de t ko ngelige ak ademiforde sk ø nne ku nster - Akademiraadet

1 0 0 LO V G I V N I N G O G A D M I N I S T R A T I O N
Je n s by og stillede sig til rådighed for Regeringen og ministeren med
r å d g i v n i n g, såfremt det måtte ønskes, og Raadet anmodede om at
måtte bl i ve orienteret om “de planer for ændringer af Christianias
s t atus quo, der – ud over re d e g ø relsen af 6. maj 2003 – måtte fo rel
i gge fra Regeringens og/eller Fo rs va rsministeriets side”.
Fo rs va rsministeriets Fæstnings- og Nat u rs e k re t a r i at takkede og
oplyste i brev af 19. juni, at det Christianiaudva l g, der skulle udarbejd
e fo rslag til en ove ro rdnet helhedsplan for den fremtidige udvikling
af området, var nedsat, og Raadets tilbud var videresendt til
dette Christianiaudva l g.
Det bl ev i pressen oplyst, at Christianiaudvalget agtede at udskrive
en idékonkurrence for området senere på sommeren. Denne konk
u rrence bl ev udskrevet med svarfrist den 21.november 2003.
I et møde med Christianiaudvalget den 25. september 2003 deltog
fra Raadet: Ka ren Zahle, Carsten Hoff, Tage Lyneborg og Niels
Reumert. I re f e r at af dette møde (udarbejdet af Christianiaudva lget)
hedder det:
“Akademiraadet takkede indledningsvis for inv i t ationen til
mødet og re d e g j o rde kort for at rådet siden Christianias etabl e r i n g
har intere s s e ret sig for stedet.
Christiania – befæstning og bye k s p e r i m e n t
Efter Akademiraadets opfattelse er der to centrale elementer ve d
Christiania: som del af byens fæstningsring og som bye k s p e r i m e n t .
Christiania udgør således sammen med bl.a. Tivoli og Botanisk Have
et af de områder, hvor det historiske voldanlæg omkring Københav n
kommer til syne og det er for Akademiraadet afgørende at områdets
s æ regne karakter som fæstningsringens eksperimentelle b o s æ t n i n g safsnit
beva re s. Området skal derfor først og fremmest betragtes ud
fra en landskabelig hovedsynsvinkel, og man bør helt undlade at
bringe byudvikling ind i re l ation til befæstningsanlægget, der skal
ses som et fredet park- og landskabsområde i bye n .
Med til Christiania som byeksperiment hører efter Akademiraadets
opfattelse Christianias selvfo r valtning og den succes man har
haft med at skabe udvikling baseret på en demokratisk dialog, som
den traditionelle byudvikling og arkitektur med dens “monokulturer”
har haft svært ved at håndtere. På Christiania er det med selvfo
r valtningsmodellen lykkes at integre re bolig, erhve r v, institutioner
ligesom begreber som byøkologi og genbrug har været centrale.
LO V G I V N I N G O G A D M I N I S T R A T I O N 1 0 1
Området har på disse punkter fungeret som inspiration for både
danske og udenlandske ark i t e k t e r. Byeksperimentet skal have lov til
at leve og vise sig i sin fremtidige styrk e / s va g h e d .
Akademiraadet havde noteret sig dels kritikken af SAV E - re g is
t rering af byg n i n g e rne på Christianiaområdet, dels udvalgets åbenhed
ove r for løbende at rev i d e re denne re g i s t rering på baggrund af
nye oplysninger.
Christianias selvfo r v a l t n i n g
Akademiraadet var af den opfat t e l s e, at selvfo r valtning og Christiania
som byeksperiment er centralt og bør indgå i succeskriteriern e.
E n d v i d e re pegede Akademiraadet på behovet for at inddrage fagd
o m m e re – også i fo rm af sociologer eller antropologer – i bedømmelsen
af de indkomne fo rs l a g, ligesom der efter rådets opfat t e l s e
bu rde være christianitter rep r æ s e n t e ret i bedømmelsesudva l g e t .
C h r i s t i a n i a u d valget pegede på, at idékonkurrencen er fo rs ø g t
lagt så åbent og demokratisk op som muligt. Det er ikke udva l g e t s
fo r ve n t n i n g, at ét pro j e k t fo rslag vil kunne implementere s, men at de
bedste af de indkomne fo rslag kan tjene til inspiration i fo r b i n d e l s e
med udarbejdelse af en helhedsplan for området.
U d valget har fo rsøgt at indlede en dialog med ch r i s t i a n i t t e rn e
blandt andet ved fl e re skriftlige henve n d e l s e r, men uden succes.
U d valget pegede endvidere på den gennemførte interviewunders
ø g e l s e, som blandt andet har søgt at kortlægge erfaringerne med
s e l v fo r valtning og konsensusdemokrati, som har vist sig ude af stand
til at håndtere hashhandlen og dens følgekriminalitet.
Hashhandlen er et pro blem, man er nødt til at forholde sig til, når
man diskuterer Christianiaområdets fre m t i d .
Den åbenlyse hashandel
Det var Akademiraadets opfat t e l s e, at hashhandlen er et pro bl e m ,
som Folketinget eller politiet må løse, og at det således ikke er en
o p gave arkitekter eller by p l a n l æ gg e re kan forholde sig til. Akademiraadet
undrede sig ove r, at regeringen ikke har sat ind for at løse
h a s h p ro blemet og dens følgekriminalitet, før man er gået i gang med
de øvrige Christiania-spørgsmål.
D e rmed ville pushernes dominans bl i ve svækket og betingelserne
for en konstruktiv dialog med ch r i s t i a n i t t e rne fo r b e d re t .