene. Til gengæld er der fl ere 

ting at huske på. 

Pædagogiske overvejelser: 

Afhængig om det skal være en stille aktivitet, eller en konditionspræget 

opgave, placeres tallene i en afstand og et terræn, der er tilpasset 


formålet: En stejl skråning, en plan åben skov osv. - “Træ-tal-memory” 

kan ligeledes placeres omkring en bygning eller lignende. 

Deltagerne er med til at ophænge og nedtage tallene. 

Aktivitet 2: Samle og sortere 

Del eleverne ind i grupper. Aktiviteten går ud på at samle materiale i naturen 

efter egenskaber som lugt, farve, form, størrelse, pladsering og antal. 

• Find ting som er gule, brune, grønne, ... 

• Find ting som lugter surt, godt friskt, ... 

• Find ting som er fi rkantede, runde, trekantede, ... , mangekantede. 

• Find ting som er spejlsymmetriske. 

• Find ting som er større end knytnæven og mindre end hovedet. 

• Find ting som er kortere end armen, men længere end lillefi ngeren. 

• Find ting som er til højre for grantræet, og som er over .... 

• Find så mange kogler som muligt (disse kan grupperes og tælles) 

• Find ting som er samlet i grupper på over 10 (f.eks. rønnebær) 

Efter indsamlingen kan eleverne diskutere, undersøge og opdage egenskaber 

i materialet, som behandler antal, størrelse, form og pladsering. 

Aktivitet 3: Sanseleg med geometriske former 

Lidt om aktiviteten 

En gruppe af mennesker skal, med bind for øjnene, forsøge at stille sig i 

forskellige geometriske former ved hjælp af et reb. 

Hvad skal du bruge 

Et reb som er stort nok til at alle i gruppen kan holde i det. 

Hvor lang tid 

Ca. 10-30 min. 

Sådan gør du 

Alle i gruppen tager bind for øjnene. 

Læg et reb som er bundet sammen foran gruppen. 

Fortæl deltagerne, at de nu skal tage fat om rebet og danne en fi rkant. 

De må gerne tale sammen undervejs. Deltagerne siger til, når de mener 

at opgaven er løst. De bliver stående i deres position og tager bindet fra 

øjnene, så de selv kan se hvad de har lavet. 

Øvelsen kan varieres med forskellige geometriske former: trekant, cirkel, 

kvadrat osv. En anden variation kan være at dele gruppen i to hold som 

kæmper imod hinanden. 


Aktivitet 4: Kast en bold og et tal 

Her er en gruppeaktivitet, hvor deltagerne kaster en bold imellem sig. 

Bolden har en værdi som bestemmes af den som kaster bolden. På 

forhånd skal gruppen bestemme, hvad man skal børe med værdien. 

Skal man f.eks. doble op, må modtageren gøre det. Man kan som lærer 

fokusere på forskellige sider af talbegrebet, alt efter målgruppe og behov. 

Nedenfor følger nogle eksempler: 

Én mere end boldens værdi 

Kasteren siger 4 => Modtageren skal svare 5 


4 + boldens værdi 



Boldens værdi - 2 


Kasteren siger 1 => Modtageren skal svare -1 

Det dobbelte af boldens værdi 



En anden måde at udtrykke boldens værdi 

Kasteren siger 21 => Modtageren kan svare 11 + 10 

Kasteren siger 89 => Modtageren kan svare 100 - 11 

Kasteren siger 27 => Modtageren kan svare 3 x 9 



Aktivitet 5: Bolde og multiplikation 

4 elever står i en ring og kaster bolden til hinanden. For hvert fjerde kast 

tæller de højt: 

1 - 2 - 3 - 4 - 5 - 6 - 7 - 8 - 9 - 10 - 11 - 12 - 13 - ... - 39 - 40. 

Til refl eksion efter aktiviteten: 

Hvor mange gange er bolden blevet kastet, når den er gået 5 runder? 

Lav den samme aktivitet med 2-, 3-, 4-, 5-, 6-, og 7-tabellen. 


Aktivitet 6: Tallet 18 

Udstyr 

18 pinde, kogler eller sten 

Opgaver 

a) Lav et regnestykke med addition der bliver 18 

b) Lav et regnestykke med subtraktion der bliver 18 

c) Lav et regnestykke med multiplikation der bliver 18 

d) Lav et regnestykke med division der bliver 18 

e) Lav et regnestykke der bliver 18, og hvor du bruger fl ere 

regneoperationer (addition, subtraktion, multiplikation og division). 

f) Kan du bruge alle fi re regneoperationer i et og samme stykke? 

Regnestykkerne kan laves af materialer fra naturen - også tegnene for 

regneoperationerne. 

Lav tilsvarende opgaver med andre tal. 

Aktivitet 7: Sanseleg med geometriske former 

Lidt om aktiviteten 

En gruppe af mennesker skal, med bind for øjnene, forsøge at stille sig i 

forskellige geometriske former ved hjælp af et reb. 


Et reb som er stort nok til at alle i gruppen kan holde i det. 

Hvor lang tid 

Ca. 10-30 min. 


Alle i gruppen tager bind for øjnene. 

Læg et reb som er bundet sammen foran gruppen. 

Fortæl deltagerne, at de nu skal tage fat om rebet og danne en fi rkant. 

De må gerne tale sammen undervejs. Deltagerne siger til, når de mener 

at opgaven er løst. De bliver stående i deres position og tager bindet fra 

øjnene, så de selv kan se hvad de har lavet. 

Øvelsen kan varieres med forskellige geometriske former: trekant, cirkel, 

kvadrat osv. En anden variation kan være at dele gruppen i to hold som 

kæmper imod hinanden. 


Kort om kropsmatematik 

Her er 12 ideer til matematikundervisning der tager udgangspunkt i 

krop og bevægelse - og som skal gennemføres i uderummet. Ideerne 

er udviklet og venligst udlånt af den norske matematiklektor Morten 

Bjørnebye, som underviser på Høgskolen i Hedmark i Norge. Du må som 

lærer tilpasse aktiviteterne niveau og klassetrin. 

Forberedelse 

Kropsmatematikken tager udgangspunkt i praktisk og kropslig anvendelse, 

træning og forståelse af helt almindelige regnearter. Læs ideerne nedenfor 

igennem og fi nd nogle der passer på det arbejde I i forvejen er igang med 

- forbered jer i klassen og tag så kropsmatematikken med ud. 


• Logbog eller papir og blyant 

Se i øvrigt hver enkelt øvelse 

Tid 

Se hver enkelt øvelse 

Aktivitet 1: Kast en bold og et tal 

Her er en gruppeaktivitet, hvor deltagerne kaster en bold imellem sig. 

Bolden har en værdi som bestemmes af den som kaster bolden. På 

forhånd skal gruppen bestemme, hvad man skal børe med værdien. 

Skal man f.eks. doble op, må modtageren gøre det. Man kan som lærer 

fokusere på forskellige sider af talbegrebet, alt efter målgruppe og behov. 

Nedenfor følger nogle eksempler: 

Én mere end boldens værdi 



4 + boldens værdi 



Boldens værdi - 2 


Kasteren siger 1 => Modtageren skal svare -1 

Det dobbelte af boldens værdi 



5 gange boldens værdi 




En fjerdedel af boldens værdi 

Kasteren siger 5 => Modtageren kan svare 5/4, 1,25 eller lignende. 

Kasteren siger 20 => Modtageren kan svare 4 

En anden måde at udtrykke boldens værdi 

Kasteren siger 21 => Modtageren kan svare 11 + 10 


Kasteren siger 27 => Modtageren kan svare 3 x 9 



10 gange boldens værdi 

Kasteren siger 2,3 => Modtageren skal svare 23 

Kasteren siger 78,3 => Modtageren skal svare 783 

En primtallsfaktor i boldens værdi 

Kasteren siger 21 => Modtageren skal svare 7 eller 3 

Kasteren siger 12 => Modtageren skal svare 2 eller 3 

2 x boldens værdi - 4 



4 x boldens værdi + 5 



Vejlederen kan alternativt kaste en ”usynlig bold” ud til alle eleverne. 

Aktivitet 2: Hoppe regneudtryk 

Eksempel 1 

Hop 4 gange med begge ben og 7 gange med et ben. 

Hvor mange gange har dine ben ramt jorden? 

Kan du udtrykke dette matematisk? 4 x 2 + 7 = 8 + 7 = 15 

Hvad hvis 5 elever holder hinanden i hænderne og gør det samme? 

5(4 x 2 + 7) = 5(8 + 7) = 5 x 15 = 75 

Hop 

a) 3 x 2 + 5 og 4(3 x 2 + 5) 

b) 7 x 2 + 10 og 3(7 x 2 + 10) 

c) 6 x 2 + 15 og 5(6 x 2 + 15) 

Udfordringer 

a) 4 x 3 + 2 x 5 + 4 og 3(4 x 3 + 2 x 5 + 4) 

b) 5 x 4 + 4 x 3 + 3 x 2 + 2 og 2(5 x 4 + 4 x 3 + 3 x 2 + 2) 

Find på fl ere måder at hoppe tal. Skriv dem ned i logbøger. 


Aktivitet 3: Bold og talregning 

Serie 1 

Dribl med bolden. Dribl 4 gange med højre hånd og 2 gange med venstre 

hånd. Gør dette i 3 serier. Hvor mange gange har du driblet bolden? 

Svar: Jeg har driblet bolden 3 serier med 6 gange i hver serie, fordelt 

på 4 driblinger med højre hånd og 2 driblinger med venstre hånd. Altså 

bliver det 6 driblinger 3 gange, dvs. 18 driblinger til sammen. 

3(4 + 2) = 3 x 6 = 18 

Serie 2 

Dribl så bolden 3 serier med 4 gange med højre hånd, efterfulgt af 3 

serier med 2 driblinger med venstre hånd. Hvor mange gange har du 

driblet bolden? 

Svar: Med højre hånd har jeg driblet bolden 3 serier med 4 driblinger pr 

serie - altså 12 driblinger. Derefter brugte jeg venstrehånden til at drible 

bolden 3 serier med 2 driblinger pr serie - altså 6 driblinger. Til sammen 

bliver det 12 + 6 - altså 18 driblinger. 

3 x 4 + 3 x 2 = 12 + 6 = 18 

Sammenlign de to aktiviteter og regneudtryk. Hvad er ligheder og 

forskelle? 

Lav jeres egne dribleserier. Noter dem med ord og med matematiske 

symboler i logbogen. 

Aktivitet 4: Bolde og multiplikation 

4 elever står i en ring og kaster bolden til hinanden. For hvert fjerde kast 

tæller de højt: 

1 - 2 - 3 - 4 - 5 - 6 - 7 - 8 - 9 - 10 - 11 - 12 - 13 - . . . - 39 - 40. 

Til refl eksion efter aktiviteten: 

Hvor mange gange er bolden blevet kastet, når den er gået 5 runder? 

Lav den samme aktivitet med 2-, 3-, 4-, 5-, 6-, og 7-tabellen. 

Aktivitet 5: Gå multiplikationstabellen 

Gå sammen to og to. Hold hinanden i hænderne. For hvert skridt I tager 

siger I følgende i rækkefølge: 2-4-6-8-10-12-14-16-18-20. Efter 10 skridt 

har der altså tilsammen været 20 fødder i jorden. 

Gå tre og tre sammen, og gør det samme med 3-tabellen. 

Aktivitet 6: Vi løber over dagene 

Dette er en form for stafetløb med 7 elever i hver gruppe. De 7 elever 

ligger ved siden af hinande på en række - der er lidt luft imellem hver 

enkelt elev. Hver elev har en ugedag. Den første er mandag, tirsdag 

ligger som nummer to osv. indtil søndag som ligger som nummer 7. 

Den elev som er mandag begynder med at hoppe over de andre ugedage 

én for én: tirsdag, onsdag, torsdag osv. til søndag. Når mandagseleven 

har lagt sig ned på den anden side af søndagseleven, skal vedkollende 


åbe: ”Mandag”. Dette er startsignalet til tirsdagseleven om at starte. 

Til sidst er det søndagselevens tur - og han ender på den anden side af 

lørdagseleven. Den første uge er gået. 

Den første gruppe som kommer til f.eks. 4 uger har vundet. 

Denne aktivitet kan varieres på fl ere måder. Blandt andet ved brug af en 

bold. En variant er da, at eleverne stå op - og fører bolden med hænderne 

eller benene i siksak mellem de andre elever. 

Til matematisk diskussion: 

a) Hvor mange hop blev gjort til sammen i løbet af de 4 uger? 

b) Hvor mange hop blev gjort i alle 7-mands grupperne tilsammen. 

Syng 7 tabellen. 

Aktivitet 7: Lav en kubikdecimeter (dm 3 ) og en kubikmeter (m 3 ) 

Udstyr: 

• Tov eller sejlgarn og en tommestok 

• Evt. kniv eller sav 

• Grene o.a. materialer som fi ndes i nærområdet. 

a) Find materiale i naturen. Hver gruppe skal bygge en dm3 og en m3 . 

b) Undersøg hvor mange 1 dm3 som går på 1 m3 c) Hvor mange personer kan der være i 1 m3 d) Alle grupperne sætter deres kubikmetre sammen til et tårn. 

Aktivitet 8: Hoppe diameter og omkreds 

Udstyr: 

• Tov 

a) Hop så langt du kan, hvis du starter fra stillestående. Lad dette være 

diameteren i en cirkel. Tegn cirklen op med en pind. Mål omkredsen 

af cirklen med et tov. Hvor lang er omkredsen? 

b) Kan du hoppe omkredsen med tre hop, hvis du starter fra 

stillestående? 

c) Mål forholdet mellem omkredsen og diameteren i cirklen. Hvilket tal 

får du? 

d) Sammenlign med de andre i gruppen. 

Aktivitet 9: Måling og enheder 

Brug kroppen til at udforske og dramatisere følgende: 

a) Hvad er et minut? 

b) Hvad er en meter? 

c) Hvad er 10 meter? 

d) Hvad er 2 dm/s? 

e) Hvad er 2 m/s? 

f) Hvad er 1 m 3 ? 

g) Hvad er 1 liter? 

h) Hvad er en cm 3 ? 

i) Hvad er 1 m 2 ? 

Aktivitet 10: Kommunikation af størrelser med kroppen 

Uden at sige noget skal eleverne formidle følgende størrelser til hinanden 

vha. kroppen. 


a) 4 meter 

b) 3 dm 

c) 14 cm 

e) Min højde 

f) Et værelse på 16 m 2 

g) Jeg drak 2 liter mælk i går 

Osv. fi nd selv på fl ere 

Aktivitet 11: Tallet 18 

Udstyr 

18 pinde, kogler eller sten 

Opgaver 

a) Lav et regnestykke med addition der bliver 18 

b) Lav et regnestykke med subtraktion der bliver 18 

c) Lav et regnestykke med multiplikation der bliver 18 

d) Lav et regnestykke med division der bliver 18 

e) Lav et regnestykke der bliver 18, og hvor du bruger fl ere 

regneoperationer (addition, subtraktion, multiplikation og division). 

f) Kan du bruge alle fi re regneoperationer i et og samme stykke? 

Regnestykkerne kan laves af materialer fra naturen - også tegnene for 

regneoperationerne. 

Lav tilsvarende opgaver med andre tal. 

Aktivitet 12: Samle og sortere 

Del eleverne ind i grupper. Aktiviteten går ud på at samle materiale i naturen 

efter egenskaber som lugt, farve, form, størrelse, pladsering og antal. 

• Find ting som er gule, brune, grønne,. . . 

• Find ting som lugter surt, godt friskt,. . . 

• Find ting som er fi rkantede, runde, trekantede, . . ., mangekantede. 

• Find ting som er spejlsymmetriske. 

• Find ting som er større end knytnæven og mindre end hovedet. 

• Find ting som er kortere end armen, men længere end lillefi ngeren. 

• Find ting som er til højre for grantræet, og som er over. . . 

• Find så mange kogler som muligt (disse kan grupperes og tælles) 

• Find ting som er samlet i grupper på over 10 (f.eks. rønnebær) 

Efter indsamlingen kan eleverne diskutere, undersøge og opdage 

egenskaber i materialet, som behandler antal, størrelse, form og 

pladsering. 


Baggrund 

Kort om Howard Gardners intelligensteorier 

I bogen ”Frames of mind: The theory of multiple intelligences” (Gardner, 

1985) lancerer Howard Gardner teorierne om de mange intelligenser. 

Gardner tager udgangspunkt i defi nitionen af intelligens som evnen til at 

formulere og løse problemer, samt udforme produkter som er værdsat 

i mere end én kultur. Med denne difi nition som udgangspunkt kom han 

frem til, at alle mennesker har følgende 7 intelligenser: 

• Sproglig intelligens 

• Matematisk-logisk intelligens 

• Rummelig/visuel intelligens 

• Kropslig-kinestetisk intelligens 

• Musikalsk intelligens 

• Interpersonel (social) intelligens 

• Intrapersonel (følelsesmæssig) intelligens. 

Alle mennesker er altså udrustet med 7 typer af intelligenser. Det som 

skiller folk fra hinanden er ifølge Gardner ”hvor stærkt hver af disse 

intelligenstyper er - den såkaldte intelligensprofi l - og hvordan de bliver 

anvendt og kombineret, for at udføre forskellige opgaver, løse forskellige 

problemer og gøre fremskridt på forskellige måder” (Gardner, 1993:21). 

Senere kom Gardner frem til, at mennesket også var udstyret med en 

ottende intelligens - den naturalistiske. 

De mange intelligenser i uderummet 

Brug evt. nedenstående skemaer til at undersøge de aktiviteter du 

anvender i uderummet. Hvilke intelligenser bringes i spil i forbindelse 

med aktiviteten. 

Aktivitet Kropslig Sproglig 

Matematisklogisk 

Musikalsk Rummelig Social Intrapersonel 

Forfatter 

Morten Bjørnebye, lektor på Høgskolen i Hedmark, Norge 

Oversættelse, redaktion og bearbejdning: Malene Bendix, SiS og www.udeskole.dk. 


Kropsmatematik II 

Kort om kropsmatematik 

Her er en række norske ideer til arbejdet med mål, vægt, længde, 

afstand, tid og hastighed i uderummet. I forløbet bruger eleverne de 

fi re regnearter til at løse matematiske problemer. Du kan arbejde med 

konkurrencemomentet i forløbet. 

Formål 

Slutmål, som forløbet arbejder med: 

Arbejde med tal og algebra: 

• anvende tal i forskellige sammenhænge 

• udvikle og benytte regneregler 

• bestemme størrelser ved måling og beregning 

• vælge og bruge hensigtsmæssige metoder og hjælpemidler til 

beregning 

Arbejde med geometri: 

• benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af ting fra 

dagligdagen 

• undersøge og beskrive egenskaber ved plan- og rumgeometriske 

fi gurer. 

Matematik i anvendelse: 

• vælge hensigtsmæssig regningsart i givne situationer 

• bruge matematik som et redskab til at beskrive eller forudsige en 

udvikling eller en begivenhed. 

Kommunikation og problemløsning: 

• erkende, formulere og løse problemer ud fra analyse af data og 

informationer 

• argumentere for og give faglige begrundelser for fundne løsninger 

• veksle mellem praksis og teori 

• bruge hverdagssprog i samspil med matematikkens sprog - i form af 

tal, tegning og andre fagudtryk 

Forberedelse 

Forbered eleverne på, at de skal arbejde med matematik udendørs - og 

at de skal have tøj og sko på, som de kan bevæge sig i - og som må blive 

beskidt. 


• Eleverne skal have hver en logbog + blyant med, samt tabellerne 

nedenfor. 

• Tov, vægte, ure, målebånd. 

• Se også udstyr under hver aktivitet nedenfor. 


Her er en række aktiviteter. Vælg dem som passer til din klasse. Grupperne 

kan gennemfører aktiviteterne parallelt - og evaluere dem efter hver 

aktivitet. Det giver jer mulighed for at fastholde fokus på de matematiske 

problemer og de diskussioner som viser sig. 


Du kan også arrangere aktiviteterne som et stjerneløb, som I evaluerer 

til sidst. Så arbejder eleverne mere selvstændigt. 

Aktivitet 1: Hvilken form har størst areal 

Udstyr: 10 meter tov 

Opgave: 

• Lav en lukket form af 10 meter tov, sådan at de to endepunkter 

hænger sammen. 

• Hvilken form giver det største areal? 

• Hvilken form giver det mindste areal? 

• Beregn arealet af mindst fem forskellige former. 

• Tegn de fem former i logbogen og noter deres arealer. 

Aktivitet 2: Måling af genstande 

Udstyr: En elektronisk vægt og ting fra naturen 

Opgave: 

• Find fem ting i naturen omkring jer. 

• Læg de fem ting op i rækkefølge, fra den letteste til den tungeste. 

• Gæt vægten for hver ting i gram - og skriv jeres gæt ind i 

skemaet. 

• Mål vægten for hver ting i gram - og skriv jeres måling ind i 

skemaet. 

• Beregn differencen. 

• Hvad er den totale difference? 

1 

2 

3 

4 

5 

Nr. Ting Gættet vægt 

(gram) 

Målt vægt 

(gram) 

Difference 

(gram) 

Eks. Kogle 15 gram 27 gram 13 gram 

Sum: 

Forfatter 

Morten Bjørnebye, lektor på Høgskolen i Hedmark, Norge 

Oversættelse, redaktion og bearbejdning: Malene Bendix, SiS og www.udeskole.dk. 


Aktivitet 3: Gæt afstanden 

Udstyr: Målebånd 

Opgave 

• Marker en cirkel omkring jer. Det er jeres base. 

• Find sammen nogle store ting I kan se (træer, sten, å o.l.) i nærheden 

af jeres base. 

• Gæt afstanden fra basen hen til en ting i meter og noter jeres gæt i 

skemaet. 

• Mål derpå afstanden fra basen og hen til tingen med et målebånd. 

Her er reglerne for point: 

• En samlet difference på mindre end 3 meter giver 5 point. 

• En samlet difference på mellem 3 og op til 5 meter giver 3 point. 

• En samlet difference mellem 5 og op til 7 meter giver 1 point. 

• Mere end 7 meter fejlmargin giver 0 point. 

Afstand fra Jeg gætter 

(meter) 

Eks: Basen til 

birketræet 

Sum: 

Aktivitet 4: Gæt tiden 

Udstyr: Ur 

Jeg måler 

(meter) 


Difference 

(meter) 

Point 

Opgave 

Tag udgangspunkt i nogle ting I kan se - eller kender til - i nærheden af 

jeres base. 

• I skal gætte på, hvor lang tid det tager at gå fra jeres base - hen 

til tingen - og tilbage igen i normalt tempo. Skriv jeres gæt ind i 

skemaet nedenfor. 

• Når I har gættet, skal I gå distancen, mens en af jer måler tiden og 

noterer den i skemaet - uden at sige noget til de andre... 

• Beregn differencen mellem jeres gæt og den målte tid - og skriv det 

ind i skemaet. 

Point: 

• Er forskellen mindre end 20 sekunder, får I 5 point. 

• Er forskellen mellem 21 og 40 sekunder, får I 3 point. 

• Er forskellen mellem 41 og 60 sekunder, får I 1 point. 

• Er forskellen over 60 sekunder, får I 0 point.

Hvor er 

banen? 

Ex: Basen 

til det gamle 

egetræ 

Gæt på 

fart 

(m/sek) 

Hvor lang tid tager 

det at gå fra 

Eks: Fra basen til 

skovhuset 

Sum: 

Jeg gætter 

(sekunder) 

Aktivitet 5: Gæt hastigheden 

Udstyr: Målebånd + ur. 

Jeg måler 

(sek) 

Difference Point 

Opgave 

• Vælg en bestemt strækning med start og mål. 

• Gæt hvor hurtigt du vil kunne gå eller jogge, sprinte, hinke, hoppe 

den bestemte strækning. Du skal gætte på din hastighed i meter pr 

sekund og skrive den ind i tabellen nedenfor. 

• Mål hvor lang tid det tager dig at gå eller jogge, sprinte, hinke, hoppe 

den bestemte strækning (i sekunder). Skriv dit mål ind i tabellen. 

• Mål strækningen i meter med målebånd eller meterskridt og skriv 

den ind i tabellen. 

• Hvordan kan du beregne din hastighed i meter/sekund? 

Jeg løber, hinker, 

cykler, hopper...? 

Mål 

strækningen 

(meter) 

Mål 

tiden 

(sek) 

Beregnet 

fart 

(meter/sek) 

Difference 

mellem gæt og 

beregnet fart. 

3 m/sek Løber 8 m 4 sek 2 m/sek 1 m/sek 


Matematisk stjerneløb 

Kort beskrivelse 

Hvor lang er den skovvej? Hvor meget vejer et æble? 

Hvor meget fylder en liter? Hvor hurtigt kan du løbe? 

Lav et enkelt stjerneløb til dine elever, hvor de vurdere og regner med 

mål og vægt og arbejder det ind på rygmarven. Løbet er krydret med 

andre tal- og logikopgaver - og udviklet til udeundervisning. 

Formål 

Formålet med forløbet er at anskueliggøre mål, vægt og matematiske 

begreber på en sjov og enkel måde, hvor eleverne får både hoved og krop 

i spil og arbejder undersøgende med matematikken sammen med deres 

kammerater ude i naturen. Der er ideer til fl ere forskellige klassetrin og 

du må som lærer tilpasse det din klasses niveau. 

I afsnittet Baggrund er forløbet beskrevet kort og synoptisk som et 

udeskole forløb. 

Forberedelse 

Din egen forberedelse 

Du skal lave et matematisk stjerneløb. Find et godt område i skoven - 

eller et andet sted i naturen. Der skal være træer og adgang til vand i 

en bæk, en sø eller lignende. Tag derud, så du kan se mulighederne og 

lægge løbet op. (Husk også at spørge om lov til at bruge området, hvis 

det er privat og I skal færdes udenfor vej og sti.) Forbered stjerneløbet. 

Nedenfor kan du se forskellige ideer til opgaver og poster. Brug de ideer 

som passer til den klasse du arbejder med - og lad dig inspirere, så du 

selv kan supplere med andre. Skriv opgaverne på A4 papir eller karton 

- og laminer evt. papiret, så det kan hænge ved de forskellige poster 

ude i skoven. 

Forberedelse i klassen 

Lad eleverne undersøge og måle, hvad en meter, et kilo, en liter er, enten 

i klassen eller i skoven, før I tager fat. Lad dem relatere mål til deres 

egen højde, skridtlængde, en bus´s længde osv. Vægt og volumen kan 

de forholde til en liter mælk, deres egen vægt osv. 


• Laminerede poster og snor til at hænge dem op med. 

• Målebånd 

• Stopur/ur/mobiltlf/timeglas 

• Spande (9 liter, 4 liter eller 7 liter og 3 liter) 

• Vægt/brædder og trille 

• Gren, sav og sprittush 

• Papir og blyant til børn 

Hvor lang tid tager undervisningsforløbet 

• Forberedelse inde eller ude: 1 time 

• Stjerneløb + opsamling ude: en formiddag 

• Bearbejdning inde: op til læreren. 



Stjerneløb 

Et stjerneløb er et løb, hvor deltagerne i hold starter på et centralt sted. 

Her får de hver et nummer, som svarer til en post ude i området. Holdene 

løber ud og løser opgaver ved posterne - og vender derpå tilbage til det 

centrale sted for at få et nyt nummer. Lav fl ere poster end der er hold, så 

gør det ikke noget at nogle er hurtigere end andre. 

Du og eleverne kan lave numrene, ved at save en 3 -4 cm tyk gren 

i skiver og skrive posternes numre på skiverne med en sprittush. Når 

et hold går ud til post 3, tager de skiven til post 3 med sig. Når de er 

færdige, lægger de skiven tilbage. På den måde kan I alle holde rede på 

hvilke poster som er ledige. 

Papir og blyant 

Hvert hold medbringer papir og blyant til at notere svar på hver post. Holdet 

tegner en tabel som kan ordne deres svar. Evt. kan bruges skovnotesbog. 

Poster 

Her er en række ideer til matematiske poster, Nogle af dem vil give klare 

svar, som du har målt op på forhånd - og som eleverne kan notere og 

sammenligne bagefter. Nogle af dem er mere procesorienterede. 

Mulig tekst til posterne, som er direkte henvendt til eleverne, står i boxe. 

Brug dem eller formuler dine egne. 

POST 1: HØJDE 

Hæng en snittet pind i en snor, ned fra en gren 

i en bestemt højde, f.eks. lidt over børnenes 

hoveder. Mål højden og noter den i din facitliste. 

Lad eleverne vurdere hvor højt pinden hænger. 

Det gælder om at komme tættest på. Eleverne 

noterer selv deres resultat i deres tabel. 

POST 1: HØJDE 

Hvor højt over jorden 

hænger pinden? 

Vurder det uden 

målebånd - og skriv 

jeres gæt i jeres tabel. 

POST 2: HANOIS TÅRN 

Et klassisk matematisk puslespil, som bl.a. bruges til at forstå computervirus. 

Du kan lægge felterne klar - eller bede eleverne selv lægge felterne op. 

Hvis det er for let for eleverne, så prøv med fi re eller fem blade. 

Hvis du vil sikre at alle elever får fat i opgaven - og tid til at tænke over 

den, kan de lave hvert sit Hanois tårn. 

POST 2: HANOIS TÅRN 

Marker tre felter på jorden med pinde. Find tre blade - et stort, et mellemstort og et lille. 

Læg dem ovenpå hinanden i størrelsesorden med det størte nederst i felt 1. 

Opgaven er at fl ytte hele bunken af blade fra felt 1 til felt 3. Det glæder om at fl ytte 

bladene med så få ”fl yt” som muligt. Og reglerne er: 

• Du må kun fl ytte ét blad ad gangen. 

• Du må fl ytte bladene til hvilken rude du vil. 

• Du må kun lægge et mindre blad på et større. 

Skriv hvor få ”fl yt” I skulle bruge på at løse Hanois Tårn i jeres tabel. 


POST 3: RUMFANG AF VAND 

Du skal bruge en bæk/sø/balje og to spande - én som rummer 9 liter 

og én som rummer 4 liter. Hvor mange forskellige volumer/rumfang kan 

eleverne måle op med de to spande? Lad dem prøve sig frem, ved at 

hælde vand frem og tilbage mellem spandene. 

POST 3: RUMFANG AF VAND 

Her er to spande - en med 9 liter og en 

med 4 liter. 

Hvor mange forskellige rumfang kan I 

måle på med de to spande? 

I må gerne hælde vand frem og tilbage 

mellem de to spande. 

I må ikke sætte mærker på spandene. 

1 liter 

2 liter 

3 liter 

4 liter 

5 liter 

6 liter 

7 liter 

8 liter 

9 liter 

10 liter 

11 liter 

12 liter 

13 liter 

Skriv jeres resultater i jeres tabel. 


Du kan også lave opgaven med 

andre størrelser af spande. 

Her er lige en anden opgave med 

vand og spande. 

EXTRAPOST: RUMFANG AF VAND 

Eleverne har to spande. En der rummer 

7 liter og en der rummer 3 liter. Hvordan 

kan de måle præcis 5 liter vand op? 

POST 4: AFSTAND 

Træk en streg i jorden eller læg en pind - og bed eleverne vurdere 

afstanden hen til et bestemt træ/sten/andet. Mål selv afstanden op med 

et målebånd og noter den i din facitliste. 

POST 4: AFSTAND 

Hvor langt er der fra stregen i jorden og hen til træet der? 

Gæt på det - og mål det op med hvad I har (målebånd forbudt) 

Skriv det resultat I kommer frem til i jeres tabel. 

Forfatter for Matematisk stjerneløb 

Malene Bendix, Projektkoordinator for Skole i Skoven

POST 5: RUMFANG AF TRÆ 

Eleverne får et målebånd udleveret på posten. De skal måle og beregne 

rumfang af en kævle eller en tømmerstok og evt. af et træ som står på 

roden. Mål selv begge dele op, beregn rumfang og noter det i facitlisten. 

Afhængigt af niveau kan elevernes beregninger foregå med eller uden 

lommeregner og formler. 

POST 5: RUMFANG AF EN TØMMERSTOK 

Mål tømmerstokken op og beregn rumfang/volumen af den. 

Længde af tømmerstok: 

Diameter af tømmerstok: 

Areal af tømmerstok: x r2 ( = 3,14) 

Volumen af tømmerstok: x r2 x længde 

POST 5: RUMFANG AF ET TRÆ PÅ RODEN 

Det er svært at beregne rumfanget af et træ som står på sin rod. Men skovens folk har 

brug for at kunne vurdere, hvor mange rummeter træ der står. Det kan I hjælpe med. 

Mål træet op, som I ser det i tabellen, og beregn rumfanget i kubikmeter (m 3 ) 

Træets højde 

Find selv en metode til at vurdere den. 

Træets omkreds i brysthøjde (1,50 meter oppe) 

Omkredsen O = 2 x x r ( = 3,14) 

Beregn eller vurder træets radius 

Areal af træ i brysthøjde: x r2 

Volumen af træ på roden: x r2 x træets højde/2 

(Man deler med to fordi træet bliver smallere opad) 

POST 6: TID 

Hvor lang tid er et minut? 

Læg et ur, timeglas, stopur, eller en mobiltelefon 

på posten. 

POST 6: TID 

Hvor lang tid tager et minut? 

En af jer tager uret og stiller sig med ryggen til de andre. 

Sig: ”Klar, parat, start!”. 

I andre skal hver især sige ”Stop”, når I tror der er gået et minut. 

Var I præcise - eller hurtigere eller langsommere. 

Find på en måde I kan tælle præcis ét minut på. 


POST 7: VÆGT 

Læg forskellige ting ud, som eleverne skal vurdere vægten af. Det kan 

være: 

• en grankogle 

• en stor sten 

• en gren 

• en tømmerstok 

• et æble 

• meget andet 

Eleverne kan vurdere vægten ved at løfte og gætte. Med en rafte/et bræt 

og en trille kan de også selv prøve at lave en vippe-vægt og undersøge 

hvad tingene vejer. Eleverne noterer selv resultaterne i deres tabel. 

Læreren kender de rigtige svar. 

Post 7: VÆGT 

Hvor meget vejer de forskellige ting? 

Løft på dem - og skriv hvad I tror i jeres tabel. 

POST 8: BARKBÅDEN 

En klassisk logikopgave, som er meget lettere at gå til, når man kan 

prøve sig frem. 

POST 8: BARKBÅDEN 

Byg en lille båd af træ eller bark med mast og sejl som kan fl yde på vandet. 

Find en stor kogle og to små. Det er en far og hans to børn. 

Faren vejer 100 kilo og hans to børn vejer 50 kilo hver. De skal alle over bækken 

med båden. Men båden kan kun bære 100 kilo. Hvordan kommer de alle tre over? Vis 

hvordan med båden og koglerne. 

Hvor få ture kan I få dem ned på? 

POST 9: LOGIK I HULLER 

Endnu en logikopgave, som er 

meget lettere at udføre i praksis: 


POST 9: LOGIK I HULLER 

Grav 6 små huller i jorden - eller marker 

6 cirkler. De skal ligge i en trekant med 

et hul øverst, to huller nedenunder og tre 

huller nederst. 

Find 21 små sten eller kogler. 

Fordel de 21 sten, så summen af stenene 

langs hver side i trekanten giver det 

samme. (Summen er det du får, når du 

lægger stenenes antal sammen).

POST 10: HASTIGHED 

Eleverne skal bruge et langt målebånd og et stopur. 

POST 10: HASTIGHED 

Hvor hurtigt kan I løbe? 

Mål 100 meter op på en skovvej. Marker start og mål tydeligt. 

Hvor hurtigt løber I 100 meter? Løb de 100 meter én efter én - og tag tid på hinanden 

med et stopur. 

Lav en tabel og skriv alle jeres tider ind i den. 

For hver person beregner I hastigheden i meter pr. sekund. 

Eksempel på tabel: 

Navn Tid Hastighed (meter/sekund) 

* 

* 

* 

* 

* 

Hvad svarer det til i km/time? 

POST 11: AREAL 

Find et afgrænset område - f.eks. en bevoksning af træer, et åbent 

område, en græsplæne eller noget andet. Afhængigt af elevernes niveau 

kan det være kvadratisk, rektangulært, trekantet, rundt eller andet. Mål 

selv arealet af området op med meterskridt, målebånd eller målehjul og 

noter dit resultat i facitlisten. Lad eleverne gøre det samme. 

POST 11: AREAL 

Hvor stort er arealet af _________________________ 

Mål området op og beregn arealet. 

Skriv resultatet op i jeres tabel. 

Efter stjerneløbet 

Når alle grupper har været igennem alle poster i stjerneløbet, samles I i 

en rundkreds i skoven og gennemgår resultaterne fra hver af posterne. 

Giv hver gruppe mulighed for at fremlægge deres resultater og spørgsmål 

- og diskuter opgaverne. 

Opsummer hvad du fi nder nødvendigt af mål og vægt. 


Baggrund 

Matematik optræder overalt i verden omkring os - og vi bruger det 

ofte. Via udeskole forløb som stjerneløbet her, får eleverne direkte fat i 

dagligdags begreber som mål, vægt, hastighed og tid. De får konkrete 

billeder og kropslige oplevelser at fæsne forståelsen af de matematiske 

begreber på - og det kan hjælpe dem med at lære og huske for livet. 

Her er forløbet beskrevet kort og synoptisk - som et udeskoleforløb. 

Mål Plan 

Slutmål for faget 

matematik, som 

eleverne arbejder med i 

forløbet her 


Arbejde med tal og algebra 

• anvende tal i forskellige sammenhænge 

• udvikle og benytte regneregler 

• bestemme størrelser ved måling og beregning 

• vælge og bruge hensigtsmæssige metoder og 

hjælpemidler til beregning 

Arbejde med geometri 

• benytte geometriske metoder og begreber til 

beskrivelse af ting fra dagligdagen 

• undersøge og beskrive egenskaber ved plan- og 

rumgeometriske fi gurer. 

Matematik i anvendelse 

• vælge hensigtsmæssig regningsart i givne situationer 

• bruge matematik som et redskab til at beskrive eller 

forudsige en udvikling eller en begivenhed. 

Kommunikation og problemløsning 

• erkende, formulere og løse problemer ud fra analyse 

af data og informationer 

• argumentere for og give faglige begrundelser for 

fundne løsninger 

• veksle mellem praksis og teori 

• bruge hverdagssprog i samspil med matematikkens 

sprog - i form af tal, tegning og andre fagudtryk 

Indhold Stjerneløb med matematiske opgaver der bygger på 

konkret forståelse af mål af længde, areal, rumfang, vægt, 

tid, samt talforståelse og logik. 

Organisering af 

undervisning 

Organisering af resultater i tabel 

Inde: Samlet forberedelse v undersøgelse af mål og 

vægt. 

Ude: Grupper af 4 elever 

Ude/inde: Bearbejdning: Samlet 

Hvad gør eleverne Løber i grupper fra post til post og løser matematiske 

opgaver i praksis gennem samarbejde. 

Kvaliteter og anden 

faglighed 

Husk Godt humør og . . . 

Bevægelse 

Læring i sociale sammenhænge 

Sprogliggørelse af matematik 

Konkurrenceelement kan betones mere eller mindre 

Evaluering og 

ændring

Krop & Hoved matematik III.indd

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?